Selskab: AXA France IARD – Danmark og AXA France Vie - Danmark
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: AXA France IARD – Danmark og AXA France Vie - Danmark
Detaljeret information om forsikringen finder du i forsikringsbetingelserne.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Coop Bank ØkonomiSikring® lån er en frivillig gruppeforsikring. Forsikringen kan hjælpe dig med dine økonomiske betalingsforpligtelser i de tilfælde den dækker. Forsikringen kan hjælpe dig i op til 12 måneder pr. forsikringshændelse.
Engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme og dødsfald.
Hvad dækker den?
For lønmodtagere:
Ufrivillig arbejdsløshed Midlertidig uarbejdsdygtighed Visse kritiske sygdomme Dødsfald
For selvstændige erhvervsdrivende: Midlertidig uarbejdsdygtighed Hospitalsindlæggelse
Visse kritiske sygdomme Dødsfald
Hvad dækker den ikke?
Kvalifikationsperioden Selvrisikoperioden Optjeningsperioden
Er der nogen begrænsninger i dækningen?
Der kan max. udbetales kr. 425.000.
Du skal have arbejdet 12 sammenhængende måneder før en arbejdsledighedsperiode.
Xxxxxxxxx ledighedsperiode eller afslutning af aftalt kontraktperiode.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen gælder i hele verden. Du skal være sygemeldt af en godkendt dansk læge.
Hvilke forpligtelser har jeg?
Ved tegning af forsikringen er du ansvarlig for at opfylde etableringskriterierne. Du skal opgive korrekte oplysninger ved tegning af forsikringen.
Ved en forsikringshændelse skal du snarest muligt anmelde skaden til AXA.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Forsikringsgebyret for forsikringen betales månedligt bagud sammen med din finansieringsaftale. Første gang den førstkommende 1. i måneden efter forsikringens ikrafttræden.
Hvornår går dækningen fra og til?
Startdatoen kan du se af dit forsikringsbevis. Forsikringen ophører ved 67 år, ved misligholdelse, ved opsigelse og ved afslutning af finansieringsaftalen.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Du kan opsige aftalen når du ønsker det. Opsigelsesfristen er løbende måned + 30 dage og skal gøres skriftligt til Coop Bank.
Fakta om ØkonomiSikring® lån
Skriftlig information om forsikringsaftalen i henhold til lov om forsikringsformidling, samt bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører.
Fuldstændige forsikringsbetingelser
I dette dokument og sammen med IPID (Insurance Product Information Document), får du et sammendrag af indholdet i ØkonomiSikring lån. Du kan få de fuldstændige forsikringsbetingelser ved at henvende dig til Coop Xxxx, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx, digital besked til xxxxxxxx.xx/xxx-xxxxxx, eller AXA Postboks 701, 2605 Brøndby, tlf. 00 00 00 00, via e-mail: xxx.xx.xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xxx. Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få forsikringsbetingelserne og forsikringsbeviset, som du vil få tilsendt efter løb af forsikringen.
Etableringskriterier (I tilfælde af 2 forsikrede skal begge opfylde kriterierne)
Det er en betingelse ved forsikringens ikrafttræden at du:
1. Er fyldt 18 år, men ikke 65 år,
2. Er beskæftiget som lønmodtager i Danmark (eksl. Grønland og Færøerne) og aflønnet for mindst 16 timer pr. uge,
eller
Er selvstændig erhvervsdrivende i Danmark (eksl. Grønland og Færøerne) og beskæftiget i mere end 30 timer pr. uge.
3. Ikke er ansat i fleksjob, eller lignende ordning med løntilskud eller ansat i et vikariat,
4. Er indforstået med, at sygdom eller personskade som du har, eller burde have kendskab til, ved forsikringens etablering og som du senere anmelder, ikke er dækket af forsikringen,
5. Er indforstået med, at hvis du ved forsikringens etablering har, eller burde have kendskab til, kommende arbejdsløshed eller kendskab til din arbejdsgivers planer om, for eksempel, sammenlægning, fusion, flytning af virksomheden eller dele heraf, nedskæringer, afskedigelser eller enhver anden planlagt konsekvens grundet i virksomhedens dårlige resultater. Disse forhold kan ikke på et senere tidspunkt give anledning til forsikringsdækning.
Vi dækker ikke hvis du ved forsikringens etablering har, eller burde have, kendskab til:
• Sygdom eller personskade, som senere måtte give anledning til, at du anmelder en forsikringshændelse om ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed, kritisk sygdom eller dødsfald
• Kommende arbejdsløshed, eller forhold som nævnt i punkt 5 ovenfor i dette afsnit, som senere måtte give anledning til anmeldelse af ufrivillig arbejdsløshed
- Vi vil alligevel forsikre dig. Du er dog ikke berettiget til forsikringsdækning, som direkte eller indirekte relaterer sig til den arbejdsløshed eller den sygdom eller personskade, som du havde, eller burde have, kendskab til på ethvert tidspunkt før forsikringens etablering.
Dækningsomfang
Bliver du ufrivilligt arbejdsløs, midlertidig uarbejdsdygtig eller indlagt på hospitalet, bliver den månedlige betaling på din lån hos Coop Bank betalt i op til 12 måneder pr. periode. Bliver du arbejdsløs eller uarbejdsdygtig flere gange, betaler vi i alt op til 36 måneder. Den første udbetaling sker efter 90 dages sammenhængende ufrivillig arbejdsløshed og 60 dage selvrisikoperiode. For midlertidig uarbejdsdygtighed sker udbetalingen efter 30 sammenhængende hele dage og en selvrisikoperiode på 60 dage. Dækningen for ufrivillig arbejdsløshed omfatter kun lønmodtagere og ikke selvstændige erhvervsdrivende. Arbejdsløshed på etableringstidspunktet, tidbegrænset ansættelse eller fleksjob er ikke omfattet af ØkonomiSikring lån. Du skal på tidspunktet for tegning af forsikringen være mellem 18 – 64 år, men forsikringen dækker til du er fylder 67 år. Ved visse kritiske sygdomme og dødsfald er der en engangsudbetaling på max. kr. 425.000.
Maksimal dækning
Forsikringsdækningen ved ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed eller hospitalsindlæggelse for ØkonomiSikring lån kan aldrig overstige 10.000 kr. pr. måned. For visse kritiske sygdomme og dødsfald er der en engangsudbetaling som ikke kan overstige kr. 425.000.
Kvalifikationsperiode
Ufrivillig arbejdsløshed, der indtræder inden for de første 90 dage efter, at forsikringen er trådt i kraft, er ikke omfattet af forsikringen. Desuden er ufrivillig arbejdsløshed, der indtræder som følge af opsigelse, samt enhver form for mundtligt eller skriftligt varsel herom, som indtræder eller afgives, inden for de første 90 dage efter forsikringens ikrafttrædelse, er ikke omfattet af forsikringen og kan derfor aldrig medføre ret til udbetaling af
forsikringsydelser. Dette er også gældende selvom ethvert varsel, eller enhver meddelelse, om senere opsigelse først effektueres på et senere tidspunkt.
Midlertidig uarbejdsdygtighed, der indtræder, er opstået eller pådraget, inden for de første 30 dage efter at forsikringen er trådt i kraft, er ikke omfattet af forsikringen. Dette gælder også selv om den midlertidige uarbejdsdygtighed først anmeldes på et senere tidspunkt.
Dødsfaldsdækningen gælder straks ved forsikringens ikrafttræden.
Visse kritiske sygdomme der indtræder de første 30 hele dage efter diagnosen er stillet, er en selvrisikoperiode. Det vil sige, at du selv skal betale de ydelser på lånet som forfalder i løbet af perioden. Først når den kritiske sygdom har varet i 30 sammenhængende hele dage, har du ret til udbetaling fra forsikringen.
Hospitalsindlæggelse inden for de første 30 dage efter at forsikringen er trådt i kraft, er ikke omfattet af forsikringen. Derudover er der en selvrisikoperiode på 3 sammenhængende hele dage, før der er udbetaling. Endvidere er hospitalsindlæggelse, som følge af sygdom eller et ulykkestilfælde, der er opstået eller pådraget inden for de første 30 dage efter at forsikringen er trådt i kraft, ikke omfattet af forsikringen. Det gælder også selvom hospitalsindlæggelsen først anmeldes på et senere tidspunkt.
Kendskab før køb af forsikringen
Kommende arbejdsløshed, sygdom eller personskade, som du kender eller burde kende på købstidspunktet, og som senere fører til at du anmelder ufrivillig arbejdsløshed eller midlertidig uarbejdsdygtighed, er ikke dækket. Ligeledes er dødsfald som følge af sygdom eller personskade kendt på købstidspunktet ikke dækket.
Dobbeltdækning
Der kan være dækning ved ufrivillig arbejdsløshed fra A-kassen eller private arbejdsløshedsforsikringer.
Der kan være dækning ved midlertidig uarbejdsdygtighed, visse kritiske sygdomme og hospitalsindlæggelse på livs-, ulykkes- og pensionsforsikringer. Der kan ved samme forsikringsbegivenhed være mulighed for udbetaling fra flere personforsikringer f.eks. både fra ulykkes- og livsforsikring.
Forsikringsformidlerens navn og adresse
Coop Bank, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxxxx
Yder forsikringsformidleren rådgivning
Coop Bank yder ikke rådgivning om de solgte forsikringsprodukter.
Hvor kan jeg klage
Du kan klage til AXA. Hvis du ikke får medhold, kan du klage til Ankenævnet for forsikring, som AXA er tilsluttet. Du kan få et klageskema hos Ankenævnet for forsikring, Anker Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X, telefon 00 00 00 00, xxxx://xxxxxxxxxxxxxx.xx Du skal betale et klagegebyr, som du kan læse mere om på Ankenævnets hjemmeside.
Hvilket register er forsikringsformidleren registreret i
Coop Bank er registreret i Finanstilsynets agentregister, som du kan læse mere om på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Om forsikringsformidleren repræsenterer kunden eller handler på vegne af et forsikringsselskab
Coop Bank tilbyder ØkonomiSikring lån i samarbejde med og på vegne af AXA. Der findes ikke noget indbyrdes ejerskab mellem Coop Bank og AXA.
Hvilken form for aflønning modtages der i forbindelse med forsikringsaftalen
Coop Bank modtager provision for at arbejde med forsikringsformidlingen. Du har ret til at få oplyst provisionens størrelse. Du kan få oplyst denne ved at spørge Coop Bank.
Hvad koster ØkonomiSikring lån?
Forsikringen koster 6,5% af din månedlige ydelse på dit lån. Forsikringsgebyret opkræves som betalingsservice via Nets.
Sammen med din betaling opkræves skadesforsikringsafgift til Skatteforvaltningen på 1,1% af den del af forsikringspræmien, der ikke vedrører dækning ved dødsfald.
Hvordan anmelder jeg en skade
Du kan anmelde din skade online på xxx.xxx.xxxxxxxx.xxx/dk eller du kan kontakte vores skadescenter på tlf.: 00 00 00 00 eller sende en e-mail til: xxx.xx.xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xxx. Åbningstider man-tors 08.30-16.00 og
fredag 09.00-16.00.
Ved dødsfald skal boet/arvinger kontakte Forsikringstager/långiver (Coop Bank), som vil udfylde anmeldelsen.
Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb af ØkonomiSikring lån i op til 30 dage, efter du har modtaget forsikringsbeviset og forsikringsbetingelserne. Du skal rette skriftlig henvendelse til Coop Bank, hvis du fortryder.
Opsigelse af forsikringen
Du kan skriftligt opsige forsikringen til Coop Bank med løbende måned + 30 dages varsel til d. 1. i en måned.
Skatteforhold
Der er ikke fradragsret for forsikringsgebyret, som du betaler for forsikringsdækningen. Omvendt er du heller ikke skattepligtig af forsikringsydelserne, som udbetales til Coop Bank.
Lovgivning
Forsikringen er underlagt dansk lovgivning og eventuelle tvister, der indbringes for en retslig instans vedrørende den indgåede forsikringsaftale, afgøres efter dansk ret, ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
Sprog
Aftalevilkår, oplysninger samt henvendelser til Coop Bank og AXA kommunikeres på dansk.
Navn og adresse på forsikringsselskabet, hvor forsikringen tegnes
Forsikringsselskaberne bag forsikringen for ufrivillig arbejdsløshed, er AXA France IARD – Danmark (CVR nr. 40006303), og for dødsfald, kritisk sygdom, midlertidig uarbejdsdygtighed, hospitalsindlæggelse er, AXA France VIE - Danmark (CVR nr. 40006168), begge er underlagt Finanstilsynet, xxxxxxxxxxxxxx.xx. Kontaktoplysninger til de danske filialer er AXA, Postboks 701, 2605 Brøndby. Tel. x00 00 00 00 00. Selskaberne er filialer af AXA France Vie (med nr. 000 000 000) og AXA France IARD (med nr. 722 057 460), - private aktieselskaber som er registreret i Nanterres selskabsregister i Frankrig. Selskabernes hovedkontor: 313 Terrasses de l’Arche – 92727 Nanterre Cedex, Frankrig, som er underlagt Fransk forsikringslov og Autorité de Contrôle Prudentiel et de Résolution, 00, xxx xx Xxxxxxxx – 00000 Xxxxx Cedex 9 x00 (0)0 00 00 00 00.
AXA IARD of AXA VIE er medlem af: