Lokalaftale om arbejdstid
Lokalaftale om arbejdstid
Lokalaftale gældende for personale beskæftiget med pæda-
gogisk arbejde ved Botilbuddet Sct. Mikkelsgade
§ 1. OMRÅDE
Stk. 1. Denne aftale er indgået i tillæg til bilag A i landsoverenskomsten for bo- og opholdsste- der mv. mellem Dansk erhverv Arbejdsgiver og Socialpædagogernes Landsforbund.
§ 2. PLANLÆGNING AF ARBEJDSTID
Stk. 1. Normperioden udgør 1 år.
Stk. 2. Arbejdstiden fastlægges i en 12 ugers grundplan, som er rullende, så arbejdsplanen er forudsigelig i forhold til weekendvagter m.m. Der er fastlagt en turnus for arbejde jul og nytår.
Stk. 3. Den daglige arbejdstid planlægges med mellem 5 og 12 timers tjeneste. Dog kan der i forbindelse med møder aftales tjeneste på ned til 3 timer.
Stk. 4. Kursusdage planlægges med 9 timer uanset kursets varighed.
Stk. 5. Ferieture med beboere planlægges med 16 timer pr. døgn. Endagsture med beboere kan planlægges med op til 16 timer.
§ 3. ULEMPEYDELSER
Bilag A’s ulempetillæg finder ikke anvendelse.
Der er ved fastsættelsen af den enkelte medarbejders løn, taget højde for kompensation for arbejde på ubekvemme tidspunkter, delt tjeneste, omlægning af tjenesten, arbejde på lørdage samt søn – og helligdage samt tilfældigt forekommende merarbejde / overarbejde på den en- kelte dag i forhold til planlagt tjeneste m.v. Der ydes ikke yderligere kompensation. (se lokal lønaftale)
§ 4. MERARBEJDE / OVERARBEJDE
Stk. 1. Ved merarbejde forstås det at blive f. eks ½ time længere for at afslutte en pædago- gisk arbejdsopgave eller andet, medarbejderen selv har planlagt eller sagt ja til så man over- stiger normen.
Selve merarbejdstimerne indgår i årsnormen.
Der vil ved normperiodens udgang kunne overføres et plus eller et minus på 20 timer til næste normperiode.
Stk. 2. Overarbejde er ekstra arbejde, man er blevet pålagt af ledelsen.
Overarbejde honoreres med sædvanlig timeløn med tillæg af 50% eller tilsvarende frihed. For ansatte, der tiltræder eller fratræder en stilling, således at den første eller sidste normperiode ikke udgør et helt år, vil arbejdstimer, der i forhold til optællingsperiodens længde forholds- mæssigt overstiger arbejdstidsnormen, betragtes som overarbejde.
Stk. 3. Det kan mellem Botilbuddet Sct. Mikkelsgade og de ansatte aftales, at opgørelse af eventuelt overarbejde finder sted for en kortere periode end fastsat i stk. 1. En sådan aftale skal være skriftlig.
§ 5. FERIETURE
Mellem Botilbuddet Sct. Mikkelsgade og medarbejderne aftales vilkårene for deltagelse i ferie- ture, idet deltagelsen dog minimum indgår i arbejdstidsopgørelsen med 16 timer pr. påbe- gyndt kalenderdøgn.
§ 6. IKRAFTTRÆDELSE OG OPSIGELSE AF LOKALAFTALEN
Stk. 1. Nærværende lokalaftale træder i kraft den 1. juni 2017. Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned til bortfald. Parterne er enige om, at der hurtigst muligt optages forhandling om mulighederne for at indgå en eventuel ny lokalafta- le.
Dato:
For Botilbuddet Sct. Mikkelsgade:
For Socialpædagogerne Kreds Midtsjælland