Fusionsaftale
for fusionen mellem
Copenhagen Music Xxxxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxxx
1466 København K
CVR: 29 71 24 84
Foreningsnr. 27185
(herefter benævnt Copenhagen Music)
og
Concord Brass Band c/o Xxxxxx Xxxxxx
Kongebakken 40 C, 1. tv.
4000 Roskilde
CVR: 32 70 45 15
Foreningsnr. 62048
(herefter benævnt ensemblet)
Undertegnede bestyrelser for Copenhagen Music hjemhørende i Københavns Kommune og ensemblet hjemmehørende i Københavns Kommune indgår herved i forening følgende aftale:
De omfattede foreninger
§ 1. Fusionen omfatter Copenhagen Music og ensemblet, der begge indgår i fusionen som ligeværdige parter.
§ 2. Den fortsættende forening skal være Copenhagen Music, mens ensemblet opløses i henhold til ensemblets vedtægter.
§ 3. Den fortsættende forening videreføres fra fusionsdatoen under ledelse og ansvar af Copenhagen Music’s bestyrelse.
Baggrunden for fusionen
For at styrke amatør- og fritidsmusikken i København ønsker de to foreninger at blive sammenlagt. Begrundelsen er, at én forening står stærkere, når det gælder god ledelse, drift og udvikling af foreningernes aktiviteter.
Aktiviteter
§ 4. Ensemblets nuværende aktiviteter fortsættes i uændret omfang.
§ 5. Aktiviteterne betragtes som aftenskolehold
Forudsætninger
§ 6. Fusionen er betinget af:
• at Københavns Kommune godkender fusionen.
• at ensemblets generalforsamling godkender fusionen iht. ensemblets vedtægter.
• at ensemblet ikke fusionerer med Copenhagen Music med særlige forpligtigelser, herunder gældsforpligtelser og ansættelsesforhold, som Copenhagen Music ikke har haft kendskab til ved fusionens tiltrædelse.
Udøvelse af medlemskabet
§ 7. Med virkning fra fusionsdatoen indtræder medlemmerne i ensemblet som medlemmer i Copenhagen Music med samme rettigheder og forpligtigelser som Copenhagen Music’s medlemmer.
Virkningstidspunkt
§ 8. Fusionen gennemføres med virkning fra fusionsdato (fusionsdatoen).
§ 9. Fra dette tidspunkt overgår ensemblets aktiver, passiver, rettigheder og forpligtigelser til Copenhagen Music under de i § 6 nævnte forudsætninger.
stk. 2 Ansøgning om midler, lokaler mv. foregår som Copenhagen Music.
Fusionsproces
§10 Følgende fusionsproces er aftalt mellem Copenhagen Music og ensemblet:
1. Indledende møde mellem repræsentanter fra ledelser/bestyrelser
2. Udarbejdelse af ensemblebeskrivelse (inkl. kunstnerisk profil), udspecificeret liste over aktiver, denne fusionsaftale samt tidsplan for fusionsprocessen
3. Møde med Københavns Kommune, Folkeoplysning, om den påtænkte fusion
4. Evt. møde vedr. færdiggørelse af ovenstående
5. Bestyrelsesmøder:
a. I Copenhagen Music: Beslutning om fusion tages formelt på bestyrelsesniveau. Følgende skal fremlægges på mødet:
i. Ensemblebeskrivelse
ii. Liste over aktiver
iii. Denne fusionsaftale
iv. Senest godkendte regnskab og budget samt et aktuelt og retvisende regnskab
b. I ensemblet: Planlægning af (ekstraordinær) generalforsamling
6. Revision af regnskab
7. (Ekstraordinær) generalforsamling i ensemblet, hvor følgende emner som minimum behandles:
a. Godkendelse af regnskab
b. Beslutning om fusion
c. Nedlæggelse af forening