RAMMEAFTALE OM
Københavns Kommune
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
RAMMEAFTALE OM
KØB AF INDSATS FOR UDSATTE OG SYGEMELDTE BORGERE
DATO: 12.MAJ 2020
Undertegnede Københavns Kommune
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Xxxxxxxxxxxxxxx 00
1577 København V
(herefter benævnt ”Ordregiver”) og
medundertegnede
[Part 2] [adresse]
[postnummer] [by] [land]
CVR-nummer: [nummer]
(herefter benævnt ”Leverandøren”)
har indgået nærværende rammeaftale med tilhørende bilag vedrørende køb af indsatser for udsatte og sygemeldte borgere i Københavns Kommune (herefter benævnt ”Kontrakten”) på følgende vilkår:
2
3
6
7
9
2.1.2 Eksklusivitet og omfang 9
2.3.2 Instruktion og vejledninger 11
2.4.2 Reduktion af miljøbelastning 12
2.7 Ordrebekræftelse og afbestilling 12
2.8.1 Vedrørende lukkedage ifm. af en eller flere Ordrers Opfyldelsestidspunkt(er) 13
3.2 Hensynet til ledige borgere og praktikanter 14
3.3 Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder 14
15
4.5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser 17
4.5.1 Leverandørens overdragelse af rettigheder og forpligtelser 17
4.5.2 Ordregivers overdragelse af rettigheder og forpligtelser 17
4.8 Medarbejdere og udskiftning af Leverandørens medarbejdere 18
4.8.1 Krav til medarbejdere 18
4.8.2 Leverandørens anmodning om udskiftning af medarbejdere 18
4.8.3 Ordregivers forlangende om udskiftning af medarbejdere 19
20
5.6.1 Leverandørens erstatningsansvar 21
5.6.2 Ordregivers erstatningsansvar 22
6. MISLIGHOLDELSESBESTEMMELSER
22
6.1.2 Leverandørens forsinkelse 22
6.1.3 Ordregivers forsinkelse 22
6.3.2 Forholdsmæssigt afslag 23
6.5.3 Ophævelse af Kontrakten 25
6.5.4 Leverandørens ophævelse 25
26
7.1 Ændringer af Kontrakten 26
7.1.2 Ændringer i medfør af Kontrakten 26
7.3 Ændringer i Offentlig Regulering 27
7.4 Ordregivers ret til at bringe Kontrakten til ophør 27
29
Bilag A1 – A4.: Kravspecifikation
Bilag B1-B2: Målgruppebeskrivelse
Bilag C: Betalings- og faktureringsbetingelser
Bilag D1 – D4: Leverandørens løsningsbeskrivelse over tilbudte ydelser og priser Bilag E: Administrative krav
Bilag F: Krav til leveringssted
Bilag G: Samarbejdsorganisation
Bilag H: Kvalitet og tilsyn
Bilag I: IT-systemer
Bilag J: Autorisationsansvarlig og Leverandøroplysninger til IT-systemer
Bilag K: Leverandørens samfundsansvar
Bilag L: Arbejdsklausul
Bilag M0 – M1: Databehandleraftale og Uddybende IT-sikkerhedsregler Bilag N: Tavshedspligtserklæring
Bilag O: Samtykkeerklæring til SMS og/eller e-mail (skabelon)
Bilag P: Oplysningsskema om underleverandører
Bilag Q: Erklæring om erhvervsansvarsforsikring
Bilag R: Erklæring om Leverandørens nøgletal
Bilag S: Erklæring om henvisning til andre virksomheders ressourcer
Bilag T: Erklæring om fælles befuldmægtiget og om solidarisk, direkte og ubetinget hæftelse
Bilag U: Udbudsbetingelser
Bilag V: Rettelsesblade, supplerende oplysninger samt spørgsmål/svar fra udbudsproces Bilag X: Udbudsbekendtgørelse
Formålet med Kontrakten er at sikre Ordregivers behov for løbende og til rette tid at få leveret aktive tilbud til udsatte og sygemeldte borgere, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Lov nr. 548 af 07/05/2019).
Kontrakten skal endvidere sikre Ordregiver rettidig og mangelfri levering af de ydelser, der er omfattet af Kontrakten med henblik på at opfylde Ordregivers egne behov eller Ordregivers forpligtelser i forhold til borgerne.
Kontrakten er indgået efter forudgående udbud 2020/S 016-034788 i overensstemmelse med afsnit III i lov nr. 1564 af 15. december 2015 (udbudsloven) med henblik på at sikre Ordregivers behov for løbende og til rette tid at få leveret beskæftigelsesrettede tilbud til udsatte og sygemeldte borgere i Københavns Kommune.
Definitioner anvendes i Kontrakten inklusive underlæggende bilag.
Ved ”Aftaleperiode” forstås den periode, i hvilken Kontrakten løber, dvs. Kontraktens varighed fra ikrafttræden til ophør.
Ved ”Aktivitetstime” forstås det antal timer, der fremgår af en Ordre, hvor borgeren skal møde frem og deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter i henhold til Ordren. Se bilag E for nærmere definitioner aktivitetstimer og varianter af aktivitetstimer.
Ved ”Arbejdsdag” forstås mandag til fredag, bortset fra helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.
Ved ”Arbejdsklausul” forstås den i Kontrakten pkt. 3.3 og bilag L anførte klausul.
Ved ”Bestilling” forstås Ordregivers anmodning om indgåelsen af en Ordre via Ordrestyringssystemet, som afventer accept af Leverandøren. Ved Leverandørens accept af Bestilling via Ordrestyringssystem dannes der en Ordre.
Ved ”Dag” forstås hver af dagene i kalenderen, omfattende både hverdage, lørdage, søndage og helligdage. Ved ”Delkontrakt” forstås aftalen for et udbudsområde under Kontrakten.
Ved ”Enkeltkøb” forstås når Ordregiver foretager køb af lignende Ydelse uden for Kontrakten, hvis det på baggrund af en konkret individuel vurdering, vurderes hensigtsmæssig ift. en borgers progression.
Ved "Kontrakten" forstås nærværende dokument med tilhørende bilag som anført under bilagsfortegnelsen og eventuelle senere allonger.
Ved ”Kvartal” forstås tre på hinanden følgende kalendermåneder, dvs. enten månederne 1) januar, februar og marts, 2) april, maj og juni, 3) juli, august og september eller 4) oktober, november og december.
Ved ”LAB” forstås Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med tilhørende vejledninger og bekendtgørelser m.v.
Ved ”Leverance” forstås de ydelser, som er omfattet af en given Ordre og Kontrakten i øvrigt. Ved ”Leverandør” forstås den juridiske enhed, som Ordregiver har indgået Kontrakten med. Ved "Offentlig Regulering" forstås love, bekendtgørelser, cirkulærer og bindende EU-retsakter.
Ved "Opfyldelsestidspunkt" forstås det/de i Ordren fastsatte tidspunkt(er) og/eller tidsrum (start- og slutdato) for Leverandørens præstation/udførelse af Leverancen og Kontrakten i øvrigt. Det vil sige perioden hvor en borger er i forløb og tiden indtil at en endelig leverandørrapport er modtaget af Ordregiver.
Ved ”Opfyldelsessted” forstås det/de i Ordren fastsatte sted(er) for levering af Leverancen. I Kontrakten anvendes også definitionen ”Leveringsadresse” eller ”Leveringssted”, som synonym.
Ved ”Ordre” forstås en via Ordrestyringssystemet af Leverandøren accepteret Bestilling (= Ordre). Det vil sige, at der ved en Ordre forstås en konkret aftale om levering af en bestemt mængde ydelser omfattet af Kontrakten, der indgås mellem Ordregiver og Leverandøren, jf. pkt. 2.6.
Ved ”Ordregiver” forstås alle enheder under Jobcenter København, og som i overensstemmelse med Kontrakten er bemyndiget til at afgive Bestillinger og indgå Ordrer, samt den enhed i Københavns Kommunes (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen), som har afholdt udbudsforretningen og indgået Kontrakten med Leverandøren.
Ved ”Ordrestyringssystem” forstås det IT-system, som Ordregiver stiller til rådighed for Leverandøren og som understøtter udførelsen af Kontrakten. Se også bilag I - IT-systemer.
Ved "Parterne" forstås Leverandøren og Ordregiver (hver for sig benævnt "Part"). Ved ”Tilbudsgiver” forstås en der afgiver tilbud på indeværende udbud.
Ved (Leverandørens) "Ydelse(r)" forstås alle ydelser, som Leverandøren skal levere til opfyldelse og overholdelse af Kontrakten), jf. bilag D1, D2, D3 og D4, herunder i de konkrete Ordrer. Ydelserne omfatter navnlig beskæftigelsesrettet indsats til udsatte og sygemeldte borgere i Københavns Kommune efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Dokumenter, som knytter sig til det i Kontrakten regulerede samarbejde, affattes på dansk, og alle betegnelser med hensyn til møntfod, mål og vægt er danske.
Alle priser er i danske kroner (DKK) eksklusive moms. I priserne er inkluderet de på tidspunktet for Kontraktens underskrift gældende afgifter, bortset fra moms.
Al mundtlig og skriftlig kommunikation mellem Leverandøren og Ordregiver skal foregå på dansk, medmindre andet forinden aftales mellem Parterne.
Det samlede aftalegrundlag udgøres af Kontrakten med tilhørende bilag, som er anført under bilagsfortegnelsen og i eventuelle senere allonger. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem disse dokumenter, skal de fortolkes under anvendelse af følgende prioriteret rækkefølge:
1. Kontrakten
2. Rettelsesblade, supplerende oplysninger samt spørgsmål/svar fra udbudsproces (bilag V).
3. Udbudsbekendtgørelse (bilag X)
4. Udbudsbetingelser (bilag U)
5. Udbudsmateriale
6. Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4)
Kontrakten indeholder de vilkår, der skal gælde i retsforholdet mellem Parterne. Kontrakten fastsætter udtømmende de vilkår, som Parterne er blevet enige om. Der kan således ikke støttes ret på forhold, der fremgår af dokumenter, der er blevet udarbejdet forud for Kontraktens indgåelse, hvis sådanne dokumenter ikke genfindes i Kontrakten.
I tilfælde af indbyrdes uoverensstemmelse mellem Kontrakten (inklusive bilag) og en Ordre, har Kontrakten forrang over Ordren, medmindre det i forbindelse med den enkelte Ordre skriftligt er aftalt, at der er tilsigtet en fravigelse fra Kontrakten.
Hvor det i Kontrakten er anført, at Leverandøren eller Ordregiver skal give meddelelse, godkendelse, anmodning, påkrav eller tilsvarende til anden Part eller i øvrigt reagere over for anden Part, skal sådanne meddelelser, godkendelser, anmodninger, reaktioner og påkrav være skriftlige, medmindre andet fremgår.
Overskrifterne til bestemmelserne i Kontrakten er alene indsat af praktiske grunde. Ved fortolkning af Kontrakten skal der ses bort fra disse overskrifter.
Ordregiver afgør selv, hvorvidt Ordregiver vil gøre brug af de rettigheder, som er tillagt Ordregiver i medfør af Kontrakten. Afkald på rettigheder i en situation medfører ikke fortabelse af rettigheder i en anden situation.
Leverandøren tillægges ved Kontrakten en ikke-eksklusiv ret til at præstere de af Kontrakten omfattede Ydelser til Ordregiver. Ordregiver har fri ret til at anskaffe lignende Ydelser hos tredjemand via Enkeltkøb, ikke-udbudspligtige aftaler og ved afholdelse af nye udbud. Det er dog Ordregivers forventning, at Kontrakten vil blive benyttet, ligesom Parterne efter nærmere aftale vil træffe fælles foranstaltninger med henblik på praktisk implementering af Kontrakten i Ordregivers organisation.
Kontrakten mellem Parterne er en kontrakt, som har til formål at fastsætte vilkårene for de Ordrer, der bliver indgået i Aftaleperioden, hvorfor Ordregiver ikke har nogen forpligtelse til at aftage en bestemt mængde Ydelser under Kontraktens samlede løbetid.
Kontrakten træder i kraft 1. juli 2020 og løber frem til 30. juni 2023, hvor den ophører uden yderligere varsel.
Ordregiver kan forlænge Kontrakten med op til 12 måneder. Ordregiver kan vælge at forlænge enkelte delkontrakter uafhængigt af hinanden.
Såfremt Ordregiveren ønsker at forlænge Kontrakten, skal Ordregiveren give Leverandøren skriftlig besked herom senest 3 måneder før Aftaleperiodens udløb.
Uanset Aftaleperiodens ophør er både Leverandøren og Ordregiver fortsat forpligtet til at opfylde Ordrer, som er indgået i Aftaleperioden.
Kontrakten kan i Aftaleperioden opsiges, helt eller delvist, af Ordregiver med 2 måneders varsel til udløbet af en måned.
I tilfælde af, at Ordregivers organisation nedlægges, eller at opgaven, som begrunder Kontrakten, overgår til en anden organisation i forbindelse med en omlægning af den offentlige struktur, eller ændringer i Offentlig Regulering medfører væsentlige ændringer i Ordregivers behov, er Ordregiveren berettiget til at opsige Kontrakten med et forudgående varsel på én måned til udløbet af en måned.
Leverandøren kan i hele Aftaleperioden med et forudgående varsel på 2 måneder skriftligt opsige Kontrakten til udløbet af en måned.
Opsigelse af Kontrakten skal være skriftlig.
Parterne kan ikke gøre krav om erstatning eller anden form for kompensation gældende som følge af opsigelse efter dette pkt. 2.2.2.
Uanset eventuelt udløb eller opsigelse af Kontrakten er både Leverandøren og Ordregiver fortsat forpligtet til at opfylde Ordrer, der er indgået før Aftaleperiodens udløb eller opsigelse, på Kontraktens vilkår, medmindre andet aftales skriftligt.
Indgåede Ordrer kan af Ordregiver til enhver tid opsiges uden varsel. Herudover har Ordregiver adgang til at opsige Ordrer i det omfang, der i Kontrakten inklusive bilag er fastsat bestemmelse herom.
Leverandøren skal i Aftaleperioden præstere de tilbudte Ydelser, i overensstemmelse
• delområde 1 og delområde 2 i kravspecifikationen for udbudsområde 1 (bilag A1) og Leverandørens tilbud for udbudsområde 1 (bilag D1)
• kravspecifikationen for udbudsområde 2 (bilag A2) og Leverandørens tilbud for udbudsområde 2 (bilag D2)
• kravspecifikationen for udbudsområde 3 (bilag A3) og Leverandørens tilbud for udbudsområde 3 (bilag D3)
• kravspecifikationen for udbudsområde 4 (bilag A4) og Leverandørens tilbud for udbudsområde 4 (bilag D4)
samt krav i øvrige bilag.
Løsningsbeskrivelsen i Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4) kan ikke medføre, at ufravigelige krav i kravspecifikationen (bilag A1, A2, A3 og A4) og øvrige bilag i Kontrakten, ikke opfyldes.
Samtlige Leverancer skal præsteres/udføres på og i overensstemmelse med Kontraktens vilkår, herunder som angivet i kravspecifikationen (bilag A1, A2, A3 og A4) og Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4), medmindre Parterne har aftalt en ændring til Kontrakten, jf. pkt. 7.1.1
Leverandøren skal uden særskilt vederlag foretage enhver foranstaltning og præstere enhver tillægsydelse, som måtte være nødvendige for, at Leverancer kan gennemføres i fuld overensstemmelse med Kontrakten.
Leverandøren er forpligtet til at sørge for, at opfyldelsen af Kontrakten sker under overholdelse af den til enhver tid gældende Offentlige Regulering, herunder gældende miljø-, arbejdsmiljø-, sundheds- og sikkerhedsforskrifter, og skal straks underrette Ordregiver om enhver overtrædelse heraf.
Det personale, der anvendes af Leverandøren til at opfylde Kontrakten, skal være fagligt velkvalificeret, kunne samarbejde med Ordregiver og i øvrigt leve op til Kontraktens vilkår. Se også pkt. 4.8 og bilag E (pkt. 13).
2.3.2 Instruktion og vejledninger
Leverandøren skal, i det omfang det fremgår af kravspecifikationen (bilag A1, A2, A3 og A4) eller Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4), og/eller på anmodning fra Ordregiver vederlagsfrit yde Ordregiver instruktion og vejledning.
Leverandøren er til enhver tid underlagt Ordregivers instruktioner ved ophold på Ordregivers områder.
Leverandøren forpligter sig til at fremsende dokumentation til Ordregiver vedrørende opfyldelsen af Ordrer, herunder men ikke begrænset til, som led i tilsynet med Leverandørens opfyldelse af Ordrer og Kontrakten i øvrigt, jf. bilag H.
Materialet skal leveres digitalt og skal være Ordregiver i hænde senest fem Arbejdsdage efter, at Ordregiver har sendt Leverandøren påkrav herom. Fristen kan dog efter aftale forlænges med op til 10 Arbejdsdage.
Ordregiver har ret, men ikke pligt, til at kommentere Leverandørens dokumentation. Det forhold, at Ordregiver kommenterer eller undlader at kommentere fremsendt dokumentation, ændrer ikke ved Leverandørens ansvar i henhold til Kontrakten, herunder de enkelte Ordrer, og det reducerer eller afskærer ej heller Ordregivers muligheder for at gøre misligholdelse gældende.
Hvis den modtagne dokumentation viser mangler eller anden misligholdelse generelt eller i forhold til opfyldelse af en Ordre, kan dette have konsekvenser som nærmere fastsat i Kontraktens bestemmelser om misligholdelse mv.
Såfremt Ordregiver finder anledning til at antage, at Leverandøren misligholder Kontrakten eller én eller flere underliggende Ordrer, skal Leverandøren, efter påkrav fra Ordregiver, fremsende en fyldestgørende redegørelse om forholdet til Ordregiver. Redegørelsen skal være Ordregiver i hænde senest 10 Arbejdsdage efter Ordregivers påkrav er afsendt. Fristen kan efter aftale forlænges.
Leverandøren garanterer i overensstemmelse med bilag K, at Leverandøren i hele Aftaleperioden opfylder de for Kontrakten gældende miljøkrav samt den til enhver tid for Leverandøren gældende miljølovgivning i forbindelse med udførelsen af Kontrakten.
Ordregiverens (respektive Ordregivers) mulighed for at kræve dokumentation for Leverandørens overholdelse af miljøkrav samt muligheden for at ophæve Kontrakten mv., hvis kravene ikke overholdes, fremgår af bilag K.
Leverandøren er forpligtet til på eget initiativ at informere Ordregiver, såfremt der er udfordringer i forbindelse med at leve op til miljøkravene.
2.4.2 Reduktion af miljøbelastning
Leverandøren skal samarbejde med Ordregiver om reducering af miljøbelastning ved opfyldelse af Kontrakten. Ordregiver kan forlange at se dokumentation for arbejdet.
Leverandøren skal i forbindelse med opfyldelsen af Kontrakten overholde den for Leverandøren gældende arbejdsmiljølovgivning og sikre, at egne arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Herudover skal det bl.a. sikres, at der er udarbejdet arbejdspladsvurdering og lavet en arbejdsmiljøorganisation, såfremt den for Leverandøren gældende lovgivning påbyder Leverandøren dette.
Alle Ydelser skal som minimum være udformet og kunne anvendes i overensstemmelse med den for Leverandøren og Ordregiver gældende arbejdsmiljølovgivning. Det er yderligere et krav, at Leverandøren i overensstemmelse med den for Leverandøren gældende lovgivning vil arbejde aktivt for at fremme sundhed og sikkerhed ved opfyldelse af Kontrakten.
Såfremt Leverandøren får påbud fra Arbejdstilsynet eller tilsvarende national myndighed i Aftaleperioden, skal Leverandøren straks skriftligt meddele dette til Ordregiveren.
Ordregiver afgiver Bestillinger i henhold til den i bilag E angivne procedure.
2.7 Ordrebekræftelse og afbestilling
Leverandøren skal efter at have modtaget en Bestilling via Ordrestyringssystemet og desuden altid på Ordregivers anmodning uden ugrundet ophold fremsende en ordrebekræftelse til Ordregiver via (ordre)bekræftelse af Bestilling via Ordrestyringssystemet. Såfremt ordrebekræftelsen afviger fra Ordregivers opgavebeskrivelse i Ordren, gælder Ordregivers angivelser, medmindre Ordregiver efter modtagelsen af ordrebekræftelsen skriftligt har bekræftet, at Ordren skal leveres på ordrebekræftelsens (Leverandørens) vilkår.
Afgivelse af Bestilling og Leverandørens ordrebekræftelse skal ske i henhold til den i bilag E angivne procedure.
Ordregiver kan afbestille en Ordre helt eller delvist indtil 1 dag før den aftalte Ordres Opfyldelsestidspunkts påbegyndelse. Afbestilling sker uden beregning for Ordregiver, jf. bilag C1, C2, C3 og C4.
Leverandøren skal præstere Leverancen på Opfyldelsestidspunktet i Ordren.
Leverandøren skal efterkomme Ordregivers ønske om Opfyldelsestidspunktet for Leverancen. Ordrens Leverance behøver dog ikke at blive påbegyndt på startdatoen i Ordrens Opfyldelsestidspunkt. Hele Ordren,
der skal forstås som det bestilte antal aktivitetstimer m.v., skal dog senest være leveret ved slutdatoen i Ordrens Opfyldelsestidspunkt og i overensstemmelse med Kontrakten i øvrigt.
2.8.1 Vedrørende lukkedage ifm. af en eller flere Ordrers Opfyldelsestidspunkt(er)
Ordregiver holder årligt et vist antal lukkedage på almindelige hverdage (fx mellem jul og nytår, samt indeklemte fredage i foråret, ligesom at 1. maj er en fridag hos Ordregiver).
Leverandøren skal dog præstere Ydelserne i Kontrakten på alle årets hverdage, således at den samlede Ordre altid kan opnås leveret inden for en Ordres Opfyldelsestidspunkt.
Leverandøren kan anmode Ordregiver om at holde lukket på en hverdag, hvis en eller flere af lukkedagene ikke medfører eller risikerer at medføre at ovenstående krav ikke kan overholdes. Hvis Leverandøren ønsker at holde én eller flere lukkedage skal Leverandøren anmode om tilladelse hos Ordregivers kontaktperson senest 3 måneder før den ønskede lukkedag. Ordregiver har ret til at afvise anmodningen.
Leverandøren skal præstere Leverancen på Opfyldelsesstedet og Opfyldelsestidspunktet. Se vilkår om krav til beliggenhed af den eller de anvendte adresse(r), jf. bilag F.
Opfyldelsesstedet for Leverancen er den eller de adresse(r), som Ordregiver angiver i Ordren og som er angivet i Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4) Kravspecifikationen (bilag A1, A2, A3 og A4) og Leverandørens tilbud (bilag D1, D2, D3 og D4) kan fastsætte nærmere vedrørende Opfyldelsesstedet.
Leverandøren overdrager til Ordregiver en vederlagsfri, tidsubegrænset, uigenkaldelig og ikke-eksklusiv brugsret til alle tilknyttede ydelser og rettigheder, som er nødvendige for Ordregivers fulde nytte af Leverancen.
Ydelser og dokumentation, som er udarbejdet til Ordregiver i henhold til eller til brug for opfyldelse af Kontrakten, tilhører Ordregiver og skal udleveres af Leverandøren på forlangende.
Leverandøren har alene brugsret til de ydelser og den dokumentation, som er udleveret af Ordregiver til brug for Kontraktens opfyldelse, og skal tilbagelevere dem vederlagsfrit til Ordregiver på forlangende.
Leverandøren garanterer, at Ydelser ikke krænker tredjemands rettigheder, og er pligtig til om muligt at bringe krænkelser til ophør, således at Ordregiver kan drage nytte af Ydelserne.
Leverandøren skal herudover holde Ordregiver skadesløs for alle tab og omkostninger, som måtte hidrøre fra, at tredjemand påberåber sig en krænkelse af dennes rettigheder.
Rejser tredjemand krav mod Ordregiver med påstand om krænkelse af dennes rettigheder, skal Ordregiver straks skriftligt meddele Leverandøren dette.
Forpligtelserne i henhold til dette pkt. 2.10 er også gældende efter Aftaleperioden uanset ophørsgrunden.
Leverandøren forpligtes til at underskrive Ordregivers aftale om databehandling og IT-sikkerhed, jf. bilag M, og tavshedspligtserklæring, jf. bilag N.
3. Leverandørens samfundsansvar
Ved opfyldelsen af Kontrakten indestår Leverandøren for Leverandørens og dennes eventuelle underleverandørers overholdelse og efterlevelse af Københavns Kommunes til enhver tid gældende vilkår om leverandørens samfundsansvar. De aktuelle vilkår fremgår af bilag K og dette pkt. 3.
Hvis disse vilkår ændres i Aftaleperioden og ændringerne samlet set medfører dokumenterbare meromkostninger for Leverandøren i forhold til vilkårene ved Kontraktens indgåelse, er Leverandøren berettiget til dækning af sine dokumenterede meromkostninger herved, dog kun hvis disse meromkostninger er af en uvæsentlig karakter og i overensstemmelse med udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december 2015) bestemmelser om ændring af kontrakter.
Manglende overholdelse af vilkår om Leverandørens samfundsansvar er sanktioneret både i Kontrakten og i bilag K.
3.2 Hensynet til ledige borgere og praktikanter
Ordregiver stiller ingen krav om beskæftigelse af ledige borgere eller ansætte praktikanter i medfør af Kontrakten.
Ordregiver opfordrer Leverandøren til at tilbyde ledige borgere beskæftigelse i Leverandørens virksomhed. Med beskæftigelse menes ansættelse af ledige i ordinære job, herunder småjob eller ved at tage ledige i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ordregiver opfordrer ligeledes Leverandøren til at ansætte praktikanter i forbindelse med opfyldelsen af Kontrakten. En praktikant defineres som en arbejdstager med hvem, Leverandøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser, eller som er omfattet af en lignende uddannelsesordning i et andet EU-land.
3.3 Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder
Leverandøren skal på baggrund af bilag L og dette pkt. 3.3 sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår.
Parterne har udpeget følgende kontaktpersoner til at forestå kontakten vedrørende Kontrakten: Ordregivers kontaktperson (Udbudsområde 1):
[stillingsbetegnelse] [navn]
Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Ordregivers kontaktperson (Udbudsområde 2):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Ordregivers kontaktperson (Udbudsområde 3):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Ordregivers kontaktperson (Udbudsområde 4):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Leverandørens kontaktperson (Udbudsområde 1):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Leverandørens kontaktperson (Udbudsområde 2):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Leverandørens kontaktperson (Udbudsområde 3):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Leverandørens kontaktperson (Udbudsområde 4):
[stillingsbetegnelse] [navn] Telefonnummer: [telefonnummer] E-mail: [e-mail]
Parterne skal skriftligt underrette hinanden 14 Arbejdsdage forud for en eventuel udskiftning af kontaktpersoner.
Kontaktpersonerne kan, hvor der ikke er angivet andet i Kontrakten, eller hvor der ikke er givet anden skriftlig meddelelse fra en Part, bindende disponere på vegne af den respektive Part.
Såfremt der er fastsat særlige krav til samarbejdet, vil disse fremgå af bilag E, F, G og H.
I det omfang, at Leverandøren har baseret sig på andre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelse af konkrete dele af Ydelserne under Kontrakten, skal de konkrete dele af Ydelserne udføres af den enhed, som Leverandøren baserer sig på.
De pågældende enheder hæfter direkte, solidarisk og ubegrænset for opfyldelsen af Kontrakten og tilhørende Ordrer.
Leverandøren er berettiget til at anvende underleverandører til opfyldelsen af Kontrakten.
Underleverandører skal være fra et EU/EØS- land, da det er en betingelse i Ordregivers databehandleraftale (bilag M).
Leverandørens underleverandører skal på tidspunktet for Kontraktens underskrift fremgår af bilag P.
Leverandøren er alene berettiget til at anvende andre underleverandører end de i bilag P anførte, herunder udskifte underleverandører, hvis Ordregiver forinden skriftligt har godkendt dette.
Hvis Leverandøren benytter en underleverandør til opfyldelse af Kontraktens forpligtelser, og denne ikke er angivet i bilag P eller er accepteret ved senere aftale med Ordregiver (og ikke kun forestår åbenbart bagatelagtige underleverancer), ifalder Leverandøren en bod på DKK 10.000.
Til brug for godkendelsen af en underleverandør fremlægger Leverandøren den dokumentation, som Ordregiver efter et sagligt skøn måtte finde relevant, hvilket blandt andet kan være en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen, registreringsbevis fra det centrale virksomhedsregister (CVR) eller fra registret for udenlandske tjenesteydere (RUT).
Tilsvarende er underleverandører også kun berettiget til at anvende underleverandører, hvis Ordregiver forinden skriftligt har godkendt dette og så fremdeles.
Ordregiver kan ikke afslå godkendelse af en underleverandør uden saglig begrundelse. Manglende mulighed for effektiv kontrol af overholdelse af Arbejdsklausulen, jf. pkt. 3.3, udgør en saglig begrundelse for afslag på godkendelse af en underleverandør.
Brug af underleverandører indebærer ikke begrænsninger i Leverandørens ansvar over for Ordregiver, og underleverandører skal overholde Kontraktens vilkår.
Ordregiver kan forlange, at Leverandøren og dennes underleverandører ophører med at anvende en underleverandør, der ikke fremgår af bilag P eller ikke efterfølgende er godkendt af Ordregiveren.
Er Leverandøren et konsortium bestående af flere ansvarlige juridiske personer, kan Ordregiver med bindende virkning for konsortiet indgå aftaler med den identificerede fælles befuldmægtigede.
Et af konsortiets medlemmer skal have fuld prokura over for Ordregiver, og den i pkt. 4.1 anførte kontaktperson er på vegne af samtlige medlemmer i konsortiet ansvarlig for kontakten til Ordregiver.
De i konsortiet deltagende juridiske personer hæfter direkte, solidarisk og ubegrænset for opfyldelsen af Kontrakten og tilhørende Ordrer.
Konsortiets deltagende juridiske personer og fælles befuldmægtigede fremgår af erklæringen herom i bilag T.
Ordregiveren kan kræve, at konsortiet efter tildeling af Kontrakten antager en bestemt retlig form, i det omfang, at en sådan ændring er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af Kontrakten.
4.5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
4.5.1 Leverandørens overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Leverandøren kan ikke uden Ordregivers skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder efter Kontrakten, herunder de enkelte Ordrer, til tredjemand.
Såfremt Ordregiver har givet samtykke til, at Leverandøren overdrager sine rettigheder, afskærer dette ikke Ordregiver fra at foretage modregning, jf. pkt. 5.4, eller fra at tilbageholde vederlag, jf. pkt. 6.3.1 over for den, som Leverandøren har overdraget sine rettigheder til.
Leverandøren kan heller ikke – ud over det i pkt. 4.3 anførte – overdrage sine forpligtelser efter Kontrakten, herunder de enkelte Ordrer, til tredjemand uden Ordregiverens skriftlige samtykke. Ved tredjemand forstås også andre virksomheder, som Leverandøren eller underleverandører har ejeranparter i.
Ved Leverandørens anmodning om overdragelse af rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten til tredjemand gives Ordregivers (evt.) skriftlige samtykke via indgåelse af en aftale om overdragelse af rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten.
Tredjemand skal ifm. aftalen som minimum kunne dokumentere, at de lever op til udbudsbetingelsernes egnethedskriterier, men Ordregiver kan fastsætte yderligere krav til Leverandør og tredjemand ifm. en overdragelse, herunder i en ny kontrakt med tredjemand. Som udgangspunkt sker en overdragelse af rettigheder og forpligtelser efter Kontrakten på gældende vilkår og betingelser i Leverandørens Kontrakt.
Anmodning om Ordregivers skriftlige samtykke til en evt. overdragelse skal senest ske 3 måneder før det af Leverandøren og tredjemand ønskede overdragelsestidspunkt.
Såfremt Leverandøren er et konsortium, jf. pkt. 4.4, gælder ovennævnte for hvert enkelt medlem af konsortiet.
4.5.2 Ordregivers overdragelse af rettigheder og forpligtelser
Ordregiveren kan overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser efter Kontrakten, herunder de enkelte Ordrer, til en anden offentlig institution, eller en juridisk person, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige direkte eller indirekte drives for offentlige midler.
Ordregiver og/eller tredjemand, som Ordregiver har bemyndiget dertil, er i Aftaleperioden berettiget til at føre løbende kontrol og tilsyn med Leverandørens og dennes underleverandørers overholdelse af Kontraktens vilkår. Bemyndiger Ordregiver tredjemand til at føre løbende kontrol, skal Leverandøren med et rimeligt varsel oplyses derom.
Ordregiver og/eller den af Ordregiver bemyndigede tredjemand har blandt andet ret til at foretage både anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg hos Leverandøren og dennes underleverandører.
Kontrollen skal tilrettelægges, så den er til mindst mulig gene for Leverandøren og/eller dennes underleverandører.
Leverandøren skal yde Ordregiver og/eller den af Ordregiver bemyndigede tredjemand praktisk bistand og imødekommenhed i forbindelse med kontrol. Leverandøren er herudover forpligtet til – uden særskilt vederlag
– at give adgang til oplysninger, dokumentation og andet, som Ordregiver og/eller den af Ordregiver bemyndigede tredjemand ønsker til gennemførelse af en sådan kontrol, jf. bilag H.
Leverandøren skal løbende give Ordregiver oplysninger om alle relevante forhold om overholdelse af gældende miljø-, arbejdsmiljø-, sundheds- og sikkerhedsforskrifter, som Leverandøren bliver bekendt med, herunder skal Leverandøren oplyse Ordregiver, hvis Leverandøren bliver bekendt med, at Leverandøren ikke har overholdt sådanne forskrifter.
Leverandørens ansvar i henhold til Kontrakten ændres ikke ved, at Ordregiver og/eller tredjemand, som Ordregiver har bemyndiget dertil, fører eller undlader at føre kontrol.
Leverandøren garanterer, at alle medarbejdere, herunder medarbejdere ansat hos underleverandører, er habile i forbindelse med opfyldelsen af Kontrakten. De til Kontrakten tilknyttede medarbejdere kan således ikke påtage sig opgaver for andre kunder, hvis der herved opstår interessekonflikter, som kan drage tvivl om deres uvildighed over for Ordregiver.
Leverandøren skal uden ugrundet ophold gøre Ordregiver opmærksom på ethvert forhold, som kan rejse tvivl om de til Kontrakten tilknyttede medarbejderes habilitet.
4.8 Medarbejdere og udskiftning af Leverandørens medarbejdere
Leverandørens medarbejdere samt eventuelle underleverandører, der deltager til Kontraktens gennemførelse, skal alle være fagligt velkvalificeret. Det vil sige være i besiddelse af de fornødne kompetencer og kvalifikationer, herunder relevant og nødvendig uddannelse, viden og erfaring, i forhold til at kunne varetage deres roller i forbindelse med Kontraktens gennemførelse.
Leverandøren er forpligtet til i hele Aftaleperioden at opretholde den til udførelse af opgaven relevante og fornødne kapacitet og viden, herunder i form af tilstrækkelige og kvalificerede medarbejdere.
Se yderligere krav i pkt. 13 i bilag E.
4.8.2 Leverandørens anmodning om udskiftning af medarbejdere
Leverandøren kan udskifte medarbejdere allokeret til opgaven, fx pga. ophør af ansættelsesforholdet hos Leverandøren som følge af opsigelse af ansættelsesforholdet eller sygdom.
Den udskiftede medarbejder skal i alle tilfælde erstattes af en person med mindst tilsvarende kvalifikationer. Leverandøren skal på forlangende over for Ordregiver dokumentere begrundelsen for udskiftningen, samt dokumentere den nye medarbejders kvalifikationer mindst er svarende til den udskiftede medarbejder.
Udskiftning af de til Kontrakten tilknyttede medarbejdere kan ikke medføre højere priser end de på tidspunktet for udskiftningen gældende priser i henhold til pkt. 5.1. Se også bilag E for krav til Leverandørens medarbejdere.
4.8.3 Ordregivers forlangende om udskiftning af medarbejdere
Såfremt samarbejdet med Leverandørens medarbejdere, herunder underleverandørers medarbejdere, har givet anledning til berettiget kritik eller samarbejdsvanskeligheder, kan Ordregiver forlange, at Leverandøren fjerner medarbejderne fra samarbejdet med Ordregiver, ligesom Ordregiver kan forlange medarbejdere fjernet, hvis disse har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, tilsidesat almindelige hensyn til sikkerhed eller er påvirket af alkohol eller andre rusmidler i forbindelse med samarbejdet med Ordregiver.
Den udskiftede medarbejder skal i alle tilfælde erstattes af en person med mindst tilsvarende kvalifikationer. Leverandøren skal på forlangende over for Ordregiver dokumentere, at den nye medarbejders kvalifikationer mindst er svarende til den udskiftede medarbejder.
Udskiftning af de til Kontrakten tilknyttede medarbejdere kan ikke medføre højere priser end de på tidspunktet for udskiftningen gældende priser i henhold til pkt. 5.1.
Leverandøren og Ordregiver, herunder deres medarbejdere, er forpligtet til at iagttage tavshed med hensyn til enhver oplysning, som de bliver bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af Kontrakten, og som ikke er alment kendte eller alment tilgængelige. Denne forpligtelse består også efter Aftaleperioden, uanset ophørsgrunden.
Leverandøren er forpligtet til at sikre, at Leverandørens medarbejdere kender og overholder de forpligtelser, der følger af dette pkt. 4.9.
Fortrolighedsforpligtelsen viger i det omfang dette følger af Offentlig Regulering, herunder de for Ordregiver gældende regler om aktindsigt.
Leverandøren og Ordregiver er berettiget til at anvende oplysninger i den udstrækning, hvor dette er til berettiget varetagelse af deres interesser under en rets- eller klagesag med tilknytning til Kontrakten.
Ordregiver kan efter en konkret vurdering videregive informationer til andre relevante myndigheder, såfremt videregivelsen vurderes at være af betydning for myndighedernes virksomhed, ligesom Ordregiver kan videregive oplysninger til politiet, hvis der er mistanke om et begået strafbart forhold.
Leverandøren må ikke uden Ordregivers forudgående skriftlige samtykke udtale sig offentligt om opfyldelsen af Kontrakten. Ordregiver kan dog ikke nægte samtykke uden saglig begrundelse.
Leverandøren er til gengæld berettiget til at henvise til opfyldelsen af Kontrakten i referencelister uden Ordregivers godkendelse.
Der henvises i øvrigt til Ordregivers tavshedspligtserklæring vedlagt som bilag N.
Leverandørens priser er indeholdt i bilag C1, C2, C3 og C4. Priserne er eksklusive moms.
Priserne indeholder alle hertil nødvendige omkostninger, herunder alle interne ydelser, transportomkostninger, administration, forsikringer mv.
Priserne er eksklusive moms men inklusive alle øvrige gældende offentlige afgifter på tidspunktet for Kontraktens underskrift.
De i bilag C1, C2, C3 og C4 fastsatte priser er faste og gældende i hele Aftaleperioden, medmindre en aftalt ændring af Kontrakten, jf. pkt. 7.1 medfører en forøgelse eller formindskelse af Leverandørens vederlag.
Ved fakturering skal Leverandøren efterleve kravene i bilag C1, C2, C3 og C4.
Leverer Leverandøren ikke en eller flere elektroniske fakturaer via Ordrestyringssystemet i overensstemmelse med kravene i bilag C1, C2, C3 og C4 og dette pkt. 5.3.1, kan Ordregiver udskyde betalingen af den eller de pågældende fakturaer under forudsætning af, at Ordregiver har oplyst de nødvendige oplysninger for efterlevelse af kravene i bilag C1, C2, C3 og C4. Ordregiver underretter i så fald Leverandøren om, at fakturaerne ikke kan betales og baggrunden herfor.
Har Ordregiver oplyst de nødvendige oplysninger for efterlevelse af kravene i bilag C1, C2, C3 og C4, så kan Leverandøren ikke kræve morarente for manglende betaling og/eller gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Ordregiver er til enhver tid berettiget til at lade sin revisor gennemgå fakturagrundlaget. Leverandøren skal stille enhver tilgængelig information til rådighed for en sådan gennemgang.
Kravene til den elektroniske faktura, jf. bilag C1, C2, C3 og C4, kan i rimelig udstrækning ændres af Ordregiver, herunder fx krav til dataformat og indhold. Ændrer Ordregiver kravene til den elektroniske faktura, skal Leverandøren varsles senest 30 Arbejdsdage før ændringens ikrafttræden.
Betaling forfalder 30 Dage efter Leverandørens fremsendelse af fyldestgørende elektronisk faktura, jf. pkt. 5.3.1, medmindre Leverandøren og Ordregiver har aftalt anden forfaldsdag eller Ordregiver har ret til at tilbageholde vederlaget.
Falder forfaldsdagen på en helligdag, en lørdag eller en søndag, fremrykkes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag.
Hvis Ordregiver mener, at der på grundlag af Kontrakten skal ske fradrag i betalingerne, eller hvis Ordregiver har modkrav mod Leverandøren, er Ordregiver berettiget til at modregne sådanne beløb i Leverandørens
vederlag. Ved en modregning, der foretages uberettiget, skal Ordregiver ved senere betaling af det uberettiget tilbageholdte beløb svare morarente.
Leverandøren er ikke berettiget til at undlade at opfylde efterfølgende Ordrer på grund af uenighed om betalingen.
Leverandøren er forpligtet til fra Kontraktens ikrafttræden og indtil levering af den sidste Leverance at tegne og holde følgende forsikringer i kraft:
- Alle lovpligtige forsikringer, herunder lovpligtig arbejdsskadeforsikring
- Erhvervsansvarsforsikring omfattende de Ydelser, der fremgår af Kontrakten, og som dækker skade på person og/eller ting i forbindelse med opfyldelsen af Kontrakten.
Dækning under Leverandørens erhvervsansvarsforsikring skal pr. forsikringssår udgøre mindst DKK 10 mio. for personskade og mindst DKK 500.000 for tingskade. Dækningen skal til enhver tid opretholdes uanset skete skader.
Leverandøren skal sikre sig, at dennes erhvervsansvarsforsikring dækker i tilfælde af Ydelser hidrørende fra eventuelle tredjemand/underleverandører, jf. pkt. 4.3; Subsidiært sikre, at de pågældende underleverandører har tegnet erhvervsansvarsforsikring, der lever op til ovenstående krav og opretholder de krævede forsikringer.
Leverandøren skal på Ordregivers anmodning dokumentere forsikringernes eksistens, omfang og at præmierne er betalt uden ugrundet ophold. Leverandøren skal ved forsikringens fornyelse på eget initiativ levere et forsikringscertifikat til Ordregiver for de krævede forsikringer.
Leverandøren skal straks underrette Ordregiver, hvis forsikringsselskabet opsiger en forsikring.
Forsikringerne medfører ikke begrænsninger i Leverandørens ansvar, der alene begrænses i overensstemmelse med pkt. 5.6.3.
5.6.1 Leverandørens erstatningsansvar
Leverandøren er, medmindre andet fremgår af Kontrakten, erstatningsansvarlig over for Ordregiver efter dansk rets almindelige regler.
For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves i det omfang, at Ordregiver dokumenterer et tab ud over bodsbeløbet.
Leverandøren skal straks skriftligt meddele Ordregiver om enhver skade eller mangel, som Leverandøren (eller dennes eventuelle underleverandører) er ansvarlig for og som er kommet til dennes kundskab.
Leverandøren har det fulde ansvar for gener og skader, som Leverandørens Ydelser måtte påføre tredjemand eller tredjemands ejendom, og Leverandøren skal holde Ordregiver skadesløs, dersom denne over for tredjemand ifalder erstatningsansvar som følge heraf.
Hvis tredjemand rejser krav mod Ordregiver på grund af forhold, som Leverandøren er ansvarlig eller hæfter for, kan Ordregiver inden for gældende processuelle rammer kræve, at Leverandøren overtager førelsen af og de tilknyttede omkostninger til den pågældende sag, ligesom Leverandøren har ret hertil.
5.6.2 Ordregivers erstatningsansvar
Ordregiver er, medmindre andet fremgår af Kontrakten, erstatningsansvarlig over for Leverandøren efter dansk rets almindelige regler. Erstatningsansvaret gælder dog ikke for indirekte tab, herunder driftstab og tabt avance.
Leverandørens samlede erstatningsansvar under Kontrakten er hvert år ved tingsskade begrænset til det største beløb af enten DKK 1 mio. eller fem gange den i Kontrakten estimerede omsætning i det pågældende år. Ordregivers erstatningsansvar kan samlet ikke overstige dette beløb.
Der er ingen ansvarsbegrænsning ved personskade.
6. Misligholdelsesbestemmelser
Hvor ikke andet følger af bestemmelserne i nærværende Kontrakt, gælder dansk rets almindelige regler om beføjelser i anledning af en Parts misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag.
6.1.2 Leverandørens forsinkelse
Overskrider Leverandøren en aftalt frist, foreligger der forsinkelse. Såfremt Leverandøren må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Leverandøren straks underrette Ordregiver om baggrunden for den forventede forsinkelse, samt om den forventede tidsmæssige forsinkelse.
Når forsinkelse indtræder, eller forsinkelse må påregnes, påhviler det Leverandøren straks at foretage effektive skridt til at overvinde forsinkelse eller, såfremt dette ikke er muligt at begrænse forsinkelsen.
Såfremt Leverandørens arbejde forsinkes som følge af mangelfuld medvirken fra Ordregiver, er Leverandøren forpligtiget til straks at advisere Ordregiver herom. Adviseres Ordregiver ikke straks, fortaber Leverandøren retten til at gøre indsigelser begrundet i forsinkelser, der skyldes dette forhold, gældende.
Såfremt Ordregiver misligholder sine betalingsforpligtelser, jf. pkt. 5.3.2, er Leverandøren for den forsinkede del af Ordregivers betaling berettiget til at kræve betaling af renter fra forfaldsdagen efter rentelovens almindelige bestemmelser. Leverandøren kan hæve den relevante Ordre (eller Kontrakten i sin helhed) i overensstemmelse med pkt. 6.5.4.
Ordregiver kan dog ikke drages til ansvar for eller pålægges betaling af renter fra forfaldsdagen efter rentelovens almindelige bestemmelser for forsinket betaling og/eller fremsendelse af fakturagrundlag, som kan dokumenteres skyldes manglende data og/eller fejl/nedbrud i Ordregivers IT-systemer, herunder Ordrestyringssystem eller IT-systemer fra eksterne IT-leverandører. Det er alene op til Ordregiver at vurdere om Ordregiver ønsker at yde acontobetaling til Leverandøren ved længerevarende mangel på levering af data og/eller fejl/nedbrud.
Der foreligger en mangel i følgende ikke-udtømmende tilfælde, hvis:
a) Ydelser ikke svarer til Kontrakten og Ordren, herunder i forhold til art, specifikationer og kvalitet;
b) Ydelser ikke er egnet til Ordregivers særlige formål, i det omfang dette forud for Kontraktens indgåelse er oplyst til Leverandøren;
c) Ydelser ikke lever op til god skik inden for den pågældende branche;
d) Ydelser i øvrigt ikke svarer til, hvad Ordregiver med føje kunne forvente;
e) Leverandøren ikke overholder dokumentationskrav efter pkt. 2.3.2;
f) Ordregivers tilsyn konstaterer fejl i Ordrer forbindelse med tilsynet jf. bilag H.
Afgørelsen af, om der foreligger en mangel, træffes ud fra Ordrens beskaffenhed fx ved Ordregivers tilsyn eller ved gennemgang af Leverandørens leverandørrapport m.v., jf. pkt. 2.8 og 2.9.
Viser der sig en mangel efter leveringstidspunktet, som skyldes Leverandørens forsømmelse, foreligger der altid en mangel.
Ordregiver skal for at kunne påberåbe sig en mangel reklamere over for Leverandøren inden for rimelig tid efter, at Ordregiver opdagede manglen.
Leverandøren skal af egen drift straks skriftligt meddele Ordregiver om enhver mangel ved Ordren, som Leverandøren måtte blive bekendt med, jf. også pkt. 5.6.1.
Såfremt der konstateres mangler ved en Ydelse, er Ordregiver berettiget til at kræve disse afhjulpet. Leverandøren skal uden omkostning og ulempe for Ordregiver opfylde krav om afhjælpning inden for rimelig tid efter Ordregivers reklamation, medmindre Ordregiver og Leverandøren har aftalt et senere tidspunkt. Afhjælpning kan bestå i omlevering.
Ordregiver kan tilbageholde Leverandørens vederlag, jf. pkt. 5.3.2, indtil den krævede afhjælpning er sket. Ved tilbagehold af vederlag, der foretages uberettiget, skal Ordregiver svare morarente af det uberettiget tilbageholdte beløb.
Afhjælpning af mangler medfører ikke begrænsninger for Ordregiver til at kræve erstatning efter pkt. 5.6.1, såfremt Ordregiver på trods af afhjælpningen stadig lider et dokumenteret tab.
Ordregiver kan ophæve Kontrakten, såfremt der forekommer væsentlige mangler, som ikke udbedres af Leverandøren inden for en af Ordregiver fastsat passende frist. Tilsvarende kan Ordregiver ophæve en Ordre, såfremt Leverandørens Ydelser under den pågældende Ordre er behæftet med væsentlige mangler.
Hvor afhjælpning af en mangel er umulig eller vil påføre Leverandøren uforholdsmæssige omkostninger, samt hvor Leverandøren ikke har afhjulpet manglen, jf. pkt. 6.3.1, kan Ordregiver kræve et forholdsmæssigt afslag i Leverandørens vederlag efter dansk rets almindelige regler, eller foretage dækningskøb.
I tilfælde af forsinkelse og/eller mangelfuld levering, jf. pkt. 6.1.1 og pkt. 6.1.2, svarer Leverandøren en bod til Ordregiver med et beløb svarende til 10 % af værdien af den forsinkede eller mangelfulde del af Leverancen pr. Arbejdsdag. Dagsboden udgør dog altid minimum DKK 3.000 pr. Arbejdsdag.
Hvis forsinkelsen med en del af Leverancen betyder, at Ordregiver er afskåret fra med rimelighed at kunne benytte den leverede del af Leverancen, svares bod af Leverancens samlede værdi.
Tilsvarende gælder, at hvor Leverandøren ikke foretager afhjælpning inden for den i pkt. 6.3.1. fastsatte frist, så svarer Leverandørens dagbod (opgjort pr. Arbejdsdag) til Ordregiver med et beløb svarende til 10 % af værdien af den mangelbehæftede del af Leverancen.
Hvis manglen betyder, at Ordregiver er afskåret fra med rimelighed at kunne benytte den leverede del af Leverancen, svares bod af Leverancens samlede værdi.
Fakturerer Leverandøren ikke i overensstemmelse med kravene til fakturering som angivet i bilag C1, C2, C3 og C4, svarer Leverandøren bod. Boden svarer til 50 % af værdien af det fejlfakturerede beløb eller DKK
10.000 pr. Arbejdsdag, hvis der ikke kan opgøres et beløb.
Såfremt Leverandøren kan godtgøre, at fejlen var undskyldelig, kan boden frafalde.
Tredje gang Leverandøren ikke fakturer i overensstemmelse med kravene til fakturering som angivet i bilag C1, C2, C3 og C4, kan Leverandøren sættes under selvbetalt skærpet kontrol.
Ved misligholdelse af en eller flere af de i bilag K, L, og M anførte forpligtelser skal Leverandøren betale bod i overensstemmelse med bilag K, bilag L og bilag M. Boden beregnes for perioden fra det pågældende forhold er konstateret og indtil det er bragt til ophør.
Påløbet bod betales ugevis efter skriftligt krav fra Ordregiver. Ordregiver er berettiget til at fortage modregning for bodens størrelse i Leverandørens vederlag i overensstemmelse med pkt. 5.4.
Betaling af bod fritager ikke Leverandøren for pligten til at opfylde Kontrakten.
Leverandøren anerkender Ordregivers væsentlige interesse i, at en eventuel ophævelse af Kontrakten skal være til mindst mulig gene for Ordregiver og øvrige interessenter, herunder borgerne, og Leverandøren vil derfor loyalt bestræbe sig på at minimere sådanne gener.
Leverandøren skal i forbindelse med Kontraktens ophævelse medvirke positivt til at sikre en gnidningsfri overgang af Kontrakten til enten Ordregiver eller den tredjemand, som er anvist af Ordregiver.
Leverandøren skal medvirke til at fremskaffe alt relevant dokumentationsmateriale, herunder tegninger, beskrivelser, statistikker mv., når eller hvis Ordregiver fx skal genudbyde Kontrakten som følge af ophævelse. Såfremt Leverandøren ikke medvirker til at fremskaffe sådant relevant dokumentationsmateriale, er Ordregiver berettiget til at tilvejebringe det nødvendige materiale på anden vis og gøre heraf følgende betalingskrav gældende mod Leverandøren, herunder ved modregning, jf. 5.4.
Ordregiver er berettiget til at begrænse ophævelse til alene at angå den del af Ordren og Kontrakten, som er misligholdt.
Ordregiver har i tilfælde af forsinkelse, jf. pkt. 6.1, ret til at ophæve den pågældende Ordre helt eller delvist.
Hvis Leverandøren ikke efterlever krav om afhjælpning inden for rimelig tid, jf. pkt. 6.3.1, og Ordregiver ikke accepterer flere forsøg på afhjælpning, har Ordregiver ret til at ophæve Ordre helt eller delvist.
Ordregiver er også berettiget til at ophæve Ordre, hvis Leverandørens Ydelser krænker tredjemands rettigheder, jf. pkt. 2.10.
Eventuel ophævelse af Ordre sker med virkning for fremtiden.
Ordregiver kan ophæve Kontrakten helt eller delvist, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse af Kontrakten fra Leverandørens side, hvilket blandt andet omfatter følgende ikke-kumulative tilfælde:
a) Xxxxxxxx og væsentlig misligholdelse af de i Kontrakten fastsatte forpligtelser, herunder forsinkelse og manglende afhjælpning;
b) Leverandøren har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft betydning for Ordregiverens beslutning om at indgå Kontrakten;
c) Manglende overholdelse af gældende Offentlig Regulering, såfremt der er afsagt endelig dom herom mod Leverandøren, Leverandøren erkender overtrædelsen, eller Leverandøren ikke senest 20 Arbejdsdage efter at have modtaget skriftlig meddelelse herom fra Ordregiveren dokumenterer, at den gældende Offentlige Regulering er overholdt;
d) Væsentlig misligholdelse af forpligtelserne i bilag E, F, G, H, K, L, M, N;
e) Væsentlig overtrædelse af Arbejdsklausulen, jf. pkt. 3.3;
f) Leverandørens ophør med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare;
g) Hvis tredjemands rettigheder hindrer Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, herunder også enkelte Ordrer, jf. pkt. 2.10.
h) Hvis Leverandøren eller dennes underleverandører benytter en underleverandør til opfyldelse af Kontrakten, som ikke fremgår af bilag P eller forinden er godkendt af Ordregiveren, og ikke standser med anvendelsen af en sådan underleverandør på Ordregiverens forlangende;
i) Hvis Leverandøren eller dennes underleverandører har begået handlinger, der har ført til domfældelse for overtrædelse af gældende skattelovgivning inden for det område, hvor virksomheden udøver sit erhverv;
j) Hvis Leverandøren eller dennes underleverandører har vedtaget bødeforlæg eller er endelig domfældt for overtrædelse af gældende hvidvasklovgivning inden for det område, hvor virksomheden udøver sit erhverv, medmindre Leverandøren eller dennes underleverandører har gennemført self cleaning, eller
k) Andre forhold, som ikke selvstændigt udgør væsentlig misligholdelse, men som ved deres antal eller karakter med føje væsentligt svækker Ordregiverens tillid til Leverandøren.
Ordregiver kan ophæve Kontrakten ved Leverandørens konkurs med de begrænsninger, der følger af konkursloven.
Ordregiver kan straks ophæve Kontrakten, såfremt Leverandøren tages under rekonstruktionsbehandling, eller Leverandørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Leverandøren må antages at være ude af stand til at opfylde Kontrakten.
Hvis Leverandøren er et kapitalselskab, kan Ordregiver ophæve Kontrakten, hvis selskabet kræves opløst af Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende national myndighed. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis Leverandøren inden 10 Arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra Ordregiver dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede.
Eventuel ophævelse af Kontrakten sker med virkning for fremtiden.
Leverandøren er berettiget til at ophæve Ordren helt eller delvist, såfremt Ordregiver væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til den konkrete Ordre, herunder hvis Ordregiver ikke senest 20 Dage efter modtagelsen af skriftligt påkrav om manglende betaling efter forfaldsdagen, jf. pkt. 5.3.2, har betalt det skyldige beløb til Leverandøren eller deponeret beløbet.
Påkravet fra Leverandøren skal for at være gyldigt og kunne medføre ophævelse af Ordren indeholde en beskrivelse af den nærmere måde, som Ordregiver har misligholdt sin betalingsforpligtelse samt en angivelse af, at Leverandøren helt eller delvist vil ophæve Ordren, hvis Ordregiver ikke senest 20 Dage efter modtagelsen af påkravet har betalt eller deponeret det skyldige beløb.
Leverandøren er herudover berettiget til at ophæve Kontrakten, hvis Ordregiver væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten, herunder gentagne gange (det vil sige mere end én gang) ikke betaler skyldige beløb rettidigt, og ikke tager skridt til at udbedring.
Eventuel ophævelse af Kontrakten sker med virkning for fremtiden.
Parterne kan anmode om, at der foretages ændringer af ikke-grundlæggende elementer i Kontrakten. En anmodning om ændringer i Kontrakten skal indeholde følgende:
En anmodning om ændringer i Kontrakten skal indeholde følgende:
a) Årsag til anmodning om ændring
b) Angivelse af ønsket ændring og konsekvenser for Kontraktens vilkår
c) Ønsket tidspunkt for ændringens ikrafttræden
Leverandøren skal senest 20 Arbejdsdage efter at have modtaget en anmodning om ændringer i Kontrakten fremsende et løsningsforslag med angivelse af ændringsanmodningens konsekvenser for aftalegrundlaget, herunder blandt andet Opfyldelsestidspunktet samt forøgelse eller formindskelse af leverandørens vederlag.
Såfremt Ordregiver kan godkende Leverandørens løsningsforslag, skal Ordregiver udarbejde en skriftlig allonge til Kontrakten.
Alle aftalte ændringer til Kontrakten skal for at være gyldige i forhold til Kontraktens vilkår udarbejdes i form af skriftlige allonger til Kontrakten. Allongerne skal dateres og underskrives særskilt.
7.1.2 Ændringer i medfør af Kontrakten
Ordregiver forbeholder sig ret til, under iagttagelse af de udbudsretlige regler og praksis, at anmode om ændringer i Kontrakten uden, at Ordregiver er forpligtet til at indlede ny udbudsprocedure, såfremt følgende fremtidige betingelser indfinder sig:
• Ændringer af forløbstyper som følge af uforudsete indsatsbehov (fx ved ny evidensbaseret viden/peer review) efter ønsker fra Leverandøren eller Ordregiver. Forløbstyper kan på udbudsområde 1 og 2 udarbejdes via anvendelse af indsatselementer (jf. bilag A1, afsnit 3.2 og bilag A2, afsnit 3.2). Derudover kan nye forløbstyper på alle udbudsområder oprettes uden brug af indsatselementer. Såfremt der ikke anvendes indsatselementer (jf. bilag A1, afsnit 3.2 og bilag A2, afsnit 3.2) til oprettelse af nye forløbstyper, kan prisen for et forløb hos leverandøren ikke øges
• Ved væsentlige ændrede budgetforudsætninger dvs. ved ændringer på ≥ 20 % af det samlede indsatsbudget pr. borger i et givent budgetår pr. LAB målgruppe kan Ordregiver anmode Leverandøren om en reduktion af en eller flere af Leverandørens timepriser med op til maksimalt 10 % pr. gang.
Pålægges Ordregiver af en domstol, kompetent offentlig myndighed eller en af Voldgiftsinstituttet nedsat voldgiftsret at bringe Kontrakten helt eller delvist til ophør, er Ordregiver berettiget hertil med rimeligt varsel.
Tilsvarende kan Ordregiver med øjeblikkelig virkning opsige Kontrakten og indgåede Ordrer i det tilfælde, at Klagenævnet for Udbud eller en domstol påbyder Ordregiver at annullere beslutninger truffet af Ordregiver i forbindelse med udbuddets gennemførelse. Det samme gælder, hvis Kontrakten eller en Ordre erklæres for ”uden virkning”.
I tilfælde af ovenstående har Leverandøren alene krav på en erstatning svarende til negativ kontraktinteresse og rimeligt vederlag for sin ophørsbistand. Derudover har Leverandøren intet krav mod Ordregiver.
7.3 Ændringer i Offentlig Regulering
Leverandøren er forpligtet til at sørge for, at opfyldelsen af Kontrakten sker under overholdelse af den til enhver tid gældende Offentlige Regulering.
Såfremt der sker ændringer i Offentlig Regulering, der medfører, at Kontrakten skal ændres, skal Leverandøren acceptere disse ændringer.
Såfremt der sker ændringer i Offentlig Regulering, herunder ændringer i de offentlige budgetter, der medfører, at Kontrakten eller dele heraf må opsiges, kan Ordregiver gøre dette med 1 måneds varsel.
7.4 Ordregivers ret til at bringe Kontrakten til ophør
Ordregiver har ret til at bringe Kontrakten til ophør, såfremt:
a) Kontrakten har været genstand for en ændring af grundlæggende elementer, der ville have krævet en ny udbudsprocedure.
b) Leverandøren var på tidspunktet for tildeling af Kontrakten omfattet at udelukkelsesgrunde i udbudsloven §§ 135-137, hvorefter Leverandøren skulle have været udelukket fra udbudsproceduren.
c) Kontrakten ikke skulle have været tildelt Leverandøren på grund af en alvorlig overtrædelse af forpligtelserne i henhold til traktaterne og direktiverne, der er fastslået af EU-domstolen i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmøde.
d) Ordregivers tildelingsbeslutning er annulleret ved endelig afgørelse eller dom. I dette tilfælde er Ordregiver forpligtet til at bringe Kontrakten til ophør med et passende varsel.
Ordregivers ophør af Kontrakten under dette pkt. 7.4 har virkning straks i det øjeblik, at Ordregiver har gjort ophøret gældende, jf. dog litra d.
I tilfælde af Leverandørens konkurs skal Leverandørens konkursbo på Ordregivers forlangende uden ugrundet ophold tage stilling til, om konkursboet vil indtræde i Kontrakten og/eller indgåede Ordrer.
Ordregiver har, med respekt for konkurslovens regler, ret til at bringe Kontrakten og/eller underliggende Ordrer til ophør, såfremt Leverandørens konkursbo ikke uden ugrundet ophold tager stilling til, om konkursboet vil indtræde.
Leverandøren og Ordregiver er ansvarsfri, når deres korrekte opfyldelse af Kontrakten, herunder de enkelte Ordrer, er umulig som følge af force majeure.
Force majeure foreligger, når opfyldelse er umulig, og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som den forhindrede Part ikke kan afbøde eller burde have forudset, så som krig, naturkatastrofer, brand, strejker eller lockouts.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den forhindrede Part uden ugrundet ophold har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part.
Den forhindrede Part skal herudover inden syv Dage efter den opståede hændelse give den anden part en mere detaljeret redegørelse om konsekvenserne af force majeure hændelsen, herunder hvordan force majeure hændelsen forventes at påvirke Leverancen samt forslag til afhjælpningsforanstaltninger.
Leverandøren og Ordregiver afholder egne omkostninger og bærer egne tab som følge af force majeure.
Såfremt en force majeure hændelse umuliggør opfyldelse af væsentlige dele af Kontrakten i 30 på hinanden følgende Dage, er den Part, som ikke er forhindret af force majeure hændelsen, berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med 30 Dages skriftligt varsel, uden at det kan medføre krav mellem Parterne.
Alle tvistigheder om og i forbindelse med Kontrakten, herunder ethvert spørgsmål om forståelsen og fortolkning af Kontrakten, skal så vidt muligt løses i mindelighed.
Opstår en tvist, kan en Part med et skriftligt varsel på mindst fem Arbejdsdage forlange, at den anden Part mindst tre gange fremmøder med mindst én bemyndiget person til et forhandlingsmøde.
Kan uoverensstemmelser ikke afgøres mellem Parterne, afgøres disse ved de almindelige domstole. Værneting er Ordregiverens hjemting.
Retsforholdet i henhold til Kontrakten og dennes fortolkning afgøres efter dansk ret.
Kontrakten underskrives i 2 originale eksemplarer af nedenstående personer, som med deres underskrifter bekræfter at være tegningsberettigede. Hver Part modtager et eksemplar.
København, den [dd.mm.åååå] [By], den [dd.mm.åååå]
For Ordregiver For Leverandøren
[Stillingsbetegnelse] [Stillingsbetegnelse]
⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯ ⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯⎯
[Indsæt navn] [Indsæt navn]
’
Bilag A1
Udbudsområde 1
Kravspecifikation for indsats for udsatte bor- gere (fyldt 30) og fleksjobvisiterede
1. Indledende afsnit
Formålet med denne kravspecifikation er at beskrive krav og forslag til beskæftigelsesindsats for aktivitetsparate borgere fyldt 30 år og borgere visiteret til fleksjob i Københavns Kommune.
Indsatsen skal være med til at realisere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vision, der blev vedtaget i 2018, og som danner rammen for beskæftigelsesindsatsen i København:
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne.
Indsatsen skal ligeledes understøtte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens handleplan for udsatte, der blev vedtaget i juni 2018. Handleplanens mål er, at ”…borgere skal hurtigst mu- ligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til før- tidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager”.
Indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. ’Flere skal med’ med fo- kus på, at indsatsen for borgerne skal være virksomhedsrettet med fokus på ordinære timer, og hvor barrierer som borgerne oplever for at komme ud i job håndteres parallelt med en virksom- hedsrettet indsats. Med henblik på at skabe fremdrift i borgernes sager skal en indsats på virk- somhederne også danne rammen for afklaring og dokumentation af borgernes funktions- og arbejdsevne.
2. Generelle krav til indsatserne
Kravspecifikationen stiller som minimumskrav, at en række aktiviteter skal indgå i indsatsen. Mi- nimumskravene følger af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (nr. 548 af 7. maj 2019 med senere ændringer) (LAB).
For at aktiviteterne kan være omfattet af LAB, er det afgørende, at de har et klart beskæftigelses- rettet sigte med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Derudover gælder følgende overordnede krav for indsatsen under dette udbudsområde:
• Aktiviteterne skal anvendes fleksibelt i forhold til den enkelte borger og skal altid iværksættes ud fra en faglig vurdering af, om den konkrete aktivitet skønnes at være beskæftigelsesrettet for lige præcis den pågældende borger.
• Borgere skal kunne optages løbende på tilbud, her forstået som, at der som minimum er op- tag én gang om ugen på et forløb.
• Når det er nødvendigt, skal forløb tilrettelægges således, at borgeren samtidig kan deltage i andre aktiviteter, som fx virksomhedsplacering, ordinært arbejde, behandling i sundheds- sektoren mv.
• Eventuel undervisning eller lignende, der forgår i hold, skal tilrettelægges således, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af deltagere og antallet af undervisere – under hensyn til un- dervisningens indhold og karakter og deltagernes muligheder for at opnå det optimale ud- bytte heraf.
• Borgeren skal kende sine aktiviteter i den kommende periode. Borgeren skal derfor have ud- leveret et uge-/månedsskema for forløbet. Et uge-/månedsskema skal udleveres senest ugen før, at skemaet tages i brug. Det er op til leverandøren, hvorvidt der anvendes uge – eller må- nedsskema. Husk, at der skal ændres uge-/månedsskema ved alle justeringer af borgerens forløb.
Københavns Kommune opfordrer mindre og specialiserede tilbudsgivere til at gå sammen i konsortier med henblik på at kunne afgive et samlet tilbud, der dækker alle indsatsområder eller indgå som underleverandører.
Løbende indsamling af erfaringer og viden
En Leverandør skal løbende indsamle erfaringer og viden om, hvilke indsatser/metoder/redska- ber/aktiviteter, der er virksomme hhv. ikke har været virksomme i forhold til at bringe målgrup- pen i beskæftigelse.
Som led heri skal Leverandørerne årligt afgive en opsamling, der beskriver Leverandørens ar- bejde med videnopsamling og udvikling af forløbene i året, herunder hvad Leverandøren har af forslag til ændringer i forløbene som følge heraf. Leverandøren skal som led i den årlige opsam- ling foretage en praksisundersøgelse af mindst 10 tilfældigt udvalgte forløb for hvert udbuds- område, der er leveret af leverandøren. De udvalgte forløb (Cpr-nr) skal være Ordrer, der er af- sluttet i 2. halvår af kalenderåret (juli-december), så Ordregiver kan bidrage med validerede af- gangstal for de udvalgte forløb. Videnopsamlingen skal afgives senest 3 måneder efter hver gennemført år af Kontrakten. Første videnopsamling skal derfor senest leveres d. 30. september 2021.
Videnopsamlingen skal afgives i et format, der kan forelægges Beskæftigelses- og Integrations- udvalget til orientering.
Kendskab til målgruppen og beskæftigelsesområdet
Tilbudsgiver skal udvise kendskab til målgruppen og relevant lovgivning på området. Derud- over skal Tilbudsgiver have kendskab til reglerne vedr. rehabiliteringsteamet, herunder hvad der er relevant at dokumentere for borgere, der skal have forelagt deres sag for et rehabilite- ringsteam. Såfremt Tilbudsgiver får tildelt kontrakt, skal Tilbudsgiver løbende have fokus på, at de ansatte hos Tilbudsgiver har indsigt i de centrale elementer af lovgivningen, ligesom Til- budsgiver skal sørge for intern kvalitetssikring af de rapporter og indsatser, der leveres til Or- dregiver.
Indsigt i området vurderes at være en forudsætning for, at der kan tilrettelægges en indsats hos Tilbudsgiver, der virker, og som er i sammenhæng med det arbejde, som jobcentret udfører ifølge lovgivningen. Tilbudsgiver skal – med mindre andet aftales - ikke udføre myndighedsar- bejde (fx træffe afgørelser).
3. Udbudsområdets opbygning med indsatsspor og elementer til løbende udvikling
Udbudsområde 1 (udsatte borgere) består dels af en række indsatsspor, som Tilbudsgiver skal kunne visitere borgere til ved Kontraktens opstart (se afsnit 3.1). Derudover består
udbudsområdet af en række ekstra elementer, som skal kunne anvendes til løbende at udvikle og oprette nye beskæftigelsestilbud i kontraktperioden (se afsnit 3.2).
I det følgende uddybes indsatsspor og elementer.
3.1 Indsatsspor ved opstart af kontrakt
Udbudsområdet består ved Kontraktens opstart af fem indsatsspor, der er illustreret nedenfor i figur 1. Såfremt Tilbudsgiver tildeles Kontrakt på baggrund af udbuddet, skal Ordregiver kunne visitere borgere til tilbud under disse indsatsspor ved ikrafttrædelse af Kontrakten.
Hovedparten af borgere, der skal have en indsats hos en Leverandør under udbudsområde 1 (udsatte borgere), forventes at blive visiteret til tilbud under indsatsspor 1-2(dvs.
Virksomhedsspor og Fastholdelse på virksomhed). Derudover består udbudsområdet af ind- satssporerne 3-5 (Mentor, Vejledning og opkvalificering samt Tilbud til særligt udsatte bor- gere). Det skal bemærkes, at der i løbet af aftaleperioden kan ske ændringer i mønstret af anven- delsen af de forskellige indsatsspor.
Udbudsområdet er opdelt i to delområder, jf. udbudsbetingelserne. Ved delområde 1 ’Hoved- sporet’ skal Ordregiver kunne visitere til indsatsspor 1-4 ved Kontraktens ikrafttræden. Ved del- område 2 ’Særligt udsatte’ skal Ordregiver kunne visitere til indsatsspor 5 ved Kontraktens ikrafttræden. Se uddybning i udbudsbetingelserne.
Figur 1: Indsatsspor for udsatte borgere ved Kontraktens opstart
Ordregiver vil foretage en individuel vurdering af, hvilket tilbud de enkelte borgere vil kunne profitere af. I denne vurdering vil indgå borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder kendetegnende ved og kompleksiteten i disse udfordringer.
3.2 Elementer til løbende udvikling af nye indsatser
I kontraktperioden kan der opstå uforudsete indsatsbehov, der kan afføde et behov for at op- rette nye beskæftigelsestilbud hos Leverandøren. Det kan fx være i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning, eller hvis der kommer ny viden på området.
Ud over de indsatsspor, der skal udgøre den samlede tilbudsvifte ved Kontraktens ikrafttræden (jf. afsnit 3.1), indeholder udbudsområdet derfor en række ekstra elementer, der skal kunne an- vendes til løbende udvikling af nye beskæftigelsestilbud til udsatte borgere. Elementerne vil ikke være en del af tilbudsviften ved Kontraktens opstart. Elementerne fremgår af figur 2 neden- for.
Figur 2: Elementer til evt. løbende udvikling af nye indsatser
Formålet med elementerne er at sikre mulighed for, at Ordregiver – efter kontraktindgåelsen – løbende kan indgå i et samarbejde med Leverandøren om at udvikle nye beskæftigelsestilbud, der kan dække nye og uforudsete indsatsbehov.
Indgåelse af aftale med Leverandørerne om nye tilbud vil ske på centralt niveau hos Ordregiver i et samarbejde med Leverandøren. Det konkrete samarbejde om løbende udvikling af nye be- skæftigelsestilbud er nærmere beskrevet i bilag G (Samarbejdsorganisation). De enkelte sags- behandlere på jobcentrene vil ikke kunne oprette nye beskæftigelsestilbud vha. elementerne.
Når der er indgået aftale mellem Leverandør og Ordregiver om oprettelse af et nyt beskæftigel- sestilbud, vil der blive oprettet ét nyt tilbuds-id i Ordregivers it-ordrestyringssystem, som sags- behandlerne på jobcentrene kan anvende til at visitere borgere til det nye beskæftigelsestilbud.
I kravspecifikationens afsnit 9 uddybes kravene til de enkelte elementer, herunder krav til aktivi- teter og metoder.
Nedenfor er skitseret en række eksempler på, hvordan elementerne kan anvendes til at oprette nye beskæftigelsestilbud i løbet af kontraktperioden. Som det også illustreres via disse
eksempler, kan elementerne anvendes på forskellige måder til at oprette nye tilbud. De kan fx anvendes som følger (ikke udtømmende):
• Èt eller flere af elementerne kan tilknyttes de eksisterende indsatser, der etableres ved Kon- traktens opstart (jf. afsnit 3.1). Se eksempel 1-3 nedenfor.
• Selvstændig anvendelse af ét element til at lave et nyt beskæftigelsestilbud. Se eksempel 4 ne- denfor.
• Kombination af flere af elementerne til nye beskæftigelsestilbud uden brug af de indsatser, der udgør tilbudsviften ved Kontraktens opstart. Se eksempel 5 nedenfor.
Eksempler på anvendelse af elementer til udarbejdelse af nye beskæftigelsestilbud Nedenfor fremgår en række eksempler på, hvordan elementerne løbende i kontraktperioden kan anvendes til at oprette nye beskæftigelsestilbud til borgere.
Det skal bemærkes, at nedenstående blot er eksempler på mulige konstruktioner af nye beskæf- tigelsestilbud. Såfremt der bliver behov for at udforme nye tilbud, vil den faglige vurdering af, hvilken konstruktion der er behov for, ske i et samarbejde med Leverandøren, jf. bilag G (Samar- bejdsorganisation).
For beregning af timeprisen for de nye tilbud se bilag C1 (betalings- og faktureringsbetingel- ser).
Eksempel 1:
Eksempel hvor flere udsatte borgere vurderes at kunne have gavn af ugentlige samtaler med en psy- kolog samtidig med, at de deltager i en indsats under virksomhedsspor 1B.
Eksempel 2:
Eksempel hvor det vurderes, at en del af de udsatte borgere med meget stort støttebehov har behov for mere ’1 til 1’ tid end dét, der kan tilbydes under virksomhedsspor 1A.
Da der også er krav om individuel tid med borger under virksomhedsspor 1A (borgere med meget stort støttebehov) forventes det som udgangspunkt, at den gennemsnitlige ugentlige individuelle tid med borger i dette eksempel vil overstige de to timer, der er afsat via element 1.
Eksempel 3:
Eksempel hvor flere borgere kan have gavn af ugentlige samtaler med psykolog sideløbende med, at de har en mentor.
Eksempel 4:
Eksempel hvor flere borgere vurderes at have gavn af en virksomhedsrettet indsats, der udelukkende består af ’1 til 1’ tid mellem borger og medarbejder hos Leverandør, og hvor denne indsats ikke kan dækkes af indsatserne under indsatsspor 2 ’Fastholdelse på virksomhed’ eller indsatsspor 3 ’Mentor’.
Eksempel 5:
Eksempel hvor flere borgere har behov for tilrettelæggelse af en virksomhedsrettet indsats, der udeluk- kende består af ’1 til 1’ tid mellem borger og medarbejder hos Leverandør. Sideløbende hermed har de enkelte borgere behov for løbende samtaler med psykolog.
I de følgende afsnit (afsnit 4-8) vil kravene til de fem indsatsspor, der skal kunne visiteres til ved ikrafttrædelse af Kontrakten for blive beskrevet. I afsnit 9 beskrives kravene til de enkelte ele- menter, der i løbet af kontraktperioden skal kunne benyttes til udvikling af nye beskæftigelsestil- bud.
4. Indsatsspor 1: Virksomhedsspor
4.1. Målgruppe
Indsatssporet er rettet mod en meget bred gruppe af borgere med forskellige forudsætninger, støttebehov og problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder mis- brug, psykiske sygdomme, fysiske helbredsproblemer, udadreagerende adfærd og begræn- sede danskkundskaber, jf. bilag B1.
4.2 Rammen om indsatssporet
Indsatsen skal opbygges med udgangspunkt i princippet om, at borgeren bedst opnår fodfæ- ste på arbejdsmarkedet ved at komme i gang på en arbejdsplads, og at afklaring og motivation skabes i jobsammenhænge.
Det er formålet med indsatsen, at den skal resultere i etablering af ordinære timer og/eller en virksomhedsplacering eller fleksjob (for borgere visiteret til et fleksjob). Samtidig skal indsatsen have fokus på, at der skabes tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere og dokumentere bor- gerens arbejdsevne for at skabe fremdrift og afklaring i borgerens sag. Som en central del af indsatsen skal borgeren understøttes i at identificere egne ressourcer og kompetencer og bl.a. derigennem motiveres til at blive en del af arbejdsmarkedet.
Individuelt fokus
Borgerne i målgruppen har forskellige behov og udfordringer i forhold til at blive en del af ar- bejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i de en- kelte borgeres udfordringer, forudsætninger og behov.
Opbygning af en tillidsfuld relation med borger er fundamentet for et godt samarbejde. Derfor skal der i indsatsen i videst muligt omfang allokeres én gennemgående kontaktperson for bor- geren, og denne person skal forstå at motivere og udfordre borgeren til næste udviklingsskridt.
4.3 Tilrettelæggelsen af indsatsen
Fastsættelse af retning for forløbet
Borgerens egne jobmål skal sætte retningen for borgerens forløb. Hvis borger ikke allerede har et jobmål ved opstart af forløbet, skal borgeren derfor støttes i at få beskrevet og indkredset egne jobmål, herunder de jobfunktioner borger kan varetage. Dette indebærer, at borger un- derstøttes i at udarbejde et CV.
Formål | Resultatmål |
Fastsættelse af retningen for forløbet | Overordnet resultatmål: • At der er fastlagt en plan for borgers forløb med udgangspunkt i borgerens jobmål. Via planen skal det fremgå, hvilke indsatser bor- ger skal igennem. Hvis borgerens behov ændrer sig undervejs, udar- bejdes en ny plan for borgerens forløb. • At borger har udarbejdet CV og/eller opdateret CV. Delresultatmål: • Borger får synliggjort egne ønsker, ressourcer og kompetencer. |
Konkretisering af jobmål
Indsatsen frem til etablering af ordinære timer og/eller en virksomhedsplacering eller et fleks- job skal tilrettelægges i et tæt samarbejde med virksomheder, hvor borgerne, fx via virksom- hedsbesøg eller andre aktiviteter omfattet af LAB, kap. 14, får konkretiseret sit jobmål.
Derudover skal de virksomhedsrettede aktiviteter kunne bestå af:
• Understøttelse i udarbejdelse af CV
• Brancheafklaring og inspiration til brancheskifte
• Karriererådgivning
• Understøttelse i job- og praktiksøgning og træning i jobsamtaler
Ud over ovenstående aktiviteter kan Tilbudsgiver komme med øvrige forpligtende forslag til re- levante aktiviteter for målgruppen.
Indsatsen skal have fokus på at skabe det rette match mellem den enkelte borger og relevante job- og praktikåbninger. Indsatsen forudsætter således, at Leverandøren har et godt overblik over, hvor der kan være behov for målgruppens kompetencer og arbejdskraft, og at Leverandø- ren formår at sætte denne viden i spil ift. at skabe det rette match mellem borger og arbejdsgi- ver. Det kan for visse borgere være nødvendigt, at der undervejs i et forløb etableres flere små- job og/eller virksomhedspraktikker på forskellige virksomheder, indtil det rette match er fundet.
Resultatmål
Formål
Overordnede resultatmål
• Borger matches med relevant(e) virksomhed(er) (ordinære timer og/eller virksomhedspraktik). Matchet skal så vidt muligt ske tidligt i forløbet og for borgere i spor 1c og 1d inden for 6 uger. Såfremt der ikke er etableret ordi- nære timer og/eller virksomhedspraktik inden for dette tidsrum, skal der i rapporten til jobcentret fremgå en begrundelse.
Delresultatmål
• Xxxxxx er motiveret og har tro på, at han/hun kan indgå på arbejdsmarkedet
• Borger får erfaring med at håndtere konkrete jobfunktioner og at indgå i et ar- bejdsfællesskab
• Borger har kendskab til relevante brancheområder med gode beskæftigelses- muligheder
• Borger kan beskrive sine kompetencer og eventuelle skånebehov og kan indgå i relevante jobsamtaler
• Borger kan konkretisere fremtidige jobmuligheder
• Borger har et opdateret CV
Konkretisering af jobmål
Indgåelse af aftale med virksomhed og fastholdelse på virksomhed
Forud for, at borger starter på en virksomhed (ordinære timer, virksomhedspraktik eller fleks- job), er det afgørende at få forventningsafstemt formål og indhold mellem borger og virksom- hed. Det gælder særligt, hvis der ikke er forventning om, at virksomhedspraktikken kan resultere i et job på samme arbejdsplads.
Sammen med borger og virksomhed skal der udarbejdes en klar plan for arbejdstid, arbejdsop- gaver og opfølgning under borgerens ansættelse/virksomhedspraktik. Formålet med opfølg- ningen skal være at fastholde borger i virksomheden og understøtte progression i borgens del- tagelse, herunder stigning i timetal.
Antal ordinære timer, fleksjobtimer og/eller timetallet for virksomhedspraktikken afhænger af borgerens formåen. Udgangspunktet er, at borger skal være ude på en virksomhed i det højeste antal timer, som borgeren kan deltage i.
Starter borger i en virksomhedstilknytning (ordinære timer, fleksjob og/eller virk- somhedspraktik/løntilskud) i forløbets periode, tæller disse timer som aktivitetstimer leveret i forløbet, jf. afsnit 8 i bilag E. Leverandøren kan dog ikke afvige fra de nær- mere fastsatte krav for kontakt under virksomhedstilknytningen.
Der skal som minimum foretages opfølgning hver 14. dag for at sikre, at borgerne fastholdes i virksomhedsplaceringen. Opfølgningen skal tilrettelægges individuelt således, at borgere med behov for tættere opfølgning også imødekommes. Opfølgningen skal som udgangspunkt ske ved en ansigt-til-ansigt samtale med borger og/eller besøg hos virksomheden, men kan efter konkret vurdering foregå telefonisk som aktivitetstid ”ude af huset”, jf. bilag E, afsnit 8.
Resultatmål
Formål
Indgåelse af aftale med virksomhed | • Der foreligger en skriftlig aftale mellem virksomhed, borger og Leverandør med en klar plan for progression og opfølgning undervejs i borgerens for- løb på virksomhed. |
Fastholdelse på virksomhed | Overordnede resultatmål • Borger fastholdes på virksomheden • Der er progression i det ugentlige timetal Delresultatmål • Der er afdækket skånebehov og eventuelle behov for brug af hjælpemid- ler/personlig assistance • Xxxxxx har øget bevidsthed om mestring af sociale og helbredsmæssige udfordringer |
Krav til håndtering af helbredsmæssige udfordringer
For alle borgere skal der parallelt med hele den virksomhedsrettede indsats være fokus på håndtering af de forskellige barrierer, som den enkelte borger eventuelt selv oplever, står i vejen for, at de kan komme ud på og/eller fastholdes på en virksomhed. Det er helt centralt, at borger- nes eventuelle udfordringer håndteres sideløbende med en virksomhedsrettet indsats og såle- des ikke står i vejen for at arbejde virksomhedsrettet med borgeren.
Disse indsatser skal kunne bestå af:
• Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk rådgivning i forhold til arbejdspladsindretning, hjælpe- midler, skånehensyn, arbejdsstillinger mv.
• Fysisk træning
• Håndtering af og/eller rådgivning i forhold til psykiske lidelser
• Opbygning af kompetencer hos borger til at gebærde sig i sundhedsvæsenet.
Ud over ovenstående aktiviteter kan tilbudsgiver komme med øvrige forpligtende forslag til re- levante aktiviteter for målgruppen.
Formål | Resultatmål |
Håndtering af hel- bredsmæssige udfordringer side- løbende med en virksomhedsrettet indsats | Overordnet resultatmål • At borger – sideløbende med den virksomhedsrettede indsats - støttes i at håndtere helbredsmæssige og sociale barrierer, således at borger er i stand til at komme ud og blive fastholdt på en virksomhed i ordi- nære timer og/eller virksomhedspraktik. |
4.4 Dokumentation af borgerens forløb
Dokumentationen af borgerens forløb er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede forløb og jobcentrets videre arbejde med borgeren. Dokumentationen af borgerens forløb skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forløbet.
Leverandøren skal udarbejde leverandørrapporter med en systematisk og kvalificeret beskri- velse af borgerens arbejdsevne og aktiviteter i forløbet, herunder plan for virksomhedstilknyt- ningen. Udarbejdelse af leverandørrapporter skal foregå med den kadence, der angives i
bestillingen fra jobcentret og ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leve- randørrapporter’.
Leverandørrapporter, der leveres i løbet af forløbet, skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun hvis det er relevant indeholde gentagelser i korte vendinger.
Den afsluttende leverandørrapport skal være en fyldestgørende beskrivelse af borgerens forløb. Når borger har været tilknyttet en virksomhed under forløbet, skal den afsluttende rapport lige- ledes indeholde de beskrivelser, der er angivet for den afsluttende rapport under fastholdelses- sporet (afsnit 5.3).
Den afsluttende leverandørrapport skal indeholde beskrivelse af:
• de fokusområder der er arbejdet med i forløbet (både hos Leverandør og hos virksom- heder), herunder de konkrete aktiviteter, som er tilrettelagt i den forbindelse
• hvordan borgeren har håndteret og deltaget i disse aktiviteter
• hvordan de konkrete opgaver/aktiviteter har bidraget til/ikke bidraget til at udvikle bor- gers arbejdsevne.
• de begrænsninger i borgerens arbejdsevne, som evt. har været en hindring for borgers
deltagelse.
• hvilke tiltag der er gjort for at matche borger med en virksomhed, herunder hvordan borger har reageret på tiltagene og hvorfor de evt. ikke har resulteret i en virksomheds- tilknytning.
• hvilke skånehensyn, der er taget for at borgeren har kunnet løse de pågældende opgaver.
• hvordan der (bl.a. via hjælpemidler) er forsøgt at blive kompenseret for borgerens be- grænsninger i arbejdsevnen, og hvilken effekt de konkrete kompensationer har haft på borgerens evne til at varetage de konkrete opgaver.
• oplysning om, hvor mange timer borgeren effektivt har arbejdet, og om hvordan der har været arbejdet med progression, herunder argumentation for hvorfor timeantallet har været på/er endt på bestemt niveau.
• en vurdering af om borgerens beskæftigelsesmål er realistisk set i forhold til det brede arbejdsmarked og en vurdering af de vigtigste fokusområder for at borgeren kan komme i job/uddannelse.
• hvilke fagligheder (fx fysioterapeut, ergoterapeut mv.) der evt. har været inddraget i ar- bejdet med at afklare, hvordan borgeren kan kompenseres med henblik på at kunne va- retage jobfunktionerne.
• de observationer og opmærksomhedspunkter, der i øvrigt er relevante for jobcentrets videre arbejde med borgeren, fx om borger i forløbsperioden har været i kontakt med andre relevante aktører.
• En beskrivelse af arbejdsgivers vurdering af bl.a. borgers arbejdsevne, kompetencer mv., hvis borger har været tilknyttet en arbejdsplads
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag. Leverandøren skal være indstillet på at indgå i et løbende samarbejde med Ordregiver om udformningen af dokumentationen. Leverandøren skal sørge for en intern kvalitetssikring af rapporterne.
Som en del af løsningsbeskrivelsen (bilag D1) skal tilbudsgiver – på baggrund af en case - give et eksempel på udfyldelse af en afsluttende leverandørrapport. Beskrivelsen af casen frem- går af løsningsbeskrivelsen (bilag D1)
Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB, kap. 14
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
4.5 Indsatser under indsatsspor 1 (Virksomhedsspor)
Under indsatsspor 1 (virksomhedsspor) skal der leveres tilbud til borgere med forskellige støt- tebehov: Særligt stort støttebehov (indsats 1A), Stort støttebehov (indsats 1B), Nogen støttebe- hov (indsats 1C) og Begrænset støttebehov (indsats 1D)
Løsningsbeskrivelser skal for alle fire indsatsniveauer opfylde de ovenfor anførte krav, samt op- fylde krav for de enkelte niveauer, der er anført nedenfor.
4.5.1 INDSATS 1A (VIRKSOMHEDSSPOR) - MÅLRETTET BORGERE MED MEGET STORT STØTTEBEHOV
Forløbet vil rette sig mod udsatte borgere, der ofte har komplekse og/eller uafklarede udfor- dringer. Borgerne vil derfor have behov for væsentlig støtte og en håndholdt og helhedsorien- teret indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Mange af borgerne vil sideløbende med den virksomhedsrettede indsats have behov for støtte til at møde til behandling, undersøgelser eller i tilbud hos andre aktører (fx i socialforvaltnin- gen). Det vil være Leverandørens ansvar at støtte borgeren i fremmødet og koordinere indsat- sen med aktørerne.
For en stor del af borgernes vil der være behov for en væsentlig motivation af borger i forhold til at kunne komme i job og/eller opstarte i en virksomhedspraktik.
Det forventes, at der for denne gruppe skal sættes fokus på relationsarbejdet. Individuel borger- kontakt vægtes som et centralt element i indsatsen for at understøtte, at borgerne kommer tæt- tere på arbejdsmarkedet.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov – v re behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 2-4 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
4.5.2 INDSATS 1B (VIRKSOMHEDSSPOR) – MÅLRETTET BORGERE MED STORT STØT- TEBEHOV
Forløbet vil rette sig mod udsatte borgere, der ofte har komplekse og/eller uafklarede udfor- dringer. Borgerne vil derfor have behov for en væsentlig støtte og en helhedsorienteret indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Mange af borgerne vil sideløbende med den virksomhedsrettede indsats have behov for støtte til at møde til behandling, undersøgelser eller i tilbud hos andre aktører (fx i socialforvaltnin- gen). Det vil være Leverandørens ansvar at støtte borgeren i fremmødet og koordinere indsat- sen med aktørerne.
En stor del af borgerne vil have behov for en væsentlig motivation i forhold til at komme ud på en virksomhed. Det forventes, at der for denne gruppe af borgere skal sættes fokus på relations- arbejdet. Individuel borgerkontakt vægtes som centralt element i denne indsats, men borgere under indsats 1B forventes i højere grad at kunne deltage på hold sammenlignet med borgere, der visiteres til indsats 1A.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 5-7 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
4.5.3 INDSATS 1C - MÅLRETTET BORGERE MED NOGEN STØTTEBEHOV
Forløbet vil rette sig mod udsatte borgere, der har behov for en helhedsorienteret indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Der kan være behov for motiverende samtaler.
En del af borgerne kan have udfordringer, hvor der sideløbende med den virksomhedsrettede indsats er behov for koordinering med andre aktører.
Nogle af borgerne kan være afklaret til et fleksjob, men have behov for målrettet støtte til at finde den rette arbejdsplads.
Der er behov for individuel borgerkontakt i denne indsats, men indsatsen forventes overvejende at foregå i individuelt tilrettelagte hold af forskellig størrelse og/eller ude på en virksomhed.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 8-14 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
4.5.4 INDSATS 1D - MÅLRETTET BORGERE MED BEGRÆNSET STØTTEBEHOV
Forløb vil rette sig mod borgere, der forventes at skulle støttes i opstarten af forløbet, men hvor behovet for tæt opfølgning reduceres over tid.
Borgere, der visiteres til denne indsats, vil kunne deltage i indsats på et højt ugentligt timetal. Det kan fx være udsatte ledige, der har behov for støtte i forhold til at følge en indsats, der alle- rede er iværksat eller borgere der skal rådighedsafklares.
Indsatsen forventes overvejende at foregå i hold af forskellig størrelse og/eller ude på en virk- somhed med en mindre andel af 1-til-1 borgerkontakt.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 15-25 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
5. Indsatsspor 2: Fastholdelse på virksomhed
5.1 Målgruppe
Målgruppen for indsatsen er borgere, der er tilknyttet en virksomhed i ordinære timer, fleksjob, virksomhedspraktik eller løntilskud, og hvor der er behov for støtte til fastholdelse, opfølgning og dokumentation ifm. virksomhedstilknytningen.
Tilbuddet skal anvendes ved genbestillinger af forløb, der kun indeholder ordinære timer/fleks- job, jf. LAB kap. 11 eller formidling til ansættelse af løntilskud, jf. LAB kap. 12.
5.2 Rammen om indsatssporet
Formålet med indsatsen skal være at sikre, at borgeren understøttes og fastholdes i ordinære timer og/eller virksomhedspraktik, og at dette bidrager til borgernes fortsatte bevægelse frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er formålet at beskrive borgerens virksomhedsdeltagelse med henblik på at skabe fremdrift i borgerens samlede forløb og jobcentrets videre arbejde med borgeren, jf. afsnit 5.3.
Indsatsen skal ske på baggrund af den skriftlige praktikaftale, der er udarbejdet i samarbejde med borger og arbejdsgiver. Praktikaftalen kan løbende tilpasses efter dialog med virksomhed og borger og skal indeholde varighed, mål og delmål, arbejdstid og hvordan denne øges i forlø- bet, samt skånebehov, der skal tages hensyn til.
Som en del af indsatsen skal der tilbydes relevant faglig vejledning i tilrettelæggelse af opgaver, arbejdstid og skånehensyn, således at borgerens udfordringer kan imødekommes på arbejds- pladsen.
Resultatmål
Formål
Overordnede resultatmål
• Borger fastholdes på virksomheden
• Der er progression i det ugentlige timetal
Delresultatmål
• Der er afdækket skånebehov og eventuelle behov for brug af hjælpemid- ler/personlig assistance
• Borger og virksomhed har opnået øget kendskab til optimal arbejds- pladsindretning, hjælpemidler, skånehensyn, arbejdsteknikker mv.
Fastholdelse på virksomhed
5.3 Dokumentation af borgerens forløb
Dokumentationen af borgerens virksomhedstilknytning er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede forløb og jobcentrets videre arbejde med borgeren. Dokumenta- tionen af borgerens virksomhedstilknytning skal derfor prioriteres som en væsentlig del af re- sultatet af forløbet.
Leverandøren skal udarbejde leverandørrapporter med en systematisk og kvalificeret beskri- velse af borgerens arbejdsevne og aktiviteter i virksomhedstilknytningen. Udarbejdelse af leve- randørrapporter skal foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter’.
Leverandørrapporter, der leveres i løbet af forløbet, skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun hvis det er relevant indeholde gentagelser i korte vendinger.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens forløb.
Den afsluttende leverandørrapport skal indeholde beskrivelse af:
• de konkrete jobfunktioner, som borgeren har forsøgt at varetage i praktik-/løntilskudsperio- den, og hvilke af disse jobfunktioner som borgeren hhv. har kunnet varetage og ikke har kunnet varetage. de begrænsninger i borgerens arbejdsevne, som evt. har været en hindring for, at borgeren har kunnet varetage visse jobfunktioner i praktik-/løntilskudsperioden, og/eller har betydet, at borgeren ikke har kunnet være effektivt tilknyttet i alle timer af praktikken.
• de skånebehov som borger har i de konkrete jobfunktioner
• hvordan der (bl.a. via hjælpemidler) er forsøgt at kompensere for borgerens skånebehov og begrænsninger i arbejdsevnen, og hvilken effekt de konkrete kompensationer har haft på bor- gerens evne til at varetage de konkrete jobfunktioner.
• hvilke fagligheder (fx fysioterapeut, ergoterapeut mv.) der evt. har været inddraget i arbejdet med at afklare, hvordan borgeren kan kompenseres med henblik på at kunne varetage job- funktionerne, hvor mange (effektive) timer borger har arbejdet i praktikken
• hvordan borgers fremmøde har været, herunder beskrivelse af årsager til, at borger er gået tidligere.
• om der har været forsøgt progression (opgaver og timer), herunder argumentation for hvor- for timeantallet har været på/er endt på bestemt niveau.
• en vurdering af om borgerens beskæftigelsesmål er realistisk set i forhold til det brede ar- bejdsmarked og en vurdering af de vigtigste fokusområder for at borgeren kan komme i job/uddannelse.
• En beskrivelse af arbejdsgivers vurdering af bl.a. borgers arbejdsevne, kompetencer mv
5.4 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
5.5 Indsatser under indsatsspor 2 (Fastholdelse på virksomhed)
Under indsatsspor 2 (fastholdelse på virksomhed) skal der leveres tilbud til borgere med for- skellige behov for støtte til fastholdelse: Behov for støtte til fastholdelse (indsats 2A) og Inten- sivt behov for støtte til fastholdelse (indsats 2B)
5.5.1 INDSATS 2A (FASTHOLDELSE PÅ VIRKSOMHED) - MÅLRETTET BORGERE MED MINDRE STØTTEBEHOV
Forløbet vil rette sig mod borgere, som har behov for støtte fra Leverandøren til fastholdelse af ordinære timer/virksomhedspraktik, fx ved ergoterapeutisk arbejdspladsindretning, og/eller individuelle samtaler. Selvom den timemæssige fastholdelsesindsats er lav, stilles stadig krav til leverandørrapporterne som beskrevet i afsnit 5.3.
Der skal ske opfølgning i et omfang, der muliggør, at borger fastholdes på virksomheden og hvor fokus er på at udvikle og beskrive borgerens arbejdsevne. Dog skal der ske opfølgning mindst én gang om ugen. Kontakten kan være telefonisk kontakt til borgeren eller virksomhe- den - eller begge dele - alt efter aftalen og formålet med praktikken.
Virksomheden skal besøges mindst én gang hver 6. uge. Ved forløb på 12 uger, skal virksomhe- den således besøges mindst 2 gange.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 12 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Formålet vil typisk bookes på 30 minutters indsats per uge i gennemsnit. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
5.5.2 INDSATS 2B (FASTHOLDELSE PÅ VIRKSOMHED) - MÅLRETTET BORGERE MED MEGET STØTTEBEHOV
Forløbet vil rette sig mod borgere, der har intensivt behov for støtte til fastholdelse af ordinære timer/virksomhedspraktik. Borgerne kan have behov for kontakt med Leverandøren flere gange om ugen, fx ved ergoterapeutisk arbejdspladsindretning og/eller individuelle samtaler. Der stil- les stadig krav til leverandørrapporterne som beskrevet i afsnit 5.3.
Der skal ske opfølgning i et omfang, der muliggør, at borger fastholdes på virksomheden, og som har fokus på at udvikle og beskrive borgerens arbejdsevne. Dog skal der ske opfølgning mindst én gang om ugen. Kontakten kan være telefonisk til borgeren eller virksomheden - eller begge dele - alt efter aftalen og formålet med praktikken.
Virksomheden skal besøges mindst en gang hver 4. uge. Ved et forløb på 12 uger skal virksom- heden således besøges mindst 3 gange.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 12 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 1-3 timer per uge i gennemsnit.
6. Indsatsspor 3: Vejledning og opkvalificering
6.1 Målgruppe
Målgruppen for indsatsen er borgere, der har behov for støtte til afklaring og konkretisering af beskæftigelsesmål. Borgerne, der visiteres til dette indsatsspor, vil have forskellige støttebehov og problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder misbrug, psykiske sygdomme, fysiske helbredsproblemer, begrænsede danskkundskaber og udadreagerende ad- færd, jf. bilag B1.
6.2 Rammen om indsatssporet
Indsatsen har til formål af afdække, hvad der skal til, for at borger kan komme i beskæftigelse.
6.3 Tilrettelæggelsen af indsatsen
I indsatsen skal borger præsenteres for de rammer og krav, der eksisterer på en ordinær virk- somhed, inspireres til at se egne jobmuligheder og afklares ift. hvad der skal til, for at nå målet om beskæftigelse. Indsatsen forudsætter således, at Leverandøren har et godt overblik over, hvor der kan være behov for målgruppens kompetencer og arbejdskraft generelt, og hvor der kan være brug for den konkrete borgers kompetencer og arbejdskraft.
Borgeren skal som en del af indsatsen støttes i at få synliggjort ressourcer og kompetencer og beskrevet og indkredset egne jobmål. I den forbindelse skal borgerne kunne modtage støtte i at få udarbejdet et CV.
Formål | Resultatmål |
Afdække hvad der skal til, for at borger kan komme i arbejde eller starte på uddannelse | • Borger får synliggjort egne ønsker, ressourcer og kompetencer. • Borger har kendskab til relevante brancheområder og brancheområder med gode beskæftigelsesmuligheder. • Borger kan konkretisere fremtidige jobmuligheder • Xxxxxx er motiveret og har tro på, at han/hun kan indgå på arbejdsmarkedet • Borger har udarbejdet eget CV |
Starter borger i en virksomhedstilknytning (ordinære timer, fleksjob og/eller virk- somhedspraktik/løntilskud) i forløbets periode, tæller disse timer som aktivitetstimer leveret i forløbet, jf. afsnit 8 i bilag E. Leverandøren skal dog fastholde en kontakt, der muliggør nedenstående krav til dokumentation af forløb.
6.4 Dokumentation af borgerens forløb
Som en del af indsatsen skal der udarbejdes en leverandørrapport med en systematisk og kvali- ficeret beskrivelse af borgerens aktiviteter i tilbuddet, herunder hvordan disse aktiviteter har el- ler ikke har bidraget til progression i borgeres samlede forløb.
Udarbejdelse af leverandørrapporter skal foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og følge retningslinjerne i bilag E afsnit 9 om ”Leverandørrapporter”. Ifm. afslutning af forløb skal der leveres en fyldestgørende beskrivelse af borgerens forløb, herunder hvordan borger har deltaget i forløbet og hvilke observationer ift. borgers funktionsevne, der er gjort.
Den afsluttende leverandørrapport skal indeholde beskrivelse af:
• hvilke aktiviteter borger har deltaget i, herunder hvordan der er arbejdet med at konkre- tisere borgers jobmål
• hvordan borger har reageret på og formået at deltage i aktiviteterne
• om borgerens beskæftigelsesmål er realistisk set i forhold til det brede arbejdsmarked og en vurdering af de vigtigste fokusområder for at borgeren kan komme i job/uddannelse.
• om der har været behov for tilpasninger i løbet af indsatsen og hvorfor
6.5 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB, kap. 14
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 12 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov – være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 5-10 timer per uge i gennemsnit. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gen- nemsnit per uge.
7. Indsatsspor 4: Mentor
7.1 Målgruppe
Indsatssporet er rettet mod særligt udsatte borgere, der vurderes ikke aktuelt at kunne deltage i et aktivt tilbud. Borgeren kan være i en vanskelig og fastlåst social situation og/eller have omfat- tende helbredsmæssige barrierer, herunder både psykiske og fysiske uafklarede problemstillin- ger.
7.2 Rammen om indsatssporet
Formålet med indsatsen er, at særligt udsatte borgere hjælpes og støttes i at stabilisere deres livssituation, så de bliver i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats på egen hånd.
Fokus for alle borgere i målgruppen er, at deres indsats skal være individuel og helhedsoriente- ret. Indsatsen skal derfor have fokus på, at der opbygges en tæt og god relation til borgeren, så der er grundlag for at støtte borger tilstrækkeligt i håndtering af alle de udfordringer, der står i vejen for borgers deltagelse i beskæftigelsesrettet indsats.
7.3 Tilrettelæggelsen af indsatsen
Opbygning af fundament for indsatsen
Gennem hele forløbet med mentoren (og særligt ved opstart) bør en væsentlig del af indsatsen have til formål at motivere og hjælpe borger til at deltage i arbejdet med mentoren. Opbygning af en tillidsfuld relation med borger er i den henseende afgørende, og mentor skal derfor formå at møde borgeren i dennes situation og tilbyde hjælp til at håndtere sine udfordringer. Herud- over skal det identificeres, hvilke tiltag der skal til for, at borger kan blive klar til at deltage i aktive tilbud eller alternativt bliver afklaret til anden ydelse.
Formål | Resultatmål |
Fundament for indsatsen | • At der opbygges en tillidsfuld kontakt mellem xxxxxx og mentor • At borger bliver motiveret for at arbejde sammen med mentor |
Indsatser for at borger bliver klar til at deltage i aktive tilbud eller får afklaret arbejdsevnen Mentoren skal hjælpe borger med at få stabiliseret sin sociale og/eller helbredsmæssige situa- tion, fx ift. bolig, gæld, misbrug eller sygdom mhp. at blive klar til at deltage i aktive beskæftigel- sesrettede tilbud. Det kan fx være ved at udarbejde ansøgninger i forhold til personlig assistance, hjælpemidler m.v. efter LAB, eller søge hjælp hos egen læge eller i andre kommunale og/eller regionale tilbud.
Formål | Resultatmål |
Borger kan del- tage i beskæfti- gelsesindsatser | Overordnet resultatmål • At borger bliver klar til at deltage i beskæftigelsesrettede indsats på egen hånd |
på egen hånd el- ler får afdækket | Delresultatmål • At borgerens ressourcer og behov for støtte afdækkes |
arbejdsevne | • At det identificeres, hvor i borgers situation der er særligt behov for |
at sætte ind, så borger kan komme til at deltage i aktive indsatser | |
• At der iværksættes indsatser, som er med til at stabilisere borgers so- | |
ciale, fysiske eller psykiske situation |
7.4 Dokumentation af borgerens forløb
Dokumentationen af borgerens forløb med mentor er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede forløb og jobcentrets videre arbejde med borgeren. Dokumentationen af borgerens forløb med mentor skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forlø- bet.
I løbet af borgerens mentorforløb skal Leverandøren udarbejde leverandørrapporter med en systematisk og kvalificeret beskrivelse af borgerens arbejdsevne og de aktiviteter, der er arbej- det med i indsatsen, herunder hvordan disse aktiviteter har bidraget til progression i borgerens forløb. Rapporterne skal udarbejdes med den kadence, der er angivet i bestillingen fra jobcen- tret og ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter’. De lø- bende leverandørrapporter skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun, hvis det er relevant, indeholde gentagelser i korte vendinger.
Den afsluttende rapport skal være en fyldestgørende beskrivelse af borgerens forløb, herunder hvordan borger har deltaget i forløbet, hvilke objektive observationer der er gjort ift. borgers ar- bejdsevne, og hvordan forløbet har bidraget til progression i borgerens sag. Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og dokumenterede per- spektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i bor- gerens sag.
Den afsluttende leverandørrapport skal indeholde beskrivelse af:
• de fokusområder der er arbejdet med sammen med borgeren og hvilke konkrete initiati- ver der er gjort i dette arbejde
• om borger har kunnet deltage i aktiviteterne sammen med mentoren, og hvordan bor-
ger har reageret under aktiviteterne med mentor
• de begrænsninger hos borgeren, som har været en hindring for, at borgeren har kunnet deltage i aktiviteterne
• hvordan aktiviteterne i forløbet har bidraget til progression i borgers sag
• forslag til indsatser der bør iværksættes for, at borger kan komme tilbage på arbejds- markedet
7.5 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring følgende tilbud i LAB:
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 1-4 timer per uge i gennemsnit. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gen- nemsnit per uge.
8. Indsatsspor 5: Tilbud til særligt udsatte borgere
8.1 Målgruppe
Indsatssporet er rettet mod borgere, der efter jobcentrets vurdering har brug for i særligt rum- melige omgivelser og over en længere periode at udvikle og træne beskæftigelsesrettede fær- digheder for at kunne tilknyttes en ordinær virksomhed og/eller få afklaret arbejdsevne. Det kan fx være borgere som er særligt psykisk sårbare, som har et svært og længerevarende misbrug og/eller er hjemløse. Fælles for borgere i målgruppen er, at de efter jobcentrets vurdering har brug for en indsats, hvor de faglige kompetencer, fysiske omgivelser, anvendte metodetilgang el.lign. er anderledes end de, der kan omfattes af de øvrige indsatsspor efter denne rammeaf- tale.
8.2 Rammen om indsatssporet
Indsatsen skal i overvejende grad tilrettelægges, så borgerne kan afprøves i arbejdsmarkedslig- nende situationer og udvikle færdigheder ift. og/eller får afklaret de fremtidige muligheder for tilknytning til en ordinær virksomhed, herunder fungere under de rammer og vilkår, der er på
en arbejdsplads. Aktiviteterne skal tillige bidrage til, at borgerne har noget at stå op til, og at de får afklaret deres beskæftigelsesmæssige kompetencer og interesser. Derudover skal indsatsen bidrage til, at borgerne får styrket deres selvtillid og tro på, at de kan bidrage på arbejdsmarke- det.
Indsatsen skal være individuel og helhedsorienteret og kunne rumme borgere, der har meget vanskeligt ved at leve op til forventningerne på en ordinær virksomhed, herunder at møde sta- bilt.
8.3 Tilrettelæggelse af indsatsen
Ordregiver opfordrer Tilbudsgiver til at komme med konstruktive forslag til indsatser for grup- pen af borgere, der jf. pkt. 8.1 har behov for et tilbud, der adskiller sig fra tilbuddene beskrevet i spor 1, fx pga. behov for andre fysiske omgivelser, andre metodegreb, anden faglig ekspertise el.lign.
• At der fastsættes en plan for forløbet
• At borger bliver motiveret for at deltage i forløbet
• At borger kan fastholde et stabilt fremmøde
• At der opbygges en tillidsfuld kontakt mellem borger og leverandør
• At borger bliver bevidst om egne evner ift. arbejdsmarkedet og motiveret for at komme ud på arbejdsmarkedet
• At der igangsættes indsatser, som hjælper borger til at håndtere sine udfordringer
• At eventuelle behov for tilbud/indsatser fra fx egen læge, kommunale og regionale behandlingstilbud, andre forvaltninger m.v. identificeres og håndteres
• At der er beskrivelser af borgers funktions- og arbejdsevne
• At der sker udvikling i timer og arbejdsopgaver
• At borger har udarbejdet eget CV på Jobnet
Ordregiver har følgende resultatmål for indsatsen:
Ordregiver ser gerne, at tilbuddet indeholder aktiviteter i form af arbejde i hertil indrettede in- terne værksteder/funktioner hos Leverandøren og/eller på en virksomhed.
Starter borger i en virksomhedstilknytning (ordinære timer, fleksjob og/eller virk- somhedspraktik/løntilskud) i forløbets periode, tæller disse timer som aktivitetstimer leveret i forløbet, jf. afsnit 8 i bilag E. Leverandøren kan dog ikke afvige fra de nær- mere fastsatte krav for kontakt under virksomhedstilknytningen.
Ved virksomhedstilknytning skal der som minimum foretages opfølgning hver 14. dag for at sikre, at borgerne fastholdes i virksomhedsplaceringen. Opfølgningen skal tilrettelægges indivi- duelt således, at borgere med behov for tættere opfølgning også imødekommes. Opfølgningen skal som udgangspunkt ske ved en ansigt-til-ansigt samtale med borger og/eller besøg hos virksomheden, men kan efter konkret vurdering foregå telefonisk som aktivitetstid ”ude af hu- set”, jf. bilag E, afsnit 8.
8.4 Dokumentation af borgerens forløb
Dokumentationen af borgerens forløb er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede forløb og i jobcentrets videre arbejde med borgeren. Dokumentationen af borgerens forløb skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forløbet.
I løbet af borgerens forløb skal Leverandøren udarbejde leverandørrapporter med en systema- tisk og kvalificeret beskrivelse af borgerens arbejdsevne og aktiviteter i tilbuddet, herunder hvordan disse aktiviteter har bidraget til progression i borgerens forløb. Rapporterne skal udar- bejdes med den kadence, der er angivet i bestillingen fra jobcentret og ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter’. De løbende leverandørrapporter skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun, hvis det er relevant, indeholde gentagelser i korte vendinger.
Den afsluttende rapport skal være en fyldestgørende beskrivelse af borgerens forløb, herunder Leverandørens vurdering af, hvordan borger har deltaget i forløbet, hvilke objektive observatio- ner der er gjort ift. borgers arbejdsevne, og hvordan forløbet har bidraget til progression i bor- gerens sag. Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer rele- vante og dokumenterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at skabe og dermed også sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag.
Den afsluttende leverandørrapport skal indeholde beskrivelse af:
• de fokusområder, der er arbejdet med sammen med borgeren, og hvilke konkrete initia- tiver der er gjort i dette arbejde
• de begrænsninger hos borgeren, som har været en hindring for, at borgeren har kunnet
deltage i aktiviteterne samt hvordan borger har reageret på aktiviteter/opgaver
• hvor mange (effektive) timer borger har kunnet deltage og hvordan der har været forsøgt progression i forløbet (timer og opgaver)
• hvilke andre indsatser ud over leverandørtilbuddet, der er igangsat/koordineret med an- dre tilbud i kommunalt-, regionalt- eller privat-regi, herunder en vurdering af værdien i disse indsatser
• borgers generelle funktions- og arbejdsevne, herunder forslag til indsatser der bør iværk- sættes for at forbedre denne
• borgers sociale situation, herunder forslag til indsatser der bør iværksættes for at for- bedre denne
Som en del af løsningsbeskrivelsen (bilag D1) skal tilbudsgiver – på baggrund af en case - give et eksempel på udfyldelse af en afsluttende leverandørrapport. Beskrivelsen af casen frem- går af løsningsbeskrivelsen (bilag D1)
8.5 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB, kap. 14
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 26 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at bestille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 5-9 timer per uge i gennemsnit. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gen- nemsnit per uge.
9. Krav til elementer
I det følgende fremgår krav til de elementer, der skal kunne anvendes til løbende at udvikle ind- satsen for udsatte borgere, jf. afsnit 3.2.
9.1 Generelt for alle elementer
Aktiviteterne under elementerne skal kunne indgå i en indsats, der iværksættes på baggrund af følgende lovgrundlag:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB kap. 14
• Mentorstøtte, LAB kap 26
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
9.2 Elementer med individuel tid (element 1 og 2)
Krav til elementer med individuel tid
Der er i alt to elementer, der består af individuelle aktiviteter (jf. figur 2 i afsnit 3.2).
Ved de individuelle elementer skal aktivitetstiden1 med borger anvendes som ’1 til 1’ aktivitetstid mellem borger og medarbejder hos Leverandør og må dermed ikke planlægges som holdakti- viteter.
Element 1 (individuel tid, standard) skal kunne anvendes til indsatser, hvor der bookes mellem 1 eller flere individuelle aktivitetstimer pr. uge., imens element 2 (individuel tid, særlig lavinten- siv) er målrettet indsatser med begrænset ugentligt individuel aktivitetstid med borger. Ele- ment 2 vil således som udgangspunkt kun blive anvendt ved indsatser med 30 min. indsats med borger per uge og vil som udgangspunkt ikke blive kombineret med øvrige elementer.
Aktiviteter ved elementer med individuel tid
Aktiviteterne, der tilbydes, skal være målrettet en bred gruppe af udsatte borgere med forskel- lige støttebehov og problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (jf. målgrup- pebeskrivelsen, bilag B1).
Elementerne med individuel tid med borger skal kunne bestå af en bred vifte af virksomheds- rettede aktiviteter med fokus på at få borger ud på en virksomhed i ordinære timer og/eller en virksomhedsplacering, bl.a. virksomhedsbesøg, individuelle samtaler med erhvervscoach mv. Derudover skal der kunne tilbydes individuelle aktiviteter, som er målrettet fastholdelse af bor- gere, der er ude på en virksomhed, herunder rådgivning fra fysioterapeut/ergoterapeut.
Samtidig skal der kunne tilbydes individuelle aktiviteter, der kan understøtte de enkelte borgere i forhold til de sociale- og helbredsmæssige udfordringer, der kan stå i vejen for, at de kommer ud på en virksomhed og/eller bliver fastholdt på en virksomhed.
Dokumentation af borgerens forløb
1De timer, borger er visiteret til indsats hos Leverandøren, er aktivitetstimer. Aktivitetstimer forstås som tid, hvor leverandør har planlagt aktivitet med borger. Se mere i bilag E, afsnit 8.
Som en del af indsatsen under elementerne med individuel tid skal der kunne leveres en leve- randørrapport med en systematisk og kvalificeret beskrivelse af borgernes arbejdsevne. Udar- bejdelse af leverandørrapporter skal kunne foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og følge retningslinjerne, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrappor- ter.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevant og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag. Omfanget af dokumentation skal kunne leveres af samme omfang, som det fx er kravsat under virksomhedssporet (indsatsspor 1), jf. afsnit 4.4.
9.3 Element med specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser (element 3)
Krav til element 3: Specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser
Ved element 3 (specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser) skal der tilbydes ’1 til 1’ relation med psykolog målrettet borgere, der har behov for afklaring af arbejdsevne eller for in- dividuel hjælp til mestring af bl.a. personlige, psykiske og/eller sociale problemstillinger, der står i vejen for borgers tilknytning til arbejdsmarkedet.
Følgende aktiviteter kan fx indgå i et forløb:
• Psykoeducation mhp. at leve med udfordringer, herunder opnår et højere selvoplevet funkti- onsniveau.
• Hjælp til udvikling af strategier til at håndtere arbejdsdagen, og de udfordringer der kan være ift. at indgå på en arbejdsplads.
Ordregiver gør opmærksom på, at beskæftigelsesrettet psykolog alene består af afklaring og støtte ift. arbejdsmarkedet og således ikke omfatter behandling, undersøgelse eller diagnosti- cering.
Dokumentation af borgerens forløb
Som en del af indsatsen under elementet med specialiseret indsats til borgere med psykiske li- delser skal der kunne leveres en leverandørrapport med en systematisk og kvalificeret beskri- velse af borgernes arbejdsevne. Udarbejdelse af leverandørrapporter skal kunne foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og ifølge retningslinjerne, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevant og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag.
Bilag A2
Udbudsområde 2
Kravspecifikation for aktive tilbud til syge- meldte borgere
1. Indledning
Formålet med denne kravspecifikation er at beskrive krav og forslag til beskæftigelsesindsats for sygemeldte borgere i Københavns Kommune.
Indsatsen skal være med til at realisere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vision, der blev vedtaget i 2018, og som danner rammen for beskæftigelsesindsatsen i København:
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne.
Indsatsen skal derudover tage udgangspunkt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens handleplan for udsatte, der blev vedtaget i juni 2018. Handleplanens mål er, at ”borgere skal hur- tigst muligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til førtidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager”.
Indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. ’Flere skal med’ med fo- kus på, at indsatsen for borgerne skal være virksomhedsrettet med fokus på ordinære timer, og hvor barrierer, som borgerne oplever for at komme ud i job, håndteres parallelt med en virksom- hedsrettet indsats. Med henblik på at skabe fremdrift i borgernes sager skal en indsats på virk- somhederne også danne rammen for afklaring og dokumentation af borgernes funktions- og ar- bejdsevne.
2. Generelle krav til indsatserne
Kravspecifikationen stiller som minimumskrav, at en række aktiviteter skal indgå i indsatsen. Mini- mumskravene følger af Lov om sygedagpenge (nr.68 af 25. januar 2019 med senere ændringer) (SDP) samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats (nr. 548 af 7. maj 2019) (LAB).
For at aktiviteterne kan være omfattet af beskæftigelseslovgivningen, er det afgørende, at de har et klart beskæftigelsesrettet sigte med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår varig be- skæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Derudover gælder følgende overordnede krav for indsatsen under dette udbudsområde:
• Aktiviteterne skal anvendes fleksibelt i forhold til den enkelte borger og skal altid iværk- sættes ud fra en faglig vurdering af, om den konkrete aktivitet skønnes at være beskæfti- gelsesrettet for lige præcis den pågældende borger.
• borgere skal kunne optages løbende på tilbud, her forstået som, at der som minimum er optag én gang om ugen på et forløb.
• Når det er nødvendigt, skal forløb tilrettelægges således, at borgeren samtidig kan del- tage i andre aktiviteter, som fx virksomhedsplacering, ordinært arbejde, behandling i sundhedssektoren mv.
• Eventuel undervisning eller lignende, der forgår i hold, skal tilrettelægges således, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af deltagere og antallet af undervisere – under hen- syn til undervisningens indhold og karakter og deltagernes muligheder for at opnå det optimale udbytte heraf.
• Borgeren skal kende sine aktiviteter i den kommende periode. Borgeren skal derfor have udleveret et uge-/månedsskema for forløbet. Et uge-/månedsskema skal udleveres se- nest ugen før, at skemaet tages i brug. Det er op til leverandøren, hvorvidt der anvendes uge – eller månedsskema. Husk, at der skal ændres uge-/månedsskema ved alle justerin- ger af borgerens forløb.
Københavns Kommune opfordrer mindre og specialiserede tilbudsgivere til at gå sammen i kon- sortier med henblik på enten at kunne afgive et samlet tilbud, der dækker alle indsatsområder, eller indgå som underleverandører.
Løbende indsamling af erfaringer og viden
En Leverandør skal løbende indsamle erfaringer og viden om, hvilke indsatser/metoder/redska- ber/aktiviteter, der er virksomme hhv. ikke har været virksomme i forhold til at bringe målgrup- pen i beskæftigelse.
Som led heri skal Leverandørerne årligt afgive en opsamling, der beskriver Leverandørens ar- bejde med videnopsamling og udvikling af forløbene i året, herunder hvad Leverandøren har af forslag til ændringer i forløbene som følge heraf. Leverandøren skal som led i den årlige opsam- ling foretage en praksisundersøgelse af mindst 10 tilfældigt udvalgte forløb for hvert udbudsom- råde, der er leveret af Leverandøren. De udvalgte forløb (Cpr-nr) skal være Ordrer, der er afsluttet i 2. halvår af kalenderåret (juli-december), så Ordregiver kan bidrage med validerede afgangstal for de udvalgte forløb. Videnopsamlingen skal afgives senest 3 måneder efter hver gennemført år af Kontrakten. Første videnopsamling skal derfor senest leveres d. 30. september 2021.
Videnopsamlingen skal afgives i et format, der kan forelægges Beskæftigelses- og Integrations- udvalget til orientering.
Kendskab til målgruppen og sygedagpengeområdet
Tilbudsgiver skal udvise kendskab til målgruppen og relevant lovgivning på området (særligt sy- gedagpengeloven), herunder kendskab til begrebet om uarbejdsdygtighed og reglerne om for- længelse af sygedagpenge. Derudover skal Tilbudsgiver have kendskab til reglerne vedr. rehabili- teringsteamet, herunder hvad der er relevant at dokumentere for borgere, der skal have forelagt deres sag for et rehabiliteringsteam.
Tilbudsgiver skal løbende have fokus på, at de ansatte hos tilbudsgiver har indsigt i den viden, der indsamles om målgruppen, og i de centrale elementer af lovgivningen, ligesom Tilbudsgiver skal sørge for intern kvalitetssikring af de rapporter og indsatser, der leveres til Ordregiver.
Indsigt i området vurderes at være en forudsætning for, at der kan tilrettelægges en indsats hos Tilbudsgiver, der er virksom og i sammenhæng med det arbejde, som jobcentret udfører ifølge lovgivningen. Tilbudsgiver skal – med mindre andet aftales - ikke udføre myndighedsarbejde (fx træffe afgørelser).
3. Introduktion: Indsatsspor og elementer for sygemeldte borgere
Udbudsområde 1 (sygemeldte borgere) består dels af en række indsatsspor, som Tilbudsgiver skal kunne visitere borgere til ved Kontraktens opstart (afsnit 3.1). Derudover består udbudsom- rådet af en række elementer, der ikke tages i brug ved Kontraktens opstart, men som kan anven- des til løbende at oprette nye tilbud i kontraktperioden (afsnit 3.2).
3.1. indsatsspor ved opstart af Kontrakt
Udbuddet består af tre indsatsspor, der er illustreret nedenfor i figur 1 (hhv. virksomhedsspor, fastholdelse på virksomhed og mestringskurser). Såfremt Tilbudsgiver tildeles Kontrakt på bag- grund af udbuddet, skal Ordregiver kunne visitere borgere til tilbud under disse indsatsspor ved ikrafttrædelse af Kontrakten.
I kravspecifikationens afsnit 4-6 uddybes kravene til indsatssporerne, herunder de enkelte tilbud under indsatssporerne.
Figur 1: Indsatsspor for sygemeldte borgere ved Kontraktens opstart
Ordregiver vil foretage en individuel vurdering af, hvilket tilbud de enkelte borgere vil kunne pro- fitere af. I denne vurdering vil indgå borgerens udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til ar- bejdsmarkedet, herunder kendetegnende ved og kompleksiteten i disse udfordringer.
3.2 Elementer til løbende udvikling af nye indsatser
I kontraktperioden kan der opstå uforudsete indsatsbehov, der kan afføde et behov for at oprette nye beskæftigelsestilbud hos leverandøren. Det kan fx være i forbindelse med vedtagelse af ny lovgivning, eller hvis der kommer ny viden på området.
Ud over de indsatsspor, der skal udgøre den samlede tilbudsvifte ved Kontraktens ikrafttræden (jf. afsnit 3.1), indeholder udbudsområdet derfor en række ekstra elementer, der skal kunne an- vendes til løbende udvikling af nye beskæftigelsestilbud til udsatte borgere. Elementerne vil ikke være en del af tilbudsviften ved Kontraktens opstart. Elementerne fremgår af figur 2 nedenfor.
Figur 2: Elementer til evt. løbende udvikling af nye indsatser
Formålet med elementerne er at sikre mulighed for, at Ordregiver – efter kontraktindgåelsen – løbende kan indgå i et samarbejde med Leverandøren om at udvikle nye beskæftigelsestilbud, der kan dække nye og uforudsete indsatsbehov.
Indgåelse af aftale med Leverandørerne om nye tilbud vil ske på centralt niveau hos Ordregiver i et samarbejde med Leverandøren. Det konkrete samarbejde om løbende udvikling af nye beskæf- tigelsestilbud er nærmere beskrevet i bilag G (Samarbejdsorganisation). De enkelte sagsbehand- lere på jobcentrene vil ikke kunne oprette nye beskæftigelsestilbud vha. elementerne. Når der er indgået aftale mellem Leverandør og Ordregiver om oprettelse af et nyt beskæftigelsestilbud, vil der blive oprettet ét nyt tilbuds-id i Ordregivers it-ordrestyringssystem, som sagsbehandlerne på jobcentrene kan anvende til at visitere borgere til det nye beskæftigelsestilbud.
I kravspecifikationens afsnit 7 uddybes kravene til de enkelte elementer, herunder krav til aktivite- ter og metoder.
Nedenfor er skitseret en række eksempler på, hvordan elementerne kan anvendes til at oprette nye beskæftigelsestilbud i løbet af kontraktperioden. Som det også illustreres via disse eksem- pler, kan elementerne anvendes på forskellige måder til at oprette nye tilbud. De kan fx anvendes som følger (ikke udtømmende):
• Èt eller flere af elementerne kan tilknyttes de eksisterende indsatser, der etableres ved
Kontraktens opstart (jf. afsnit 3.1). Se eksempel 1-3 nedenfor.
• Selvstændig anvendelse af ét element til at lave et nyt beskæftigelsestilbud. Se eksempel 4 nedenfor.
• Kombination af flere af elementerne til nye beskæftigelsestilbud uden brug af de indsat- ser, der udgør tilbudsviften ved Kontraktens opstart. Se eksempel 5 nedenfor.
Eksempler på anvendelse af elementer til udarbejdelse af nye beskæftigelsestilbud
Nedenfor fremgår en række eksempler på, hvordan elementerne løbende i kontraktperioden kan anvendes til at oprette nye beskæftigelsestilbud til borgere.
Det skal bemærkes, at nedenstående blot er eksempler på mulige konstruktioner af nye beskæfti- gelsestilbud. Såfremt der bliver behov for at udforme nye tilbud, vil den faglige vurdering af, hvil- ken konstruktion der er behov for, ske i et samarbejde med Leverandøren, jf. bilag G (Samar- bejdsorganisation).
For beregning af timeprisen for de nye tilbud se bilag C2 (betalings- og faktureringsbetingelser).
Eksempel 1:
Eksempel hvor flere udsatte borgere vurderes at kunne have gavn af ugentlige samtaler med en psy- kolog samtidig med, at de deltager i en indsats under virksomhedsspor 1B.
Eksempel 2:
Eksempel hvor det vurderes, at en del af de udsatte borgere med meget stort støttebehov har behov
for mere ’1 til 1’ tid end dét, der kan tilbydes under virksomhedsspor 1A.
Da der også er krav om individuel tid med borger under virksomhedsspor 1A (borgere med meget stort støttebehov) forventes det som udgangspunkt, at den gennemsnitlige ugentlige individuelle tid med borger i dette eksempel vil overstige de to timer, der er afsat via element 1.
Eksempel 3:
Eksempel hvor flere borgere kan have gavn af ugentlige samtaler med psykolog sideløbende med, at de deltager i et mestringskursus.
Eksempel 4:
Eksempel hvor flere borgere vurderes at have gavn af en virksomhedsrettet indsats, der udelukkende består af ’1 til 1’ tid mellem borger og medarbejder hos Leverandør, og hvor denne indsats ikke kan dækkes af indsatserne under indsatsspor 2 ’Fastholdelse på virksomhed’.
Eksempel 5:
Eksempel hvor flere borgere har behov for tilrettelæggelse af en virksomhedsrettet indsats, der udeluk- kende består af ’1 til 1’ tid mellem borger og medarbejder hos Leverandør. Sideløbende hermed har de enkelte borgere behov for løbende samtaler med psykolog.
I de følgende afsnit (afsnit 4-6) vil kravene til de tre indsatsspor, der skal kunne visiteres til ved ikrafttrædelse af Kontrakten for blive beskrevet. I afsnit 7 beskrives kravene til de enkelte elemen- ter, der i løbet af kontraktperioden skal kunne benyttes til udvikling af nye beskæftigelsestilbud.
4. Indsatsspor 1: Virksomhedsspor
4.1 Målgruppe
Indsatsen er primært rettet mod sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, men andre målgrupper kan også inkluderes, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6.
Hovedparten af de sygemeldte borgere, der visiteres til dette indsatsspor, vil være sygemeldt fra ledighed eller have mistet deres arbejde i forbindelse med deres sygemelding. Der vil dog også kunne visiteres borgere, der er sygemeldt fra et arbejde, til indsatserne.
Xxxxxxx, der visiteres til en indsats under ’virksomhedssporet’, vil ofte blive visiteret til tilbuddet 1B (målrettet borgere med meget støttebehov). Indsatserne 1A (målrettet borgere med meget stort støttebehov) og 1C (borgere med lidt støttebehov) forventes at blive anvendt i et mindre omfang end indsats 1B. I løbet af aftaleperioden kan der dog ske ændringer i mønstret af anven- delsen af de forskellige indsatser.
4.2 Rammen for indsatssporet
Indsatsen skal opbygges med udgangspunkt i princippet om, at borgeren bedst opnår fodfæste på arbejdsmarkedet ved at komme i gang på en arbejdsplads, og at afklaring og motivation ska- bes i jobsammenhænge.
Indsatsen skal derfor have fokus på, at borgere i målgruppen hurtigst muligt kommer (tilbage) i ordinært arbejde, evt. via brug af handicapkompenserende ordninger og/eller via en forudgå- ende virksomhedsplacering. Samtidig skal indsatsen have fokus på, at der skabes tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere borgerens arbejdsevne, skånebehov og antal timer, som borgeren kan arbejde.
Individuelt fokus
Borgerne i målgruppen har forskellige behov og helbredsmæssige udfordringer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal derfor tilrettelægges individuelt og med ud- gangspunkt i de enkelte borgeres forudsætninger, behov og helbredstilstand.
Opbygning af en tillidsfuld relation med borger er fundamentet for et godt samarbejde. Derfor skal der i videst muligt omfang tildeles én gennemgående kontaktperson for borgeren, og denne person skal forstå både at motivere og udfordre borgeren til næste udviklingsskridt.
4.3 Tilrettelæggelsen af indsatsen
Fastsættelse af retning for forløbet
Borgerens egne jobmål skal sætte retningen for borgerens forløb. Hvis borgeren ikke allerede har et jobmål ved opstart af forløbet, skal borgeren derfor understøttes i at få beskrevet og indkredset sit eget jobmål. Dette skal bl.a. gøres ved at understøtte borger i at udarbejde et CV.
Formål | Resultatmål |
Fastsættelse af retningen for for- løbet | Overordnet resultatmål: • At der er fastlagt en plan for borgers forløb med udgangspunkt i borgerens jobmål. Via planen skal det fremgå, hvilke indsatser bor- ger skal igennem. Såfremt borgerens behov ændrer sig undervejs, udarbejdes en ny plan for borgerens forløb. • At borger har udarbejdet CV og/eller opdateret sit CV Delresultatmål: • Borger får synliggjort egne ønsker, ressourcer og kompetencer. |
Konkretisering af jobmål
Indsatsen frem til etablering af ordinære timer og/eller en virksomhedsplacering skal tilrettelæg- ges i et tæt samarbejde med virksomheder, hvor borgeren via virksomhedsbesøg og andre aktivi- teter omfattet af LAB, kap. 14 får konkretiseret sit jobmål.
Derudover skal de virksomhedsrettede aktiviteter kunne bestå af:
• Understøttelse i udarbejdelse af CV
• Brancheafklaring og inspiration til brancheskifte
• Karriererådgivning
• Understøttelse i job- og praktiksøgning og træning i jobsamtaler
Ud over ovenstående aktiviteter kan Tilbudsgiver komme med øvrige forpligtende forslag til rele- vante aktiviteter.
Indsatsen skal have fokus på at skabe det rette match mellem de enkelte borgere og relevante job- og praktikåbninger. Indsatsen forudsætter således, at Leverandøren har et godt overblik over, hvor der kan være behov for borgernes kompetencer og arbejdskraft. Det kan for visse bor- gere kræve vedholdenhed således, at der undervejs i et forløb etableres flere virksomhedsplace- ringer og/eller ordinære timer på forskellige virksomheder, indtil det rette match er fundet.
Formål | Resultatmål |
Konkretisering af jobmål | Overordnede resultatmål • Borger matches med relevant(e) virksomhed(er) (ordinære timer og/eller virksomhedspraktik) • For borgere med meget stort støttebehov (dvs. borgere visiteret til indsat- serne 1A beskrevet i afsnit 4.5.1 nedenfor) forventes det, at der som ud- gangspunkt er etableret ordinære timer og/eller virksomhedspraktik senest 13 uger efter borgeres opstart hos leverandøren. • For borgere med stort eller lidt støttebehov (dvs. borgere visiteret til ind- satserne 1B og 1C beskrevet i afsnit 4.5.2 og 4.5.3 nedenfor) forventes det, at der som udgangspunkt er etableret ordinære timer og/eller virksom- hedspraktik senest 6 uger efter borgeres opstart hos leverandøren. |
• Såfremt der ikke er etableret ordinære timer og/eller virksomhedspraktik inden for dette tidsrum (hhv. 6 uger og 13 uger), skal der i rapporten til job- centret fremgå en begrundelse. Delresultatmål • Xxxxxx er motiveret og har tro på, at han/hun kan indgå på arbejdsmarke- det • Xxxxxx får erfaring med jobfunktioner • Borger får kendskab til brancheområder, og hvor der er gode beskæftigel- sesmuligheder • Borger kan beskrive sine kompetencer og eventuelle skånebehov og kan indgå i jobsamtaler • Borger kan konkretisere fremtidige jobmuligheder I forhold til udarbejdelse af CV gælder derudover følgende resultatmål: • Xxxxxx vedligeholder sin joblog, og borgers kompetencer og erfaringer fremgår på jobnet. |
Indgåelse af aftale med virksomhed og fastholdelse på virksomhed
Forud for, at borger starter i en virksomhed (ordinære timer og/eller virksomhedspraktik), er det afgørende at få forventningsafstemt formål og indhold mellem borger og virksomhed – det gæl- der særligt, hvis der ikke er forventning om, at virksomhedspraktikken kan resultere i et job på samme arbejdsplads.
Sammen med borger og virksomhed skal der udarbejdes en klar plan for opfølgning og fasthol- delse under borgerens ansættelse/virksomhedspraktik, herunder arbejdstid og -opgaver. Formå- let med opfølgningen skal være at fastholde borger i virksomheden og understøtte progression i borgerens arbejdsevne, herunder stigning i timetal.
Starter borger i en virksomhedstilknytning (ordinære timer, fleksjob og/eller virk- somhedspraktik/løntilskud) i forløbets periode, tæller disse timer som aktivitetstimer leveret i forløbet, jf. afsnit 8 i bilag E. Leverandøren kan dog ikke afvige fra de nær- mere fastsatte krav for kontakt under virksomhedstilknytningen.
Antal ordinære timer og/eller timetallet for virksomhedspraktikken afhænger af borgerens for- måen. Udgangspunktet er, at borger skal være ude på en virksomhed i det højeste antal timer, som borgeren formår at deltage i
.
Der skal som minimum foretages opfølgning hver 14. dag for at sikre, at borgerne fastholdes i virksomhedsplaceringen. Opfølgningen skal tilrettelægges individuelt således, at borgere med behov for tættere opfølgning også imødekommes. Opfølgningen skal som udgangspunkt ske ved en ansigt-til-ansigt samtale med borger og/eller besøg hos virksomheden, men kan efter konkret vurdering foregå telefonisk som aktivitetstid ”ude af huset”, jf. bilag E, afsnit 8.
Formål | Resultatmål |
Indgåelse af aftale med virksomhed | • Der foreligger en skriftlig aftale mellem virksomhed, borger og Leve- randør med en klar plan for opfølgning undervejs i borgerens forløb på virksomhed. |
Fastholdelse på virksomhed | Overordnede resultatmål • Borger fastholdes på virksomheden • Der er progression i det ugentlige timetal Delresultatmål • Der er afdækket skånebehov og eventuelle behov for brug af hjælpe- midler/personlig assistance • Borger og virksomhed har opnået øget kendskab til optimal arbejds- pladsindretning, hjælpemidler, skånehensyn, arbejdsteknikker mv. |
Særligt for sygemeldte fra et arbejde
For borgere sygemeldt fra et arbejde er formålet med indsatsen, at borger understøttes i at blive fastholdt på nuværende arbejdsplads. Indsatsen skal således understøtte borgeren i gradvist at kunne vende tilbage til arbejdet, evt. ved brug af handicapkompenserende ordninger.
Formål | Resultatmål |
Tilbagevenden til eksisterende ar- bejdsplads | • Der er udarbejdet en plan i samarbejde med borger og evt. bor- gers arbejdsgiver for, hvordan borger gradvis kan vende tilbage til arbejdet. • Der er afdækket, om der er behov for tilpasning af arbejdsopgaver og/eller hjælpemidler |
Krav til håndtering af helbredsmæssige udfordringer
For både sygemeldte fra ledighed og sygemeldte i ansættelse skal der parallelt med den virksom- hedsrettede/arbejdspladsbaserede indsats være fokus på de forskellige barrierer, som den en- kelte borger eventuelt oplever, står i vejen for, at de kan komme ud på og/eller fastholdes på en virksomhed. Det er helt centralt, at borgernes eventuelle udfordringer håndteres sideløbende med en virksomhedsrettet indsats og således ikke står i vejen for at arbejde virksomhedsrettet med borgeren.
Disse indsatser skal kunne bestå af:
• Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk rådgivning i forhold til arbejdspladsindretning, hjæl- pemidler, skånehensyn, arbejdsstillinger mv.
• Fysisk træning
• Håndtering af og/eller beskæftigelsesrettet rådgivning i forhold til psykiske lidelser
• Opbygning af kompetencer hos borger til at gebærde sig i sundhedsvæsenet.
Ud over ovenstående aktiviteter kan tilbudsgiver komme med øvrige forpligtende forslag til rele- vante aktiviteter for målgruppen.
Formål | Resultatmål |
Håndtering af hel- bredsmæssige udfordringer side- løbende med en virksomhedsrettet indsats | Overordnet resultatmål • At borger – sideløbende med den virksomhedsrettede indsats – støttes i at håndtere helbredsmæssige og sociale barrierer, således at borger er i stand til at komme ud og blive fastholdt på en virksom- hed i ordinære timer og/eller virksomhedspraktik. |
4.4 Dokumentation af borgerens forløb
Som en central del af indsatsen, skal der udarbejdes en leverandørrapport med en systematisk og kvalificeret beskrivelse af borgerens arbejdsevne. Udarbejdelse af leverandørrapporter skal fo- regå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter’.
De løbende leverandørrapporter skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun, hvis det er relevant indeholde gentagelser i korte vendinger.
Dokumentationen af borgerens forløb er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede sygeforløb og i jobcentrets videre arbejde med borgere. Dokumentationen af borgerens forløb skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forløbet.
Særligt for den afsluttende leverandørrapport gælder det, at den skal beskrive:
• de fokusområder, der er arbejdet med i forløbet, herunder de konkrete opgaver, som bor- geren har forsøgt at varetage samt begrundelse for valg af opgaver, og hvilke af opgaverne som borgeren hhv. har kunnet håndtere og ikke har kunnet håndtere pga. begrænsninger i arbejdsevnen.
• hvilke skånehensyn, der er taget for, at borgeren har kunnet løse de pågældende opgaver.
• hvordan der (bl.a. via hjælpemidler) er forsøgt at kompensere for borgerens begræns- ninger i arbejdsevnen, og hvilken effekt de konkrete kompensationer har haft på borge- rens evne til at varetage de konkrete opgaver.
• oplysning om, hvor mange timer borgeren har arbejdet, og om der har været progres- sion, herunder argumentation for hvorfor timeantallet har været på/er endt på bestemt niveau.
• en vurdering af, om borgerens beskæftigelsesmål er realistisk set i forhold til det brede arbejdsmarked og en vurdering af de vigtigste fokusområder for at borgeren kan komme i job/uddannelse.
• hvilke fagligheder (fx fysioterapeut, ergoterapeut mv.) der evt. har været inddraget i ar- bejdet med at afklare, hvordan borgeren kan kompenseres med henblik på at kunne vare- tage jobfunktionerne.
• Såfremt borger har været tilknyttet en arbejdsplads, skal der være en beskrivelse af ar- bejdsgivers vurdering af bl.a. borgers arbejdsevne, kompetencer mv.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag.
Som en del af løsningsbeskrivelsen (bilag D2) skal tilbudsgiver – på baggrund af en case - give et eksempel på udfyldelse af en afsluttende leverandørrapport. Beskrivelsen af casen fremgår af løsningsbeskrivelsen (bilag D2)
For at sikre relevant og tilstrækkelig dokumentation i borgerens sag skal Leverandøren være ind- stillet på at indgå i et løbende samarbejde med forvaltningen om udformningen af dokumentati- onen, og hvad der konkret skal dokumenteres.
Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB, kap. 14
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
4.5 indsatser under indsatsspor 1 (Virksomhedsspor)
Under indsatsspor 1 (virksomhedsspor) skal der leveres lavintensive forløb til hhv. borgere med meget støttebehov (indsats 1A) og borgere med noget støttebehov (indsats 1B) samt mere time- intensive forløb (indsats 1C).
4.5.1 Indsats 1A (Virksomhedsspor) målrettet borgere med meget stort støttebehov
Forløbet vil rette sig mod sygemeldte borgere med meget stort støttebehov.
Centralt for indsatsen er, at borgerne hurtigst muligt kommer ud på en virksomhed i ordinære timer og/eller virksomhedsplacering. Som udgangspunkt skal målet være, at borger kommer ud på en virksomhed inden for 13 uger. Borgere i forløbet vil have brug for en væsentlig støtte i for- hold til etablering af ordinære timer og/eller virksomhedsplacering og opfølgning undervejs i forløb.
Borgere i dette forløb vil oftest have særlige lidelser og svære komplekse og/eller uafklarede soci- ale eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har behov for en helhedsorienteret indsats. Der kan for borgere visiteret til denne indsats bl.a. være behov for en særligt opsøgende indsats for at få dem til at møde op til indsatsen. Det vil være leverandørernes ansvar at koordi- nere indsatsen med relevante aktører for de borgere, der modtager social- og sundhedsfaglig indsats hos andre aktører.
For en stor del af borgernes vil der være behov for en væsentlig motivation af borger i forhold til at kunne komme i job og/eller opstarte i en virksomhedspraktik.
Det forventes, at der for denne gruppe skal sættes fokus på relationsarbejdet. Individuel borger- kontakt vægtes som et centralt element i indsatsen for at understøtte, at borgerne kommer tæt- tere på arbejdsmarkedet.
Varighed og intensitet
Forløbet skal leveres med en varighed på op til 13 uger med mulighed for forlængelse.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 3-5 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
4.5.2 Indsats 1B (Virksomhedsspor) - målrettet borgere med stort støttebehov
Forløbet vil rette sig mod sygemeldte borgere med stort støttebehov. Individuel borgerkontakt vægtes som vigtigt i indsatsen for at understøtte, at borgerne kommer tættere på arbejdsmarke- det. Det forventes, at der for denne gruppe skal sættes fokus på relations arbejdet og motivation hos borgerne.
Centralt for indsatsen er, at borgere i forløbet hurtigst muligt kommer ud på en virksomhed i or- dinære timer og/eller virksomhedsplacering. Som udgangspunkt skal målet være, at borger kommer ud på en virksomhed inden for 6 uger. Borgere i forløbet kan have brug for en særlig støtte i forhold til etablering af ordinære timer og/eller virksomhedsplacering og opfølgning un- dervejs i forløb.
Borgerne kan have sammensatte og komplekse og/eller uafklarede helbredsmæssige- og sociale problemstillinger, der skal håndteres sideløbende med den virksomhedsrettede indsats. Det vil være leverandørernes ansvar at koordinere indsatsen med relevante aktører for de borgere, der modtager social- og sundhedsfaglig indsats hos andre aktører.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 13 uger med mulighed for forlængelse. I visse tilfælde vil der – ud fra en konkret vurdering af den enkelte borgers behov - være behov for at be- stille forløb af en længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 4-6 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
4.5.3 Indsats 1C (Virksomhedsspor) – Borgere med lidt støttebehov
Dette tilbud er målrettet borgere, der har behov for en indsats hos Leverandøren i et øget antal ugentligt antal timer sammenlignet med indsats 1A og 1B. Borgere, der visiteres til denne indsats, vil have behov for mindre individuel kontakt sammenlignet med borgerne, der visiteres til indsats 1A og 1B.
Centralt for indsatsen er, at borgere i forløbet hurtigst muligt kommer ud på en virksomhed i or- dinære timer og/eller virksomhedspraktik. Som udgangspunkt skal målet være, at borger kom- mer ud på en virksomhed inden for 6 uger. Borgere i forløbet kan have brug støtte i forhold til etablering af ordinære timer og/eller virksomhedsplacering og opfølgning undervejs i forløb. En stor del af denne støtte forventes at kunne ske via hold-/gruppeaktiviteter.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 13 uger med mulighed for forlængelse. I få til- fælde vil der være behov for at bestille forløb af længere varighed.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 7-15 timer. I visse tilfælde vil der være behov for at der leveres et andet antal timer i gennemsnit per uge.
5. Indsatsspor 2: Fastholdelse på virksomhed
5.1 Målgruppe
Tilbuddet skal anvendes ved genbestillinger af forløb, der kun indeholder ordinære timer, virk- somhedspraktik, jf. LAB kap. 11 eller formidling til ansættelse af løntilskud, jf. LAB kap. 12.
Indsatsen er primært rettet mod sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, men andre målgrupper kan også inkluderes, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6.
5.2 Rammen for indsatssporet
Formålet med indsatsen skal være at sikre, at borgeren understøttes og fastholdes i ordinære time og/eller virksomhedspraktik-, og at dette bidrager til borgerens fortsatte bevægelse tilbage mod arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal ske på baggrund af den skriftlige praktikaftale, der er udarbejdet i samarbejde med borger og arbejdsgiver. Denne kan løbende tilpasses efter dialog med virksomhed og borger og skal indeholde varighed, mål og delmål, arbejdsopgaver, arbejdstid, og hvordan denne øges i for- løbet, samt skånebehov, der skal tages hensyn til.
Som en del af indsatsen skal der kunne tilbydes fysioterapeutisk/ergoterapeutisk rådgivning med henblik på, at borger og virksomhed opnår øget kendskab til bl.a. optimal arbejdspladsindret- ning, hjælpemidler, skånehensyn, arbejdsstillinger mv. Den kan i den sammenhæng være en for- del, hvis Leverandøren har forskellige hjælpemidler til rådighed, der kan inddrages i forhold til at afdække, om borger kan have behov for hjælpemidler.
Formål | Resultatmål |
Fastholdelse på virksomhed | Overordnede resultatmål • Borger fastholdes på virksomheden • Der er progression i det ugentlige timetal Delresultatmål • Der er afdækket skånebehov og eventuelle behov for brug af hjælpe- midler/personlig assistance • Borger og virksomhed har opnået øget kendskab til optimal arbejds- pladsindretning, hjælpemidler, skånehensyn, arbejdsstillinger mv. |
5.3 Krav til dokumentation
Udarbejdelse af leverandørrapport skal foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og iflg. de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ”Leverandørrapporter”. Rapporten skal tage udgangspunkt i den udarbejdede skriftlige praktik/løntilskudsaftale og be- skrive de nedenstående elementer.
De løbende leverandørrapporter skal kunne læses i en sammenhæng og skal derfor kun, hvis det er relevant, indeholde gentagelser i korte vendinger.
Dokumentationen af borgerens forløb er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede sygeforløb og i jobcentret videre arbejde med borgere. Dokumentationen af borgerens forløb skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forløbet.
Særligt for den afsluttende leverandørrapport gælder det, at den skal komme omkring:
• de konkrete jobfunktioner, som borgeren har forsøgt at varetage i praktik-/løntilskudspe- rioden, og hvilke af disse jobfunktioner som borgeren hhv. har kunnet varetage og ikke har kunnet varetage pga. begrænsninger i arbejdsevnen.
• de begrænsninger i borgerens arbejdsevne, som evt. har været en hindring for, at borge- ren har kunnet varetage visse af jobfunktionerne i praktik-/løntilskudsperioden, og/eller har betydet, at borgeren ikke har kunnet arbejde på fuld tid.
• hvilke skånehensyn der har været iværksat for, at borgeren har kunnet løse de konkrete jobfunktioner.
• hvordan der (bl.a. via hjælpemidler) er forsøgt at blive kompenseret for borgerens be- grænsninger i arbejdsevnen, og hvilken effekt de konkrete kompensationer har haft på borgerens evne til at varetage de konkrete jobfunktioner.
• oplysning af, hvor mange timer borgeren har arbejdet, og om der har været progression, herunder argumentation for hvorfor timeantallet har været på/er endt på bestemt niveau.
• en vurdering af, om borgerens beskæftigelsesmål er realistisk set i forhold til det brede arbejdsmarked, og en vurdering af de vigtigste fokusområder for at borgeren kan komme i job/uddannelse.
• hvilke fagligheder (fx fysioterapeut, ergoterapeut mv.) der evt. har været inddraget i ar- bejdet med at afklare, hvordan borgeren kan kompenseres med henblik på at kunne vare- tage jobfunktionerne.
• En beskrivelse af arbejdsgivers vurdering af bl.a. borgers arbejdsevne, kompetencer mv.,
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og doku- menterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag.
For at sikre relevant og tilstrækkelig dokumentation i borgerens sag skal Leverandøren være ind- stillet på at indgå i et løbende samarbejde med forvaltningen om udformningen af dokumentati- onen, og hvad der konkret skal dokumenteres.
5.4 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring de aktive tilbud i LAB:
• Mentorstøtte, jf. LAB kap. 26
5.5 indsatser under indsatsspor 2 (fastholdelse på virksomhed)
Under indsatsspor 2 (fastholdelse på virksomhed) skal der tilbydes indsatser til hhv. borgere med mindre støttebehov (indsats 2A) og meget støttebehov (indsats 2B)
5.5.1 Indsats 2A (fastholdelse på virksomhed) mindre støttebehov
Indsatsen er målrettet borgere, der har brug for mindre støttbehov i forhold til at blive fastholdt på en virksomhed.
Der skal ske opfølgning i et omfang, der muliggør, at borger fastholdes på virksomheden og hvor fokus er på at udvikle og beskrive borgerens arbejdsevne. Dog skal der ske opfølgning mindst én
gang om ugen. Kontakten kan være telefonisk kontakt til borgeren eller virksomheden - eller begge dele - alt efter aftalen og formålet med praktikken.
Virksomheden skal besøges mindst én gang hver 6. uge. Ved forløb på 12 uger, skal virksomhe- den således besøges mindst 2 gange.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 12 uger med mulighed for forlængelse. Der skal typisk leveres 30 min. indsats per uge i gennemsnit.
5.5.2 Indsats 2B (fastholdelse på virksomhed) meget støttebehov
Indsatsen er målrettet borgere, der har brug for meget støttebehov i forhold til at blive fastholdt på en virksomhed.
Der skal ske opfølgning i et omfang, der muliggør, at borger fastholdes på virksomheden og som har fokus på at udvikle og beskrive borgerens arbejdsevne. Dog skal der ske opfølgning mindst én gang om ugen. Kontakten kan være telefonisk til borgeren eller virksomheden - eller begge dele - alt efter aftalen og formålet med praktikken.
Virksomheden skal besøges mindst en gang hver 4. uge. Ved et forløb på 12 uger skal virksomhe- den således besøges mindst 3 gange.
Varighed og intensitet
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 12 uger med mulighed for forlængelse.
Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 1-3 timer per uge i gennemsnit.
6. Indsatsspor 3: Mestringskursus
6.1 Målgruppe
Jf. sygedagpengelovens § 13 C stk. 6 har sygemeldte borger i visitationskategori 2 ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde. Andre sygemeldte borger og borgere i øvrige målgrupper (jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §6) vil også kunne blive visiteret til mestringskursus under denne rammeaftale.
De sygemeldte borgere, der visiteres til dette indsatsspor, kan både være sygemeldt fra ledighed, have mistet deres arbejde i forbindelse med deres sygemelding eller være sygemeldt fra et eksi- sterende arbejde. Der kan være tale om borgere med såvel psykiske som fysiske lidelser samt en kombination af disse.
6.2 Rammen for indsatssporet
Sammen med borgeren skal leverandørdøren kombinere et kursus i mestring af følger af syg- dom. Kurset skal kombineres på baggrund af de helbredsmæssige udfordringer, som borger op- lever står i vejen for at kunne komme tilbage i arbejde. Ved tilrettelæggelsen af borgerens kursus- forløb skal der tages udgangspunkt i de kurser, der er angivet i bestillingen fra jobcentret.
Som en del af løsningsbeskrivelsen (bilag D2) skal elementer af mestringstilbud beskrives under de enkelte tilbud med angivelse af timetal per uge, således at jobcentret har overblik over, hvilke kurser borgeren kan visiteres til.
Hensigten med forløbet er, at borger opnår viden om egen sygdom og får redskaber til at kunne mestre følgerne af sygdom i relation til arbejdsmarkedet og dagligdagen. Derigennem er formå- let, at borgers følger af sygdom udgør en mindre barriere i forhold til at komme tilbage i arbejde. Der skal være fokus på redskaber, som borger kan anvende efter afsluttet forløb.
Forløbet skal have et motiverende og udviklende sigte, og have fokus på, at borgerne gøres be- vidste om, at de selv kan medvirke aktivt i egen tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Som en del af mestringsaktiviteterne skal, der kunne tilbydes:
• Psykoeducation i forhold til bl.a. stress, angst mv.
• Smertemestring
Ud over ovenstående kurser kan tilbudsgiver komme med øvrige forpligtende forslag til rele- vante kurser.
Formål | Resultatmål |
Borger me- strer følger af sygdom | Overordnet resultatmål • At borger har fået let anvendelige redskaber, der understøtter borgers mulighed for at kunne mestre følger af sygdom, der er en hindring for at kunne komme tilbage i arbejde. |
Udarbejdelse af leverandørrapport skal foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og iflg. de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ”Leverandørrapporter”.
6.3 Krav til indsatssporet
Indsatssporet er opbygget omkring sygedagpengelovens § 13 c, stk. 6
• Kursus i mestring af følger af sygdom
Varighed og timetal
Forløbet skal typisk leveres med en varighed op til 6 uger med mulighed for forlængelse. Forløbet vil typisk blive booket med et konkret ugentligt timetal et sted mellem 2-6 timer.
7. Krav til elementer
I det følgende fremgår krav til de elementer, der skal kunne anvendes til løbende at udvikle ind- satsen for udsatte borgere, jf. afsnit 3.2.
7.1 Generelt for alle elementer
Aktiviteterne under elementerne skal kunne indgå i en indsats, der iværksættes på baggrund af følgende lovgrundlag:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB kap. 14
• Mentorstøtte, LAB kap 26
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse i løntilskud, jf. LAB, kap. 12
7.2 Elementer med individuel tid (element 1 og 2)
Krav til elementer med individuel tid
Der er i alt to elementer, der består af individuelle aktiviteter (jf. figur 2 i afsnit 3.2).
Ved de individuelle elementer skal aktivitetstiden1 med borger anvendes som ’1 til 1’ aktivitetstid mellem borger og medarbejder hos Leverandør og må dermed ikke planlægges som holdaktivi- teter.
Element 1 (individuel tid, standard) skal kunne anvendes til indsatser, hvor der bookes mellem 1 eller flere individuelle aktivitetstimer pr. uge., imens element 2 (individuel tid, særlig lavintensiv) er målrettet indsatser med begrænset ugentligt individuel aktivitetstid med borger. Element 2 vil således som udgangspunkt kun blive anvendt ved indsatser med 30 min. indsats med borger per uge og vil som udgangspunkt ikke blive kombineret med øvrige elementer.
Aktiviteter ved elementer med individuel tid
Aktiviteterne, der tilbydes, skal være målrettet en bred gruppe af udsatte borgere med forskellige støttebehov og problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet (jf. målgruppebe- skrivelsen, bilag B1).
Elementerne med individuel tid med borger skal kunne bestå af en bred vifte af virksomhedsret- tede aktiviteter med fokus på at få borger ud på en virksomhed i ordinære timer og/eller en virk- somhedsplacering, bl.a. virksomhedsbesøg, individuelle samtaler med erhvervscoach mv. Der- udover skal der kunne tilbydes individuelle aktiviteter, som er målrettet fastholdelse af borgere, der er ude på en virksomhed, herunder rådgivning fra fysioterapeut/ergoterapeut.
Samtidig skal der kunne tilbydes individuelle aktiviteter, der kan understøtte de enkelte borgere i forhold til de sociale- og helbredsmæssige udfordringer, der kan stå i vejen for, at de kommer ud på en virksomhed og/eller bliver fastholdt på en virksomhed.
Dokumentation af borgerens forløb
1De timer, borger er visiteret til indsats hos Leverandøren, er aktivitetstimer. Aktivitetstimer forstås som tid, hvor Leverandør har planlagt aktivitet med borger. Se mere i bilag E, afsnit 8.
Som en del af indsatsen under elementerne med individuel tid skal der kunne leveres en leveran- dørrapport med en systematisk og kvalificeret beskrivelse af borgernes arbejdsevne. Udarbej- delse af leverandørrapporter skal kunne foregå med den kadence, der angives i bestillingen fra jobcentret og følge retningslinjerne, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevant og dokumen- terede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede frem- drift i borgerens sag. Omfanget af dokumentation skal kunne leveres af samme omfang, som det fx er kravsat under virksomhedssporet (indsatsspor 1), jf. afsnit 4.4.
7.3 Element med specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser (element 3)
Krav til element 3: Specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser
Ved element 3 (specialiseret indsats til borgere med psykiske lidelser) skal der tilbydes ’1 til 1’ re- lation med psykolog målrettet borgere, der har behov for afklaring af arbejdsevne eller for indivi- duel hjælp til mestring af bl.a. personlige, psykiske og/eller sociale problemstillinger, der står i vejen for borgers tilknytning til arbejdsmarkedet.
Følgende aktiviteter kan fx indgå i et forløb:
• Psykoeducation mhp. at leve med udfordringer, herunder opnår et højere selvoplevet funktionsniveau.
• Hjælp til udvikling af strategier til at håndtere arbejdsdagen, og de udfordringer der kan være ift. at indgå på en arbejdsplads.
Ordregiver gør opmærksom på, at beskæftigelsesrettet psykolog alene består af afklaring og støtte ift. arbejdsmarkedet og således ikke omfatter behandling, undersøgelse eller diagnostice- ring.
Dokumentation af borgerens forløb
Som en del af indsatsen under elementet med specialiseret indsats til borgere med psykiske li- delser skal der kunne leveres en leverandørrapport med en systematisk og kvalificeret beskrivelse af borgernes arbejdsevne. Udarbejdelse af leverandørrapporter skal kunne foregå med den ka- dence, der angives i bestillingen fra jobcentret og ifølge retningslinjerne, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevant og dokumen- terede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede frem- drift i borgerens sag.
Bilag A3
Udbudsområde 3
Kravspecifikation for aktive tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade
1. Indledning
Formålet med denne kravspecifikation er at beskrive krav og forslag til en beskæftigelsesindsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
Indsatsen skal være med til at realisere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vision, der blev vedtaget i 2018, og som danner rammen for beskæftigelsesindsatsen i København:
”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne.”
Indsatsen skal derudover tage udgangspunkt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens handleplan for udsatte, der blev vedtaget i juni 2018. Handleplanens mål er, at ”… borgere skal hurtigst muligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til førtidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager”.
Leverandørerne skal sikre en specialiseret og sammenhængende rehabiliterings- og afklaringsindsats, som er individuelt tilpasset og målrettet arbejdsfastholdelse. Indsatsen skal ligeledes kunne sikre en borgers afklaring i forhold til fastholdelsesfleksjob/ fleksjob eller til førtidspension. Indsatsen bør foregå i umiddelbar forlængelse af afslutning på den sundhedsfaglige genoptræning, eller delvist parallelt hermed, hvor dette er realistisk og muligt at gennemføre. Samarbejdet med sundhedssektoren bliver derfor et væsentligt omdrejningspunkt og leverandørerne forudsættes et kendskab til rehabiliteringsprocesser på specialiseret niveau.
For at aktiviteterne kan være omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer,) er det afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til borgeren. Aktiviteterne skal have et klart beskæftigelsesrettet sigte med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
2. Målgruppe
Kommunen har siden 2015 været forpligtet til at tilbyde genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade, der modsvarer målgruppens specialiserede behov (BEK nr. 918 af 22. juni 2018). Den specialiserede rehabilitering indebærer en tværfaglig indsats, der udover genoptræning blandt andet omfatter erhvervsrettet rehabilitering.
Deltagerne vil primært være sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, men andre målgrupper kan også inkluderes, erfaringsmæssigt borgere på kontanthjælp i ressourceforløb og unge på uddannelsesydelse, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6.
3. Krav til indsatsen – indsatsen skal indeholde
Indsatsen tilrettelægges individuelt i et samarbejde mellem visitator/hjerneskadekoordinator på JKA og leverandør. Alle forløb vil starte med én neurofaglig udredning/samtale mellem leverandør, borgeren og ofte også hjerneskadekoordinator for at sikre, at alle borgerens arbejdsmarkedsrettede behov bliver håndteret i indsatsen og for at sikre, at jobcentrets behov for dokumentation, tidsfrister
m.m. også tilgodeses. Herudover afstemmes parternes forventninger til effekten af det kommende
forløb og borgerens ejerskab til forløbet sikres. Typisk vil pårørende også deltage, og denne indledende samtale er en vigtig del af forløbet.
Efter samtalen tilrettelægges det konkrete forløb ud fra den enkelte borgers behov.
Nedenfor følger Ordregivers krav til opstartssamtalen (den neurofaglige samtale) samt de elementer, som kan indgå i borgerforløbet
1. Neurofaglig(e) udredning og samtaler samt afsluttende samtale
Indsatsens centrale omdrejningspunkt er en neurofaglig/neuropsykologisk udredning og vurdering af borgerens beskæftigelsespotentiale med anbefalinger til den erhvervsrettede rehabiliteringsindsats. Leverandøren skal tilbyde en introducerende samtale, hvor borgeren inddrages i tilrettelæggelsen af forløbet. Leverandøren skal sende referat af samtalen til godkendelse i jobcentret med henblik på, at jobcentret hele vejen igennem har indflydelse på leverandørens fokus og brug af redskaber i indsatsen.
Leverandøren skal tilbyde en individuel indsats, som især består af et neurofagligt samtaleforløb som skal kunne afdække og håndtere de hjerneskadeforårsagede problemstillinger, der har indflydelse på borgerens muligheder for at komme tilbage i job eller at genoptage uddannelse. Leverandøren skal konkret tilbyde et erhvervsrettet genoptræningsprogram/ kognitivt genoptræningsprogram f.eks.
Cogmed eller andet relevant værktøj til genoptræning af arbejdshukommelsen.
Afsluttende statussamtale
Borgerens vurdering af indsatsen er væsentlig i forhold til, om formålet med forløbet vurderes opfyldt. Leverandøren skal tilbyde en afsluttende statussamtale hvor borger, jobcentret/ hjerneskadekoordinator og gerne eventuelle pårørende kan deltage, og hvor forløbet og progressionen evalueres, og der lægges en konkret plan i forhold til det videre forløb.
Progressionsrapporter
Progressionsrapporterne skal udarbejdes og drøftes løbende med jobcentret og skal afsluttende være på et niveau, hvor jobcentret kan vurdere, om der er grundlag for at fremlægge borgerens sag på rehabiliteringsteamet.
2. Praktiketablering og opfølgning
I praktiketableringen skal leverandøren have fokus på at etablere en virksomhedsplacering, der matcher borgers skånebehov og som kan danne baggrund for vurderingen af arbejdsevnen i enhver funktion.
Sideløbende med praktikken skal leverandøren arbejde med arbejdsrelatere neuropsykologiske redskaber/programmer, og med de fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale problemstillinger, som har indflydelse på borgerens muligheder for at komme (tilbage) i job og uddannelse.
I praktikopfølgningen skal leverandøren løbende afprøve, udvikle og dokumentere borgerens arbejdsevne med fokus på udvikling i forhold til kognitive, fysiske, praktiske, sproglige, kommunikative og sociale problemer som en erhvervet hjerneskade kan medføre.
3. Arbejdsfastholdelse
Leverandøren skal tilbyde rådgivning til arbejdspladsen i forhold til, hvad det konkret betyder at få en medarbejder med den givne type hjerneskade tilbage. Leverandøren skal endvidere tilbyde rådgivning i forhold til, hvordan arbejdsopgaver ift. skånebehov planlægges, samt hvordan en arbejdsgiver kan have fokus på, at kolleger og chefer støttes i at være objektive og realistiske, så begrænsninger og opgaver kan matches til gavn for både borger og arbejdsplads. Herunder skal der tilbydes ergoterapeutisk og/eller neuropsykologisk arbejdspladsvurdering samt rådgivning og ansøgning i forhold til eventuelt behov for handicapkompenserende ordninger.
4. Mestring
Leverandøren skal tilbyde mestringsforløb, hvor målet er at borgeren stabiliseres, øger funktionsniveauet og opnår en optimal forvaltning af fysiske såvel som mentale ressourcer. Mestringsteknikkerne skal imødekomme vanskeligheder med at planlægge, give indsigt i egne symptomer, samt indsigt i, hvad der forværrer og forbedrer symptomerne (mestring af den nye habitualtilstand).
Leverandøren skal desuden tilbyde fysisk mestring x.xx. via teknikker, der aktiverer specifikke muskelgrupper, som har med færdigheder at gøre (kognition, centrering, grounding, balance samt mestring af højt energiniveau/stress).
Leverandøren kan ift. mestring tilbyde målrettede gruppeforløb, som ikke må overstige 4 – 5 personer pr. underviser. Undervisningen skal være relevant for og målrettet de 4-5 borgere, der indgår i gruppen, hvilket kræver, at borgerne har samme indsatsbehov.
5. Specifik individuel genoptræning
Leverandøren skal tilbyde kommunikationstræning (ikke taleundervisning), hvor der arbejdes med at styrke kommunikative kompetencer via arbejdsrettede, kommunikationsudviklende aktiviteter, herunder afklaring af evnen til at fastholde og videreformidle informationer - også informationer der er afgivet telefonisk. Dertil skal leverandøren tilbyde udvikling af strategier til at deltage på passende vis i arbejdsmæssige og kollegiale sammenhænge, skriftligt såvel som mundtligt.
Leverandøren skal tilbyde transporttræning, hvor der er fokus på afklaring af borgerens evne til at transportere sig selv samt udvikling af evnen til dette.
4. Krav til indsatssporet
Indsatsen skal være beskæftigelsesrettet, hvilke betyder, at aktiviteterne skal ligge inden for det spektrum af aktiviteter, der kan tilbydes som tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
• Vejledning og opkvalificering, jf. LAB, kap. 14
• Virksomhedspraktik, jf. LAB, kap. 11
• Formidling til ansættelse med løntilskud, jf. LAB, kap. 12
• Mentorstøtte, jf. LAB, kap. 26
Varighed og intensitet
Indsatsen tilrettelægges individuelt i et samarbejde mellem visitator/hjerneskadekoordinator på JKA og leverandør, hvorfor der ikke kan angives generel varighed og intensitet af indsatsen
Alle elementer i indsatsen skal kunne bestilles på forskellige specialiserede niveauer der modsvarer målgruppens behov (BEK nr. 918 af 22. juni 2018men indenfor den tilbudte pris), jf. Bilag C3
Bilag A4
Udbudsområde 4
Kravspecifikation for beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser
1. Indledning
Formålet med denne kravspecifikation er at beskrive krav og forslag til en indsats med beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser.
Indsatsen skal være med til at realisere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vision, der blev vedtaget i 2018, og som danner rammen for beskæftigelsesindsatsen i København:
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne.
Indsatsen skal ligeledes understøtte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens handleplan for udsatte, der blev vedtaget i juni 2018. Handleplanens mål er, at ”…borgere skal hurtigst muligt have den rette hjælp og støtte til at få afklaret deres situation, herunder en afklaring til førtidspension eller et fleksjob. På vejen dertil oplever borgerne mening og sammenhæng i den indsats, de modtager”.
Indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i, hvordan de enkelte borgere bedst muligt kan opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Med henblik på at skabe fremdrift i borgernes sager skal en indsats også danne rammen for afklaring og dokumentation af borgernes funktions- og arbejdsevne.
2. Rammen for indsatsen
I det følgende angives en række aktiviteter, der skal indgå i indsatsen, og som dermed skal indgå i løsningsbeskrivelser for beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser (bilag D4). Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, at de anførte aktiviteter får bragt borgerne i målgruppen tættere på arbejde og uddannelse.
For at aktiviteter kan være omfattet af LAB, er det afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til borgeren. Aktiviteterne skal have et klart beskæftigelsesrettet sigte med henblik på, at borgerne hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Derudover gælder følgende overordnede krav for indsatsen under dette udbudsområde:
• Forløb skal tilrettelægges, så borgeren samtidig kan deltage i andre aktiviteter, som fx virksomhedsplacering, ordinært arbejde, behandling i sundhedssektoren mv.
• Borgeren skal kende sine aktiviteter i den kommende periode. Borgeren skal derfor ved opstart have udleveret et skema for samtaleforløbet.
Tilbud på indsats med beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af psykiske lidelser skal afgives på baggrund af denne kravspecifikation og resten af udbudsmaterialet. I løsningsbeskrivelsen skal angives kompetente og gode forslag til, hvordan udsatte borgere sikres en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.
De aktiviteter, der angives i løsningsbeskrivelsen vil dermed indgå i indsatsen og kan bestilles af jobcenteret og skal i givet fald indgå i forløb for borgerne.
3. Målgruppe
Målgruppen er kendetegnet ved at modtage en offentlig ydelse og have uafklarede psykiske udfordringer eller diagnoser, der er ubehandlede. Derudover er målgruppen karakteriseret ved i begrænset omfang at kunne profitere af gruppe- og holdforløb på grund af omfanget af deres psykiske
udfordringer. Derfor skal indsatsen bestå af individuelle samtaler mellem borger og psykolog eller psykiater.
Indsatsen er primært rettet mod aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb, men andre målgrupper kan også inkluderes, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§6.
4. Indsatsen
Formålet med forløbet er, at borger via en beskæftigelsesrettet vejledning og afklaring af sine psykiske lidelser kommer tættere på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller varig beskæftigelse.
Samtidig skal indsatsen have fokus på at vurdere og afklare borgerens psykiske helbredsproblemer.
Forløbet skal bestå af ugentlige individuelle samtaler med psykolog eller psykiater. Der skal tilknyttes en fast psykolog til borger, der også skal være tovholder på borgerens forløb hos Tilbudsgiver. Borger skal, som en del af forløbet, have minimum én samtale hos en psykiater. Forløbet skal tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ud fra, hvad der vurderes at kunne bringe den enkelte borgere tættere på arbejdsmarkedet. For en stor del af borgerne vil der være behov for en væsentlig motivationsindsats.
Indsatsen skal afklare de psykiske helbredsudfordringer, som den enkelte borger oplever er en barriere for at komme i beskæftigelse. Samtidig skal der være en vurdering af, hvad der kan være gavnligt for den enkelte borger i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal også bestå af psykoedukation, hvor der tages udgangspunkt i borgers psykiske helbredsproblemer. Derudover skal der arbejdes med strategier hos borger i forhold til at kunne mestre disse psykiske udfordringer.
Indsatsen skal kunne tilrettelægges parallelt med øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder bl.a. ordinære timer (småjob) og/eller en virksomhedsplacering. For borgere der er i virksomhedspraktik/løntilskud skal forløbet have fokus på at fastholde borgeren i placeringen og på at øge timetallet.
Såfremt borger ikke er ude på en virksomhed i ordinære timer og/eller en virksomhedsplacering, skal der i indsatsen arbejdes med, at borger bliver klar til at kunne komme ud på en virksomhed.
En psykolog/psykiater må ikke foretage undersøgelser, diagnosticering eller behandling som led i forløbet. Evt. lægelige undersøgelser og behandling skal foregå i sundhedssystemet. Tilbudsgiver skal derimod stå for at koordinere borgerens forløb i forhold til evt. samtidig deltagelse i lægefaglige udredninger, behandling etc. Der kan også være behov for dialog med borgerens egen læge om et eventuelt behandlingsbehov.
5. Dokumentation af borgerens forløb
Som en central del af indsatsen skal der udarbejdes en leverandørrapport af borgers forløb. Dokumentationen af borgerens forløb er afgørende for, at der kan skabes fremdrift i borgerens samlede ledighedsforløb og jobcentrets videre arbejde med borgeren. Dokumentationen af borgerens forløb skal derfor prioriteres som en væsentlig del af resultatet af forløbet.
Særligt for den afsluttende leverandørrapport gælder det, at den skal beskrive:
• Borgerens aktuelle status, herunder borgerens funktionsevne og helbredssituation i forhold til arbejdsmarkedet samt evt. særlige udfordringer i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.
• Beskæftigelsesperspektivet for borgeren, herunder hvad der er arbejdet med i forløbet, og hvad udviklingen har været. Derudover skal der være en beskrivelse af eventuelle udviklingsmuligheder, der vurderes at kunne forbedre borgerens tilstand.
• Anbefalinger i forhold til jobcentrets videre tilrettelæggelse af borgerens forløb
Beskrivelsen skal være handlingsanvisende og retningsgivende i forhold til jobcentrets tilrettelæggelse af borgerens videre forløb. Samtidig skal beskrivelsen kunne indgå som et bidrag til den forberedende del af en rehabiliteringsplan.
Den afsluttende rapport skal være konkret og af en faglig kvalitet, der sikrer relevante og dokumenterede perspektiver på borgerens sag, som er med til at sikre den nødvendige og ønskede fremdrift i borgerens sag.
Udarbejdelse af leverandørrapporter skal derudover foregå ifølge de retningslinjer, der er angivet i bilag E afsnit 9 om ’Leverandørrapporter’.
Varighed og antal timer
Forløbet skal typisk leveres med en varighed af op til 10 uger. Det typiske timetal er en time om ugen i gennemsnit.
6. Placering af indsatsen
Samtaleforløbene skal afholdes på en af Jobcenter Københavns adresser, hvor Ordregiver vil stille lokaler til rådighed. Planlægningen af tidspunkterne for afholdelse af samtalerne, vil ske i et samarbejde med en koordinator for jobcentret. I et samarbejde med leverandøren, vil Ordregiver bestræbe sig på, at samtalerne med de enkelte borgere så vidt muligt kan afholdes på fælles dage, således at leverandøren får hele dage med samtaler på jobcentret. Der kan dog være tilfælde, hvor dette ikke vil være muligt. I disse situationer skal samtaleforløbene fortsat afholdes på en af Jobcenter Københavns adresser.
Bilag B1
Målgruppebeskrivelse for udsatte borgere
1. Indledning og afgrænsning af målgruppen
1.1 Indledning og afgrænsning af målgruppen
Dette bilag beskriver målgruppen for udbudsområde 1 (udsatte borgere), der primært er målrettet udsatte bor- gere fyldt 30 år, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsborgere, ledighedsydel- sesmodtagere (ledige fleksjobvisiterede) og revalidender, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Andre mål- grupper (jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) kan også modtage aktive tilbud under udbudsområde 1, her- under bl.a. borgere i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere.
Det er ikke samtlige borgere i målgruppen, der vil blive visiteret til en indsats hos en leverandør. Jobcentrene vil ved de enkelte borgere foretage en individuel vurdering af, om borger vil kunne profitere af en indsats hos en leverandør.
Data i dette bilag kommer fra BIFLIS (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Ledelsesinformations- system), xxxxxxxxxx.xx, DREAM, Fasit og Danmarks Statistik.
1.2 Overordnet fakta om den samlede målgruppe
Den samlede målgruppe udgjorde i august 2019 lidt over 14.100 fuldtidspersoner, jf. tabel 1. Heraf udgjorde aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere langt den største ydelsesgruppe, svarende til 70 pct. af det samlede antal fuldtidspersoner i målgruppen.
Tabel 1: Antal borgere i målgruppen ”Udsatte borgere”, fuldtidspersoner, august 2019
Xxxxx fuldtidspersoner | Xxxxx | |
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere | 9.839 | 71% |
Ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobvisiterede) | 783 | 6% |
Revalidender | 230 | 2% |
Ressourceforløbsmodtagere | 2.906 | 21% |
I alt | 13.767 | 100% |
Kilde: Xxxxxxxxxx.xx
1.3 Udfordringer på tværs af målgruppens forskellige ydelsesgrupper
De udsatte borgere er overordnet en meget sammensat gruppe af borgere med forskellige støttebehov og pro- blemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
I det følgende er der en kort beskrivelse af målgruppens udfordringer, der vil blive udfoldet i det efterfølgende afsnit:
• Begrænset arbejdsmarkedsperspektiv: Mange i målgruppen mangler motivation og tro på, at de kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet og søger ikke aktivt arbejde.
• Begrænsede kompetencer: Det gælder både begrænsninger inden for faglige, personlige og sociale kompetencer. Mange har ingen uddannelse eller et meget lavt uddannelsesniveau.
• Helbredsproblemer: Dækker over problemer af både fysisk og psykisk karakter samt misbrug.
• Vanskelig social situation: Det er en bred vifte af sociale problemer, som kendetegner gruppen. Ek- sempler er sparsomme sociale relationer, misbrug, hjemløshed, samlivsproblemer, gæld og sygdom eller dødsfald i familien.
• Begrænset kendskab/tilknytning til arbejdsmarkedet: Nogle borgere i målgruppen har ingen eller me- get begrænset joberfaring. Andre har joberfaring, men er fx nedslidte eller har en joberfaring, som ligger mange år tilbage.
• Lang historik på offentlig forsørgelse: En stor del af målgruppen har modtaget offentlig forsørgelse i mange år.
2. Karaktertræk for de forskellige ydelsesmodtagere under målgruppen ”Udsatte borgere”
2.1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Det følgende delafsnit vil gå i dybden med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kom- mune og karaktertræk for målgruppen.
Kontanthjælpsmodtagere visiteres som ’aktivitetsparat’, hvis de ikke umiddelbart er klar til at varetage et or- dinært job. Der kan typisk være en række personlige, sociale og helbredsmæssige problemstillinger, som be- tyder, at de har behov for en helhedsorienteret og individuelt tilpasset indsats.
De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er den største, enkeltstående ydelsesgruppe under den samlede målgruppe for udbudsområde 1. Som beskrevet ovenfor er der pr. august 2019 knap 10.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Aldersfordelingen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremgår af tabel 2 nedenfor. Aldersmæssigt er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere relativt jævnt fordelt. Der er dog en stigende gruppe af aktivitetspa- rate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 50 år.
Tabel 2: Aldersfordeling for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år - fuldtidspersoner, august 2019
30 – 39 år | 40 – 49 år | 50 – 59 år | 60 < år | Total | |
Antal | 2.299 | 2.934 | 3.337 | 1.268 | 9.838 |
Andel | 23% | 30% | 34% | 13% | 100% |
Kilde: Xxxxxxxxxx.xx
Der er en mindre overrepræsentation af mænd. Således er 54 pct. mænd, imens 46 pct. er kvinder.
Der er en overrepræsentation af ikke vestlige-borgere blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ift. den generelle fordeling af etnicitet blandt den almene befolkning. Således udgør borgere med ikke-vestlig baggrund 40 pct. af de aktivitetsparate, jf. tabel 3, og der er en lille overrepræsentation af kvinder.
Tabel 3: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år - fordelt på køn og etnicitet, fuldtidsper- soner, august 2019
Vestlig baggrund | Ikke vestlig baggrund | Total | ||||||||
Kvinder | Mænd | Xxxxxxx | Xxxx | |||||||
Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | |
Akt. kth- modtagere | 2.320 | 24% | 3.557 | 36% | 2.160 | 22% | 1.801 | 18% | 9.838 | 100% |
Kilde: Xxxxxxxxxx.xx
Figur 1 nedenfor viser, at ca. en fjerdedel af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kom- mune har været ledige i mere end 10 år, og at 64 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Køben- havn har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 3 år.
En lang historik på kontanthjælp kan resultere i en begrænset arbejdsidentitet. Mange af disse borgere har mistet troen på, at det kan lykkes at vende tilbage til arbejde, og kan have svært ved at konkretisere et jobønske.
Figur 1: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på ledighedslængde, fuldtidspersoner, august 2019
30%
25%
24%
20%
16%
15%
11%
10%
8%
7%
6%
6%
6%
6%
5%
4%
5%
0%
0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år 8-9 år 9-10 år >10 år
Kilde: BIFLIS
En stor andel af borgerne har tidligere modtaget andre typer af offentlig forsørgelse. Nedenstående figur 2 viser hvilken forudgående offentlig forsørgelse, som de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har modtaget.
Det fremgår, at en stor del af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – 40 pct. - tidligere har modtaget kontanthjælp som jobparat. Stort set samme andel borgere (39 pct.) har forinden de blev aktivitetsparate ikke været tilknyttet jobcentret (dvs. de enten har i været beskæftiget eller været selvforsørget på anden vis). Det kan forventes, at det er en meget lille andel af disse, der kommer fra beskæftigelse. Ca. 14 pct. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer desuden fra uddannelsessystemet.
Figur 2: Personer, der er påbegyndt forløb som aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager fordelt på for- udgående ydelse, juli 2018 – juni 2019.
3% 2%
1%
1%
14%
40%
39%
Jobparat kontanthjælpsmodtager Uddannelseshjælp & SU Integrationsydelse
Andet
Ingen ydelse (beskæftigelse, selvforsørgelse og lign.) Dagpenge, sygedagpenge & JAF
Ikke bosiddende i Danmark
Kilde: DREAM
Af de aktivitetsparate borgere, der har afsluttet deres kontanthjælpsforløb i 1. kvartal 2018, er omkring en femtedel påbegyndt beskæftigelse efter 1 måned, jf. tabel 5. Lidt over en fjerdedel med afsluttet kontanthjælps- forløb er afgået til selvforsørgelse, Der er knap en fjerdedel af borgerne, der er afgået til ressourceforløb.
Ser man et år frem for de selvsamme borgere, der afsluttede deres kontanthjælpsforløb i 1. kvartal 2018, er ca. 23 pct. opstartet på kontanthjælp igen. Det således gældende for målgruppen, at der er en forholdsvis stor chance for at falde tilbage i ledighed efter at have forladt kontanthjælpssystemet.
Tabel 4: Arbejdsmarkedsstatus 1, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb i 1. kvartal 2018 – 1. kvartal
2019
Status 1 måned efter afslutning | Status 6 måneder efter afslutning | Status 12 måneder efter afslutning | Udvikling i arbejdsmar- kedsstatus, pct. point | |
Lønmodtagerbe- skæftigelse | 21,0 % | 16,8 % | 15,3 % | -5,7 |
Fleksjob & ledig- hedsydelse | 1,7 % | 1,7 % | 1,8 % | 0,1 |
Selvforsørgelse | 28,2 % | 12,9 % | 11,1 % | -17,1 |
Kontanthjælp | 0,0 % | 20,3 % | 22,9 % | 22,9 |
Ressourceforløb | 23,0 % | 23,1 % | 22,6 % | -0,4 |
Førtidspension | 4,9 % | 4,7 % | 5,1 % | 0,2 |
Sygedagpenge & jobafklaringsforløb | 1,3 % | 1,3 % | 1,9 % | 0,6 |
Uddannelse | 2,8 % | 2,7 % | 2,9 % | 0,1 |
Revalidering | 1,1 % | 1,1 % | 1,1 % | 0 |
A-dagpenge | 1,1 % | 0,6 % | 1,0 % | -0,1 |
Andet | 14,9 % | 14,7 % | 14,2 % | -0,7 |
Total | 100 % | 100 % | 100 % | - |
Kilde: Xxxxxxxxxx.xx
2.2 Borgere i ressourceforløb
Det følgende delafsnit vil gå i dybden med borgere i ressourceforløb i Københavns Kommune og karaktertræk for målgruppen.
Et ressourceforløb er en længerevarende indsats til borgere, med komplekse problemer ud over ledighed og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Formålet med ressource- forløbet er at udvikle arbejdsevne, så borgerne kan komme i job eller uddannelse. I ressourceforløbet kan arbejdsevnen også afklares i forhold til, om det er relevant for borgerne at overgå til fleksjob eller førtidspen- sion.
Borgere i ressourceforløb er den andenstørste ydelsesgruppe under udbudsområde 2 (for udsatte borgere) med ca. 2.900 borgere i august 2019 svarende til 21 pct. af den samlede målgruppe. Gruppen af ressourceforløbs- borgere er siden august 2017 steget med lidt over 600 borgere.
Cirka to ud af tre borgere er i aldersgrupperne 40-59 år, hvoraf de fleste – 40 pct. – er mellem 50 – 59 år.
Tabel 5: Aldersfordeling for borgere under ressourceforløb, fuldtidspersoner, august 2019
30 – 39 år | 40 – 49 år | 50 – 59 år | 60 < år | Total | |
Borgere i ressourceforløb | 520 | 993 | 1.155 | 235 | 2.903 |
Andel | 18% | 34% | 40% | 8% | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Der er en overvægt af kvinder, der udgør ca. 59 pct. af det samlede antal borgere i ressourceforløb, jf. tabel 6.
Der er ligeledes en overrepræsentation af borgere med ikke-vestlig baggrund ift. andelen af ikke-vestlige borgere af den samlede befolkning. Borgere med ikke-vestlig baggrund udgør ca. 43 pct. af det samlede antal borgere i ressourceforløb.
Tabel 6: Borgere i ressourceforløb fordelt på køn og etnicitet, fuldtidspersoner, august 2019
Vestlig baggrund | Ikke vestlig baggrund | |||||||||
Kvinder | Mænd | Kvinder | Mænd | Total | ||||||
Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | |
Borgere i res- sourceforløb | 938 | 32% | 722 | 25% | 781 | 27% | 462 | 16% | 2.903 | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Lidt over halvdelen af borgerne (69 pct.), har i august 2019 været i ressourceforløb i mere end et år, mens en fjerdedel (25 pct.) har været i ressourceforløb i mere end 3 år, jf. figur 3. Det er derudover kendetegnende for borgere i ressourceforløb, at de samlet set har været på offentlig forsørgelse i en lang årrække. Således har ca. 92 pct. af borgerne været på offentlig forsørgelse i over 3 år.
.
Figur 3: Antal borgere fordelt på varighed i ressourceforløb og alle ydelser, fuldtidspersoner i procent, august 2019
100% 92%
80%
60%
40%
26%
25%
20%
16% 16%
18%
1%
1%
3%
3%
0%
½ år eller under
½ - 1 år
1-2 år
2-3 år
3 år eller over
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
Antal forløb fordelt på varighed af offentlig ydelse (total)
Xxxxxxxxxx.xx
Forud for ressourceforløbet har langt størstedelen af borgerne (70 pct.) modtaget kontanthjælp. Dertil er der ca. 17 pct. af borgere, der kommer fra et jobafklarings- eller sygedagpengeforløb. En mindre del – 5 pct. – kommer fra uddannelseshjælp.
Figur 4: Borgere, der er påbegyndt et ressourceforløb fordelt på forudgående ydelse, juli 2018 – juni 2019.
2%
5%
6%
6%
11%
70%
Kontanthjælp Jobafklaring Sygedagpenge Ingen ydelse Uddannelseshjælp Andet
Kilde: DREAM
Note: ’Ingen ydelse’ kan bl.a. dække over borgere, der har været ægtefælleforsørget, men som samtidig har fået en indsats, samt borgere der have været på ferie uden ydelse, sanktioneret eller lignende. Fælles for dem er, at de har modtaget en indsats uden at have modtaget en ydelse.
Af de borgere, der afsluttede deres ressourceforløb i 2. kvartal 2019, er en stor andel – knap tre ud af fire borgere - overgået til førtidspension, jf. figur 5. Hertil er der også en mindre andel – 12 pct. – der er visiteret til fleksjob. De resterende borgere bliver enten selvforsørget, vender tilbage til kontanthjælp eller kommer i beskæftigelse.
Figur 5: Status 1 måned efter afsluttet ressourceforløb, fuldtidspersoner i procent, 2. kvartal. 2019.
3%
7%
5%
12%
73%
Kontanthjælp Fleksjob og Ledighedsydelse
Førtidspension Selvforsørgelse Andet, herunder beskæftigelse
Xxxxxxxxxx.xx
2.3 Ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobvisiterede)
Det følgende delafsnit går i dybden med ledighedsydelsesmodtagerne – ledige fleksjobvisiterede - i Køben- havns Kommune og karaktertræk for målgruppen.
Målgruppen for fleksjob er borgere, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på grund af varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men hvor arbejdsevnen ikke er nedsat i en grad, der gør dem berettiget til en førtidspension.
Der er pr. august 2019 768 ledighedsydelsesmodtagere, der derved udgør en mindre andel (6 pct.) af den sam- lede målgruppe. Ligesom hos gruppen af borgere i ressourceforløb, er der også sket en stigning i antallet af ledige fleksjobvisiterede.
I forhold til aldersfordelingen er der ligesom ressourceforløbsborgerne flest borgere i aldersgrupperne 40-49- årige og 50-59-årige, hvoraf de fleste – 37 pct. – er i sidstnævnte. Dog er der også en større andel af ældre borgere, da en femtedel af ledighedsydelsesmodtagerne er over 60 år.
Tabel 7: Aldersfordeling for ledighedsydelsesmodtagere, fuldtidspersoner, august 2019
> 30 | 30 – 39 | 40 – 49 | 50 – 59 | 60 < | Total | |
Ledighedsydelsesmodtagere | 15 | 103 | 205 | 286 | 174 | 783 |
Andel | 2% | 13% | 26% | 37% | 22% | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Der er en lille overvægt af kvinder, der udgør 58 pct. af det samlede antal ledighedsydelsesmodtagere.
Fire ud af fem ledighedsydelsesmodtagere har etnisk dansk eller vestlig baggrund, mens en mindre andel – 18 pct. – har ikke-vestlig baggrund. Også af de ledighedsydelsesmodtagere med ikke-vestlig baggrund er største- delen kvinder, hvilket udgør 11 pct. af det samlede antal.
Tabel 8: Ledighedsydelsesmodtagere fordelt på køn og etnicitet, fuldtidspersoner, august 2019
Vestlig baggrund | Ikke vestlig baggrund | |||||||||
Kvinder | Xxxx | Xxxxxxx | Xxxx | Total | ||||||
Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | |
Ledighedsydel- sesmodtagere | 368 | 47% | 277 | 35% | 83 | 11% | 55 | 7% | 783 | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Knap en tredjedel af borgerne, der modtager ledighedsydelse, er kommet i fleksjob inden for et halvt år. Der er dog stadig en del af de fleksjobvisiterede – lige knap halvdelen – der har et ledighedsydelsesforløb, der varer mere end 1 år. Dertil har en fjerdedel af den samlede gruppe et ledighedsydelsesforløb, der er længere end 3 år. Det er derudover kendetegnende for ledighedsydelsesmodtagerne, at de samlet set har været på of- fentlig forsørgelse i en lang årrække, da 93 pct. har været på offentlige forsørgelse i over 3 år.
Figur 6: Antal borgere fordelt på varighed på ledighedsydelse og alle ydelser, fuldtidspersoner i procent, august 2019
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
93%
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
32%
26%
19%
15%
8%
1%
1%
2%
3%
Antal forløb fordelt på varighed af offentlig ydelse (total)
½ år eller under
½ - 1 år
1-2 år
2-3 år
3 år eller over
Xxxxxxxxxx.xx
De fleste af ledighedsydelsesmodtagerne kommer fra en fleksjobansættelse (41 pct.), jf. figur 7. Dertil er der en stor andel, der kommer fra anden ydelse – hhv. ressourceforløb, kontanthjælp eller fra en sygemelding enten på sygedagpenge eller i Jobafklaringsforløb.
Figur 7: Personer, der er påbegyndt forløb som ledighedsydelsesmodtager, fordelt på forudgående ydelse, juli 2018 – juni 2019
4%
10%
Fleksjob
Ressourceforløb
13%
41%
14%
Kontanthjælp Sygedagpenge Ingen Ydelse
Jobafklaring
15%
Kilde: DREAM
Af de borgere, der afgik fra ledighedsydelse tilbage i 1. kvartal 2018, var langt de fleste – knap 85 pct. – i fleksjob 1 måned efter afsluttet forløb. I 1. kvartal 2019 er lidt over 10 pct. af disse borgere ikke længere i et fleksjob, men modtager bl.a. offentlig forsørgelse eller er visiteret til en førtidspension.
Tabel 9: Arbejdsmarkedsstatus 1, 6 og 12 måneder efter afsluttet ledighedsydelsesforløb i 1. kvartal
2018 – 1. kvartal 2019
Status 1 må- ned efter af- slutning | Status 6 måne- der efter afslut- ning | Status 12 måne- der efter afslut- ning | Udvikling i arbejds- markedsstatus, pct. point | |
Kontanthjælp | 0,5 % | 0,5 % | 0,5 % | 0 |
Ressourceforløb | 2,1 % | 2,1 % | 2,1 % | 0 |
Sygedagpenge | 1,6 % | 3,1 % | 2,6 % | 1 |
Fleksjob | 84,5 % | 76,2 % | 74,1 % | -10,4 |
Ledighedsydelse | 0,0 % | 5,2 % | 6,7 % | 6,7 |
Førtidspension | 4,7 % | 4,7 % | 4,7 % | 0 |
Efterløn | 0,5 % | 0,5 % | 1,0 % | 0,5 |
Selvforsørgelse | 1,6 % | 1,6 % | 1,6 % | 0 |
Andet | 4,7 % | 6,2 % | 6,7 % | 2 |
Total | 100 % | 100 % | 100 % | - |
Xxxxxxxxxx.xx
2.4 Revalidender
Det følgende delafsnit vil gå i dybden med borgere i revalidering i Københavns Kommune og karaktertræk for målgruppen.
Formålet med revalidering er at hjælpe personer, der har begrænsninger i arbejdsevnen, til enten at komme ind på arbejdsmarkedet eller til at opnå fastholdelse på arbejdsmarkedet via uddannelse. Begrænsningerne i ar- bejdsevnen kan have fysiske, psykiske og/eller sociale årsager.
Der var knap 300 revalidender i august 2019. Det lave antal skal ses i lyset af, at mulighederne i den ordinære beskæftigelsesindsats og i SU-systemet er blevet forbedret på en række områder.1
Gruppen af revalidender er i forhold til de andre del-målgrupper relativt unge. Over halvdelen af revaliden- derne er således i aldersgruppen 30-39-årige, mens en tredjedel er i mellem 40-49-årige. En mindre andel på 14 pct. er over 50 år.
Tabel 10: Aldersfordeling for revalidender, fuldtidspersoner, august 2019
30 – 39 | 40 – 49 | 50 – 59 | 60 < | Total | |
Revalidender | 137 | 70 | 23 | 0 | 230 |
Andel | 55% | 31% | 12% | 2% | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
1 Læs nærmere om udviklingen af revalideringsordningen i Xxxxxxx Xxxx udvalgets udredning ”Nye veje mod job”, kapitel 7. Den kan læses her.
Langt størstedelen af borgerne i revalidering – 90 pct. - har dansk eller vestlig baggrund, og der er kun et få- tal, der har ikke-vestlig baggrund.
Tabel 11: Revalidender fordelt på køn og etnicitet, fuldtidspersoner, august 2019
Vestlig baggrund | Ikke vestlig baggrund | |||||||||
Kvinder | Xxxx | Xxxxxxx | Xxxx | Total | ||||||
Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | |
Revalidender | 111 | 48% | 106 | 46% | 7 | 3% | 6 | 3% | 230 | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Der mangler lidt tekst om, at langt størstedelen af borgerne med 65 pct. har været i et revalideringsforløb i mere end 1 år, mens knap en fjerdedel har været i revalidering i over 3 år.
Som det er tilfældet med de andre målgrupper, har flertallet af borgere under revalidering modtaget offentlige forsørgelse i en lang årrække. Således har 69 pct. modtaget offentlige forsørgelse i mere end 3 år. De fleste revalideringsforløb – 65 pct. - varer desuden mere end et år, hvor ca. en fjerdedel har et revalideringsforløb, der strækker sig over 3 år.
Figur 8: Xxxxx borgere fordelt på varighed på revalidering og alle ydelser, fuldtidspersoner i procent, august 2019
80%
70%
69%
60%
50%
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
40%
30%
24%
23%
20%
16%
18%
18%
Antal forløb fordelt på varighed af offentlig ydelse (total)
11%
12%
10%
3%
5%
0%
½ år eller under
½ - 1 år
1-2 år
2-3 år
3 år eller over
Xxxxxxxxxx.xx
Af de borgere, der afsluttede deres revalideringsforløb i 1. kvartal 2018, var knapt 40 pct. af borgerne i enten beskæftigelse eller uddannelse 1 måned efter. Dertil var 35 pct. overgået til et ressourceforløb eller afsluttet til kontanthjælp. Ser man på, hvor den samme gruppe af borgere var 12 måneder efter afslutningen af deres revalidering, er der en positiv udvikling i forhold til antal borgere, der er i fleksjob, på ledighedsydelse og i ordinær beskæftigelse.
Tabel 13: Arbejdsmarkedsstatus 1, 6 og 12 måneder efter afsluttet revalideringsforløb i 1. kvartal
2018 – 1. kvartal 2019
Status 1 må- ned efter af- slutning | Status 6 måne- der efter afslut- ning | Status 12 måne- der efter afslut- ning | Udvikling i arbejds- markedsstatus, pct. point | |
Beskæftigelse | 20,9 % | 27,9 % | 32, 6 % | 11,7 |
Uddannelse | 18,6 % | 16,3 % | 16,3 % | -2,3 |
Fleksjob & ledig- hedsydelse | 2,3 % | 13,2 % | 16 % | 13,7 % |
Kontanthjælp | 16,3 % | 11,6 % | 11,6 % | -4,7 |
Sygedagpenge | 2,3 % | 2,3 % | 2,3 % | 0 |
Ressourceforløb | 18,6 % | 16,3 % | 16,3 % | -2,3 |
A-dagpenge | 9,3 % | 9,3 % | 4,7 % | -4,6 |
Selvforsørgelse | 9,3 % | 4,7 % | 4,7 % | -4,6 |
Revalidering | 2,3 % | 9,3 % | 7 % | 4,7 |
Andet | 7,0 % | 4,7 % | 4,7 % | -2,3 |
Total | 100 % | 100 % | 100 % | - |
Xxxxxxxxxx.xx
Lidt over halvdelen af revalidendenderne i 2019 har været sygemeldte før de blev visiteret til revalidering, da knap en tredjedel kommer fra sygedagpenge og lidt over en femtedel kommer fra et jobafklaringsforløb, jf. figur 9. Dertil har en fjerdedel været på kontanthjælp, en tiendedel kommer ikke fra et tidligere kontaktforløb og resterende er jævnt fordelt fra kontaktforløb som ledige selvforsørgende, fleksjobvisiteret og forrevalide- ring.
Figur 9: Nye Revalidender fordelt over tidligere kontaktforløb, 2019.
Ledig Selvforsørgende 3%
Fleksjobvisiteret 3%
Forrevalidering 3%
Sygdagpenge 34%
Jobafklaring 22%
Uden tidl. Kontaktforløb 10%
Kontanthjælp 25%
Kilde: BIFLIS – Kontaktforløb
Bilag B2
Målgruppebeskrivelse for sygemeldte borgere
1. Indledning og fordeling af målgruppe i visitations- kategorier
1.1 Indledning
Dette bilag beskriver målgruppen for udbudsområde 2, der primært er målrettet sygemeldte borgere, herunder sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Andre mål- grupper (jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) kan også modtage aktive tilbud under udbudsområde 2.
Det er ikke samtlige borgere i målgruppen, der vil blive visiteret til en indsats hos en leverandør. Jobcentrene vil ved de enkelte borgere foretage en individuel vurdering af, om borger vil kunne profitere af en indsats hos en leverandør.
Data i dette bilag kommer fra BIFLIS (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Ledelsesinformations- system), xxxxxxxxxx.xx, Fasit, DREAM og Danmarks Statistik.
1.2 Xxxxx og fordeling af målgruppe i visitationskategorier
Sygedagpenge udbetales til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom (jf. sygedagpengeloven
§7) og som i øvrigt opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.
Når en sygedagpengemodtager efter 22 uger (revurderingstidspunktet) ikke kan få forlænget sit sygedagpen- geforløb, men stadig er vurderet uarbejdsdygtig, overgår vedkommende til et jobafklaringsforløb. I jobafkla- ringsforløbet skal borgeren have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangs- punkt i personens forudsætninger og behov.
Den samlede målgruppe udgjorde i august 2019 6.976 fuldtidspersoner. Af disse er 5.623 fuldtidspersoner sygedagpengemodtagere, mens 1.353 fuldtidspersoner er i jobafklaringsforløb, jf. tabel 1. Det skal bemærkes, at der er udsving i antallet af sygemeldte i løbet af et år, da der f.eks. er tendens til flere sygemeldinger i vinterhalvåret end i sommerhalvåret.
Tabel 1: Xxxxx borgere i målgruppen for udbuddet, august 2019
Xxxxx fuldtidspersoner | Xxxxx | |
Sygedagpengemodtagere | 5.623 | 81 pct. |
Borgere i Jobafklaringsforløb | 1.353 | 19 pct. |
I alt | 6.976 | 100 pct. |
Xxxxxxxxxx.xx
I sygedagpengeloven er der tre visitationskategorier for sygedagpengemodtagere, jf. tabel 2.
Tabel 2: Fordeling mellem sygedagpengemodtagere på visitationskategorier og borgere i jobafklarings- forløb, fuldtidspersoner, august 2019
Beskrivelse | Fuldtidspersoner | |
Visitation 1 | Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger in- den for 8 uger regnet fra første fraværsdag. | 14 % |
Visitation 2 | Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger freg- net fra første fraværsdag, og hvor der skal foretages en virksom- hedsrettet indsats. | 67 % |
Visitation 3 | Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra- regnet fra første fraværsdag, og hvor der skal foretages en tværfag- lig indsats. | 0 % |
Jobafklarings- forløb | Borgere som efter revurderingen efter 22 ugers sygefravær ikke kan forlænges på sygedagpenge. I jobafklaringsforløbet skal borgeren have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret ind- sats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov | 19 % |
Xxxxxxxxxx.xx
Jobcentret i København kategoriserer som udgangspunkt sygemeldte borgere i følgende kategorier i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen for borgerne:
Arbejdsfastholdelse for de borgere, der skal vende tilbage til egen arbejdsplads.
Arbejdsmarkedsfastholdelse for de borgere, der skal finde et nyt job – enten indenfor samme branche eller et nyt fagområde.
Arbejdsmarkedstilknytning for de borgere, hvor arbejdsevnen skal afklares i forhold til de udfordringer, som deres sygdom har bibragt.
Overgang til anden ydelse (førtidspension) for de borgere, hvor det vurderes, at det ikke er muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Der kan blive visiteret borgere til en indsats hos en leverandør fra alle ovenstående fire kategorier. Der vil dog primært blive visiteret borgere, der er sygemeldt fra ledighed, eller som har mistet deres arbejde ifm. sygemel- dingen. Hovedparten af borgere, der vil blive visiteres til indsatser under udbudsområde 2 (sygemeldte bor- gere), vil være sygedagpengemodtagere i visitationskategori 2 samt borgere i jobafklaringsforløb.
2. Karaktertræk for sygedagpengemodtagere og bor- gere i jobafklaringsforløb
2.1 Karaktertræk for sygedagpengemodtagere
Det følgende delafsnit vil gå i dybden med sygedagpengemodtagerne i Københavns Kommune og karaktertræk for målgruppen.
Aldersmæssigt er sygedagpengemodtagerne relativt jævnt fordelt, hvoraf de fleste er over 30 år, jf. tabel 3. Der er i denne sammenhæng relativt få unge.
Tabel 3: Aldersfordeling på sygedagpengemodtagere, august 2019, fuldtidspersoner
> 30 år | 30 – 39 år | 40 – 49 år | 50 – 59 år | 60 < år | Total | |
Antal sygedagpengemodta- gere | 773 | 1.436 | 1.328 | 1.415 | 671 | 5.623 |
Andel | 14 % | 26 % | 24 % | 25 % | 12 % | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Der er en overrepræsentation af kvinder, som er sygedagpengemodtagere. Fordelingen er således 60 pct. kvin- der og 40 pct. mænd, jf. tabel 4.
Hovedparten af sygedagpengemodtagerne har vestlig baggrund, mens omkring 15 pct. har ikke-vestlig oprin- delse, jf. tabel 4. Borgere af ikke-vestlig herkomst er overrepræsenteret på sygedagpenge i forhold til den generelle andel af ikke-vestlige borgere blandt befolkningen. Kønsmæssigt er der en nogenlunde ligelig for- deling mellem ikke-vestlige mænd og ikke-vestlige kvinder.
Tabel 4: sygedagpengemodtagere fordelt på køn, etnicitet og alder, 1. kvartal 2019, fuldtidspersoner
Kvinder dansk og vestlig bag- grund | Mænd med dansk og vestlig bag- grund | Kvinder med ikke vestlig baggrund | Mænd med ikke vestlig baggrund | Total | ||||||
Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | Xxxxx | |
Total | 2.913 | 52 % | 1.849 | 33 % | 442 | 8 % | 419 | 7 % | 5.623 | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
Ca. fire ud af fem sygedagpengemodtagere sygemeldes fra beskæftigelse, jvf. tabel 5. Mange borgere, der sygemeldes fra beskæftigelse, mister deres job under sygemeldingen.
Tabel 5: Sygedagpengemodtagere fordelt på arbejdsmarkedstilknytning før sygemelding, august 2019, fuldtidspersoner.
Sygemeldt fra: | Xxxxx fuldtidspersoner | Xxxxx |
Beskæftigelse | 4.320 | 77% |
Ledighed | 1.179 | 21% |
Fleksjob | 124 | 2% |
I alt | 5.623 | 100% |
Xxxxxxxxxx.xx
De fleste sygedagpengemodtagere raskmeldes inden for de første 26 uger – mange af disse borgere har kortere sygedagpengeforløb på under 8 uger, og når derfor ofte ikke at komme i kontakt med jobcenteret.
Knap en femtedel har modtaget sygedagpenge i mere end 1 år. Størstedelen af disse afslutter deres sygedag- pengeforløb indenfor 1-2 år.
Figur 2: Varighed som hhv. sygedagpengemodtager og på offentlig ydelse (total), august 2019
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
65% 59%
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
16% 18%
11% 12%
4% 5%
4% 6%
Antal forløb fordelt på varighed af offentlig ydelse (total)
½ år eller under
½ - 1 år
1-2 år
2-3 år
3 år eller over
Xxxxxxxxxx.xx