Tilknytningsaftale
Tilknytningsaftale
Du tilknyttes hermed Engsø Partner ApS som vikar, hvor din arbejdskraft sættes til rådighed for kunder hos Engsø Partner ApS. Denne aftale er gældende for hvert enkelt vikariat du påtager dig. Du betragtes kun som ansat hos Engsø Partner ApS i den periode vikariatet varer. Xx har ret til at afslå et tilbudt arbejde.
Engsø Partner ApS er ansættende virksomhed og er ansvarlig for løn, feriepenge med mere. Brugervirksomheden (kunden) er ansvarlig for, at de krævede værnemidler ifølge Arbejdsmiljøloven er til rådighed. Du er på brugervirksomheden forpligtet til at følge arbejdsreglement og arbejdstid, og at arbejde ud fra virksomhedens instrukser og kontrol.
Forholdet mellem Engsø Partner ApS og kunder/brugervirksomheder er dig underordnet. Du har tavshedspligt om de forhold du bliver bekendt hos Engsø Partner ApS, og de virksomheder du er vikar hos. Tavshedspligten gælder fra tilknytningens start og indtil 3 år efter arbejdsforholdets ophør. (Markedsføringslovens § 23).
Arbejdsstedet er hos Engsø Partner ApS’ kunder. For hvert vikariat får du en arbejdsbekræftelse, hvori opstartstidspunkt, vikariatets varighed, løn og arbejdstid mv. angives. Hvis du ikke har modtaget denne senest dagen efter vikariatets start, bedes du kontakte Xxxxx Partner ApS.
Lønnen fastsættes inden vikariatets begyndelse. Lønningsperioden er hver 14. dag. Lønberegningen løber i to på hinanden følgende uger. Eksempelvis udbetales løn for arbejde i uge 1 + 2, torsdag i uge 4.
Du er berettiget til den aftalte løn, uanset om der opstår uoverensstemmelser mellem Engsø Partner ApS og brugervirksomheden om kvaliteten af arbejdet. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst hos brugervirksomheden. Hvis brugervirksomheden ikke er tilknyttet en overenskomst, arbejder du efter Industriens overenskomst, da Engsø Partner ApS, er tilknyttet denne.
Online timesedler
Din løn beregnes ud fra den timegodkendelse, som du laver online, på din profil. Dine timer skal ligeledes godkendes af den virksomhed du er vikar hos.
SENEST MANDAG KL. 12 skal timerne for den foregående uge være godkendt på din profil.
Ferie og feriepenge afvikles og optjenes i henhold til Xxxxxxxxxx. Udbetaling af feriepengene administreres af Feriekonto. Du kan til enhver tid logge ind på xxxxxx.xx/Xxxxxxxxxx. Her kan du læse alt om XxxxxXxxxx og udbetaling af feriepenge.
Sygdom
Sygdom skal hurtigst muligt og senest én time før arbejdstidens begyndelse meddeles til Engsø Partner ApS på telefon 0000 0000.
Overholdelse af denne regel er en betingelse for at få udbetalt sygedagpenge af Engsø Partner ApS. Der udbetales dagpenge under sygdom i overensstemmelse med gældende dagpengelov. Dokumentation for sygdommen skal kun fremsendes på foranledning af Engsø Partner ApS.
(fortsat)
Opsigelsesregler
Ansættelsesforholdet er ikke omfattet af Funktionærloven, og kan bringes til ophør af begge parter uden varsel. I en eventuel opsigelsesperiode er du forpligtet til at påtage dig et andet lignende vikariat, der tilbydes af Engsø Partner ApS. Du opfordres til at søge nærmere oplysninger om de gældende regler for dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Udeblivelse fra et vikariat betragtes som øjeblikkelig opsigelse af arbejdsforholdet.
Personlige oplysninger og andre oplysninger, Engsø Partner ApS måtte få fra dig, er fortrolige oplysninger. Du giver med dette samtykke Engsø Partner ApS lov til at registrere disse oplysninger, da det er nødvendigt for en vurdering af dig som vikar.
Desuden giver du samtykke til, at Engsø Partner ApS kan indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes efter anmodning fra dig, og Xxxxx Partner ApS skal så slette alle registrerede oplysninger om dig. Med dit samtykke giver du endvidere tilladelse til at Engsø Partner ApS må videregive de registrerede oplysninger på dig til brug for vurdering af et konkret vikariat, herunder foto.
Hvis brugervirksomheden holder helt eller delvist lukket den 24. december, 31. december, mellem jul og nytår, fredag efter Kr. himmelfartsdag, 1. maj eller 5. juni, betragtes den eller disse dage som feriedage der hermed er varslet.
Er du tidligere omfattet af Arbejdsmarkedspension, skal du dokumentere dette – evt. ved indsendelse af en lønseddel. Vi benytter Industriens Pension.
Har du kommentarer til vikariatets forløb, vil vi meget gerne høre dem. Opstår der problemer undervejs, skal du kontakte os øjeblikkeligt på telefon 0000 0000.