Partnerskabsaftaler: Forslag til ny model
Partnerskabsaftaler: Forslag til ny model
Xxxx Xxxxx / 10/6763 Åben sag
Sagsindhold
I denne sag behandles forslag til nye modeller vedrørende partnerskabsaftalerne for de seks lokale kultur- og fritidscentre.
Sagsfremstilling
Udvalget for Kultur og Fritid besluttede den 8. november 2016, at der skal udarbejdes en uddybende beskrivelse af to scenarier vedrørende en ny partnerskabsmodel for de lokale kultur- og fritidscentre i Arnum, Jegerup, Gretbjerghus, Vedsted, Oksenvad og Skrydstrup. Se bilag med sagsfremstillingen fra udvalgsbehandlingen.
Formålet er, at scenarier for en ny partnerskabsmodel drøftes med lokalområderne inden endelig beslutning i udvalget.
Scenarie 1 skal vedrøre en fast tilskudsmodel, mens scenarie to skal vedrøre en model med et aktivitetsbestemt tilskud.
Udgangspunktet for scenarierne er:
• at de nuværende partnerskabsaftaler har forskellige udløbsdatoer – tre partnerskabsaftaler har udløb den 31. december 2017, én i 2018, én i 2020 og en har udløb i 2040. Der henvises til bilaget for en detaljeret oversigt og fakta ark.
• at der i samtlige af de nuværende partnerskabsaftaler står, at Haderslev Kommune udbetaler et fast tilskud til den pågældende facilitet, dog undtagen Arnum, hvor det er anført, at Haderslev Kommune laver bogføring og regnskab. Praksis er imidlertid, at Haderslev Kommune afholder udgifterne med henblik på fuld moms afløftning af udgifterne, dog undtagen Gretbjerghus, som får et fast tilskud.
• at der kan være en række særlige forhold og funktioner ved den enkelte facilitet, som skaber forskellige driftsvilkår - eksempelvis betaling for lokalhistoriske arkivers lokaler via udvalgets tilskud til Lokalhistorisk Samvirke.
Med dette udgangspunkt beskrivelse i det følgende først to forslag til faste tilskudsmodeller og dernæst to forslag til aktivitetsbestemte modeller:
1. Fast lokaletilskud inden for de nuværende partnerskabsaftaler
Svarende til udbetalingsmodellen for tilskud til selvejende haller kan der udbetales et lokaletilskud til kultur- og fritidscentrene på det beløb, som er angivet i partnerskabsaftalerne. Dette vil således gælde inden for rammerne af alle de eksisterende aftaler fra eksempelvis 2018.
I Grejtbjerghus er denne model gældende, idet bygningerne her er solgt til foreningen, og der ydes et fast årligt tilskud på 150.000 kr.
En ændring af praksis, som beskrevet ovenfor, vil desuden kunne frigøre midler til at dække de kommunale udgifter til bygningerne i form af forsikringer, nødvendige tilsyn med mere, som vurderes af koste ca. 180.000 kr. om året.
2. Fast tilskud på baggrund af antal m2
Udgangspunktet for denne beskrivelse er, at aftalerne kun kan tilpasses løbende efterhånden, som de har udløb. En foreløbig beregning på antal m2 vil være:
Antal m2 | Økonomi i forhold til aftale | Tilskud pr. m2 | |
Arnum Kultur- og Fritidscenter | 3.500 | 200.000 | 404.906 |
Jegerup Landsbyforening: Gl. skolebygning Forsamlingshus Klubhus | 1.200 - - | 200.000 61.000 52.000 | 138.825 61.000 52.000 |
Gretbjerghus (tidligere skolebygning) | 735 | 150.000 | 85.030 |
Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn | 1.316 | 200.000 | 152.245 |
Oksenvads Sogns Aktivitetscenter | 920 | 105.000 | 106.432 |
Skrydstrup Kultur- og Fritidscenter * | 584 | 100.000 | 67.561 |
Partnerskabsaftaler i alt | 8.255 | 1.068.000 | 1.068.000 |
3. Aktivitetsbestemt lokaletilskud
Udgangspunktet for denne beskrivelse er, at aftalerne kun kan tilpasses løbende efterhånden, som de har udløb.
I denne model modtager faciliten et aktivitetsbestemt lokaletilskud, som varierer afhængig af graden af folkeoplysende aktivitet. Lokaletilskud refunderes til godkendte folkeoplysende foreningers brug af faciliteten som enten ejer af faciliteten eller som lejer af faciliteten jf. de til enhver gældende regler for lokaletilskud.
Dette vil svare til modellen for, hvordan Simmersted multihus driftes på nuværende tidspunkt.
4. Individuelle aftaler
Ved udløb af de enkelte aftaler tages en dialog mellem parterne om den fremtidige partnerskabsmodel.
I vurderingen kan eksempelvis de seneste regnskaber, forbrugstal, benyttelsestal, øvrige kultur- og fritidsfaciliteter i området med mere indgå i en vurdering af, hvordan partnerskabsmodellen skal tilpasses. Der skal således ud fra de givne vilkår udarbejdes en ny partnerskabsaftale som fremmer nyudvikling og aktivitetsfremme med udgangspunkt i vilkårene i lokalområdet.
Økonomiske forhold
Der er i det kommunale budget ikke tilført midler til dækning af de kommunale forpligtelser i forbindelse med partnerskabsaftalerne. Serviceområdet har beregnet, at dette udgør ca. 180.000 kr. om året i alt.
Juridiske aspekter
Kultur- og fritidscentrene drives i dag typisk som en forening.
Procedure
• Udvalget for Kultur og Fritid den 4. april 2017
• Kultur- og fritidscentre foråret 2017, høring
• Udvalget for Kultur og Fritid 9. maj 2017, genbehandling
Indstilling
Børn og Kulturservice indstiller, at
• modellerne sendes i høring, hvorefter sagen genoptages i udvalget.
Beslutning i Udvalget for Kultur og Fritid den 4. april 2017
Afbud/fraværende: Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx Afbud/fraværende: Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
Udvalget sender modellerne i høring med en umiddelbar anbefaling til model 3 eller 4 med aktiviteter, der understøtter Kultur- og Fritidspolitikken. Udvalget ser frem til en høringsproces, hvor modellerne bliver kommenteret.
Bilag:
1 Oversigt over partnerskabsaftaler.xlsx - Oversigt over partnerskabsaftaler.xlsx (44748/17)
2 Principper for partnerskabsaftaler (236405/16)