og Fagligt Fælles Forbund
Bygningsoverenskomsten 2014
mellem Dansk Byggeri
og
Fagligt Fælles Forbund
Kapitel 1 Område og definitioner
9
§ 2 Definition af permanente arbejdspladser 9
§ 4 Gensidige forpligtelser 11
§ 5 Omgåelse af overenskomsten 12
15
§ 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 17
22
§ 12 Varierende ugentlig arbejdstid 24
29
§ 18 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 29
§ 19 Tillæg for overarbejde 30
31
§ 21 Ungarbejdere og forpraktikanter 31
§ 22 Ugesedler og lønudbetaling 32
§ 23 Smuds- og vandbygningstillæg 34
§ 27 Kørepenge – Transportgodtgørelse 38
43
§ 32 Akkordudbetaling og -forskud 48
§ 34 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering .50
§ 35 Kritik af arbejdet i akkord 50
§ 36 Elevers deltagelse i akkord 51
53
§ 38 Pension og sundhedsordning 53
Kapitel 8 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v
56
§ 40 Løn under sygdom og tilskadekomst 56
§ 42 Børns hospitalsindlæggelse 58
Kapitel 9 Ferie- og søgnehelligdagsregler
61
§ 51 Udbetaling af feriegodtgørelse 68
§ 52 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 69
§ 55 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale 73
§ 56 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere 75
77
§ 58 Arbejdsmiljørepræsentanter 79
§ 59 Samarbejde og samarbejdsudvalg 80
§ 60 Samarbejde og arbejdsmiljø 81
82
§ 64 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 84
86
§ 66 Løn ved nedsat arbejdsevne 86
§ 67 Det Rummelige arbejdsmarked 87
89
91
§ 70 Fagretslig behandling i bortvisningssager 95
§ 71 Udbetaling efter fagretlig behandling 95
§ 72 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold 95
§ 73 Arbejdsret 100
§ 74 Hastesag 101
§ 75 Arbejdsstandsning 101
Kapitel 15 Ligelønsnævn 102
§ 76 Ligelønsnævn 102
Kapitel 16 Øvrige bestemmelser 104
§ 77 Vinterbyggeri 104
§ 78 Implementering af EU-direktiver 109
§ 79 Ansættelseskodeks 109
§ 80 Elektroniske dokumenter 109
§ 81 Overenskomstens varighed 110
Kapitel 17 Elever 111
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid 111
§ 2 Elevtiden 111
§ 3 Løn 112
§ 4 Overarbejde 113
§ 5 Voksenelever 113
§ 6 Elever i svendenes akkorder 113
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår 114
§ 8 Pension 114
§ 9 Forsikringsydelser til elever 115
§ 10 Arbejdstøj 115
§ 11 Sikkerhedsfodtøj 115
§ 12 Værktøj 115
§ 13 Rejsegodtgørelse 116
§ 14 Velfærdsforanstaltninger 118
§ 15 Smuds- og vandbygningstillæg 118
§ 16 Feriebestemmelser 119
§ 17 Særlige bestemmelser 120
§ 18 Fagretlig behandling 120
Protokollater 121
Protokollat om værksteds- og inventarprislister 121
Protokollat om implementering af EU’s vikardirektiv 122
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 123
Protokollat om social dumping 124
Protokollat om udvalgsarbejde om pensionsforhold for udstationerede medarbejdere 124
Protokollat om udvalgsarbejde om elektroniske time- og lønsedler 125 Protokollat om udvalgsarbejde om feriekort 125
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 126
Protokollat om uddannelse ved opsigelse eller hjemsendelse 127
Protokollat om organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet med videre 128
Protokollat om produktivitetsvækst gennem samarbejde og planlægning 129
Bilag 130
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 130
Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem DA/LO 137
Bilag 3 Rejsegodtgørelse København og Nordsjællands 1. zone 150
Bilag 4 Ansættelsesbevis 153
Bilag 5 Ansættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler 155
Bilag 6 Funktionærlignende ansættelse 157
Bilag 7 Kørepengeskema 160
Bilag 8 Zoneinddeling 164
Bilag 9 Uddrag af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 165
Bilag 10 Aftale om forpraktik 169
Bilag 11 Akkordbestemmelser Ordforklaring til Kapitel 6 Akkordbestemmelser 172
Bilag 12 Ferie- og søgnehelligdagsregler for udstationerede medarbejdere 175
Stikordsregister 178
Kapitel 1 Område og definitioner
§ 1 Overenskomstens område
Dækningsområde
1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestem- melser der er anført i de enkelte paragraffer.
Fagområder
2. Overenskomsten er dækkende for fagområder på bygningsområdet bl.a. tømrer-, snedker- alufacade-, tække-, glarmestre-, gulvlægger-, beton-, og jernbetonarbejde.
Zoneinddeling
3. Når der i efterfølgende paragraffer henvises til zoneinddelingen, er nedenstående gældende:
Zone 1 består af følgende kommuner:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Fre- deriksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk (se bilag 8, side 164).
Zone 2 består af følgende kommuner:
Egedal, Frederikssund, Xxxxxxx, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hø- je-Tåstrup og Ishøj (se bilag 8, side 164).
§ 2 Definition af permanente arbejdspladser
Virksomhedstyper
1. Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, byg- ningskomponenter, savværker, trævare, emballage, reparationsar- bejde på værksted, elementfabrik, stationære materielpladser og andet lignende arbejde, uanset materialets art, så som træ, metal, plast, komposit og lignende, hvorved medarbejdere er fast beskæf- tigede samt efterhjælp af egne produkter.
Service og efterhjælp
2. Medarbejdere ved service og efterhjælp på ovenstående produkter uden for virksomheden.
Definition af arbejdspladsen
3. En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været be- skæftiget 75 procent af tiden inden for de sidste 2 måneder på en permanent arbejdsplads, betragtes i alle tilfælde som værkstedsar- bejder og omfattet af Træ-, Industri- og Møbeloverenskomsten.
Medarbejderen betragtes som omfattet af Bygningsoverenskom- sten, såfremt han de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for den permanente arbejdsplads.
Ønsker en værkstedsarbejder ikke at påtage sig relevant anvist ar- bejde omfattet af Bygningsoverenskomsten, bortfalder opsigelses- varslet for begge parter.
§ 3 Nyoptagne virksomheder
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer af Dansk Byggeri
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Bygge- ri.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gælden- de.
Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA organisation.
Overvejende gulvarbejde
3. Nye medlemmer af Dansk Byggeri, som overvejende udfører gulv- arbejde, omfattes af Gulvoverenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri, og nye medlemmer af Dansk Byggeri, som udfører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ikke udgør virk- somhedens overvejende beskæftigelse, omfattes af Bygningsover- enskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri.
Tilpasningsforhandlinger
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 69, stk. 18.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med ek- sisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
§ 4 Gensidige forpligtelser
Forbud mod andre bestemmelser
1. Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kon- traherende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller ar- bejder på andre vilkår end de i nærværende overenskomst fastsat- te.
Medarbejderens bestemmelser
2. Medarbejdere må ikke tage arbejde hos uorganiserede virksomhe- der, medmindre disse har underskrevet den for faget gældende overenskomst.
Når en medarbejder er ansat hos en virksomhed, må vedkommen- de medarbejder ikke påtage sig at udføre selvstændigt arbejde,
henhørende under denne overenskomst.
Så længe et ansættelsesforhold vedvarer, er medarbejderen ube- rettiget til uden for ansættelsesforholdet at påtage sig andet betalt arbejde uden virksomhedens samtykke. Overtrædelse af denne be- stemmelse kan medføre afskedigelse efter forelæggelse for organi- sationerne.
Virksomhedens bestemmelser
3. To eller flere virksomheder kan kun samarbejde på et stykke arbej- de, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold.
Organisationernes bestemmelser
4. Organisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et forretnings- forhold.
Organisationerne forpligter sig gensidigt til ikke at optage sådanne som medlemmer, der ikke er i stand til at fremlægge en skriftlig er- klæring fra den organisation, de forlader, om at de er lovligt udmeldt og ikke har gæld til organisationerne.
Anmærkning
Bestemmelserne gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
§ 5 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ‖arme og ben virksomheder‖.
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.
4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige
- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
- er ansvarlig for arbejdets kvalitet
- er økonomisk ansvarlig
- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet
§ 6 Vikararbejde
Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kuty- mer.
Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.
5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDan- mark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlems- organisation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.
7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vika- riater.
Kapitel 2 Ansættelsesforhold
§ 7 Ansættelsesbevis
Oplysninger om ansættelsesforholdet
Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag 4, side 153 optrykte ansættelsesbevis.
En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelses- forholdets begyndelse under forudsætning af, at ansættelsesforhol- det opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned ef- ter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis. Organisationer- ne anbefaler, at det som bilag 4 optrykte ansættelsesbevis anven- des.
Rejse og arbejde i udlandet
2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den va- luta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter el- ler naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få ud- stedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.
Anmærkning
Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension.
Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.
Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets be- stemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. de- cember 1996.
Anmærkning
Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virk- somhedsaftale om arbejde i Tyskland.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative el- ler vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskom- ster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhe- dens oplysningspligt.
Overgangsbestemmelser
5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele med- arbejderen de ønskede oplysninger.
Elever
6. Elevansættelser er ikke omfattet af denne aftale.
§ 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:
2. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretsligt behandles, dog ikke til voldgift.
3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (se bilag 6, side 157).
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.
5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.
Lønvurdering
6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.
Opsigelse
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelse skal ske til en måneds udgang.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt 120 dage.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbej- deren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tilli- ge med betalingen herfor, for dem, der er ansat på funktionærlig- nende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmel- ser.
Uddannelse
10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil.
Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23.
Pension af ferietillæg
12. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.
Søgnehelligdage samt feriefridage
13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.
Kompensation
14. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden:
pr. 1. marts 2014 1,3%
pr. 1. marts 2015 1,7%
pr. 1. marts 2016 2,0%
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Lønningsperiode og lønudbetaling
18. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som gælder for virksomhedens funktionærer.
Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.
Fagretlig behandling
19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nær- værende aftale.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.
§ 9 Forsøgsordninger
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternati- ve samarbejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.
2. Sådanne aftaler bør indgås med en tillidsrepræsentant, hvor en så- dan findes.
3. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte med- arbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
4. Lokalaftalen skal indsendes til godkendelse i organisationerne, der foretager en hurtig sagsbehandling. Organisationerne tilkendegiver at ville se positivt på indgåelse af en lokalaftale, med mindre der er tale om omgåelse. Organisationerne skal på begæring nærmere begrunde et eventuelt afslag på godkendelse af forelagte lokalafta- ler.
5. Såfremt der lokalt ikke kan opnås enighed om indgåelse af en lo- kalaftale, kan en af de lokale parter anmode om organisationernes
bistand, og et eventuelt organisationsmøde skal så vidt muligt hol- des inden for 10 arbejdsdage.
6. Parterne nedsætter et Task Force-udvalg på et passende højt ni- veau, der skal overvåge anvendelsen af nærværende bestemmel- ser.
7. Stk. 2, 4, 5 og 6 er gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017.
8. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.
9. Forsøgsordninger forudsætter godkendelse af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
Kapitel 3 Arbejdstid
§ 10 Arbejdstid
Arbejdstidens længde og inddeling
1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer.
Arbejdstidens inddeling
2. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6.00 og kl.
18.00. Spisepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ingen mindre end ½ time.
3. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spise- pausen skal fordeles, skal medarbejderne høres.
4. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter virksomheden arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 ar- bejdsdages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påta- leret i henhold til regler for behandling af faglig strid, for manglende hensyntagen, der ikke er begrundet i virksomhedens tarv.
5. På arbejdspladser, hvor det findes hensigtsmæssigt, at flere virk- somheder, under henvisning til arbejdets tarv, har sammenfaldende arbejdstid, kan arbejdstiden omlægges inden for de i stk. 2 nævnte tider.
Dog skal der gives medarbejderne et varsel på mindst 2 dage.
Forsømmelse og udeblivelse
6. Medarbejderne må ikke uden gyldig grund forsømme den normale arbejdstid, og enhver udeblivelse fra arbejdet må derfor så vidt mu- ligt forud anmeldes til virksomheden eller dennes stedfortræder.
Til samme må sygdomsforfald snarest muligt meddeles.
§ 11 Forskudt arbejdstid
Forskudt arbejdstid
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00-18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 10, stk. 2, vedrørende varsling af normal arbejdstid.
Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 pr. time
1. marts 2014 kr. 20,95
1. marts 2015 .................................................................. kr. 21,30
1. marts 2016 .................................................................. kr. 21,65
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 pr. time
1. marts 2014................................................................... kr. 41,95
1. marts 2015.................................................................... kr.42,65
1. marts 2016 ................................................................... kr. 43,35
Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales pr. time indtil kl. 06.00 fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2014 .................................................................. kr. 50,80
1. marts 2015 .................................................................. kr. 51,60
1. marts 2016 .................................................................. kr. 52,50
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
2. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over 1
uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
3. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der under sådant arbejde, foruden det i stk. 1, nævnte tillæg for forskudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 12 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i § 10.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
§ 13 46-timers arbejdsuge
1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til § 10 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 må- neder fra optjeningsperioden.
2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 18.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
§ 14 Arbejdsfordeling
Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres ar- bejdsfordeling efter nedenstående retningslinier.
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.
Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)
1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt an- søgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøg- ning skal indeholde xxx.xx. og navn på de i ansøgningen omfattede medarbejdere.
Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).
Varsel og omfang
2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godkendel- se.
Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.
Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og he- le uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.
Hjemsendelsesperiode
3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsfor- delingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.
Ansættelse og frigørelse
4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse
– som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkor- tede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigel- sesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.
Xxxxxxxxx og ophør
5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).
Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, for- ud for ophør.
Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.
Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelings- vist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.
Hasteordre
6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.
Overarbejde
7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.
Afgrænsning
8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.
Afgrænsning/overarbejde
9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virk- somhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.
10. Uddannelse bør være drøftet før arbejdsfordelingen ansøges.
§ 15 Rådighedsvagt
Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:
1. marts 2014 kr. 24,60
1. marts 2015 ................................................................... kr. 25,00
1. marts 2016 ................................................................... kr. 25,45
Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte periode betales pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Tillægget udgør pr.:
1. marts 2014 ................................................................... kr. 19,75
1. marts 2015 ................................................................... kr. 20,05
1. marts 2016 ................................................................... kr. 20,40
2. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagt tillæg- get, og der betales normal aftalt timeløn plus tillæg i henhold til be- stemmelserne om over-, søn- og helligdagsarbejde.
Der afregnes for hele timer og mindst fire timers tilkald.
Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling.
Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed- svagt.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
§ 16 4-dages uge
I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 før- ste hverdage.
§ 17 Fridage
1. maj
1. maj er fridag.
Feriefridage
2. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
3. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 55 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
4. Forskud for feriefridagene udgør 900,- kr. til voksne medarbejdere og 550,- kr. til ungarbejdere.
5. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.000,- kr. til voksne medarbejdere og 600,- kr. til ungarbejdere.
6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
Kapitel 4 Overarbejde
§ 18 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
Overarbejdets påbegyndelse
1. Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, ind- befattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør.
2. Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time.
3. Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejdsti- dens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time.
Nødvendigt overarbejde
4. Medarbejderen skal være villig til at udføre over-, nat-, søn- og hel- ligdagsarbejde, når dette er nødvendigt.
Som nødvendigt regnes:
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville hindre andre arbejdere i at kunne arbejde.
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel.
− Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udfø- res for at forhindre ulykkestilfælde.
− Når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbin- delse med overholdelse af forsvarligt fastlagte arbejdsplaner.
Begrænsning af overarbejde
5. Overarbejde kan udføres uden ovennævnte begrænsninger indtil 15 timer pr. uge, forudsat at der mellem virksomheden og medarbejde- ren er enighed herom, herunder om eventuel afspadsering.
§ 19 Tillæg for overarbejde
Overarbejdstillæg
1. Beordret overarbejde betales for de første 3 timer pr. dag med et til- læg af 50 %. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%.
Før arbejdstids begyndelse
2. Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, be- tales der for denne time et tillæg af 50%. Udføres samme dag over- arbejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid.
Lørdagsarbejde
3. Overarbejde på lørdage betales fra normal hverdagsarbejdstids be- gyndelse med 50% tillæg for de første 3 timer. For de efterfølgende timer betales 100%.
Søn- og helligdagstillæg
4. Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg af 100%.
Mindst 4 timer
5. For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer.
Personlig timeløn
6. Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn.
Spisetid fradrages ikke
7. I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetid.
Kapitel 5 Lønforhold
§ 20 Lønforhold
Minimalløn
1. Inden for den normale arbejdstid betales som minimalløn pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 116,45
1. marts 2015 ................................................................ kr. 118,10
1. marts 2016 ................................................................ kr. 119,90
2. Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.
§ 21 Ungarbejdere og forpraktikanter
Minimalløn
1. Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014 indgår:
15 år men ikke 16 år kr. 46,60
16 år men ikke 17 år ....................................................... kr. 58,25
17 år men ikke 18 år ........................................................ kr. 81,50
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ....................................................... kr. 47,25
16 år men ikke 17 år ........................................................ kr. 59,05
17 år men ikke 18 år ....................................................... kr. 82,65
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, udgør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ....................................................... kr. 47,95
16 år men ikke 17 år ........................................................ kr. 59,95
17 år men ikke 18 år ....................................................... kr. 83,95
Se bilag 10, om forpraktik, side 169.
§ 22 Ugesedler og lønudbetaling
Xxxxxxxxx
1. Lønningsugen følger kalenderugen.
Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag ef- termiddag, dog kan dagsedler forlanges udleveret dagligt.
En ugeseddel betragtes som godkendt, hvis virksomheden ikke har gjort indsigelse senest efterfølgende torsdag eller senest samtidig med at lønsedlen sendes til medarbejderen.
Lønudbetaling
2. Udbetaling af samtlige forfaldne lønninger samt godtgørelser skal finde sted hver anden uge, medmindre virksomheden og medarbej- deren lokalt træffer aftale om en anden lønningsperiode. Forudsæt- ningerne for at lønnen udbetales på udbetalingsdagen, er at uge- sedlerne er afleveret ifølge virksomhedens skriftlige anvisning.
Lønudbetaling via pengeinstitut
3. Ved udbetaling gennem et af medarbejderen valgt pengeinstitut skal lønnen være til rådighed om torsdagen i udbetalingsugen.
Ved udbetaling kontant eller ved check skal udbetaling finde sted om torsdagen i udbetalingsugen, forinden arbejdstidens ophør.
Månedsløn
4. Ved lokal enighed mellem virksomheden og medarbejderne, kan det skriftligt aftales, at lønudbetalingen finder sted hver måned.
Udbetalingstidspunktet skal være som virksomhedens funktionærer, eller månedens næstsidste bankdag.
Ved votering om indførelse af månedsløn skal der blandt medarbej- derne som er omfattet af nærværende overenskomst være et kvali- ficeret flertal på 80%.
Ønske om overgangsordning (forskud) skal respekteres, både ved indførelsen af ordningen og ved nyansættelser.
Lønudbetaling ved helligdage
5. I udbetalingsugen, hvor torsdag eller fredag er helligdage, sker løn- udbetalingen 2 dage forud for helligdagen. Udbetalingen kan ske med et acontobeløb af den indtjente løn, og regulering sker den nærmest følgende udbetalingsdag. Acontobeløbet skal være så nær lønningslistens beløb som muligt.
Lønsedlen
6. Lønsedlen med specifikation af den udbetalte løn, samt meddelelse om lønoverførslen skal senest torsdag udleveres eller sendes til medarbejderen.
Overført løn kan ikke ændres uden medarbejderens skriftlige god- kendelse.
Specifikation skal indeholde følgende oplysninger:
− Virksomhedens CVR-nummer
− Timelønsarbejde
− Akkordarbejde/overskud
− Overarbejde
− Løn under sygdom
− Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
− Kørselsgodtgørelse
− ATP
− Pension
− Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Elektroniske lønsedler
7. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
8. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønudbetaling ved fratrædelse
9. Ved ophør på grund af afskedigelse skal lønafregningen finde sted på den normale lønudbetalingsdag for den pågældende lønperiode.
Sikkerhed for løn
10. Fagligt Fælles Forbund skal i ethvert tvivlsomt tilfælde have ret til hos virksomheden at forlange sikkerhed for arbejdslønnen.
Dersom medarbejderne ikke i rette tid og på rette sted modtager deres uomtvistelige tilgodehavende, har de ingen pligt til at fortsæt- te arbejdet.
Ferielukning
11. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige de i overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.
Efter ønske kan udbetales acontobeløb.
§ 23 Smuds- og vandbygningstillæg
Vandbygningstillæg
1. For den del af vandbygningsarbejde, som udføres i eller ud over vandet (altså ikke i tørlagt grube eller hvor forholdene kan sidestil- les hermed, f.eks. udføres oven på tæt forskalling over vandet), ydes på grund af de hermed forbundne gener, derunder tab af eget værktøj, for så vidt arbejdet udføres i timeløn, et tillæg pr. time, heraf undtaget dog udlægning af mindre badehuse.
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2014 kr. 8,10
1. marts 2015 .................................................................... kr. 8,25
1. marts 2016 .................................................................... kr. 8,40
Smudstillæg
2. For tagpap, tjære- og karboliniumsarbejde, rydning af brandtomt og reparation af kulgårde og koks-, kul- og kornsiloer, tag- og indven-
digt arbejde i gasværker og lokomotivremiser eller andet i tilsvaren- de grad tilsmudsende arbejde, betales ligeledes et tillæg pr. time.
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2014 kr. 11,50
1. marts 2015 .................................................................. kr. 11,70
1. marts 2016 .................................................................. kr. 11,90
§ 24 Skurforhold
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overens- komstforhold, for tiden "Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af
16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende ar- bejdssteders" regler om velfærdsforanstaltninger (se bilag 9, side 165).
Rådgivning
2. Ved uenighed om, hvorvidt velfærdsforanstaltningerne opfylder ovennævnte gældende bekendtgørelse, har medarbejderne ret til gennem deres lokale organisation at begære et orienteringsmøde afholdt.
Frist
3. Orienteringsmødet afholdes inden for en frist af 5 arbejdsdage, efter begæring herom er modtaget, medmindre andet aftales.
Deltagelse
4. På orienteringsmødet deltager 1 repræsentant fra Dansk Byggeri og 1 repræsentant fra Fagligt Fælles Forbund.
Endvidere tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 med- arbejderrepræsentant.
Gennemgang
5. På mødet gennemgås de eksisterende velfærdsforanstaltninger, og hvor det er påkrævet, rådgives parterne på grundlag af ovennævnte regler.
Rådgivningen ikke efterlevet
6. Såfremt en af parterne efter rådgivningsperiodens udløb finder, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav her- til, skal der - såfremt sagen ønskes videreført - afholdes mæglings- møde.
Mæglingsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter begæring er fremsat til Dansk Byggeri, idet begæring dog tid- ligst kan fremsættes efter udløbet af rådgivningsperioden.
På mæglingsmødet deltager 1 repræsentant fra Dansk Byggeri samt 1 repræsentant fra Fagligt Fælles Forbund, for begges ved- kommende fortrinsvis de samme personer, der deltog i oriente- ringsmødet.
Herudover tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 med- arbejderrepræsentant.
Hvis der på mæglingsmøde eller organisationsmøde opnås enighed om, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav hertil, kan spørgsmålet om eventuel bod indbringes for Ar- bejdsretten. Herudover kan indbringelse for Arbejdsretten eventuel ske efter endt voldgiftsbehandling.
Hvis der på mæglingsmødet er uenighed om, hvorvidt velfærds- foranstaltningerne opfylder overenskomstens krav hertil, kan hver af parterne kun videreføre sagen via organisationsmøde og/eller faglig voldgift i henhold til overenskomstens almindelige bestem- melser herfor.
Erstatning
7. Er velfærdsforanstaltningerne ikke i orden 5 arbejdsdage (rådgiv- ningsperiode) efter, at orienteringsmødet blev afholdt, kan medar- bejderne kræve en erstatning.
Udbetaling
8. Erstatningens størrelse er på kr. 41,00 pr. medarbejder pr. dag fra det tidspunkt, forholdene skriftligt er påtalt, og indtil forholdene er bragt i orden.
Mangler
9. Der kan dog kun kræves erstatning, såfremt manglerne medfører en forringelse af betydning for brugsværdien.
§ 25 Ventetid
Materialemangel
1. Ventetid på materialer, beslag eller lignende betales med den gæl- dende minimallønssats, medmindre medarbejderen anvises andet arbejde. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette ikke, er kra- vet bortfaldet. Betalingen for ventetiden udbetales førstkommende lønudbetalingsdag.
Frist at fremskaffe materialer
2. Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lørdag-, søn- og helligdagstimer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje.
Vejrligsstop
3. Hvis arbejdet må indstilles på grund af vejrliget eller ikke kan påbe- gyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbejderne for- pligtet til at forblive på arbejdsstedet, medmindre andet aftales.
Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligsstop kontakte virk- somheden.
I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet ar- bejde, og medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre et så- dant anvist arbejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.
Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales venteti- den med den gældende minimallønssats.
Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjem- sende medarbejderne, der ikke kan beskæftiges.
§ 26 Værktøj
Brand eller tyveri
1. Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller firmabil beroende værktøj, dog max. 4.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lig- nende.
Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse.
Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dæk- ning.
Fællesværktøj
2. Benyttes fællesværktøj og el- eller luftværktøj, kan virksomheden, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af medarbejderne for det udleverede værktøj når det udleveres. Medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids ophør at anbringe dette på et af virksomheden anvist sted.
Ansvar
3. For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj kan ved- kommende medarbejdere gøres ansvarlig.
Afstand til skur
4. Afstanden mellem benyttelsesstedet og opbevaringsstedet må ad nærmeste gangbare vej højst udgøre 100 meter.
§ 27 Kørepenge – Transportgodtgørelse
Afsnit 1 – udenfor arbejdstid København og I. zone Kørepenge
1. Virksomheden betaler kørepenge fra midten af det postdistrikt, hvori medarbejderens bopæl ligger til midten af det postdistrikt, hvori arbejdspladsen ligger, i henhold til det som bilag 7, side 160 optrykte skema. De i skemaet anførte afstande er reduceret med en frizone på 6 km.
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordring under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,73 kr.
Godtgørelse beregnes kun den ene vej.
Køretid
2. Der betales ikke for køretid i skema 1.
Provinsen og 2. zone Kørepenge
3. Virksomheden betaler kørepenge og køretid for den korteste af- stand fra arbejdspladsen til medarbejderens bopæl eller til virksom- hedens værksted , idet afstanden reduceres med 10 km.
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km. pr. år, p.t. 2,10 kr.
Virksomheden betaler kørepenge pr. km. frem og tilbage.
Køretid
4. Køretid over 10 km. betales med 0,75 kr. pr. km. frem og tilbage.
Fra provinsen til København
5. Ved kørsel fra provinsen og II. Zone til København og I. zone beta- les i henhold til reglerne i stk. 3.
Fra København til provinsen
6. Ved kørsel fra København og I. zone til en arbejdsplads i provinsen og 2. zone betales kørepenge og køretid for korteste afstand mel- lem arbejdspladsen og til medarbejderens bopæl eller virksomhe- dens værksted, idet afstanden reduceres med 10 km.
Ansat på værksted
7. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicear- bejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted.
Afsnit 2 – I arbejdstiden
8. Når medarbejderen benytter eget køretøj i virksomhedens tjeneste, oppebærer medarbejderne godtgørelse pr. kørt km., der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,73 kr.
9. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Afsnit 3 – Fælles Samkørsel
10. Hvis der lokalt er truffet aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med 1,20 kr. pr. km.
Passagerne betales i henhold til stk. 4
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Færge og brobillet
11. Betaling for færge, brobillet og motorvejsafgifter betales af virksom- heden.
Vikarbureauer
12. Hvis vikarbureauet alene udlejer arbejdskraft til en rekvirentvirk- somhed, og således ikke har egen entreprisekontrakt på byggesa- gen inden for overenskomstens dækningsområde, fortolkes ‖virk- somhedens værksted‖ som værende rekvirentvirksomhedens værk- sted, og vikarbureauet afregner § 27 og § 28 i Bygningsoverens- komsten til vikarerne, med dette som udgangspunkt.
Anmærkning
Denne bestemmelse gælder ikke for virksomheder der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder de som bilag 3, side 150 optrykte regler om kør- selsgodtgørelse.
§ 28 Overnatning
Overnatning
1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | |
Kost | kr. 348,00 | |||
Logi | kr. 199,00 |
Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.
3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.
4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse
p.t. kr. 116,00.
Fortolkning af ”eller lignende”
5. Parterne er enige om, at ved begrebet ‖eller lignende‖ forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkken faciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:
− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etable- res fælles opholdsområde
− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være ad- skilt fra byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 24 kan ikke indgå i beboelsesområdet. At virk- somheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.
− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse
− At reglerne kan fagretligt behandles.
Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestem- melserne om overnatning
6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 27.
7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 27, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.
Kapitel 6 Akkord/lønsystemer
§ 29 Akkordgrundlag
Akkord
1. Såfremt en af parterne ønsker det, udføres alt nyt arbejde i akkord og betales efter de til enhver tid mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende prislister samt tilhørende bestemmelser.
Glarmesterarbejde
2. Den mellem Glarmesterlauget i Danmark og Fagligt Fælles Forbund gældende prisliste med tillæg anvendes for udførsel af glarmester- arbejde.
Alt nyt bygningsarbejde, hvor akkordprisen inkl. alle tillæg oversti- ger 400,00 kr., udføres i akkord og betales efter prislisten.
Undtaget fra prislisten er inventararbejde (forretningslokaler, banker o.lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.
I sådanne forhold samt i alle øvrige forhold er overenskomsten mel- lem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Gulvlæggerarbejde
3. Den mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende priskurant med tilhørende bestemmelser for udførelse af gulvlæg- gerarbejde anvendes.
Undtaget fra priskuranten er gulvlæggerarbejde som er omfattet af prislisten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
I alle øvrige forhold er overenskomsten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund gældende.
§ 30 Indgåelse af akkord
Tildeling
1. Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker det-
te. På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegninger og beskrivelser.
En eventuel uenighed om en tildeling, kan fagretlig behandles, men påvirker ikke parternes ret til at arbejde på akkord.
Opmålte akkordregnskaber
2. Det er parternes ret løbende under arbejdets gang, eller ved arbej- dets afslutning at lade den samlede mængde af arbejde opmåle ef- ter gældende prislister.
Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positi- onsnumre, mængde og pris.
Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleveringsdato.
Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.
Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på orga- nisationernes prislister, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v.
3. Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisa- tionernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til modpar- ten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført. Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført ikke har fremsat for- slag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i akkord efter indholdet i stk. 3. Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.
Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ik- ke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.
Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftligt, og underskrevet af begge parter.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Hvis der mellem virksomheden og medarbejderne opstår uenighed, når parterne har udvekslet akkordforslag, som bygger på standard- priser eller slumpakkorder m.v. skal der ved mægling mellem par- terne fremlægges et regnskab baseret på prislisterne, udarbejdet af medarbejdersiden og virksomhedens beregningsgrundlag. Som lægges til grund for løsning af striden.
Akkordering
4. Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås akkorderingsaftale.
Forslag herom fremsættes skriftligt til modparten, under arbejdets gang, der i løbet af 5 arbejdsdage skal svare skriftligt på forslaget, hvorefter forslag og svar forhandles mellem parterne. Parterne er pligtige til at kvittere for modtagelsen. Svares der ikke inden for de nævnte 5 arbejdsdage, betragtes forslaget som godkendt. Modta- gelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.
Hvis der mellem parterne er udvekslet akkorderingssedler, eller kri- tik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Lokalaftaler
5. Ved akkordarbejde kan der, for arbejde der helt eller delvist ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås en lokalaftale mellem virksomheden og medarbejderne.
En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og under- skrevet af begge parter.
Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen med et varsel på 3 måneder.
Skriftlige meddelelser
6. Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er givet skriftligt til tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsen- tant, betragtes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets
kundskab. Tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant er forpligtet til at give beskeden videre til arbejdsholdet.
Reparationsarbejder
7. Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og medarbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at af- bryde akkorden for at udføre reparationsarbejde.
Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Lønsystemer
8. Produktivitetsfremmende lønsystemer kan gennemføres, når virk- somheden og medarbejderne er enige herom, og dette er godkendt af organisationerne.
Prislistetillæg til Xxxxxx og Snedkerprislisten
9. Prislistetillæg udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:
1. marts 2014 tillægges 1,3%
1. marts 2015 tillægges 1,4%
1. marts 2016 tillægges 1,9%
Zonetillæg
10. Zonetillæg er gældende i København, 1. og 2. zone. Zonetillægget udgør 3%.
Der betales zonetillæg til:
Afsnit 1, 2, 5, 7, 8 og 10.
Der betales ikke zonetillæg til:
Afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6.
Når der benyttes punkter i afsnit 10, til arbejde efter afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6, tilkommer disse punkter ikke zonetillæg.
Andre forudsætninger end prislistens
11. Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end be- skrevet i prislisternes generelle bestemmelser og særlige bestem- melser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fra- dragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forhol- dene på arbejdspladsen.
En forudsætning for at der skal ydes fradrag, er at der stilles hjæl- pemidler til rådighed, som er anderledes end de hjælpemidler der stilles til rådighed på en byggeplads.
Ikke præstationsafhængig løn
12. Der kan mellem en virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.
§ 31 Akkordforhold
Bindende aftaler
1. En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bindende.
Afskedigelse af medarbejder i akkord
2. En virksomhed kan ikke uden påviselig grund afskedige medarbej- derne, før arbejdet er fuldført. Sker dette, skal medarbejderne have akkordbeløbet fuldt udbetalt.
Bortgang i akkord
3. Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere delta- ger, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord
4. For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af tilbageværende medarbejder i akkorden, og som ikke er kritiseret efter § 35 stk. 1, 2 og 3, har virksomheden ret til at kritisere efter bestemmelsen i § 35 stk. 4.
Akkord i underskud
5. Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomheden har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbejdernes indtjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.
Akkordens afslutning
6. Såfremt ikke andet aftales, ophører ansættelsesforholdet, uden op- sigelsesvarsel, når akkorden er afsluttet.
Op- og nedmanding af akkord
7. Virksomheden eller dennes repræsentant kan, når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, forøge eller reducere antallet af øvrige i akkorden beskæftigede medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selv- stændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis han mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkorden.
Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet fagretlig behandles ved mæglingsmøde afholdt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæring.
§ 32 Akkordudbetaling og -forskud
Akkordudbetaling
1. Under forudsætning af at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord til pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 130,50
1. marts 2015 ................................................................ kr. 132,00
1. marts 2016 ................................................................ kr. 133,50
Forskud
2. Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85% af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.
Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejds- dage før lønningsdagen.
Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.
§ 33 Opgørelse af akkorder
Akkordopgørelse
1. Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte acon- tobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indle- vering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Akkordopgørelser skal være virksomheden i hænde senest 15 ar- bejdsdage, efter akkorden er afsluttet. Overholdes indleveringsfri- sten ikke, er krav om akkordafregning for sent fremsendt.
Billedprislisten
2. Når modtageren af et regnskab helt eller delvist baseret på bereg- ningsprogrammet Billedprislisten, anmoder afsenderen om at få det tilsendt elektronisk, skal modtageren ved en evt. kritik af regnskabet returnere den elektronisk til afsenderen.
Såfremt modtageren anmoder om den elektroniske fil, skal denne afleveres til modtageren senest én arbejdsdag efter anmodningen. Hvis denne tidsfrist overskrides forlænges fristen i stk. 3 tilsvarende.
Kritik af regnskaber / Akkordopgørelser
3. Kritik af indleveret akkordregnskab / akkordopgørelser, skal være afleveret senest 10 arbejdsdage efter akkordregnskabets / akkord- opgørelsens modtagelse.
Kritikken skal være skriftlig og indeholde en specifikation over de posteringer, der kritiseres, og skal udvise det beløb, der er til udbe- taling. Kritikken rettes til akkordholderen, der har underskrevet ak- kordregnskabet / akkordopgørelsen.
Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber / akkordop- gørelser udarbejdet af virksomheden.
Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed
4. Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted førstkommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvori kritikfristen udløber.
Akkordoverskud hvorom der er uenighed
5. Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabets / akkordopgørel- sens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter § 69 Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkord- regnskabet / akkordopgørelsen blev afleveret.
Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet / akkordopgørelsen betalbart efter virksomhedens kritik.
§ 34 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering
1. Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorderings- seddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, af- sendt indenfor de ovennævnte frister.
Poststemplets dato er gældende.
Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.
Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende
2. Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til af- senderen.
Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne fremsendes efter stk. 1 for at kritikfristerne er gældende.
§ 35 Kritik af arbejdet i akkord
1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.
2. Såfremt medarbejderen under igangværende akkord skriftligt afle- verer hele eller dele af den tildelte akkord til virksomheden, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage herefter kritisere arbejdet.
3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslut- ning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslutning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte arbejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordarbejdet ophø- rer derved når ansættelsesforholdet er ophørt.
4. Hvis ikke akkordarbejdet er kritiseret af virksomheden efter stk. 1, 2 eller 3, skal virksomheden senest 10 arbejdsdage efter aflevering af ugesedlerne hvori de sidste akkordtimer indgår, aflevere kritik af ar- bejdet.
5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentanten.
§ 36 Elevers deltagelse i akkord
Akkordopgørelse
1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Elevers deltagelse
2. Når elever deltager i medarbejdernes akkord fradrages, i medarbej- dernes akkordopgørelse, elevens timeløn samt følgende beløb pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2014
1. lønperiode | kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 63,20 |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 79,95 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 95,20 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 119,65 |
1. marts 2015 | |||
1. lønperiode | kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 64,35 |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 81,35 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 96,80 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 121,60 |
1. marts 2016 | |||
1. lønperiode | kr. 2,00, i alt pr. time | kr. | 65,55 |
2. lønperiode | kr. 6,00, i alt pr. time | kr. | 82,75 |
3. lønperiode | kr. 11,00, i alt pr. time | kr. | 98,45 |
4. lønperiode | kr. 18,00, i alt pr. time | kr. | 123,55 |
Voksenelevers deltagelse
3. Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan udgøre fagets minimalløn.
Akkord
4. Elever har ikke en selvstændig akkordret.
§ 37 Nye materialer
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner el- ler arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udval- gets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.
Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventu- elt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.
Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
Kapitel 7 Pensionsordninger
§ 38 Pension og sundhedsordning
Pensionsaftale
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år, og som i 6 måneder har ar- bejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Medarbejdere omfattet af tiltrædelsesoverenskomster m.v. tilsluttes pensionsordningen.
Pensionsbidragsberegning
2. Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst. Det betyder, at eksempelvis akkordoverskud, virksomhedsbetalt syge- løn/sygedagpenge, skurpenge, andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge) søgne- og helligdagsbetaling samt ferie- penge skal medregnes i den pensionsgivende løn.
Skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæter) samt godtgørelse for G-dage, sygedagpenge, barselsdagpenge og øvri- ge dagpenge, der udbetales fra kommunen, indgår ikke i beregning af pensionsbidraget.
Pensionsbidragets størrelse
3. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.
Indbetaling af pensionsbidrag
4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejder- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.
5. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 1.680,00
pr. time ...................................................................... kr. 10,50
Pr. 1. juli 2014 udgør bidraget pr. måned .................. kr 2.040,00
pr. time ....................................................................... kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Sundhedsordning
7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
8. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne
- frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsord- ning.
§ 39 ATP
I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:
For ugelønnede:
Virksomheden pr. uge kr. 47,40
Medarbejder pr. uge ................................................. kr. 23,70
For månedslønnede:
Virksomheden pr. mdr. .............................................. kr. 180,00
Medarbejder pr. mdr. ................................................ kr. 90,00
Kapitel 8
Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
§ 40 Løn under sygdom og tilskadekomst
Periode og betaling
1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Betaling til løn under sygdom og tilskadekomst udgør fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 136,00
1. marts 2015 ................................................................. kr. 137,50
1. marts 2016 ................................................................. kr. 139,00
Beregningsgrundlaget er medarbejderens samlede indtjening (her- under akkordtillæg, bonus, genetillæg mv.) pr. arbejdstime i de sid- ste 4 uger før fraværet.
Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sy- gedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med den til enhver tid gældende sats.
Anmærkning
Virksomhedsforpligtelsen gælder ved konkurs i sygeperioden.
Anciennitet
2. Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har opar- bejdet en anciennitet i virksomheden på 3 måneder. Den pågæl- dende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 1½ år. Se dog undtagelserne i stk. 3 og 4.
I relation til sygeløn har elever optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.
Tilskadekomst
3. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbej- dets udførelse. Det er en forudsætning, at medarbejderen er dag- pengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Graviditetsundersøgelse
4. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser.
Hvis graviditetsundersøgelse ikke kan finde sted, uden for den gra- vide medarbejders normale arbejdstid, skal der udbetales sygeløn med den i overenskomsten fastsatte takst for det antal timer med- arbejderen er fraværende.
Manglende anciennitet
5. For medarbejdere der ikke opfylder anciennitetskravet i stk. 2, udbe- tales dagpenge i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. Det er en forudsætning, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Første sygedag
6. Såfremt en medarbejder må forlade virksomheden på grund af til- skadekomst eller sygdom, betaler virksomheden for de resterende timer inden for den normale arbejdstid den pågældende dag, sam- me betaling pr. time som ovenfor anført.
§ 56-aftaler
7. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdom, der er omfattet af en mellem virksomheden og medarbejder indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (§ 56).
Begrænsninger
8. Ovennævnte bestemmelser kan ikke lægges til grund ved en even- tuel retsforfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indgår.
Ferie-, SH- og feriefridagsbetaling
9. I ovennævnte periode (maks. 4 uger/8 uger) betales ferie-, søgne- helligdags- og feriefridagsbetaling samt pension.
§ 41 Barns 1. sygedag
Hjemmeværende barn/børn
1. Til medarbejdere og til medarbejdere under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medar- bejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
Friheden omfatter
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
Betalingssatsen
3. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger betaler virksomheden fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2014 kr. 136,00
1. marts 2015 ................................................................ kr. 137,50
1. marts 2016 ................................................................ kr. 139,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 42 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospi- tal sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2015 ................................................................ kr. 137,50
1. marts 2016 ................................................................ kr. 139,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
§ 43 Barsel
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødselen (gravidi- tetsorlov / barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fæd- reorlov.
Forældreorlov indtil 1. juli 2014
4 Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Hol- des orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til faderen eller moderen. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Forældreorlov efter 1. juli 2014
5. Under samme betingelser yder virksombeden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Betaling
6. Betalingen i ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den på- gældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2014 kr. 136,00
1. marts 2015 ............................................................... kr. 137,50
1. marts 2016 ................................................................ kr. 139,00
Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.
Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dag- pengesats.
7. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.
§ 44 Omsorgsdage
Beskæftigede arbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
Kapitel 9
Ferie- og søgnehelligdagsregler
§ 45 Optjening af ferie
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.
5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
§ 46 Afholdelse af ferie
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra
1. maj til 30. april (ferieåret).
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særli- ge omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af ferie, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 47 Sygdom og ferie
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage
Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding under kollektiv lukning
2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 48 Overførsel af ferie
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.
7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afvik- let i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.
§ 49 Feriegodtgørelse
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til- skadekomst i optjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2014 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. 182,85 | kr. 166,50 |
Ikke-faglærte | kr. 167,75 | kr. 163,55 |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2015 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2016 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
7. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst.
8. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56- aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da- ge.
9. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe- rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe- den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.
10. Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte be- stemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sy- geferiegodtgørelse i indtil 4 måneder.
11. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be- stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.
§ 50 Feriekortordning
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.
Elektroniske feriekort
5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.
6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønseddel som feriekort
7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
8. For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indeholde mulighed for, at den kommende virksomhed kan kvittere for feriens afholdelse.
9. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
− Ferieberettiget løn
− PensionDanmark
− AM-bidrag
− A-skat
− ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
10. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.
Attestation af feriekort
11. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner fe- riekortet, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det an-
tal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgø- relse, der svarer dertil.
12. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
Udstedelse af restferiekort
13. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.
§ 51 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af al- ders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fra- træder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fra- drag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel-
serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fød- sel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institu- tioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt ar- bejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Attestation af feriekort
9. Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 52 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:
Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar-
kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie- årets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.
Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt.
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte- ring godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er op- hørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som ved- rører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet va- righed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt overført efter overenskomstens § 48, udbetales af virksomheden efter skrift- lig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdel- se og Rekruttering godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 54.
§ 53 Særlige bestemmelser
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byg- gegruppens feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind- givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direk- tøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumente- ret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebe- løbets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor- tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af- regner herefter med sit/sine medlem(mer).
I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
§ 54 Faglig feriefond
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold, har organisationerne stiftet Bygge- gruppens feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Så- fremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afreg- ne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgif- ten til revision.
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens feriefond.
§ 55 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale
Opsparing
1. Søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til at betale søgnehel- ligdage og feriefridage udgør 7,20% af medarbejderens ferieberet- tigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,60%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,90%
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling.
Forskud indtil 1. marts 2015
3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:
til voksne medarbejdere .............................................. kr. 900,00 til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) .... kr. 550,00
Forskud efter 1. marts 2015
4. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:
til voksne medarbejder ................................................ kr 1.000,00
til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) .... kr. 600,00 Som helligdage regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet eller en del heraf, indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Senioraftale
9. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen går på folkepen- sion, kan det lokalt aftales skriftligt, at af pensionsbidraget på 12%, jf. § 38, kan op til 10% opspares på medarbejderens søgnehellig- dagskonto.
10. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra feriefridage. Antallet af feriefridage må dog ikke betyde, at søgne- helligdagskontoen går i underskud.
11. Søgnehelligdagsforskud udbetales efter bestemmelserne i stk. 3.
12. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.
13. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret.
Dødsfald
14. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
Garanti
15. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.
§ 56 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere
1. Med virkning fra optjeningsåret 2008 gælder bestemmelserne i §§ 45 til 55 ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Dan- mark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe- riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud- stationerede medarbejdere.
3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem- melserne i Fagligt Fælles Forbunds Feriekasse med de nødvendige redaktionelle tilpasninger.
4. Overenskomstparterne har aftalt de i bilag 12 nærmere retningslini- er for etablering og administration af ferie- og søgnehelligdagskas- sen.
Kapitel 10 Samarbejdet
§ 57 Tillidsmandsregler
Hvor vælges tillidsmand
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 6 medarbejdere udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant.
Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 5 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, medmindre begge par- ter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det.
En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme arbejdsplads eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere.
Valg af tillidsmand
3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle med- arbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomhe- den på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i val- get.
4. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fagligt Fælles Forbund og skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.
5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter
7. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags va- righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.
Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Xxxxxxxx
8. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ- der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med- delt virksomheden skriftligt.
En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommen- de fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
9. Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen.
Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en re- gel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
10. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillids- manden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstil- lende ved dennes repræsentant på arbejdspladsen.
Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almin- delige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mel- lem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne.
Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans ar- bejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
Afskedigelse af tillidsmand
11. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv- følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til- lidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling for- ringes.
Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (se bilag 1, side 130).
§ 58 Arbejdsmiljørepræsentanter
1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigel- sesregler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræ- sentanter.
2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.
Medarbejdere der er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen skal have påbegyndt arbejdsmiljøuddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.
2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen
3. Medarbejdere på træfagenes byggeuddannelse, der under elevtiden har erhvervet arbejdsmiljøuddannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært.
4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar- bejdsmiljøuddannelsen, vælges som sikkerhedsrepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygningen af arbejdsmiljøud- dannelsen.
Medarbejdere, der er tilmeldt 2 dages overbygning, skal have på- begyndt uddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.
5. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler virksomheden fuld løn.
§ 59 Samarbejde og samarbejdsudvalg
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansat- te kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler- tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud- valget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO (bilag 2, side 137) kan oprettes flere samarbejdsudvalg in- denfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg in- denfor koncernen.
4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles- tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.
Samarbejdsråd
5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet opretter et samar- bejdsråd.
6. Samarbejdsrådets opgaver bliver at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.
7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO.
§ 60 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2014 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 30 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2015 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 35 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2016 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 40 øre
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 11 Uddannelse
§ 61 Efteruddannelse
1. Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i ef- teruddannelse, betaler virksomheden fuld løn i kursusperioden, dog maximalt kr. 95,00 i timen, højst 37 timer om ugen.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder følgende regler:
2. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de en- kelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbej- dere efter virksomhedens og medarbejderens behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.
3. Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i ef- teruddannelse, betaler virksomheden fuld løn i kursusperioden.
4. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
5. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddan- nelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
§ 62 Uddannelsesordning
Med det formål:
− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbran- ches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige
kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.
− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg.
− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem
er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.
Ordningen finansieres efter nedenstående regler.:
Medarbejdere organiseret i forbundene under BAT-kartellet og virk- somheder organiseret i Dansk Byggeri
1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i Dansk Byggeri indbetaler organisatio- nerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overens- komsterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.
§ 63 DA/LO Udviklingsfond
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 40 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. marts 2015 hæves beløbet til 42 øre pr. ar- bejdstime.
§ 64 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter- og videreuddannelse.
Frihed til uddannelse
2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
3. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetence- vurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannel- se, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 69. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Kapitel 12 Socialt kapitel
§ 65 Socialt Kapitel
I forbindelse med forhandlingerne om fornyelsen af de mellem BAT (for- bundene) og Dansk Byggeri gældende overenskomster har parterne drøftet erhvervslivets sociale ansvar i lyset af de tilkendegivelser herom, der er fremkommet fra regeringen.
Som et principielt udgangspunkt er parterne enige om, at det overord- nende sociale ansvar ligger hos samfundet - hos Regeringen og Folke- tinget.
Samtidig ser parterne det som en realistisk og ønskværdig mulighed, at samfundets sociale tiltag udmøntes i et nært samarbejde med erhvervs- livet, fordi den enkelte borgers faktiske tilknytning til erhvervslivet utvivl- somt indeholder sociale og psykologiske elementer af stor værdi.
Det er således vor overbevisning, at det er et kendemærke for et sundt og velfungerende samfund, at alle arbejdsduelige borgere får mulighed for at påtage sig erhvervsmæssige opgaver, der indenfor de faktiske rammer svarer til deres personlige forudsætninger.
For at styrke denne målsætning er parterne enige om, at nedsætte et udvalg der - under forudsætning om enighed - i overenskomstperioden, gennem en kreativ og fordomsfri drøftelse, vil fremkomme med forslag til tiltag, der støtter alle aldersgrupper under de forudsætninger, at sådanne tiltag ikke medfører en reel fortrængning af andre personer fra erhvervs- livet, og at dettes konkurrencestyrke ikke derved svækkes.
§ 66 Løn ved nedsat arbejdsevne
Løn og arbejdstid
1. Med medarbejdere, som ikke er i besiddelse af almindelig arbejds- evne, kan indgås aftaler om løn og arbejdstid, der fraviger de reg- ler, der gælder i overenskomsten.
Godkendelse
2. Lokalafdelingen skal, efter underskrift, godkende sådanne aftaler. Der kan rejses påtale for misbrug af denne bestemmelse efter reg- lerne om faglig strid.
Ansættelsesbevis
3. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 5, side 155.
Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan behandles fagrets- ligt efter samme regler som gældende for øvrige ansættelsesbevi- ser.
§ 67 Det Rummelige arbejdsmarked
Formålet med bestemmelsen er at sætte fokus på arbejdspladsernes rummelighed og med henblik på:
− At fastholde virksomhedernes udsatte medarbejdere
− At nedbringe virksomhedernes sygefravær
− At gøre virksomheden og de ansatte åbne overfor ansættelse på særlige vilkår
− At gøre virksomhederne og de ansatte åbne overfor, at samfun- dets udsatte, kan ansættes i virksomhederne
Principper
1. Ved ansættelse på særlige vilkår, må personer ansat på disse vilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end øvrige ansatte, udelukkende fordi de arbejder på særlige vilkår, medmindre for- skelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
Medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller ansat på særlige vilkår
2. For medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt, har nedsat ar- bejdsevne eller for personer som søges ansat på særlige vilkår, skal vilkårene for ansættelsen aftales lokalt. (Herunder arbejdstid og af- lønning indenfor virksomhedens lønniveau).
3. Hvis man på virksomheden ønsker at indgå aftaler, der fraviger overenskomstens bestemmelser, kræver dette organisationernes godkendelse.
Kapitel 13 Opsigelser
§ 68 Opsigelsesregler
Varslers længde ved timelønsarbejde
1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:
Virksomhed Medarbejdere Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag
Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage
Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage
Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage
Ret til fratrædelse
2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er beskæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning jf. § 31, stk. 6.
Skriftlig opsigelse
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftligt, og mod- tageren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.
Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest afsendt inden for ovennævnte frister. Poststemplets dato er gældende.
Anciennitet
4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden for en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede anciennitet.
Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum indtil opsigelsesvarslets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.
5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, militærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel jf. lov om barselsorlov m.v.
Afskedigelse under tilskadekomst
6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
7. Medarbejdere, som afskediges efter 1. maj 2014 med overenskom- sternes opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskærin- ger, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende for- hold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold.
Bortfald af opsigelsesvarsel
8. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller van- skeliggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lock- out, eller ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksom- heden.
Kapitel 14 Fagretlige regler
§ 69 Faglig strid
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overens- komsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejdspladsen.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Lokal mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæg- lingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet be- rammes efter aftale organisationerne imellem.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.
7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.
Organisationsmøde
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver or- ganisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisati- on.
14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resulta- tet af organisationsmødet er bindende for parterne.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.
22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridi- ske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over- enskomstspørgsmål.
26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkal- des begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
28. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sagsak- ter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op- manden.
29. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklage- de organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.
30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.
32. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
33. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på en arbejdsplads, hvor vedkommende har per- sonlig interesse.
Konflikt
34. Nærværende regler indskrænker ikke de henhørende organisatio- ners eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
Tidsfrister
35. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.
36. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.
§ 70 Fagretslig behandling i bortvisningssager
1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.
2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.
4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.
5. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
§ 71 Udbetaling efter fagretlig behandling
Forfaldne beløb efter fagretlig behandling, udbetales førstkommen- de lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.
§ 72 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold
Indledende bestemmelser
1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.
2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi-
ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.
3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.
4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele- vante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.
5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.
Misforhold ved lønfastsættelsen
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
6. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ‖bevægeligt‖ lønsystem.
7. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen samt påvirkes af, at der ik- ke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
8. Organisationerne har påtaleret i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
9. Parterne er enige om, at en betingelse for at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen.
10. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sta- tuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsæt-
ning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Uoverensstemmelser
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
11. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.
12. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og eventuelt et niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagens afsluttes.
13. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold, og i det omfang det aftales et evt. niveau over misforholdet.
14. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.
15. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelsen kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Organisationsmøde
16. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til for- bundet.
17. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.
18. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
19. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens- komst.
Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.
20. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.
21. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
22. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
23. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.
24. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.
25. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbeta- lingskrav.
26. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.
Omgåelse (entrepriseforhold)
Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017
27. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser.
28. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskom- stens bestemmelser, er en helhedsvurdering.