Forsikringsbetingelser
Forsikringsbetingelser
Lånesikring Liv
Disse forsikringsbetingelser gælder fra 03.11.2021
EKSD.V.GI.L03 / 211103 v.1.0
1 (5)
Indholdsfortegnelse
1. Forsikringens formål 3
2. Forsikringsgiver, forsikringsformidler og forsikringstager3 3. Kan jeg blive omfattet af forsikringen? 3
4. Hvad dækker forsikringen? 3
5. Betaling og skatteforhold 3
6. Forsikringens varighed 4
7. Hvordan anmeldes en skade? 4
8. Hvordan klager jeg? 4
9. Lovgivning og ansvar 5
10. Ordforklaring & definitioner 5
Vi ved godt, at forsikringssprog er svært at forstå
….og at det er om at holde tungen lige i munden, når man læser forsikringsbetingelser som disse. Vi har prøvet at hjælpe det på vej ved at holde fagsproget på et minimum. Desværre kan vi ikke komme uden om alt, men vi har gjort vores bedste for at gøre det simpelt. Vi har også markeret ord i teksten med grøn, så du ved, at du kan slå ordet op på sidste side. Hvis du stadig er i tvivl herefter, må du endelig kontakte os.
Nedenfor kan du se, hvordan du kan komme i kontakt med os i BNP Paribas Cardif.
For generelle spørgsmål til forsikringen:
Telefon: x00 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
For anmeldelse af skade samt spørgsmål til igangværende skade:
Telefon: x00 00 00 00 00 (Mandag til fredag kl. 9–16) E-mail: xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
For at opsige forsikringen:
E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxx.xx
For at klage:
EKSD.V.GI.L03 / 211103 v.1.0
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
2 (5)
1. Forsikringens formål
Livsforsikring tilbydes til dig, der har et lån hos Ekspres Bank. Denne forsikring kan hjælpe din familie økonomisk i en ellers svær tid. Du er dækket af forsikringen i tilfælde af dødsfald.
2. Forsikringsgiver, forsikringsformidler og forsikringstager
Forsikringsgiver
BNP Paribas Cardif Livförsäkring AB
Box 24110, SE-400 20 Göteborg, Sverige
Xxx.xx. 516406-0559
Repræsenteret i Danmark ved:
BNP Paribas Cardif Livsforsikring
Filial af BNP Paribas Cardif Livförsäkring AB, Sverige, Lyskær 1, 0.xx, DK-2730 Herlev
CVR-nr. 31152445
Selskabet kaldes BNP Paribas Cardif i disse forsikringsbetingelser.
Forsikringsformidler og forsikringstager
Ekspres Bank A/S,
Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, Xxxxxxx,
tlf. 00 00 00 00.
CVR-nr. 16917931,
Selskabet kaldes Ekspres Bank i disse forsikringsbetingelser.
2.1 Forsikringsaftalen
BNP Paribas Cardif og Ekspres Bank har indgået en forsikringsaftale.
I henhold til denne aftale kan personer, som har et lån hos Ekspres Bank, blive tilbudt forsikringsdækning i henhold til aftalen. Forsikringsaftalen danner således grundlag for denne forsikring, hvor Ekspres Bank er forsikringstager og du er den forsikrede.
Forsikringen formidles af Ekspres Bank på vegne af BNP Paribas Cardif. Forsikringen administreres af Ekspres Bank.
Din aftale udgøres af nærværende forsikringsbetingelser sammen med forsikringsbeviset.
3. Kan jeg blive omfattet af forsikringen?
Du skal opfylde følgende betingelser for at kunne blive omfattet af forsikringen:
▪ Du har et lån hos Ekspres Bank
▪ Du er fyldt 18 år, men endnu ikke 64 år
EKSD.V.GI.L03 / 211103 v.1.0
▪ Du har et dansk CPR-nummer og fast bopæl i Danmark (eksklusiv Grønland og Færøerne)
▪ Du er fuldt erhvervsdygtig og ikke i fleksjob eller lignende job med offentligt tilskud. Ved fuldt erhvervsdygtig forstås, at du kan udføre dit arbejde uden begrænsninger. Du har ikke et særligt tilpasset arbejde eller arbejde med løntilskud på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Du har hverken ret til eller modtager erstatning på grund af sygdom eller ulykke.
3 (5)
Hvis I er to personer som har indgået en låneaftale kan I hver især anmode om at blive omfattet af forsikringen.
4. Hvad dækker forsikringen?
4.1 Sanktioner og embargoer
BNP Paribas Cardif tilbyder ikke forsikringer eller udbetaler for skader, som er i strid med sanktioner eller embargoer som er besluttet af FN,
Den Europæiske Union eller anden lokal myndighed. Dette gælder også for sanktioner og embargoer som er vedtaget af USA, så længe disse ikke er
i strid med europæiske eller lokale lovbestemmelser.
4.2 Dødsfaldsdækning
Forsikringen giver erstatning, hvis du afgår ved døden, når forsikringen er gældende. Erstatningen udgør den til en hver tid udestående lånesaldo på dagen hvor dødsfaldet indtræffer. Erstatningen kan maksimalt udgøre
500.000 kroner, uanset hvor mange lån du har forsikret. Beløbet udbetales på en gang. Forsikringen erstatter ikke eventuelle misligholdte renter og afdrag.
Skadesdagen er den dag, hvor du afgår ved døden.
4.3.1 Hvornår er jeg dækket?
Du er dækket fra den dag, du indgår aftale om at blive dækket af forsik- ringen. Forsikringsdækningen træder dog først i kraft, når vi har sikret os, at indgåelsen af aftalen om forsikringsdækning ikke vil udsætte os eller nogen af vores koncernforbundne selskaber for nogen sanktion, forbud eller restriktion vedtaget af Forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU), Storbritannien eller USA.
4.3.2 Hvad dækkes ikke?
Vi udbetaler ikke erstatning, hvis dødsfaldet:
▪ Skyldes selvmord på et tidspunkt, hvor forsikringen ikke har været gældende uafbrudt i minimum 1 år, eller
▪ Skyldes sygdom, smitte, skade eller symptomer, som viste sig, inden du indgik aftale om at være omfattet af forsikringen (uanset om diagnosen først endeligt kunne stilles, efter du blev omfattet af forsikringen) eller følger af disse gener.
5. Betaling og skatteforhold
5.1 Hvad skal jeg betale?
5.1.1 Prisen for at blive omfattet af forsikringen fastlægges på det tids- punkt, du indgår aftale om at blive omfattet af forsikringen. Den opgøres som en fast procentsats af det beløb som udgør din udestående lånesaldo.5.1.2 Vi forbeholder os ret til at ændre forsikringsbetingelserne og prisen ved afslutningen af en forsikringsperiode. Ændringer skal meddeles dig skriftligt mindst én måned inden forsikringsperiodens afslutning.
5.2 Hvornår skal jeg betale?
Du skal betale for en måned ad gangen for hver måned, du er omfattet af forsikringen. Dette er forsikringsperioden.
Hvis du ikke rettidigt betaler for forsikringen, kan aftalen om forsikringsdækning blive opsagt i overensstemmelse med reglerne i forsikringsaftaleloven.
5.3 Hvordan betaler jeg?
Din betaling for at blive omfattet af forsikringen opkræves månedsvis bagud den første i hver måned af Ekspres Bank.
Du kan med fordel tilmelde betalingen til Betalingsservice.
6. Forsikringens varighed
6.1 Hvornår gælder forsikringsdækningen fra?
Du er omfattet af forsikringen fra den dag du indgår aftalen og har mod- taget bekræftelse på dette fra os. En forudsætning for ikrafttrædelse er, at lånet er blevet bevilget og udbetalt til dig.
6.2 Hvor længe gælder forsikringsdækningen?
Efter forsikringsdækningens ikrafttræden gælder forsikrignsdækningen forsikringsperioden ud og derefter for en måned ad gangen. .
Forsikringsperioden er ikke en kalendermåned men følger forsikringens opkrævningsperioder.
Forsikringen forlænges automatisk hver måned, med mindre den opsiges eller ophører.
Forsikringen gælder til og med:
▪ Den dag du fylder 70 år, eller
▪ Den dag lånet ophører, eller
▪ Den dag forsikringsaftale som BNP Paribas Cardif og Ekspres Bank har indgået ophører, eller
▪ Den dag vi udbetaler erstatning for dødsfald, eller
▪ Den dag hvor du opsiger forsikringen, eller
▪ Den sidste dag i opsigelsesperioden, hvis BNP Paribas Cardif eller Ekspres Bank ophæver eller opsiger forsikringen.
6.3 Har BNP Paribas Cardif ret til at ændre forsikringen?
Vi kan ændre disse forsikringsbetingelser samt prisen for at blive omfattet af forsikringen i følgende situationer:
▪ Ved øgede udefrakommende omkostninger afstedkommet af erstatningsudbetalingerne
▪ Ændringer i lovgivning, praksis eller anden regulering
▪ Produktændringer, for eksempel udvidelser af forsikringens dækning, regulering af forsikringssum m.v.
▪ Ændringer i skadesforløbet i Ekspres Bank livforsikring.
Hvis vi vil foretage væsentlige ændringer i forsikringen, der er til ugunst for dig, sker det efter forudgående skriftlig varsel efter de til enhver tid gældende regler, dog med mindst 30 dages varsel til udgangen af en forsikringsperiode. Mindre væsentlige ændringer kan indføres uden varsel.
EKSD.V.GI.L03 / 211103 v.1.0
6.4 Har BNP Paribas Cardif ret til at opsige aftalen om forsikringsdækning?
Hvis forsikringsaftalen mellem BNP Paribas Cardif og Ekspres Bank ophører, kan vi opsige aftalen om forsikringsdækning med mindst 30 dages varsel til udløbet af en forsikringsperiode.
Vi har også ret til at opsige aftalen om forsikringsdækning med mindst 30 dages varsel til udgangen af en forsikringsperiode.
Hvis du ikke rettidigt betaler for forsikringen, kan vi opsige aftalen om forsikringsdækning.
4 (5)
6.5 Kan jeg fortryde forsikringen?
Du kan fortryde den indgåede aftale.
Fortrydelsesfristen er 30 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Du har efter forsikringsaftaleloven krav på at få nærværende oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og forsikringsydelsen. Fortrydelsesfristen løber ikke, før du har modtaget disse oplysninger på skrift (f.eks. på papir, e-mail eller via e-Boks).
Hvis du f.eks. har fået underretning om aftalens indgåelse den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten, har du frist til og med den 31.
Hvordan fortryder du?
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Underretningen – f.eks. brev eller e-mail – skal du blot sende inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal være skriftlig og gives til Ekspres Bank.
Hvis du har betalt for forsikringen, tilbagebetales det opkrævede beløb.
6.6 Hvordan opsiger jeg forsikringen?
Du kan til enhver tid opsige forsikringsdækningen. Din opsigelse skal være skriftlig og sendes til Ekspres Bank.
7. Hvordan anmeldes en skade?
Ved dødsfald skal dødsboet hurtigst muligt foretage anmeldelsen til os.
Skadesanmeldelse sker ved korrekt udfyldelse af blanket, som fås ved at ringe til os på telefonnummer x00 00 00 00 00.
Skadeanmeldelsesblanketen kan også downloades på xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx.
7.1 Hvordan udbetales erstatning fra forsikringen?
Erstatningen udbetales til Ekspres Bank.
Udbetaling af erstatning kan tidligst ske, når vi har godkendt anmeldelsen og modtaget al nødvendig dokumentation.
Ved dødsfald udbetales en erstatning på maksimalt 500.000 kroner, uanset hvor mange lån du har forsikret.
7.2 Hvad skal jeg være ekstra opmærksom på?
Du kan ikke indsætte en begunstiget.
7.2.1 Dokumenter
Det fremgår af skadeanmeldelsen hvilke dokumenter, der skal indsendes. BNP Paribas Cardif kan få brug for yderligere dokumenter for at kunne vurdere retten til erstatning.
Dødsboet er selv ansvarlig for den dokumentation, der kræves for at BNP Paribas Cardif kan vurdere retten til erstatning.
8. Hvordan klager jeg?
Hvis du er utilfreds med Ekspres Banks service eller håndtering af din forsikring, kan du henvende dig til Ekspres Bank klageansvarlige:
xxx.xxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxx telefon x00 00 00 00 00.
Ved utilfredshed med en beslutning omkring en skade er det muligt at få sagen vurderet direkte hos skadeafdelingen eller skriftligt anmode om, at beslutningen revurderes i vores skadenævn.
BNP Paribas Cardifs skadenævn Lyskær 1, 0.xx., DK-2730 Herlev xxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Hvis du er utilfreds med vores service eller håndtering af din forsikring kan du sende en klage til vores klagenævn, som er BNP Paribas Cardifs klageansvarlige enhed. Du kan klage via brev, mail eller telefon.
BNP Paribas Cardifs klagenævn Lyskær 1, 0.xx., DK-2730 Herlev xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Telefon: x00 00 00 00 00
Ved utilfredshed efter vores endelige beslutning, kan du forelægge sagen for Ankenævnet for Forsikring i Danmark eller rejse sag ved de almindelige danske domstole.
Ankenævnet for Forsikring
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, Xxxxxxxx 000, XX-0000 Xxxxxxxxx X Telefon: x00 00 00 00 00
Du finder klageskemaet her: xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
9. Lovgivning og ansvar
9.1 Hvordan behandles mine persondata?
For information om hvordan vi behandler personoplysninger, se venligst xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx.
9.2 Værneting og lovvalg
Eventuelle tvister vedrørende forsikringen, herunder disse forsikrings- betingelser, skal afgøres efter dansk ret og ved de danske domstole efter retsplejelovens regler om værneting.
9.3 Hvad er BNP Paribas Cardif ikke ansvarlige for?
9.3.1 Hvilke skader er ikke dækket
Vi dækker ikke skader, der
▪ Direkte eller indirekte hænger sammen med en atomkernereaktion, atomeksplosion eller radioaktiv ståling
▪ Sker i forbindelse med militærtjeneste, krig, borgerkrig, oprør, opstand, terrorisme eller lignende forhold
▪ Direkte eller indirekte skyldes spredning af biologiske, kemiske eller atomare stoffer, atomaffald eller andre stoffer med skadelig stråling i forbindelse med eller som følge af en terrorhandling
▪ Helt eller delvist skyldes deltagelse i krig eller politiske uroligheder uden for Danmark
▪ Sker inden for 1 år efter din deltagelse i krig eller politiske uroligheder uden for Danmark, og som kan anses for at være en direkte eller indirekte følge af sådan deltagelse.
EKSD.V.GI.L03 / 211103 v.1.0
9.3.2 Forsinkelser ved udbetaling
Vi er ikke ansvarlige for tab, der kan opstå, hvis en erstatningsudbetaling forsinkes på grund af:
▪ krig
▪ politiske uroligheder
▪ lovpåbud
▪ myndighedsforanstaltninger
▪ konflikter på arbejdsmarkedet. Dette gælder også, selvom vi selv har iværksat eller er mål for strejke og lockout.
9.3.3 Urigtige eller ufuldstændige oplysninger
Vi dækker ikke skader, der er sket, hvis der svigagtigt er afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, der har betydning for forsikrings- dækningen.
Hvis der forsætligt eller uagtsomt er afgivet urigtige oplysninger i forbin- delse med, at indgåelse af aftale om at blive omfattet af forsikringen, eller i forbindelse med en anmeldelse under forsikringen, kan det medføre, at vi kræver, at forsikringen ophæves eller ændres, samt at vi fritages for ansvar for indtrufne skader.
Hvis vi har udbetalt erstatning på grund af en urigtig oplysning, kan vi kræve det udbetalte beløb tilbage
9.4 Information fra BNP Paribas Cardif
I forbindelse med indgåelse af denne forsikringsaftale har vi aftalt, at vi sender dine breve m.v. til din e-Boks i det omfang, det er muligt.
Det betyder, at du som udgangspunkt ikke modtager breve fra os på papir, og vi bestræber os på at sende de fleste breve i din e-Boks.
Der kan i perioder også forekomme information eller kommunikation via post, emails, telefon og sms.
Du har selv ansvaret for, at dine breve i e-Boks bliver åbnet og kontrolleret på samme måde, som hvis du havde modtaget dem på papir.
Vi udveksler dit CPR-nr. eller CVR-nr. med e-Boks med henblik på korrekt identifikation af dig i forbindelse med anvendelsen af e-Boks.
9.5 Forældelse
Forældelsesreglerne iht. den til enhver tid gældende forsikringsaftalelov finder anvendelse på denne forsikringsaftale.
10. Ordforklaring & definitioner
Du, din, dig: Dig, som har købt Ekspres Banks Livsforsikring, og som er dækket af denne forsikring. Du står anført som forsikrede på forsikrings- beviset.
Forsikrede: Dig der er dækket af forsikringen. Du står anført som ’Forsikrede’ på forsikringspolicen.
Forsikringstager: Den part som tager forsikringen og som forsikringsgiver har indgået en forsikringsaftale med Forsikringstager er Ekspres Bank A/S, CVR-nr. 16917931, Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, Xxxxxxx, xxx. 70 30
00 06.
Forsikringsperiode:. Efter forsikringsdækningens ikrafttræden gælder forsikringsdækningen forsikringsperioden ud og derefter for en måned ad gangen indtil, at forsikringsdækingen ophører. Forsikringsperioden følger forsikringens opkrævningsperioder.
Fuldt erhvervsdygtig: Du kan udføre dit arbejde uden begrænsninger. Du har ikke et særligt tilpasset arbejde eller arbejde med løntilskud på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Du har hverken ret til eller modtager erstatning på grund af sygdom eller ulykke.
Skade: En dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, der er omfattet af disse forsikringsbetingelser.
Skadesdato: Den dag, hvor du dør.
Vi, vores: BNP Paribas Cardif, herunder:
– BNP Paribas Cardif Livförsäkring AB
– BNP Paribas Cardif Livsforsikring, filial af BNP Paribas Cardif Livförsäkring AB, Sverige
5 (5)