AFTALE OM OPSTILLING AF CONTAINERE
AFTALE OM OPSTILLING AF CONTAINERE
Mellem
Ejerforeningen Roskilde Værkstedsby CVR 52758157
(Herefter ”Foreningen”) og
[Navn]
(Herefter ”Bruger”)
Vedrørende opstilling af container på ejendommen [Adresse] (herefter ”Ejendommen”) indgået i medfør af Foreningens Husreglement pkt. 13 på nedenstående vilkår.
1. Containeren
Containerens type skal følge Husreglementets pkt. 13 samt Foreningens anvisninger i øvrigt. Leverandør og renovationsselskab anvises i øvrigt af Foreningen.
2. Placering
Containeren skal i øvrigt placeres efter nærmere aftale med Foreningen, og der udarbejdes en tegning med angivelse af placeringen, der vedlægges som bilag 1.
Det er Brugerens ansvar at sikre, at den aftalte placering overholder lovgivningen, herunder bygningsreglement, brandregler mv.
3. Udgifter
Brugeren bærer alle udgifter forbundet med denne aftale. Brugeren tilmelder sig således hos renovationsselskabet og betaler direkte til dette for leje af containere, tømning mv.
Eventuelle krav fra renovationsselskabet bæres af Brugeren og er Foreningen uvedkommende.
4. Affald
Husreglementets regler om håndtering af affald skal fortsat være gældende.
5. Aftalens varighed
Aftalen løber indtil den opsiges af en af parterne med 6 måneders varsel til udgangen af en måned.
Aftalen er indgået med Xxxxxxxx personligt og omkring den virksomhedsdrift, som Brugeren driver på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvilket betyder, at i tilfælde, hvor Brugeren fraflytter Ejendommen, da ophører aftalen uden videre. Tilsvarende gælder, hvis Brugeren foretager væsentlige ændringer i forhold til sin virksomhedsdrift, herunder salg af sin virksomhed.
Foreningen kan ophæve aftalen uden yderligere varsel, såfremt Brugeren væsentligt har misligholdt aftalen, og Xxxxxxxx ikke har bragt misligholdelsen til ophør indenfor 7 dage efter, at Xxxxxxxx har modtaget skriftligt påkrav herom fra Foreningen. Som væsentlig misligholdelse anses overtrædelse af denne aftales bestemmelser og Husreglementets bestemmelser om affald og containere. Som væsentlig misligholdelse anses endvidere Xxxxxxxxx manglende opfyldelse af henstillinger fra Foreningen om containerens brug, herunder eksempelvis manglende aflåsning, placering af affald ved siden af containeren, manglende overholdelse af den aftalte placering mv., når sådanne henstillinger er givet flere gange.
Xxxxxxxx er forpligtet til straks at opsige aftaler med tredjemand, herunder renovationsfirmaer, såfremt denne aftale ophører. Enhver udgift forbundet hermed betales af Brugeren og er Foreningen uvedkommende.
Roskilde, den
For Foreningen: Som Bruger
Hvis Bruger ikke er ejer af en ejerlejlighed i Foreningen tiltrædes denne aftale af ejeren af Ejendommen, idet ejeren subsidiært hæfter for Brugerens opfyldelse af vilkårene i Husreglementets pkt. 13 om containere og nærværende aftale.
Som Ejer:
Side 2