Forhåndsaftale
Forhåndsaftale
mellem
Region Midtjylland og Dansk Psykolog Forening om ydelse af tillæg til psykologer
I overensstemmelse med aftalen på mæglingsmødet i Danske Regioner den 20. december 2010 mellem Dansk Psykolog Forening, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Region Midtjylland har parterne aftalt følgende i forhold til den lokale løndannelse for psykologer i Region Midtjyl- land:
1. KVALIFIKATIONSLØN
1.1 Autorisation
Til psykologer, der opnår autorisation, ydes der et tillæg på kr. 34.900 i årligt grundbeløb (31.3.2000-niveau). (31.3.2018-niveau: kr. 46.909).
Tillægget ydes fra den 1. i måneden efter at der fremlægges dokumentation for opnået autorisation.
1.2 Hospitalstillæg
I henhold til AC-overenskomstens protokollat pkt. 8 ydes der et tillæg på kr. 8.800 i årligt grundbeløb (31.3.00-niveau) (31.3.2018-niveau: kr. 11.828) til psykologer, der er ansat ved kliniske hospitalsafdelinger, og som i mindst 3 år har været beskæftiget med klinisk psykologarbejde.
Ved ydelse af autorisationstillæg anses hospitalstillægget for indeholdt heri. Evt. tidligere ydet hospitalstillæg bortfalder derfor samtidig med opnåelse af autorisationstillæg.
Ved ydelse af funktions- og/eller kvalifikationstillæg - forud for evt. ydelse af autorisationstil- læg – skal det aftales konkret, hvorvidt hospitalstillægget samtidig skal bortfalde.
1.3 Kvalifikationstillæg i øvrigt
Der kan efter lokal aftale ydes kvalifikationstillæg for andre særlige kvalifikationer, der er relevante i forhold til varetagelsen af den pågældende stilling.
Bemærkninger:
Gennemgang af konkrete (efter-)uddannelsesforløb honoreres ikke særskilt, medmindre der er tale om kompetencer, der er direkte efterspurgte til det pågældende område.
Kortere uddannelsesforløb, kurser m.v. der er et led i den forventede, almindelige kompetenceudvikling anses for honoreret gennem basislønnen.
2. FUNKTIONSLØN
2.1 Specialisttillæg til psykologer, der er udpeget af ledelsen til ansættelse i en på forhånd oprettet specialiststilling
Regionens ledelse definerer og beskriver specialistfunktioner, der vil danne grundlag for fremtidig ansættelse af specialister.
Til psykologer, der beklæder en på forhånd oprettet/defineret specialiststilling, og som har
opnået specialistgodkendelse inden for det pågældende fagområde, ydes der et funktionstil- læg på kr. 48.500 i årligt grundbeløb (31.3.00-niveau). (31.3.2018-niveau: kr. 65.189)
Bemærkninger:
Arbejdet med at definere og beskrive specialiststillingerne i Region Midtjylland igangsættes snarest mu- ligt.
Specialisttillægget er knyttet til varetagelsen af den specifikke stilling og bortfalder, hvis stillingsindeha- veren overgår til ansættelse i en anden psykologstilling, der ikke er klassificeret/defineret som en specia- liststilling.
Specialistanerkendelsen honoreres ikke efter forhåndsaftalen, hvis den pågældende specialistuddannelse ikke er efterspurgt til den pågældende specialiststilling.
Specialistanerkendelsen kan dog på lige fod med øvrige faglige kompetencer indgå i den samlede vurde- ring i forbindelse med forhandlingen af den lokale løndannelse.
Se overgangsbestemmelserne for nuværende ansatte psykologer, jfr. pkt. .2.2.
2.2 Overgangsbestemmelser i 2011 og 2012 for psykologer, der opnår specialist- godkendelse
Til psykologer, der er ansat i Region Midtjylland den 20. december 2010, og som inden ud- gangen af december måned 2012 afslutter eller har afsluttet specialistuddannelsen, ydes som en personlig ordning et specialisttillæg på kr. 48.500 i årligt grundbeløb (31.3.00- niveau) (31.3.2018-niveau: kr. 65.189) som kvalifikationstillæg. Det er herved forudsat, at der er kontinuitet i ansættelsen i Region Midtjylland fra den 20. december 2010 og indtil specialistgodkendelsen er erhvervet.
Hvis de pågældende psykologer i forvejen oppebærer ”på vej til specialisttillæg” eller tilsva- rende tillæg, modregnes de pågældende tillæg ved opnåelse af specialisttillægget. Tilsvaren- de gælder, hvis der lokalt er ydet personlige kvalifikationstillæg m.v. hvor formålet har væ- ret at kompensere for manglende specialisttillæg m.v. med henblik på at opnå et lønniveau svarende til psykologer, der har opnået såvel autorisation som specialistgodkendelse.
Region Midtjylland og Dansk Psykolog Forening vil konkret aftale modregning efter intentio- nerne i forhåndsaftalen ved tildeling af specialisttillæg eller ved tilpasning af lønsammensæt- ningen ved den årlige lønforhandling.
Bemærkninger:
Hvis ansættelse ved Region Midtjylland ved opnåelse af specialistanerkendelsen har været afbrudt, kan specialisttillæg kun ydes efter retningslinjerne i aftalens pkt. 2.1.
Ved stillingsskift inden for Region Midtjylland bevares retten til specialisttillægget for så vidt, der er kon- tinuitet i ansættelsen.
Formålet med overgangsbestemmelsen har været i en overgangsperiode på 2 år at yde ”specialisttillæg” til de psykologer, der er under uddannelse med henblik på opnåelse af specialistgodkendelse, og som har haft en forventning om at opnå et ”specialisttillæg” på grundlag en hidtidig lokal praksis/kutyme.
Parterne er samtidig enige om, at hensigten ikke har været at yde ”specialisttillæg” oveni psykologernes nuværende løn, hvis de pågældende i forvejen oppebærer en samlet løn svarende til psykologer, der har en godkende specialistuddannelse, men hvor der lokalt en aftalt en anden lønstruktur/-profil.
2.3 Tillæg for supervision
Til psykologer, der er godkendt som supervisor, og som varetager supervisionsopgaver i et ikke ubetydeligt omfang for Region Midtjylland, ydes der et funktionstillæg på kr. 10.000 i årligt grundbeløb (31.3.2000-niveau). (31.3.2018-niveau: kr. 13.441).
Bemærkninger:
Supervisionsopgaver vil typisk være supervision af andre psykologer eller andre faggrupper, f.eks. yngre læger, som led i disses videre-/ efteruddannelse eller i øvrigt efter konkret aftale mellem parterne. Alm. kollegial supervision falder uden for aftalen.
Hvis funktionen bortfalder, bortfalder funktionstillægget samtidig.
2.4 Funktionstillæg i øvrigt
Der kan efter lokal aftale ydes funktionstillæg til psykologer for varetagelse af andre relevan- te, særlig funktioner, der ikke anses for honoreret gennem basislønnen eller tillæg efter pkt.
2.1 eller 2.3.
3. OPSIGELSE
Aftalen kan skriftligt opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til en måneds udgang.
Aftalen bortfalder dog automatisk ved udgangen af en overenskomstperiode, hvis overens- komstparterne i forbindelse med en overenskomstfornyelse centralt aftaler ændringer af basis- lønsystemet eller centralt aftaler forhøjelse af eller nye funktions- og/eller kvalifikationstillæg.
Tilsvarende gælder, hvis forudsætningerne for den lokale løndannelse ændres væsentligt i for- bindelse med en overenskomstfornyelse.
Parterne er i givet fald enige om snarest muligt herefter at optage forhandlinger om indgåelse af en ny aftale til erstatning heraf.
Overgangsbestemmelserne i pkt. 2.2, kan dog kun opsiges/ændres ved enighed mellem parter- ne.
4. IKRAFTTRÆDEN
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2011, bortset fra overgangsbestemmelsen i pkt. 2.2, der er gældende fra 20. december 2010,
Eventuelle lokalaftaler og kutymer i Region Midtjylland anses samtidig som bortfaldet.
Viborg, den 7. januar 2011
For Region Midtjylland For Dansk Psykolog Forening
Xxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxx