FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 – VURDERING AF INDKOMNE INDSIGELSER MV.

CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV

Forslag til KOMMUNEPLAN 2013 HVIDBOG 2 om:

vurdering af indkomne kommentarer, indsigelser og ændringsforslag samt aftale med Naturstyrelsen.

CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV cpi/15.10.13

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 – VURDERING AF INDKOMNE INDSIGELSER MV.

Dato	Afsender	Emne	Vurdering
12.08.13	Energistyrelsen	Henstilling om ændring af retningslinien for placering af vindmøller.	Retningslinie 9.15.5 ændres til: ”Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden, således at de ikke opstilles nærmere vejen end 4 gange 1 gange møllens totalhøjde eller i vejens sigtelinie. Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m.”
13.08.13	KAB	Boligselskabet ønsker, at der som erstatning for det hidtidige lokalcenter, beliggende centralt i bebyggelsen, udpeges et nyt lokalcenter-område ved Skovvej.	Der udlægges areal til et nyt lokalcenter ud mod Skovvej mellem varmecentralen, genbrugspladsen og regnvandsbassinet. Den nye afgrænsning indarbejdes i hovedstrukturkortet over kommunens centerstruktur. I rammebestemmelserne for enkeltområde 3.B2 Haveboligområdet Lundegården opretholdes den hidtidige formulering, dog med præcisering af beliggenheden:

			”Der kan mod Skovvej opføres eller indrettes bebyggelse til et lokalcenter med detailhandel og servicefunktioner.” Det samlede bruttoetageareal for lokalcentret fastsættes til 1.500 m2, hvilket muliggør indpasning af en tidssvarende dagligvarebutik. Boligselskabet har sammen med en butikskæde præsenteret et skitseforslag til det nye butiksbyggeri. Adgangen vil kunne etableres via et signalreguleret kryds ved Digterparken. Etableringen af den ny dagligvarebutik forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan. Boligselskabet anmoder om, at planprocessen straks sættes i gang.
19.08.13	De Samvirkende Købmænd	Brancheorganisationen anmoder om at den maximale butiksstørrelse i lokalcentre tilrettes i overensstemmelse med planlovens regler herom.	Jf. aftale med Naturstyrelsen tilbageføres hovedstrukturteksten om lokalcentre til den hidtidige formulering: ”Den maximale størrelse for dagligvarebutikker i lokalcentrene øges til 1.250 fastholdes til 1.000 m2 + 200 m2 personalerum, mens den for udvalgsvarebutikker er begrænset til 250 m2 uden mulighed for yderligere personalerum.”

25.08.13	Xxxxx Xxxxx, Skovlunde	Riv Lystoftegård ned og byg lejeboliger, der er til at betale for førtidspensionister også. Gerne 3-4 værelses med tilladelse til husdyr. Inkl. altaner. Alternativt gerne mindre rækkehuse med lille have. Vi mangler lejeboliger i Skovlunde svarende til Grantofteparken og Klakkebjerg. Lav mere landzone om til byzone i Skovlunde og byg dér.	Giver ikke anledning til ændringer. Området udlægges til boligformål. Der er ikke taget stilling til bebyggelsens omfang eller boligtype endnu. Men der synes ikke umiddelbart at være mangel på lejeboliger i bydelen. Grænsen mellem by og land er bestemt af landsplanlægningen og ligger fast.
06.09.13	Xxxx Xxxxxxxx, Ballerup M	Indsigelse mod, at trafikken til 3.B12 – nyt boligområde ved Toms evt. skal ske via Digterparken, Skovvej (dvs. via Tingvænget) eller Ballerup Byvej. Både Digterparkens stikveje og Tingvænget er alt for små (og smalle) til øget trafikbelastning fra et sådant nyt boligområde. Tingvænget er også stærkt belastet i forvejen af parkering fra den albanske klub på Xxxxxxx 0 (også direkte ulovlig parkering). Hvis planen bliver aktuelt, bør den sendes til høring i lokalområdet og en ny lokalplan udarbejdes.	Giver ikke anledning til ændringer. Området udlægges til boligformål. Der er ikke taget stilling til områdets vejbetjening, men planen omtaler flere muligheder. Udbygningen er ikke umiddelbart forestående. Der skal naturligvis udarbejdes lokalplan med detaljerede bestemmelser for områdets anvendelse og udnyttelse. Og planforslaget sendes i sædvanlig høring.
09.09.13	Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste	Henstilling om ændring af retningslinie for virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen.	Retningslinie 9.7.1 rettes til: ”Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 §§ 4 og 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplan- lægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom følsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke

			er forbundet med miljømæssige eller sikkerhedsmæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 m.”
10.09.13	Novo Nordisk	Virksomheden gør indsigelse mod anvendelse af den nordlige del af Hyldhøj-arealet til boligformål. Som led i udarbejdelse af ny masterplan ønskes bebyggelsesprocenten for ejendommen hævet fra 50 til 70.	Det omtalte areal har siden starten af 1990-erne været lokalplanlagt til erhvervsformål. Længe har arealet henligget som grunden med den største samlede erhvervsrummelighed i hele hovedstadsregionen. Kommunen har været tilbageholdende mod at tage hul på udnyttelse af grunden til mindre virksomheder Novo Nordisk er i flere omgange blevet tilbudt – og har løbende overvejet – at erhverve arealet med henblik på videre udbygning. Men heller ikke i den aktuelle situation ønsker virksomheden at erhverve yderligere areal. Kommunen har således ikke i årevis kunnet registrere en seriøs efterspørgsel på erhvervsgrunde fra de meget store virksomheder. Det vurderes i øvrigt, at kommunens arealer omkring Kildedal Station bedre vil kunne tilgodese fremtidens behov for virksomhedslokalisering. Væsentligt er det desuden, at der efter nedlæggelsen af Værløse Flyvestation er åbnet mulighed for anvendelse af Hyldhøj-grunden til andre formål.

			Udpegningen af den nordlige del af arealet til boligformål fastholdes. Der vil blive stillet krav til en kommende boligbebyggelse om etablering af støjbeskyttelse i forhold til virksomheden på nabogrunden, men det kan ikke afvises, at der også vil skulle stilles større krav til virksomheden med henblik på at kunne overholde støjkravene. En ny masterplan for Novo Nordisk afdeling i Måløv kommer snart til politisk behandling. Afhængigt af planens indhold og kommunens stillingtagen vil der blive set på, hvorvidt det er nødvendigt og muligt at hæve bebyggelsesprocenten. I lyset af den forventede tidsplan for områdets videre udbygning synes der ikke umiddelbart at være anledning til en forøgelse, hvorfor den hidtidige B% på 50 fastholdes i denne kommuneplan.
11.09.13	LIDL Danmark	Virksomheden ønsker at opføre ny butik på Måløv Hovedgade til erstatning af den hidtidige benzintank.	Anvendelsesmæssigt stemmer ønsket overens med rammebestemmelserne for Måløv Bymidte. Men på grund af de vanskelige arealforhold, herunder byggelinie- begrænsningerne langs Måløv Byvej, forudsætter projektet, at en naboejendom inddrages til brug for kundeparkering. Denne boligejendom er i forvejen omgivet af veje på tre sider.

			Grundejeren er villig til at sælge til butikskæden og grundejerforeningen er tilsyneladende positiv. En formel udvidelse af bydelens bymidte-afgrænsning forudsætter anvendelse af en særlig metode. I stedet for at udvide bymidten ved ændring af grænsen mellem centerområdet 1.C2 og boligområdet 1.B13 (Haveboligområdet Højriis), så boligejendommen inddrages i centerområdet, foreslås en tilføjelse til rammebestemmelserne for boligområdet om, at der ved Måløv Hovedgade kan udlægges areal til (kunde-)parkering. Etableringen af dagligvarebutikken og den deraf følgende ændring af vej- og stibetjeningen forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan. Butikskæden anmoder om, at planprocessen straks sættes i gang.
12.09.13	Grundejerforeningen Skovbo	Ønsker at bebyggelsesprocenten i institutionsområdet 2.D1 ved Skovbovænget reduceres fra 40 til 10.	Rundt om i kommunen er der af gode grunde udpeget områder til forskellige offentlige formål, herunder skole og institutioner som lokalsamfundet har brug for. I overensstemmelse med en landsdækkende praksis er disse områder som udgangspunkt tillagt en bebyggelsesprocent på 40. Og i tættere byområder er den som regel væsentligt højere. Der er således intet usædvanligt ved området ved Skovbovænget, og sådan har det været siden den første

			kommuneplanlægning i 1980’erne. Bebyggelsesprocenten fastholdes derfor.
13.09.13	Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx, Egebjerg	Område 2.D1, hvorpå Hareskov Lilleskole er placeret, er udlagt til institutionsområde med en bebyggelsesprocent 40%. Det er uforståeligt, at den tilladte B% er væsentlig højere end områderne langs Tranemosevej (fritidsområde med spejderhytter), som har en har en tilladt bebyggelsesprocent på 10%. 2 D1 har også højere B% end områder med beboelse med tilladt B% på 25%. Alle områderne har samme beliggenhed i forhold til Hareskoven. Område 2. D1 er naboområde til skoven og det bør således sikres, at der ikke kommer unødig belastning på område 2.F1, hvilken der er risiko for ved udnyttelse af en høj tilladt B% på 40 for område 2.D1. Område 2.D1 bruges primært til skole. Gennem de senere år har der ved Hareskov Lilleskole været en kraftigt forøget biltrafik for aflevering og afhentning af børn. Ved en fortsat udbygning af Lilleskolen vil der ske en intensivering af trafikken på Skovbovænget. Denne trafik er yderligere kendetegnet ved at mange biler vender på Skovbovænget. Da Skovbovænget udover at være hjemsted for Hareskov Lilleskole også er en skolevej for mange børn som går på Egebjergskolen og cykler til og fra skole, vil deres skolevej blive farligere, såfremt Lilleskolen udbygges yderligere. For at undgå at der sker en øget	Se vurdering af indsigelsen fra grundejerforeningen. Områder til offentlige formål kan ikke sammenlignes med områder til fritidsformål, som typisk er kendetegnet ved sin mere grønne karakter. Bebyggelsesprocenten fastholdes.

		belastning af områdets naturværdier og for at undgå en intensiveret og farligere trafik bør bebyggelsesprocenten for område 2.D1 sidestilles med fritidsområderne på Tranemosevej med en bebyggelsesprocent på 10%.
13.09.13	Vejdirektoratet	Ingen statslig indsigelse, men redaktionelle bemærkninger.	Redegørelser og kort tilrettes.
13.09.13	Naturstyrelsen	På baggrund af teknikermøde er der aftalt en række ændringer og suppleringer af planforslaget som forudsættes indarbejdet (se bilag herom). Da det ikke har været muligt at finde en fælles løsning på alle punkter, gør Styrelsen indsigelse mod forslaget efter planlovens § 29, stk. 1. Det betyder, at planen ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed, og indsigelsen er frafaldet. Vetoet omhandler tre forhold: Planforslaget udlægger areal til boligformål i område 9.F10 ved Sydbuen. Området indgår i den grønne kile, hvori der ikke kan udlægges areal til sådanne byformål. Kommuneplanforslagets afgrænsning af transportkorridoren er ikke i overensstemmelse med Fingerplan 2013. Den statslige grundvands-kortlægning for Ballerup Kommune er endnu ikke afsluttet.	Område 9.F10 er omfattet af en ældre byplanvedtægt, der udlægger området til offentlige formål med en B% på 10. Det er et byzoneareal, hvor kommunalbestyrelsen efter planloven har plankompetencen. På trods heraf er området i Fingerplanen udpeget som grøn kile. Kilerne bør principielt ikke indeholde byzonearealer, og C-BKE vurderer derfor, at der er tale om en teknisk fejl. Da kommunen ikke som udgangspunkt har haft til hensigt at øge bebyggelsesprocenten vil opførelsen af et begrænset boligbyggeri – sammenlignet med institutionsbyggeri i samme størrelsesorden – hverken medføre nogen væsentlig forskel visuelt eller i forhold til kilernes betydning som ramme om storbybefolkningens almene friluftsliv. Men for ikke unødigt at forsinke kommuneplan-vedtagelsen anbefaler C-BKE, at muligheden for

Enkelte områder i kommunen er udpeget som nitratfølsomme indvindings-områder (NFI).
Styrelsen opretholder planlægnings- principperne i den statslige udmelding (retningslinie 40 og 41). Kommunerne skal derfor fortsætte med at følge fremgangsmåden (”trinmodellen”) i udmeldingen fra oktober 2012. Hvis kommunen byudvikler eller ændrer arealanvendelse, så skal der i planforslaget redegøres i henhold til ”trinmodellen”. boligbebyggelse midlertidigt udtages af rammebestemmelserne.
Efterfølgende agter vi administrativt – og om nødvendigt politisk – at rejse sagen overfor Naturstyrelsen.
Kommunens og Naturstyrelsens afgrænsning af transportkorridoren vest for Kildedal er ikke præcist sammenfaldende. Vores detaljerede grænser er fastlagt i kommuneplan- lægningen på baggrund af den oprindelige regionplanlægning. Siden 1980’erne er den uændret indgået i alle de sidenhen af overordnede planmyndigheder, godkendte kommuneplaner. Styrelsens afgrænsning stammer fra HUR’s regionplanlægning, som er tegnet i regional skala med en dertil hørende detaileringsgrad og unøjagtighed.
Kommunen har i sommer meddelt denne uoverensstemmelse i sit høringssvar om den nye Fingerplan. Vi har ikke modtaget svar herom, men vores indsigelse er ikke imødekommet, idet man henviser til Transportkorridorudvalgets anbefalinger.
For ikke unødigt at forsinke kommuneplan-vedtagelsen anbefaler C-BKE, at vi korrigerer afgrænsningen, så den følger Fingerplanen.

Efterfølgende agter vi administrativt – og om nødvendigt politisk – også at rejse denne sag overfor Styrelsen.

Kommuneplanlægningens vandtema er præget af de forsinkelser, der er opstået som følge af den statslige vandplanlægning.

Der redegøres for de vilkår, der er gældende indtil de endelige vandplaner foreligger.

Der tilføjes en ny redegørelse om grundvandsbeskyttelse, herunder udpegningen af områder med drikkevandsinteresser (OSD og OD). Kommuneplanen ændrer anvendelsen af de tre arealer: Hyldhøj, Atlas og Toms fra erhvervs- til boligformål.

Alle arealer er omfattet af drikkevandsinteresser, men da konverteringen sker til en mindre grundvandstruende anvendelse, er vi fritaget for redegørelseskravet.

Hvilket vi derfor så redegør for!

Redegørelsen omtaler også udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Konkret det drejer sig om områder ved Bøndermosen, ved Jonstrupvej- Ballerup Byvej, ved Rådhuset- Ballerup Byvej samt i motorvejs- traceet syd for haveforeningen Hestholm.

Redegørelsen om drikkevand suppleres bl.a. med afsnit om det

			nye, tværkommunale forsyningsselskab HOFOR og om den igangværende VVM for den fremtidige, regionale vandindvinding.
15.09.13	Grønt Råd	Rådet giver 4 anbefalinger om: Fokus på bæredygtighed. Naturdimensionen i Harrestrup Ådal. Fokus på kommunens blå områder. Inddragelse af energi, CO2 og klima i større planlægnings-projekter - og de opfordrer kommunen til at fortsætte det gode arbejde. Anbefaling om relationen mellem kommuneplan og bæredygtighedsstrategi. Tvivl om formuleringer vedr. klimaplan. Støtter boligformål på Atlas-grunden og Hyldhøj. Ønsker at grænsen mellem by og land opretholdes ved ny bebyggelse på Hyldhøj, og at der generelt sættes fokus på etablering af grønne og blå korridorer til det åbne land. Anbefaler at der laves en plan for strategiske opkøb af ejendomme i landzone. Fokus på parkering for biler og cykler ved lokalcentre samt ønske om krav til arkitektur og beplantning. Rådet støtter at kommunen går aktivt ind i projekter om +Way og letbaner.	C-BKE vurderer, at Kommuneplanen i høj grad udtrykker Kommunens ambitioner om bæredygtig udvikling, bl.a. i arealanvendelse, infrastruktur og mobilitet, energi og anden forsyning. Vi kan tilføje, at også de tværkommunale og EU-projekter, vi er med i, også sikrer at disse interesser varetages i vores planlægning. Der er fortsat fokus på naturdimensionen i forbindelse med udviklingen af Harrestrup Ådal. Grønt Råds skitseforslag er således stadig en del af grundlaget for den videre udvikling af fritidslandskabet, hvor rådet fortsat vil blive inddraget. Grøn Plan for Ballerup Kommune, og den tilhørende (årlige) handleplan, regulerer indtil videre indsatserne i forhold til etablering af nye ”blå” områder. Den kommende klimatilpasningsplan vil også adressere dette. Plan- og Bæredygtighedsstrategien omhandler 7 temaer. I hovedstrukturkapitlet Bæredygtigt Ballerup vil der under afsnittet om Bæredygtighedsstrategi blive refereret mere uddybende til disse.

Anbefaler samarbejde med andre kommuner og Vestforbrænding om brug af biogas i køretøjer.
Savner afklaring om de forskellige vindmølletyper.
Anbefaler tilføjelse om krav til integration af tekniske anlæg i bygninger. Afsnittet om Klimaplan opdateres.
I forbindelse med planlægningen i det åbne land er det Kommunalbestyrelsens mål, at sikre en klar adskillelse af by og land. Dette mål efterleves også når Hyldhøj skal lokalplanlægges og senere bebygges. Etablering af relevante grønne og blå korridorer, fra både nye og gamle byområder ud i det åbne land, reguleres gennem kommunens Grønne Plan og de tilhørende handleplaner.
Selvom vi har en lang tradition for opkøb af ejendomme med henblik på byudvikling, fritidslandskaber og naturbeskyttelse, er det korrekt, at der ikke findes nogen egentlig kommunal strategi for opkøb af ejendomme i det åbne land. Dette er ikke nødvendigvis kommuneplanstof, men opfordringen sendes videre til Sekretariat for Politik og Ledelse. Men man kan tilføje, at kommunalt ejerskab vil kunne understøtte planintentionerne.
Selvom max-størrelsen af dagligvarebutikker i lokalcentre og stationer ikke kan øges som beskrevet i forslaget, rummer kommuneplanen krav til parkering såvel for biler som cykler. Krav til arkitektur og beplantning specificeres i lokalplanlægningen.
Der er i kommuneplanforslaget

redegjort for, at der ikke udpeges areal til opstilling af større vindmøller, herunder klynger eller parker.

Der kan, i begrænset omfang, efter Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering og den fornødne zonetilladelse, etableres mindre, enkeltstående møller, herunder husstandsmøller, når det kan ske uden sikkerhedsmæssige, miljømæssige eller visuelle gener for landskabet og de nære omgivelser.

Da husstandsmøller ikke kan opstilles i de grønne kiler er vores muligheder ret begrænsede. Interessen samler sig derfor mod nye, små mølletyper som nu dukker op på markedet.

Vi har ikke pt den tilstrækkelige viden om dem til at kunne formulere relevante planbestemmelser herom. Men vi kunne tilføje, at vi i planperioden har til hensigt at udarbejde et kommuneplantillæg som grundlag for en tema-lokalplan om i hvilke områder af kommunen og på hvilke vilkår, man vil kunne opsætte mini- og mikromøller.

Af kommuneplanens generelle rammebestemmelser fremgår det, at tekniske anlæg, af hensyn til bybilledet, så vidt muligt skal integreres i den pågældende bebyggelse.

På dette grundlag kan der stilles krav til integration af tekniske anlæg i bebyggelser såvel gennem

			lokalplanlægningen som i byggesagsbehandlingen.
15.09.13	Måløv Bylaug v/Xxxx Xxxxxx	I Måløv Bylaug har vi erfaret, at arealet Hyldhøj flyttes fra erhverv til boligområde. Området på begge sider af Bringevej et enestående istidslandskab. Vi kunne godt tænke os dette bevaret for fremtiden. Når udstykningen af Hyldhøj sker, vil der være en herlighedsværdi med udsigt over et vådområde og et kommende fritidsareal, som måske bliver skabt omkring den Polske hangar og den gamle flyvestation i Furesø Kommune. Vi vedlægger kort over området, som strækker sig fra havekolonien Højengen mod øst langs Engagerrenden (læs: Jonstrup Å, red.) til den eksisternde Måløv Naturpark ved rensningsanlægget. Udvidelse af Måløv Naturpark Her er et kort over området	Foreløbig forventes der ikke at ske ændringer i det omtalte område, der er omfattet af rammebestemmelserne for 1.F5 ved Værebro Å og 7.F4 omkring Knardrupvej. Begge er udlagt til landskabsområder med dyrkningsinteresser. I bydelsbeskrivelsen for Kildedal står: ”Et større område omkring Jungshøjvej og Bringevej er udlagt som landskabsområde med dyrknings-interesser. Det er blandt kommunens største samlede landbrugsarealer. De grønne strøg, ikke mindst langs vandløbene, skal plejes som naturområder, og dermed fastholdes som vigtige „fødelinier" for spredningen af planter og dyr, herunder indvandring til Måløv Naturpark m.m.” Tilsvarende står der i bydels- beskrivelsen for Måløv: ”For at sikre Måløv Naturparks særlige karakter bør der udarbejdes en plejeplan, som også omfatter landzonearealet vest for Måløv Renseanlæg, der i det daglige opfattes som en integreret del af parken. Fortidsmindet Gershøj indgår som et vigtigt fokuspunkt i naturparken.”

		1) Når der bliver udstykket rundt om Novo Nordisk, til boligformål, vil en naturpark lige på den anden side af vejen være meget attraktiv. 2) Det drejer sig om et fugtigt å-nært område, der kan bidrage til at udvide biodiversiteten i vores kommune. 3) Det drejer sig om et af de mest benyttede jagtområde for de mange flagermusarter i vores kommune. 4) Vi vil gerne undgå at området bliver bebygget. 5) På længere sigt kan området sammen med ”den Polske Hangar” og en åben Værløse Flyveplads give enorme muligheder for naturudvikling. 6) Vi betragter området som Måløvs ”Harrestrup ådal”.	Af kommuneplanens Hovedstruktur (se afsnittet om Regionale sammenhænge, By og land) fremgår imidlertid også, at Fingerplanen i det langsigtede perspektiv åbner mulighed for, at der kan udlægges ny byzone i de afgrænsede landområder omkring Jungshøjvej. Her og nu ønskes alene den i kommunen beliggende del af Værløse Flyvestation overført til byzone, idet anvendelse af den eksisterende hangar indgår i planerne for en erhvervsmæssig udnyttelse af områdets bygningsanlæg. En yderligere udnyttelse af arealernes potentiale forudsætter afvejning i forhold til andre overordnede interesser. Men en mere detaljeret planlægning af arealerne afventer foreløbig, at andre udbygnings- muligheder er benyttet. Bylaugets bemærkninger giver således ikke anledning til ændringer.
15.09.13	Skovlunde Lokalråd v/Xxxx Xxxxxx	Skovlunde Lokalråd er godt tilfreds med den nuværende proces omkring Skovlunde Bymidte, og vi vil gerne sikre os, at kommuneplanen understøtter udviklingsperspektiverne bedst muligt. I den forbindelse har vi følgende bemærkninger: Under Bydele/Skovlunde/ Bymiljø er det kun Gl. Skovlunde, der er nævnt. De allerede igangsatte initiativer omkring udviklingen af Skovlunde	Borgere og lokale interessenter i Skovlunde har, i et tæt samarbejde, tilvejebragt grundlaget for den igangværende proces frem mod en arkitektkonkurrence. Resultatet af dette arbejde er blevet til et idékatalog, der opstiller ønsker og krav indenfor fem temaer; temaer som alle er væsentlige for netop Skovlunde Bymidtes fremtid.

Bymidte er adresseret i det efterfølgende afsnit om handel og service, og bør tilsvarende være nævnt som et væsentligt forhold også for den ønskede udvikling af bymiljøet i bymidten.
I det efterfølgende afsnit om Xxxxxx er bl.a. Ballerup Boulevard og Skovlunde Byvej udpeget som primære trafikveje. Vi er helt enige i, at de er primære trafikveje for afviklingen af den nødvendige trafik til, fra og gennem Skovlunde, og at de skal være indrettet til at afvikle denne trafik effektivt og med passende hensyn til den omkringliggende beboelse. Samtidigt danner disse veje imidlertid betydelige og uhensigtsmæssige skel mellem bydelene. Det forventes i sig selv, at åbningen af den nye Frederikssundsmotorvej vil reducere den gennemkørende trafik betydeligt. Skovlunde Lokalråd ønsker desuden, at det øvrige primære vejnet i og omkring kommunen indrettes til at gøre det mere attraktivt at køre ad de nye hovedfærdselsårer mod København i stedet for at køre ad Ballerup Boulevard og Frederikssundsvej (Skovlunde Byvej), som i forvejen er indrettet til mindre trafik, når de nærmer sig København. Den således væsenligt reducerede trafik ad Ballerup Boulevard og Frederikssundsvej gennem Skovlunde vil fremadrettet give mulighed for at indrette vejene på en måde, som minimerer den skeldannelse, de udgør i dag. Særligt ser vi gerne Ballerup Boulevard forsynet med rundkørsler ved Bybuen og ved Torvevej/Bybjergvej, og
Katalogets fem temaer sætter også fokus på mange af de i høringssvaret nævnte problemstillinger, såsom Ballerup Boulevards barrière-effekt og opdeling af bymidten, men giver ikke specifikke bud på løsninger.
Som grundlag for den kommende arkitektkonkurrence suppleres idékataloget med et såkaldt konkurrenceprogram. Heri opstilles yderligere ønsker til lidt mere specifikke løsningsforslag for nogle af problemstillingerne. Herunder konkurrencedeltagernes bud på hvorledes Boulevardens barrière- effekt kan nedbringes. Det er bevidst, at fx rundkørsler ikke omtales som den foretrukne mulighed.
Det skal være muligt for de deltagende hold/arkitekttegnestuer at komme med deres egne forslag til løsninger, uden på forhånd at være bundet af specifikke krav.
I erkendelse af at processen for Skovlunde Bymidte er i fuld gang, og at vi endnu ikke kender resultatet af arkitektkonkurrencen, så har der ikke været anledning til i kommuneplanen, med nye, detaljerede rammer for lokalplanlægningen at pege på specifikke løsninger, som kunne foregribe de endelige svar.
Resultatet af arkitektkonkurrencen vil vise, om der bliver behov for at

		at vejen indsnævres mellem de to rundkørsler (og måske endda et kryds længere ud i begge retninger). En rundkørsel ved Bybuen vil samtidigt give bedre tilkørselsforhold for Gl. Skovlunde og reducere den gennemkørende trafik heri, ligesom en rundkørsel ved Torvevej/Bybjergvej vil reducere risikoen for uheld i det ellers relativt farlige kryds, samtidigt med at det vil integrere Skovlunde Bymidte bedre (herunder tilkørselsforhold til et forhåbentligt moderniseret Skovlunde Center). Alt dette ved vi sandsynligvis mere om i løbet af den igangværende proces. Vi ser gerne, at Kommuneplanen adresserer dette udviklingsperspektiv, og som et minimum ikke forhindrer en sådan udvikling i planperioden.	ændre kommuneplanen. Det vil i givet fald ske ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen. Gennem samtidig eller efterfølgende lokalplanlægning vil vi så kunne skabe mulighed for at realisere det vindende projekt.
16.09.13	Kroppedal Museum	Anbefaler tilføjelse om kulturhistorisk interesseområde ved Sørup samt om tidlig kontakt til Kroppedal, bl.a. i forbindelse med nye boligområder ved Hyldhøj og Toms og nye erhvervsområder ved Kildedal.	Udpegningen af det kulturhistoriske interesseområde ved Sørup er ligesom kirkeomgivelserne ved Måløv Kirke, den særlige landsby Pederstrup samt de andre landsbyer: Harrestrup, Ågerup og Sørup gengivet på kortet til retningslinien om kulturhistoriske værdier. De foreslåede tekster tilføjes hovedstrukturafsnittet om Bevaringsinteresser og kulturmiljø. Ballerup Kommune vil naturligvis fortsat sikre, at der foretages arkæologiske forundersøgelser inden arbejder i nye byudviklingsområder sættes i gang. Vi minder om, at der for længst er gennemført omfattende arbejder på Hyldhøj-grunden.

>>>>> C-BKE Der er siden kommuneplanforslagets offentliggørelse arbejdet videre med skitserne for placering af en ny butik og nyt beboerhus syd for Malmparken Station.
Projektets behov for parkering skal afstemmes med kommunens interesse i omlægning af den eksisterende trafikplads. Løsningen vil danne udgangspunkt for afgrænsningen mellem de private og det offentlige område. Afgrænsningen mellem enkeltområderne 5.D1 og 5.B4 justeres.

NOTAT‌

Ballerup Kommune xxxxxxxxxxx@xxxx.xx Att.:

Xxxxx Xxxxxxx (xxx@xxxx.xx) Xxxx Xxxxxx (xxx@xxxx.xx) Xxxxxx Xxxx (xx0@xxxx.xx)

Tværgående planlægning X.xx. NST-121-151-00001

Ref. malil

Den 13. september 2013

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Ballerup Kommunes forslag til Kommuneplan 2013

Ballerup Kommune har den 18. juni 2013 sendt forslag til Kommuneplan 2013 i offentlig høring. Indsigelsesfristen er den 15. september 2013.

Naturstyrelsen holdt den 20. august 2013 møde med Ballerup Kommune på teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat af

16. august 2013 med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget.

På baggrund af drøftelserne på mødet har Ballerup Kommune den 2. september 2013 fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til planforslaget, og efterfølgende har Ballerup Kommune og Naturstyrelsen telefonisk drøftet enkelte punkter.

Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem Naturstyrelsen og Ballerup Kommune.

Forventet by- og boligvækst

Planforslaget tilrettes så "det fremtidige byområde" nord for Måløv benævnes "muligt fremtidigt byområde". Retningslinje 8.5.8 rettes til: "Indenfor det udpegede, muligt fremtidige byområde nord for Måløv kan der, i tillæg til kommuneplanen fastsættes rammer for …". Desuden vises retningslinje 8.5.8 i forlængelse af retningslinje 2.1 om byområdet.

Til redegørelsen om befolkning og boliger tilføjes et nyt afsnit: "Nye boliger": "Boligprojekter i forbindelse med bymidte-fornyelsen i Ballerup og Skovlunde vil de kommende år have første prioritet.

Rummeligheden på de tre arealer, der konverteres fra erhverv til boligformål vurderes tilsammen at ligge i størrelsesordenen 250-350 boliger.

Når ovenstående boligudbygningsmuligheder er ved at være udnyttet kan potentialet i det udpegede byomdannelsesområde omkring Telegrafvej bringes i spil. Uden at der på nuværende tidspunkt er gjort konkrete overvejelser herom, drejer det sig sandsynligvis om max. 250 boliger.

Den nye boligrummelighed er således af en størrelsesorden og lokal karakter, så det ikke er nødvendigt at foretage en regional konsekvensvurdering heraf."

Stationsnært erhverv

I planforslaget tilføjes en ny retningslinje 5.1 om Stationsnære erhvervsområder: "Ændringer af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne, der muliggør kontorerhverv større end 1.500 m2 i de stationsnært beliggende erhvervsområder, men uden for de stationsnære kerneområder, forudsætter udarbejdelse af

kommuneplantillæg. I tillægget skal der redegøres for behovet samt for hvilke supplerende virkemidler bl.a. i form af parkeringskrav og mobilitetstiltag, der tages i brug."

I rammerne for de listede enkeltområder tilføjes bestemmelse om: "Efter landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013) kan der ikke, i områder beliggende mere end 1.200 m fra en station, etableres byggeri til kontorerhverv større end 1.500 etagemeter."

Detailhandel

Planforslagets PDF-udgave suppleres med kortudsnit af centerområderne, herunder af lokalcentrene. Butiksstørrelsen for enkeltstående butikker justeres til max 1.000 m2 + personalerum på op til 200 m2.

I planforslaget fastsættes desuden en samlet ramme til butiksformål for hvert af de områder, hvor der kan etableres butikker med særligt pladskrævende varer.

I planforslaget tilføjes de maksimale butiksstørrelser til rammeområder, hvor de måtte mangle (fx i rammeområde 2.B3).

Skovrejsning

I planforslaget redegøres der konkret for de to områder udpeget til skovrejsning (i forhold til eventuelle konflikter med andre interesseområder).

Naturinteresser

I planforslaget tilrettes retningslinjen for de økologiske forbindelser, så det fremgår, at den også gælder for de potentielle økologiske forbindelser.

Geologiske interesser

Planforslagets redegørelse suppleres med tekst om, at der ingen geologiske interesser er i kommunen.

Lavbundsarealer

I planforslaget rettes hovedstrukturkapitlets disposition, så emnet bliver mere synligt for læseren.

Vindmøller

I planforslaget redegøres der for, hvorfor der ikke er udpeget områder til store vindmøller. Planforslaget tilføjes en retningslinje, der angiver, at der ikke er udpeget arealer for opstilling af store vindmøller. Ligeledes tilrettes retningslinje 9.15.1.

Klimatilpasning

I planforslaget tilføjes, at et forslag til kommuneplantillæg med en klimatilpasningsplan vedtages til offentlig høring inden udgangen af 2013.

Fælles biogasanlæg

I planforslaget uddybes redegørelsen for, hvorfor der ikke er udpeget areal til fælles biogasanlæg.

2

CENTER for BY, KULTUR og ERHVERV cpi/22.10.13

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 – AFTALE MED NATURSTYRELSEN.

Emne	Vurdering og handling
Fingerplanens udpegning af langsigtet byudviklingsmulighed nordvest for Måløv.	Planforslaget tilrettes så "det fremtidige byområde" nord for Måløv benævnes "muligt fremtidigt byområde". Retningslinje 8.5.8 rettes til: "Indenfor det udpegede, mulige fremtidige byområde nord for Måløv kan der, i tillæg til kommuneplanen fastsættes rammer for …". Desuden vises retningslinje 8.5.8 i forlængelse af retningslinje 2.1 om byområdet.
Omfanget af boliger i de tre arealer, der konverteres fra erhverv til boliger, samt i det udpegede byomdannelsesområde.	Til redegørelsen om befolkning og boliger tilføjes et nyt afsnit: ”Nye boliger”: ”Boligprojekter i forbindelse med bymidte-fornyelsen i Ballerup og Skovlunde vil de kommende år have første prioritet. Rummeligheden på de tre arealer, der konverteres fra erhverv til boligformål vurderes tilsammen at ligge i størrelsesordenen 250-350 boliger. Når ovenstående boligudbygningsmuligheder er ved at være udnyttet kan potentialet i det udpegede byomdannelsesområde omkring Telegrafvej bringes i spil. Uden at der på nuværende tidspunkt er gjort konkrete overvejelser herom, drejer det sig sandsynligvis om max. 250 boliger. Den nye boligrummelighed er således af en størrelsesorden og lokal karakter, så det ikke er nødvendigt at foretage en regional konsekvensvurdering heraf.”
Kontorbyggeriers beliggenhed og størrelse.	Der tilføjes en ny retningslinie 5.1 om Stationsnære erhvervsområder: ”Ændringer af anvendelses- og udnyttelsesmulighederne, der muliggør kontorerhverv

	større end 1.500 m2 i de stationsnært beliggende erhvervsområder, men uden for de stationsnære kerneområder, forudsætter udarbejdelse af kommuneplantillæg. I tillægget skal der redegøres for behovet samt for hvilke supplerende virkemidler bl.a. i form af parkeringskrav og mobilitetstiltag, der tages i brug.” Til rammerne for de listede enkeltområder (4.E1, 5.E2, 5.E4, 5.E5, 6.E1, 6.E2, 6.E3) tilføjes bestemmelse om: ”Efter landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2013) kan der ikke, i områder beliggende mere end 1.200 m fra en station, etableres byggeri til kontorerhverv større end 1.500 etagemeter.”
Kort af centerområders afgrænsning.	Ved zoom i kortet over kommunens centerstruktur vises den detaljerede afgrænsning af de forskellige centre. Dette kan imidlertid ikke ses på PDF-udgaven, der derfor suppleres med kortudsnit (billeder) af samtlige centerområder.
Butiksstørrelser i lokalcentre	Butiksstørrelsen for dagligvarebutikker i lokalcentre kan efter planloven ikke forøges som foreslået, men fastholdes til max 1.000 m2 + personalerum på op til 200 m2.
Maksimale butiksstørrelser	Der tilføjes maksimale butiksstørrelser til de rammeområder, hvor de måtte mangle, f.eks. i rammeområde 2.B3 (et afgrænset lokalcenter, der ikke udgør et selvstændigt rammeområde, men er beliggende i boligområde). 1.B14 - Der tilføjes til § 5: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2. 2.B3 - Der tilføjes til § 5: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2. 3.B2 – NB. Rammen i § 4 hæves til 1.500 m2. Der tilføjes til 5: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2. 4.B3 - Der tilføjes til § 5: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2.

4.C3 – OK 4.C4 - OK 5.B2 - Der tilføjes til § 3: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2. 5.B5 - Der tilføjes til § 4: Bruttoetagearealet må for den enkelte dagligvarebutik ikke overstige 1.000 m2 + op til 200 m2 personalerum, og for den enkelte udvalgsvarebutik ikke overstige 250 m2. 6.C1 -OK

Handel med pladskrævende varer

Der fastsættes en samlet ramme til butiksformål for hvert af de områder, hvor der kan etableres butikker med særligt pladskrævende varer. Ballerup Bymidte: 3.C2 Der tilføjes: Til § 4. Den maksimale ramme … 7.000 m2, heraf 2.500 m2 til handel med pladskrævende varer (møbelforretning). Til § 5. Bruttoetagearealet … overstige 2.000 m2. I denne del af kommunens hovedcenter kan 2.500 m2 af Ballerup bymidtes samlede detailhandelsramme afsættes til én møbelforretning, der derved kan være større end den for udvalgsvarebutikker normale grænse på 2.000 m2. 3.C3 – OK (Rammen er 10.000 m2, den maksimale butiksstørrelse er 7.500 m2). Skovlunde Bymidte: 5.C1 – OK (Rammen er 5.000 m2, den maksimale butiksstørrelse er 5.000 m2). 5.C2 – OK (Der gives ingen ramme) Måløv Bymidte: 1.C2 – OK (Rammen er 1.000 m2, den maksimale butiksstørrelse er så 1.000 m2). 1.E1 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 10.000 m2.

Byggemarkeder: 1.C2 – OK 6.E14 - OK Bygge- og havebrugsvarer: 9.E1 - Der tilføjes: Den samlede ramme for areal til handel med pladskrævende varer (råstoffer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer) fastsættes til 5.000 m2. Eksisterende havecentre: 4.F1 - Der tilføjes: Den samlede ramme for areal til handel med pladskrævende varer (planter og havebrugsvarer) fastsættes til 2.000 m2. 8.F12 – Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer (planter og havebrugsvarer) fastsættes til 2.000 m2. Alle slags varekategorier: 1.E1 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 10.000 m2. 1.E2 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 7.500 m2. 6.E11 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 2.500 m2. 6.E12 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 2.500 m2. 6.E13 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 25.000 m2. 6.E14 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 25.000 m2. 6.E15 Der tilføjes: Den samlede ramme for butiksareal til handel med pladskrævende varer fastsættes til 5.000 m2.

Skovrejsning

Der tilføjes en redegørelse for de to områder, der er udpeget til skovrejsning om eventuelle konflikter med andre interesseområder.

Naturinteresser	Retningslinierne 9.1.1 - 9.1.7 for de økologiske forbindelser tilrettes, så det fremgår, at den også gælder for de potentielle økologiske forbindelser.
Geologiske interesser	Der tilføjes et afsnit i redegørelse for Landområdet (under Den grønne struktur) om, at der ingen geologiske interesser er i kommunen. Der laves derfor ingen retningslinie herom eller vises kort heraf.
Lavbundsarealer	Temaet gemmer sig lidt i hovedstrukturkapitlet om Naturbeskyttelse. Dispositionen for hovedstrukturkapitlet om Natur og miljø disposition rettes, så emnet bliver mere synligt for læseren.
Vindmøller	Redegørelsen om vindmøller uddybes, så det forklares, hvorfor der ikke er udpeget områder til store vindmøller. På grund af afstandskrav til boliger mv. har der ikke kunnet findes egnede områder til placering af store møller. Det åbne land hvor møllerne potentielt kunne opstilles er enten grønne kiler, transportkorridor eller muligt fremtidigt byudviklingsområde. Der tilføjes en ny retningslinje 9.15.1, der angiver, at der ikke er udpeget arealer for opstilling af store vindmøller. De hidtidige retningslinier 9.15.1 – 9.15.6 gives et nyt, højere nummer. Ligeledes slettes første sætning i den hidtidige retningslinje 9.15.1. Den anden sætning om møllehøjden indsættes i den hidtidige retningslinje 9.15.2 som første sætning.
Klimatilpasning	Det tilføjes til hovedstrukturkapitlet under Bæredygtigt Ballerup, at et forslag til kommuneplantillæg med en klimatilpasningsplan vedtages til offentlig høring inden udgangen af 2013.
Fælles biogasanlæg	Det uddybes i redegørelsen om biogas, hvorfor der ikke er udpeget areal til fælles biogasanlæg. De relevante producenter/interessenter i og uden for kommunen har været i dialog med Biogassekretariatet og peger på den baggrund på bedre lokaliteter i andre kommuner. Der er efter Kommunens vurdering ingen steder, som opfylder afstandskravene til samlet bebyggelse. Lokaliteter i tilknytning til Måløv Renseanlæg og naturgastransmissions-

ledningen i transportkorridoren har været undersøgt.

Antallet af lokale DE fra Grantoftegård, rideskolen og private hesteejere - er forsvindende lille (< 250). Der er meget få producenter. Vores største landbrug har større interesser i biomasse end dyrehold.