Forslag
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
2012/1 LSF 64 (Gældende)
Forslag til Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den danskgrønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Skattemin., x.xx. 110295976
Fremsat den 14. november 2012 af skatteministeren Xxxxxx X. Xxxxxxx
Forslag
til
Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
§ 1. Fire tillægsaftaler af 20. februar 2012, jf. bilag 1-4 til denne lov, til den mellem den danske rege- ring og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som senest ændret ved lov nr. lov nr. 1332 af 19. december 2008, gælder i denne del af riget.
Stk. 2. Tillægsaftalerne træder i kraft og finder anvendelse efter bestemmelserne i deres ikrafttrædelses- bestemmelse.
§ 2. I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og senest ved § 6 i lov
nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Pensionsberettigede, som anses for bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, er skattepligtige af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 i danske forsikringsselskaber m.v.«
2. Tre steder i § 15, stk. 7, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
3. I § 16, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
4. I § 23 a, stk. 1 og fire steder i stk. 3, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
5. I § 29, stk. 3, indsættes efter »§1, stk. 1«: »og 3«.
6. I § 31, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) hvilke oplysninger, der skal meddeles told- og skatteforvaltningen, til brug for opgørelsen af den skat efter denne lov, der skal overføres til Grønland efter skatteaftalen mellem Danmark og Grønland af
20. februar 2012.«
7. I § 31, stk. 2, ændres »fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1« til: »skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 3«.
§ 3. I lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre foretages følgende ændring:
1. I § 5 ændres »tillægsaftale af 31. august 1997« til: »tillægsaftaler af 31. august 1997 og 20. februar 2012«.
§ 4. Loven træder i kraft på dagen for bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning fra og med indkomståret 2013. Stk. 3. § 3 træder i kraft og har virkning fra og med 1. januar 2013.
§ 5. §§ 1 og 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
TILLÆGSAFTALE TIL DEN DANSK-GRØNLANDSKE DOBBELTBESKATNINGSAFTALE
Den danske regering og Naalakkersuisut,
som ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbe- skatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, som ændret senest ved tillægsaftale af 19. august 2008,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
I aftalen indsættes efter artikel 17 som ny artikel:
»Artikel 17 a Pension
1. Pensioner og andet lignende vederlag, der hidrører fra den ene del af riget og udbetales til en person,
der er bosat i den anden del af riget, hvad enten det sker for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kan kun beskattes i den anden del af riget. Sådanne pensioner og andet lignende vederlag kan dog beskattes i den førstnævnte del af riget, hvis:
a) bidrag indbetalt af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige indkomst i den førstnævnte del af riget efter lovgivningen i denne del af riget; eller
b) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig for modtageren i den førstnævnte del af riget efter lovgivningen i denne del af riget.
2. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en del af riget, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne del af riget.
3. Hvis en person, som er bosat i Danmark, modtager pension fra en pensionsordning, og der har været indbetalt bidrag til ordningen, mens den pågældende tidligere var bosat i Grønland, skal pensionen helt eller delvis ikke medregnes til skattepligtig indkomst efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5. Hvis udbetalinger fra pensionsordningen er omfattet af afgift efter pensionsbeskatningsloven, skal udbetalingerne helt eller delvis fritages for denne afgift efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1 og 3.«
Artikel 2
I artikel 25 foretages følgende ændringer:
a. Stykke 2 ophæves.
b. I stykke 3, som herefter bliver stykke 2, udgår »og 2«.
Artikel 3
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor en lov om Folketingets godkendelse af aftalen bekendtgøres.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2013.
Artikel 4
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i København, den 20. februar 2012 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grøn- landsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering | For Naalakkersuisut |
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxx |
Bilag 2
Aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og Naalakkersuisut indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager
Den danske regering og Naalakkersuisut,
der ønsker at indgå en tillægsaftale i henhold til artikel 24 i aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager,
er blevet enige om følgende:
I tilfælde, hvor en person, der er bosat i den ene del af riget, har en skattebegunstiget pensionsordning i et pensionsinstitut, der er hjemmehørende i den anden del af riget, skal den anden del af riget beskatte det løbende afkast af denne ordning, som om personen var bosat i den anden del af riget.
Efter udløbet af hvert år skal den del af riget, hvor pensionsinstituttet er hjemmehørende, overføre den skat, som i dette år er opkrævet af afkastet af ordningen, til den del af riget, hvor den pågældende person er bosat.
I tilfælde, hvor en person, der har været bosat i den del af riget, hvor pensionsinstituttet er hjemmehøren- de, bliver bosat i den anden del af riget, skal overførsel første gang ske for opkrævet skat, der vedrører det første hele kalenderår, hvor personen er bosat i den anden del af riget. I tilfælde, hvor en person, der har været bosat i den del af riget, hvor pensionsinstituttet ikke er hjemmehørende, bliver bosat i den anden del af riget, hvor pensionsinstituttet er hjemmehørende, skal overførsel første gang undlades for opkrævet skat, der vedrører det første hele kalenderår, hvor personen er bosat i den anden del af riget.
En pensionsordning anses som skattebegunstiget, når indbetalinger til ordningen helt eller delvis kan fradrages ved indkomstbeskatning, eller når den løbende afkasttilskrivning til ordningen beskattes lavere i forhold til beskatningen af afkast af fri opsparing.
Reglerne for og administrationen af overførslen skal fastsættes ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.
Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet den. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor en lov om Folketingets godkendelse af loven bekendtgøres.
Tillægsaftalen har virkning for afkast vedrørende indkomståret 2013 og senere indkomstår, således at der i 2014 første gang overføres opkrævet skat vedrørende indkomståret 2013.
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i København, den 20. februar 2012 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grøn- landsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering | For Naalakkersuisut |
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxx |
Bilag 3
Aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og Naalakkersuisut indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager
Den danske regering og Naalakkersuisut,
der ønsker at indgå en tillægsaftale til ændring af aftalen af 21. august 1990, som blev indgået af parterne i henhold til artikel 24 i aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, og som blev ændret ved aftale af 31. august 1997 mellem parterne,
er blevet enige om følgende:
Aftalen affattes således:
»Dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten og danske kommuner i forbindelse med udførel- sen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, kan kun beskattes i Danmark.
Grønland kompenseres for tilbagetræden for beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelse ved årligt at modtage et beløb svarende til 3,3 mill. kr.
Beløbet reguleres fra 2013 med en procent, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.«
Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, hvor begge parter har underskrevet den. Tillægsaftalen træder dog tidligst i kraft den dag, hvor en lov om Folketingets godkendelse af loven bekendtgøres.
Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2013.
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i København, den 20. februar 2012 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grøn- landsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering | For Naalakkersuisut |
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxx |
Bilag 4
Aftale i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og Naalakkersuisut indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager
Den danske regering og Naalakkersuisut,
der ønsker at indgå en tillægsaftale i henhold til artikel 24 i aftalen af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber for personer, som har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, behandles ikke som ud- og indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Det er en betingelse, at der ikke i Danmark har været givet fradrag for indbetalinger til de pågældende pensionsordninger eller bortseelsesret for arbejdsgivers bidrag til ordningerne.
Artikel 2
Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.
Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.
Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med den 1. januar 2012.
Artikel 3
Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.
Udfærdiget i København, den 20. februar 2012 i to eksemplarer på dansk og to eksemplarer på grøn- landsk, hvilke tekster har lige gyldighed.
For den danske regering | For Naalakkersuisut |
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxx |
1. Indledning
Lovforslaget går ud på at indhente Folketingets godkendelse af fire tillægsaftaler vedrørende skatte- mæssige forhold, som den danske regering og det grønlandske selvstyre indgik den 20. februar 2012.
De fire aftaler angår
– Ændring af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftales artikel om beskatning af pension, som en person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra den anden del af riget.
– En tillægsaftale om beskatning af afkast af en pensionsordning, som en person, der er bosat i den ene del af riget, har i et pensionsinstitut i den anden del af riget.
– En tillægsaftale om ændring af den såkaldte kompensationsaftale, hvorefter Danmark betaler et kom- pensationsbeløb til Grønland til gengæld for, at Grønland undlader at beskatte personer i Grønland af løbende afkast fra pensionsordninger i danske pensionsinstitutter samt af dagpenge og rejsegodtgørelse fra Danmark.
– En tillægsaftale om, at overførsel af pensionsordninger fra et dansk pensionsinstitut til et grønlandsk institut ikke skal have skattemæssige virkninger.
Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af Grundlovens § 19 samtykke til, at Regerin- gen på Danmarks vegne tiltræder tillægsaftalerne.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Danmark og Grønland er i skattemæssig henseende to forskellige lande. Skattespørgsmål er selvstyrea- nliggende og afgøres selvstændigt af Grønland.
Danmark og Grønland har en dobbeltbeskatningsaftale fra 1979, som siden er ændret flere gange senest ved lov nr. 1332 af 19. december 2008. Den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale fra 1979 blev ikke tiltrådt ved lov, da Folketinget efter dobbeltbeskatningsloven fra 1953 havde bemyndiget regeringen til at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dobbeltbeskatningsloven blev ophævet den
24. november 1994, så Folketinget herefter ved lov skal godkende de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som regeringen har indgået. Grønland har også dobbeltbeskatningsaftaler med Færøerne, Island og Norge.
Danmark og Grønland underskrev den 20. februar 2012 fire tillægsaftaler, som nu forelægges Folketin- get til godkendelse.
2.1. Den første aftale, jf. bilag 1, vedrører beskatning af udbetaling af pension, som en person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra et pensionsinstitut i den anden del af riget. Efter den nuværende dobbeltbeskatningsaftale fra 1979 kan udbetaling af alle former for pension kun beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat (bopælsstaten).
Aftalen ændres, så pension kan beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales (kildestaten), hvis kildestaten tidligere gav fradrag for indbetalinger til ordningen eller undlod at beskatte den pågældende af arbejdsgiverens indbetalinger.
Ændringen svarer til, hvad Danmark har aftalt i andre nyere dobbeltbeskatningsaftaler. Ændringen hænger også sammen med påtænkte nye regler i intern grønlandsk skatteret.
Grønland påtænker at ændre sin skatteret, så der ikke er fradragsret for indbetalinger til pensionsordnin- ger og derfor ingen beskatning af udbetalinger fra disse ordninger.
Det vil i givet fald kunne medføre dobbelt skattefrihed for personer, bosat i Grønland, der modtager dansk pension, idet Danmark efter den nuværende aftale ikke kan beskatte pensionen, og Grønland ikke beskatter, selv om denne del af riget har ret til at beskatte pensionen.
Selv om pension under visse betingelser kan beskattes i den del af riget, hvorfra den udbetales (kil- destaten), hindrer det ikke, at pensionen også beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat (bopælsstaten). I så fald skal bopælsstaten lempe dobbeltbeskatning ved at nedsætte sin skat af pensionen med et beløb, svarende til kildestatens skat af denne indkomst.
Det kunne medføre utilsigtede virkninger, hvis Danmark beskatter en person, der er bosat i denne del af riget, af pension fra Grønland, som ville være skattefri, hvis modtageren var bosat dér.
Der indsættes derfor en regel i dobbeltbeskatningsaftalen om, at Danmark helt eller delvist skal undlade at beskatte en person bosat i denne del af riget af pension fra en ordning i et grønlandsk institut, i det omfang den pågældende ikke fik fradrag for indbetalinger til ordningen.
2.2. Den anden aftale, jf. bilag 2, vedrører beskatning af løbende afkast af en pensionsordning, som en person, der er bosat i den ene del af riget, har i et penge- eller pensionsinstitut i den anden del af riget. Betegnelsen ”bosat” benyttes i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst i stedet for ”hjemmehørende”, som benyttes i Danmarks øvrige dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Aftalen medfører, at løbende afkast af en sådan pensionsordning skal beskattes i den del af riget, hvor pensionsinstituttet er bosat. Men hvis ejeren af pensionsordningen er bosat i den anden del af riget, skal provenuet af skatten overføres til denne del af riget.
Efter pensionsafkastbeskatningsloven opkræver Danmark ikke pensionsafkastskat af en pensionsord- ning i et dansk pensionsinstitut, hvis ordningens ejer er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den ny aftale med Grønland medfører, at Danmark skal opkræve pensionsafkastskat, når den pensionsberettigede er bosat i Grønland efter den dansk-grøn- landske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den anden aftale forudsætter derfor ændring af pensionsafkastbeskatningsloven.
2.3. Den tredje aftale, jf. bilag 3, vedrører tidligere regler om beskatning af løbende afkast af en pensionsordning, som en person, der er bosat i Grønland, har i et pensionsinstitut i Danmark.
Tidligere opkrævede Danmark realrenteafgift og senere pensionsafkastskat af løbende afkast fra danske pensionsordninger, selv om ejeren af ordningen var hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. Hvis ejeren var bosat i Grønland, ville grønlandsk beskatning af afkastet medføre dobbeltbe- skatning.
Danmark og Grønland indgik derfor i 1990 en aftale om, at Grønland ikke beskatter personer i Grønland af løbende afkasttilskrivning, og Danmark til gengæld betaler et kompensationsbeløb til Grønland for denne »tilbagetræden for beskatning«.
Denne »kompensationsaftale« medfører også, at Grønland ikke beskatter personer, som den danske stat eller danske kommuner har udstationeret til Grønland, af dagpenge og rejsegodtgørelse fra Danmark, og at Grønland til gengæld modtager et kompensationsbeløb.
Efterfølgende er dansk skatteret som nævnt ændret, så Danmark ikke længere beskatter personer bosat i Grønland af løbende afkast på danske pensionsordninger.
Baggrunden for denne del af kompensationsaftalen er derfor bortfaldet.
Den tredje aftale går derfor ud på at ændre »kompensationsaftalen«, så Danmark i fremtiden alene skal betale et kompensationsbeløb til Grønland for, at denne del af riget undlader at beskatte personer, som den danske stat og kommuner har udstationeret til Grønland, af dagpenge og rejsegodtgørelse fra Danmark.
Kompensationsbeløbet vedr. pensionsafkastskat bortfalder derfor fra 2013.
2.4. Den fjerde aftale, jf. bilag 4, vedrører overførsel af pensionsordninger fra et pensionsinstitut i den ene del af riget til den anden del af riget.
Hvis en person overfører en pensionsordning fra et dansk institut til et grønlandsk institut, anses det som ophævelse af ordningen med deraf følgende dansk beskatning.
Da Grønland begyndte at planlægge oprettelse af grønlandske pensionsinstitutter, indgik Danmark en aftale med Grønland om, at overførsel af pensionsordninger til Grønland kunne ske uden beskatning under visse betingelser, bl.a. at overførslen skete inden en vis frist.
Danmark og Grønland har flere gange indgået aftaler om forlængelse af denne frist. Den fjerde aftale medfører derfor, at fristen for overførsel helt bortfalder.
3. Gældende ret
3.1. Den nuværende dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale har ikke nogen bestemmelse, som udtrykkeligt angår beskatning af pension, som en person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra den anden del af riget. Det gælder, uanset om der er tale om tjenestemandspension fra tidligere hverv for stat eller kommune, social pension eller anden form for pension.
Alle former for pension er derfor omfattet af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 20 om indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt. Denne bestemmelse om såkaldt anden indkomst medfører, at pension kun kan beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat.
For så vidt angår personer, der er bosat i Grønland, medfører kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 9-11, at de er begrænset skattepligtige til Danmark af pensioner her fra landet.
Den nuværende dobbeltbeskatningsaftale medfører således, at Danmark ikke kan gennemføre den begrænsede skattepligt af dansk pension, når modtageren er bosat i Grønland.
For så vidt angår personer, der er bosat i denne del af riget, medfører statsskattelovens § 4, at de er skattepligtige af pension fra Grønland på samme måde, som hvis pensionen hidrørte fra kilder i denne del af riget. Denne beskatning er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsaftalen.
3.2. Efter pensionsafkastbeskatningsloven opkræves der kun pensionsafkastskat af pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som ikke er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Danmark opkræver således ikke pensionsafkastskat af en pensionsordning, hvis den pensionsberettigede er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne. For så vidt angår de pensionsordninger, der beskattes på institutniveau, er skattesubjektet pensionsinstituttet, hvorfor Danmark opkræver pensionsafkastskat uafhængigt af, hvor de pensionsberetti- gede er hjemmehørende.
De pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger er primært skattebegunstigede pensionsordninger, dvs. hvor der typisk har været fradrag for indskuddet eller bortseelsesret herfor. Disse pensionsordninger kan både været oprettet i danske pensionsinstitutter og i godkendte udenlandske pensionsinstitutter fra et EU- eller EØS-land. Det er bl.a. en betingelse for godkendelse af et udenlandsk institut eller en udenlandsk pensionsordning, at instituttet indvilliger i at beregne og indbetale pensionsafkastskat af pensionsordningen efter samme regler, som gælder for danske pensionsinstitutter. Pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og hjemmehørende her efter en eventuel dobbeltbeskatningsover- enskomst, og som har en skattebegunstiget pensionsordning i et godkendt udenlandsk pensionsinstitut betaler således pensionsafkastskat af afkastet af ordningen, på samme måde, som hvis pensionsordningen var i et dansk pensionsinstitut.
Der kan ikke oprettes godkendte skattebegunstigede pensionsordninger i grønlandske pensionsinstitut- ter, da Grønland ikke er et EU- eller EØS-land. Der opkræves således ikke dansk pensionsafkastskat af afkastet på pensionsordninger, som en pensionsberettiget, der er fuldt skattepligtig i Danmark og hjemmehørende i denne del af riget efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har i et grønlandsk pensionsinstitut.
3.3. Den nuværende kompensationsaftale medfører, at Danmark hvert år overfører et kompensationsbe- løb til Grønland på i alt 25,7 mio. kr. for, at Grønland undlader at beskatte personer, bosat i Grønland, af afkast på pensionsordninger i danske pensionsinstitutter, samt at Grønland undlader at beskatte person-
er, som staten eller kommunerne har udstationeret til Grønland, af dagpenge og rejsegodtgørelse fra Danmark.
3.4. Danmark og Grønland indgik i 2008 en aftale om, at overførsel af visse pensionsordninger fra danske pensionsinstitutter til grønlandske institutter ikke blev anset for udbetaling af ordningerne, hvis overførslen skete inden 31. december 2011.
Efter gældende regler kan der kun ske overførsel af en skattebegunstiget pensionsordning fra et dansk pensionsinstitut til et udenlandsk pensionsinstitut, uden afgiftsmæssige konsekvenser, hvis overførslen sker til et godkendt pensionsinstitut eller en godkendt ordning i et udenlandsk pensionsinstitut. I begge tilfælde er det en betingelse, at det udenlandske pensionsinstitut har hjemsted i et EU- eller EØS-land.
Da Grønland ikke er et EU- eller EØS-land vil overførsel af danske skattebegunstigede pensionsordnin- ger til et grønlandsk pensionsinstitut blive anset for en ophævelse i utide, hvilket medfører, at der skal betales afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb.
4. Lovforslaget
4.1. Den ny artikel 17 a i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale vedrører beskatning af visse former for pension, som en person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra den anden del af riget.
Det bemærkes, at den nye artikel 17 a ikke omfatter sociale pensioner. Disse pensioner kan derfor fortsat kun beskattes i den del af riget, hvor pensionisten er bosat.
Den ny artikel 17 a omfatter pension og lignende vederlag, som udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre sig pensionsydelser, og hvor pensionskassen eller den tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret af Danmark, henholdsvis Grønland.
Det gælder, uanset om pensionen eller det lignende vederlag udbetales i forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ikke.
Den principielle hovedregel er, at sådan pension kun kan beskattes i den del af riget, hvor modtageren er hjemmehørende.
Pensionen kan dog beskattes i den del af riget, hvorfra den hidrører, hvis indbetalinger til den på- gældende pensionsordning blev fratrukket ved beskatningen i denne del af riget, eller hvis eventuelle indbetalinger fra en arbejdsgiver ikke var skattepligtig for modtageren i denne del af riget.
Selv om pension kan beskattes i den del af riget, hvorfra den udbetales, kan pensionen også beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat. I så fald skal den sidstnævnte del af riget give dobbeltbeskat- ningslempelse ved at nedsætte sin skat af pensionen med et beløb, svarende til den skat, der er betalt af pensionen i den førstnævnte del af riget, jf. dobbeltbeskatningsaftalens artikel 22.
For så vidt angår personer, som er bosat i Grønland og modtager dansk pension, medfører den nye arti- kel 17 a, at de bliver begrænset skattepligtige til Danmark af pensionen her fra landet i overensstemmelse med kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 9 – 11.
Grønland kan dog også medregne den danske pension ved grønlandsk beskatning, men i så fald skal den grønlandske skat af den danske pension nedsættes med et beløb, svarende til den danske skat af pensionen.
For så vidt angår personer, som er bosat i Danmark og modtager grønlandsk pension, medfører den nye artikel 17 a, at Grønland kan beskatte pensionen. Grønlandsk beskatning forudsætter dog, at der er hjemmel til begrænset skattepligt efter intern grønlandsk skatteret.
Danmark kan også medregne den grønlandske pension ved dansk beskatning, men i så fald skal den danske skat af den grønlandske pension nedsættes med et beløb, svarende til den eventuelle grønlandske skat af pensionen.
Der er dog aftalt en regel om hel eller delvis fritagelse for dansk beskatning, hvis en person, som
tidligere har været bosat i Grønland og dér indbetalt til en pensionsordning, modtager udbetalinger fra ordningen, mens den pågældende er bosat i Danmark. I så fald skal udbetalingerne fra ordningen ikke medregnes ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst i det omfang, der ikke er givet skattefradrag for indbetalinger til ordningen. Såfremt udbetalinger fra ordningen er omfattet af dansk afgift efter pensionsbeskatningsloven i stedet for indkomstskattepligt, skal den danske afgift nedsættes i det omfang, der ikke er givet skattefradrag for indbetalinger til ordningen.
4.2. Det er aftalt, at hver del af riget skal opkræve skat af afkast af pensionsordninger i pensionsinstitut- ter i denne del af riget i overensstemmelse med intern skatteret, uanset at pensionsordningen ejes af en person, der er bosat i den anden del af riget. I så fald skal provenuet af skatten overføres til den anden del af riget.
Det er også aftalt, at i tilfælde, hvor en person flytter fra den ene del til den anden del af riget, skal der først ske overførsel af provenu for det følgende hele år.
For så vidt angår personer, der er bosat i Grønland og har en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, vil det medføre, at de skal betale dansk pensionsafkastskat af afkastet af denne ordning.
For så vidt angår personer, der er bosat i Danmark og har en pensionsordning i et grønlandsk pensi- onsinstitut, vil det medføre, at de vil skulle betale grønlandsk skat af afkastet af denne ordning, hvis Grønland en gang i fremtiden indfører en grønlandsk pensionsafkastskat.
4.3. Det er aftalt, at Grønland fra og med 2013 alene skal kompenseres for at undlade at beskatte dagpenge og rejsegodtgørelse, som staten eller danske kommuner betaler til personer, der er udstationeret til Grønland. Det er aftalt at fortsætte den skematiske beregning af kompensationsbeløbet, som var 3,3 mio. kr. for 2012, og som indeksreguleres fremover. Beløbet vil i 2013 være på 3,3 mio. kr.
4.4. Det er aftalt, at overførsel af pensionsordninger fra danske pensionsinstitutter til grønlandske pensi- onsinstitutter ikke skal anses for ophævelse af den danske ordning med den virkning, at der opkræves afgift efter pensionsbeskatningslovens regler herom.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Aftalen betyder, at det årlige kompensationsbeløb, som Grønland modtager for at være trådt tilbage fra at beskatte visse indkomster, nedsættes fra 26,0 mio. kr. til 3,3 mio. kr. i 2013-niveau. Mindreudgiften for staten på 22,7 mio. kr. bliver fremover modsvaret af, at Danmark overfører den faktiske betalte pensionsafkastskat til Grønland for de personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Grønland.
Efter gældende regler er det muligt for de personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Grønland, at blive fritaget for pensionsafkastskat ved indsendelse af en særlig blanket til SKAT. Dog formodes det, at aftalen vil medføre, at der fremover overføres pensionsafkastskat til Grønland, som også vedrører per- soner, der ikke ved gældende har udnyttet denne mulighed for fritagelse for pensionsafkastskat. Aftalen indebærer derfor, at Danmark fremover giver afkald på et provenu, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. Samlet skønnes aftalen således at medføre et umiddelbart nettoprovenu på ca. 18 mio. kr. årligt.
For finansåret 2013 skønnes merprovenuet som følge af aftalen at udgøre 22,7 mio. kr., idet overførslen til Grønland af den faktiske betalte pensionsafkastskat for indkomståret 2013 først sker i 2014.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører overførsel af pensionsafkastskatten for de personer, der er bosat i Grønland ifølge den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, skønnes med nogen usikkerhed at ville medføre udgifter til systemudvikling på 3,5 mio. kr.
Opgaven vil medføre en beskeden forøgelse i SKATs løbende ressourceforbrug på et halvt årsværk.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet der er tale om godkendelse af allerede indgåede aftaler.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for det offentlige | Samlet skønnes aftalen at medføre et umiddelbart nettoprovenu på ca. 18 mio. kr. årligt. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det offentlige | Den del af lovforslaget, der vedrø- rer overførsel af pensionsafkast- skatten til Grønland, skønnes med nogen usikkerhed at ville medfø- re udgifter til systemudvikling for SKAT på 3,5 mio. kr. Opgaven vil medføre en beskeden forøgelse i SKATs løbende res- sourceforbrug på et halvt årsværk. | |
Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning. |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås for, at tillægsaftalerne, jf. bilag 1-4, til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoveren- skomst gælder i denne del af riget.
I tillægsaftalen, jf. bilag 1, indsættes en ny artikel 17 a om beskatning af pensioner og lignende vederlag, som en person, der er bosat i den ene del af riget, modtager fra den anden del af riget i dobbeltbeskatningsaftalen. Den ny bestemmelse har virkning fra og med den 1. januar 2013 og dermed for pension mv., som udbetales fra og med den 1. januar 2013.
Den ny artikel 17 a omfatter alle typer pensioner, herunder også sociale pensioner samt tjenestemands- pensioner i forbindelse med udførelse af hverv for staten, regionerne og kommunerne.
Artikel 17 a, stk. 1, medfører, at pensioner m.v. som udgangspunkt kun kan beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat.
Pensioner m.v. kan dog også beskattes i den del af riget, hvorfra de udbetales, hvis der er tale om udbetaling af pension fra en ordning, hvortil der tidligere er indbetalt bidrag til ordningen, og denne del af riget gav fradrag for indbetalingerne eller ikke beskattede lønmodtageren af arbejdsgiverens indbetalinger til ordningen (bortseelsesret).
Hovedreglen om, at pensioner som udgangspunkt kun kan beskattes i den del af riget, hvor modtageren er bosat, omfatter især sociale pensioner, idet de udbetales fra den del af riget, hvor pensionisten er bosat, uanset at den pågældende tidligere måtte have været bosat i den anden del af riget. Hovedreglen omfatter også tjenestemandspension i forbindelse med tidligere hverv for stat, regioner, kommuner m.v., idet de ikke er omfattet af undtagelsen for udbetalinger fra en pensionsordning, hvor der tidligere er indbetalt til ordningen.
I artikel 17 a, stk. 3, er det dog aftalt, at Danmark ikke kan beskatte en person, som er bosat i denne del af riget, af udbetaling fra en pensionsordning, som den pågældende har indbetalt til, mens den pågældende var bosat i Grønland, i det omfang der tidligere ikke blev givet fradrag eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen. Tilsvarende kan Danmark ikke opkræve afgift efter pensionsbeskatnings- loven, hvis der er tale om en pensionsordning, hvor udbetalinger ellers er omfattet af afgiftspligt efter denne lov.
Skatte- eller afgiftsfritagelsen skal ske i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5, henholdsvis § 32, stk. 1 og 3. Det medfører, at en person, som ønsker fritagelse, skal godtgøre, at der ikke blev givet fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen hverken i Danmark, Grønland eller andet steds i den periode, hvor der blev indbetalt til ordningen.
Hvis disse betingelser er opfyldt, skal udbetalinger fra en pensionsordning, som ellers ville være skatte- pligtig, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De skattefri pensionsudbetalinger får altså ikke betydning ved beskatningen af den pågældendes anden indkomst (ingen progressionsvirk- ning).
Tillægsaftalen, jf. bilag 2, medfører, at hver del af riget skal beskatte det løbende afkast i en pensions- ordning i et pensionsinstitut i denne del af riget, selv om ejeren af ordningen er bosat i den anden del af riget, og at provenuet af denne afkastbeskatning i så fald skal overføres til den anden del af riget, hvor den pågældende er bosat. Beskatningen skal ske, som om den pågældende var bosat i den del af riget, hvor pensionsinstituttet er beliggende.
Det er også aftalt, at der dog ikke skal ske overførsel af pensionsafkastskat i det år, hvor en person flytter fra den ene del til den anden del af riget.
Der henvises til bemærkningerne til § 2 nedenfor.
Tillægsaftalen, jf. bilag 3, medfører, at Grønland i fremtiden alene skal kompenseres for at undlade at beskatte dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af staten og danske kommuner i forbindelse med udførelse i Grønland af offentlige hverv.
Tillægsaftalen, jf. bilag 4, medfører, at Danmark ikke må indføre beskatning, når en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut overføres til et grønlandsk pensionsinstitut, hvis der er tale om en ordning, hvor der ikke er givet danske skattefradrag for indbetalinger til ordningen og hvor bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var omfattet af dansk beskatning for den pågældende (bortseelsesret).
De fire tillægsaftaler træder i kraft den dag, hvor en lov om Folketingets godkendelse af aftalerne bekendtgøres.
Den første tillægsaftale (om dobbeltbeskatningsaftalens ny artikel om beskatning af pension) og den tredje tillægsaftale (om ændring af aftalen om grønlandsk tilbagetræden for beskatning og dansk kom- pensation herfor) har virkning fra og med 1. januar 2013, mens den anden tillægsaftale (om bistand med opkrævning af pensionsafkast) har virkning fra og med indkomståret 2013. Den fjerde tillægsaftale (om skatte- og afgiftsfri overførsel af pensionsordning til Grønland) har virkning fra og med 1. januar 2012. Herved bemærkes, at den fjerde tillægsaftale har begunstigende virkning.
Til § 2
Til nr. 1
Hovedreglen i pensionsafkastbeskatningsloven er, at pensionsafkastet beskattes på individniveau, dvs. at det er ejeren af en skattebegunstiget pensionsordning, der beskattes af afkastet. Afkastet på enkelte pensionsordninger i afviklingskasser eller pensionsinstitutter, der ikke er i konkurrence med andre pen- sionsinstitutter, beskattes dog på institutniveau, f.eks. ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Efter gældende regler er det kun pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbelt- beskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Danmark opkræver således ikke pensionsafkastskat af en pensionsordning, hvis ejeren af ordningen er hjemmehørende i ud- landet, i Grønland eller på Færøerne. For så vidt angår pensionsordninger, der beskattes på institutniveau, er skattesubjektet pensionsinstituttet, hvorfor Danmark opkræver pensionsafkastskat af pensionsinstituttet uafhængigt af, hvor de pensionsberettigede er hjemmehørende.
Det foreslås, at pensionsafkastbeskatningsloven ændres, så den fremover også omfatter pensionsberetti- gede med skattebegunstigede pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, der er bosat i Grønland efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det vil sige, pensionsberettigede med skattebegunstigede pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, der er fuldt skattepligti- ge til Danmark, men er bosat i Grønland efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, samt pensionsberettigede med skattebegunstigede pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitut- ter, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, men er fuldt skattepligtige til Grønland og derfor er bosat der efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Eksempelvis de pensionsberettigede, der i forbindelse med flytning til Grønland, helt har opgivet deres bolig m.v. i Danmark, og derfor kun er fuldt skattepligtige til Grønland, og de pensionsberettigede, der fortsat er begrænset skattepligtige her til landet f.eks. af lejeindtægt, men kun er fuldt skattepligtige til Grønland.
Ændringen af pensionsafkastbeskatningsloven implementerer tillægsaftalen til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst om opkrævning af pensionsafkastskat af en skattebegunstiget pensions- ordning, som en person, der er bosat i den ene del af riget, har i et penge- eller pensionsinstitut i den
anden del af riget. Tillægsaftalen blev underskrevet den 20. februar 2012 og indebærer bl.a., at Danmark skal beskatte det løbende afkast af en skattebegunstiget pensionsordning i et dansk penge- eller pensions- institut, der ejes af en person, der er bosat i Grønland, som om personen var bosat i Danmark. Danmark skal efter udløbet af hvert kalenderår overføre den skat, der i året er opkrævet af afkastet af ordningen til Grønland.
Rent praktisk skal SKAT tilbagekalde de fritagelseserklæringer, der er udstedt til de personer, med pen- sionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, der er bosat i Grønland efter den dansk-grønland- ske dobbeltbeskatningsoverenskomst, samt give penge- og pensionsinstituttet besked herom. Instituttet skal herefter annullere de modtagne fritagelsesblanketter for de af deres kunder, som de har fået oplyst af SKAT, har fået tilbagekaldt deres fritagelseserklæring. Når fritagelsesblanketterne er annulleret, vil de danske penge- og pensionsinstitutter fra og med indkomståret 2013 skulle beregne, indeholde og indbeta- le pensionsafkastskat af de pensionsopsparere, der er fuldt skattepligtige til Grønland og bosat der efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst på samme måde som, hvis pensionsopspareren havde været fuldt skattepligtig til Danmark og bosat i denne del af riget efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKAT vil i løbet af det efterfølgende indkomstår lave en liste over de personer, der i det foregående indkomstår var fuldt skattepligtige til Grønland og bosat dér efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskat- ningsoverenskomst, og som har pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter. Da SKAT ikke har oplysninger om pensionsafkastskatten på personniveau, er SKAT nødt til at indhente yderligere oplysninger om pensionsafkastskatten i de relevante penge- og pensionsinstitutter for de pågældende personer for at kunne opgøre det beløb, der skal overføres til Grønland efter den dansk-grønlandske tillægsaftale.
Det vil ske ved, at de relevante penge- og pensionsinstitutter vil modtage en mail fra SKAT om, at en udsøgning over personer, der i det foregående indkomstår er bosat i Grønland efter den dansk-grønland- ske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har vist, at en eller flere af disse personer har en pensionsordning i det pågældende penge- eller pensionsinstitut, og at instituttet bedes oplyse pensionsafkastskatten for de pågældende personer til SKAT. Forpligtelsen vil blive reguleret i en ny bestemmelse i bekendtgørelse nr. 1634 af 21. december 2010 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.
Rent praktisk får pensionsinstituttet oplyst cpr. numrene på de pågældende personer ved at logge ind på TastSelv Erhverv. På TastSelv Erhverv kan instituttet downloade et regneark med de relevante cpr. numre. Regnearket udfyldes med pensionsafkastskatten for de pågældende personer, hvorefter det udfyldte regneark uploades til SKAT. SKAT vil herefter opgøre og overføre det samlede beløb for pensionsafkastskatten af disse ordninger til Grønland.
Der vil i den forbindelse blive taget højde for de relevante regler om persondatabehandling i f.eks. persondataloven.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, vedrører opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier og anparter. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte de personer, der er skattepligtige efter det nye stk. 3 i lovforslagets § 2, nr. 1, dvs. personer med pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, der er bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1. Pensionsafkastbeskatningslovens § 16 vedrører opgørelse af det skattepligtige afkast af kapitalpensio-
ner, ratepensioner m.v., der er anbragt i et kommanditselskab. Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte de personer, der er skattepligtige efter det nye stk. 3 i lovforslagets § 2, nr. 1, dvs. personer med pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitutter, der er bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, skal der laves en endelig opgørelse af beskatnings- grundlaget og den skattepligtige del heraf, når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, dvs. når personen ophører med at være fuldt skattepligtig til Danmark, eller bliver hjemmehørende i udlandet, herunder Grønland og Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 3, vil en eventuel uudnyttet negativ skat for disse personer desuden kunne modregnes i positiv skat ved en eventuel senere genindtræden af skattepligten, ligesom en eventuel uudnyttet negativ skat vil kunne udbetales efter de almindelige regler, hvis pensions- ordningen ophæves i tiden efter ophør af skattepligten uden, at skattepligten er genindtrådt.
Det foreslås, at pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, udvides, så der først skal laves endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når skattepligten for de skatte- pligtige efter § 1, stk. 1, og de personer, der er skattepligtige efter det nye stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, ophører. Det vil sige, når personen ophører med at være bosat i Danmark eller Grønland, uden at blive bosat i den anden del af riget, efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Herudover foreslås det, at pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 3, udvides tilsvarende, så det også kun er i disse situationer, at reglerne om modregningsadgang for eventuel negativ skat ved eventuel senere genindtræden af skattepligt og reglerne for udbetaling af en eventuel negativ skat ved ophævelse af pensionsordningen finder anvendelse.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 29, stk. 3, kan SKAT pålægge de skattepligtige forsikringssel- skaber m.v., forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk.1, investerings- foreninger samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, inden for en nærmere angiven frist at give de oplysninger, der er brug for ved kontrollen af pensionsafkastskatten.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte de personer, der er skattepligtige efter det nye stk. 3 i lovforslagets § 2, nr. 1, dvs. personer med pensionsordninger i danske penge- og pensionsinstitut- ter, der er bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.
Med forslaget indsættes en hjemmel til, at det ved bekendtgørelse kan pålægges danske forsikringssel- skaber m.v., som får meddelelse fra SKAT om, at de har pensionsberettigede, der er bosat i Grønland, at give oplysninger til SKAT, om pensionsafkastskatten for hvert at de cpr. numre, som forsikringsselskabet
m.v. får oplyst af SKAT via TastSelv Erhverv.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, er det kun pensionsberettigede, der er fuldt skatteplig- tige her til landet, og som ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Pensionsaf- kastbeskatningslovens § 31, stk. 2, giver SKAT mulighed for at fastsætte regler for, at pensionsinstitutter- ne ikke skal indbetale skat for disse personer.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås pensionsafkastbeskatningsloven udvidet til også at omfatte person- er, der er bosat i Grønland efter den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det foreslås, at pensionsafkastbeskatningslovens § 31, stk. 2, udvides tilsvarende.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring af § 5 i lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. § 5 har en henvisning til aftalen mellem Danmark og Grønland, hvorefter Danmark betaler et beløb til Grønland som kompensation for, at Grønland ikke beskatter personer, som er hjemmehørende i Grønland, af løbende afkast på pensionsordninger, der er oprettet i danske pensionsinstitutter, ligesom Grønland ikke beskatter personer, som staten eller danske kommuner har udstationeret til Grønland, af rejse- og dagpenge. Som følge af, at denne aftale ændres, skal der også ske en ændring af henvisningen i
§ 5 til aftalen.
Til § 4
To af tillægsaftalerne har virkning fra den 1. januar 2013. Tillægsaftalen om overførsel af pensionsaf- kastskat mellem de to dele af riget har virkning fra og med indkomståret 2013 og den fjerde aftale om overførsel af pensionsordninger fra danske til grønlandske pensionsinstitutter har virkning fra den 1. januar 2012, hvor den tidligere aftale om overførsel ophørte med at have virkning.
Det foreslås, at loven træder i kraft på dagen for bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra lovforslagets
§§ 2 og 3, der træder i kraft 1. januar 2013.
Til § 5
Efter lovforslagets § 5 gælder lovens §§ 1 og 2 ikke for Færøerne og Grønland, da skattespørgsmål henhører under det færøske hjemmestyre og grønlandske selvstyre, jf. § 2 i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre og § 23, stk. 3, i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, jf. § 4 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre. I det aktuelle tilfælde, hvor den danske regering og det grønlandske selvstyre har indgået aftaler, skal de alene udgøre en del af dansk skatteret ved dette lovforslag.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Bilag
Gældende formulering | Lovforslaget |
§ 2 | |
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt- gørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og senest ved § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer: | |
§ 1. Pensionsberettigede, som er skattepli efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelov 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, og som ikk ses for hjemmehørende i en fremmed stat, i land eller på Færøerne efter bestemmelserne | gtige ens § e an- Grøn- i en |
dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. dog § stk. 3 skal betale skat efter denne lov af følg pensionsordninger: - - - | 23 a, ende |
Stk. 2. - - - | |
1. I § 1 indsættes som stk. 3: | |
»Stk. 3. Pensionsberettigede, som anses for bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskom- sten mellem Danmark og Grønland, er skattepligti- ge af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 i danske | |
§ 15. - - - Stk. 7. Ved opgørelsen af gevinst og tab på | forsikringsselskaber m.v.« 2. Tre steder i § 15, stk. 7, indsættes efter »§ 1, stk. aktier 1«: »og 3«. |
eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacili- tet, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal der til brug for lager- beskatningen efter stk. 3 anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge xxxxxx aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Ak- tier eller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfaci-
litet, anses ved værdiansættelsen efter 1. pkt. for anskaffet til den sidst noterede kurs inden afnote- ringen. Ved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt efter § 1, stk. 1, skal aktier og anparter som nævnt i 1. pkt. anses for anskaffet til den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge xxxxxx aflagte års- regnskab før indtræden af skattepligten. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettig- heder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. december i det enkelte indkomstår gi- ve pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1., 3. og 4. pkt. til brug for beskatningen ef- ter denne lov. Giver den skattepligtige ikke penge- instituttet oplysning om værdierne efter 1., 3. og
4. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaf- felsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1. og 3.-6. pkt. finder tilsva- rende anvendelse på andele af et kommanditaktie- selskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsord- ninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A.
§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opspa- ringsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatnings- lovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslo- vens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som
3. I § 16, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
er anbragt i et kommanditselskab, som summen
af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2-6. - - -
§ 23 a. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, uden at der er tale om dødsfald, skal forsikringsselskabet m.v. foreta- ge en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Forsikringsselska- bet m.v. skal tilbageholde skatten og angive og ind- betale den til told- og skatteforvaltningen, inden for 1 måned efter at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophøret. Samtidig med indbetalingen
4. I § 23 a, stk. 1, og fire steder i stk. 3, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den skat- tepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstids- punktet. Ved denne opgørelse skal der ud over for- faldne renter medregnes de renter, der på ophørs- tidspunktet er påløbne, men ikke forfaldne. § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Henstår der en negativ skat, jf. § 17, ved udgangen af det indkomstår, hvor skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, uden at der er tale om dødsfald, kan den negative skat anvendes til modregning i positiv skat ved en eventuel senere genindtræden i skattepligt efter § 1,
stk.
1. Ophæves pensionsordningen
i tiden efter
ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, uden at skatte- pligten efter § 1, stk. 1, er genindtrådt, finder § 25 anvendelse.
§ 29. - - - 5. I § 29, stk. 3, indsættes efter »§1, stk. 1«: »og 3«.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 2, forsikringsselska-
ber
m.v., der udbyder pensionsordninger
omfattet
af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt skatte-
pligtige omfattet af § 1, stk. 1, inden en nærmere
angiven frist at give de oplysninger, som forvalt-
ningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.
§ 31. Skatteministeren kan fastsætte regler om lovens administration, herunder om
1)- - -
6. I § 31, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) hvilke oplysninger, der skal meddeles told- og skatteforvaltningen, til brug for opgørelsen af den skat efter denne lov, der skal overføres til Grønland efter skatteaftalen mellem Danmark og Grønland af 20. februar 2012.«.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensi- onsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1.
7. I § 31, stk. 2, ændres »fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1« til: »skattepligti- ge efter § 1, stk. 1 og 3«.
§ 3. I lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskelli- ge forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre foretages følgende ændring:
§ 5. Staten yder kompensation til Grønlands Selv- styre i overensstemmelse med den danske reger- ings og det grønlandske landsstyres aftale af 21. august 1990 som indgået i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, således som aftalen af 21. august 1990 er ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997.
1. I § 5 ændres »tillægsaftale af 31. august 1997« til: »tillægsaftaler af 31. august 1997 og 20. februar 2012«.