BETINGET KØBSAFTALE
BETINGET KØBSAFTALE
Udkast 18. september 2018
AARHUS KOMMUNE [KØBER]
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL 2
2. EJENDOMMEN 2
3. BEBYGGELSE PÅ EJENDOMMEN 3
4. XXXXXXXXXXX 0
5. JORDBUNDSFORHOLD 4
6. BYGGEMODNING 5
7. OVERTAGELSESDAG 5
8. KØBESUM 5
9. REFUSIONSOPGØRELSE 6
10. BETINGELSER 6
11. SKØDE 7
12. ERKLÆRINGER 7
13. HANDLENS BERIGTIGELSE OG OMKOSTNINGER 7
14. AFTALEGRUNDLAGET 7
15. VÆRNETING 8
16. UNDERSKRIFTER 8
BILAGSOVERSIGT
Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: | Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret med tilhørende Værdi- og Kvalitetskatalog Udbudsbetingelser af [DATO] Købers tilbud af [DATO] |
Bilag 4: Bilag 5: | Udbudskort fra landinspektør Xxxxxxx Xxxx af 29. august 2018 Tekniske specifikationer med underbilag |
Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: | Tingbogsattest vedr. xxxx.xx. 1a og 1i Århus Bygrunde, af 10. september 2018 Servitutredegørelse fra landinspektør Xxxxxxx Xxxx af 21. august 2018 Servitut af 13. december 1999 vedr. transformerstation og ledningstrace Servitut af 9. april 2015 vedr. regn og spildevandsledninger mv. Servitut af 21. april 2015 vedr. vandledninger Grundejerforeningsvedtægt for Sydhavnskvarteret, nordlige del Servitut om anvendelse |
Nærværende købsaftale er indgået mellem
Aarhus Kommune Rådhuset Xxxxxxxxxxxxx 0
8000 Aarhus C
(”Sælger”)
og
[Køber]
[CVR nr.]
[Adresse] [Postnr., by]
(”Køber”)
1. AFTALENS BAGGRUND OG FORMÅL
1.1 Sælger har udarbejdet Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret samt et dertil tilhørende Værdi- og Kvalitetskatalog (bilag 1). Med Udviklingsplanen ønsker Sælger at skabe en tæt og mangfoldig bydel. En helt særlig bydel med plads til kunst, kulturproduktion og bevæ- gelse, erhverv, tusindvis af nye arbejdspladser, social mangfoldighed og byliv døgnet rundt.
1.2 Sælger har besluttet at sælge bygningen Spanien 19 med tilhørende grundareal (”Ejen- dommen”), der ligger i den nordlige del af Sydhavnskvarteret, med henblik på etablering af et iværksætterhus, der skal spille sammen med udviklingsplanen (bilag 1) samt under- støtte Aarhus Kommunes erhvervsplan 2018-2019 ved at bidrage til at skabe gode ram- mer for innovations- og erhvervsudviklingsmiljøer og styrke iværksætterkulturen.
1.3 Ejendommen har været udbudt i henhold til bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, og i hen- hold til lov om kommunernes styrelse § 68 samt de vilkår, der er fastsat i udbudsbetingelser af [DATO] (bilag 2).
1.4 Køber afgav tilbud af [DATO] (bilag 3), som Sælger har valgt at acceptere, hvorfor par- terne har indgået nærværende købsaftale om overdragelse af Ejendommen på nedenstå- ende vilkår.
1.5 Køber forpligter sig i overensstemmelse med de i punkt 1.2 og 1.3 beskrevne mål at etab- lere og drive et iværksætterhus i Ejendommen, som nærmere defineret og beskrevet i punkt 4.5 og bilag 2 og 12.
2. EJENDOMMEN
2.1 Ejendommen har i henhold til udbudskortet (bilag 4) et anslået grundareal på 1975 m2, og udgør en del af xxxx.xx. 1a og 1i (samnoteret) Århus Bygrunde, beliggende Spanien 19, 8000 Aarhus C.
2.2 Ejendommen ligger i byzone.
2.3 Ejendommen er under udstykning baseret på det som bilag 4 vedlagte udbudskort, hvorfor Ejendommens matrikulære grænser endnu ikke er endeligt fastlagt. Sælger forpligter sig til hurtigst muligt at foranledige udstykningen gennemført. De matrikulære grænser og Ejendommens grundareal fastlægges endeligt i den forbindelse. Køber accepterer den en- delige fastlæggelse af grundarealet og placeringen.
2.4 Ejendommen overdrages som den er og forefindes på Overtagelsesdagen, jf. punkt 7, og med alle de på Ejendommen beliggende bygninger, installationer og anlæg på og under terræn. Sælger er uden ethvert ansvar for bygningernes, installationernes og anlæggenes
tilstand. Der henvises til vedlagte udbudsmateriale (bilag 2) herunder Sælgers tekniske specifikationer med underbilag (bilag 5).
2.5 Ejendommen overdrages i øvrigt fri for lejemål og andre brugsrettigheder.
3. BEBYGGELSE PÅ EJENDOMMEN
3.1 På Ejendommen ligger en bygning opført i 1936 med et samlet bygningsareal på 3.577 m2, et bebygget areal på 1.337 m2, et samlet kælderareal på 1.326 m2 og et samlet tag- etageareal på 905 m2 alt i henhold til BBR. Sælger indestår ikke for, at arealerne er kor- rekt opmålt og registreret i BBR.
3.2 Bygningen er registreret som bevaringsværdig med bevaringsværdi 3. Køber er forpligtet til at drøfte arbejder på bygningen med bevaringsudvalget under Aarhus Kommune forud for påbegyndelsen af arbejderne.
3.3 Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2017 for Aarhus Kommune samt lokalplan nr. 508.
3.5 Parkeringshuset vil være tilgængeligt for offentligheden til parkering mod betaling. Køber opnår med en i medfør af punkt 3.4 erhvervet andel i parkeringslauget en andel i parke- ringslaugets indtægter og udgifter.
3.6 Den i punkt 3.4 anførte købesum reguleres i perioden fra samme tidspunkt, hvorfra købe- summen reguleres, jf. punkt 8.5, til betalingstidspunktet for parkeringspladserne, jf. punkt 3.4, i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset (2015 = 100) i den pågæl- dende periode. Reguleringen kan ikke være negativ.
3.7 Ved køb af andele i parkeringslauget, jf. punkt 3.4, skal Køber være medlem af det i punkt 3.4 omtalte parkeringslaug, der kan omfatte hele den nordlige del af Sydhavns- kvarteret eller dele heraf. Køber accepterer, at der på Ejendommen ved Sælgers foran- staltning tinglyses vedtægter for parkeringslauget, med et indhold svarende til, hvad der sædvanligvis er indeholdt i vedtægter for parkeringslaug for tilsvarende områder, herun- der pligt til at betale et medlemsbidrag, der dækker parkeringshusets driftsomkostninger.
3.8 Aarhus Kommune ønsker, at det kommende parkeringshus skal rumme mere end blot parkering og være en destination for byliv og bevægelse. Eventuelle driftsomkostninger
til sådanne aktiviteter vil enten blive afholdt af parkeringslauget eller Grundejerforenin- gen for Sydhavnskvarteret, nordlige del. Den nærmere afklaring heraf vil Aarhus Kom- mune foretage hurtigst muligt i forbindelse med udarbejdelse af bydelsplanen for områ- det.
4. SERVITUTTER
4.1 Køber respekterer de servitutter, der hviler på Ejendommen på tidspunktet for underskri- velsen af nærværende købsaftale, jf. tingbogsattest for xxxx.xx. 1a og 1i, Århus Bygrunde af 10. september 2018 (bilag 6) og servitutredegørelse af 29. august 2018 fra landinspek- tør Xxxxxxx Xxxx (bilag 7). Servitutterne er vedlagt som bilag 8-10.
4.2 Køber respekterer endvidere de servitutter med eller uden pant, der er nødvendige eller sædvanlige i forbindelse med udstykning af Ejendommen, Købers indretning og sikring af fortsat offentlig adgang over Ejendommen, samt servitutter, som i øvrigt lovligt kan kræ- ves tinglyst af offentlige myndigheder og forsyningsselskaber.
4.3 Køber har pligt til at være medlem af ”Grundejerforeningen for Sydhavnskvarteret, nord- lige del” og accepterer, at der på Ejendommen ved Sælgers foranstaltning tinglyses ved- tægter for grundejerforeningen med et indhold i det væsentlige svarende til det som bi- lag 11 vedlagte udkast hertil med de justeringer, der følger af den kommende bydelsplan for Sydhavnskvarteret, der udarbejdes i forbindelse med udviklingen af Sydhavnskvarte- ret.
4.4 Køber accepterer, at vedtægterne tinglyses servitut- og pantstiftende på sædvanlige vilkår og i øvrigt med de rimelige vilkår, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at realisere udviklingen af Sydhavnskvarteret i henhold til den kommende bydelsplan for området, her- under eventuelt om medlemspligt i flere foreninger og/eller fællesskaber, hvis en sådan opdeling viser sig hensigtsmæssig. Køber er om nødvendigt forpligtet til at medvirke ved tinglysning af sådanne vedtægter, efter Køber har fået skøde på Ejendommen.
4.6 Servitutterne vil blive udarbejdet og tinglyst på Ejendommen ved Sælgers foranstaltning. Køber er om nødvendigt forpligtet til at medvirke ved tinglysning af sådanne servitutter, efter Køber har fået skøde på Ejendommen.
5. JORDBUNDSFORHOLD
5.1 Der er konstateret jordforurening på Ejendommen. Forureningen har ikke hidtil været til gene eller i øvrigt til hinder for den hidtidige anvendelse af Ejendommen til offentlig admi- nistration. Sælger er uden ethvert ansvar for jordforurening og for tilstanden af jordbunden
på Ejendommen i nogen henseende. Der er ved fastsættelse af købesummen og handlens vilkår taget højde for jordbundsforholdene.
6. BYGGEMODNING
6.1 Ejendommen overdrages med nuværende forsyningsinstallationer, og der sikres vejadgang i forbindelse med udstykning af Ejendommen. Omkostninger til eventuel byggemodning af Ejendommen i forbindelse med Købers anvendelse er Sælger uvedkommende. Der henvises til Sælgers tekniske specifikationer (bilag 5).
6.2 Køber er gjort opmærksom på, at hele Sydhavnskvarteret og de omkringliggende ejen- domme er under udvikling og udbygning. Køber må i en længere årrække fremover være indstillet på at acceptere de gener, der følger af byggearbejder på disse ejendomme. Der vil kunne forekomme midlertidige foranstaltninger, f.eks. i forbindelse med etablering af tilkørselsveje til ejendomme i området, midlertidig indretning af offentlige arealer mv. Kø- ber er forpligtet til at samarbejde med de øvrige aktører i området om såvel de midlertidige forhold under byggeri- og udviklingsperioden, som de endelige forhold efter byggeriernes færdiggørelse, ligesom Køber i et vist omfang er forpligtet til at indgå positivt i udviklingen af Sydhavnskvarteret, hvis Køber bliver inviteret hertil. Køber er endvidere forpligtet til at tage behørigt hensyn til de øvrige ejere og projekter i området.
7. OVERTAGELSESDAG
7.1 Sælger overtager Ejendommen den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor betingelserne i nærværende købsaftales punkt 10.1. er opfyldt (”Overtagelsesdagen”) dog tidligst 1. juli 2019.
7.2 Fra Overtagelsesdagen henligger Ejendommen for Købers regning og risiko. Alle fremtidige forsikringsforhold efter Overtagelsesdagen er Sælger uvedkommende.
8. KØBESUM
8.2 Parterne erklærer, at værdien af Ejendommen er fordelt som følger:
Grund kr. [ ]
Bygninger kr. [ ]
Installationer kr. [ ]
8.3 Senest 14 dage efter at nærværende købsaftale er underskrevet af begge parter, stiller Køber uigenkaldelig garanti, udstedt af et af Sælger godkendt og almindeligt anerkendt, dansk pengeinstitut, for 50 % af købesummen inklusive moms, jf. punkt 7.1. Garantien skal efter sit indhold uden påkrav fra Sælger konverteres til kontant betaling på Overta- gelsesdagen. Garantien skal tjene til sikkerhed for alle Købers forpligtelser efter nærvæ- rende købsaftale. Sælger kan som alternativ hertil efter en konkret vurdering godkende en anden helt tilsvarende fuldgod sikkerhed.
8.4 Købesummen reguleres fra datoen for købsaftalens underskrivelse indtil Overtagelsesdagen i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset (2015 = 100). Reguleringen kan ikke være negativ.
8.5 Senest på Overtagelsesdagen indbetales købesummen, jf. punkt 8.1, inklusive regulering, jf. punkt 8.4, til Sælger på en af Sælger anvist konto. Sælger udsteder faktura for købe- summen.
9. REFUSIONSOPGØRELSE
9.1 Med Overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiges sædvanlig refusionsopgørelse vedrø- rende Ejendommens indtægter og udgifter. Refusionssaldoen betales kontant ved påkrav.
9.2 Ejendommen er p.t. undtaget fra grundskyld og dækningsafgift. Hvis undtagelsen ophæves inden overtagelsen med den virkning, at der bliver opkrævet ejendomsskatter hos Sælger vedrørende Købers ejertid, er Sælger berettiget til at opkræve Købers andel af de samlede ejendomsskatter a conto, således at Købers andel forfalder til betaling senest samtidig med ordinært forfald for ejendomsskatterne.
10. BETINGELSER
10.1 Nærværende købsaftale er fra Sælgers side betinget af, at Ejendommen er endeligt udstyk- ket hos Geodatastyrelsen, samt at Aarhus Byråds godkendelse af handlen i sin helhed fo- religger senest 6 måneder efter indgåelsen af nærværende betingede købsaftale.
10.2 Opfyldes betingelsen i punkt 10.1 ikke, er Sælger berettiget til at træde tilbage fra nær- værende købsaftale. Træder Sælger tilbage fra aftalen i medfør af denne bestemmelse, kan ingen af parterne rette noget krav mod hinanden, bortset fra tilbagelevering af ydelser, som parterne allerede måtte have erlagt til hinanden. Tilsvarende gælder, hvis Køber træ- der tilbage fra handlen i henhold til 7.3.
11. SKØDE
11.1 Når alle betingelser, jf. punkt 10, er opfyldt, og købesummen, jf. punkt 8, er betalt, er Køber efter påkrav fra Sælger forpligtet til at underskrive endeligt skøde.
11.2 Berigtigende advokat er forpligtet til at foranledige, at skødet udarbejdes og gøres tilgæn- geligt for underskrift snarest muligt efter opfyldelsen af betingelserne.
12. ERKLÆRINGER
12.1 Køber erklærer i henhold til lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013 om sommerhuse og campering mv., at den erhvervede ejendom skal anvendes i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1. Ejendommen er købt med henblik på indretning af et iværksæt- terhus.
12.2 Der er ingen beboelseslejligheder på Ejendommen, hvorfor reglerne om tilbudspligt i leje- lovens kapitel XVI ikke finder anvendelse.
12.3 Der hviler ingen momsreguleringsforpligtelse på Ejendommen.
12.4 Der foreligger energimærke for Ejendommen, jf. Sælgers tekniske specifikationer (bilag 5).
13. HANDLENS BERIGTIGELSE OG OMKOSTNINGER
13.1 Handlen omfattet af nærværende købsaftale berigtiges af Sælgers advokat, Xxxxx Xxxxxxx, Lundgrens, Xxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.
13.2 Sælger bærer omkostningerne til berigtigende advokat, matrikulering samt medvirkende landinspektør.
13.3 Køber afholder udgiften til tinglysningsafgift af skødet.
13.4 Parterne afholder i øvrigt hver især omkostningerne til egne rådgivere.
14. AFTALEGRUNDLAGET
14.1 Nærværende købsaftale med bilag udgør samlet parternes aftalegrundlag.
14.2 Ændringer i aftalegrundlaget skal være skriftlige og underskrevet af begge parter for at være gyldige.
14.3 I det omfang, der er uoverensstemmelser mellem købsaftalens bestemmelser og bila- gene, har købsaftalens bestemmelser forrang.
14.4 Køber er gjort opmærksom på, at Sælger som offentlig myndighed er underlagt offentlig- hedslovens regler om aktindsigt, og at tredjemand vil kunne få aktindsigt i købsaftalen, eller dele heraf, i det omfang, det følger af disse regler.
15. VÆRNETING
15.1 Opstår der tvister om forhold vedrørende nærværende købsaftale skal parterne søge en mindelig løsning.
15.2 Er dette ikke muligt er der mellem parterne aftalt værneting i Aarhus.
16. UNDERSKRIFTER
Dato: | Dato: |
For Køber: | For Sælger: |