Indgået mellem
Indgået mellem
UCplus A/S og
Lærernes Central organisation (LC)
Sprogcenter aftale
1013404
Sprogcenteraftale
2020 - 2023
mellem UCplus A/S og
Lærernes Centralorganisation (LC)
DI nr. 1013404
Indholdsfortegnelse
§ 2. Generelle ansættelsesvilkår 3
§ 12. Befordringsgodtgørelse 10
§ 13. Børns sygdom og børneomsorgsdage 10
§ 14. Barsels-, fædre-, og forældreorlov 11
§ 15. Efter- og videreuddannelse / videreudvikling 12
§ 16. Tillidsmandsregler og arbejdsmiljørepræsentant 12
§ 17. Frihed til organisationsarbejde (frikøb) 13
§ 18. Tjenestefrihed uden løn 14
KAPITEL 4. ØVRIGE BESTEMMELSER 16
KAPITEL 1. AFTALENS OMRÅDE
Stk. 1
Aftalen omfatter undervisere, som er ansat på et af UCplus’ sprogcentre eller i øvrigt er ansat til danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. efter den til enhver tid gældende lovgivning og tilsvarende danskuddannelse. Hvis undervisning, der ved aftalens indgåelse, var en del af danskuddannelsesloven, skilles ud i en ny lov, gælder denne aftale fortsat for denne undervisning.
Bemærkning:
Med tilsvarende danskuddannelse menes undervisning, hvor der indgår undervisningselementer i henhold til lov om danskuddannelse samt forberedende undervisning til prøver og tests i henhold til lov om danskuddannelse.
Stk. 2
Underviserne kan varetage andre opgaver herunder anden undervisning mv. i UCplus.
KAPITEL 2. MÅNEDSLØNNEDE
§ 2. Generelle ansættelsesvilkår
Stk. 1
Ansættelse kan ske som:
1. Månedslønnet ansættelse i stilling uden tidsbegrænsning
2. Månedslønnet ansættelse i tids-, opgave- eller begivenhedsbegrænset stilling
3. Timelønnet ansættelse
Stk. 2
Som månedslønnede ansættes medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 8 arbejdstimer om ugen, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse.
Stk. 3
Tids- eller opgave- eller begivenhedsbegrænset ansættelse kan ske, hvis der foreligger konkrete årsager, der kan konstateres før ansættelsen.
• Tidsbegrænsning: fx vikariat for ansat med hel eller delvis tjenestefrihed i et bestemt tidsrum.
• Begivenhedsbegrænsning: fx vikariat ved sygdom (ansættelse ophører ved raskmelding).
• Opgavebegrænsning: fx. til varetagelse af en bestemt arbejdsopgave, der er af begrænset varighed.
Bemærkninger:
Tidsbegrænset ansættelse kan endvidere finde sted ved overgang fra timeløn til månedsløn.
Opgavebegrænset ansættelse kan anvendes ved ansættelse til særlige opgaver, hvor der stilles specielle krav til kvalifikationer, som ikke kan dækkes af de allerede ansatte.
Stk. 4
Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet, hvor andet ikke er aftalt i denne aftale.
Stk. 5
Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den fastsatte beskæftigelsesgrad i overensstemmelse med § 3. Der tillægges pension i overensstemmelse med § 6.
Bemærkninger:
Der tilstræbes fuldtidsstillinger. Ansættelse på deltid kan dog ske, hvis det ikke er muligt at ansætte på fuld tid, eller den ansatte ønsker det.
Det er forudsat, at der i forbindelse med en deltidsansats eventuelle merarbejde foretages en vurdering af, om grundlaget for fastsættelsen af den pågældendes beskæftigelsesgrad er ændret, og at der derfor bør ske regulering af denne, hvis den ansatte ønsker det.
Den ansatte og arbejdsgiveren kan aftale, at reguleringen sker med tilbagevirkende kraft.
Stk. 6
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 7
For ansatte med flere arbejdssteder skal arbejdsgiveren fastsætte et hovedarbejdssted.
Bemærkning:
Som hovedregel fastsættes dette som det arbejdssted, hvor hovedparten af tjenesten er placeret.
Stk. 8
Ændring af hovedarbejdssted, der skal være sagligt begrundet og tidsubegrænset, varsles med individuelt opsigelsesvarsel. Hvis ændringen medfører en daglig mertransport på under 2 x 35 km, er varslet dog kun 1 måned.
Bemærkning:
Ved tjeneste andre steder end hovedarbejdsstedet medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid, ligesom der udbetales godtgørelse for transportudgifter iht. SKATs satser for skattefri befordringsgodtgørelse.
Såfremt der rejses direkte mellem bopæl og det andet arbejdssted, medregnes alene tid og udgift for den del af transporten, der ligger ud over medarbejderens transport mellem bopæl og hovedarbejdssted.
Stk. 1
Ansatte aflønnes med minimum følgende månedsløn:
Anciennitet | 1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
0. – 3. år | kr. 35.141 | kr. 35.654 | kr. 36.159 |
4. – 7. år | kr. 35.879 | kr. 36.392 | kr. 36.897 |
8. – 11. år | kr. 37.043 | kr. 37.556 | kr. 38.061 |
Over 12 år | kr. 38.944 | kr. 39.457 | kr. 39.962 |
Stk. 2
Der kan gives yderligere tillæg efter aftale med tillidsrepræsentanten.
Stk. 3
Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer i alt
pr. 1. marts 2020 3,0 %
pr. 1. marts 2021 4,0 %
pr. 1. marts 2022 5,0 %.
af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg.
Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen, og beløbet udbetales. Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen.
Stk. 1
For tjeneste mellem kl. 17.00 og kl. 06.00 og for tjeneste på lørdage og søn- og helligdage multipliceres al arbejdstid med 1,25.
Bemærkning:
Opgørelsen af arbejdstiden efter denne bestemmelse relaterer sig alene til opgørelsen af medarbejderens samlede arbejdstid. Bestemmelsen påvirker ikke opgørelsen af antallet af undervisningslektioner for den enkelte underviser.
Stk. 2
Såfremt den ansatte ønsker det, ydes i stedet et tillæg på 25 % af timelønnen.
Stk. 1
Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på 1. trin i lønforløbet, medmindre der tillægges anciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2
Ansatte oprykkes til næste trin i lønforløbet efter hhv. 4, 8 og 12 års lønanciennitet.
Stk. 3
Der tillægges fuld lønanciennitet for undervisnings- og vejledningsvirksomhed på baggrund af følgende uddannelser:
• uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne
• læreruddannelse med linjefag i sprog
• humanistisk bacheloruddannelse, hvori sprog indgår som centralt fag
Stk. 4
Der kan tillægges forhøjet lønanciennitet.
Bemærkning:
Forhøjet lønanciennitet kan fx tillægges, hvis den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdets udførelse.
Stk. 5
Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 8 arbejdstimers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Stk. 1
Pensionsbidraget udgør 17,3 %. 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag.
Stk. 2
UCplus A/S betaler det fulde pensionsbidrag, der beregnes af den samlede løn, jf. dog bemærkningen. Minimum 12 % af den pensionsgivende løn indbetales af UCplus A/S til den for UCplus A/S til enhver tid gældende pensionsordning.
Den ansatte aftaler med UCplus om de resterende 5,3 % udbetales eller indbetales til pensionsordningen.
Bemærkning: Såfremt den ansatte vælger at få udbetalt de 5,3 %, er beløbet ikke pensionsgivende.
Stk. 3
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter det fyldte 65. år, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder. Det aftales mellem medarbejderen og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medarbejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pensionsbidrag (såfremt dette er muligt). Nærværende afsnit finder anvendelse for medarbejdere, der fylder 65 år den 1. marts 2017 eller senere.
Stk. 1
Der indbetales ATP-bidrag efter sats A.
Stk. 1
Medarbejderen er omfattet af reglerne i den til enhver tid gældende ferielov.
Stk. 2
Medarbejderen har ret til 5 feriefridage pr. ferieår, der optjenes og afholdes løbende inden for ferieåret. Ved ”ferieår” i denne bestemmelse forstås perioden 1. september – 31. august.
Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret, således at 5 feriefridage modsvarer 37 timers frihed.
Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagen(e) forholdsmæssigt. 5 feriefridage á 7,4 time sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.
Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. ferieloven.
For optjente men ikke afholdte feriefridage betales overenskomstens normaltimeløn pr. feriefritime. Har medarbejderen afholdt flere feriefritimer end beskæftigelsesperioden berettiger til, modregner arbejdsgiveren med overenskomstens normaltimeløn for hver feriefritime, der er afholdt for meget.
Deltidsansatte medarbejdere optjener og afholder feriefridage forholdsmæssigt i forhold til deres beskæftigelsesgrad.
Note: Overgangen fra den hidtidige ordning med 6. ferieuge til ovenstående bestemmelse håndteres i henhold til protokollat om ændring af bestemmelse om ferie fra 6. ferieuge til feriefridage.
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget, som medarbejderen selv kan disponere over, jf. § 6, stk. 2, til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag samt beløb fra særlig opsparing indsættes på en oprettet seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Der kan ikke udbetales større beløb end indeståendet på den enkelte medarbejders seniorfrihedskonto.
Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af særlig opsparing og det konverterede pensionsbidrag vedkommende ønsker at opspare. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Indenfor rammerne af seniorordningen, kan der mellem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af overenskomstens seniorordning på følgende punkter:
• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation trækkes medarbejdere 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfri-dag.
• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
I øvrigt gælder
• at der maksimalt kan afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via konvertering af pensionsmidler eller egne midler,
• at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler, samt
• at den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.
Pensionsselskabet skal kun orienteres, hvis der sker konvertering af pensionsmidler.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af restferie.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales.
Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt.
Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.
Stk. 1
Funktionærlovens bestemmelser er gældende.
Stk. 1
Månedslønnede ansatte følger den til enhver tid gældende lokalaftale om arbejdstid.
Stk. 1
Ved tjenesterejser anvendes SKATs satser for skattefri befordringsgodtgørelse.
§ 13. Børns sygdom og børneomsorgsdage
Stk. 1
Efter aftale er der adgang til hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt:
1. Det er barnets 1. eller 2. sygedag. Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til tjenestefrihed uden lønafkortning, de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
2. Hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt
3. Barnet er under 18 år
4. Barnet er hjemmeværende
5. Forholdene på arbejdsstedet tillader det
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. og 2. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men når det bliver praktisk og teknisk muligt i forhold til UCplus’ lønsystem, kan medarbejderen få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra særlig opsparing.
Stk. 2
Frihed ved barns 1. og 2. sygedag regnes ikke som sygefravær. Adgangen til fravær kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.
Stk. 3
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Medarbejdere, der har ret til at holde barns første sygedage, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men når det bliver praktisk og teknisk muligt i forhold til UCplus’ lønsystem, kan medarbejderen få udbetalt et beløb svarende til det faktiske normaltimefravær fra særlig opsparing.
Stk. 4
Medarbejdere, der har adgang til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn.
Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:
Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har ret til at holde barns første sygedage, 1,33 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2020.
Medarbejderen kan højst afholde 1,33 børneomsorgsdage i perioden, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensynstagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men når det bliver praktisk og teknisk muligt i forhold til UCplus’ lønsystem, kan medarbejderen få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. hele børneomsorgsdag fra særlig opsparing.
Med virkning fra 1. januar 2021 gælder følgende:
Medarbejdere, der har ret til at holde barns første sygedage, har ret til 2 børneomsorgs- dage pr. kalenderår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men når det bliver praktisk og teknisk muligt i forhold til UCplus’ lønsystem, kan medarbejderen få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. hele børneomsorgsdag fra særlig opsparing
§ 14. Barsels-, fædre-, og forældreorlov
Stk. 1. Barselsorlov
Arbejdsgiver betaler fuld løn under fravær på grund af barsel 4 uger før forventet fød- selstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 16 uger efter (barselsorlov), jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Fædreorlov
Arbejdsgiver betaler fuld løn i indtil 2 uger til den forælder, der ikke afholder barselsorlov, jf. stk. 1, (fædreorlov), jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Forældreorlov
Arbejdsgiver betaler fuld løn under forældreorlov i indtil 8 uger til hver af forældrene, som er ansat hos arbejdsgiver, jf. dog stk. 4.
Med virkning fra 1. juli 2020 har den forælder, der ikke afholder barselsorlov, jf. stk. 1, ret til at holde yderligere 3 uger med fuld løn.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen. Medmindre andet aftales, skal orloven varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Stk. 4
Det er en betingelse for at være fraværende med fuld løn, jf. stk. 1-3, at arbejdsgiveren kan modtage dagpengerefusion.
§ 15. Efter- og videreuddannelse / videreudvikling
Stk. 1
De ansatte har ret og pligt til 5 dages (37 timers) relevant efter- og videreuddannelse/videreudvikling om året. Initiativet kan komme fra såvel medarbejderen som lederen. Deltidsansattes rettigheder og pligter efter denne bestemmelse nedsættes forholdsmæssigt svarende til beskæftigelsesgraden.
Stk. 2
Deltagelse i sådanne uddannelsesaktiviteter er betinget af de økonomiske og arbejdsmæssige muligheder herfor.
§ 16. Tillidsmandsregler og arbejdsmiljørepræsentant
Stk. 1
Aftale om tillidsrepræsentantsregler for ansatte på UCplus finder anvendelse.
Stk. 2
Arbejdsgiveren indbetaler et beløb pr. præsteret arbejdstime til fondet for uddannelse af tillidsrepræsentanterne (FUT). Beløbet opgøres en gang årligt pr.
31. december og indbetales senest ultimo februar i det følgende år. Fondet administreres af Uddannelsesforbundet.
Beløbet følger de til enhver tid gældende satser for den kommunale AKUT-fond, og er pr. 1.4.2019: 40,1 øre. Beløbet stiger pr. 1.4.2020 til 40,6 øre.
Beløbet betales til Uddannelsesforbundet, Nørre Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K.
Stk. 3
A. Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten hol-de fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.
Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.
B. Tid til arbejdsmiljørepræsentantens opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.
§ 17. Frihed til organisationsarbejde (frikøb)
Stk. 1
De ansatte har efter aftale med ledelsen ret til at deltage i organisationsarbejde uden løn.
Bemærkning:
Bestemmelsen dækker organisationsarbejde for Uddannelsesforbundet. For så vidt angår frihed i forbindelse med tillidsrepræsentantsarbejde henvises til Aftale om tillidsrepræsentantsregler for ansatte på UCplus.
Stk. 1
Efter ansøgning kan der ydes tjenestefrihed uden løn, hvor dette er foreneligt med tjenestens tarv, og hvor formålet ikke er at afprøve eller opnå ansættelse i andre såvel offentlige som private virksomheder.
Stk. 1
Medarbejdere, der ansættes efter det sociale kapitel, herunder i fleksjob, følger som udgangspunkt denne aftale.
Stk. 2
Der kan dog ved skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og Uddannelsesforbundet aftales fravigelser fra aftalens bestemmelser. Det præciseres i den skriftlige aftale mellem parterne, hvilke bestemmelser der er fraveget, og hvilke vilkår der i stedet er aftalt.
Bemærkning:
Formålet med det sociale kapitel er at fremme:
• Forebyggende indsats i fastholdelse af medarbejdere
• Fastholde allerede ansatte med nedsat arbejdsevne
• Beskæftigelse af udefra kommende med nedsat arbejdsevne
• Beskæftigelse af ledige
Stk. 1
Funktionærlovens bestemmelser er gældende bortset fra § 5, stk. 2, der ikke finder anvendelse.
Stk. 2
Ved uansøgt afsked (herunder bortvisning) sender UCplus en kopi af opsigelsen til Uddannelsesforbundet, såfremt den opsagte medarbejder ikke modsætter sig det.
KAPITEL 3. TIMELØNNEDE
Stk. 1
Som timelønnede ansættes undervisere, der er ansat mindre end 1 måned eller gennemsnitligt er beskæftiget under 8 arbejdstimer ugentligt.
Bemærkning:
En timelønnet, der i en kalendermåned ugentligt har 8 timer eller mere i gennemsnit, skal således månedslønnes, såfremt den pågældende også den følgende måned ugentligt har 8 timer eller mere i gennemsnit, medmindre medarbejderen udtrykkeligt ønsker at forblive timelønnet.
Stk. 1
Timelønnen for lærere udgør pr. time følgende:
Pr. 1. marts 2020 kr. 326,00
Pr. 1. marts 2021 kr. 333,70
Pr. 1. marts 2022 kr. 341,50
Bemærkning:
Lønnen for en times undervisning indeholder også betaling for individuel forberedelse m.v. men er ekskl. pauser/frikvarterer.
Stk. 2
Der lønnes kun for gennemført undervisning. Der lønnes dog for undervisning, der aflyses med mindre end en uges varsel.
Stk. 3
Ovenstående sats er inklusiv alle tillæg herunder pension og særlig opsparing, men uden feriepenge.
Stk. 4
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 1
Ved tjenesterejser anvendes SKATs satser for skattefri befordringsgodtgørelse.
Stk. 1
Det gensidige opsigelsesvarsel er fra dag til dag.
KAPITEL 4. ØVRIGE BESTEMMELSER
Stk. 1
Ansatte kan ikke uden skriftlig aftale med arbejdsgiveren samtidig oppebære ansættelse i tilsvarende konkurrerende virksomhed eller have bibeskæftigelse, der ikke er forenelig med tjenestens tarv. Den ansatte skal orientere virksomheden om anden ansættelse og bibeskæftigelse.
På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller Lærernes Centralorganisation skal virksomheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2020. Aftalen kan tidligst opsiges til ophør 1. marts 2023.
For UCplus A/S For LC
Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx
Lærernes Centralorganisation, Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxx 00, 0., 0000 Xxxxxxxxx K. Tlf, 00000000. Mail: xx@xxxx-xxx.xx. xxx.xx.xx
Uddannelsesforbundet, Nørre Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K. Tlf. 0000 0000. Mail: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
UCplus, Mileparken 12A, 2740 Skovlunde, Tlf. 00000000. xxx.xxxxxx.xx
Bilag 1
P R O T O K O L L A T
om
tiltrædelse af Overenskomst for Lærervikarer
Der er mellem parterne, Uddannelsesforbundet (ved Lærernes Centralorganisation) og UCplus A/S, enighed om, at UCplus A/S med virkning fra den 1. april 2016 tiltræder Overenskomst for Lærervikarer indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation 2014-2017, idet der samtidig aftales følgende ændringer til denne:
§ 1 og § 15, stk. 1, i Overenskomst for Lærervikarer om overenskomstens område erstattes fuldt ud af følgende dækningsområde:
”Stk. 1
Aftalen omfatter undervisere, som er ansat på et af UCplus’ sprogcentre eller i øvrigt er ansat til danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. efter den til enhver tid gældende lovgivning og tilsvarende danskuddannelse. Hvis undervisning, der ved aftalens indgåelse, var en del af danskuddannelsesloven, skilles ud i en ny lov, gælder denne aftale fortsat for denne undervisning.
Bemærkning:
Med tilsvarende danskuddannelse menes undervisning, hvor der indgår undervisningselementer i henhold til lov om danskuddannelse samt forberedende undervisning til prøver og tests i henhold til lov om danskuddannelse.
Stk. 2
Underviserne kan varetage andre opgaver herunder anden undervisning mv. i
UCplus.”
Herudover er der mellem parterne enighed om, at § 2 - § 12, samt § 14 i Overenskomst for Lærervikarer erstattes af bestemmelserne indeholdt i Sprogcenteraftale for UCplus A/S (bilag 1) og af aftale for tillidsrepræsentanter ved UCplus A/S (bilag 2).
Endelig er der mellem parterne enighed om, at Sprogcenteraftale for UCplus A/S kan suppleres og fraviges ved lokalaftale mellem på den ene side UCplus A/S og på den anden side tillidsrepræsentanten, alternativt Uddannelsesforbundet, hvis ingen tillidsrepræsentant er valgt, i det omfang de enkelte bestemmelser i denne giver mulighed herfor. Medmindre andet er aftalt,
kan en sådan lokalaftale opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.
København, den december 2015
For UCplus A/S For Lærernes Centralorganisation
Bilag 2
AFTALE FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER VED UCplus
(med ændringer af 28. august 2017)
§ 1: DÆKNINGSOMRÅDE
Stk.1
Aftalen omfatter ansatte omfattet af tiltrædelsesaftale til lærervikaroverenskomsten indgået mellem UCplus og LC
§ 2: VALG AF TILLIDSREPRÆSENTANT
Stk. 1
På enhver UCplus-afdeling, hvor der er mindst 5 fastansatte medarbejdere inden for aftalens område, kan der vælges 1 tillidsrepræsentant.
Stk. 2
Hvis de ansatte ønsker det, og UCplus-afdelingens ledelse er enig heri, kan der vælges flere end 1 tillidsrepræsentant.
Stk. 3
Udgør antallet af ansatte mindre end 5, kan den pågældende gruppe vælge en tillidsrepræsentant, hvis UCplus-afdelingens ledelse er enig heri.
Stk. 4
Tillidsrepræsentanten vælges blandt UCplus-afdelingens ansatte, der har været ansat mindst 12 måneder. Valget anmeldes skriftligt af Uddannelsesforbundet over for UCplus-afdelingen. UCplus-afdelingen er berettiget til over for Uddannelsesforbundet at gøre indsigelse mod valget, når dette sker senest 3 uger efter, at UCplus-afdelingen har modtaget meddelelsen fra Uddannelsesforbundet.
Bemærkning:
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af Uddannelsesforbundet, og når Uddannelsesforbundet har anmeldt valget over for UCplus-afdelingen. De nyvalgte tillidsrepræsentanter er dog efter arbejdsretlig praksis omfattet af beskyttelsen allerede fra det tidspunkt, hvor UCplus-afdelingen er blevet bekendt med valget. Parterne er enige om anbefale, at ledelsen straks bliver gjort skriftligt opmærksom på valget.
Hvis tillidsrepræsentanten er anmeldt uden tidsbegrænsning, er det ikke nødvendigt at foretage ny anmeldelse ved genvalg. Hvis tillidsrepræsentanten derimod er anmeldt for en bestemt periode, skal der foretages fornyet anmeldelse.
Parterne anbefaler, at ansatte i tidsubegrænset ansættelse vælges til tillidsrepræsentant. Hvis der alligevel vælges en ansat på tidsbegrænset
ansættelse til tillidsrepræsentant, fratræder vedkommende som aftalt i kontrakten. Parterne er i øvrigt enige om at henstille, at man vælger tillidsrepræsentanter, der har en sådan bredde, at vedkommende vil være i stand til at varetage kollegernes interesser.
På UCplus-afdelinger med samarbejdsudvalg henstiller parterne, at tillidsrepræsentanten bør være medlem af udvalget.
§ 3: TILLIDSREPRÆSENTANTENS VIRKSOMHED
Stk. 1
Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for Uddannelsesforbundet som over for afdelingen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsvarende pligt påhviler afdelingens ledelse.
Bemærkning:
Det er således tillidsrepræsentantens og ledelsens opgave at samarbejde på en sådan måde, at konflikter og tvister undgås.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for valggruppen, og kan som sådan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra lærerne samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål.
Bemærkning:
Ved tillidsrepræsentantens virksomhed forstås i øvrigt:
• forhandlinger og drøftelser med ledelsen
• samtaler med og orientering af de ansatte, som tillidsrepræsentanten repræsenterer
• nødvendig kontakt og koordinering med institutionens andre tillidsrepræsentanter
• nødvendig indsamling og formidling af information.
Uddannelsesforbundet har ikke delegeret kompetencer vedr. afskedigelser til tillidsrepræsentanterne.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser blandt de ansatte holdes bedst muligt orienteret.
Bemærkning:
Tillidsrepræsentanten bør således holdes orienteret om UCplus-afdelingens regnskab og budgetter og om ændringer i aktiviteten, som kan få betydning for ansættelser eller afskedigelser.
§ 4. VALG AF FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANTER
Stk. 1
Der kan for to eller flere UCplus-afdelinger vælges en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de ansatte, som den pågældende repræsenterer.
Valget af fællestillidsrepræsentant sker af og blandt de anmeldte tillidsrepræsentanter, som repræsenterer afdelingerne. Valget af fællestillidsrepræsentant anmeldes til UCplus ved en af samtlige berørte tillidsrepræsentanter underskrevet anmeldelse.
Stk. 2
En fællestillidsrepræsentant efter stk. 1, kan ikke varetage spørgsmål om de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive områder, medmindre ledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om noget andet.
§ 5. VALG AF SUPPLEANT (STEDFORTRÆDER)
Stk. 1
Der kan vælges 1 suppleant (stedfortræder) for hver tillidsrepræsentant efter tilsvarende regler som nævnt i § 2, stk. 4 samt for fællestillidsrepræsentanten.
Stk. 2
Suppleanten er omfattet af bestemmelsen i § 11. Under tillidsrepræsentantens fravær indtræder suppleanten i tillidsrepræsentantens øvrige rettigheder og pligter efter nærværende regler.
§ 6. TIDSFORBRUGET TIL TILLIDSREPRÆSENTANTARBEJDE
Stk. 1
Tillidsrepræsentanten må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse med skyldigt hensyn til skolens størrelse og eventuelle lokale forhold Tillidsrepræsentanten skal dog udføre sit hverv sådan, at det medfører mindst mulig forstyrrelse af pågældendes undervisning og øvrige arbejdsopgaver.
Stk. 2
Der kan mellem ledelse og tillidsrepræsentant indgås lokal akkord om tidsforbruget til hvervet som tillidsrepræsentant.
§ 7. TILLIDSREPRÆSENTANTENS LØN UNDER VARETAGELSE AF TILLIDS- REPRÆSENTANTARBEJDET
Stk.1
Hvis UCplus-afdelingen lægger beslag på en ansat i dennes egenskab af tillidsrepræsentant, modtager tillidsrepræsentanten den løn eller tilsvarende frihed uden lønafkortning, som han/hun ville have opnået, hvis vedkommende i det pågældende tidsrum havde været beskæftiget med sit sædvanlige arbejde.
§ 8. TRANSPORTGODTGØRELSE
Stk. 1
Hvis et tillidsrepræsentantområde omfatter flere adskilte arbejdssteder, kan der efter aftale ydes tillidsrepræsentanten transportgodtgørelse ved hvervets udførelse efter SKATs regler for befordringsgodtgørelse. Det samme gælder, hvis UCplus-afdelingen tilkalder tillidsrepræsentanten uden for dennes normale arbejdstid.
§ 9. TILLIDSREPRÆSENTANTENS LØN UNDER VARETAGELSE AF TILLIDSREPRÆSENTANTARBEJDE UDEN FOR ENHEDEN
Stk. 1
Hvis det er nødvendigt, at en ansat i sin normale arbejdstid må forlade arbejdspladsen for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant, skal der forud træffes aftale herom med ledelsen.
§ 10. FRIHED TIL DELTAGELSE I KURSER, MØDER MV.
Stk. 1
Efter anmodning gives der, når forholdene på tjenestestedet i det enkelte tilfælde tillader det, tillidsrepræsentanten fornøden tjenestefrihed uden løn med henblik på
1. deltagelse i den af Uddannelsesforbundet arrangerede uddannelse af tillidsrepræsentanter
2. udøvelse af hverv, hvortil tillidsrepræsentanten er valgt inden for Uddannelsesforbundet
3. deltagelse i møder, som arrangeres af Uddannelsesforbundet for tillidsrepræsentanter.
Stk.2
Ved tillidsrepræsentantens deltagelse i ovenstående refunderer Uddannelsesforbundet UCplus 7,4 time pr. dag. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen inkl. det fulde pensionsbidrag og særlig feriegodtgørelse. Refusionen sker af FUT-midlerne jf. stk. 4.
Stk. 3
Ved opgørelse af en tillidsrepræsentants lønanciennitet medregnes tjenestefrihed, som er meddelt efter stk. 1.
Stk. 4
Der udredes af UCplus-afdelingen et beløb pr. præsteret arbejdstime, der indbetales til Fondet for uddannelse af tillidsrepræsentanter (FUT). De beløb, der indbetales, anvendes til finansiering af Uddannelsesforbundets udgifter ved uddannelse af tillidsrepræsentanter m.fl.
Fondet administreres af Uddannelsesforbundet. Beløb fremgår i Sprogcenteraftalen.
UCplus-afdelingen indbetaler beløbet efter opkrævning ultimo februar.
Bemærkning:
UCplus kan efter anmodning blive orienteret om Uddannelsesforbundets anvendelse af fondets midler.
§ 11. AFSKEDIGELSE
Stk. 1
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager.
Bemærkning:
Den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse omfatter ud over (fælles)tillidsrepræsentanter
suppleanter for (fælles)tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsmedlemmer, suppleanter for samarbejdsudvalgsmedlemmer og arbejdsmiljøsrepræsentanter
Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, påhviler det UCplus-afdelingen at godtgøre, at der har været tvingende årsager hertil. Arbejdsmangel er kun en tvingende årsag, hvis UCplus-afdelingen kan dokumentere, at man ikke lige så godt kunne have afskediget en anden medarbejder. Tvingende årsager betyder altså, at der ved afskedigelse af ansatte med tillidsrepræsentantbeskyttelse er tale om omvendt bevisbyrde. UCplus-afdelingen skal kunne sandsynliggøre, at afskedigelsen er rimeligt begrundet. Ved en afskedigelse af ansatte uden beskyttelse er det den afskedigede og Uddannelsesforbundet, der skal kunne sandsynliggøre, at en afskedigelse ikke er rimeligt begrundet.
Er tillidsrepræsentanten midlertidig beskæftiget, ophører ansættelsen dog uden varsel til det aftalte tidspunkt. De særlige procedureregler i forbindelse med afsked gælder således ikke i disse situationer.
Stk. 2
Inden en tillidsrepræsentant afskediges, skal sagen være forhandlet mellem UCplus-afdelingen og Uddannelsesforbundet. UCplus-afdelingen kan kræve forhandling afholdt inden for en frist af 5 arbejdsdage efter, at Uddannelsesforbundet har modtaget meddelelsen om den påtænkte opsigelse.
Bemærkning:
Hvis den påtænkte opsigelse sker i juli måned, er fristen 3 uger. Perioden 20. dec. til 1. jan. regnes ikke som arbejdsdage.
Stk. 3
Hvis Uddannelsesforbundet skønner, at den påtænkte afskedigelse ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens eller UCplus-afdelingens forhold, kan Uddannelsesforbundet inden en frist på 14 dage efter den i stk. 2 nævnte forhandling skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne. Forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelse af forhandlingsbegæringen.
Forhandlingen har opsættende virkning for den påtænkte opsigelse.
Stk. 4
Afsked af en tillidsrepræsentant kan ske med det varsel, der følger sprogcenteraftalen, som pågældende er omfattet af, dog mindst med 5 måneders varsel. Hvis pågældende på tidspunktet for opsigelsen har fungeret som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal afsked dog ske med mindst 6 måneders varsel.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afsked af tillidsrepræsentanten ske med det varsel, der følger overenskomsten.
Stk. 5
I tilfælde, hvor tillidsrepræsentantens adfærd begrunder bortvisning, kan afskedigelse ske uden varsel og uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2, 3 og
4. I sådanne tilfælde skal enheden tage skridt til at afholde en forhandling med Uddannelsesforbundet snarest muligt. Hvis Uddannelsesforbundet skønner, at bortvisningen ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens forhold, kan Uddannelsesforbundet inden en frist på 14 dage efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne.
Stk. 6
Spørgsmålet om afskedigelsens berettigelse samt om eventuel godtgørelse for uberettiget opsigelse af tillidsrepræsentanten afgøres af en voldgiftsret nedsat i henhold til § 12. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig.
Stk. 7
En funktionær eller funktionærlignende ansat, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat
er beskæftiget på virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over den ansattes individuelle varsel, hvis den ansatte opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet.
§ 12. FAGLIG OPDATERING AF OPHØRTE TILLIDSREPRÆSENTANTER
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU- godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
§ 13. UOVERENSSTEMMELSE OM FORTOLKNING AF AFTALEN
Stk. 1
Uoverensstemmelse om fortolkning af aftalens bestemmelser afgøres ved en voldgift, der består af 5 medlemmer. 2 af medlemmerne vælges af UCplus og 2 af Lærernes Centralorganisation. Forinden nedsættelse af voldgiften skal tvisten søges løst mellem overenskomstens parter ved et centralt mæglingsmøde.
Stk. 2
Parterne vælger i forening en formand for voldgiftsretten. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget, udpeges voldgiftsrettens formand af Arbejdsretten.
Stk. 3
Parterne forpligter sig til at efterkomme voldgiftsrettens kendelse samt til at bære eventuelle ikendte omkostninger.
§ 14. IKRAFTTRÆDEN
Stk. 1
Aftalen træder i kraft den 1. april 2016.
København den København den
For UCplus For LC
Sprogcenteraftale
1013404
DI – Dansk Industri
H. C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Tlf. 0000 0000
xx.xx
Lærernes Centralorganisation
Xxxxx Xxxxxxxxxxx Gade 10, 4.
1153 København K.
Tlf. 0000 0000
xx.xx