SLAGTEOMRÅDET

2017-2020

Overenskomst og aftaler

mellem Fødevareforbundet NNF og DI gældende for slagteområdet

SLAGTEOMRÅDET

2017-2020

Overenskomst og aftaler

mellem Fødevareforbundet NNF og DI gældende for slagteområdet

SLAGTEOMRÅDET

Omslags- samt forsidefoto:

Xxxx Xxxxx Xxxxxxx

INDHOLDSFORTEGNELSE

OVERENSKOMST FOR ANDELS-, PRIVAT- OG

KREATURSLATERIER I DANMARK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

KAP. I. ARBEJDSTIDEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

§ 1 Arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

§ 2 40-timers arbejdsuge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

§ 3 Weekendarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

§ 4 Skifteholdsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

§ 5 Deltidsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

§ 6 Rengøringsarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

§ 7 Forskudt arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

§ 8 Forskydning af spisepauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

§ 9 Arbejde 1. maj, grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag . . . . . . 15

§ 10 Flyttede arbejdsdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

§ 11 Ændring af normal daglig arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

§ 12 Arbejdstidens overholdelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

§ 13 EU-direktiv vedr. tilrettelæggelse af arbejdstiden . . . . . . . . . . . 15

§ 14 Særlige bestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

KAP. II. OVERARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

§ 15 Overarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

§ 16 Almindelige bestemmelser vedrørende overarbejde . . . . . . . . . 18

§ 17 Afspadsering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

§ 18 Overarbejde på skiftehold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

§ 19 Overarbejde i særlige anledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

KAP. III. AFLØNNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

§ 20 Aflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

§ 21 Særlig aflønning pga. sygdom eller svaghed . . . . . . . . . . . . . . . . 23

§ 22 Ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat arbejdsevne m.v. 23

KAP. IV. ANSÆTTELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

§ 23 Ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

KAP. V. OPSIGELSESVARSEL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

§ 24 Opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

§ 25 Bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

§ 26 Tryghedsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

KAP. VI. ARBEJDSTØJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

§ 27 Arbejdstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KAP. VII.	FRAVÆR PÅ GRUND AF UARBEJDSDYGTIGHED OG BØRNS SYGDOM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	34
§ 28	Fravær på grund af uarbejdsdygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	34
§ 29	Delvis fraværsdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	35
§ 30	Suppleringsydelser ved arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	36
§ 31	Løn under sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	36
§ 32	Løn under xxxxxx og adoption. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	37
§ 33	Frihed ved børns sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	38
§ 34	Protokollat vedr. TB-fonden, smitsomme sygdomme . . . . . . . .	39
KAP. VIII.	BESTEMMELSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER. . . . . . . . .	40
§ 35	Valg af tillidsrepræsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	40
§ 36	Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder . . . . . . . . . . . . . .	41
§ 37 § 38	Afskedigelse af tillidsrepræsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	42 43
KAP. IX.	FERIEAFTALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	45
§ 39	Xxxxxxxxx og afvikling af ferie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	45
§ 40	Feriegodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	46
§ 41	Feriekortordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	46
§ 42	Generelle feriebestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	48
KAP. X.	SØGNEHELLIGDAGSBESTEMMELSER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	49
§ 43	Optjening af søgnehelligdagsgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . .	49
§ 44	Udbetaling af søgnehelligdagsgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . .	49
§ 45	Ophør af ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	50
§ 46	Ved dødsfald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	50
§ 47	Garantiordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	50
KAP. XI.	FRITVALGSORDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	51
§ 48	Fritvalgsordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	51
KAP. XII.	LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR ELEVER . . . . . . . . . . . . . . .	54
§ 49	Uddannelsesaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	54
§ 50	Generelle uddannelsesbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	54
§ 51	Arbejdstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	55
§ 52	Aflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	55
§ 53	Overarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	56
§ 54	Hovedferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	56
§ 55	Anciennitet og opsigelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	56
§ 56	Rejsegodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	56
§ 57	Søgnehelligdagsaftale for elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	56
§ 58	Optjening af fridage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	57
§ 59	Betaling af fridage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	57
§ 60	Aflønning af fridage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	57
§ 61	Afvikling af fridage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	58

§ 62	Bestemmelser vedrørende ikke afholdte fridage . . . . . . . . . . . .	58
§ 63	Lærlinges og elevers adgang til støtte fra IKUF. . . . . . . . . . . . . .	58

GRUPPELIVSAFTALE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

§ 1 Aftale om gruppelivsforsikring med invalidesum og

kritisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

§ 2 Indtrædelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

§ 3 Udbetaling ved død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

§ 4 Undtagen risiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

§ 5 Rådighedsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

§ 6 Præmiefri dækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

§ 7 Udtrædelse af gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

ARBEJDSMARKEDSPENSION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

§ 1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

§ 2 Medlems- og anciennitetsbestemmelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

§ 3 Pensionsbidraget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

§ 4 Vedtægter og pensionsregulativ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

§ 5 Optrapningsordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

§ 6 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov. . . . . . . . . . . . . . . . 65

RAMMEAFTALE VEDRØRENDE METODEUDVIKLING OG AKKORD . . . 66

§ 1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

§ 2 Lokalaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

§ 3 Metodeudvikling og arbejdsstudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

§ 4 Lokalaftale om anden aflønning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

§ 5 Arbejdsstudieteknikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

§ 6 Arbejdsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

§ 7 Metodeudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

§ 8 Instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

§ 9 Akkordsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

§ 10 Tillægstider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

§ 11 Normaltid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

§ 12 Normalydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

§ 13 Akkordbasis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

§ 14 Akkordens iværksættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

§ 15 Accept af akkorder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

§ 16 Renholdelse af maskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

§ 17 Kvalitetskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

§ 18 Procedureregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

§ 19 Akkordafbrydelse eller stop . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

§ 20 Tidlønsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

§ 21 Personlige tillæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

§ 22 Overarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

§ 23 Hjælpearbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

§ 24 Udbetaling af akkordfortjeneste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

§ 25 Elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

§ 26	Særlig aflønning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	78
§ 27	Arbejdsstudietillidsrepræsentanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	78
§ 28	Arbejdsstudieudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	79
§ 29	Vægtregulering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	80
§ 30	Ændring af arbejdstempo på linjeakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . .	80
§ 31	Fordeling af produktion på enkeltmandsakkorder og lign. . . . .	81
§ 32	Teknologiaftale for slagtelinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	81
§ 33	Teknologiaftale for svineopskæringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	82
§ 34	Teknologiaftale for udbeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	83
§ 35	Retningslinjer gældende for alle teknologiaftaler. . . . . . . . . . . .	84
§ 36	Øvrige regler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	84
§ 37	Rammeaftalens gyldighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .	84

RAMMEAFTALE VEDRØRENDE HVILEPAUSER (JF. RAMMEAFTALE

OM METODEUDVIKLING OG AKKORD § 10 D.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

§ 1 Pausernes placering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

§ 2 Aftalen omfatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

§ 3 Specieltidspauser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

§ 4 Pauselokaliteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

§ 5 Behandling af uoverensstemmelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

§ 6 Opsigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

SÆRBESTEMMELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

§ 1 Kødfoderfabrikker og destruktionsanstalter . . . . . . . . . . . . . . . . 87

§ 2 Forædlingsfabrikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

§ 3 Kreatureksportslagterierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

SÆRREGLER VEDRØRENDE SLAGTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

VEDRØRENDE RAMMEAFTALE OM AKKORDER

(TIDSSTUDEREDE AKKORDER). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

VEDRØRENDE BONUSORDNING FOR DE TIMELØNNEDE . . . . . . . . . . . 94

ANSÆTTELSESKONTRAKT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

PROTOKOLLATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

Protokollat om Kompensation for tekniske stop gældende for svine-

slagtning med tilhørende renselinje, svineopskæring og skærebånd . . . . . 97

Protokollat om Fastlønaftale gældende for linje-, gruppe- og

fællesakkorder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

Protokollat om Seniorordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Protokollat om Arbejdsmiljø 100

Protokollat om Vikarer og vikarbureauer 100

Protokollat om Afklaring af anvendelse af vikararbejde 100

Protokollat om Elektroniske dokumenter 101

Protokollat om Databeskyttelsesforordning 101

Protokollat om Afprøvning af alternativ aflønnings- og/eller

ledelsesform samt alternative arbejdstidsformer 102

Protokollat om Lokalaftaler 103

Protokollat om Gruppeliv 104

Protokollat om Rammeaftale om ”harassment and violence at work”

(mobning og vold) 104

Protokollat om Natarbejde og helbredsforhold 104

Protokollat om Uddannelse 105

Protokollat om Partsadministration af VEU-godtgørelse 107

Protokollat om Rådgivning og konsulentbistand m.v. til

uddannelsesarbejdet i virksomheden 107

Protokollat om Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond 108

Protokollat om Aftalt uddannelse 112

Protokollat om Støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge 112

Protokollat om Støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning 113

Protokollat om Supplerende støtte til kompetenceudvikling for skifteholdsarbejdere 113

Protokollat om Adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse 113

Protokollat om Fælles aktivitet til fremme af praktikpladser 113

Protokollat om DA/LO Udviklingsfonden 114

Protokollat om Uddannelsessamarbejde mellem DI og NNF

på slagteområdet 114

Protokollat om Fredspligt 115

Protokollat om Konfliktbegrænsende foranstaltninger, jf.

mæglingsforslag af 26. marts 2004 115

Protokollat om Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 116

Protokollat om Lige-, forskel – ligelønsbehandling 116

Protokollat om Det rummelige arbejdsmarked 116

Protokollat om Et arbejdsmarked i balance 118

Protokollat om Social dumping 118

Protokollat om Brug af underleverandører 119

Protokollat vedr. EU-direktiv om forældreorlov 120

Protokollat om Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

Direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde 120

Protokollat om Overførsel af anciennitet fra vikarbureau til

brugervirksomhed 120

Protokollat vedr. EU-direktiv om deltidsbeskæftigelse 120

Protokollat om Optrapning ved indmeldelse i en DA-arbejdsgiver-

organisation 120

Protokollat om Forståelsen af protokollat nr. 9 A –

Systematisk overarbejde 121

Protokollat om Fornyelsesaftalens fortolkning 122

Protokollat om Ikrafttrædelsesdatoer 122

Forhandlingsregler 122

Overenskomstens varighed 122

OVERENSKOMST FOR ANDELS-, PRIVAT- OG

KREATURSLATERIER I DANMARK

KAP. I. ARBEJDSTIDEN

§ 1 – Arbejdstid

Stk. 1. Arbejdstiden

Den normale arbejdstid er 37 effektive timer pr. uge.

Arbejdstiden lægges efter den pågældende virksomheds behov (for mindst 1 år ad gangen) mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.

Længde og lægning af frokost- og middagspause aftales lokalt. Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 8 timer.

Afvigelser fra den normale daglige arbejdstid kan finde sted, når de lokale parter er enige derom.

Stk. 2. Arbejde på daghold lørdag/søndag

Hvor der indføres en arbejdstidsplacering på lørdag/søndag gældende for daghold, kan der kun beskæftiges det mandskab der er antaget til arbejde på de gældende dage.

Medarbejdere der er beskæftiget i virksomheden, har fortrinsret til arbejdet.

Der er enighed om at ingen kan afskediges, alene fordi man ikke ønsker at deltage i ovennævnte ændring af arbejdstidsplaceringen.

Stk. 3. Arbejdsfordeling

Der kan med fuldtidsmedarbejdere, under forudsætning af lokal enighed og med 8 dages varsel, på baggrund af sæsonudsving i produktionen, etableres arbejdsforde- ling over en 13 ugers periode pr. år.

§ 2 – 40-timers arbejdsuge

Hvor der er lokal enighed derom, kan der etableres 40-timers arbejdsuge med opspa- ring af overskydende timer.

De opsparede timer skal afspadseres. Afspadseringen finder sted i hele og halve dage på et for produktionen passende tidspunkt, eventuelt i forbindelse med skæve hel- ligdage.

Begge parter har krav på 8 dages varsel.

Ved opsparing hensættes et lokalt aftalt beløb pr. time.

Ved fratrædelse skal opsparede fritimer afvikles inden arbejdsforholdets ophør.

§ 3 – Weekendarbejde

Hvor der er behov derfor, kan der etableres weekendarbejde med det formål at undgå eller begrænse skifteholdsarbejde, eller hvis yderligere etablering af skifte- holdsarbejde ikke er mulig.

Der arbejdes indtil 12 timer lørdag og søndag og eventuelt i to hold. Weekendarbejde kan udvides til begyndende ved normal daglig arbejdstids begyndelse fredag.

Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis og kun efter godkendelse af organisationerne arbejde i branchen på ugens fire første dage.

Weekendarbejde betales med tillæg jf. § 20, stk. 8 for arbejde om fredagen og jf. § 20, stk. 7 for arbejde lørdag og søndag.

§ 4 – Skifteholdsarbejde Skifteholdsarbejde

Stk. 1. Arbejdstid for 1. hold

Arbejdstiden for 1. hold lægges inden for tiden kl. 06.00 til kl. 16.00. Det ugentlige an- tal normale arbejdstimer på 1. hold er overenskomstens ordinære antal effektive ti- mer.

Stk. 2. Arbejdstid for 2. og 3. hold

Ugentlige antal normale arbejdstimer for 2. og 3. hold er 34 effektive timer, for hvilke der betales fuld ugeløn. Svarende til 34 timer plus udligningstillæg pr. arbejdstime. Udligningstillæg beregnes som 3 timer gange overenskomstens normalløn divideret med 34.

For alle timer ydes der tillæg i henhold til overenskomstens § 20, stk. 8.

Arbejdstiden lægges normalt i tilslutning til forudgående holds afslutningstidspunkt. Individuel overlapning eller slip kan finde sted.

Stk. 3. Flytning af mandskab

Hvor der indføres 2 eller 3 holds drift, kan der kun beskæftiges det i holdene antagne mandskab. Virksomheden har dog ret til at overflytte mandskab fra et skift til et andet ved arbejdsugens start.

Såfremt virksomheden af produktionsmæssige grunde overflytter mandskab fra et skiftehold til at udføre arbejde på et daghold – eller omvendt – inden for arbejdsugen, betales en tillægsbetaling for skiftet på kr. 280,00. Der ydes ingen betaling for at skifte tilbage til normalt hold.

Stk. 4. Holdskifte

Holdene i 2 og 3 holds drift behøver ikke at bestå af samme antal medarbejdere. Skift mellem holdene finder sted mandag morgen.

Stk. 5. Varsling

Påbegyndelse af holddrift varsles mindst 1 uge forud og kan etableres på en hvilken som helst dag i ugen, men kan kun ophøre sidste arbejdsdag i ugen ved arbejdstidens slutning for sidste hold.

Stk. 6. Længere driftstid

Hvor produktionen nødvendiggør en længere driftstid end den samlede overens- komstmæssige arbejdstid for 1., 2. og 3. skift, kan den resterende driftstid udfyldes ved indsættelse af afløsere eller fordeling af arbejdstiden på flere hold.

Stk. 7. Holddrift på lør-, søn- og søgnehelligdage

For holddriftsarbejde på lør-, søn- og søgnehelligdage ydes der tillæg i henhold til § 20, stk. 9.

Stk. 8. Flytning af timer fredag til søndag

Hvor der er lokal enighed, og hvor formålet er at efterkomme medarbejdernes ønske, kan arbejdstimer fredag aften eller nat flyttes til søndag nat. Sådanne flyttede timer afregnes som oprindeligt.

Stk. 9. Holdskifte

Skift mellem holdene, såfremt andet ikke aftales lokalt.

Stk. 10. Tillæg for skiftehold kan veksles til løn

Under forudsætning af lokal enighed, kan der træffes aftale om, at 100 % af skifte- holdstillæg kan anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.

§ 5 – Deltidsarbejde

Stk. 1. Arbejdstidens længde og placering

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig ar- bejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagarbejde, forskudt arbejds- tid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natar- bejde).

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For per- soner, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Specieltidspauser afholdes forholdsmæssigt efter de i aftalen om hvilepauser gæl- dende regler.

Stk. 2. Aflønningsregler

Aflønningen sker forholdsmæssigt efter den i overenskomsten fastsatte ugeløn.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidsrummet kl. 06.00 – 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 3. Søgnehelligdagsbetaling

Med hensyn til søgnehelligdagsbetaling henlægger arbejdsgiveren 4 % af den ferie- berettigede løn. For søgnehelligdage udbetales det for fuldtidsansatte fastsatte for- skudsbeløb forholdsmæssigt efter det antal timer deltidsarbejdet udgør.

Stk. 4. Medarbejdere beskæftiget på normal arbejdstid

Medarbejdere, der ved etablering af ordningen vedrørende deltidsarbejde på virk- somheden er beskæftiget i den fulde ugentlige arbejdstid, er berettigede til at komme i betragtning ved deltidsarbejdet på lige fod med nyansatte.

Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medar- bejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi med- arbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.

Stk. 5. Lokalaftale

De nærmere enkeltheder omkring deltidsarbejdets udførelse – herunder aftalens gyl- dighedsperiode – nedfældes i en lokalaftale, hvoraf kopi fremsendes til organisatio- nerne.

Hvor intet andet udtrykkeligt er fastsat i lokalaftalen, er overenskomstens bestem- melser gældende.

§ 6 – Rengøringsarbejde

For at skabe mulighed for rationalisering og akkordsætning af rengøringsarbejdet samtidig med, at det tilstræbes at fremme udnyttelsen af produktionsapparatet og akkorddækningen inden for virksomheden, kan en eller flere af nedenstående ord- ninger iværksættes, når der er lokal enighed herom.

Stk. 1. Forskydning af arbejdstiden

For rengøringsfolk kan den normale daglige arbejdstid forskydes ud over det i over- enskomsten fastsatte, således at den normale daglige arbejdstid kan lægges efter den pågældende virksomheds bestemmelse med en forskydning på indtil 3 timer.

Arbejdstiden er den normale overenskomstmæssige arbejdstid.

Tidspunktet for spisepauser aftales lokalt, hvor forskydning nødvendiggør ændring af de i overenskomsten fastsatte tidsintervaller.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 – 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 2. Fast holddrift

Rengøringshold kan etableres som fast 2. hold. Virksomheder, der arbejder med 2-holdsdrift for produktionen, kan etablere rengøringshold som fast 3. hold.

Ved fast holddrift forstås, at der intet skift finder sted.

Arbejdstiden lægges i tilslutning til det foregående produktionsholds arbejdstid, med- mindre der lokalt opnås enighed om et andet påbegyndelsestidspunkt.

Arbejdstidens længde er for begge ovennævnte hold, den for holddrift overens- komstmæssigt gældende arbejdstid, for hvilken der betales fuld overenskomstmæs- sig ugeløn.

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 – 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Stk. 3. Overarbejde

Rengøringsarbejde kan udføres som overarbejde på frivillig basis, såfremt der kan blive lokal enighed herom.

Stk. 4. Rengøringsselskaber

Såfremt det ikke er muligt på frivillig basis lokalt at blive enige om at anvende en af ovenstående muligheder eller eventuelt finde en anden form for rengøringsarbejdets gennemførelse, kan spørgsmålet forlanges behandlet på organisationsplan.

Fører denne forhandling ikke til noget resultat, er virksomheden berettiget til at en- gagere et rengøringsselskab til udførelse af rengøringsarbejdet efter normal arbejds- tids ophør.

Stk. 5. Generelt

Virksomhederne kan fortsat lade rengøringsarbejdet udføre som hidtil.

Virksomhederne behøver ikke nødvendigvis at lade rengøringsarbejdet udføre efter samme princip i hele virksomheden.

Perioden for gyldigheden af aftale på grundlag af de under stk. 1, 2, og 3 nævnte frivil- lige ordninger fastsættes i lokalaftalen. Hvor andet ikke udtrykkelig er fastsat, er over- enskomstens bestemmelser gældende.

På halve fridage kan medarbejdere beskæftiget med rengøring tilsiges til at møde på et i forhold til produktionens ophør passende tidspunkt. Arbejdet skal være afsluttet

senest 2 timer efter normal arbejdstids ophør. Der betales normal løn indtil normal arbejdstids ophør og herefter overtidsbetaling.

§ 7 – Forskudt arbejdstid

Stk. 1. Forskydning af arbejdstiden for afdelinger

I afdelinger, hvor det af produktionsmæssige grunde er nødvendigt eller hensigts- mæssigt, kan der tilrettelægges en normal daglig arbejdstid afvigende fra den i virk- somheden almindeligt gældende, normale daglige arbejdstid.

Stk. 2. Forskydning af arbejdstiden for enkelte medarbejdere

Med henblik på den bedst mulige arbejdstilrettelæggelse, kan der med enkelte med- arbejdere aftales en daglig arbejdstid, der afviger fra den i resten af afdelingen gæl- dende.

Dersom det af ovennævnte årsag bliver nødvendigt at flytte medarbejdere, fordi de af personlige årsager ikke har mulighed for at deltage i forskydningen af arbejdstiden, skal disse medarbejdere have anvist et arbejde af tilsvarende art, som de har haft. Til- lidsrepræsentanten skal i alle tilfælde underrettes.

Der er enighed om, at ingen kan afskediges, fordi man ikke kan deltage i ovennævnte forskydning.

Stk. 3. Successiv forskydning på slagtekæde og renselinjer

På slagtekæde og renselinje kan der etableres successiv forskydning. En sådan for- skydning skal holdes inden for tidsrummet kl. 06.00-18.00.

Stk. 4. Betaling for forskudt tid

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 – 18.00, ydes der tillæg, jf. § 20, stk. 8.

Der afregnes i hele timer.

§ 8 – Forskydning af spisepauser

Medarbejderne er forpligtet til efter virksomhedens anvisning successivt eller samlet at forskyde de overenskomstmæssige spisepauser i indtil 1 time for hver enkelt med- arbejder. Dette gælder såvel i den normale arbejdstid som ved overarbejde.

Der betales for forskydning af medarbejdernes sædvanlige spisepauser, jf. § 20, stk. 6, pkt. c.

Som kompensation for, at der ikke betales for successiv forskydning af spisepauserne på svineslagtekæder og renselinjer, er akkordbasis pr. 4. maj 1981 for disse områder tillagt 1 %.

§ 9 – Arbejde 1. maj, grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag

1. maj og grundlovsdag slutter arbejdet kl. 12.00. Der ydes ingen betaling for fritiden. For grundlovsdag udbetales der et halvt forskudsbeløb, jf. søgnehelligdagsaftalen.

Der holdes kun én spisepause disse dage.

Jule- og nytårsaftensdag er hel fridag uden fradrag i lønnen.

Ved sygdom, barsel og tilskadekomst gælder betalingsforpligtelsen for jule- og nyt- årsaftensdag kun så længe arbejdsgiveren er forpligtet til at betale sygedagpenge, løn under sygdom eller løn under barsel/adoption, jf. kap. 7.

§ 10 – Flyttede arbejdsdage

Hele og halve arbejdsdage kan ved lokal aftale, og såfremt produktionen tillader det, flyttes til perioden umiddelbart før eller efter den hele eller halve arbejdsdag. Således flyttede timer afregnes som normaltimer.

§ 11 – Ændring af normal daglig arbejdstid

Den nugældende, normale daglige arbejdstid på de enkelte virksomheder og indde- lingen heraf bibeholdes i overenskomstperioden, medmindre en ændring heraf er drøftet i samarbejdsudvalget, eller en arbejdstidsnedsættelse gør en ændring nød- vendig.

§ 12 – Arbejdstidens overholdelse

For at møde for sent til arbejdstiden afkortes i lønnen efter den for ugelønnede be- regnede timeløn. Der afkortes for det pågældende antal minutter.

Såfremt medarbejdere med arbejdstids begyndelse før kl. 11.00 ikke møder frem på arbejdet senest kl. 12.00 – og for øvrige medarbejdere med arbejdstids begyndelse efter kl. 11.00 senest 1 time efter arbejdstids begyndelse – anses arbejdsforholdet i almindelighed som ophørt og kan medføre erstatningspligt i henhold til overenskom- stens § 24, stk. 3.

Kommer en medarbejder trods skriftlige advarsler for sent, kan vedkommende afske- diges til øjeblikkelig fratræden. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten er gjort bekendt med, at der er udstedt skriftlige advarsler.

§ 13 – EU-direktiv vedr. tilrettelæggelse af arbejdstiden

EU-direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gennemføres ved nærværende aftale i det omfang, hvori direktivet ikke allerede er implementeret ved gældende overenskomster eller pr. dags dato gældende lovgivning. Nedenstående seks punkter indebærer sammen

med gældende dansk lovgivning og overenskomster, at direktivet er gennemført. Det er parternes intention, at de eksisterende aftaleregelsæt om arbejdstid m.v. kun på- virkes i nødvendigt omfang.

Stk. 1. Pauser

En medarbejder med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses. Pausen lægges efter de normale reg- ler for lægning af pauser.

Stk. 2. Helbredskontrol

En medarbejder, der regelmæssigt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl. 23.00 og kl. 06.00, eller som forventes at arbejde mindst 300 timer i dette tidsrum inden for en periode på 12 måneder, tilbydes gratis helbredskontrol, inden den pågældende begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæs- sige mellemrum på højest 2 år. Parterne er enige om, at den gratis helbredskontrol bør dækkes af den offentlige sygesikring.

Stk. 3. Helbredsproblemer

En medarbejder, der er omfattet af stk. 2, og som har helbredsproblemer, der påvise- ligt skyldes natarbejde, overføres, når det er muligt, til passende dagarbejde.

Stk. 4. Risikofyldt arbejde

En medarbejder, der er omfattet af stk. 2, og som udfører arbejde, der er særligt risi- kofyldt eller indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, jf. arbejdsmiljølo- vens § 57, må ikke arbejde mere end 8 timer indenfor en 24 timers periode.

Stk. 5. Referenceperiode for natarbejde pr. dag

Den normale arbejdstid for natarbejde må i gennemsnit målt over en referenceperi- ode på 12 måneder ikke overstige 8 timer pr. periode på 24 timer.

Denne regel gælder ikke, hvis andet følger af anden kollektiv aftale.

Stk. 6. Referenceperiode for natarbejde pr. uge

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fremgår af de enkelte overenskomster og af- taler. Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode må dog ikke over- stige 48 timer inkl. overarbejde målt over en referenceperiode på 12 måneder.

Se protokollat om natarbejde og helbredsforhold side 104.

§ 14 – Særlige bestemmelser Arbejde efter slagtning

Medarbejdere, som er beskæftiget ved slagtning og tarmrenselinjen, må ikke efter disses afslutning sættes til at udføre arbejde i saltekældre eller kølerum, førend de pågældende har haft 15 minutters pause fra slagtningens ophør.

KAP. II. OVERARBEJDE

§ 15 – Overarbejde Stk. 1. Varsling

På dagen efter en søn- og helligdag skal overarbejde varsles inden første overens- komstmæssige spisepause den pågældende dag.

Varsling bortfalder i tilfælde af maskinskade og andre forhold, som arbejdsgiveren ikke er herre over.

En medarbejder, som er forhindret i at deltage i overarbejdet, må meddele arbejdsle- deren dette ved tilsigelsen til overarbejdet.

Stk. 2. Overarbejde før normal arbejdstid

Når arbejdet påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, gøres der 15 min. ophold til hvil. Når arbejdet påbegyndes 2 timer før normal arbejdstid, gøres der 30 min. op- hold til hvil.

Stk. 3. Overarbejde efter normal arbejdstid

Ved overarbejde, der varer ud over 1 time, gøres der 30 min. ophold til hvil, forinden overarbejdet påbegyndes. I øvrigt gøres der for hver 3 timers effektivt overarbejde 30 min. ophold til hvil.

Stk. 4. Overarbejde, som ikke ligger i tilknytning til normal arbejdstid

Hvor medarbejdere varsles til overarbejde, som ikke ligger i tilknytning til den nor- male arbejdstid, beregnes der overtidsbetaling, jf. arbejde på fridage, stk. 6.

Stk. 5. Overarbejde, tilkald

Hvor medarbejdere tilkaldes for at udføre nødvendigt overarbejde uden for normal arbejdstid (inkl. søn- og helligdage), beregnes der overtidsbetaling for mindst 4 timer, heri indgår evt. transporttid til og fra virksomheden.

Stk. 6. Arbejde på fridage

Nødvendigt kollektivt arbejde på fridage, der afsluttes før kl. 10.00 eller skyldes ar- bejdsgiveren utilregnelige forhold, beregnes til mindst 3 timer, medens øvrigt ar- bejde, der afsluttes efter kl. 10.00, beregnes til mindst 4 timer. Enkelte medarbej- dere, der udfører forskellige servicefunktioner, aflønnes med mindst 2 timer, dog mindst 3 timer, hvis arbejdet først afsluttes efter kl. 12.00.

Overarbejde på grundlovsdag af indtil 1 times varighed i umiddelbar fortsættelse af den normale daglige arbejdstid, betales med 2 timer. Ved overarbejde af længere va- righed anvendes de gældende regler for arbejde på fridage.

Stk. 7. Systematisk overarbejde

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 ti- mer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte med- arbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalen- derdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens le- delse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måne- ders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsdag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mel- lem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigel- sesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Parterne er enige om, at de eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomstens øvrige regler ikke påvirkes af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

Parterne er endvidere enige om, at i det omfang, der i forbindelse med overens- komstforhandlingerne i øvrigt foretages ændringer i bestemmelser, som påvirker ovenstående, tilpasses der i overensstemmelse hermed.

DA og LO er endvidere enige om, at ovenstående suppleres af protokollat 9a af 23. fe- bruar 2017 mellem DI og CO-industri. Se side 121 for protokollatet.

§ 16 – Almindelige bestemmelser vedrørende overarbejde

Ved påbegyndelse af arbejdet før og efter den normale arbejdstid regnes med fuld time.

For spisetider, som indtræffer ved overarbejdet, samt arbejde på fridage afkortes in- tet i timebetalingen.

Ved overarbejde på fridage tilkommer der medarbejderne spisepauser på de tids- punkter, der er gældende på almindelige arbejdsdage. Afsluttes overarbejdet inden kl. 13.00, afholdes der kun 1 spisepause.

§ 17 – Afspadsering

Der er mellem parterne enighed om, at overarbejde skal udføres i nødvendigt om- fang. Med de udførte overtimer erhverver medarbejderen sig ret til fritimer i et til- svarende antal. Ønske om at benytte denne ret skal meddeles virksomheden, og ret- ningslinjerne herfor drøftes i samarbejdsudvalget. Fritimerne lægges på et for pro- duktionen passende tidspunkt.

Når afspadsering ønskes, hensættes der til udbetaling i forbindelse med afspadsering den til enhver tid gældende timeløn + overarbejdstillæg.

Resterende indtjente løn ved overarbejde udbetales med lønindtægten.

§ 18 – Overarbejde på skiftehold

Stk. 1. Forud eller i forlængelse af normal arbejdstid

Overarbejde forud eller i forlængelse af 2. og 3. skift betales med overarbejdstillæg og det for tidspunktet gældende skifteholdstillæg.

Stk. 2. Uden sammenhæng med normal arbejdstid

Overarbejde, som ikke finder sted i umiddelbar tilslutning til 2. og 3. skifts normale ar- bejdstid, betales med overarbejdstillæg.

Stk. 3. Søgnehelligdage og fridage

Undtaget fra de i stk. 2 nævnte regler er overarbejde på fridage, herunder søgnehel- ligdage, såfremt overarbejdet finder sted på de for skiftet på hverdage normalt gæl- dende arbejdstidspunkter.

Der betales med overarbejdstillæg og det på tidspunktet for hverdage gældende skif- teholdstillæg.

Ved overarbejde på søgnehelligdage udbetales søgnehelligdagsforskudsbeløbet, jf. søgnehelligdagsbestemmelserne.

§ 19 – Overarbejde i særlige anledninger

Ved tilrettelægning af overarbejde i uger med søgnehelligdage eller i perioder med store tilførsler skal en plan herom drøftes med tillidsrepræsentanten og varsles i god tid forinden.

Principperne, der anvendes ved denne planlægning, drøftes i samarbejdsudvalget.

KAP. III. AFLØNNING

§ 20 – Aflønning

Stk. 1. Voksne medarbejdere

a. Pr. 27. februar 2017

udgør grundlønnen for voksne arbejdere kr. 2.255,15 pr. uge.

Pr. 27. februar 2017

fastsættes den samlede timeløn til	kr.	140,05
Pr. 26. februar 2018
fastsættes den samlede timeløn til	kr.	142,55
Pr. 25. februar 2019
fastsættes den samlede timeløn til	kr.	145,05

b. En medarbejder, der på tilfredsstillende måde udfører et særligt betydningsfuldt arbejde, kan ydes et tillæg herfor. Dette tillæg bortfalder, når medarbejderen flyttes til anden beskæftigelse.

Stk. 2. Timetillæg

Pr. 27. februar 2017 fastsættes tillægget til kr. 71,20 pr. time.

Pr. 26. februar 2018 fastsættes tillægget til kr. 73,70 pr. time.

Pr. 25. februar 2019 fastsættes tillægget til kr. 76,20 pr. time. Tillægget ydes for alle timer.

Stk. 3. Branchetillæg

Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet eller derover, betales et branchetillæg på kr. 3,15 pr. time.

Stk. 4. Akkordafsavnstillæg

For alle timer, hvor der ikke arbejdes på akkord, betales et akkordafsavnstillæg på kr. 7,90 pr. time.

For elever er akkordafsavnstillægget følgende:

	27. februar 2017	26. februar 2018	25. februar 2019
Indtil 18 år	kr. 4,19 pr. time	kr. 4,19 pr. time	kr. 4,19 pr. time
Over 18 år	kr. 5,87 pr. time	kr. 5,87 pr. time	kr. 5,86 pr. time
Over 20 år	kr. 6,71 pr. time	kr. 6,70 pr. time	kr. 6,70 pr. time
Voksenelever	kr. 7,90 pr. time	kr. 7,90 pr. time	kr. 7,90 pr. time

Stk. 5. Overarbejde

Pr. 27. februar 2017

betales ved overarbejde et tillæg på kr. 80,98 pr. time.

Pr. 26. februar 2018

betales ved overarbejde et tillæg på kr. 82,27 pr. time.

Pr. 25. februar 2019

betales ved overarbejde et tillæg på kr. 83,59 pr. time.

Stk. 6. Særlige tillæg

a. Slagtning af dyr (gælder ikke svin)

For alle huder og skind, der leveres snitfrie fra slagtningen, og for huder, der sor- teres som prima afbankede, betales

pr. 27. februar 2017 kr. 5,23

pr. 26. februar 2018 kr. 5,32

pr. 25. februar 2019 kr. 5,40

Ovennævnte tillægsbetaling deles ligeligt mellem de medarbejdere, der deltager på slagteholdet, fra skyder til og med skubbe i kølerum.

Fordelingen sker i forhold til det antal timer, vedkommende er beskæftiget på slagteholdet.

Arbejdslederen eller dennes stedfortræder fører kontrol med timeantallet. Ovennævnte fordeling gælder ikke for kødfoderfabrikkerne.

b. Kuldetillæg

På virksomheder, hvor der forefindes frysehus, erholder medarbejderne et kul- detillæg for hver fulde time, de er beskæftiget i frostrummene. Tillægget udgør pr. 27. februar 2017 kr. 7,62

pr. 26. februar 2018 kr. 7,74

pr. 25. februar 2019 kr. 7,87

c. Forskydning af spisepauser

For forskydning af voksne medarbejderes og elevers sædvanlige spisepauser be- tales

Pr. 27. februar 2017 kr. 5,70 pr. spisepause

Pr. 26. februar 2018 kr. 5,79 pr. spisepause

Pr. 25. februar 2019 kr. 5,88 pr. spisepause

Stk. 7. Weekendarbejde

Der betales overenskomstmæssig løn for det præsterede antal timer samt et tillæg pr. time for lørdag og søndag som følger:

	27. februar 2017	26. februar 2018	25. februar 2019
Lørdagsdøgnet
Fra kl. 14.00 til kl. 22.00	kr. 45,44	kr. 46,16	kr. 46,90
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00	kr. 60,58	kr. 61,55	kr. 62,54
Søndagsdøgnet	kr. 80,98	kr. 82,27	kr. 83,59

Søgnehelligdage, der falder på lørdage og søndage, er fridage med søgnehelligdags- betaling.

Der ydes sygedagpenge, jf. sygedagpengeloven, ligesom der ydes ATP, jf. gældende regler. Endvidere er ferielovens regler gældende.

Stk. 8. Arbejde uden for tidspunktet kl. 06.00 – 18.00. (Gældende for forskydning, skiftehold, deltids- og rengøringsarbejde)

For den del af arbejdstiden, der falder uden for tidspunktet kl. 06.00 – 18.00, ydes der følgende tillæg pr. time:

27. februar 2017 26. februar 2018 25. februar 2019 Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 18,09 kr. 18,38 kr. 18,68

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 20,94 kr. 21,27 kr. 21,62

Stk. 9. Skifteholdsarbejde på lørdag, søn- og søgnehelligdage

Holddriftsarbejde på lørdage betales med følgende pr. time:

27. februar 2017 26. februar 2018 25. februar 2019

Fra kl. 14.00 til kl. 22.00 kr. 45,44	kr. 46,16	kr. 46,90
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 kr. 60,58	kr. 61,55	kr. 62,54
Søndagsdøgnet kr. 80,98	kr. 82,27	kr. 83,59

Herudover ydes de for hverdage normale skifteholdstillæg for 2. og 3. skift.

Stk. 10. Arbejde på daghold lørdag/søndag

For daghold med en daglig arbejdstidsplacering der ligger på lørdag og/eller søndag betales følgende pr. time:

	27. februar 2017	26. februar 2018	25. februar 2019
Lørdag
Fra kl. 14.00 til kl. 22.00	kr. 18,09	kr. 18,38	kr. 18,68
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00
og søndagsdøgnet	kr. 20,94	kr. 21,27	kr. 21,62

Stk. 11. Søgnehelligdage

For søgnehelligdage, som indtræffer i løbet af ugen, sker afkortning i ugelønnen sva- rende til lønnen for det antal arbejdstimer, der ellers normalt ville være den eller de pågældende dage. Betaling for søgnehelligdage sker ifølge aftalen herom.

Stk. 12. Lønafregning

Lønningsugen er for samtlige medarbejdere kalenderugen (mandag-søndag), og løn- afregning finder sted fredag i den efterfølgende uge. Såfremt fredagen er en hellig- dag, finder afregning sted den sidste arbejdsdag før fredagen. Såfremt der er lokal enighed, kan lønafregningen finde sted torsdag.

Lønningsperioden kan udstrækkes til 2 uger. I så fald ydes der til samtlige medlemmer af Fødevareforbundet NNF samt elever et årligt beløb på kr. 100,00.

Beløbet beregnes og udbetales pr. kvartal til Forbundets stedlige afdeling til anven- delse for sociale og kulturelle formål for de på virksomheden beskæftigede medlem- mer af Forbundet.

Der er enighed mellem overenskomstparterne om at drøfte ovennævnte overens- komstbestemmelse med henblik på en modernisering af teksten.

Lønafregning finder sted over lønmodtagerens bank eller sparekassekonto. Lønnen skal stå til disposition ved bankernes åbningstid.

Se protokollat om elektroniske dokumenter side 101.

§ 21 – Særlig aflønning pga. sygdom eller svaghed

For medarbejdere, som på grund af sygdom, alder eller anden svaghed ikke kan gøre fuldt arbejde ved virksomheden, kan der, når sådanne ønsker det, træffes overens- komst om disses forbliven ved virksomheden for en aflønning og på arbejdsvilkår, som ligger uden for denne overenskomsts bestemmelser.

En aftale herom skal dog godkendes af organisationerne.

§ 22 – Ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat arbejdsevne m.v.

Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejds- markedet. Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulighed for, ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter, at lade arbejde udføre på særlige vilkår.

Stk. 1.

Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspo- litik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Ende- lig omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelo- vens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalide- ring samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister.

Stk. 2.

Ansættelse af de i stk. 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens be- stemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og til- lidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter.

Stk. 3.

Den i stk. 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmel- ser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftalen, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede om- fang.

Stk. 4.

Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lo- kalaftalen.

Stk. 5.

Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalafta- len, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.

Stk. 6.

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokalaftales indgåelse, eller over- enskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem par- terne, kan sagen ikke videreføres.

KAP. IV. ANSÆTTELSE

§ 23 Ansættelse

Stk. 1. Ansættelse

Ved ansættelse af medarbejdere skal der tages hensyn til Forbundets arbejdsløse medlemmer inden for den stedlige afdelings område. Herfra undtages de tilfælde, hvor virksomheden skal bruge en specialarbejder og der ikke blandt de arbejdsløse medlemmer forefindes sådanne.

1) Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer, skal der udarbejdes en ansættelsesaftale.

Denne udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. An- sættelsesaftalen skal indeholde mindst samme oplysninger, som fremhævet i den ansættelsesaftale, der er optrykt under protokollater og øvrige aftaler.

2) Ved ændring af de i ansættelsesaftalen, se under protokollater og øvrige aftaler, fremhævede oplysninger samt ved eventuelle ændringer af det i pkt. 6 anførte vedrørende udstationering, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.

3) Parterne anbefaler, at den optrykte ansættelsesaftale under protokollater og øv- rige aftaler, anvendes.

4) Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i pkt. 1,2 og 6 anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af fagretlig strid. Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et møde mellem organisatio- nerne er givet et pålæg om at udlevere ansættelsesaftalen har opfyldt dette på- læg, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelserne om ansæt- telsesaftaler.

5) For ansættelser før 1993 henvises til loven om ansættelses kontrakter.

6) Ved udstationering af medarbejdere i udlandet af over 1 måneds varighed, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og ar- bejdsvilkår, befordring, den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, den forven- tede varighed af det arbejde, der skal udføres i udlandet, evt. forsikringer der er tegnet for medarbejderen samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. Denne bestemmelse supplerer ovennævnte bestemmel- ser om ansættelse i Danmark.

Se under: Protokollater og øvrige aftaler side 95.

Vedr. helbredsundersøgelser:

Virksomheden har ret til at kræve gyldig helbredsattest for nye medarbejdere inden tiltrædelse.

Besøg ved læge efter tiltrædelse i forbindelse med udstedelse og/eller fornyelse af helbredsattest betales med kr. 150. Beløbet betales, uanset om besøget sker i ar- bejdstiden eller uden for arbejdstiden, og i ingen af tilfældene udbetales der løn. At- testen betales af virksomheden.

I henhold til gældende lovgivning har fødevarevirksomheder pligt til at sikre, at lev- nedsmidler ikke forurenes med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hensynet til virksomhedens drift nødvendiggør, at virksomhederne kan anmode per- soner om helbredsoplysninger, hvor vedkommende i sit arbejde far kontakt med lev- nedsmidler.

Helbredsoplysningerne har til formal at sikre, at den nye medarbejder ikke lider af en sygdom eller er bærer af en sygdom eller har haft en sygdom, der kan overføres til levnedsmidler.

Oplysningspligten er begrænset til ovennævnte forhold.

Såfremt virksomheden skal opbevare helbredsoplysningerne, skal medarbejderen give samtykke hertil. Oplysningerne kan ikke opbevares i et længere tidsrum end det er nødvendigt af hensyn til driften.

KAP. V. OPSIGELSESVARSEL

§ 24 – Opsigelsesvarsel Stk. 1. Varsler

For medarbejdere, der uden afbrydelser har været beskæftiget på samme virksom- hed i nedenstående tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler til en fredag ved ar- bejdstids ophør, weekendarbejdere fratræder dog ved søndagsdøgnets ophør:

	Fra virksomhederne	Fra arbejderne
Op til 13 ugers beskæftigelse	0 dage	0 dage
Efter 13 ugers beskæftigelse	7 dage	7 dage
Efter 1 års beskæftigelse	14 dage	7 dage
Efter 2 års beskæftigelse	28 dage	7 dage
Efter 4 års beskæftigelse	35 dage	7 dage
Efter 6 års beskæftigelse Som afbrydelse regnes ikke:	42 dage	7 dage

a. Fravær der giver ret til dagpenge efter kapitel 7.

b. Orlov i henhold til barselsloven.

c. Aftjening af værnepligt m.v.

d. Afbrydelse af arbejdet, dog ikke ud over 6 måneder, hidrørende fra maskinstands- ning, materialemangel, arbejdsmangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes.

Stk. 2. Opsigelse under sygdom og ferie

1. Under fravær på grund af tilskadekomst og ferie kan opsigelse ikke finde sted.

En medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har været fraværende på grund af sygdom i mindre end 3 uger, kan opsiges, se dog stk. 2.

En sådan afskedigelse skal forinden drøftes med tillidsrepræsentanten.

2. Et ansættelsesforhold ophører, når medarbejderen har været fraværende på grund af sygdom i en sammenhængende periode på mere end 13 uger eller perio- der på sammenlagt 26 uger inden for de umiddelbart forudgående 12 måneder.

Ovenstående gælder ikke medarbejdere, der er kommet til skade inden for ar- bejdstiden eller som har mindst 2 års anciennitet, hvis medarbejderen på et af virksomheden tilsendt svarkort skriftligt meddeler, at medarbejderen fortsat øn- sker sig tilknyttet virksomheden. Tilhørsforholdet bekræftes hver 13. uge.

Efter 1 års fravær betragtes ansættelsesforholdet almindeligvis som ophævet.

3. Såfremt medarbejderens planlagte ferie helt eller delvis falder i opsigelsesperio- den, er medarbejderen berettiget til at anmode om udsættelse af ferien til efter opsigelsesperioden. Virksomheden bør så vidt muligt efterkomme et sådant øn- ske.

Stk. 3. Erstatning for manglende varsel

Såfremt en medarbejder afskediges af ham/hende utilregnelige grunde uden det overenskomstmæssige opsigelsesvarsel, skal virksomheden betale et beløb til medar- bejderen svarende til medarbejderens ansatte timeløn for det antal dage, som over- trædelsen andrager.

Såfremt medarbejderen forlader virksomheden uden at give det pligtige opsigelses- varsel, skal medarbejderen betale et beløb til virksomheden svarende til medarbejde- rens ansatte timeløn for det antal dage, som overtrædelsen andrager, dog højst en overenskomstmæssig ugeløn.

Stk. 4. Bortfald af varsel

Opsigelsesvarslet fra virksomheden bortfalder:

• Ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

• Ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

Stk. 5. Afskedigelser ved virksomhedslukninger og større afskedigelser

a. Ved virksomhedslukning:

Alle kan afskediges, herunder medarbejdere, der er fraværende på grund af syg- dom, tilskadekomst og ferie.

b. Ved lukning af produktionsafdelinger:

Alle i den berørte afdeling kan afskediges, herunder medarbejdere, der på opsigel- sestidspunktet er fraværende på grund af sygdom, tilskadekomst og ferie.

c. Ved lukninger af produktioner, der berører flere produktionsafdelinger:

Alle, som i overvejende grad er beskæftiget med den pågældende produktion, kan afskediges, herunder medarbejdere, der på opsigelsestidspunktet er fraværende på grund af sygdom, tilskadekomst og ferie.

d. Ved større afskedigelser, hvor virksomheden udvælger blandt samtlige af de på virksomheden ansatte:

Medarbejdere, der er fraværende på grund af sygdom i mere end 3 uger eller er fraværende på grund af tilskadekomst eller ferie, kan ikke afskediges.

I øvrigt henvises der til loven vedrørende større afskedigelser samt retningslin- jerne herfor. Opstår der uenighed mellem de lokale parter vedrørende afskedigel- serne, kan sagen rejses fagretsligt.

Stk. 6. Generhvervelse af anciennitet

Medarbejdere, som er afskediget med mindst 1 uges varsel eller på grund af arbejds- mangel, genindtræder i den tidligere opnåede anciennitet på virksomheden, såfremt medarbejderen genansættes inden 9 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 7. Frihed til vejledning ved afskedigelse

Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen og under fornødent hensyn til virksomhedens produktions forhold.

§ 25 – Bortvisning

Hvor en medarbejder gør sig skyldig i groft utilbørligt forhold, kan vedkommende af- skediges uden varsel. Virksomheden skal, efter at have underrettet tillidsrepræsen- tanten og undersøgt og vurderet episoden, give medarbejderen besked om straks at forlade arbejdspladsen.

I sådanne tilfælde udbetales kun løn til det tidspunkt, hvor bortvisningen finder sted.

Der skal samme dag udfærdiges en skriftlig rapport om forløbet. Tillidsrepræsentan- ten er forpligtet til omgående at gøre indsigelse skriftligt, hvis denne ikke er enig i rap- porten.

I tilfælde af afskedigelse, hvor en egentlig bortvisningsgrund ikke foreligger, eller hvor mesteren ikke straks benytter sin ret til bortvisning, udbetales løn for den periode medarbejderen har krav på ifølge overenskomstens opsigelsesvarsler.

En bortvist medarbejder har altid ret til at få sin sag behandlet på et organisations- møde, hvor vedkommende har ret til at redegøre for sagen.

§ 26 – Tryghedsaftale

Stk. 1. Virksomhedslukning og afskedigelser af større omfang

Ved virksomhedslukning (undtagen konkurs) og afskedigelser af større omfang i hen- hold til lov om varsling, yder virksomheden til medarbejdere, der på fratrædelsestids- punktet har mere end 4 års anciennitet, en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 20.000.

Endvidere ydes der for hvert anciennitetsår:

I intervallet fra 4 år til og med 9 år kr. 1.800 I intervallet fra 10 til og med 18 år kr. 2.300 Fra 19 år og fremefter kr. 2.800

Stigningen indtræder pr. påbegyndt anciennitetsår.

Anciennitet	Beløb	Anciennitet	Beløb
Indtil 4 år	0	24 år/1 dag – 25 år	68.300
4 år/1 dag – 5 år	21.800	25 år/1 dag – 26 år	71.100
5 år/1 dag – 6 år	23.600	26 år/1 dag – 27 år	73.900
6 år/1 dag – 7 år	25.400	27 år/1 dag – 28 år	76.700
7 år/1 dag – 8 år	27.200	28 år/1 dag – 29 år	79.500
8 år/1 dag – 9 år	29.000	29 år/1 dag – 30 år	82.300
9 år/1 dag -10 år	30.800	30 år/1 dag – 31 år	85.100
10 år/1 dag – 11 år	33.100	31 år/1 dag – 32 år	87.900
11 år/1 dag – 12 år	35.400	32 år/1 dag – 33 år	90.700
12 år/1 dag – 13 år	37.700	33 år/1 dag – 34 år	93.500
13 år/1 dag – 14 år	40.000	34 år/1 dag – 35 år	96.300
14 år/1 dag – 15 år	42.300	35 år/1 dag – 36 år	99.100
15 år/1 dag – 16 år	44.600	36 år/1 dag – 37 år	101.900
16 år/1 dag – 17 år	46.900	37 år/1 dag – 38 år	104.700
17 år/1 dag – 18 år	49.200	38 år/1 dag – 39 år	107.500
18 år/1 dag – 19 år	51.500	39 år/1 dag – 40 år	110.300
19 år/1 dag – 20 år	54.300	40 år/1 dag – 41 år	113.100
20 år/1 dag – 21 år	57.100	41 år/1 dag – 42 år	115.900
21 år/1 dag – 22 år	59.900	42 år/1 dag – 43 år	118.700
22 år/1 dag – 23 år	62.700	43 år/1 dag – 44 år	121.500
23 år/1 dag – 24 år	65.500	44 år/1 dag – 45 år	124.300
		45 år/1 dag – 46 år	127.100

Ved afgørelsen af, om der foreligger afskedigelser af større omfang, anvendes lovens kriterier, idet dog antallet af afskedigede fastsættes til 15 medarbejdere omfattet af overenskomsten i relation til at opnå fratrædelsesgodtgørelse efter denne bestem- melse.

Virksomhedens betalingsforpligtelse ved afskedigelser af mellem 15 og 29 medarbej- dere omfattet af overenskomsten, finder alene anvendelse ved flytning af produkti- onen eller dele heraf fra et produktionssted til et andet i ind- og udland. Denne be- talingsforpligtelse indtræder ikke, hvis årsagen til afskedigelserne skyldes sæsonud- sving eller salgsmæssige årsager.

Det er en forudsætning for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelse, at den pågæl- dende medarbejder ikke har fået andet arbejde i koncernen/virksomheden, samt at den pågældende forbliver i sit arbejde til den planlagte afgang.

Medarbejdere, der har fået andet arbejde i koncernen/virksomheden, men bliver af- skediget inden for en periode på 6 måneder på grund af arbejdsmangel, er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse.

Ved virksomhedslukning og afskedigelser af større omfang i henhold til lov om vars- ling har virksomheden pligt til at optage forhandlinger med medarbejderne om ud- formning af en socialplan. Planens formål er at tilbyde de berørte medarbejdere så gode vilkår som muligt for planlægning og realisering af deres fremtidige job- og ud- dannelsesmål.

Stk. 2. Opsigelse uden egen skyld

Til medarbejdere, der afskediges uden egen skyld, er fyldt 35 år og har en anciennitet på minimum 8 år, jf. § 24, stk. 1, ydes der en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 17.500. Endvidere ydes der for hvert anciennitetsår over 8 år tillige kr. 1.500 pr. påbegyndt anciennitetsår.

Det er en forudsætning for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen, at afskedigelsen ikke er en følge af andre arbejderes arbejdsstandsning, jf. § 24, stk. 4, og at den på- gældende ikke har fået skriftligt tilbud om genansættelse indenfor 6 måneder.

Beløbet kan kun udbetales én gang.

Anciennitet	Beløb
Indtil 8 år	0
8 år/1 dag – 9 år	19.000
9 år/1 dag – 10 år	20.500
10 år/1 dag – 11 år	22.000
For hvert år herefter	+ 1.500 kr. pr. år

Stk. 3. Generelt

Tager den afskedigede imod et arbejde på en af koncernens øvrige virksomheder, udbetales der ingen fratrædelsesgodtgørelse, men ancienniteten overflyttes til det nye job.

KAP. VI. ARBEJDSTØJ

§ 27 – Arbejdstøj

Efter virksomhedens skøn udleveres normalt en gang om ugen fornødent rent ar- bejdstøj (kittel, bluse, benklæder og forklæde), ligesom der også til brug under arbej- det udleveres fornødent skridsikkert fodtøj.

På områder, hvor der fra virksomhedens side over for medarbejderne fremsættes øn- ske om benyttelse af specielt arbejdstøj, må dette stilles til rådighed af virksomheden.

Virksomheden anskaffer det nødvendige værktøj og olietøj – eller anden dertil sva- rende beklædning – endvidere overtrækstøj til stikkeren og de i foldene beskæfti- gede medarbejdere.

Ved arbejde i særskilte frostlagerrum eller ved indskubning af svin i stærkt nedkølede rum, når “blæseren” går, udleveres varmt specialarbejdstøj eller frysehusdragter.

Nedkølede arbejdslokaler, hvor temperaturen er fastlagt, jf. gældende veterinære bestemmelser eller ved godkendelse fra Arbejdstilsynet, udleveres der beklædning, jf. “Beklædning ved arbejde i kølede lokaler”.

Vask og almindeligt vedligehold foretages af bruger, efter anvisning fra Slagteribran- chens Arbejdsmiljøudvalg.

Dette gælder ikke yderbeklædning/arbejdstøj.

Al udleveret beklædning tilhører virksomheden. Det påhviler medarbejderne at be- handle denne omhyggeligt og på alle måder forsvarligt, og at efterkomme de ordens- regler med hensyn til udlevering, opbevaring og aflevering, der er gældende.

BEKLÆDNING I NEDKØLEDE LOKALER

Temperaturområde		5 °C		8 °C		12 °C
Aktivitetsniveau		Lavt	Højt	Lavt	Højt	Lavt	Højt
Inderbeklædning: Højhalset, langærmet trøje Lange benklæder	Udleveres 2 stk. 2 stk.	X X	X X	X X	X X
Mellembeklædning: Vatteret termo- eller fiber- jakke/vest Vatteret termo- eller fiber- benklæder	1 stk. 1 stk.	X X	X X	X X
Fodbeklædning: Termosokker Isolerende støvler Snøresko, træsko m. bøjelig sål eller gummistøvler	2 par 1 par 1 par	X X	X X	X1	X1	X1	X1
Håndbeklædning: Yderhandsker Inderhandske	- -	(X)2 (X)2	(X)2 (X)2

Ved “lavt aktivitetsniveau” forstås: Siddende eller stillestående let arbejde.

1) Fodtøj efter gældende lokalaftaler

2) Anvendelse af handsker og valg af type og antal udleveret par afhænger af tempe- ratur, arbejdets art og de veterinære bestemmelser.

KAP. VII. FRAVÆR PÅ GRUND AF UARBEJDSDYGTIGHED OG BØRNS SYGDOM

§ 28 – Fravær på grund af uarbejdsdygtighed Stk. 1. Anmeldelse

For at være berettiget til dagpenge ved uarbejdsdygtighed skal bestemmelserne i lov nr. 563 af 9. juni 2006 med dertil hørende administrative regler være fulgt.

Med hensyn til anmeldelse af uarbejdsdygtighed gælder endvidere følgende: Telefonisk meddelelse skal indgives til virksomheden senest på 1. fraværsdag således: Daghold

Ved arbejdstids begyndelse dog senest inden for 3 timer.

Aften- og nathold

Senest ved arbejdstids begyndelse.

Tro- og loveerklæring

Tro- og loveerklæring skal være virksomheden i hænde på 3. fraværsdag.

Modtager virksomheden tro- og loveerklæring på 4. fraværsdag eller senere skal tro- og loveerklæring være poststemplet på 1. fraværsdag for at udløse løn under sygdom fra 3. fraværsdag.

Organisationerne anbefaler derfor, at tro- og loveerklæring afsendes på 1. dagen.

Lægeattester og sygesamtale

Fra og med 4. fraværsdag kan virksomheden forlange, at medarbejderen fremskaf- fer en frihåndsattest fra lægen. Ved udløb af denne kan virksomheden forlange en ny attest.

I særlige tilfælde kan virksomheden forlange udstedelse af en frihåndsattest på 1. fra- værsdag.

Virksomheden skal inden 4 uger fra 1. fraværsdag indkalde medarbejderen til en per- sonlig samtale, om hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Virksomheden kan forlange at få udarbejdet en mulighedserklæring. Mulighedser- klæringen består af to dele. I første del af erklæringen beskriver virksomheden og medarbejderen arbejdsopgaverne og eventuelle aftalte skåneforanstaltninger. Læ- gen skriver i anden del af erklæringen om skåneforanstaltningerne er tilstrækkelige.

Både ved kortvarigt, gentaget og ved langvarigt fravær kan virksomheden kræve en mulighedserklæring.

Alle former for frihåndsattester og mulighedserklæring betales af virksomheden. Dog undtaget herfra er lægeattester i forbindelse med fravær under ferie.

Medarbejderen har ansvaret for, at de omgående tilsendes virksomheden.

Det påhviler virksomheden og den stedlige tillidsrepræsentant at instruere alle nyan- satte om bestemmelserne i denne ordning, herunder oplysning om det telefonnum- mer, som skal anvendes ved anmeldelse af sygdom. I særlige tilfælde kan anden med- delelsesform skriftligt aftales.

Stk. 2. Forsinkelse af anmeldelse m.v.

Fravær af enhver art, der ikke er meddelt virksomheden rettidigt og som foreskrevet, fritager virksomheden for pligten til at udbetale sygedagpenge.

Er fraværet ikke meddelt virksomheden senest kl. 12.00 for medarbejdere med be- gyndelsestidspunkt senest kl. 11.00 og for øvrige medarbejdere senest 1 time efter arbejdstids begyndelse, anses arbejdsforholdet i almindelighed som ophævet og kan medføre erstatningspligt for medarbejderen i henhold til overenskomstens § 24, stk. 3.

Stk. 3. Forsinkelse af dokumentation

Hvis tro- og loveerklæring eller lægeattest ikke fremkommer inden for fristen, tilskri- ver virksomheden medarbejderen og giver en ny frist for aflevering.

Hvis denne frist heller ikke overholdes, vil ansættelsesforholdet være at betragte som ophørt.

Ved senere dokumentation af sygdom ved lægeattest bortfalder erstatningskravet.

Stk. 4. Urigtige helbredsoplysninger

Retten til dagpenge bortfalder, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen afgiver urig- tige oplysninger om helbredstilstanden iflg. sygedagpengelovens § 8.

§ 29 – Delvis fraværsdag

Ved sygdom og tilskadekomst inden for arbejdstiden betaler virksomheden fuld løn for de timer der er arbejdet.

For den resterende arbejdsdag betales pr.:

27. februar 2017 xxxx xxx, dog max. kr. 133,45 pr. time.

26. februar 2018 xxxx xxx, dog max. kr. 135,45 pr. time

25. februar 2019 xxxx xxx, dog max. kr. 137,45 pr. time

§ 30 – Suppleringsydelser ved arbejdsulykker

Ved fravær på grund af arbejdsulykke ydes et tillæg til sygedagpengene, således at sy- gedagpenge og tillæg tilsammen udgør 100 % af gennemsnitslønnen for de sidste 4 uger inden ulykken.

Tillægget ydes fra og med 1. fraværsdag og ydes i maximalt 20 uger.

Det er en forudsætning, at en arbejdsulykke ufortrødent og samme dag anmeldes til arbejdslederen, og at påbudt sikkerhedsudstyr er anvendt, og at påbudte sikkerheds- krav er overholdt.

Ulykkestilfælde, der indtræder når medarbejderen er omklædt og er på vej til/fra sin arbejdsplads på virksomheden, men før/efter stempling foretages, er også omfattet af bestemmelsen.

§ 31 – Løn under sygdom

Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet eller derover yder virksomheden pr.

27. februar 2017 xxxx xxx, dog max. kr. 133,45 pr. time i indtil 8 uger ved rettidigt an- meldt og dokumenteret sygdom eller tilskadekomst.

Pr. 26. februar 2018 xxxx xxx, dog max. kr. 135,45 pr. time Pr. 25. februar 2019 xxxx xxx, dog max. kr. 137,45 pr. time

Ovennævnte beløb fremkommer ved et suppleringstillæg til den ved lovgivning fast- satte sygedagpengesats tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengelovens regler.

Ovennævnte bestemmelse gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af én mellem arbejdsgiver og medarbejder indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler (jf. § 56) om kroniske eller langvarige syge.

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferieaftalen.

Dersom en medarbejder inden for 14 kalenderdage, efter at have genoptaget arbej- det, får tilbagefald på grund af samme sygdom, beregnes arbejdsgiverens betalings- periode vedrørende løn under sygdom fra 1. fraværsdag i den 1. sygeperiode.

Sygdom og afspadsering

Sygdom betragtes som en afspadseringshindring, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted.

Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende dage.

Det er en forudsætning at medarbejderen anmelder sygdom i overensstemmelse med virksomhedens regler.

§ 32 – Løn under barsel og adoption

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 12 måneders anciennitet, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og i indtil 14 uger efter fødselstidspunktet (graviditetsor- lov/barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i indtil 14 uger fra barnets modtagelse. Ancienniteten skal være opnået på tidspunktet for barnets modtagelse.

Fuld løn beregnes som et gennemsnit af de sidste 4 ugers løn inden fraværet. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under “fædreorlov”.

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Holdes orloven, der er reserve- ret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til faderen eller moderen.

Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, max. kr. 145,- pr. time/kr. 23.248,- pr. måned.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet afta- les.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, ned- sattes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Følgende bestemmelse træder i kraft for børn for hvilke der påbegyndes forældreor- lov den 1. juli 2017 eller senere.

Betalingen i disse 13 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 175,- kr. pr. time/28.058,- kr. pr. måned.

Pr. 26. februar 2018, dog max. kr. 177,- pr. time/ 28.378,- kr. pr. måned Pr. 25. februar 2019, dog max. kr. 179,- pr. time/ 28.699,- kr. pr. måned

Alle ovennævnte beløb fremkommer som et suppleringstillæg til den ved lovgivning fastsatte dagpengesats tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. arbejdsmarkedspen- sionsbestemmelsen.

§ 33 – Frihed ved børns sygdom Stk. 1. Børns sygdom

Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, med mindst et halvt års ancienni- tet i virksomheden indrømmes frihed pr. 27. februar 2017 med xxxx xxx, dog max. kr. 133,45 pr. time, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Pr. 26. februar 2018 xxxx xxx, dog max. kr. 135,45 pr. time Pr. 25. februar 2019 xxxx xxx, dog max. kr. 137,45 pr. time

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag. Betalingen er som ved barns sygdom.

Xxxxxx gives kun til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasningsmulighed etableres og kan højst omfatte barnets første sygedag.

Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af en tro- og loveerklæring.

Dokumentation af fraværet ved børns sygdom betragtes som rettidig fremkommet, såfremt den medbringes, når medarbejderen første gang møder efter fraværet.

Stk. 2. Hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.

Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, og indlæggelse der sker helt el- ler delvist i hjemmet, betragtes som indlæggelse og er omfattet af bestemmelsen.

Denne frihed gælder alene den ene af barnets forældre, og der er maksimalt ret til fri- hed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Der ydes pr. 27. februar 2017 xxxx xxx, dog max. kr. 141,50 pr. time.

Pr. 26. februar 2018 xxxx xxx, dog max. kr. 143,50 pr. time Pr. 25. februar 2019 xxxx xxx, dog max. kr. 145,50 pr. time

§ 34 – Protokollat vedr. TB-fonden, smitsomme sygdomme

Organisationerne er enige om, at aftalen vedrørende tuberkuloseundersøgelse og oprettelse af fond til hjælp for lungetuberkuloseramte medarbejdere ophører.

Der er enighed om, at såfremt der senere skulle opstå problemer i forbindelse med tuberkulose, vil organisationerne optage forhandling derom.

Fondens midler forbliver intakte og kan, når der er enighed derom, anvendes til at yde hjælp i forbindelse med fravær på grund af smitsomme sygdomme, hvor medar- bejderne ikke må beskæftiges inden for branchen.

Der kan ydes et tillæg til sygedagpengene, således at disse tilsammen udgør 90 % af gennemsnitslønnen for de sidste 4 uger inden fraværet.

Det er en betingelse, at fraværsperioden er dokumenteret ved lægeattest og medar- bejderen igen har påbegyndt sit arbejde i virksomheden. Der ydes ikke ferie- og søg- nehelligdagsgodtgørelse af tillægget fra fonden.

KAP. VIII. BESTEMMELSER FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

§ 35 – Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1. Tillidsrepræsentanter

Der er mellem organisationerne enighed om, at der på hver virksomhed blandt de ved virksomheden beskæftigede flerårige medarbejdere vælges en tillidsrepræsen- tant, der repræsenterer medarbejderne over for virksomheden i alle forhold vedrø- rende gældende overenskomster og aftaler.

En tillidsrepræsentant, som indgår en uddannelsesaftale med virksomheden efter Er- hvervsuddanelsesloven (voksenlærling eller voksenelev), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i praktikpe- rioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Hvor medarbejderne på en virksomhed ønsker det, kan de vælge en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. I funktionstiden har stedfortræderen en tillidsrepræsen- tants rettigheder og pligter. Den i forbindelse med “Rammeaftale om akkord” forud- satte uddannelse gælder ikke for stedfortræderen.

Stk. 2. Holddrift

Ved holddrift med mere end 30 medarbejdere kan der vælges en stedfortrædende tillidsrepræsentant, der har en tillidsrepræsentants rettigheder og pligter. Ophører holddriftsarbejdet, eller overføres vedkommende til daghold, ophører rettigheder og pligter omgående. Får holddriftsarbejdet en varig karakter, bør tillidsrepræsentanten modtage den i forbindelse med “Rammeaftalen om akkord” forudsatte uddannelse.

Stk. 3. Talsrepræsentanter

På virksomheder kan der i større afdelinger, såfremt der er lokal enighed, vælges tals- repræsentanter såvel på daghold som på skiftehold.

Talsrepræsentanterne, som vælges blandt medarbejdere, der har mindst et års an- ciennitet, har ud over reglerne i § 24, stk. 1, 4 ugers opsigelsesvarsel.

Nyvalgte tillids- og talsrepræsentanter tilbydes et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed.

Stk. 4. Godkendelse af valg

Valget af tillidsrepræsentant er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fødevareforbun- det NNF og af forbundet meddelt Dansk Industri.

§ 36 – Tillidsrepræsentantens pligter og rettigheder

Stk. 1. Pligter over for arbejdsgivere og organisation

Det er tillidsrepræsentantens pligt, såvel over for sin organisation som over for ar- bejdsgiveren, at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et roligt og godt sam- arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 2. Beskæftigelse

Tillidsrepræsentanten skal efter aftale med virksomheden beskæftiges ved et ar- bejde, hvorfra vedkommende kan tilkaldes, hvis der er brug for dennes medvirken.

Udførelsen af de påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mu- lig ulempe for arbejdet.

Dersom det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanten må afbryde sit arbejde for at op- fylde sine forpligtelser, skal vedkommende forud meddele arbejdsgiverens repræ- sentant dette.

Stk. 3. Aflønning

Den tid, som medgår til i virksomhedens og medarbejdernes fælles interesse at va- retage tillidshvervet, må ikke medføre en forringelse af tillidsrepræsentantens afløn- ning.

Stk. 4. Møde uden for arbejdstiden

Hvor tillidsrepræsentanten efter arbejdsgiverens ønske deltager i møde uden for ar- bejdstiden, ydes der herfor et honorar som ved deltagelse i samarbejdsudvalgsmø- der.

Stk. 5. Pligter overfor medarbejderne

Skulle en eller flere af medarbejderne føle sig forurettet eller af andre grunde ønske det, er tillidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klage eller henstillinger for arbejdsgiveren (arbejdslederen).

Stk. 6. Rettigheder

Tillidsrepræsentanten har endvidere ret til at rejse klage og rette henvendelse til ar- bejdsgiveren med hensyn til hygiejniske forhold og om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af ulykker og tilskadekomst.

Stk. 7. Lønoplysninger

På virksomheder, som ikke har tilsluttet sig rammeaftalen vedr. metodeudvikling og akkord, udleveres kvartalsvise lønstatistikker til tillidsrepræsentanten.

Stk. 8. Klagegang

Opnås der ikke derigennem en tilfredsstillende ordning, skal tillidsrepræsentanten indbringe sagen til Forbundet.

Fælles aktivitet for nyvalgte tillidsrepræsentanter

Fremtidige nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes således et af TekSam udbudt ud- dannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed. Tillidsrepræsentan- ten vil have ret til at deltage i et sådant forløb inden for de første 18 måneder af ved- kommendes valgperiode.

Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.

Uddannelses- og samarbejdsforløbet skal indeholde emner, der kan styrke tillidsre- præsentantens viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, produktionsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom der skal fokuseres på vigtigheden af et gensidigt højt informati- onsniveau mellem de lokale parter.

Parterne er enige om, at den fremtidige sekretariatsbetjening af de igangsatte aktivi- teter lægges i DI/NNF regi.

Tillidsrepræsentanters adgang til IT faciliteter

Tillidsrepræsentanten skal til udførelsen af sit hverv have den nødvendige adgang til IT faciliteter, herunder Internet.

§ 37 – Afskedigelse af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager. Opsigelses- varslet er længste varsel efter § 24 tillagt 6 uger jf. Samarbejdsaftalen. Hvis Fødevare- forbundet NNF skønner, at afskedigelsen er uberettiget, er virksomheden forpligtet til at underkaste sig en voldgiftsretlig afgørelse af sagen.

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæf- tiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejde- rens behov for faglige opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

§ 38 – Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

De økonomiske og sociale forandringer, som slagteri- og fødevareindustriens står overfor i de kommende år, stiller øgede krav til de tillidsvalgte samt skærper kravet om et godt og konstruktivt samarbejde med ledelserne på virksomhederne. Samtidig øges kravet om en kompetent og veluddannet arbejdskraft, som afspejler at produk- tionen får et stadig større videnindhold.

Den demografiske udvikling vil øge konkurrencen med andre brancher om at kunne tiltrække især unge mennesker til slagteri- og fødevareindustrien. Et incitament for de unge til at vælge slagteri- og fødevareindustrien kan være, at de kan se en karriere mulighed gennem et systematisk uddannelsesforløb, som DI og Fødevareforbundet NNF i samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere udvikler.

Stadig flere beslutninger om løn- og arbejdsforhold træffes lokalt på den enkelte virk- somhed i et samarbejde mellem den lokale ledelse og de lokale tillidsrepræsentanter. For at gøre de lokale parter bedst mulig egnet til at kunne løse denne opgave, er DI og Fødevareforbundet NNF enige om, at gennemføre og yde støtte til f.eks. uddannelse af tillidsrepræsentanter og oplysningsaktiviteter med samarbejdsmæssig, uddannel- sesmæssig og erhvervsmæssig sigte.

I overensstemmelse med ovennævnte udvikling er DI og Fødevareforbundet NNF enige om at ændre ”Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompeten- ceudviklingsfond (40 øres fonden) til en egentlig uddannelses- og samarbejdsfond i overensstemmelse med den som bilag vedlagte formålsbestemmelse. Parterne vil lø- bende vurdere vedtægter og retningslinjer.

Til ovennævnte formål samt i øvrigt til styrkelse af tillidsrepræsentantfunktionen og det lokale samarbejde udredes et beløb

Pr. 27. februar 2017 på kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime. Pr. 26. februar 2018 på kr. 0,50 pr. præsteret arbejdstime.

Beløbet indbetales til Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetence- udviklingsfond hvert kvartal.

Der oprettes en særlig konto til administration af midlerne.

Midlerne kan bl.a. bruges til uddannelse af tillidsrepræsentanterne samt videreudvik- ling og uddannelse til gavn for virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhe- den og tillidsrepræsentanten.

Regelsættet for opkrævningerne og udbetalingerne udarbejdes af Fødevareforbun- det NNF og DI i fællesskab.

Formålsbestemmelse for Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

Stk. 1.

Fondens formål er direkte eller gennem støtte,

• at udvikle uddannelser af relevans for den danske slagteri- og fødevareindustri og at virke for at højne uddannelsesniveauet for de i slagteri- og fødevareindustrien ansatte medarbejdere,

• at etablere fælleskurser og andre former for fællesuddannelser af Fødevareforbun- det NNF’s medlemmer og virksomhedsrepræsentanter indenfor områder, der er relevante for slagteri- og fødevareindustrien,

• at yde støtte til analyser af branchens udviklingstendenser og kompetencebehov,

• at yde støtte til kampagner for øget fokus på uddannelsesplanlægning, motivation, og iværksættelse af uddannelser,

• at yde støtte til bredere udviklingsopgaver – herunder gennemførelse af særlige forsøgskurser – indenfor intern og ekstern efter- og videreuddannelse af voksne medarbejdere,

• at udvikle og yde støtte til projekter der kan være med til at fremme en øget pro- duktivitet herunder vedligeholdelse af produktivitetsfremmende lønsystemer,

• at afholde konferencer m.v. for Fødevareforbundet NNF’s medlemmer samt re- præsentanter for virksomhedernes ledelser om uddannelser og samarbejde,

• i relation til slagteri- og fødevareindustrien udviklingsmuligheder,

• at gennemføre særlig planlagte projekter og forsøg med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden om nye undervisningsmuligheder og samarbejdsformer,

• at iværksætte og yde støtte til studieophold i ind- og udland af relevans for udvik- lingen i slagteri- og fødevareindustrien,

• at gennemføre eller yde støttet til aktiviteter, der er til gavn for den teknologiske udvikling, beskæftigelsen og slagteri- og fødevareindustrien generelt, herunder op- lysningsaktiviteter med samarbejdsmæssigt og uddannelsesmæssigt og erhvervs- mæssigt sigte,

• at yde støtte til videregående uddannelse af tillidsrepræsentanter,

• at gennemføre og yde støtte til andre aktiviteter efter fondens bestyrelses beslut- ning i hvert enkelt tilfælde

Stk. 2.

Herudover er fondens formål direkte eller gennem støtte

• at styrke tillidsrepræsentantfunktionen og det lokale samarbejde,

• at styrke tillidsrepræsentantens viden om virksomhedernes udviklingsmæssige, produktionsmæssige, driftsøkonomiske og konkurrencemæssige vilkår og betyd- ningen af et godt og psykisk arbejdsmiljø,

• at tilbyde nyvalgte tillids- og talsrepræsentanter et af TekSam udbudt uddannelses- og samarbejdsprogram af 2 gange 2 dages varighed.

De indbetalte midler anvendes alene til ovenstående formål.

KAP. IX. FERIEAFTALE

§ 39 – Optjening og afvikling af ferie

Idet ferieloven er gældende, træder nedenstående regler i stedet for ferielovens be- stemmelser.

Stk. 1. Optjening af ferie

Den årlige ferie, der tilkommer en medarbejder, beregnes på grundlag af pågælden- des beskæftigelsesforhold i det foregående kalenderår (optjeningsår) og udgør 2,08 dage for hver måned, i hvilken denne har udført arbejde i virksomheden. Har det ud- førte arbejde været af kortere varighed end 1 måned, sættes ferieretten i forhold til beskæftigelsens længde. Ferieret erhverves tillige i forhold til den tid, hvori en med- arbejder har holdt ferie eller i henhold til bestemmelserne i § 39 under sygdom eller tilskadekomst har været berettiget til at oppebære feriegodtgørelse.

Stk. 2. Feriens placering

Hvis ferien andrager 3 uger eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden mellem 15. maj og 30. september (ferieperioden) eller på et andet mellem ar- bejdsgiveren og den ferieberettigede aftalt tidspunkt – inden for ferieåret.

Tildeling af ferie i de første 2 uger af ferieperioden bør så vidt muligt ske til medar- bejdere, der ønsker at holde ferie i dette tidsrum. Er feriedagenes antal større end 3 uger, skal også de feriedage, der overstiger 3 uger, gives i sammenhæng, men kan lægges i den del af ferieåret, der falder uden for ferieperioden. Der kan dog med medarbejdere lokalt aftales enkelte feriedage.

Stk. 3. Ferieår

Feriegodtgørelse for et optjeningsår skal udnyttes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år regnet fra 1. maj til 30. april.

Stk. 4. Varsling og lægning af ferie

Tidspunktet for ferien fastsættes af virksomheden, men forinden bør medarbejderne tages med på råd. Hvor der ikke foretages samlet lukning af virksomheden eller dele heraf under ferien, og hvor lokal aftale om ferieturnus ikke forefindes, fremlægges ferielister senest 15. januar, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tids- punkt, på hvilket man helst vil have ferie. Under fornøden hensyntagen til virksom- hedens tarv bør sådanne ønsker så vidt muligt imødekommes. Underretning om fe- riens fastsættelse i øvrigt, skal gives senest 3 måneder før hovedferieperiodens på- begyndelse og mindst 1 måned før restferien, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Ved eventuel lodtrækning deltager foruden alle faste medarbejdere, alle andre med- arbejdere, der har været beskæftiget i kortere eller længere tid ved virksomheden i optjeningsårets forløb. Ombytning kan finde sted, når meddelelse herom i rette tid gi-

ves til virksomheden. Virksomheden kan foretage forskydninger i ferien i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift.

Stk. 5. Skift af arbejdssted

I de tilfælde, hvor en medarbejder i årets løb skifter arbejdssted under andels-, privat- og kreaturslagterierne med dertil knyttede virksomheder, deltager den pågældende i eventuel lodtrækning med alle i årets løb indtjente feriedage på den virksomhed, hvor medarbejderen beskæftiges ved ferieterminens indtræden.

Stk. 6. Forlængelse af antal feriedage

Hvis en medarbejder skulle ønske længere ferie end i loven fastslået, kan et sådant ønske imødekommes, og aftale herom skal træffes inden ferien påbegyndes, men vedkommende kan ikke oppebære løn i den forlængede ferietid.

Stk. 7. Militærtjeneste

Indkaldes en medarbejder til militærtjeneste i ferieterminen, skal han senest 3 uger inden indkaldelsen gøre arbejdsgiver opmærksom herpå, således at feriespørgsmålet bringes i orden, forinden den pågældende forlader pladsen.

Stk. 8. Feriehindring

Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selv- stændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet helt eller delvis er afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få ferie- godtgørelse udbetalt uden at holde ferie.

§ 40 – Feriegodtgørelse

Stk. 1. Optjening af feriegodtgørelse

Feriegodtgørelsen udgør 12½ % af den samlede udbetalte arbejdsløn indtjent i det foregående kalenderår (optjeningsår).

Stk. 2. Optjening af feriegodtgørelse ved fravær p.g.a. sygdom eller tilskadekomst

Under lønmodtagerens fravær på grund af sygdom og tilskadekomst af mere end 1 dags fravær, beregner arbejdsgiveren feriegodtgørelse fra 2. fraværsdag på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før fraværet.

Stk. 3.

Der beregnes ikke feriegodtgørelse af de 4 % søgnehelligdagsbetaling.

§ 41 – Feriekortordning

Stk. 1. Udbetaling af feriegodtgørelse ved feriens afholdelse

Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling. Feriegodtgørelse udbetales på sidste lønafregning før ferie afholdes. Medarbejderen kan dog anmode om udbeta- ling af feriegodtgørelse på lønafregning tidligst 4 uger før hovedferie afholdes.

Stk. 2. Udstedelse af feriekort

En medarbejder, der i årets løb skifter arbejdssted, får ved afgangen fra virksomhe- den tilsendt et feriekort. På kortet anføres:

a) vedkommendes navn og adresse,

b) hvor længe lønmodtageren har været beskæftiget i optjeningsåret,

c) den løn, man har fået udbetalt,

d) den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales,

e) det antal feriedage, man har ret til, samt

f) at kortet taber sin gyldighed ved ferieårets udløb.

Se protokollat om elektroniske dokumenter side 101.

Stk. 3. Restferiekort

Har medarbejderen ved afgangen ikke haft hele den ferie, som man har ret til i det løbende ferieår, får medarbejderen tillige tilsendt et restferiekort som bevis for ferie- godtgørelsen til den del af ferien, der endnu ikke er holdt.

Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger som feriekortet og herudover oplysning om:

a) den allerede udbetalte feriegodtgørelse,

b) den feriegodtgørelse, man har til gode, samt

c) det hertil svarende antal feriedage.

Stk. 4. Indløsning af feriekort

Er en medarbejder ikke mere beskæftiget ved andels-, privat- eller kreaturslagteri- erne, tilsendes beløbet vedkommende, når kortet returneres til pågældende virk- somhed med bevis for, at medarbejderen skal holde ferie.

Attestation og udbetaling sker efter Ferielovens regler. Dette kan ske elektronisk.

Medarbejderen attesterer feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feri- ens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en A-kasse eller en kommune, skal A-kassen eller kommunen attestere kortet, når medarbejderen hol- der ferie.

Skal medarbejderen ikke have hele ferien i sammenhæng, giver nuværende arbejds- giver (arbejdsløshedskasse m.v.) kortet påtegning om, hvor mange dage medarbejde- ren nu skal have ferie, og hvor stort et beløb, der svarer hertil.

Virksomheden, der har udstedt kortet, udbetaler det forfaldne beløb og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med ovenstående regler.

§ 42 – Generelle feriebestemmelser

Stk. 1. Dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo, jf. ferieloven.

Stk. 2. Garantiordning

Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medar- bejders løn. DI garanterer for feriepengenes betaling.

Stk. 3. Klageadgang

Alle uoverensstemmelser mellem virksomhed og medarbejdere vedrørende ovenstå- ende regler må henvises til behandling i organisationerne og er underkastet normen for behandling af faglig strid.

Stk. 4. Opsigelse af ferieaftalen

Ovennævnte ferieaftale er gældende for samme tidsrum som overenskomsten og kan kun opsiges sammen med denne.

Stk. 5. Uhævet feriegodtgørelse

Såfremt direktøren for Arbejdstilsynet ikke har godkendt en anden ordning, tilfalder feriegodtgørelse, som ikke er hævet senest den 30. september efter udløbet af det ferieår i hvilket ferien skulle have været holdt, Arbejdsmarkedets Feriefond.

KAP. X. SØGNEHELLIGDAGSBESTEMMELSER

§ 43 – Optjening af søgnehelligdagsgodtgørelse Stk. 1. Opsparing

Arbejdsgiveren henlægger 4 % af medarbejderens ferieberettigede løn til dækning af betaling for søgnehelligdagene.

Stk. 2. Opgørelse

Det opsparede beløb opgøres hvert år ved udgangen af uge 26.

§ 44 – Udbetaling af søgnehelligdagsgodtgørelse Stk. 1. Udbetaling

Søgnehelligdagsbetalingen udbetales dels i form af et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, dels i form af en restbetaling, der udbetales i den lønperiode, hvori uge 28 indgår.

Såfremt opsparingen er negativ, modregnes underskuddet i den efterfølgende søg- nehelligdagsopsparing.

Stk. 2. Forskudsbeløb

Forskudsbeløbet er kr. 750 til voksne medarbejdere. Forskudsbeløbet til weekendar- bejdere er kr. 1.500 pr. søgnehelligdag, jf. overenskomstens § 20, stk. 7.

Grundlovsdag betragtes som halv søgnehelligdag.

Forskudsbeløbene udbetales, uanset om der på kontoen er dækning herfor.

Eventuelle overtræk modregnes i den efterfølgende søgnehelligdagsopsparing. Fra- træder en medarbejder, før de udbetalte søgnehelligdagspenge er indtjent, tilbage- holdes det resterende beløb af tilgodehavende løn.

Forskudsbeløbene udbetales ikke for søgnehelligdage, der falder på frilørdage eller søndage. Ved weekendarbejde udbetales der ikke forskudsbeløb for søgnehelligdage, der falder på ugens 5 første dage.

Udbetaling af ovennævnte forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsuge, hvori søgnehelligdagen(e) falder.

Stk. 3. Arbejde dagen før og efter

a. For at være berettiget til de i stk. 2 nævnte forskudsbeløb skal vedkommende være i arbejde den sidste normale arbejdsdag før den pågældende søgnehellig- dag. Såfremt der er 2 sammenhængende søgnehelligdage, skal vedkommende have været i arbejde både dagen før og dagen efter de pågældende søgnehellig- dage for at få forskudsbeløb for begge dage.

Har vedkommende kun været i arbejde dagen før eller dagen efter de pågæl- dende dage, udbetales forskudsbeløbet kun for en søgnehelligdag. De ikke udbe- talte beløb henstår på søgnehelligdagskontoen.

b. Ved weekendarbejde, hvor den ene arbejdsdag er en søgnehelligdag, skal ved- kommende for at være berettiget til det i stk. 2 nævnte forskudsbeløb være på ar- bejde den anden arbejdsdag.

Er begge dage søgnehelligdage, udbetales der forskudsbeløb for begge dage.

c. Ved dokumenteret sygdom (tro- og loveerklæring) udbetales forskudsbeløb ligele- des for søgnehelligdage. Forudsætningen herfor er dog, at der er dækning for for- skudsbeløbet på vedkommendes søgnehelligdagskonto.

I sygdomstilfælde ud over den tid, virksomheden har forpligtelser, ophører udbe- taling af forskudsbeløb, indtil raskmelding foreligger. Beløbene henstår på søgne- helligdagskontoen.

Stk. 4. Arbejde på en søgnehelligdag

Dersom der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen foruden overens- komstmæssig betaling for arbejde på en sådan dag krav på forskudsbeløb i henhold til nærværende aftale.

§ 45 – Ophør af ansættelse

Stk. 1. Udbetaling af resttilgodehavende

Ved fratrædelse opgøres søgnehelligdagskontoen, og evt. resttilgodehavende udbe- tales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden. Evt. underskud på kon- toen modregnes i tilgodehavende løn.

§ 46 – Ved dødsfald

I tilfælde af dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdagsbetaling afdødes bo.

§ 47 – Garantiordning

DI garanterer for betaling i henhold til ovennævnte bestemmelser.

KAP. XI. FRITVALGSORDNING

§ 48 – Fritvalgsordning Stk. 1. Formål

Fritvalgsmodellen etableres som en mulighed for at imødekomme individuelle med- arbejderønsker om valg mellem fritid, pension eller løn.

Det er en forudsætning, at det frie valg foretages under hensyntagen til, at der fort- sat kan sikres en effektiv og konkurrencedygtig produktion i den enkelte virksomhed.

Stk. 2. Opsparing

Der stilles pr.

27. februar 2017 4,90 %

26. februar 2018 5,60 %

25. februar 2019 6,20 %

- af medarbejderens ferieberettigede løn til rådighed for fritvalgsmodellen.

Under fravær på grund af sygdom og tilskadekomst i indtil 6 måneder, under den overenskomstfastsatte barsels- fædre og forældreorlov og under uddannelse med løn, opspares frihed, svarende til 37 timer pr. år med en betaling på kr. 120,- pr. time.

Stk. 3. Anvendelse

Den enkelte medarbejder vælger senest den 8. december hvert år, hvordan fritvalgs- modellen ønskes anvendt. Valget har virkning for det efterfølgende år.

Der kan vælges mellem følgende:

a) Løn:

Når der vælges løn, udbetales den aftalte %-sats løbende, eventuelt som et fast be- løb.

b) Pension:

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte %-sats løbende til pensionsselskabet som ekstraordinær indbetaling. Dette beløb betragtes i relation til beregning af ferie- godtgørelse, skat mv. som et ordinært pensionsbidrag. Indbetaling af ekstraordinær pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

c) Frihed:

Når der vælges frihed, indsættes den aftalte %-sats løbende på medarbejderens op- sparingskonto.

Fritvalgsdage afholdes løbende efter aftale mellem virksomheden og den enkelte medarbejder. Fritvalgsdage afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhe- dens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.

Såfremt en medarbejder ønsker det og virksomheden accepterer det, kan fritvalgsda- gene omregnes til og afvikles i timer.

Fritvalgsdagene kan afvikles i op til et år, efter at de er optjent, såfremt der kan opnås enighed herom mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Når der afholdes fritvalgsdage, udbetales der fra medarbejderens opsparingskonto et beløb til dækning af det aktuelle indtægtstab, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparings- konto.

d) Børneomsorgsdage

Medarbejdere og ansatte, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferie år. Medarbejderne kan højst afholde 2 børneomsorgs- dage pr. ferie år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyn- tagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgsordning.

Stk. 4. Kombinationer:

Medarbejderen kan vælge en kombination af løn, frihed og pension fordelt på 6 por- tioner af 0,45 %.

Medarbejdere, der er berettigede til børneomsorgsdage, kan udover en kombination af løn, frihed og pension vælge yderligere 2 som omsorgsdage.

Den i overenskomsten angivne frit valg procent kan, ved lokal enighed, fordeles i 6 lige store beløb på de nuværende 6 valgfrie portioner.

Medarbejdere der jf. § 48 stk. 3, afsnit D har ret til børneomsorgsdage kan fordele i 8 lige store portioner, hvoraf 2 portioner er til dækning af børneomsorgsdage.

Stk. 5. Opgørelse af opsparingskonto

Opsparingskontoen opgøres 1 gang årligt. Eventuelt overskud udbetales til medarbej- deren senest med den 2. lønudbetaling i det efterfølgende år.

Stk. 6. Fratrædelse

Fritvalgsdage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden, medmindre det aftales mellem virksomheden og den enkelte medarbejder.

Ved fratrædelse opgøres opsparingskontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

Stk. 7. Optrapning ved indmeldelse i en DA-arbejdsgiverorganisation

Se protokollat side 120.

KAP. XII. LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR ELEVER

§ 49 – Uddannelsesaftaler

Elever skal i henhold til lov om erhvervsuddannelser være kontraktmæssigt antagne på den af det faglige fællesudvalg fastsatte læretid.

§ 50 – Generelle uddannelsesbestemmelser

Det er slagteriets pligt at påse, at der ydes eleven forsvarlig fagmæssig uddannelse, og en elev kan kun beskæftiges ved det fag denne skal oplæres i.

I læretiden skal mesteren drage omsorg for, at der ydes eleven en alsidig undervis- ning.

Før læretiden er tilendebragt, skal eleven aflægge prøve efter de for faget gældende regler. Hvis eleven består prøven, drager virksomheden omsorg for, at det af svende- prøvekommissionen udfærdigede svendebrev tilstilles vedkommende.

Virksomheden skal holde eleven til på forsvarlig måde at deltage i den for faget god- kendte undervisning, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Organisationerne er enige om at anbefale, at elever, hvor det er praktisk muligt, ydes hjælp til det teoretiske arbejde med brevskolen.

Organisationerne er enige om, at ved voksenelever forstås elever, der indgår en ud- dannelsesaftale efter det fyldte 25. år.

Voksenelever er omfattet af overenskomstens § 29 “Delvis fraværsdag”, § 30 “Sup- pleringsydelse ved arbejdsulykker”, § 31 “Løn under sygdom”, § 32 “Løn under barsel og adoption” og § 33 “Frihed ved børns sygdom”.

Øvrige elever med mere end 12 måneders anciennitet er omfattet af § 32 “Løn under barsel og adoption” med fuld løn.

For elever mellem 18 og under 25 år indrømmes frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af elevens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Betalingen udgør pr. time:

27. februar 2017 26. februar 2018 25. februar 2019 For elever over 18 år kr. 93,45 kr. 94,85 kr. 96,25 For elever over 20 år kr. 106,80 kr. 108,40 kr. 110,00

Xxxxxx kan kun gives til den ene af barnets forældre og kun indtil anden pasningsmu- lighed etableres og kan højst omfatte barnets første sygedag.

Virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en tro- og loveerklæring.

§ 51 – Arbejdstid

Arbejdstiden for elever er den samme som den for voksne medarbejdere gældende arbejdstid.

§ 52 – Aflønning
Lønnen til elever er:
Elever u/18 år Grundløn	27-02-2017 Kr. 32,35	26-02-2018 Kr. 32,32	25-02-2019 Kr. 32,31
Akkordafsavnstillæg	4,19	4,19	4,19
Timetillæg	37,79	39,09	40,39
Timeløn	74,34	75,60	76,89
Ugeløn	2.750,58	2.797,20	2.844,93
Elever o/18 år Grundløn	27-02-2017 Kr. 45,29	26-02-2018 Kr. 45,25	25-02-2019 Kr. 45,23
Akkordafsavnstillæg	5,87	5,87	5,86
Timetillæg	52,90	54,72	56,54
Timeløn	104,06	105,83	107,63
Ugeløn	3.850,22	3.915,71	3.982,31
Elever o/20 år Grundløn	27-02-2017 Kr. 51,76	26-02-2018 Kr. 51,72	25-02-2019 Kr. 51,69
Akkordafsavnstillæg	6,71	6,70	6,70
Timetillæg	60,47	62,54	64,63
Timeløn	118,94	120,96	123,02
Ugeløn	4.400,78	4.475,52	4.551,74
Voksenelever Grundløn	27-02-2017 Kr. 60,95	26-02-2018 Kr. 60,95	25-02-2019 Kr. 60,95
Akkordafsavnstillæg	7,90	7,90	7,90
Timetillæg	71,20	73,70	76,20
Timeløn	140,05	142,55	145,05
Ugeløn	5.181,85	5.274,35	5.366,85

§ 53 – Overarbejde

Xxxxxx, som i særlige tilfælde deltager i overarbejde, erholder herfor et tillæg til løn- nen pr. time:

	27-02-2017	26-02-2018	25-02-2019
	Kr.	Kr.	Kr.
Over 18 år	61,78	62,77	63,78
Over 20 år	73,45	74,62	75,82
Voksenelever	80,98	82,27	83,59
Timeløn
Ugeløn

Det er en forudsætning for elevers deltagelse i overarbejde, at dette kun finder sted sammen med voksne medarbejdere.

§ 54 – Hovedferie

Ved afholdelse af hovedferie udbetales 1/2 uges ekstra elevløn.

Hvis eleven er færdig med sin uddannelse inden ferien kan afholdes, og i øvrigt forbli- ver i fusionen/virksomheden, betales der 1 uges ekstra elevløn, når ferien afholdes.

§ 55 – Anciennitet og opsigelsesregler

Elever, der fortsætter i virksomheden efter endt læretid, får læretiden medregnet i anciennitetsberegningen og kan ikke opsiges til fratrædelse på grund af arbejdsman- gel før efter 13 ugers beskæftigelse.

Elever, der ikke skal fortsætte på virksomheden efter uddannelsesaftalens udløb, skal opsiges med et varsel, jf. overenskomstens § 24, stk. 1, p.t. 28 dage.

§ 56 – Rejsegodtgørelse Stk. 1.

Arbejdsgiveren betaler rejser mellem skole og hjemby.

Stk. 2.

Elever, der på grund af omlægning i driften får flere arbejdssteder, eller hvor arbejds- stedet flyttes permanent, skal have dækket sine rejseudgifter. Rejsetiden indgår ikke i arbejdstiden.

§ 57 – Søgnehelligdagsaftale for elever

Da elever under uddannelse ikke er omfattet af en søgnehelligdagsopsparingsord- ning, vil eleverne i det løbende år, hvor de efter endt uddannelse påbegynder opspa- ring i henhold til overenskomstens bestemmelser §§ 42-46, være dårligere stillet end de øvrige medarbejdere.

For at afbøde dette forhold, er der ved forhandlinger mellem Fødevareforbundet NNF og DI opnået enighed om, at følgende særregler er gældende, men i øvrigt under iagttagelse af bestemmelserne i overenskomsten.

a. Der henlægges 4 % af al indtjent løn i det år, hvori læretiden udløber.

b. Såfremt der har været søgnehelligdage i læretiden inden for det løbende år, fradrages et beløb svarende til den løn, der er udbetalt for den (de) gældende søgnehelligdag(e). Der kan dog aldrig fratrækkes større beløb end svarende til 4 % af lønnen i læretiden.

c. Efter endt uddannelse betales inden for det løbende år altid det normale forskuds- beløb, uanset om der på kontoen er dækning dertil. Eventuelt overtræk inddæk- kes af senere indtjening (se dog stk. f).

d. Resttilgodehavende udbetales i uge 28.

e. Ved fratrædelse udbetales eventuelt resttilgodehavende sammen med sidste løn- udbetaling fra virksomheden.

f. Underskud ved uddannelsesårets udløb eller ved fratrædelse i løbet af dette, kan ikke kræves inddækket.

§ 58 – Optjening af fridage

Xxxxxxxxx optjenes på baggrund af beskæftigelse, jf. kap. IX Ferieaftalen, dvs. perio- der, hvor eleven arbejder, under fravær på grund af sygdom og tilskadekomst i indtil 6 mdr., under overenskomstfastsat barsels- og fædreorlov og under uddannelse med løn samt under ferie.

Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse.

§ 59 – Betaling af fridage

Elever optjener ret til fridage. Betalingen for fridage udgør normal løn, dog max.

27. februar 2017

Elever under 18 år kr. 76,89 pr. time

Elever over 18 år kr. 107,63 pr. time

Elever over 20 år kr. 123,02 pr. time

Voksenelever kr. 145,05 pr. time

§ 60 – Aflønning af fridage

En fridag fastsættes ved 37 timers arbejdsuge, 40 timers arbejdsuge samt 4 dages ar- bejdsuge til 7,4 timer betalt frihed.

Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbidrag af ovennævnte.

§ 61 – Afvikling af fridage

Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte elevs ønske.

Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbin- delse med fratræden.

Placeringen af fridage kan aftales fra dag til dag.

Ved lokal enighed kan fridagen afholdes som halve dage. En halv fridag fastsættes til 3,7 timer.

§ 62 – Bestemmelser vedrørende ikke afholdte fridage

Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdri- vende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller tvangsan- bringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed – ikke afhol- des, kan den optjente løn for fridagene udbetales.

§ 63 – Lærlinge og elevers adgang til støtte fra IKUF

Parterne er enige om, at lærlinge og elever gives adgang til at søge om støtte fra Indu- striens Kompetenceudviklingsfond til fritidsuddannelse.

Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra IKUF. Støtten ydes til deltagelse i fritidsud- dannelse i samme omfang og på samme vilkår som øvrige medarbejdere.

GRUPPELIVSAFTALE

Se AP Pension for de gældende regler

§ 1 – Aftale om gruppelivsforsikring med invalidesum og kritisk sygdom

Ifølge overenskomst mellem DI, og Fødevareforbundet NNF samt Dansk Metalarbej- derforbund har DI på sine medlemmers vegne forpligtet sig til, at gruppelivsforsikre alle hos medlemsvirksomhederne beskæftigede medarbejdere, der er fyldt 18, men ikke 65 år, og som

A) er medlem af Fødevareforbundet NNF eller Dansk Metalarbejderforbund, eller

B) er medlem af et andet fagligt arbejderforbund, men på vedkommende virksom- hed aflønnes efter den for medlemmer af et af de under pkt. A nævnte forbund gældende løntarif, eller hvor DI har truffet anden særlig aftale med det pågæl- dende forbund om indgåelse under ordningen om gruppelivsforsikring.

Elever under 18 år er omfattet af forsikringen, fra start af uddannelsen.

Forsikringssum ved død

Til dækning af påtaget forpligtelse i overensstemmelse med ovennævnte overens- komst har DI med SLAGTERIERNES GRUPPELIV (SG) underskrevet en gruppeaftale, hvorefter forsikringssummen ved død i alderen før det fyldte 70. år er kr. 310.000.

Børnesummer

Hertil kommer yderligere, når der efterlades børn under 21 år:

43.500 kr. pr. barn i alderen 0-16 år

37.500 kr. pr. barn i alderen 17 år

31.500 kr. pr. barn i alderen 18 år

25.500 kr. pr. barn i alderen 19 år

12.000 kr. pr. barn i alderen 20 år

Invalidesum

Hvor ansøgning om offentlig førtidspension behandles efter reglerne fra før den 1. januar 2003, udbetales til medarbejdere, der inden det 65. år, og efter mindst ét års anciennitet hos en og samme virksomhed under denne overenskomst, og som tilken- des førtidspension fra det offentlige på grundlag af mindst 2/3 invaliditet, en invali- desum på kr. 90.000.

Såfremt en medarbejder inden tilkendelsestidspunktet, men efter ansøgning om før- tidspension, fylder 65 år, skal det efter en konkret bedømmelse afgøres, om tabet af erhvervsevne må antages at have foreligget inden for dækningsperioden, og før det fyldte 65. år.

Til medarbejdere, der efter 1. januar 2003, men inden det 65. år og efter mindst ét års anciennitet hos en og samme virksomhed under denne overenskomst, på grund af sygdom eller ulykkestilfælde varigt får nedsat erhvervsevnen med mindst 2/3, ud- betales en invalidesum på kr. 90.000.

En sådan nedsættelse af erhvervsevnen foreligger, når gruppemedlemmet efter SG’s skøn ikke længere er i stand til – bedømt under hensyn til medlemmets nuværende helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse – at tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder.

Skyldes tabet af erhvervsevne ulykkestilfælde på virksomheden, bortfalder ancien- nitetskravet.

Efter udbetaling af invalidesum ophører invalidedækningen og dødsfaldsdækningen formindskes med det udbetalte beløb. Den reducerede dødsfaldsdækning oprethol- des uden præmiebetaling i indtil 3 år efter uarbejdsdygtighedens indtræden, dog længst til aftalens ophør, hvorefter dækningen bortfalder.

Kritisk sygdom

Dersom en medarbejder inden det fyldte 65. år, pådrager sig en kritisk sygdom, udbe- tales en forsikringssum på kr. 100.000.

Med kritisk sygdom menes: Kræft, blodprop i hjertet, bypassoperation eller ballonud- videlse, hjerteklapkirurgi, hjerneblødning, sækformet udvidelse af hjernens pulsårer, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, dissemineret sklerose, ALS (amyotro- fisk lateralsklerose), muskelsvind, HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller ar- bejdsbetinget smitte, AIDS, Xxxxxxxxxx Xxxxxx syndrom, nyresvigt, større organtrans- plantationer, Parkinsons sygdom, blindhed og døvhed, som angivet i særlige forsik- ringsbetingelser.

Efter udbetaling af en forsikringssum ved kritisk sygdom bortfalder dækningen for kri- tisk sygdom.

Det er en forudsætning for udbetaling, at diagnosen stilles i forsikringstiden. Den ud- betalte forsikringssum fratrækkes i en eventuel senere forfalden dødsfaldsdækning, hvis dødsfaldet skyldes samme årsag, og det sker mindre end 3 måneder efter at for- sikringssummen ved kritisk sygdom er udbetalt.

Såfremt en medarbejder tidligere har fået diagnosticeret en kritisk sygdom, vil med- arbejderen i tilfælde af, at vedkommende mere end 10 år efter pådrager sig en ny (anden) kritisk sygdom, være omfattet af ordningen.

For kræftdiagnoser gælder dog følgende:

Hvis gruppemedlemmet én gang tidligere har fået stillet diagnose for kræft, opnås ret til udbetaling ved en ny kræftdiagnose, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Der er forløbet mindst 10 år siden sidste aktive lægelige behandling af den tidligere stillede kræftdiagnose uden nogen form for efterfølgende kræftbehandling eller no- gen form for tilbagefald. 10-års perioden regnes fra den dato, hvor den aktive læge- lige behandling (eksempelvis operation, kemoterapi eller røntgenstråling) er afsluttet og frem til datoen for ny (anden) kræftdiagnose.

Kontrolbesøg betragtes ikke som behandling.

Forsikringsaftalen er i øvrigt undergivet Slagteriernes Gruppeliv “Dækning ved kritisk sygdom i tilslutning til gruppelivsaftaler og SG’s forsikringsbetingelser”, hvorefter der om de forsikredes forhold til forsikringen gælder følgende:

§ 2 – Indtrædelse

Dækning under gruppelivsforsikringen indtræder den dag SG antager forsikringen, medmindre anden ikrafttrædelsesdato er aftalt.

Ved ændring af gruppelivsforsikringen gælder samme regler som ved optagelse i gruppelivsforsikringen.

§ 3 – Udbetaling ved død

Den forsikringssum, der forfalder ved gruppemedlemmets død, udbetales til grup- pemedlemmets “nærmeste pårørende”, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem medlemmet og SG.

Ved gruppemedlemmets “nærmeste pårørende” forstås gruppemedlemmets ægte- fælle, eller hvis en sådan ikke efterlades, gruppemedlemmets børn, eller hvis sådanne heller ikke forefindes, gruppemedlemmets arvinger ifølge testamente eller lov.

Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos dennes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen det pågæl- dende barn.

Inden udbetaling kan finde sted, må der forevises sådan dokumentation, som selska- bet finder nødvendig.

§ 4 – Undtagen risiko

Under krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område, sus- penderes dækningen efter gruppelivsforsikringen.

Industriministeren træffer efter indstilling fra Finanstilsynet bestemmelse om, hvor- vidt den omtalte tilstand skal anses for indtrådt og i bekræftende fald om det tids- punkt, hvorfra fareforøgelsens indtræden og ophør skal regnes.

Uden for dansk område dækker forsikringen ikke forsikringsbegivenheder, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.

§ 5 – Rådighedsforhold

Gruppelivsforsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning og vil i tilfælde af udtrædelse af forsikringsforholdet ikke have opnået nogen form for værdi.

§ 6 – Præmiefri dækning

Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 65. år på grund af sygdom eller ulykkes- tilfælde, der medfører, at den pågældendes arbejds- og erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller derunder, kan dækningen opretholdes uden præmiebetaling, så længe er- hvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år.

For at præmiefri dækning kan ydes henholdsvis opretholdes, må den forsikrede fore- vise sådanne bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som SG skønner nødvendige.

§ 7 – Udtrædelse af gruppen

Når et gruppemedlem udtræder af gruppen enten ved fratrædelse fra den virksom- hed, der er forsikringstager, eller fordi den pågældende i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af gruppen, ophører dækningen ved udgangen af det kvartal, hvori udtrædelsen sker.

Ophører et gruppemedlems beskæftigelse hos den virksomhed, der er forsikringsta- ger, på grund af sæsonledighed, strejke, lockout eller anden form for arbejdsstands- ning, fortsættes dækningen under arbejdsstandsningen i indtil 2 måneder under for- udsætning af, at der fortsat betales præmie for hele gruppen for dette tidsrum.

ARBEJDSMARKEDSPENSION

For ansatte omfattet af denne overenskomst er der etableret følgende pensionsord- ning jf. protokollat af 1991.

§ 1 – Formål

Den enkelte arbejdsgiver er forpligtet til at indberette og indbetale det overens- komstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension efter Industriens Pensions an- visninger, og inden for de frister Industriens Pension angiver.

Industriens Pension er et arbejdsmarkedspensionsselskab, der er ejet af Industri Pen- sion Holding A/S. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden er ligeligt repræsenteret i besty- relserne i de to selskaber.

Bestyrelsen i Industriens Pension fastlægger pensionsordningens indhold inden for rammerne som aftalt af arbejdsmarkedets parter.

Industriens Pension investerer midlerne i selskabet med henblik på, at opnå det størst mulige overskud under hensyn til risikoen, og inden for de rammer bestyrelsen i Indu- striens Pension har fastsat.

Alle medlemmer af pensionsordningen er omfattet med den ydelsessammensætning Industriens Pension tilbyder for så vidt angår alle fremtidige bidrag. Det betyder for nuværende medlemmer at deres ydelsessammensætning kan ændres, og at retten til enkelte ydelser kan bortfalde.

§ 2 – Medlems- og anciennitetsbestemmelser

Medlemskab af pensionsordningen er obligatorisk for alle der er fyldt 18 år og har mindst 5 måneders anciennitet, og er ansat i henhold til overenskomsten mellem DI og NNF.

Al anciennitet fra virksomheder omfattet af ovennævnte overenskomst, og som er medlem af DI, skal medregnes som pensionsgivende anciennitet.

Anciennitetskravet anses for opfyldt for lønmodtagere, der ved ansættelsen tidligere har været omfattet af denne pensionsordning eller af en tilsvarende arbejdsmarkeds- pensionsordning.

Der må ikke stilles helbredskrav ved indtræden i pensionsordningen.

§ 3 – Pensionsbidraget

Pensionsbidraget beregnes af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgne- helligdagsbetaling.

Bidraget udgør 12,0 %, hvoraf lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget og arbejdsgive- ren betaler 2/3 af bidraget.

Arbejdsgiveren indbetaler til Industriens Pension månedsvis, senest den 10. i måne- den.

Parterne er enige om, at pensionsbidraget er en del af vedkommende medarbejders løn.

DI garanterer for pensionsbidragets betaling.

§ 4 – Vedtægter og pensionsregulativ

Vedtægter og pensionsregulativ kan læses på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx

§ 5 – Optrapningsordning

For ny indmeldte virksomheder, som ved indmeldelsen har en eksisterende pensi- onsordning som er på et højere niveau end 20 % af de overenskomstmæssige bidrag, men lavere niveau end de fulde bidragssatser, gælder:

Optrapningsperioden påbegyndes ved indmeldelsen og løber uafhængigt af virksom- hedens eksisterende pensionsordning.

Allerede ansatte medarbejdere fortsætter med de aftalte bidragssatser i virksomhe- dens eksisterende pensionsordning. Bidraget skal dog altid mindst være på samme niveau som optrapningsordningen.

Medarbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på samme pensionssatser som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen.

Optrapningsordning for medarbejdere omfattet af overenskomsten forudsætter, at pågældende medarbejdere er tilmeldt Industriens Pension.

Ny optagne medlemmer af DI, der forinden indmeldelsen i DI ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for overenskom- sten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for DI’s meddelelse til NNF om virksomhedens optagelse i DI, skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 % af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 % af de overenskomstmæssige bi- drag.

Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 % af de overenskomstmæssige bi- drag.

Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 % af de overenskomstmæssige bi- drag.

Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksom- hedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

§ 6 – Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt:

Pensionsbidraget udgør:

	Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time	Arbejdstagerbidrag kr. pr. time	Samlet bidrag kr. pr. time
Pr. time	8,50	4,25	12,75
Pr. måned	Kr. 1.360,00	Kr. 680,00	Kr. 2.040,00

RAMMEAFTALE VEDRØRENDE METODEUDVIKLING OG

AKKORD

§ 1 – Formål

For at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og fortsatte udvikling og dermed de beskæftigelsesmæssige muligheder er parterne enige om, at det er nødvendigt i gen- sidigt samarbejde og loyal medvirken stadig at søge frem til en forbedring af produk- tiviteten ved hjælp af forbedrede arbejdsmetoder, de mest rationelle produktionsbe- tingelser samt den bedst mulige produktionsindsats af alle, der deltager i arbejdet.

Til fremme heraf samt for at skabe mulighed for en rimelig merfortjeneste til medar- bejderne er parterne enige om, at indsatsen til enhver tid skal være sikkerhedsmæs- sigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Derefter kan virksomhederne, når der lokalt er enighed herom, indføre arbejdsstudier og akkordordninger efter nedenstående retningslinjer.

§ 2 – Lokalaftaler

Akkord kan på de enkelte virksomheder først indføres, når endelig godkendelse af lo- kal aftale herom foreligger fra organisationerne.

I den lokale aftale om indførelse af akkord skal anføres:

1. Bestemmelse om akkordfastsættelsen, jf. § 3.

2. Fastsættelse af tillægstiderne, jf. § 10.

3. Eventuel udnyttelse af den specielle tillægstid til samlede hvilepauser, jf. ramme- aftale herom.

Parterne er enige om, at rammeaftalen i det væsentlige dækker spørgsmål vedrø- rende akkordsætningen, og at lokalaftalerne skal indeholde de i rammeaftalens § 2 nævnte punkter 1, 2 og 3.

Når lokalaftalen er endeligt godkendt, iværksættes de nødvendige forberedende ar- bejder, herunder evt. ansættelse og uddannelse af arbejdsstudiepersonale og indar- bejdning af arbejdstidsstudieteknikken.

§ 3 – Metodeudvikling og arbejdsstudier

Til metodeudvikling anvendes arbejdsstudier, og disse gennemføres efter drøftelse i arbejdsstudieudvalget med den til den foreliggende produktion eller operation efter virksomhedens skøn bedst egnede studieteknik.

Til akkordfastsættelsen anvendes tidsstudier (kontinuitetsmetoden), elementtidssy- stemer, syntetisk materiale og frekvensstudier. Der skal være lokal enighed om ak- kordfastsættelsen, og denne skal være anført i lokalaftalen.

Anvendelse af mere avanceret tidsstudieteknik eller systemer samt anvendelse af syntetiske tider fra andre virksomheder inden for området kan finde sted efter forud- gående aftale mellem organisationerne.

Ved kontrolundersøgelser anvendes tidsstudier uanset system, jf. § 18.

§ 4 – Lokalaftale om anden aflønning

Hvor der af tekniske, driftsmæssige eller lignende grunde ikke kan etableres akkor- der på grundlag af rammeaftalens øvrige bestemmelser eller, hvor der i øvrigt er lo- kal enighed om det formålstjenlige heri, kan der med organisationerne aftales andre former for akkordordninger baseret på arbejdsstudier og/eller kvalitets- og udbytte- målinger.

§ 5 – Arbejdsstudieteknikere

Virksomheden vælger selv sine egne konsulenter og ansætter arbejdsstudieperso- nale. Disse forestår metodeudviklingen og akkordsætningen, og deres instruktioner herom må efter aftale med arbejdslederne efterkommes af medarbejderne. Organi- sationerne er enige om at anbefale, at arbejdsstudietillidsrepræsentanten deltager i arbejdsstudieafdelingens arbejdsopgaver, og der udarbejdes en lokalaftale herom.

Såfremt der, jf. § 27, udvælgelse en ny arbejdsstudietillidsrepræsentant, tages lokal- aftalen op til revision. Arbejdsstudietillidsrepræsentanten deltager i afdelingens ar- bejdsopgaver under arbejdsstudielederens ledelse og ansvar.

§ 6 – Arbejdsplan

Virksomheden tager efter indstilling fra arbejdsstudieudvalget bestemmelse om, hvil- ket arbejde der ønskes akkordsat, hvorledes dette skal ske og i hvilken rækkefølge. Virksomheden udarbejder en plan herover med angivelse af arbejdsområder, varear- ter etc., der ønskes arbejdsstuderet og akkordsat.

Når virksomheden påbegynder akkordordningen, er det en forudsætning, at der fort- sættes uden afbrydelse, indtil alle de i arbejdsplanen nævnte områder er underlagt den nye aflønningsform. De lokale parter er pligtige på saglig og positiv måde at med- virke til, at ordningen gennemføres.

Påbegyndte akkordsætninger skal i videst muligt omfang færdiggøres uden afbry- delse. Forekommer afbrydelse, informeres tillidsrepræsentanten om årsagen hertil.

Arbejdsstudieudvalget holdes løbende orienteret om det planlagte akkordsætnings- program samt ændringer heri og er til enhver tid berettiget til at stille forslag om nye akkordsætningsopgaver.

Hvor en af de lokale parter ikke viser positiv medvirken til arbejdsplanens gennemfø- relse, er den modstående part berettiget til at henvise spørgsmålet til drøftelse mel- lem organisationerne.

Såfremt arbejdsområder, som ikke er medtaget i ovennævnte arbejdsplan, efter For- bundets opfattelse skønnes egnede hertil, er Forbundet berettiget til, i overensstem- melse med de sædvanlige arbejdsretlige regler, at tage spørgsmålet op til forhandling med DI.

Når arbejdsstudier påbegyndes inden for et arbejdsområde, orienteres tillidsrepræ- sentanten, arbejdsstudietillidsrepræsentanten og de pågældende medarbejdere for- inden.

§ 7 – Metodeudvikling

Parterne er enige i, at den del af arbejdsstudierne, der har til formål at fastlægge den mest praktiske produktionsmetode, og som omfatter undersøgelser af arbejdsplad- sen, arbejdsforhold, værktøjer, hjælpeudstyr, maskiner, materiale, transportmidler

m.m. samt selve arbejdsprocessen, normalt skal gå forud for selve akkordfastsættel- sen.

Det forudsættes desuden, at såvel tillidsrepræsentanten som arbejdsstudietillidsre- præsentanten har adgang til det af virksomheden anvendte materiale i forbindelse med metodeudvikling.

I denne planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet deltager sikkerhedsgruppen, så det bedst muligt sikres, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven, hvilket sikkerhedsgruppen bekræfter med sin underskrift.

§ 8 – Instruktion

Stk. 1. Oplæring og instruktion

Såfremt nye arbejdsmetoder og akkorder skal kunne anvendes med et tilfredsstil- lende resultat, er en omhyggelig oplæring og instruktion af medarbejderne nødven- dig. Det påhviler derfor virksomhedens ledelse at overvåge, at der før igangsætning af akkorder og nye arbejdsmetoder gives de pågældende medarbejdere nævnte op- læring og instruktion, som i øvrigt efter virksomhedens ønske kan gennemføres enten på selve arbejdsstedet eller i et dertil indrettet træningslokale.

Medarbejdere, der flyttes til et nyt eller andet akkordområde, oplæres og instrueres efter samme retningslinjer. Opstår der tvivlsspørgsmål, tilkaldes tillidsrepræsentan- ten.

Stk. 2. Protokollat vedr. afløsere og uøvede på linie-/gruppeakkorder

For at afbøde de lønmæssige følger for en akkordarbejder, der på grund af sin alsidige dygtighed som afløser flyttes fra akkordarbejde til timelønsarbejde, oppebærer den pågældende operatør i en periode på 3 uger et tillæg til lønnen, således at denne sva- rer til operatørens sædvanlige løngennemsnit.

Sættes uøvede på linjeakkord (gruppeakkord) sammen med rutinerede, drages der omsorg for, at den uøvede operatør får den fornødne hjælp, således at denne ikke sinker akkorden.

§ 9 – Akkordsætning

Stk. 1. Akkordfastsættelse

Akkorderne fastsættes som tidsakkorder for grupper eller enkelte medarbejdere.

Uanset hvilket system virksomheden anvender, skal samtlige akkorder baseres på komplette arbejdsanalyser med tilhørende arbejdsstudier, ligesom enhver akkord skal bygge på en detaljeret arbejdsbeskrivelse, specificerede deloperationer med der- til hørende deltider, specificerede tillægstider, anvendt arbejdstaktvurdering, der på- føres straks, samt præcisering af de til grund for akkorderne liggende kvalitetskrav og øvrige retningslinjer.

Akkordsætning kan ikke foretages, før metodefastsættelse, oplæring og instruktion er tilendebragt.

Arbejdsbeskrivelsen skal i øvrigt være gennemgået af de berørte operatører og skal tage hensyn til alle de til enhver tid af sikkerhedsorganisationen, arbejdstilsynet og virksomheden afgivne sikkerhedsforskrifter og nedlagte påbud på akkordområdet.

Stk. 2. Protokollat vedr. midlertidige akkorder

For at afbøde ulemperne ved ændringer og nystuderinger er parterne enige om, at der kan indgås midlertidige tidsbestemte akkordaftaler mellem de lokale parter. Så- danne aftaler fastsættes så realistisk som muligt og begrundes i evt. syntetiske tider eller om nødvendigt studie(r) i henhold til den udarbejdede arbejdsbeskrivelse. Så- fremt der ikke kan opnås enighed om en realistisk aftale, udføres arbejdet på timeløn, jf. overenskomstens regler.

Aftalen afløses af den tidsstuderede akkord, jf. rammeaftalens §§ 14 og 15.

Evt. efterregulering sker tilbage til aftalens iværksættelse, jf. rammeaftalens § 18.

§ 10 – Tillægstider

Ud over operationstiden vil der forekomme en række tider for forskellige arbejder, der er nødvendige for gennemførelse af arbejdsprocesserne.

Disse tillægstider vedrører således forhold i forbindelse med de generelle arbejds- mæssige vilkår i virksomheden som helhed, afdelingsvis eller på den enkelte arbejds- plads, og der er mellem parterne enighed om, at tillægstiderne opdeles og behandles som følger:

a. Driftsteknisk tid

= den del af tillægstiden, der vedrører arbejdets teknologiske og organisatoriske gennemførelse. Disse tider kan f.eks. være klargøring, afrydning, hente og bringe varer o. lign. Tiderne måles og vurderes, jf. § 3, og tillægges operationstiden.

b. Maskintidstillæg

til dækning af den bearbejdnings-, behandlings- eller transporttid, hvorpå med- arbejderen ikke har nogen indflydelse. Herfor ydes kompensation for manglende mulighed for akkordfortjeneste.

Maskintidstillægget ansættes i overenskomstperioden til 54 %. Maskintidstillægget tillægges operationstiden.

Maskintidstillægget gives dog ikke ved linjearbejde med mekanisk fremføring som f.eks. slagtekæde og tilskæringsbånd, transportbånd o. lign.

c. Generel tid

= den tid, som under akkordarbejde medgår til skift mellem forskellige akkorder, ind- og udstempling, nødvendige samtaler med mester, instruktør m.fl., på- og af- tage og rengøre beskyttelsesudstyr, modtagelse af løn og lignende periodisk fore- kommende mindre afbrydelser i akkordarbejdet.

Tillægget udgør 2½ % af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og maskintid.

På operationer, hvor der er påbudt eller aftalt anvendelse af personligt beskyttel- sesudstyr bestående af brynjehandsker, manchetter og brynjeforklæde, er tillæg- get 3 %.

Den ½ % gives for på- og aftage samt rengøring af personligt beskyttelsesudstyr.

d. Speciel tid

= den del af tillægstiden, der kompenserer for de psykiske og fysiske betingelser, hvorunder arbejdet foregår samt de ydre forhold på den enkelte arbejdsplads som lys, varme, kulde, fugt og lyd.

Specieltidstillægget fastsættes pr. 1. marts 2004 til 7½ % af operationstiden plus evt. driftsteknisk tid og maskintidstillæg, dog 8½ % for højhygiejneområder, hvor medarbejderne er pålagt at skifte kittel-/arbejdstøj, fodtøj, hovedbeklædning m.m., 12½ % for slagtekæden for svin samt tarmrenselinjen, og 10½ % for svineop- skæringen og kreaturslagtelinjen samt tilhørende tarmrenselinje.

e. Personlig tid

= den tid, som medarbejderen under de givne forhold må have til rådighed til op- fyldelse af rent personlige behov, såsom toiletgang og personlig hygiejne.

Tillæggets størrelse aftales lokalt efter de i virksomheden rådende forhold almin- deligvis til 5 % af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og maskintidstillæg.

Tillæggene c., d. og e. beregnes i det omfang, de forekommer, som et samlet pro- centvis tillæg af operationstiden inklusive driftsteknisk tid og maskintidstillæg.

De under d. omtalte tillægstider anvendes, når parterne er enige derom, til sam- lede hvilepauser, jf. rammeaftalen herom.

§ 11 – Normaltid

Normaltiden beregnes ved, at der til operationstiden lægges de i § 10 nævnte tillæg i det omfang, de forekommer og på den angivne måde.

§ 12 – Normalydelse Stk. 1. Normalydelse

Normalydelsen er den arbejdsydelse, der er nødvendig for at gennemføre et arbejde på normaltiden under normale arbejdsbetingelser.

Normalydelsen = 100 % akkordydelse fastsættes svarende til en normal ganghastig- hed på 5,0 km pr. time ad plan vej uden hindringer eller last.

Til brug ved træning i arbejdstaktbedømmelse udarbejdes der efter nærmere aftale mellem parterne arbejdstaktvurderingsfilm og øvelsesmateriale.

For at sikre korrekt og ensartet vurdering og anvendelse af de forskellige arbejds- studieformer m.m. er der i øvrigt enighed om, at arbejdsstudiepersonalet mindst 2 gange årligt efter nærmere aftale og under begge parters medvirken får lejlighed til at justere deres arbejdsstudiemæssige kundskaber. Denne justering foretages ved hjælp af praktiske øvelser og faglige film, hvis arbejdstakt er godkendt af Arbejdsgi- verforeningen og Forbundet.

Stk. 2. Justering

Med halvårlige mellemrum justeres de arbejdsstudiemæssige kundskaber hos bran- chens arbejdsstudieteknikere, arbejdsstudietillidsrepræsentanter og tillidsrepræsen- tanter med det formål at konstatere evnen til korrekt og ensartet arbejdstaktvurde- ring og behandling af arbejdsstudiematerialet.

Ved justeringer, der normalt placeres regionalt med et passende deltagerantal, gen- nemføres vurderingsøvelser dels ved faglige film visende arbejdstakter, der er god- kendt af organisationerne, dels ved direkte studier af fagligt arbejde.

Evnen til korrekt behandling af arbejdsstudiematerialet prøves ved gennemgang af studieeksempler og beregning af normaltid.

Stk. 3. Træning

De udførte øvelser gennemgås og drøftes i forbindelse med justeringerne. Eventuelt nyt øvelsesmateriale til lokal træning skal være godkendt af organisationerne.

Hidtidigt anvendt øvelsesmateriale gennemgås mellem parterne.

Stk. 4. Sikring af ensartet og korrekt behandling af arbejdsstudiemateriale

For at sikre en forsvarlig behandling og kontrol af arbejdsstudiematerialet bør virk- somhederne drage omsorg for, at arbejdsstudiepersonalet får fornøden træning. Til- lidsrepræsentanter skal deltage i træningen, dog skal tillidsrepræsentanter uddannet efter 1. april 1987 deltage i forannævnte træning.

I tilfælde af, at organisationernes tekniske konsulenter ved de regelmæssige justerin- ger er enige om, at en deltagers kundskaber ikke er tilfredsstillende, tilgår der virk- somheden og den pågældende meddelelse herom.

I meddelelsen gives der pålæg om, hvilken form for opfølgning eller foranstaltning der skal iværksættes for at sikre en forsvarlig gennemførelse af arbejdsstudiearbej- det.

§ 13 – Akkordbasis

Akkordbasis, som er den aftalte timefortjeneste for normalydelsen, udgør: Pr. 1. marts 2009 kr. 65,29 pr. time.

Akkordbasis for medarbejdere beskæftiget ved svineslagtning og renselinje skal altid ligge 7 % over det til enhver tid gældende akkordbasis.

Efter første år af læretiden (§ 25) udgør timefortjenesten for elever på akkord 75 % af betalingen til voksne medarbejdere ved samme præstation. For voksenelever udgør timefortjenesten det samme som for voksne medarbejdere.

§ 14 – Akkordens iværksættelse

Enhver af virksomheden udarbejdet akkord gennemgås med tillidsrepræsentanten og arbejdsstudietillidsrepræsentanten mindst 3 arbejdsdage før igangsætningen, jf. denne aftale og lokalaftalens bestemmelser. Igangsætningen kan dog finde sted straks efter gennemgangen, såfremt der er lokal enighed herom.

Det skal af det udleverede materiale tydeligt fremgå:

a. hvad akkorden omhandler

b. hvormed den begynder og slutter

c. arbejds- og metodebeskrivelse, hvori medarbejderne er instrueret og opøvet, med angivelse af de af sikkerhedsorganisationen, Arbejdstilsynet og virksomhe- den afgivne sikkerhedsforskrifter og nedlagte sikkerhedspåbud

d. kvalitetskrav svarende til den kvalitet, der er godkendt under studierne så specifi- ceret og dokumenteret som muligt

e. anvendt maskine, udstyr, materialer etc., krav til og egenskaber hos disse

f. arbejdspladsens indretning ved skitse, foto eller lign.

g. operationstid (i deltider)

h. driftsteknisk tid

i. maskintidstillæg

j. generel tid

k. speciel tid

l. personlig tid

m. normal tid (i minutter) pr. enhed – stk., kg eller lignende

n. normalydelse pr. akkordtime

o. akkordpris pr. enhed (ved udlevering)

Der forudsættes desuden, at såvel tillidsrepræsentanten som parternes repræsen- tanter har adgang til det for akkorderne anvendte og af virksomheden opbevarede studiemateriale, og at de således indhentede oplysninger er fortrolige. Der drages omsorg for, at tillidsrepræsentanten på passende måde kan arkivere og registrere de udleverede akkorder i virksomheden.

§ 15 – Accept af akkorder

Så snart akkorden har været gennemgået, kan den straks igangsættes, jf. § 14, og der aflønnes efter den opnåede ydelse.

Det er en forudsætning, at enhver ny akkord afprøves loyalt, og eventuel indsigelse imod en ny akkord kan derfor først begæres efter 35 forbrugte timer eller maksimalt 1 uges forløb. Såfremt en akkord afløser en midlertidig akkordaftale, jf. § 9, stk. 2, kan kontrolundersøgelser dog påbegyndes straks.

Er der ikke senest efter 160 forbrugte timers arbejde på akkorden gjort skriftlig indsi- gelse mod denne, betragtes den som accepteret af medarbejderne.

Gøres der indsigelse mod akkorden, følges procedurereglerne i § 18. Tillidsrepræsen- tanten skal i god tid underrettes om tidsfristens udløb. Efter aftale mellem virksom- heden og tillidsrepræsentanten gives der arbejdsstudietillidsrepræsentanten lejlig- hed til at kontrollere, at arbejdsbeskrivelsen overholdes. En således behandlet akkord er herefter eneste gyldige akkordbetalingsaftale for nævnte arbejde, og ændringer vil alene kunne finde sted, såfremt et af følgende forhold foreligger:

a. Ændring i de eksisterende arbejdsmetoder (forårsaget af ændringer i produktio- nen, produktionsanlæg, værktøj, arbejdsplads, manuel metode, benyttede råva- rer, kvalitetskrav, benyttede emballagetyper og lign., jf. arbejdsbeskrivelsen). Så- danne ændringer skal drøftes i arbejdsstudieudvalget inden iværksættelse.

b. Regnefejl, som hver af parterne i øvrigt er pligtige omgående at gøre opmærksom på.

c. Forekomst af urealistisk høje eller lave produktivitetstal og/eller effektivitetstal.

Organisationerne er ligeledes forpligtede til at påpege sådanne tilfælde og under- søge, om der er fejl i akkordmaterialet som f.eks. arbejdsbeskrivelser, kvalitetskrav el- ler arbejdstaktbedømmelserne.

I påkommende tilfælde foretages der straks korrektion af tiden for den eller de del- operationer, hvori ændringen forekommer.

En akkord kan ikke ændres som følge af øget akkordfortjeneste, der skyldes medar- bejderens arbejdshastighed, faglig dygtighed og rutine.

§ 16 – Renholdelse af maskiner

Manglende renholdelse af maskiner og arbejdsplads eller misrøgt af maskiner, jf. ar- bejdsbeskrivelserne, berettiger virksomheden til straks at fjerne vedkommende fra arbejdet. I tvivlstilfælde tilkaldes tillidsrepræsentanten.

§ 17 – Kvalitetskrav

Det er i øvrigt en forudsætning for enhver akkord, såvel i prøvetiden som efter ac- cept, at det udførte arbejde samt materialer, maskiner osv. i enhver henseende opfyl- der de i de udleverede specifikationer fastsatte betingelser.

Opfylder det udførte arbejde ikke de anførte kvalitetskrav, kan virksomheden for- lange arbejdet omgjort eller det manglende udført og eventuelt inddrage akkord- overskuddet for det pågældende arbejde.

Virksomheden er forpligtet til, at råvarer der bearbejdes på akkord altid er i overens- stemmelse med arbejdsbeskrivelsen, jf. § 9.

Opfylder virksomheden ikke disse krav, kan medarbejderne begære arbejdet udført som overenskomstmæssigt tidlønsarbejde.

§ 18 – Procedureregler

Opnås der ikke enighed om en fremsat akkord eller akkordændring, foretages der samtidige, men uafhængige kontrolundersøgelser ved virksomhedens og medarbej- dernes lokale arbejdsstudierepræsentanter (se § 27).

Lokale kontrolundersøgelser skal iværksættes senest 2 uger efter, at tillidsrepræsen- tanten har fremsat skriftligt ønske herom.

En akkord, hvorpå der er foretaget kontrolundersøgelser, og hvorom der efter lokale drøftelser af undersøgelsens resultat er opnået enighed, betragtes som godkendt, hvilket parterne skal bekræfte skriftligt.

Er der efter de foretagne kontrolundersøgelser fortsat ikke enighed om akkorden, be- handles spørgsmålet i arbejdsstudieudvalget (se § 28).

Skulle der, efter at spørgsmålet således har været behandlet lokalt ved alle instanser, fortsat være uenighed om akkorden, henvises sagen til behandling mellem DI og Fø- devareforbundet NNF, som er forpligtet til at behandle sagen hurtigst muligt.

Akkordmaterialet kontrolleres af det af organisationerne etablerede akkordkontrol- udvalg.

Udvalget foretager om fornødent egne målinger og vurderinger af det pågældende arbejde og fremlægger afsluttende løsningsforslag, indeholdende konkrete akkord- data. Accepteres forslaget af de lokale parter, betragtes akkorden som godkendt.

Under kontrolundersøgelserne og eventuel forhandling mellem organisationerne af- lønnes der efter ydelse på basis af den akkord, hvorom der er uenighed.

Opnås der enighed om pågældende akkord, foretages eventuelt efterregulering for den forløbne tid, efter at akkorden blev igangsat.

Er der ikke senest 2 måneder efter protesten opnået enighed om akkorden, udføres arbejdet på timeløn.

Ophører produktionen, forinden kontrolundersøgelser har kunnet iværksættes, be- tales det pågældende arbejde efter den opnåede effektivitet plus 10 %. Såfremt der ikke har kunnet opnås akkordoverskud, betales med overenskomstmæssig tidløn.

§ 19 – Akkordafbrydelse eller stop

Virksomheden kan afbryde eller stoppe akkordarbejde i tilfælde af maskinskade. Ma- terialemangel, ordremangel, ændrede eksport- og markedsforhold, driftsforstyrrel- ser el. lign. årsager. Arbejdet udføres herefter som overenskomstmæssigt tidlønsar- bejde.

Virksomhederne er i øvrigt berettigede til at foretage omlægning af arbejdets gang og produktionsmetoderne, men skal i sådanne tilfælde underrette tillidsrepræsen- tanten herom.

§ 20 – Tidlønsarbejde

I den udstrækning akkordarbejde ikke kan udfylde det overenskomstmæssige antal arbejdstimer pr. uge, er medarbejderne pligtige at udføre arbejde mod almindelig tid-

lønsbetaling i den resterende tid, hvoraf følger, at den til enhver tid i henhold til over- enskomsten gældende normalugeløn altid garanteres for ugelønnede medarbejdere.

I tilfælde, hvor der dokumenteres kollektiv nedsættelse af effektiviteten under det ni- veau, der svarer til grundløn plus akkordafsavnstillæg og ved arbejde på godkendte akkorder aflønnes efter den opnåede effektivitet.

Skulle efterfølgende kontrolstudier vise, at der er sket ændringer i henhold til arbejds- beskrivelsen, som har været grundlag for akkorden, efterreguleres for den tid, ned- sættelsen har fundet sted med den eventuelle procentvise ændring, som kontrolstu- diet fremviser.

En medarbejder, der flyttes fra akkordarbejde til tidlønsarbejde aflønnes med over- enskomstmæssig tidløn. Tidlønsarbejde afregnes med timer og hundrededele heraf.

Alt arbejde, der ikke er akkordsat, betales som tidlønsarbejde efter overenskomstens bestemmelser.

§ 21 – Personlige tillæg

Når der arbejdes på akkord, bortfalder eventuelle hidtidige personlige tillæg til uge- lønnen i den udstrækning, disse tillæg dækkes af vedkommendes akkordoverskud i den pågældende uge.

§ 22 – Overarbejde

Akkordarbejde på overarbejde afregnes med ordinær akkordbetaling. Der betales derudover pr. præsteret overarbejdstime det overenskomstmæssige overarbejdstil- læg.

§ 23 – Hjælpearbejdere

Hjælpearbejdere, af hvem et akkordsat arbejdsområde konstant er direkte afhæn- gigt, men som ikke deltager i dette, aflønnes med akkordområdets gennemsnitlige akkordfortjeneste. Hvis det er teknisk muligt, udbetales akkordfortjenesten den ef- terfølgende uge, jf. rammeaftalens § 24.

Hjælpearbejdere, der kun periodisk er tilknyttet et akkordsat arbejdsområde, afløn- nes med akkordområdets gennemsnitlige akkordfortjeneste for den tid, der fastsæt- tes som nødvendig hjælpetid. Hvis det er teknisk muligt, udbetales akkordfortjene- sten den efterfølgende uge, jf. rammeaftalens § 24.

Fastsættelse af den nødvendige periodiske hjælpetid skal så vidt muligt ske ved må- ling og arbejdstaktvurdering af hjælpearbejdet.

Det er en forudsætning, at hjælpearbejderen overholder de udgivne arbejdsbeskri- velser og evt. tidsplaner, jf. rammeaftalens bestemmelse, og således at de akkordfor- hold, vedkommende er hjælpearbejder for, ikke sinkes.

§ 24 – Udbetaling af akkordfortjeneste Stk. 1. Opgørelse

Akkordfortjenesten opgøres pr. kalenderuge som det samlede resultat af de for- brugte akkordtimer. Udbetaling foretages i den følgende uge. I øvrigt er der mellem parterne enighed om, at der, til orientering for tillidsrepræsentanten, ikke mindst efter igangsætningen af nye akkorder og den fortløbende akkordfastsættelse, gives denne mulighed for effektivitets- og fortjenstmæssigt at følge de enkelte akkorder.

Godkendte underakkorder kan registreringsmæssigt samles under en hovedakkord. I perioden, indtil akkorden er godkendt, gives tillidsrepræsentanten mulighed for at følge de enkelte underakkorder. Såfremt der opstår problemer med en underakkord, skal der gives tillidsrepræsentanten mulighed for at følge denne i en nærmere aftalt periode.

Stk. 2. Protokollat vedr. statistikmateriale til tillidsrepræsentanten

Tillidsrepræsentanten skal have adgang til følgende statistikmateriale:

1. Statistik, der pr. uge viser gennemsnitseffektivitet for den enkelte akkord (gen- nemsnitseffektivitet/uge/akkord)

2. Statistik, der pr. uge viser effektiviteten totalt for den enkelte akkordmedarbejder (effektivitet total/uge/medarbejder)

3. Statistik, der pr. uge viser den enkelte akkordmedarbejders effektivitet på den en- kelte akkord, indtil prøvetiden, jf. § 15 er udløbet (effektivitet/uge/medarbejder/ akkord)

4. Mulighed for at gennemse akkordmedarbejdernes indtjente og forbruge tid

Ovenstående statistikmateriale kan være til rådighed for tillidsrepræsentanten ved at tillidsrepræsentanten har læse- og/eller printadgang til virksomhedens lønadmini- strationssystem, eller ved at statistikkerne udleveres i papirformat.

Stk. 3. Protokollat vedr. månedlig akkordstatistik til Forbundet

Der udsendes fra DI månedlig statistikmateriale til Forbundet omfattende akkordsta- tistik, akkordstatistik og fraværsstatistik. Statistikmaterialet sendes elektronisk eller i papirformat.

§ 25 – Elever

Under forudsætning af den fornødne oplæring og instruktion kan elever deltage i ak- kordarbejdet, efter at første år af læretiden er gennemført. Voksenelever kan dog deltage i akkordarbejdet fra læretidens start.

Elevernes deltagelse i akkordarbejde må aldrig ske på bekostning af deres faglige ud- dannelse, og der skal udarbejdes en uddannelsesplan for elever for et halvt år frem, som beskriver, hvilke arbejdsområder der skal gennemgås og som sikrer, at der jævn- ligt skiftes arbejdsområde.

§ 26 – Særlig aflønning Stk. 1. Instruktør

Såfremt en medarbejder beskæftiget på et arbejdsområde, der er undergivet ak-

kordaflønning, skal arbejde som instruktør eller ved fremstilling af prøver, skal der for den tid, vedkommende ikke har mulighed for at opnå akkordfortjeneste, aflønnes med den akkordfortjeneste, vedkommende operatør har opnået inden for de sidste 4 uger.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanter

For de timer, hvor tillidsrepræsentant og arbejdsstudietillidsrepræsentant ikke er beskæftiget ved akkordarbejde eller på grundlag af lokale aftaler, aflønnes tillidsre- præsentant og arbejdsstudietillidsrepræsentant med et løngennemsnit, beregnet på grundlag af samtlige aktiviteter på den enkelte virksomhed.

Der skal mellem de lokale parter indgås en lokalaftale om aflønning med akkordløn af tillidsrepræsentanter og arbejdsstudietillidsrepræsentanter, der tager udgangspunkt i akkordbasis gældende for svineslagtning og renselinje. Bestående lokalaftaler om aflønning af tillidsrepræsentant og arbejdsstudietillidsrepræsentant der er gældende pr. 1. marts 2007, må ikke forringes.

§ 27 – Arbejdsstudietillidsrepræsentanter

Medarbejderne foretager indstilling til virksomheden af arbejdsstudietillidsrepræsen- tanter. For hver en, der efter virksomhedens bestemmelse skal anvendes, indstilles tre, og efter gennemgået prøve udvælger virksomheden i samråd med tillidsrepræ- sentanten heraf en. Såfremt ingen af de indstillede efter prøve findes egnet, foreta- ges ny indstilling.

Arbejdsstudietillidsrepræsentanten skal uddannes i alle de metoder, virksomheden benytter ved akkordsætningen.

Arbejdsstudietillidsrepræsentantens opgave er såvel under som efter metodeudvik- lingen og akkordfastsættelsen, i hvilket arbejde, vedkommende kan tage aktivt del, at medvirke til, at eventuelle uoverensstemmelser omkring disse spørgsmål afklares.

Vedkommende skal derfor være i stand til at foretage de nødvendige kontrolunder- søgelser.

Arbejdsstudietillidsrepræsentanten er omfattet af overenskomstens bestemmelser for tillidsrepræsentanter § 36.

Opnås der ikke enighed mellem disse, er modparten pligtig at underkaste sig vold- giftsretlig afgørelse af sagen.

For den tid en arbejdsstudietillidsrepræsentant ikke er beskæftiget ved akkordar- bejde, aflønnes denne med akkordløn, der beregnes på baggrund af virksomhedens gennemsnitseffektivitet og akkordbasis gældende for svineslagtning og renselinje. Denne aflønning sker fra uddannelsens påbegyndelse.

Såfremt en arbejdsstudietillidsrepræsentant fratræder, skal virksomheden snarest muligt erstatte denne med en ny, medmindre strukturelle ændringer i produktionen gør det upåkrævet.

Strukturelle ændringer vil i givet fald også kunne indebære en forøgelse af antallet af arbejdsstudietillidsrepræsentanter.

Afgørelsen heraf træffes om fornødent af organisationerne.

§ 28 – Arbejdsstudieudvalg Stk. 1. Opgaver

Der nedsættes et arbejdsstudieudvalg med repræsentanter fra medarbejderside og fra ledelsen med ret til ligelig repræsentation. Medarbejdernes repræsentanter i ud- valget er tillidsrepræsentanten og de fungerende arbejdsstudietillidsrepræsentanter, idet det forudsættes, at samtlige medlemmer af udvalget har et rimeligt kendskab til metode- og arbejdsstudieteknik. Arbejdsstudieudvalget skal gennem orientering til begge parter tilstræbe hurtig og gnidningsfri gennemførelse af metode- og akkord- fastsættelsen og undersøge, og om muligt klarlægge, de faktiske forhold bag even- tuel uenighed.

Arbejdsstudieudvalgets opgave er af rådgivende karakter, idet endeligt stillingtagen sker på normal vis mellem tillidsrepræsentant og ledelse eller eventuelt videre ad sædvanlig fagretlig vej.

Ledelsen fastlægger i samråd med tillidsrepræsentanten tidspunktet for møder i ar- bejdsstudieudvalget. Referater fra møderne godkendes og underskrives af begge par- ter.

For deltagelse i møder uden for arbejdstiden ydes betaling efter samme regler som for samarbejdsudvalgsmøder. Finder møder sted i arbejdstiden, aflønnes for mødeti- den på samme måde som nævnt i § 27.

Stk. 2. Protokollat vedr. arbejdsstudieteknisk uddannelse af tillidsrepræsentanten

Der er mellem parterne enighed om, at man med rimelig kendskab til arbejdsstudie- teknik forstår en uddannelse, som mindst omfatter den teoretiske del af grundkursus i arbejdsstudier.

Der gives tillidsrepræsentanter, der ønsker det, mulighed for deltagelse i kursets praktiske del.

§ 29 – Vægtregulering

Normaltiden for akkorder på svineslagtegang, renselinje og opskæring reguleres med 0,6 % for hvert hele kilo vægten ændres i forhold til det vægtgrundlag akkorden er udarbejdet efter.

Ingen akkorder kan dog reguleres ned under gennemsnitsvægten 63 kg.

Vægtgrundlaget er efterbetalingsberettigede svin, og vægtereguleringen foretages hvert kvartal (13 uger), medmindre andet er aftalt lokalt.

Normaltiden for stykakkorder reguleres med 0,6 % hver hele gang gennemsnitsvæg- ten ændres med 1,59 % i forhold til den tidsstuderede gennemsnitsvægt.

1,59 % svarer til vægtforøgelse i procent med 1 kilo i forhold til 63 kg.

Såfremt der under tidsstuderingen af stykakkorder er sket enkeltvis opvejning af rå- varen, kan den laveste og højeste registrerede individuelle vægt multipliceres med det antal, der i daglig drift leveres i bakke, på juletræ eller lignende, og den derved fremkomne minimum og maksimum vægt pr. bakke, juletræ eller lignende udgør her- efter nedre og øvre grænse for akkordgrundlaget.

Vægtregulering af stykakkorder sker hvert kvartal (13 uger), medmindre andet er af- talt lokalt.

Akkorder på kilobasis samt slagtning og bearbejdning af søer, orner og polte omfattes ikke af ovenstående bestemmelser.

§ 30 – Ændring af arbejdstempo på linjeakkorder

Ved ændring af arbejdstempo (effektiviteten) på linjeakkorder skal der, medmindre de lokale parter bliver enige om noget andet, gives et varsel på 2 måneder.

Hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at gennemføre ændringen på 2 måneder, f.eks. fordi der for at få gennemført produktionen, skal der udarbejdes en ny akkord eller ske en ændring af maskinel eller bygningsmæssig art, fremføres spørgsmålet i ASU (med fremlæggelse af fornødent materiale) og forelægges eventuelt organisa- tionerne.

§ 31 – Fordeling af produktion på enkeltmandsakkorder og lign.

Organisationerne erkender, at en del af arbejdsmiljøproblemerne ikke løses på kort sigt og er af den opfattelse, at arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet skal styrkes.

Dette kan ske gennem et mere varieret arbejde (jobrotation), oplæring i nye arbejds- operationer samt gennem tekniske løsninger, der afhjælper eventuelle hårde belast- ninger hos medarbejdere.

Med henvisning til rammeaftalens § 1 samt arbejdsmiljøloven skal arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uhensigtsmæssige belastninger af kroppen i forbindelse med et højt arbejdstempo skal undgås.

Et væsentligt højere arbejdstempo først på arbejdsdagen kan medføre skadelige be- lastninger af kroppen. Samtidig hermed vil et ujævnt arbejdstempo kunne vanskelig- gøre produktionsforholdene i efterfølgende afdelinger/områder.

Organisationerne er derfor enige om, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation i forbindelse med den fortsatte begrænsning af ensidigt gentaget arbejde (EGA) skal udvide arbejdsområdet til også at omfatte begrænsningen af højt arbejdstempo. Sik- kerhedsorganisationen pålægges derfor at analysere de enkelte arbejdsfunktioner og indstille til virksomhederne, hvad der bør gøres for at minimere eventuelle skader som følge heraf.

Organisationerne anbefaler, at der mellem operatører og ledelse, under medvirken af tillidsrepræsentanten, indgås lokale aftaler om begrænsning af præstationer og jævn fordeling af produktionen over hele arbejdsdagen, såvel for den enkelte medarbejder som for grupper af medarbejdere.

Det skal understreges, at det er vigtigt, at de aftalte arbejdstider og specieltidspauser overholdes, jf. de indgåede lokalaftaler.

Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg vil i overenskomstperioden følge arbejdet og resultaterne af dette.

§ 32 – Teknologiaftale for slagtelinjer

I de kommende år kan der i forbindelse med ajourføring og nystudering af slagteak- korder lægges nogle begrænsninger på de muligheder medarbejderne har for at op- pebære den ønskede indtjening, jf. rammeaftalens bestemmelser, med baggrund i teknologiske og kapacitetsmæssige forhold.

Forud for en ajourføring eller nystudering af en slagteakkord, skal virksomheden i henhold til rammeaftalens bestemmelser foretage det nødvendige metodearbejde. På baggrund af dette metodearbejde orienteres de berørte medarbejdere om de for- ventede konsekvenser. Denne orientering skal indeholde oplysninger om eventuel ændret bemanding, kædehastighed, indtjeningsmuligheder og produktionsbehov.

Med udgangspunkt i disse oplysninger skal medarbejderne på slagtelinjen tilkende- give på hvilket indtjeningsniveau en ny slagteakkord skal søges udarbejdet.

I denne proces kan de lokale parter tage udgangspunkt i de af organisationerne udar- bejdede vejledende standardtider for svineslagtning, ligesom organisationernes kon- sulenter kan inddrages.

Hvis der med baggrund i teknologiske og kapacitetsmæssige forhold ikke kan udar- bejdes en akkord, der i en kombination af antal operatører og hastighed kan tilgodese medarbejdernes ønskede indtjening jævnfør rammeaftalens bestemmelser, aflønnes medarbejderne på baggrund af et teknologitillæg baseret på, at der tillægges 108,14

% til cyklustiden.

Med udgangspunkt i den teknologiske og kapacitetsmæssige slagtehastighed bereg- nes cyklustiden som en ttu værdi pr. enhed.

Den derved fremkomne ttu værdi med et tillæg på 108,14 %, udgør herefter normal- tid og aflønningsgrundlag for slagtelinjen med tilhørende renselinje. Normaltiden vægtreguleres til den aktuelle gennemsnitsvægt for slagtelinjen jf. rammeaftalens § 29, med udgangspunkt i en gennemsnitsvægt på 75,91 kg/svin.

Virksomheden har i henhold til rammeaftalens § 1 herefter mulighed for at foretage en afbalancering i forhold til denne normaltid.

De af parterne udarbejdede vejledende standardtider vil i takt med teknologiudviklin- gen på slagtelinjerne løbende blive ajourført.

Rammeaftalens bestemmelser er i øvrigt gældende.

§ 33 – Teknologiaftale for svineopskæringen

I de kommende år kan der i forbindelse med ajourføring og nystudering af opskæ- ringsakkorderne lægges nogle begrænsninger på de muligheder medarbejderne har for at oppebære den ønskede indtjening, jf. rammeaftalens bestemmelser, med bag- grund i teknologiske og kapacitetsmæssige forhold.

Forud for en ajourføring eller nystudering af en opskæringsakkord, skal virksomhe- den i henhold til rammeaftalens bestemmelser foretage det nødvendige metode- arbejde. På baggrund af dette metodearbejde orienteres de berørte medarbejdere om de forventede konsekvenser. Denne orientering skal indeholde oplysninger om eventuel ændret bemanding, båndhastighed, indtjeningsmuligheder og produktions- behov.

Med udgangspunkt i disse oplysninger skal medarbejderne på opskæringen tilken- degive på hvilket indtjeningsniveau en ny opskæringsakkord skal søges udarbejdet.

I denne proces kan de lokale parter tage udgangspunkt i de af organisationerne ud- arbejdede vejledende standardtider for opskæring, ligesom organisationernes konsu- lenter kan inddrages.

Hvis der med baggrund i teknologiske og kapacitetsmæssige forhold ikke kan udar- bejdes en akkord, der i en kombination af antal operatører og hastighed kan tilgodese medarbejdernes ønskede indtjening jævnfør rammeaftalens bestemmelser, aflønnes medarbejderne på baggrund af et teknologitillæg baseret på, at der tillægges 116,43

% til cyklustiden.

Med udgangspunkt i den teknologiske og kapacitetsmæssige opskæringshastighed beregnes der en cyklustid som en ttu værdi pr. enhed.

Den derved fremkomne ttu værdi med et tillæg på 116,43 %, udgør herefter normal- tid og aflønningsgrundlag for opskæringsakkorden. Normaltid vægtreguleres til den aktuelle gennemsnitsvægt for opskæringen jf. rammeaftalens § 29 med udgangs- punkt i en gennemsnitsvægt på 77,20 kg/svin inkl. hale, stiksår, fortæer og øre.

Virksomheden har i henhold til rammeaftalens § 1 herefter mulighed for at foretage en afbalancering i forhold til denne normaltid.

De af parterne udarbejdede vejledende standardtider, vil i takt med teknologiudvik- lingen på opskæringsanlæggende løbende blive ajourført.

Rammeaftalens bestemmelser er i øvrigt gældende.

§ 34 – Teknologiaftale for udbeningen

I de kommende år forventes der indført teknologi i udbeningsafdelingerne, der kan medføre, at der lægges nogle begrænsninger på de muligheder, medarbejderne har for at oppebære den ønskede indtjening, jf. rammeaftalens bestemmelser.

For at afbøde dette, forpligter organisationerne sig til, når beslutningen om at indføre ny teknologi er truffet, straks at indgå teknologiaftaler, der dækker de udbenings- og tilskæringsprocesser, der bliver berørt af ny teknologi.

Disse teknologiaftaler udarbejdes efter samme principper som teknologiaftalerne for henholdsvis slagtelinjerne og opskæringen.

Hvis udefra kommende påbud om at nedbringe belastningen for den enkelte lægger begrænsninger i den daglige arbejdstid, forpligter virksomheden sig til at vurdere de økonomiske konsekvenser og komme med løsningsforslag, der afbøder virkningerne for den enkelte berørte.

De lokale parter kan anmode organisationernes konsulenter om råd og vejledning i forbindelse med akkordfastsættelse ved indførelse af ny teknologi i udbeningen.

§ 35 – Retningslinjer gældende for alle teknologiaftaler

Parterne er enige om, at ny teknologi og automatisering er forudsætninger for, at virksomhederne kan fastholde og udbygge sin konkurrenceevne. Samtidig giver virk- somhederne udtryk for, at man vil prioritere medarbejderudvikling og fastholdelse.

I forbindelse med indførelse af ny teknologi og automatiseringer og heraf følgende strukturrationaliseringer, er parterne bevidste om, at der kan ske bortfald af arbejds- pladser. I denne situation gælder følgende aftaler:

Samarbejdsaftalen af 9. juni 1986 mellem DA og LO Overenskomstens § 26 om tryghed

Parterne er enige om ved betjeningen af ny teknologi at tilstræbe, at det er den nu- værende arbejdskraft, der betjener de nye anlæg. For at fremme dette kan uddannel- sesprotokollatets bestemmelse om systematisk uddannelsesplanlægning anvendes.

§ 36 – Øvrige regler

Hvor andet ikke udtrykkeligt er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.

Findes der herudover specielle forhold, som ikke anses dækket af rammeaftalen, må disse anføres i lokalaftalerne, jf. § 2.

§ 37 – Rammeaftalens gyldighed

Denne rammeaftale er gyldig fra og med den 1. april 1975, og de i henhold hertil god- kendte lokalaftaler kan opsiges sammen med overenskomsten med det for denne gældende opsigelsesvarsel.

RAMMEAFTALE VEDRØRENDE HVILEPAUSER

(JF. RAMMEAFTALE OM METODEUDVIKLING OG AKKORD

§ 10 D.)

§ 1 – Pausernes placering

Der kan på den enkelte virksomhed lokalt træffes aftale om, at det er den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere tilladt at udnytte den specielle tillægstid til samlede hvilepauser, når parterne er enige derom.

Pauserne tilrettelægges af virksomheden på en sådan måde, at de ikke griber forstyr- rende ind i arbejdsgangen.

Virksomheden kan, efter aftale med tillidsrepræsentanten, ændre pausernes place- ring i tilfælde af maskinstop eller lignende driftsforstyrrelser.

Det er en forudsætning, at de afholdte pauser finder sted inden for den effektive ar- bejdstid og indgår i akkordberegningen som arbejdstid, ligesom de automatisk bort- falder, såfremt den enkelte medarbejders arbejdsydelse kommer ned under normal- produktionen.

§ 2 – Aftalen omfatter

Aftalen omfatter alene medarbejdere beskæftiget på akkord og kun såfremt de på- gældende medarbejdere er beskæftiget på akkord inden for de tidsrum, hvilepau- serne falder i.

Det fastslås, at ingen medarbejder er forpligtet til at holde hvilepauser, medmindre der i lokalaftalen er truffet særlige bestemmelser herom.

§ 3 – Specieltidspauser

Specieltidspauserne andrager 30 min. pr. arbejdsdag, dog 34 min. for højhygiejneom- råder, hvor medarbejderne er pålagt at skifte kittel-/arbejdstøj, fodtøj, hovedbeklæd- ning med mere og 45 min. for svineslagtning og renselinje.

Specieltidspauserne for svineopskæring og kreaturslagtelinje aftales lokalt til enten 30 eller 45 min.

Pauserne må ikke lægges i forbindelse med ordinære spisepauser eller anvendes til afkortning af arbejdsdagen. Pauserne kan under ingen form opspares, ej heller kan flere pauser lægges sammen.

I beregningen indgår til- og fragang.

Virksomheden har ret til at kræve afstempling ved begyndelse og afslutning af pau- serne.

Det er en forudsætning, at medarbejderne ikke forlader virksomheden i pauserne.

§ 4 – Pauselokaliteter

Fabrikken anviser hvilke lokaliteter, der kan og skal anvendes til formålet.

§ 5 – Behandling af uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter reglerne om faglig strid.

§ 6 – Opsigelse

Denne rammeaftale er gyldig fra og med den 1. april 1975 og de i henhold hertil op- rettede lokalaftaler kan opsiges sammen med overenskomsten med det for denne gældende opsigelsesvarsel.

SÆRBESTEMMELSER

§ 1 – Kødfoderfabrikker og destruktionsanstalter

For de ved kødfoderfabrikker og destruktionsanstalter beskæftigede medarbejdere gælder alle overenskomstens bestemmelser med følgende særbestemmelser:

Stk. 1. Arbejdstid

Arbejdstiden kan af virksomheden tilrettelægges med 6 arbejdsdage inden for en uge såvel i normal dagdrift som ved holddrift, men i øvrigt tilpasset overenskomstens be- stemmelser.

Stk. 2. Overarbejde

Ved overarbejde på lørdage efter normal arbejdstids ophør holdes først spisepause på det tidspunkt, hvor spisepause indtræffer på ugens øvrige dage. Der erlægges altid

pr. 27. februar 2017	kr.	40,49
pr. 26. februar 2018	kr.	41,14
pr. 25. februar 2019	kr.	41,79

pr. spisepause ved sådant arbejde, uanset om spisepausen holdes eller ej.

Stk. 3. Spisning ved maskiner

Forbliver en medarbejder ved maskinerne eller kedlerne uden at spisepausen holdes, ydes der herfor et tillæg

pr. 27. februar 2017	kr.	40,49
pr. 26. februar 2018	kr.	41,14
pr. 25. februar 2019	kr.	41,79

pr. spisepause.

Stk. 4. Overarbejdsbestemmelser for chauffører

For chauffører, der afhenter råvarer til fabrikken, kan overarbejde, ud over 6 timer, finde sted i det omfang forholdene gør det nødvendigt.

Stk. 5. Afslagtning af huder

27-02-2017 26-02-2018 25-02-2019

For afslagtning af selvdøde dyr på 90 kg slagtet vægt og derover, gives en

tillægsbetaling på: kr. 3,91 kr. 3,98 kr. 4,05

For kalve, svin, får og geder 30 kg slagtet vægt og der-
over	kr. 1,94	kr. 1,97	kr. 2,01
For kalve, svin, får og geder indtil 30 kg slagtet vægt	kr. 1,18	kr. 1,20	kr. 1,22

For dyr, hvis huder og skind er snittede under afhudningen, ydes der ingen tillægsbe- taling.

Stk. 6. Destruktionstillæg

Samtlige medarbejdere oppebærer et destruktionstillæg, som udgør:

	27-02-2017	26-02-2018	25-02-2019
Destruktionstillæg	kr. 6,31	kr. 6,39	kr. 6,48

Stk. 7. Arbejdstøj

Virksomheden udleverer arbejdsskjorte, undertøj til brug i produktionen, det nød- vendige værktøj og olietøj.

I den urene afdeling anskaffes overtrækstøj (arbejdsbukser, forklæder og gummistøv- ler til personlig brug) til brug under arbejdet.

Der anskaffes støvler til brug ved rensning af sikasser, blodkar og varmebeholdere. Såfremt virksomheden kræver særskilt arbejdstøj, udleveres dette af virksomheden. Virksomheden sørger for vask af det udleverede arbejdstøj.

§ 2 – Forædlingsfabrikation

For virksomheder med forædlingsfabrikation gælder alle overenskomstens bestem- melser med følgende særbestemmelser:

Stk. 1. Spisning ved maskiner

Forbliver en medarbejder ved maskinerne, kedlerne eller lign., uden at spisepause holdes, ydes der herfor et tillæg

Pr. spisepause	27-02-2017 kr. 40,49	26-02-2018 kr. 41,14	25-02-2019 kr. 41,79
§ 3 – Kreatureksportslagterierne

For de hos medlemmer af Kreatureksportslagteriernes beskæftigede medarbejdere gælder alle overenskomstens bestemmelser med følgende undtagelser:

§ 20, stk. 6 a Slagtning af dyr

§ 23 Antagelse og afskedigelse

og følgende særbestemmelser for kreatureksportslagterierne er gældende:

ad kap. II. Overarbejde

For akkordslagtesvendene gælder følgende regler:

Ved beskæftigelse med de under “særregler vedrørende akkordslagtning” nævnte aktiviteter betales alt arbejde før og efter den i § 1 fastsatte arbejdstid med et tillæg på 50 % til de gældende satser. Ved indladning i tiden mellem kl. 20.00 og 06.00 og ved indladning på søn- og helligdage betales dog et tillæg på 100 % til de gældende satser.

ad kap. III. Aflønning

Særregler for akkordslagtesvende

For akkordslagtesvende erstattes overenskomstens regler angående aflønning med den under “særregler for akkordslagtning” nævnte betaling ved udførelse af de her- under nævnte aktiviteter.

SÆRREGLER VEDRØRENDE SLAGTNING

Stk. 1. Slagtning

Al slagtning udføres i fællesakkord.

Virksomheden fastsætter i samråd med tillidsrepræsentanten og under hensyntagen til virksomhedens tarv slagteholdets størrelse. For så vidt tillidsrepræsentanten ikke er valgt blandt slagtesvendene, deltager tillige slagteholdets talsrepræsentant i for- handlingen. Kan enighed ikke opnås, indbringes spørgsmålet for organisationerne til afgørelse.

Virksomheden forpligter sig til, ved antagelse af arbejdskraft til slagtningen, at antage kvalificerede medarbejdere eller at drage omsorg for den fornødne oplæring, forin- den den pågældende kan indgå på slagteholdet.

Stk. 2. a. Grundlaget for aflønningen

Oversigterne over arbejdsindhold og akkordsatser danner grundlag for aflønningen på virksomhederne under de nuværende arbejdsforhold.

I tilfælde af, at der i forbindelse med de i stk. 2 b nævnte aktiviteter forlanges arbejde udført, som ikke kan henføres under stk. 2 c, akkordsatser, kan spørgsmålet om beta- ling for sådant arbejde aftales lokalt.

Såfremt de lokale forhandlinger ikke fører til et resultat, udføres arbejdet i overens- stemmelse med virksomhedens instruktion. Spørgsmålet indbringes til forhandling efter norm for regler for behandling af faglig strid med eventuel efterregulering til følge.

Ændrede arbejdsmetoder foranlediget af anvendelse af mere teknisk avanceret ud- styr, der medfører lettelse i arbejdet og deraf følgende mulighed for større produkti- vitet, berettiger arbejdsgiveren til at kræve optaget forhandling mellem organisatio- nerne om ændring af de bestående satser i priskuranten.

Forbundet er indstillet på, at sådanne forhandlinger optages i nær tilknytning til de foretagne ændringer og er indforstået med, at norm for regler for behandling af faglig strid kan bringes i anvendelse.

Hidtil gældende lokale aftaler vedrørende akkordsatser for aktiviteter, der ikke er medtaget i oversigten, kan i den udstrækning, dette er nødvendigt, videreføres som lokale aftaler på de bestående aftalers grundlag.

Stk. 2. b. Arbejdsforhold

For slagtning af okser og kalve udført af eksportsvendene under fællesakkord.

Organisationerne er enige om, at akkordarbejdet omfatter nedenstående aktiviteter, dog kan afvigelser finde sted, når der er lokal enighed herom, således at bytning kan

finde sted mellem nedenstående aktiviteter og evt. andet arbejde, der ikke er medta- get i nedenstående obligatoriske arbejdsindhold.

1. Hente og eller drive dyr til skydefold, skyde og rygmarvsbedøve dyr

2. Afskære/aftage grime/næsering

3. Opkæde, stikke dyr med alm. eller rørkniv

4. Registrere øremærke, klip nr. i pose, pose på dyr

5. Afslagte hoved, løsne tunge, afskære og vaske hoved

6. Ophænge hoved, eller hoved i vogn

7. Nedfire på skrabe/bånd, aftage stikkæder, omhænge stikkæder til krog, stikkæ- der til skydefold

8. Afslagte ben, afklippe/afskære ben, afslagte sider, afslagte/afskære/ophænge yver, afskære kønsorganer

9. Friskære, løsne, fritrække/fristøde spiserør

10. Isætte kroge/hængejern, ophejse på glidestang

11. Friskære endetarm, underbinde endetarm eller påsætte pose på endetarm

12. Afslagte, løsne, afskære hale

13. Afslagte ryg, resterende del af hud, kast hud og affald i vogn eller lign.

14. Betjene hudeaftrækker, afskære haledusk, påsætte og aftage kæder af hud og forben

15. Friskære midterlinje over bryst, opbryste

16. Save, skære, hugge eller flise op i lås

17. Udtage bughuleorganer, afrykke/afskære galdeblære, afrykke milt, ophænge milt

18. Udtage brysthuleorganer, skylle og ophænge organer

19. Gennemskære nakkesene, blanfinne, midtflække, runde tyndsteg

20. Udskære fedt, afskære nyretap

21. Renskære hals og bryst

22. Afskylle krop

23. Nummerering af krop, hoved og affald

Xxxxxxxx er pligtige at levere regelret og godt arbejde.

Stk. 2. c. Akkordsatser gældende for overenskomstperioden:

Slagtning:	27-02-2017 Kr.	26-02-2018 Kr.	25-02-2019 Kr.
Kreaturer/kalve over 400 kg	77,66	78,68	79,69
Kreaturer/kalve fra 350 kg til 400 kg	73,43	74,39	75,35
Kreaturer/kalve fra 300 kg til 350 kg	70,10	71,02	71,94
Kreaturer/kalve fra 250 kg til 300 kg	61,26	62,06	62,86
Kreaturer/kalve fra 200 kg til 250 kg	55,85	56,58	57,31
Kreaturer/kalve fra 100 kg til 200 kg	52,63	53,32	54,00
Kreaturer/kalve under 100 kg	29,61	29,99	30,38
Flækning af kalve udenfor slagtelinje	6,49	6,58	6,66
Heste	80,08	81,13	82,18

Føl	57,21	57,95	58,70
Spædekalve	18,30	18,54	18,78
Får og væddere	26,35	26,70	27,04
Lam (indtil 1. sept. hvorefter prisen for får indtræder)	18,30	18,54	18,78
Syge og tilskadekomne dyr	+10,0 %	+10,0 %	+10,0 %
Afhorning med maskine	1,17	1,18	1,20
Afklipning af pandeskal	1,17	1,18	1,20
Registrere og afskære CKR – numre	1,53	1,55	1,57
Tilrette hud	0,46	0,47	0,48
Ekstra udtagning af fedt m/whizard – eller alm. Kniv. På kalve/okser: Udtage fedt i bækkenbund, indvendig side af bug, fedtklods i lyske, hinder og fedt på bugen fra lås til navle.	0,81	0,82	0,83
Afskære tekstikeltalg: Afskære testikeltalg i låsen, ca. 4 cm under slagspids, fra slagside og ned til navle, fedthinde på bug.	0,58	0,59	0,60
Udtage registrere blodprøver, aflevere i kølerum.	0,58	0,59	0,60
Aftagning af net og svøb	1,17	1,18	1,20
Flækning af pistoler og vinger	4,59	4,65	4,71
Læsning: Dyr over 120 kg	6,32	6,41	6,49
Dyr under 120 kg	4,05	4,11	4,16
Omlæsning af biler: Dyr over 120 kg	10,87	11,01	11,16
Dyr under 120 kg	6,32	6,41	6,49

Vedrørende syge og tilskadekomne dyr

Ved syge og tilskadekomne dyr gælder følgende retningsliner:

1. De lokale veterinærmyndigheder tager stilling til, om der er tale om syge og tilska- dekomne dyr.

2. Overenskomstens ekstrabetaling på + 10 % på satserne gives kun, når der fore- kommer ekstraarbejde på slagteholdet ved slagtning af syge og tilskadekomne dyr.

Prisfastsættelse af andet arbejde

Vedrørende prisfastsættelse af arbejde, som ikke er nævnt i særregler for kreatureks- portslagterier, herunder skærestuearbejde, nedskæring og læsning m.m.

Ved arbejde, som ikke er nævnt i særreglerne for kreatureksportslagterierne, kan be- talingen for sådant arbejde fastsættes og aftales lokalt.

Såfremt de lokale forhandlinger ikke fører til resultat, udføres arbejdet i overens- stemmelse med virksomhedens instruktion og foreslåede betaling.

Spørgsmålet indbringes for organisationerne, som ved hjælp af arbejdsmålinger/vur- deringer fastsætter betalingen med eventuel efterregulering til følge, fra arbejdet blev iværksat.

Dyrtidsregulering

Arbejdstimer betalt efter tarifskema tillægges

pr. 27. februar 2017	kr.	59,34
pr. 26. februar 2018	kr.	60,12
pr. 25. februar 2019 pr. arbejdstime.	kr.	60,90

Lønregulering

Medarbejdere, der aflønnes efter aftalte akkorder eller bonusordninger, og som ikke modtager enten timetillægget, jf. overenskomstens § 20, stk. 2, eller dyrtidsregule- ring, jf. særregler stk. 2 c, afregnes med et timetillæg

pr. 27. februar 2017	kr.	20,03
pr. 26. februar 2018	kr.	20,29
pr. 25. februar 2019 pr. time.	kr.	20,56

Stk. 2 d. Snittede huder

For snittede huder er virksomheden berettiget til at fradrage 5 % af hudens værdi, dog højst kr. 5,00 pr. stk.

VEDRØRENDE RAMMEAFTALE OM AKKORDER (TIDSSTUDEREDE AKKORDER)

Hvor tidsstuderede akkorder anvendes, og hvor der lokalt opnås enighed mellem par- terne om at iværksætte tidsstuderede akkorder, anvendes rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord.

Tidsstuderede akkorder kan ikke anvendes for slagtning.

Hvor der lokalt opnås enighed om, at slagtning kan overgå til tidsstuderede akkorder, kan dette dog etableres.

Det er en forudsætning, at man forinden har gennemført tidsstuderede akkorder for ugelønnede medarbejdere i det omfang dette er teknisk muligt, jf. rammeaftalens § 6, stk. 3.

Akkordbasis for slagtning fastsættes ved forhandling mellem organisationerne og på basis af en virksomhedsanalyse foretaget af begge parters konsulenter.

VEDRØRENDE BONUSORDNING FOR DE TIMELØNNEDE

Organisationerne er enige om at anbefale indførelse af en bonusordning for de time- lønnede, jf. rammeaftalens bestemmelser.

Grundlaget for disse bonusaftaler skal fastsættes ved belastningsundersøgelser af de timelønnedes arbejde. Forbundet skal kontrollere materialet inden bonusordningens ikrafttræden.

Hvor der lokalt er enighed om at overføre en bonusordning fra en virksomhed til en anden, kan dette finde sted.

Organisationerne er enige om, at alle timelønsfolk kommer med i bonusordningen.

Bonusordningen skal udformes på en sådan måde, at de omfattede operatører på de enkelte områder får en lige stor andel af bonusindtjeningen.

Bonusholdets størrelse aftales mellem virksomheden og de timelønnedes talsrepræ- sentant/tillidsrepræsentant.

Ved indførelse af bonusordninger må indtjeningen ikke forringes. Kopi af den endelige aftale skal indsendes til organisationerne.

ANSÆTTELSESKONTRAKT

Ansættelsesaftale for ansættelse omfattet af Slagteoverenskomsten

1. Parter

Undertegnede arbejdsgiver (navn):	CVR-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

ansætter herved:

Medarbejderens fulde navn:	CPR-nr.:
Adresse:	Xxx.xx.:
Postnr./by:

2. Jobkategori

Jobkategori/stillingsbetegnelse

3. Tiltrædelsesdato

Tiltrædelsesdato:

Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og ophører senest:

Ansættelsesforholdet ophører senest, når udførelsen af følgende opgave(r) er tilendebragt:

4. Arbejdssted

Postnr./by:

Fast arbejdssted (udfyldes kun hvis arbejdsstedet er forskelligt fra arbejdsgiverens adresse)

5. Arbejdstid

For så vidt angår arbejdstid – den normale arbejdstid, weekendarbejde, deltidsbeskæftigelse, flekstid, arbejde på forskudt tid og skiftehold – henvises til Slagteoverenskomstens kapitel I samt eventuelle lokalaftaler.

Overarbejde udføres i henhold til overenskomstens § 15

6. Løn

Ugeløn/timeløn på ansættelsestidspunktet eller på tidspunktet for denne aftales underskrift:

Overarbejdsbetaling, søgnehelligdagsbetaling, tillæg for forskudt tid, tillæg for arbejde i skifte- hold og genetillæg i øvrigt betales efter reglerne herom i Slagteoverenskomsten. På virksomhe- den kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre produktivitetsfremmende løn- systemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i Slagteoverenskomsten eller lokalaftaler.

Lønnen udbetales bagud:

Hver uge Hver 14. dag Andet – lønperioden angives:

7. Ferie

Der ydes ferie i henhold til ferieloven og Slagteoverenskomsten.

8. Pension

I henhold til overenskomsten er medarbejderen efter 5 måneders anciennitet omfattet af Indu- striens Pension fra det fyldte 18. år. Anciennitetskravet anses for opfyldt for medarbejdere, der ved ansættelsen er omfattet af denne pensionsordning fra tidligere ansættelse eller af en tilsva- rende arbejdsmarkedspensionsordning.

Såfremt medarbejderen ved ansættelsen er omfattet af Industriens Pension eller anden arbejds- markedspension, skal der betales bidrag straks ved ansættelsens start.

Er medarbejderen omfattet af Industriens Pension eller anden arbejdsmarkedspension ved ansættelsens start

Xxxxxx tidligere indbetalte pensionsbidrag opsparet i en anden pensionsordning overført til Industriens Pension

9. Opsigelse

Der henvises til bestemmelserne i Slagteoverenskomsten om opsigelsesvarsler.

10. Overenskomst

For ansættelsesforholdet i øvrigt gælder Slagteoverenskomsten indgået mellem Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF samt eventuelle lokalaftaler på virksomheden. Overenskomsten er tilgængelig på xxx.xxx.xx og xxx.xx.xx

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer i virksomheden. Disse udleveres samtidig med denne ansættelsesaftale til medarbejderen.

11. Øvrige forhold

Dato   Dato             

Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift

PROTOKOLLATER

Protokollat om Kompensation for tekniske stop gældende for svineslagtning med tilhørende renselinje, svineopskæring og skærebånd

Det pålægges de lokale parter at indgå en lokalaftale, der kompenserer for tekniske stop på svineslagtningslinjer med tilhørende renselinje, svineopskæring og skære- bånd efter nedenstående retningslinjer.

På baggrund af en referenceperiode på 13 uger opgøres den gennemsnitlige akkord- dækning gældende for afdelingen eller akkorden.

Den derved fremkomne akkorddækning danner baggrund for en lokalaftale gæl- dende for afdelingen eller akkorden, der skal kompensere for mindre tekniske stop.

Lokalaftalen må ikke kompensere for stop som følge af:

• Arbejdsnedlæggelse i egen eller andre afdelinger

• Afholdelse af afdelingsmøder i egen eller andre afdelinger

• Manglende overholdelse af arbejdstiden

• Manglende produktionstid som følge af

• svinetilførsel

• leverandørstop

• vognmandsstop

• svinesygdomme

• ordremix/ordreannullering

• vejrlig

• force majeure

Akkorddækningen skal efter lokalaftalens ikrafttræden opgøres pr. lønningsperiode, og eventuel manglende akkorddækning udbetales i efterfølgende lønningsperiode. Lokalaftalen må maksimalt supplere med x,xx forbrugte timer pr. uge.

Protokollat om Fastlønaftale gældende for linje-, gruppe- og fællesakkorder

Under forudsætning af lokal enighed kan der etableres fastlønaftale efter nedenstå- ende retningslinjer:

Stk. 1

Fastlæggelse af bemanding, effektivitet samt kæde- og båndhastighed udarbejdes i henhold til rammeaftalens bestemmelser.