Aftale mellem Sølystskolen og skolechef Huno Jensen

Aftale mellem Sølystskolen og xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx

1. Indhold

Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling, institution drives under. Parterne udformer og indgår en aftale, som beskriver hvordan de politiske mål konkretiseres og udmøntes på den enkelte institution eller serviceområde. Derudover kan der fastlægges mål for institutionens arbejde, som ikke direkte er afledt af bevillingsmålene.

Aftalen udarbejdes på grundlag af de opnåede resultater fra foregående års aftale, det aktuelle budgetårs bevillingsaftale mellem det politiske fagudvalg og afdelingschefen, samt det aktuelle års budget.

Aftalen omfatter både den økonomiske og den faglige styring, således at der skabes klarhed og balance i forventningerne til institutionens udvikling og serviceniveau, og at dette afstemmes med de økonomiske rammer, som er til rådighed for institutionen.

2. Mission og Vision

Børne- og Ungeudvalget har følgende mission og vision:

Mission:

Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision:

Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustet til det senere voksenliv.

Bevillingens mål (De af bevillingens mål, som er relevante for den pågældende institution)

Overbygningsskoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 67 Sociale overførsler
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Flere unge vælger en erhvervsuddannelse	Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: • Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser	Mindst 25 xxx.xx kommunens afgangselever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025

igennem specialisering af udskolingens fagrække.

• Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder.

• Styrke uddannelsesvejledning en om erhvervsuddannelsern e.

• Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder.

• Forankre den politisk vedtagne ”strategi for uddannelse til flere udsatte unge”, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge.

• Xxxxxx fokus på et

anvende og følge op på sociale klausuler

Alle Skoler

Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skoler og 45 Børn og unge med særlige behov
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater	På baggrund af de tilgængelige data iværksættes en analyse af	Andelen af elever som opnår mindst 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens

hvilke tiltag der tværsektorielt allerede er iværksat for at understøtte opnåelse af målet og succeskriterier.
Næste skridt er at iværksætte en række tiltag, der forventes at understøtte opnåelsen af succeskriterierne. Foreløbige handlinger: Lærings camps Der udvikles et koncept, der afprøves på en udvalgt gruppe elever på mellemtrinnet Så de kan opnå gode faglige resultater og en øget lyst til læring.
Indsatser i hjemmet Gennem udvikling af det traditionelle institutions- /skole-hjemsamarbejde øge fokus på at skabe samspil i de indsatser der har betydning for barnets faglige udvikling. afgangsprøver øges i løbet af de næste fem år.
At forekomsten af ulovligt fravær mindskes i løbet af de næste fem år.
Andelen af unge der fastholdes (efter 15 mdr.) på ungdomsuddannelserne øges i løbet af de næste fem år.

Bevilling 41 Skolers egne mål
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Forpligtende samarbejder Formålet med at skolerne forpligtes til at etablere samarbejder på hhv. ledelses-, medarbejder- og elevniveau er dels at understøtte det sammenhængende skolevæsen og dels at sikre en struktur, der skaber de bedst mulige betingelser for realiseringen af BUUs vision for udviklingen af kvaliteten af skolerne i Silkeborg kommune 2021	De skoler, der indgår i forpligtende skole- samarbejder, udarbejder hvert 4.år en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen udarbejdes af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for hver af de skoler, der indgår i samarbejdet. Samarbejdsaftalen skal indeholde en beskrivelse af mål og de tiltag der iværksættes, samt angivelse af hvorledes effekten af de iværksatte tiltag løbende evalueres og dokumenteres. Skoleafdelingen har ansvaret for endelig udarbejdelse af	For samarbejde om udskoling gældende følgende overordnede succeskriterier: • 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse • Udskolingen skal understøtte de unges forsatte lyst til at lære • Udskolingen skal kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække • Undervisningen i udskolingen skal være anvendelsesorienteret og erhvervsrettet

	samarbejdsaftalerne og sikrer gennem læringssamtalerne løbende opfølgning på effekten af de iværksatte tiltag. Det er en forventning at skolebestyrelserne via deres arbejde med principper for skolens virksomhed inddrages i arbejdet med de forpligtende samarbejder.	For samarbejde om 0. - 6. årgang gælder følgende overordnede mål: • Andelen af svage læsere skal reduceres • Samarbejdet om overgang mellem børnehave og skole skal styrkes • Forskellen i piger og drenges præstationer skal reduceres
Mål	Handlinger	Succeskriterium
Videnscentre Med henblik på at det samlede skolevæsen lykkes med at opfylde de tre nationale mål fra skolereformen, skal videnscentrene understøtte skolerne i på tværs i skolevæsenet at opbygge den nødvendige viden og kapacitet gennem udvikling af netværk og videndeling.	Skoleafdelingens Pædagogiske afdeling - suppleres af Videnscentre, der placeres lokalt på fire folkeskoler. Videnscentrenes opgave er i samspil med Læringslaboratorier på hhv. Naturfagscenteret og FabLab, at understøtte udvikling af viden i det samlede skolevæsen ved at opsamle, producere og efterfølgende dele aktuel viden indenfor de fire faglige områder: • Aldersintegreret undervisning • Sproglig, social og kulturel integration • Børn med særlige vanskeligheder • 10. klasse, Eud10 og GFU Videnscentrene varetager indenfor hvert sit område praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne ved samtlige kommunale skoler. Videnscentrene forankres ledelsesmæssigt i Skoleafdelingen.	At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i elevernes faglige progression gradvist år for år. • Særligt skal andelen i kategorien gode i hhv. dansk og matematik øges. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af elever der målt efter 15 måneder fastholdes i deres ungdomsuddannelse således vi opnår 95% målsætningen. At vi i løbet af de næste 5 år på kommunalt niveau kan registrere en stigning i andelen af børn og unge med dansk som andetsprog der får forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

3. Økonomi – budgetforudsætninger for institutionen

Sølystskolen: 41.774.000 kr. Sølystskolens Fritidsdel: 6.616.000 kr.

Driftsbudget for 2017

Se side 210-268 i Silkeborg Kommunes budget 2017 i detaljen på Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor budgetforudsætningerne for bevilling 41 er beskrevet.

Pædagogisk Læringscenter	Skolen har opbygget et kraftfuldt pædagogisk læringscenter. Alt efter hvad der besluttes omkring aflønningen af medarbejderne i PLC, kan det betyde en ekstra udgift, som skolen ikke vil kunne klare indenfor den nuværende bevilling.
Pladsmangel	Vi kan konstatere, at vi i de kommende år vil få pladsproblemer. Der er forskellige muligheder for at afhjælpe situationen, og vi indgår gerne i drøftelse herom.

4. Mål for Sølystskolen for 2017

Her indsættes det /de mål, som skolen har aftalt med skolechefen til læringssamtalen foråret 2016. Skolens udviklingsplan for målet (SMTTE) beskrives i nedenstående skema.

Mål: Mål og delmål for ledelse og medarbejdere. Handlinger: Tiltag. Succeskriterier: Tegn og evaluering.

Mål - aftalenotat	Handlinger	Succeskriterier
Mål Vejlederne medvirker til at skolens praksis bygger på viden og at skolen fremover genererer ny viden.	Første skridt på vejen: Ledelsen får sparring fra Attractor til egen rolleafklaring og facilitering af skolens PLC- medarbejder.	Ledelse: Den enkelte leder kender og har en klar forståelse af sin rolle som leder af PLC medarbejdere
Eleverne møder en undervisning, der bygger på nyeste viden og udføres af kvalificerede medarbejdere Delmål: Xxxxxxxxx rolle er præciseret i relation til PLC vejlederne.	PLC medarbejderne forventes at deltage i kursus vedr. vejlederrollen (via Skoleafdelingen). Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse for skolens PLC medarbejdere,	Indhenter viden og sætter sig selv i spil for at dygtiggøre sig til gennemførelse af læringssamtaler med PLC medarbejdere – via møder med Attractor, mellemledernetværk og med kolleger i et eget ledelsesteam

Ledelsen har kompetencer og værktøjer til at facilitere vejlederne i deres funktion.	hvoraf fremgår forventninger til rollen som PLC- medarbejder uanset faglig spidskompetence	Pædagogisk leder gennemfører læringssamtaler med den enkelte PLC-medarbejder, som opleves udviklende og understøttende for PLC medarbejderen i sit virke. Den enkelte PLC-medarbejder: Har en klar forståelse af sin opgave Føler sig hjulpet i opgavevaretagelse via møder i PLC og læringssamtaler med ledelsen Faciliterer fagteams og klasseteams Indsamler ny viden - og drøfter på PLC møder, hvordan denne kan bringes i spil og dermed medvirke til at skabe ny skoleudvikling.. Kommer med ud i klasserne og giver feedback til medarbejderne. Medarbejderne: At fagteams og enkelte medarbejdere selv opsøger PLC og inviter ind til samarbejde (accept og tillid)
Ledelsen har en systematik omkring læringssamtaler med PLC-vejlederne. PLC vejledere: Kender og indforståede med deres rolle som PLC vejledere med en særlig opgave i skolens fagteams (mat, dansk, naturfag, ….)	Inden marts 2017 har ledelsen udarbejder en skabelon til feedback/læringssamtaler med PLC medarbejdere, der tager udgangspunkt i funktionsbeskrivelsen Inden marts 2017 har ledelsen afprøvet modellen for læringssamtale med 2 PLC medarbejdere
Har de nødvendige færdigheder og kompetencer i at være vejledere Tager selvstændige initiativtager til skoleudvikling	Der gennemføres interviews med de 2 medarbejdere med henblik på evaluering af læringssamtalerne i forhold til form og udbytte.
Bringer deres individuelle potentialer i spil. Medarbejderne: Har kendskab til, accepterer og vælger som noget naturligt, at indgå i et tillidsfuldt samarbejde med PLC- vejlederne.	En endelig model for gennemførelse og systematik i læringssamtaler med PLC medarbejderne er udarbejdet inden juli 2017. Inden udgangen af 2017 har vi gennemført læringssamtaler med samtlige PLC medarbejdere
	Der udarbejdes en mødeskabelon for PLC medarbejderne, der skal sikre rammer for oparbejdelse af kompetencer, videndeling samt mulighed for at den enkelte PLC medarbejders potentialer og selvstændige initiativ bringes i spil.
	PLC medarbejderne inddrages løbende i hele ovenstående proces med henblik på

	commitment, feedback og justeringer Inden sommeren 2017 har vi på baggrund af en forventningsafstemning af vejlederfunktionen taget endelig stilling til, hvem der skal fungere som PLC medarbejder i skoleåret 17/1 Ledelsen udarbejder en plan for understøttelse, præsentation og synliggørelse af vejledernes funktion for skolens medarbejdere inden juli 2017. Efter 2017 udarbejdes en ny SMTTE vedr. handlinger i 2018 for at nå det overordnede mål Samtænkning med Videncenter
Mål: Alle elever bliver så dygtige som muligt. At få oparbejdet en kultur, hvor det findes naturligt at inddrage og analysere data med konsekvenser for praksis samt prioritering af indsats- og udviklingsområder på skolen. Delmål: At vi ved gennemførelse af to årlige klassekonferencer, der på systematisk vis tager afsæt i data, får skabt overblik og indblik i elevernes og klassens faglige og sociale progression samt deres trivsel.	Der udarbejdes et klassekonferencesystem, som giver et overblik over eksisterende data for den enkelte elev og klasse og som virker i hele skoleforløbet. Der udarbejdes et databaseret forberedelsesark til medarbejderne til forberedelse af læringssamtalerne Ledelsen udarbejder en mødeskabelon for læringssamtaler, der skaber mulighed for at reflektere og drøfte data med henblik på mulige handlinger.	At teammedlemmer inden klassekonferencen har udfyldt eksisterende data om deres elever og er blevet nysgerrige på og har reflekteret over disse. At der er en god mødeledelse, der holder fokus og sikrer aktiv deltagelse hos deltagerne At teammedlemmerne deltager aktivt i læringssamtalen og reflekterer over det de ser og kommer med forslag til fremadrettede tiltag og evt. behov for understøttelse .Medarbejderne oplever at brugen af data hjælper dem til at kunne fokusere på deres undervisning i forhold til klassen og til den enkelte elev
Xxxxxxxx lykkes med at gennemføre disse klassekonferencer/ læringssamtaler, så de får	Atractor-møderne inddrages – og tænkes sammen med det foregående fokuspunkt i institutionsaftalen.	Skolens PLC medarbejderes kompetencer kan blive inddraget og bragt i spil på

konsekvenser for praksis for den enkelte medarbejder, for den enkelte elev og for klassen.
Medarbejderne reflekterer og bliver nysgerrige på virkningen af deres praksis.
Eleverne gør progression socialt og fagligt. Ledelsen kvalificerer sig til anvendelse af data (bl.a. ved at læse rapporten "Et bevidst blik på alle børns læring" og mulig deltagelse i dataliteracy – kursus xxx Xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxx 00/00).
Ledelsen afdækker behov for egen opkvalificering i brug af data med henblik på efteruddannelse
Ledelsen kender og bruger ”Hjernen og hjertet” – hvordan trækker vi data ud
I mellemledernetværket øver den pædagogiske ledelse sig i at holde læringssamtalerne
Der er søgt om et kursusforløb for PLC medarbejdere om brug af data baggrund af dokumenteret behov og efterspørgsel

5. Rammerne for ledelsens arbejde

De politiske udvalgs mål og budgettet udgør rammen for institutionernes arbejde.

Styringen af Silkeborg Kommune bygger på et princip om økonomisk decentralisering, hvor det økonomiske og personalemæssige ansvar i vidt omfang er uddelegeret til den enkelte institutionsleder.

I øvrigt henvises til de generelle decentraliseringsregler for Silkeborg Kommune, hvor principperne bag overførselsadgang af budget til efterfølgende års bevilling er beskrevet i afsnittet om bevillingsregler i ”Budget i overblik”.

Aftalerne offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 31. januar 2017.