Indhold Side

Det er i børnenes allerførste år, at fundamentet for et godt og virksomt liv bliver lagt. Samtidig går næsten alle børn i dagtilbud og derfor er det vigtigt at skabe de bedste rammer for, at dagtilbuddene kan udfylde deres samfundsbærende rolle bedst muligt.

I Økonomiaftalen for 2019 er regeringen og KL enige om i de kommende år at sam- arbejde om at højne kvaliteten af dagtilbud, herunder igangsætte et samarbejde om brug af data på dagtilbudsområdet. Udgangspunktet for samarbejdet er at identificere faktorer, der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. De faglige organisationer og andre relevante aktører på dagtilbudsområdet vil blive løbende inddraget.

Regeringen og KL vil også samarbejde om etablering af et statsligt digitalt register over kommunale og private dagtilbud. Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på ind- samling af relevante grunddata til registret. Indsamling af grunddata sker i forbindelse med indsamling af data til de årlige nøgletal for normering mv.

Økonomisk kompensation for dagtilbudsaftalen

Regeringen indgik den 9. juni 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokra- tiet og Radikale Venstre om stærkere dagtilbud. Aftalen indeholder flere initiativer som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for familierne. Aftalen træder i kraft 1. juli 2018, bortset fra ret til deltidsplads ved forældrenes barsel og styrket mulighed for forældre til at ønske et konkret dagtilbud, som træder i kraft 1. januar 2019. Kompen- sationen til kommunerne er nu forhandlet på plads.

Kommunerne kompenseres med 37 mio. kr. i 2018, 38,3 mio. kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020 og 35,1 mio. kr. i 2021 og varigt derefter.

Tabel 1: Ændring af dagtilbudsloven, kompensation til kommunerne

(Mio. kr.)	2018	2019	2020	2021
I alt	37,0	38,3	35,6	35,1
Bem: 2018 er i 18pl., 2019 og frem er i 2019pl

Se mere om kompensationen for dagtilbudsaftalen i afsnit 2.2.

Aftale om parallelsamfund

Regeringens offentliggjorde i marts 2018 en plan for opgør med parallelsamfund, som indeholder initiativer på en lang række kommunale velfærdsområder. På dagtil- budsområdet er der lavet en politisk aftale om to initiativer: Obligatorisk dagtilbud for 1-årige og bedre fordeling af børn.

Aftalerne kan få vidtgående konsekvenser for de kommuner, som har udsatte bolig- områder. De økonomiske konsekvenser bliver forhandlet i forbindelse med næste års lov- og cirkulæreprogram. Forhandlingerne forventes at gå i gang efter sommerferien 2018.

02/ NYE INITIATIVER

Samarbejde om at finde faktorer for dagtilbud af høj kvalitet

Kommunale nøgletal for dagtilbud i FLIS februar 2019

Kommunerne kompen- seres for øget fleksibili- tet og friere valg for fa- milierne

2.1 Økonomiaftalen

KL har i 2018, med input fra kommuner, arbejdet med at lægge kommunale nøgletal om dagtilbud i FLIS. Nøgletallene forventes at kunne anvendes efter releasen i fe- bruar 2019.

2.2 Økonomisk kompensation for dagtilbudsaftalen

Regeringen indgik den 9. juni 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokra- tiet og Radikale Venstre om stærkere dagtilbud. Aftalen indeholder flere initiativer som skal øge fleksibiliteten og det frie valg for familierne. Kompensationen til kom- munerne er nu forhandlet på plads og fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2: Ændring af dagtilbudsloven, kompensation til kommunerne

Sammenhæng i kommunernes indsatser for de 0-6 5,3	1,8	1,8	1,8
Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem 3,2	3,2	0,5	-
Bedre kvalitet i private pasningsordninger 4,9	10,0	10,0	10,0
Ret til deltidsplads for forældre på barsels- og for- -	1,5	1,5	1,5
Styrket mulighed for forældre til at ønske og få kon- 14,5	3,8	3,8	3,8
Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdsti- 9,1	18,0	18,0	18,0
I alt 37,0	38,3	35,6	35,1

(Mio. kr.) 2018 2019 2020 2021

årige

ældreorlov kret dagtilbud der

Bem: 2018 er i 18pl., 2019 og frem er i 2019pl

Kommunerne kompenseres med 37 mio. kr. i 2018, 38,3 mio. kr. i 2019, 35,6 mio. kr. i 2020 og 35,1 mio. kr. i 2021 og varigt derefter. Kompensationen gennemgås i ne- denstående tekst.

Sammenhæng i kommunernes indsatser for de 0-6 årige

Ifølge dagtilbudsloven skal kommunen, som led i fastsættelsen af rammer og priorite- rede indsatser på dagtilbudsområdet, fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud, forældre, andre sektorer og tilbud, herunder for videregivelse af relevante oplysninger om børn.

Midler til at samtænke indsatser for de 0-6 åri- ge, f.eks. sundhedspleje og dagtilbud

SFO og fritidshjem skal arbejde med temaerne i den pædagogiske lære- plan

2,8 flere tilsyn årligt pr. privat pasningsordning

Regler for navngivning af private pasningsord- ninger

Det er ved vurderingen lagt til grund, at den enkelte kommune det første år skal an- vende 3 ugers arbejde, svarende til 111 timer pr. kommune, på at samle de gælden- de rammer, til at fastsætte rammer for videregivelse af oplysninger, til at samtænke, hvordan f.eks. sundhedsplejerskens viden inddrages i dagtilbudsstrukturen, samt til offentliggørelse. Med et årsværk på 1.418 timer, svarer det til 7,7 årsværk for kom- munerne under ét og en merudgift på 5,3 mio. kr. Det er endvidere forudsat, at kom- munerne løbende justerer rammer og prioriterede indsatser. Der er på denne bag- grund afsat 1,8 mio. kr. i 2019 og samme beløb årligt herefter.

Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem

I dagtilbudsaftalen stilles der nu krav om, at der i SFO’er og fritidshjem skal arbejdes med temaerne i den pædagogiske læreplan eller de seks kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen i den periode, hvor børn benytter SFO og fritids- hjem forud for skolestart.

På denne baggrund kompenseres kommunerne med udgifter til en begrænset opkva- lificering af medarbejdere i SFO og fritidshjem. Kompensationen svarer til én kursus- dag á 1.500 kr. til gennemsnitligt tre pædagoger i hver SFO og fritidshjem. Kompen- sationen rummer ikke udgifter til transport eller vikardækning. Den samlede kompen- sation på 6,8 mio. kr. er fordelt i årene 2018-2020.

Bedre kvalitet i private pasningsordninger

I dagtilbudsaftalen stilles der krav til private pasningsordninger om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer, der står mål med kravene til læring og læ- ringsmiljøer til dagtilbud. Der kan dog dispenseres for kravet om læringsmiljø i aftaler om pasningsordninger, som har midlertidig karakter, og hvor forældrene er arbejds- givere f.eks. i tilfælde, hvor forældrene venter på en konkret plads i daginstitution el- ler dagpleje. Der stilles desuden krav om, at det kommunale tilsyn med det pædago- giske indhold i de private pasningsordninger skal svare til tilsynet med et alderssva- rende dagtilbud. Ændringerne omfatter nye aftaler om pasningsordninger, der er ind- gået efter lovens ikrafttræden.

Kommunerne kompenseres for kravene til de private pasningsordninger svarende til 2,8 flere årlige tilsyn pr. pasningsordning svarende til 8,8 mio. kr. årligt. Kommunerne kompenseres med halvdelen af beløbet i 2018, idet ændringen træder i kraft 1. juli 2018.

Som nævnt i afsnit 2.3 skal private pasningsordninger benævnes private pasnings- ordninger og ikke andre betegnelser som f.eks. privat dagpleje. Kommunerne skal sørge for, at nye pasningsordninger er bekendte med reglerne for navngivning af pri- vate pasningsordninger og skal også følge op på, at allerede etablerede private pas- ningsordninger følger de nye regler. Kommunerne kompenseres med 1,2 mio. kr. år- ligt for denne meropgave og med halvdelen af beløbet i 2018.

Ret til deltidsplads for forældre på barsels- og forældreorlov

Med dagtilbudsaftalen får alle forældre, som afholder fravær efter barselsloven, mu- lighed for at få en deltidsplads 30 timer om ugen mod en reduceret forældrebetaling.

Kompensation for øget administration af børn der går fra fuldtidsplads til deltidsplads og tilbage igen

Kompensation for æn- dring af IT systemer og administration af op- skrivninger og overflyt- ninger

Kompensation for udbe- taling af tilskud til flere fleksible pasningsord- ninger

Taksten for en fuldtids- plads vil stige marginalt, mens taksten for en del- tidsplads skal være min- dre end en fuldtidsplads.

Kommunerne kompenseres for øget administration af denne ordning svarende til ½ time pr. barn, der går fra fuldtid til deltid og tilbage igen. Den samlede kompensation for kommunerne er på 1,5 mio. kr. Det er ikke forudsat i aftalen, at deltidsbørn skal udløse en lavere normering i daginstitutionen. Det er op til den enkelte kommune at bestemme serviceniveauet i deltidspladserne, herunder om de 30 ugentlige timer skal ligge indenfor et bestemt tidsrum på dagen. Se i øvrigt afsnit 2.3 om beregning af takster for deltidspladser.

Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud

Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om en plads, samt komme på venteliste til et specifikt dagtilbud dvs. til det enkelte dagplejehjem, til den enkelte daginstitution eller enhed i en daginstitution. Dette gælder uanset, om der måtte væ- re ledige pladser i de pågældende tilbud på opskrivningstidspunktet.

Kommunerne bliver kompenseret med følgende beløb:

• 14,5 mio. kr. i 2018 til ændringer af IT- løsning, så pladsanvisningssyste- merne kan håndtere opskrivning på ventelister

• 3,8 mio. kr. i 2019 og hvert år i årene frem til merudgifter til administration af opskrivninger og overflytninger. Kommunerne vurderes at få merudgifter til administration i relation til den ikke akutte venteliste, samt til anvisning af plads til familier, der ønsker barnet overflyttet. Merarbejdet skønnes til en 0,5 time pr. anvisning. Med udgangspunkt i de ca. 25.700 børn, svarende til 22 pct. af de indskrevne børn, hvor forældrene skønnes at ønske overflyt- ning, vurderes merudgifterne til administration at udgøre 3,8 mio. kr. Der er ved vurderingen anvendt et standardårsværk på 1.418 timer, samt en løn- udgift til en kontorassistent på 338.722 kr. kr. Hertil indgår et overhead på 20 pct., samt pl-fremskrivning med 2 pct.

Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider

Enlige forældre med et arbejdsrelateret behov for pasning og parfamilier, hvor begge forældre har et arbejdsrelateret behov for pasning udenfor dagtilbuddenes normale arbejdstid, får i ændringen af dagtilbudsloven ret til et kombinationstilbud.

Ved et kombinationstilbud benyttes både en deltidsplads i dagtilbud samtidig med, at forældrene får et deltidstilskud til privat pasning. Indførelsen af obligatoriske kombi- nationstilbud forventes at medføre, at der oprettes 269 flere pasningsordninger om året på landsplan.

Kommunerne bliver kompenseret med følgende beløb:

• Godkendelse af de nye pasningsordninger, 0,7 mio. kr.

• Tilsyn med de nye pasningsordninger, 2,1 mio. kr.

• Manglende mulighed for tilpasning af kapaciteten i dagplejen, 0,8 mio. kr.

• Udbetaling af flere tilskud, 13,5 mio. kr.

• Administration i forbindelse med udbetaling af flere tilskud, 0,9 mio. kr.

Alle beløbene, undtagen de 0,7 mio. kr. til godkendelse af flere pasningsordninger, kompenseres med halvdelen i 2018. De 0,7 mio. kr. til godkendelse af private pas- ningsordninger kompenseres med fuld virkning for 2018.

2.3 Beregning af forældrebetaling til deltidspladser

Med indførelse af deltidspladser vil de nuværende takster for forældrebetalingerne i daginstitutionerne skulle reguleres, idet taksterne fremadrettet skal opgøres på grundlag af et forventet antal fuldtids- og deltidspladser. Forældrebetalingsandelen for det samlede antal pladser må fortsat kun udgøre 25 pct. Det indebærer således,

at taksten for en fuldtidsplads vil stige marginalt, mens taksten for en deltidsplads skal være mindre end en fuldtidsplads.

Deltidsforældre kan væ- re med til at betale fuldt ud for faste udgifter

Obligatorisk læringstil- bud og bedre fordeling af børn i dagtilbud

Børn bosat i udsatte bo- ligområder må højest udgøre 30 pct. af nyop- tagne børn i alle dagin- stitutioner

1-årige fra udsatte bo- ligområder skal starte i dagtilbud eller lærings- tilbud

Der er vedtaget nye ghettokriterier, som gør at flere boligområder kommer på listen over udsatte områder

I beregningen af taksten for deltidspladser må kommunerne gerne opdele udgifterne i faste og variable udgifter, således at forældrene med deltidsplads betaler på lige fod med forældre med fuldtidspladser til udgifter der fordeles lige på børnene, uanset om de er på fuldtid eller deltid. Faste udgifter kan f.eks. være ledelsestid, tid til forældre- samtaler, forældremøder, frokost mv. De variable udgifter vil overvejende omfatte lønninger til det pædagogiske personale. Kommunen foretager selv vurderingen af, hvad der kan anses som faste og variable udgifter ud fra en rimelighedsbetragtning.

2.4 Aftale om parallelsamfund

Med den politiske aftale om dagtilbud er alle elementer af regeringens plan for et op- gør med parallelsamfund på plads. På dagtilbudsområdet er det lavet aftale om to elementer: Obligatorisk læringstilbud for 1-årige og bedre fordeling af børn.

Aftalerne kan få vidtgående konsekvenser for de 13 kommuner, som på nuværende tidspunkt har udsatte boligområder.

Med Aftalen om bedre fordeling i dagtilbud må børn bosat i udsatte boligområder hø- jest udgøre 30 pct. af nyoptagne børn i institutionerne. I de kommuner, hvor over 20 pct. af kommunens 0-5 årige børn er bosat i udsatte boligområder, bliver der mulig- hed for at hæve loftet for nyoptag til 35 pct. Hvis kommunen ønsker at tilbyde børn, som ikke har bopæl i udsatte boligområder, en plads i et dagtilbud i et udsat boligom- råde, så skal kommunen også tilbyde en plads uden for et udsat boligområde. Afta- len indeholder flere elementer, som alle kommuner med udsatte boligområder, ghet- toområder eller hårde ghettoområder skal forholde sig til. Se hele aftaleteksten her: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxx-xxxxxxxxx-x- daginstitutioner.pdf

Tvunget dagtilbud for 1-årige i udsatte boligområder indeholder krav om, at 1-årige fra udsatte boligområder skal starte i dagtilbud. Enten normalt eller i et såkaldt "læ- ringstilbud" i dagtilbuddet, hvor barnet skal gå i 25 timer/ugen. Timerne skal være fordelt over alle ugens fem dage og hovedsageligt være i barnets vågne timer. Læ- ringstilbuddet skal have fokus på demokrati og ligeværd samt lære børnene om dan- ske traditioner. Aftalen indeholder flere elementer, som alle kommuner med udsatte boligområder, ghettoområder eller hårde ghettoområder skal forholde sig til. Se hele aftaleteksten her: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/0000/xxxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxx- laeringstilbud-og-skaerpet-straf.pdf

Der er desuden truffet aftale om boligområder i forbindelse med aftalen om opgør med parallelsamfund. Herunder nye ghettokriterier, som kan få indvirkning på oven- stående aftale, hvis de endeligt vedtages i folketinget.

Med aftalen om finansiering af indsatserne til at forebygge og nedbryde parallelsam- fund er aftaleparterne enige om at afsætte 2.070 mio. kr. i perioden 2018-2026 til ini- tiativerne på undervisnings-, beskæftigelses-, og børne- og socialområdet. KL er ikke bekendt med fordelingen af midlerne mellem de enkelte initiativer. Midlerne er finan- sieret ved omprioritering af en række puljer, herunder Sikkerhedspuljen der blandt andet skal finansiere omstillingsudgifter primært til anlæg samt dobbelt husleje som følge af forslag om fordeling af børn i dagtilbud. Midlerne afsættes i to omstillingspul- jer til henholdsvis kommunale anlægs- og serviceudgifter. De berørte kommuner kan søge om tilskud fra Børne- og Socialministeriet.

Det er imidlertid vigtig at slå fast, at de økonomiske konsekvenser af de to aftaler, vil blive forhandlet i forbindelse med det kommende års lov- og cirkulæreprogram. For- handlingerne starter lige efter sommerferien.

Et loft over driftsgaranti- en for private institutio- ner træder i kraft pr. 1. januar 2019

Private pasningsordnin- ger efter §80 skal be- nævnes 'private pas- ningsordninger' på hjemmesider mv.

Meropgaven for kom- munerne er kompense- ret via DUT for dagtil- budsaftalen

2.5 Driftsgaranti for private institutioner

Med den politiske aftale ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” sigtes der blandt andet på at skabe bedre vilkår for private leverandører til at oprette og dri- ve daginstitutioner. Som et led heri har aftaleparterne haft et ønske om at fastsætte et loft over den driftsgaranti, som kommunerne kan kræve ved godkendelse af en privatinstitution.

Et loft over driftsgarantien træder først i kraft pr. 1. januar 2019 og har endnu ikke været sendt i høring. KL har derfor heller ikke haft mulighed for at se den endelige model for driftsgarantien. Det forventes dog, at driftsgarantien fremadrettet vil være baseret på evt. forudbetalt drifts- bygnings- og administrationstilskud.

2.6 Navngivning af private tilbud

Med den nye dagtilbudslov er der krav om, at kommunalbestyrelsen udelukkende må anvende betegnelserne ”privat pasningsordning” og ” fleksibel pasningsordning” i alle offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksi- bel pasning, som forældre får et økonomisk tilskud fra kommunen efter § 80.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvende betegnelsen ”privat pasningsordning” om private pasningsordninger i den oversigt over dagtilbud og sat- ser for tilskud til private pasningsordninger mv., som skal offentliggøres på kommu- nens hjemmeside eller tilsvarende sted.

Formålet med forslaget er at sikre, at forældre og andre ved, at der er tale om private pasningsordninger og fleksible pasningsordninger og ikke eksempelvis privat dagple- je efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, hvortil der er knyttet andre rettigheder, rammer og indhold.

Den kommunale meropgave i forhold til at sikre, at de private tilbud anvender en kor- rekt betegnelse kompenseres som en del af den samlede aftale om dagtilbud. Se i øvrigt afsnit 2.2

03/ OPFØLGNING PÅ IGANGVÆRENDE INITIATIVER

Når alle ansøgninger er behandlet tages der stil- ling til fordeling af evt. restmidler.

Kvalitetskrav til kompe- tenceforløb

3.1 Kompetencepulje

Med dagtilbudsaftalen 'Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet' fra juni 2017 blev der afsat cirka 165 mio. kr. til en kommunal ansøgningspulje til kompeten- ceudvikling. Målgruppen for kompetenceløftet er dagplejere, pædagoger der fungerer som faglige fyrtårne i daginstitutioner og ledelsen i dagtilbud, herunder også ansatte i den kommunale forvaltning, der beskæftiger sig med den faglige udvikling i dagtilbud som fx dagplejepædagoger.

Ansøgningsfristen er udløbet. Socialstyrelsen forventer at kunne udsende tilskuds- breve til kommunerne i starten af juli, når alle ansøgninger er behandlet, og der er taget stilling til fordeling af evt. restmidler.

Kompetenceudviklingsforløbene skal leve op til kravene i Børne- og Socialministeri- ets ramme for udmøntning af kompetenceudviklingsinitiativet i aftalen "Stærke Dag- tilbud. Se dette link: ”Ramme for udmøntning af kompetenceudviklingsinitiativet i af-

talen ’Stærke Dagtilbud’.

Kvalitetskravene omfatter blandt andet at:

– Den styrkede pædagogiske læreplan skal være fundament for læringsforløbet, og forløbet skal således bidrage til at realisere den pædagogiske læreplan

– Omkring 50 pct. af pensum er fælles og fastlagt centralt

– Forløbene skal være praksisnære og vidensbaserede

– Der er krav til varighed og omfang, undervisers kompetencer, læringsmål, pensum mv.

Liste med godkendte leverandører

Kommuner, som modtager tilskud, kan frit vælge mellem alle leverandører, som lever op til kvalitetskrav i rammen. Uanset leverandør kan kommunerne integrere forløb og målgrupper, så længe kravene efterleves. Socialstyrelsen har lavet en liste over god- kendte leverandører, se dette link: xxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxx- over-leverandoerer-af-laeringsforloeb-og-diplommodulerdocx-8.pdf

3.2 Informationsportal

Som en del af den politiske aftale om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fæl- lesskabet” lanceres en ny portal, som skal give adgang til sammenlignelige informa- tion om de forskellige tilbud i kommunen. Det er planen, at informationsportalen lan- ceres i en ’beta-version’ slutningen af september 2018, der vil videreudvikles i de ef- terfølgende år.

Kommuner kan indberet- te yderligere oplysninger frivilligt

Det er en del af den politiske aftale, at informationsportalen skal baseres på eksiste- rende registerdata. Dertil vil det være muligt at indberette frivillige oplysninger om fx åbningstider, lukkedage og pædagogisk profil. Der medfølger ikke økonomisk kom- pensation til kommunerne i forbindelse med oprettelse af informationsportalen. Der- udover har kredsen bag dagtilbudsaftalen besluttet, at portalen skal indeholde obliga- toriske oplysninger om madordninger. Der vil blive iværksat en obligatorisk indsam- ling af oplysninger om madordningernes indhold via en survey. Kommunerne vil blive kompenseret for at indsamle denne oplysning. De økonomiske konsekvenser bliver forhandlet i forbindelse med næste års lov- og cirkulæreprogram.

Informationsportalen forudsætter en validering af den institutionsoversigt, som Dan- marks Statistik anvender i dagtilbuds- og normeringsstatistikken, hvilket kommunerne også involveres i inden lancering af portalen. Det er planen, at valideringen af institu- tionsoversigten også understøtter en første version af det fælles nationale daginstitu- tionsregister, der skal etableres i 2018-2019 som forudsætning for, at Aula kan an- vendes på dagtilbudsområdet.

04/ GENEREL ØKONOMISTYRING

Udgiften til dagtilbud pr. 0-5 årig er stigende

Antallet af 0-5 årige børn stiger igen

4.1 Udvikling i udgifterne til dagtilbud

Tallene for regnskab 2017 viser, at kommunerne, samlet set, anvender flere penge på dagtilbud end i 2016. Det er særligt udgifter til fælles formål, daginstitutioner og tilskud til private daginstitutioner der stiger.

Tabel 3. Udgifter til dagtilbud i regnskab 2016 og 2017

Udgifter til dagtilbud, hele landet, 1000 kr.			Ændring
R 2016 er i 2017 PL	R2016	R2017	2016-2017
5.25.10 Fælles formål	2.478.254	2.550.940	3%
5.25.11 Dagpleje	3.446.093	3.361.984	-2%
5.25.13 Tværgående institutioner	1.343.132	878.599	-35%
5.25.14 Daginstitutioner	16.052.121	16.636.329	4%
5.25.18 Åbne pædagogiske tilbud mv.	2.225	1.892	-15%
5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner mv.	1.503.654	1.620.001	8%
I alt	24.825.479	25.049.745	1%

Udgift til dagtilbud pr. 0-5 årig, kroner	68.890	69.670	1%
Kilde: Danmarks Statistik

Samlet set er udgifterne til dagtilbud steget med 1 pct., når der er taget højde for pris- og lønfremskrivningen. Udgiften pr. 0-5 årig er ligeledes steget hvilket indikerer, at kommunerne prioriterer at anvende flere midler på dagtilbud end blot til det stigende antal børn.

4.2 Udvikling i antal 0-5 årige

Efter en periode, hvor antallet af 0-5 årige har været faldende, stiger antallet igen. Det viser prognoser fra Danmarks Statistik.

Figur 1. Udviklingen i antallet af 0-5 årige 2013-2022

Udviklingen i antallet af 0-5 årige

Hele landet

400.000

390.000

380.000

370.000

360.000

350.000

340.000

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Antal 0-5 årige

Prognose

Kilde: Danmarks Statistik

Frem mod 2022 stiger antallet af 0-5 årige med omkring 31.500 børn på landsplan. Den største gennemsnitlige stigning ligger i kommunerne i Region Hovedstaden med en stigning på over 10pct. i perioden. Den laveste stigning er i Region Syddanmark på omkring 6 pct.

05/ KONTAKTPERSONER

Xxxxxxx Xxx Xxxxxxxx (generel dagtilbud) xxxx@xx.xx, tlf. 0000 0000

Xxxxxxx Xxxx (driftsgaranti for private institutioner), xxxx@xx.xx , tlf. 0000 0000 Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx (informationsportal) xxx@xx.xx, tlf. 0000 0000

Xxxxx Xxxxxxx (aftale om parallelsamfund) xxx@xx.xx, tlf. 0000 0000

Xxxxx Xxxxxxxx (økonomi i dagtilbudsaftale, forældrebetaling, data og styring) xxxx@xx.xx, tlf. 0000 0000