ALMINDELIGE BESTEMMELSER
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
udstedt af
Van der Lee Seafish B.V. sæde i Urk
herefter: “Leverandøren”
Artikel 1. Anvendelsesområde:
1.1 Disse almindelige bestemmelser (herefter: Bestemmelserne) kan anvendes på alle tilbud, ordrer og/eller aftaler mellem Leverandøren og Købere, og er gældende fra salg og levering af produkter og/eller tjenesteydelser og udførelse af disse. Afvigelse fra Bestemmelserne gælder kun, hvis der er indgået en forudgående skriftlig aftale herom og gælder kun for pågældende tilbud/ordre/aftale.
1.2 Ved “Køber” forstås enhver (juridisk) person, som Leverandøren leverer produkter og/eller ydelser til, inklusiv dennes repræsentanter, befuldmægtede, andre, der indtræder i ens rettigheder og arvinger.
1.3 Anvendelsen af hvilken som helst af Købers egne almindelige bestemmelser afvises her udtrykkeligt.
1.4 Dersom Leverandøren har givet skriftlig tilladelse til anvendelsen af en eller flere afvigende betingelser, forbliver de øvrige betingelser uformindsket i kraft.
1.5 Dersom nogen bestemmelse i disse betingelser annulleres eller omstødes, vedbliver de øvrige bestemmelser uforandret i kraft, og Leverandøren og Køber skal straks og uden ugrundet ophold påbegynde drøftelser med henblik på at opnå enighed om nye vedtægter til fornyelse af de ugyldige eller omstødte bestemmelser, hvorved det så vidt muligt tilstræbes at iagttage de ugyldige eller omstødte bestemmelsers målsætninger og indhold.
Artikel 2. Tilbud og priser:
2.1 Alle tilbud fra Leverandøren er uforpligtende og gælder i 14 dage, med mindre andet udtrykkeligt er angivet.
2.2 Omskrivninger og priser i tilbud gives under forbehold og gælder kun tilnærmelsesvis. Køber kan ikke støtte ret på eventuelle fejl i et af Leverandøren fremsendt tilbud.
2.3 Dersom en godkendelse afviger fra det tilbud, som er optaget i udbuddet, er Leverandøren ikke bundet af det. Aftalen kommer således ikke i stand i overensstemmelse med denne afvigende godkendelse, med mindre Leverandøren positivt tilkendegiver noget andet.
2.4 De nævnte priser er baserede på faktorer ved kostprisen på tidspunktet for tilbuddets afgivelse. Leverandøren forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt efter dette tilbud eller denne ordrebekræftelse at medregne nye ændringer i de faktorer ved kostprisen til Køber, også selvom disse kostprisforhøjende omstændigheder allerede ved accepten af ordren kunne forventes. Leverandøren skal så hurtigt som muligt orientere Køber skriftligt om en eventuel prisforhøjelse.
2.5 Prisen er eksklusiv moms og inklusiv transport- og administrationsomkostninger.
2.6 Et samlet overslag forpligter ikke Leverandøren til at udrette en del af ordren mod en del af den opgivne pris. Tilbud gælder ikke automatisk for fremtidige ordrer.
Artikel 3. Aftaler; udformning, udførelse og ændringer:
3.1 Aftaler træder først i kraft efter Leverandørens skriftlige godkendelse af Købers ordre.
3.2 Leverandørens ordrebekræftelse skal gengive aftalen korrekt og fuldkomment.
3.3 Leverandøren har ret til at lade bestemte opgaver udføre af tredjemand.
3.4 Ændringer i udførelsen, som Køber foretager efter ordren, skal meldes til i tide og skriftligt til Leverandøren. Leverandør har ret til at afvise eller at acceptere disse forlangte ændringer. I tilfælde af afvisning af de forlangte ændringer forbliver den oprindelige aftale ved kraft.
3.5 Indførte ændringer kan medføre, at den oprindeligt aftalte leveringstid overskrides af Leverandøren. Herfor kan Leverandøren ikke drages til ansvar, og Leverandøren skal således holdes fuldstændig skadefri.
3.6 De indførte ændringers omkostninger afholdes af Køber. Såfremt lignende ændringer medfører færre omkostninger, giver det ikke Køber nogen som helst ret til nedsættelse af afsætningsprisen. Leverandøren kan til gengæld efter eget skøn beslutte, at disse ændringer medfører betaling af en lavere afsætningspris.
Artikel 4. Annuleringer
4.1 Dersom Køber efter indgåelse af aftale ønsker at annullere ordren, uanset af hvilken grund, har Leverandøren efter eget valg ret til enten at forpligte Køber til en fuldkommen overholdelse af aftalen eller til at acceptere annullering under den betingelse, at Køber inden for et af Leverandøren faststillet tidspunkt betaler et beløb som fast skadegodtgørelse, der svarer til 20 % af ordrens beløb, ligesom alle Leverandørens udgifter skal godtgøres.
Artikel 5. (Af)levering:
5.1 Leveringstiden bestemmes af Leverandøren. Leverandøren er forpligtet til så vidt muligt at overholde leveringstiden, men overskridelse af denne giver ikke Køber ret til skadegodtgørelse, udsættelse eller ophævelse af aftalen. Leverandøren kan ikke drages til ansvar for en enkelt overskridelse af leveringstiden. Dersom forsinkelse opstår, uanset af hvilken grund, forlænges leveringstiden tilsvarende.
5.2 Med mindre andet er aftalt, udfører Leverandørens lager leveringen.
5.3 Leverandøren har ret til at levere i flere dele. Herfor kan faktureres særskilt. På al fakturering anvendes betalingsbetingelserne som fastsat i art. 11 om disse betingelser.
Artikel 6. Transport
6.1 Dersom intet andet er aftalt, bestemmer Leverandøren transportmidler og transportveje, uden at være ansvarlig for, at den hurtigste og billigste mulighed vælges.
6.2 Med mindre andet er aftalt, faktureres transportomkostningerne til Køber.
6.3 Forsendelsen af varer finder til enhver tid sted for Købers regning og risiko, også hvis en franco levering er aftalt, eller hvis det af en klausul på fragtbreve, bestemmelsessted og lignende fremgår, at al transportskade er for afsenderens regning og risiko.
Artikel 7. Ejendomsforbehold:
7.1 Alle leverede varer, der endnu ikke er leveret, er udelukkende Leverandørens ejendom, indtil alle tilgodehavender, som Leverandøren har hos Køber, er fuldstændig indfriet.
7.2 Køber er, indtil fuld betaling har fundet sted, ikke berettiget til at pantsætte varer helt eller delvist til tredjemand, give nogen som helst anden ret dertil eller overdrage ejendommen derfra, undtagen inden for virksomhedens normale forretning.
7.3 I tilfælde af be-, forarbejdelse eller blanding af det leverede af eller hos Køber, får Leverandøren medejendomsret til den nye vare (varer), eller hovedparten og værdien af de varer, som Leverandøren (oprindeligt) har leveret.
7.4 I tilfælde af, at Køber ikke efterlever nogen som helst forpligtelse fra en aftale mellem Leverandøren og Køber, har Leverandøren ret til uden noget varsel at tage varerne tilbage. Køber skal give Leverandøren fri adgang til sit område og/eller ejendomme til inspektion af varerne og/eller til udøvelse af Leverandørens rettigheder.
7.5 Leverandørens eventuelle udøvelse af dennes rettigheder som følge ejendomsforbehold, herunder eventuel beslaglæggelse af varer, kan ikke betragtes som en handling, der resulterer i ophævelse af aftalen.
Artikel 8. Forpligtelser Køber
8.1 Køber må sørge for, at Leverandøren i tide har alle nødvendige oplysninger angående aftalen til rådighed, såsom mål, vægt, tal, (maksimale/minimale) dimensioner og/eller øvrige specifikationer, som er relevante for pågældende aftale.
8.2 Dersom udførelsen af aftalen forsinkes i begyndelsen eller senere i forløbet af faktorer, som kan påregnes Køber, påregnes og afholdes disse skader og omkostninger af Køber.
Artikel 9. Garantier, Reklamation og returnering:
9.1 De varer, som leveres af Leverandøren, opfylder gældende krav og normer, som med rimelighed kan stilles på leveringstidspunktet, og som gælder ved normal anvendelse i Holland. Den nævnte garanti i denne artikel gælder på varer, som er bestemt til anvendelse i Holland. Ved anvendelse udenfor Holland bør Køber selv kontrollere, om anvendelsen er egnet til brug der, og hvilke betingelser, som kan stilles i den forbindelse. Leverandøren kan i det tilfælde give anden garanti og andre betingelser med hensyn til de varer eller ydelser, som skal leveres.
9.2 Såfremt Leverandørens ydede garanti angår varer, som er produceret af tredjemand, er garantien begrænset til den garanti, som ydes af producenten af varen, med mindre andet er anført.
9.3 Køber har pligt til straks efter modtagelsen af leverede varer at undersøge grundigt, om disse svarer til aftalen. Eventuelle mangler skal meldes skriftligt og velbegrundet inden 24 timer efter levering til Leverandøren. Såfremt årsagen til indsigelsen med rimelighed ikke kunne være opdaget inden for dette tidsrum, gælder en frist på 2 dage, fra det tidspunkt, at manglen med rimelighed kunne være opdaget. Uanset det foregående honoreres indsigelser, som er gjort efter en periode på 1 måned efter levering af varerne, under ingen omstændigheder.
9.4 Reklamationer kan kun tages i behandling, såfremt varerne stadig befinder sig i den tilstand, som de er (af)leveret i. I tilfælde af tvivl skal Køber bevise, at det forholder sig sådan.
9.5 Såfremt en reklamation findes begrundet og berettiget, er Leverandøren alene og efter eget valg, forpligtet til vederlagsfrit at udbedre mangler ved varer, som reklamationen vedrører eller erstatte Købers udgifter til de af reklamationen omfattende varer. Ved Leverandørens udbedring eller erstatning fratages Køber enhver anden ret til skadegodtgørelse i forhold til de af reklamationen omhandlende produkter.
9.6 En reklamation udsætter ikke Købers betalingsforpligtelser.
9.7 Returforsendelser er kun tilladt efter forudgående skriftlig tilladelse fra Leverandøren under dennes fastsatte betingelser.
Artikel 10. Ansvarsområde
10.1 Med mindre modparten kan bevise forsætlig grov skade hos Leverandøren eller dennes underordnede eller dennes inddragede tredjemand, hæfter Leverandøren ikke for følgeskade, herunder forstås indirekte skade, bedriftsskade eller tidstab, skade som følge af personskade eller en hvilken som helst anden skade, der måtte opstå for Køber og/eller tredjemand.
10.2 Leverandørens ansvarsområde er begrænset til maksimalt fakturaprisen af de aftalte varer eller de udførte ydelser. Ethvert videregående eller andet ansvarsområde for manglende overholdelse af pligter eller anden misligholdelse hos Leverandøren eller (indirekte) skade hos Køber eller tredjemand, uanset hvilke, undtagen i tilfælde af forsætlig grov skade, er udtrykkeligt udelukket.
10.3 Køber sikrer Leverandøren mod alle fordringer fra tredjemand om erstatning over for Leverandøren, som vedrører aftalens udførelse, og som vedrører eller skyldes Købers anvendelse af Leverandørens varer eller udførte ydelser, uanset hvilke årsag der måtte være, undtagen hvis Leverandøren forsætligt har forvoldt grov skade.
10.4 Eventuelle ansvarlige medarbejdere hos Leverandøren kan påberåbe sig denne bestemmelse, og de er dækket ind af aftalen mellem Leverandøren og Køber.
Artikel 11. Betaling, rente og omkostninger:
11.1 Betaling af det fulde tilgodehavende skal finde sted uden nogen rabat eller modregning ved betaling eller overførsel til en bank- eller girokonto, anvist af Leverandøren og inden for den aftalte betalingsfrist.
11.2 Alle betalinger skal udstedes til Leverandørens kontor på en konto, som denne har anvist.
11.3 Betalinger skal udføres i den valuta, som de aftalte priser er angivet i.
11.4 Enhver betaling fra Køber omfatter altid først betaling af alle skyldige omkostninger og påløbne renter og derpå betaling af den ældste forfaldne faktura, også selvom Køber melder, at betalingen vedrører en senere faktura.
11.5 Dersom den aftalte betalingsfrist er overskredet, kan Leverandøren skriftligt fremsætte et betalingspåkrav over for Køber uden foregående varsel. I tilfælde af overskridelse af den aftalte betalingsfrist er Køber – uden at foregående varsel er nødvendigt og uanset Leverandørens øvrige rettigheder – forpligtet til pr. påbegyndt måned efter forfaldsdagen at betale en rente på to (2) % af (den manglende del) af tilgodehavendet fra den dag, hvor betalingsfristen er overskredet til det tidspunkt, hvor hele tilgodehavendet er betalt, med mindre den højest tilladte
(handels)rente er højere, i hvilket tilfælde den højest tilladte (handels)rente gælder. Leverandøren er da berettiget til at kræve øjeblikkelig opfyldelse af alle ubetalte regninger og at indstille yderlige leveringer og ydelser til det øjeblik, hvor hele tilgodehavendet er betalt, eller når der er stillet tilstrækkelig sikkerhed herfor.
11.6 Alle indenretlige og udenretlige (inkasso)omkostninger, som Leverandøren umiddelbart afholder som følge af Købers misligholdelse af dennes betalingsforpligtelser, skal betales af Køber og omfatter mindst 10 % af tilgodehavendet (og) beløb, med et minimum på € 500,-.
11.7 I tilfælde af likvidation, konkurs, konfiskation eller retskendelse hos Køber, eller hvis en ordning om gældsanering vedrørende Køber er fuldbyrdet, forfalder Leverandørens krav på Køber øjeblikkeligt.
11.8 Køber afstår fra sin ret til forsikring og udsættelse.
Artikel 12 Sikkerhedsstillelse
12.1 Såfremt Leverandøren har rimelig grund til at formode, at Køber ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til aftalen, er Køber forpligtet til ved Leverandørens første anmodning at give betryggende sikkerhed for en fuldkommen opfyldelse af alle sine forpligtelser med hensyn til de aftaler, som Leverandøren har udført, eller som helt eller delvist skal udføres ifølge aftale, på den måde, som Leverandøren ønsker det.
Artikel 13 Udsættelse, opsigelse, force majeure
13.1 Dersom Køber på nogen måde tilsidesætter opfyldelsen af forpligtelserne over for Leverandøren, såvel som i tilfælde af anmeldelse om betalingsstandsning, (foreløbig) opnået betalingsstandsning, afsigelse af konkursdekret, indgivelse af likvidation eller strejke på (en del af) Købers virksomhed, har Leverandøren, uanset dennes øvrige rettigheder, og uden nogen forpligtelse til erstatning, kompetence til uden foregående varsel eller ved rettens mellemkomst:
- at udsætte aftalens udførelse, indtil Leverandørens tilgodehavende hos Køber er betryggende sikret; og/eller
- udsætte alle sine egne eventuelle betalingsforpligtelser; og/eller
- ophæve enhver aftale med Køber helt eller delvist;
Ovenstående gælder tillige Købers pligt til betaling af allerede leverede varer og/eller udførte ydelser og uanset Leverandørens andre rettigheder, herunder dem vedrørende erstatning.
13.1 I tilfælde af forhindring fra Leverandørens side til udførelse af aftalen som følge af force majeure, er Leverandøren berettiget til uden retslig indgriben at udsætte udførelsen af aftalen eller helt eller delvist at ophæve aftalen, uden at denne er forpligtet til nogen form for erstatning.
13.2.1 Der er tale om force majeure i tilfælde af et hvilket som helst uafhængigt forhold, som ikke kan tilregnes Leverandøren, hvorved opfyldelse af aftalen permanent eller midlertidigt hindres, eller, for så vidt dette ikke falder herunder, krig, krigsfare, borgerkrig, oprør, strejke under arbejde, brand og enhver anden fejlfunktion i Leverandørens virksomhed eller dennes underleverandører. Der er ligeledes tale om force majeure, såfremt en underleverandør, som Leverandøren involverer med hensyn til produkter vedrørende udførelsen af aftalen med Køber, ikke opfylder en levering til tiden og/eller på behørig vis.
Artikel 14 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser
14.1 Køber må ikke overdrage de rettigheder eller forpligtelser, som fremgår af aftalen med Leverandøren, til tredjemand eller bruge som sikkerhed over for tredjemands fordringer, uden Leverandørens forudgående skriftlige tilladelse.
Artikel 15 Immaterialret
15.1 Alle immaterielle rettigheder med hensyn til et af Leverandøren fremsat tilbud, udførte vare eller udførte ydelser tilfalder Leverandøren uden særskilt betaling herfor.
15.2 Alle varemærker, logoer, etiketter og lignende, som nyder immaterialretlig beskyttelse, som befinder sig på, i eller ved de produkter, som Leverandøren har leveret, må kun ændres af Køber eller fjernes fra produkterne, efterlignes eller bruges til andre produkter, med Leverandørens tilladelse.
Artikel 16 Lovvalg og værneting
16.1 Alle retssager, som vedrører eller udspringer af kontraktforholdet mellem Leverandøren og Køber skal afgøres efter hollandsk ret. Anvendelsen af CISG er udelukket.
16.2 For så vidt, at loven ikke bindende foreskriver andet, er i første instans udelukkende domstolen i Zwolle kompetent til at træffe afgørelse i tvister, som måtte opstå i anledning af (udførelsen af) hvilken som helst aftale mellem Leverandøren og Køber eller tvister om (enhver definition af) Betingelserne, også med hensyn til overgangsordninger.