ALMINDELIGE BETINGELSER FOR VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION
ALMINDELIGE BETINGELSER FOR VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION
Udgivet 2006 a f
Dansk Industri, Danmark,
Teknologiateollisuus-Teknologiindustrin, Finland,
Norsk Industri, Norge
og Teknikforetagen, Sverige
NU 06
Anvendelse
1. Disse almindelige betingelser finder anvendelse, såfremt parterne skriftligt eller på anden måde har indgået aftale herom. Fravigelser fra betingelserne skal ske ved skriftlig aftale for at blive gældende.
Definitioner
2. I disse almindelige betingelser defineres følgende udtryk således:
Kontrakten er parternes skriftlige aftale om vedligeholdelse og/eller reparation af Udstyret samt alle kontraktbilag, herunder aftalte ændringer og tillæg til de nævnte dokumenter.
Skriftlig Meddelelse er ethvert dokument, som er underskrevet af en af parterne, og som er kommet frem til den anden part, samt meddelelser, som er kommet frem til den anden part ved hjælp af brev, telefax, e-mail eller anden form, som parterne har aftalt. Indholdet i en mødeprotokol, som er underskrevet eller godkendt af begge parter, skal tillige anses som Skriftlig Meddelelse.
Udstyret er det anlæg, det maskineri, anden udrustning eller dele heraf, som ifølge Kontrakten skal vedligeholdes og/eller repareres.
Sliddele er dele, som i henhold til Kontrakten skal udskiftes som led i vedligeholdelsen. Kontrakten skal angive Sliddelene, og hvor ofte udskiftning skal ske.
Leverandørens forpligtelse
3. Leverandøren påtager sig at udføre vedligeholdelse og reparation af Udstyret i det omfang, som det fremgår af Kontrakten.
Vedligeholdelse
4. Vedligeholdelse skal udføres på de tidspunkter eller med de intervaller, som angives i Kontrakten. Medmindre andet er aftalt skal den omfatte:
tilstandskontrol funktionskontrol
- justeringer
- leveringer og installation af Sliddele
- rengøring og nødvendig smøring. Reparation
5. Reparation har til formål at afhjælpe funktionshin-drende forstyrrelser, som er opstået i Udstyret. Den skal efter kundens
begæring påbegyndes indenfor det tidsrum, som er angivet i Kontrakten eller snarest muligt. Medmindre andet er aftalt skal reparation omfatte:
- fejlfinding
- reparationsarbejde
levering og installation af reservedele funktionskontrol.
Kundens løbende tilsyn. Journalføring
6. Kunden skal udføre nødvendigt løbende tilsyn og pasning af Udstyret. Han skal desuden føre journal over Udstyrets drift og pasning.
Eneret
7. Bortset fra de i punkterne 12, 26 og 27 anførte tilfælde har kunden ikke uden leverandørens samtykke ret til selv at udføre eller at lade andre udføre vedligeholdelse eller reparation, som i henhold til Kontrakten skal udføres af leverandøren. Hvis kunden gør dette, ophører leverandørens ansvar for tidligere udført vedligeholdelse og/eller reparation, som berøres af kundens foranstaltninger.
Originale dele
8. Medmindre andet er aftalt, skal leverandøren og kunden ved udførelse af vedligeholdelse og reparation i henhold til Kontrakten og ved løbende tilsyn og pasning alene anvende dele af originalt fabrikat eller dele af tilsvarende kvalitet.
Varsel om vedligeholdelse
9. Hvis tidspunkterne for, hvornår vedligeholdelse skal finde sted, ikke er angivet i Kontrakten, skal leverandøren senest en uge før hvert tilfælde af vedligeholdelse meddele kunden tidspunktet herfor.
Leverandørens adgang til Udstyret. Arbejdstid
10. Kunden skal sørge for, at leverandøren får adgang til Udstyret på det tidspunkt, som er aftalt eller varslet for vedligeholdelse. Vedligeholdelsesarbejdet skal, medmindre andet aftales, udføres indenfor leverandørens normale arbejdstid.
Kundens forsinkelse
11. Såfremt kunden ikke kan give leverandøren adgang til Udstyret på det aftalte eller varslede tidspunkt, skal han straks underrette leverandøren herom ved Skriftlig Meddelelse.
Uanset årsagen hertil skal kunden erstatte leverandøren de meromkostninger, som denne pådrages som følge af, at han ikke får adgang til Udstyret på det aftalte eller varslede tidspunkt.
Udover det, som angives i dette punkt, har leverandøren ikke ret til erstatning på grund af kundens forsinkelse.
Leverandørens forsinkelse
12. Såfremt leverandøren ikke udfører vedligeholdelse og/eller reparation på det aftalte eller varslede tidspunkt, og sådan forsinkelse ikke skyldes kunden, kan kunden ved Skriftlig Meddelelse fastsætte en endelig frist, inden for hvilken leverandøren skal udføre vedligeholdelsen og/eller reparationen. Såfremt leverandøren undlader dette, har kunden ret til enten selv at udføre vedligeholdelse og/eller reparation eller lade sådanne udføre ved tredjemand.
Medmindre forsinkelsen skyldes en omstændighed, som i henhold til punkt 30 udgør en ansvarsfriheds-grund, skal leverandøren erstatte kunden de meromkostninger, som sådan vedligeholdelse eller reparation har medført.
Udover det, som angives i dette punkt, har kunden ikke ret til erstatning på grund af leverandørens forsinkelse.
Arbejdsmiljø
13. Ved arbejde i kundens lokaler er kunden ansvarlig for arbejdsmiljøet og skal i henhold til gældende ar- bejdsmiljølovgivning forebygge, at leverandørens personale udsættes for sundhedsfarer eller ulykker.
Kunden skal sørge for, at leverandørens personale oplyses om de farer, som kan findes på arbejdspladsen samt om de risici, der kan være forbundet med anvendelsen af værktøj og udstyr, som stilles til rådighed af kunden.
Leverandøren skal underrette kunden om de særlige risici, som er forbundet med vedligeholdelses- eller reparationsarbejdet, og har ret til at kræve, at kunden udfører nødvendige forebyggende foranstaltninger.
Teknisk dokumentation
14. Kunden skal tilvejebringe sådan teknisk dokumentation, som han er i besiddelse af, og som er nødvendig for at udføre vedligeholdelsen eller reparationen. Tilsvarende gælder kundens journal over drift og pasning, som han har pligt til at føre i henhold til punkt 6. Sådan dokumentation må ikke anvendes af leverandøren til andet formål end det, som følger af Kontrakten. Leverandørens vedligeholdelsesprotokol
15. Ved udførelse af vedligeholdelse eller reparation skal leverandøren føre protokol eller lignende dokument over gjorte iagttagelser og trufne foranstaltninger.
Kopi af det i protokollen registrerede skal efter hvert udført arbejde tilstilles kunden.
Koordination af vedligeholdelse og reparation
16. Såfremt reparation af Udstyret udføres umiddelbart før det tidspunkt, hvor vedligeholdelse skal udføres i henhold til
Kontrakten, kan leverandøren med kundens samtykke udføre vedligeholdelsen samtidig med reparationen.
Ved koordineret vedligeholdelse og reparation har leverandøren ikke ret til at debitere kunden særskilt for omkostninger, som dækkes af det aftalte vederlag for vedligeholdelsen.
Såfremt der er aftalt bestemte tidspunkter for vedli- geholdelsen, skal sådanne tidspunkter ikke ændres som følge af den skete afvigelse.
Fast vederlag for vedligeholdelse
17. Medmindre andet er aftalt, omfatter det faste vederlag for vedligeholdelse betaling for leverandørens arbejde og Sliddele samt godtgørelse for rejseomkostninger, rejsetid, transport og diæter.
Hvis leverandørens personale skal arbejde på overtid eller får ventetid af årsager, som skyldes kunden, skal omkostningerne herved debiteres særskilt i henhold til de satser, som leverandøren anvender på tidspunktet for vedligeholdelsens udførelse.
Merværdiafgift skal tillægges de i dette punkt nævnte vederlag m.v.
Vederlag for reparation
18. Ved fakturering af reparation debiteres følgende særskilt:
- vederlag for arbejde
- godtgørelse for rejse, rejsetid, transport og diæt
- betaling for reservedele
- betaling for øvrige materialer, som er tilført Udstyret
- vederlag for vente- eller overtid, som er forårsaget af kunden.
De ovenfor nævnte vederlag m.v. skal debiteres i henhold til de satser og prislister, som leverandøren generelt anvender på tidspunktet for reparationens udførelse.
Merværdiafgift skal tillægges de i dette punkt nævnte vederlag m.v.
Overslag
19. Ved reparation skal leverandøren på kundens begæring efter fejlfinding, men inden reparationsarbejdet i øvrigt udføres, fremlægge et overslag over omkostningerne ved reparationen.
Betaling, morarente
20. Medmindre andet er aftalt, skal det faste vederlag for vedligeholdelse betales forskudsvis pr. år fra kon- traktperiodens begyndelse. Betaling skal ske mod faktura med 30 dages betalingsfrist fra fakturadato.
Betaling af andre vederlag m.v. skal betales mod faktura med 30 dages betalingsfrist fra fakturadato.
Betaler kunden ikke til aftalt tid, har leverandøren fra forfaldsdagen krav på morarente med den rentesats, som gælder i henhold til lovgivning om renter ved forsinket betaling i leverandørens land.
Ansvar for mangelfuldt vedligeholdelses- eller reparati- onsarbejde
21. Såfremt leverandøren ved udførelsen af vedligeholdelses- eller reparationsarbejdet ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Kontrakten, eller såfremt arbejdet i øvrigt ikke er udført fagmæssigt, skal leverandøren for egen regning snarest muligt afhjælpe det mangelfuldt udførte arbejde.
Ansvar for mangler ved leverede dele
22. Leverandøren skal for egen regning og snarest muligt afhjælpe mangler ved dele, som han har leveret i henhold til Kontrakten.
Ansvar for skade på kundens ejendom
23. Leverandøren er ansvarlig for skade på kundens ejendom, som er forårsaget af leverandørens uagtsomhed i forbindelse med dennes opfyldelse af Kontrakten. Ansvaret er pr. skadestilfælde begrænset til EUR 100.000 eller tilsvarende beløb i Kontraktens valuta.
Ansvarsperiode
24. Medmindre andet er aftalt, er leverandøren ansvarlig for det af ham udførte vedligeholdelsesarbejde, så længe Kontrakten løber og derefter i en periode af 6 måneder. For reparationsarbejde er leverandøren ansvarlig i en periode på 12 måneder, efter reparationsarbejdet blev udført.
For dele leveret af ham i henhold til Kontrakten er leverandøren ansvarlig for mangler, som viser sig inden for 12 måneder regnet fra det tidspunkt, da han installerede delene i Udstyret, eller hvis leverandøren ikke har udført installationen, fra det tidspunkt, da han leverede delene.
Reklamation
25. Kunden skal uden ugrundet ophold ved Skriftlig Meddelelse underrette leverandøren, såfremt der viser sig sådant mangelfuldt arbejde som omtalt i punkt 21 eller mangler som omtalt i punkt 22.
Såfremt kunden ikke reklamerer uden ugrundet ophold, mister han retten til at gøre misligholdelsesbeføj eiser gældende, medmindre leverandøren selv burde have opdaget det mangelfulde arbejde eller manglerne ved de leverede dele.
Foranstaltninger ved risiko for skade
26. Såfremt mangelfuldt vedligeholdelses- eller reparati- onsarbejde i henhold til punkt 21 eller mangler ved leverede dele i henhold til punkt 22 på grund af risiko for skade kræver umiddelbare foranstaltninger, har kunden pligt til at foretage sådanne foranstaltninger, som kræves for at forhindre eller begrænse skaden, medmindre leverandøren selv umiddelbart kan foretage sådanne. Kunden har ret til godtgørelse fra leverandøren for de nødvendige omkostninger, som foranstaltningerne har medført.
Leverandørens undladelse af at afhjælpe
27. Såfremt leverandøren undlader at afhjælpe mangler eller mangelfuldt arbejde inden rimelig tid, har kunden ret til - efter at have underrettet leverandøren ved Skriftlig Meddelelse - selv eller ved tredjemand at udføre sådan afhjælpning på
leverandørens regning og risiko forudsat, at han gør dette på en rimelig måde.
Ansvarsbegrænsning
28. Leverandørens ansvar i henhold til punkterne 21, 22 og 26 omfatter ikke mangler eller skade, som skyldes årsager, for hvilke leverandøren ikke bærer ansvaret, så som urigtig anvendelse af Udstyret, mangelfuldt udført tilsyn og pasning fra kundens side i henhold til punkt 6, mangelfuldt udført vedligeholdelse eller reparation fra kundens side i henhold til punkt 12 og urigtige foranstaltninger i henhold til punkt 26. Leverandøren er heller ikke ansvarlig for følgerne af normalt slid og forringelse.
Leverandøren er ikke ansvarlig for mangelfuldt ved- ligeholdelses- og/eller reparationsarbejde, mangler ved dele leveret i henhold til Kontrakten eller i øvrigt som følge af uagtsomhed udover, hvad der følger af bestemmelserne i punkterne 21, 22, 23, 26 og 27. Dette gælder ethvert tab, som herved kan forårsages, f.eks. driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. Denne begrænsning i leverandørens ansvar gælder ikke, dersom han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
I det omfang leverandøren pålægges ansvar over for tredjemand for en skade forårsaget i forbindelse med opfyldelse af Kontrakten, er kunden forpligtet til at holde leverandøren skadesløs i samme udstrækning, som leverandørens ansvar er begrænset i henhold til det ovenfor i dette punkt anførte.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod leverandøren eller kunden om erstatning for skade eller tab som angivet i dette punkt, skal den anden part straks underrettes herom ved Skriftlig Meddelelse.
Ændringer i udstyret
29. Kunden skal uden ugrundet ophold ved Skriftlig Meddelelse underrette leverandøren om ændringer i Udstyret eller dettes anvendelse, drift eller driftsforhold, som kan antages at påvirke leverandørens forpligtelser i henhold til Kontrakten.
Såfremt leverandørens forpligtelser påvirkes i væsentlig grad af sådanne ændringer, og parterne ikke kan nå til enighed om de kontraktmæssige konsekvenser heraf, har leverandøren ret til ved Skriftlig Meddelelse til kunden at opsige Kontrakten med umiddelbar virkning. Leverandøren har desuden ret til erstatning i henhold til punkt 33.
Ansvarsfrihed (force majeure)
30. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer Kontraktens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefyld: arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over såsom brand, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, handels-og valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, generel vareknaphed, restriktio
ner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Omstændigheder, som nævnt, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på Kontraktens opfyldelse ikke kunne forudses ved indgåelsen af Kontrakten.
Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig nogen ansvarsfrihedsgrund, som nævnt i dette punkts første stykke, ufortøvet, ved Skriftlig Meddelelse at underrette den anden part om dens opståen og ophør.
Hver af parterne kan hæve Kontrakten ved Skriftlig Meddelelse til den anden part, såfremt Kontraktens opfyldelse hindres i mere end 3 måneder af en begivenhed som nævnt i første stykke. Ved en sådan ophævelse har leverandøren ret til vederlag for allerede udført vedligeholdelse og/eller reparation, men er forpligtet til at tilbagebetale et eventuelt herudover modtaget vederlag.
Kontraktperiode. Meddelelse om prisændring
31. Medmindre andet er aftalt, skal Kontrakten gælde for et tidsrum af 1 år og skal forlænges med 1 år ad gangen, såfremt den ikke ved Skriftlig Meddelelse opsiges senest 2 måneder før kontraktperiodens udløb.
Medmindre det aftalte faste vederlag skal reguleres løbende i henhold til en prisreguleringskiausul (indeksklausul), skal leverandøren senest 3 måneder før kontraktperiodens udløb ved Skriftlig Meddelelse underrette kunden, såfremt han kræver det faste vederlag ændret, og i givet fald hvilket vederlag han kræver.
Overdragelse. Antagelse af udenforstående leverandør
32. Ingen af parterne har ret til at overdrage Kontrakten til andre. Leverandøren har dog, efter Skriftlig Meddelelse herom
til kunden, ret til at antage en udenforstående leverandør til at udføre vedligeholdelses- og/eller reparationsarbejdet. Kunden skal i så fald underrettes om, hvilken leverandør der antages. Såfremt leverandøren antager en udenforstående leverandør, indebærer dette ikke nogen indskrænkning i leverandørens forpligtelser i henhold til Kontrakten.
Opsigelse
33. Udover sådan opsigelse eller ophævelse, som angives i punkterne 29, 30 og 31, har enhver af parterne ret til at opsige Kontrakten med umiddelbar virkning, såfremt den anden part i væsentlig grad tilsidesætter Kontraktens bestemmelser og ikke afhjælper en sådan misligholdelse senest 30 dage efter afsendelsen af Skriftlig Meddelelse med påkrav herom. Opsigelse skal ske ved Skriftlig Meddelelse.
Såfremt Kontrakten opsiges i henhold til dette punkt eller i henhold til punkt 29, har den part, som opsiger Kontrakten, ret til erstatning fra den anden part for det lidte tab. Med forbehold for det i punkt 28 bestemte, kan en sådan erstatning ikke overstige det totale vederlag, som leverandøren har ret til i henhold til Kontrakten.
Voldgift. Lovvalg
34. Tvistigheder i anledning af Kontrakten og alt, som har sammenhæng hermed, kan ikke underkastes domstolenes prøvelse, men skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med de lovregler om voldgift, som gælder i leverandørens land.
Leverandøren kan dog kræve, at tvist om betalingen for udført vedligeholdelse eller reparation skal pådømmes af domstolene i kundens land.
Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af Kontrakten, skal bedømmes efter loven i leverandørens land.