Indhold
Bilag 2 – Specifikke aftalevilkår for specialundervisningstilbud
Indhold
2. Center for Døvblindhed og Høretab 2
2.1 Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab 2
3. Institut for Syn og Hørelse 3
3.1. Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på Institut for Syn og Hørelse 3
3.2 Aftalemodel for Institut for Syn og Hørelse 4
3.3 Aftalemodellens konstruktion og enkelte elementer 5
3.3.2 Trækningsretten (ydelser vedrørende generel information) 7
3.3.4 Den kommunale hjælpemiddelpulje på synsområdet 7
3.3.5 Enheds- og timetakst (cpr-relaterede ydelser) 8
3.4 Aftaler om forenkling af administrative sagsgange 8
4. Den Sikrede Institution Kompasset 9
1. Indledning
Dette bilag til styringsaftalen for social- og specialundervisningsområdet beskriver de supplerende specifikke aftalevilkår for de enkelte specialundervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen, som er:
• Center på Døvblindhed og Høretab
• Institut for Syn og Hørelse
• Den Sikrede Institution Kompasset
• Taleinstituttet
Nedenfor redegøres der for principper for strukturering af ydelsespakker og betalingsmodeller, samt aftaler for visitation og indskrivning mv. på specialundervisningsområdet.
2. Center for Døvblindhed og Høretab
I kapitlet nedenfor redegøres der for tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab.
2.1 Tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Center for Døvblindhed og Høretab
Der gælder særlige tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning til undervisnings- og vejledningstilbud på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelovens § 20 stk. 3 og lov om specialundervisning for Voksne § 1 stk.2.
Specialundervisning for børn
Visitationsgangen til skoletilbuddet fra august på Center for Døvblindhed og Høretab efter folkeskolelovens
§ 20, 3 er i hovedtræk som følger:
Senest:
1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen
15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen
Der skal desuden ske meddelelse om udskrivning eller fortsættelse i tilbuddet inden den 1. februar.
Specialundervisning for voksne
Visitationsgangen til undervisningstilbud for voksenundervisning på Center for Døvblindhed og Høretab og undervisning af unge og voksne på Center for Døvblindhed og Høretab efter lov om Specialundervisning for voksne § 1,2 er i hovedtræk som følger:
Center for Døvblindhed og Høretab (hørehandicapområdet): Optagelse august / januar. Senest:
1. marts/1. oktober Ansøgningsskema indgives til kommunen
1. april/1. november Kommunen indsender matchningsskema til Regionen
15. maj/15. december Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regio-nen
Center for Døvblindhed og Høretab (døvblindeområdet): Optagelse august
Senest:
1. februar Kommunen indsender matchningsskema til Regionen
15. marts Kommunen returnerer underskrevet betalingsaftale til Regionen
Betalingsaftalen for både børn og voksne har et opsigelsesvarsel på løbende måned + 3 måneder. Den købende kommune er forpligtet til at afregne for den købte plads, uanset om pladsen i løbet af perioden bliver tom – dog kan en anden elev efter aftale mellem kommune og Region placeres i den ledige plads.
Få nærmere information om tidsfrister og procedurer for visitation og indskrivning på Regionens hjemmeside på internetadressen xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx/
3. Institut for Syn og Hørelse
For Institut for Syn og Hørelse er der udarbejdet en model for henvisning og en procedure for visitation og bevilling. Derudover er der indgået en særlig aftalemodel vedrørende strukturering af ydelsespakker og betalingsmodel. Begge modeller gennemgås i det følgende.
3.1. Visitations- og bevillingsprocedurer for ydelser på Institut for Syn og Hørelse
Visitations- og bevillingsprocedurerne beskriver, hvordan sagsgangene skal være i samspillet mellem borger, kommune og institut.
I forbindelse med ydelser med trækningsret er kun borger og institut involveret. For ydelser med takstfinansiering opereres der med to hovedtyper af sagsgange:
▪ sagsgang med fri henvendelsesret
▪ sagsgang hvor kommunen henviser
Sagsgang med fri henvendelsesret på Institut for Syn og Hørelse
Som det fremgår aftalemodellen for instituttet (afsnit 3.3 og 3.4) er der fri henvendelsesret på enkelte af instituttets ydelser. Den fri henvendelsesret giver borgerne mulighed for at henvende sig direkte til instituttet uden indledningsvist at henvende sig til kommunen. Sagsgangen med fri henvendelsesret er den mest almindelige sagsgang for kommunikationsydelserne. Der kan være 6 trin i denne type sagsgang:
1. Borgerens henvendelse
2. Rådgivning, udredning og kortvarig aktivitet (under 5 timer)
3. Ansøgning om visitation og anmodning om bevilling fra kommunen
4. Meddelelse af afgørelse om visitation og bevilling til borger og institut
5. Iværksættelse af ydelse
6. Eventuel ny visitation og bevilling
Sagsgang når kommunen henviser
I nogle tilfælde kan et sagsforløb starte ved, at kommunen ønsker at visitere til et forløb, hvor udredningen allerede er foretaget. Det kan f.eks. være tilfældet på PPR-området, hvor der rettes henvendelse til instituttet via et henvisningsskema, der kan findes på instituttets hjemmeside.
Efter en indledende kontakt med instituttet starter sagsgangen i givet fald ved trin 4.
Generelt vedrørende begge sagsgange
Alle sagsgange foregår så vidt muligt elektronisk. Kontakt mellem kommune og institut foregår via en kommunal kontaktperson, kommunen har udpeget.
Særligt vedrørende børneområdet på Institut for Syn og Hørelse:
For småbørn og skoleelever kan der indgås en 1-årig visitationsaftale, idet der kan være mange enkelt- henvendelser i løbet af et år, der typisk kan løses umiddelbart ved en kort samtale eller ved en kortvarig indsats.
I forbindelse med de 1-årige visitationsaftaler kan der efter ønske aftales en øvre timeramme.
Flere oplysninger om sagsgangene kan findes under menuen ”Anvendelse af regionens tilbud” på xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx eller kan fås ved henvendelse til instituttet.
3.2 Aftalemodel for Institut for Syn og Hørelse
Formålet med den særlige aftalemodel er at styrke det eksisterende samarbejde mellem Regionen og kommunerne og skabe fleksible vilkår for valg og levering af instituttets ydelser. Derudover skal aftalemodellen sikre en overskuelig ydelses- og takststruktur, hvor ydelserne i væsentlig grad finansieres på baggrund af ren takstfinansiering.
Aftalemodellen skal sikre, at forskelligheden i efterspørgslen blandt kommunerne imødekommes og understøtte en retfærdig og gennemsigtig finansiering af ydelserne, hvor den enkelte kommune alene betaler, for de ydelser den bruger. Samtidig skal modellen sikre en hensigtsmæssig balance mellem ønsket om direkte kommunal indflydelse på de enkelte ydelsesforløb og hensynet til at minimere medgået tid til administration.
Aftalemodellen for Institut for Syn og Hørelse omfatter to betalingsmodeller: takst og trækningsret. Ydelser med trækningsret sikrer, at der stilles et basisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommunerne og ydelserne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg.
Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at benytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsområdet på Institut for Syn og Hørelse.
Ved trækningsretten opkræves de tilmeldte kommuner kvartalsvist en andel af de samlede udgifter til de pågældende ydelser, svarende til deres befolkningsandel. Ydelser med takst afregnes månedsvist. Der er trækningsret på følgende ydelse på Institut for Syn og Hørelse:
- 1.A General rådgivning og information (Personer med nedsat syn, hørelse eller andre kommunikationsvanskeligheder, samt pårørende og professionelle)
Der er fri henvendelsesret på følgende ydelser på Institut for Syn og Hørelse:
- 2.A Småbørn (0-6 år) - Syn og handikapteknologi
- 2.B Skolebørn (6-18 år) - Syn og handikapteknologi
- 2.C Unge & voksne - Høre, syn og handikapteknologi
- 2.D Børn & voksne - medicinsk-optisk øjenlidelser
Den frie henvendelsesret gør det muligt for borgere at henvende sig til instituttet vedrørende indledende udredning og eventuel kortvarig aktivitet uden forudgående visitation inden for en årlig ramme på op til 5 timer.
Der kan hvert år indgås bilaterale aftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. I de bilaterale aftaler kan kommunerne bl.a. foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virkning for de efterfølgende år. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftale omkring fravalg af takstfinansierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkårene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelsesprocedure på institutterne.
Ved indgåelsen af bilaterale aftaler er det den enkelte kommunes repræsentant i Den Administrative Styregruppe, der er kontaktperson ved indgåelsen af en aftale mellem instituttet og kommunen.
Instituttets ydelser varetages i henhold til lovgivningen på social- og specialundervisningsområdet, men kan ligeledes varetages i henhold til lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Rammerne for kommunernes anvendelse af instituttets ydelser på beskæftigelsesområdet konkretiseres gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter.
Den konkrete sammensætning af ydelsespakker, betalingsmodeller og takster fremgår af bilag 3 med tilbud og takster for social- og specialundervisningsområdet (kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx)
3.3 Aftalemodellens konstruktion og enkelte elementer
I det følgende beskrives aftalemodellens konstruktion samt instituttets betalingsmodeller med takstfinansiering og trækningsret samt vilkårene for den frie henvendelsesret.
Aftalemodellen består af aftalevilkår på 2 niveauer, herunder:
- niveau 1: der omfatter specifikke vilkår for instituttet
- niveau 2: der omfatter områder hvor vilkårene fastsættes gennem bilaterale samarbejdsaftaler mellem instituttet og de enkelte kommuner
Aftalemodellens niveau 1 omfatter aftalevilkår omfatter aftalevilkår vedrørende enheds- og timetakst samt trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalemodellens niveau 1 er obligatorisk for alle kommuner med mindre andet aftales på niveau 2, som ikke er i modstrid med betingelserne på niveau 1.
Aftalemodellens niveau 2 omfatter ligeledes vilkår vedrørende trækningsretten og den fri henvendelsesret. Aftalevilkårene på niveau 2 afklares gennem bilaterale samarbejdsaftaler mellem de enkelte institutter og de enkelte kommuner. Derudover kan samarbejdsaftalerne bl.a. omfatte specifikke aftalevilkår omkring placeringen af lokaler og lokal repræsentation og træffetider i de enkelte kommuner samt andre forhold, der sikrer et hensigtsmæssigt samspil mellem kommunerne og institutternes administration.
For at tydeliggøre hvilket niveau aftalevilkårene vedrører, henvises der løbende i aftalemodellen til aftalemodellens 2 niveauer.
Sammenhængen mellem aftalemodellens 2 niveauer kan illustreres som vist nedenfor:
Niveau 1 | Aftalevilkår for Institut for Syn og Hørelse (ISH) | |||
Niveau 2 | Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune A | Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune C | Samarbejdsaftale mellem ISH og Kommune D |
3.3.1 Aftaleforløb
De 2 aftaleniveauers forskellige indhold medfører, at der er forskellige aftaleforløb i forhold til de enkelte aftaleniveauer. Nedenfor beskrives rammerne for aftaleforløbene med angivelse af tidspunkt og parter i forhold til aftaleforløbene for de 2 niveauer.
Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 1 kan drøftes i regi af Den Administrative Styregruppe. Med mindre Den Administrative Styregruppe vurderer, at der bør foretages ændringer i forhold til aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 1, fortsætter disse uændret med virkning for rammeaftalerne for det kommende år.
Aftalevilkårene i aftalemodellens niveau 2 kan årligt indgås gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og de enkelte institutter. Aftalevilkårene i de bilaterale aftaler kan, hvis dette aftales, have virkning for en årrække indtil aftaleparterne ønsker ændringer af den bilaterale aftale.
Gennem de bilaterale aftaler på niveau 2 kan kommunerne foretage til- og fravalg af ydelser med trækningsret med virkning for de efterfølgende år indtil aftaleparterne ønsker ændringer af den bilaterale aftale. De bilaterale aftaler giver derudover mulighed for at indgå nærmere aftaler om fravalg af takstfinansierede ydelser, samt indgåelse af aftaler omkring vilkårene for fri henvendelsesret samt øvrige vilkår i forhold til borgernes henvendelsesprocedure på institutterne.
Ved indgåelsen af bilaterale aftaler er det den enkelte kommunes repræsentant i Den Administrative Styregruppe, der er kontaktperson ved indgåelsen af en aftale mellem instituttet og kommunen.
3.3.2 Trækningsretten (ydelser vedrørende generel information)
På Institut for Syn og Hørelse (niveau 1) omfatter trækningsretten ydelser med anonym rådgivning / vejledning, hjælpemiddeludstillinger o. lign. som ikke kan registreres på CPR-nummer. Ydelserne finansieres efter objektive kriterier på baggrund af kommunernes befolkningstal.
Trækningsretten omfatter ydelsespakke 1.a. i oversigten over ydelser på Institut for Syn og Hørelse i bilaget med tilbud og takster for social- og specialundervisningsområdet.
Ydelserne med trækningsret på Institut for Syn og Hørelse sikrer, at der stilles et basisberedskab til rådighed for borgere og ansatte på tværs af kommunerne og ydelserne er en forudsætning for leverancen af de takstfinansierede ydelser. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg. Ydelserne kan alene fravælges såfremt kommunen ikke forventer at benytte de takstfinansierede ydelser på henholdsvis høre- eller synsområdet på Institut for Syn og Hørelse (niveau 1).
På Institut for Syn og Hørelse er der fri henvendelsesret således, at borgere kan tilbydes udredning og eventuel kortvarig aktivitet, der afvikles inden for en årlig ramme på maksimalt 5 timer pr. borger (niveau 1).
Den fri henvendelsesret giver borgerne mulighed for at henvende sig direkte til Institut for Syn og Hørelse uden indledningsvist at henvende sig til kommunen. Den fri henvendelsesret sikrer en nem og smidig adgang for borgerne, hvilket sikrer at forløb med kortvarig aktivitet udføres med et minimum af medgået tid til administration. Dette gælder særligt for Institut for Syn og Hørelse, hvor størsteparten af udredningsforløbene har en kort varighed.
Gennem den bilaterale aftale mellem de enkelte kommuner og instituttet kan der eventuelt aftales en tilpasning af den øvre grænse for den fri henvendelsesret, eller foretages et fravalg af den fri henvendelsesret (niveau 2).
3.3.4 Den kommunale hjælpemiddelpulje på synsområdet
Den kommunale hjælpemiddelpulje på Institut for Syn og Hørelse finansieres gennem objektive kriterier (ydelse 3A, 3B og 3C, jfr. bilaget med tilbud og takster for social- og specialundervisningsområdet). Hjælpemiddelpuljen med optiske og IT-hjælpemidler (ydelse 3A) finansieres på baggrund af de enkelte kommuners andel af syns- og teknologibrugere i instituttets database mens øvrige synshjælpemidler (ydelse 3B) og undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler (ydelse 3C) finansieres efter objektive
kriterier på baggrund af kommunernes befolkningstal. Ydelserne leveres som obligatoriske ydelser til kommunerne med mindre, at den enkelte kommune foretager et aktivt fravalg (niveau 2).
Kommunernes til- og fravalg af ydelserne i den kommunale hjælpemiddelpulje og ydelser med trækningsret foretages gennem bilaterale aftaler mellem de enkelte kommuner og institut for Syn og Hørelse (niveau 2). Til- eller fravalget af ydelserne kan ske med fortløbende effekt indtil andet aftales.
3.3.5 Enheds- og timetakst (cpr-relaterede ydelser)
Betalingsmodellen med enheds- og timetaksten omfatter fakturérbar sagstid eller konsulenttid.
Betalingsmodellen omfatter følgende principper vedrørende afregning af køretid (niveau 1). Ved instituttets varetagelse af kommunikationsydelserne medgår der tid til transport vedrørende personalets køretid fra institutternes hovedadresser eller satellit adresser til de enkelte kommuner eller borgernes hjemadresse. Køretiden indregnes ikke i taksten men afregnes i stedet efter forbrugt køretid på almindelig timetakst. Faktureret køretid vil fremadrettet fremgå som særskilt timeopgørelse i forbindelse med sagens afslutning.
3.4 Aftaler om forenkling af administrative sagsgange
Med henblik på en forenkling af de administrative sagsgange mellem kommunikationsinstitutter, kommuner og region blev der i 2010 blevet implementeret en række anbefalinger, herunder bl.a.:
- en tilpasning vedrørende håndtering af afbrudte forløb, hvor institutterne giver kommunerne besked, når der opstår udeblivelser eller afbrudte forløb
- forenkling af afregningsproceduren gennem kvartalsvis ácontobetaling på ydelse 2.C på Institut for Syn og Hørelse. Forenklingen sikrer et reduceret tidsforbrug i forhold til afregningen i kommunalt regi. Med ordningen betaler kommunerne ved slutningen af hvert kvartal et ácontobeløb baseret på sidste års forbrug. Tiltaget er udgiftsneutralt for kommunerne, idet der, når året er omme, afregnes efter kommunens faktiske forbrug. Ydelserne har tidligere medført mange afregninger på små beløb og forenklingen forventes at medføre at antallet fakturaer årligt reduceres fra ca. 15.500 fakturaer i alt pr. år til fem fakturaer for den enkelte kommune pr. år.
- Udsending af kvartalsoversigter til de enkelte kommuner med oversigt over den enkelte kommunes forbrug for indeværende år. Oversigterne omfatter:
o Udgifter (kr.) på ydelsesniveau
o Udgifter (kr.) på CPR-nummer niveau
o Faktiske udgifter (kr.) for áconto-ydelser på CPR-niveau
- ændring af proceduren for bevilling af hjælpemidler på Institut for Syn og Hørelse, der hidtil har udsendt 2500 faglige vurderinger årligt i forbindelse med bevilling af hjælpemidler fra den fælleskommunale hjælpemiddelpulje.
- Dette er ændret således, at der månedsvist udsendes en liste over borgere, som har fået udlånt hjælpemidler midlertidigt. Listen, der indeholder borgernes stamoplysninger bilægges de midlertidige udlånserklæringer fra borgerne. Kommunerne kan på denne baggrund permanentgøre
udlånene og udsende bevillingsbreve til borgerne. Omlægningen medfører, at der administrativt spares udsendelse og behandling af minimum 1800 individuelle faglige vurderinger årligt og medfører dermed en reduceret administrationsbyrde for kommunerne og instituttet.
- udarbejdelse af fælles skabelon for anmodning om bevilling af ydelser på institutterne samt ny skabelon for udredningerne på Institut for Syn og Hørelse
4. Den Sikrede Institution Kompasset
Tilbuddet på Den Sikrede Institution Kompasset er et helhedstilbud, der inkluderer døgnbehandling, skole, værkstedsaktivitet og fritidstilbud. Den Sikrede Institution Kompasset varetager således undervisningstilbud til unge under 18 år i henhold til folkeskoleloven og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. efter aftale med Brønderslev Kommune som skolemyndighed.
Der er indgået aftale om, at Brønderslev Kommunes PPR-kontor indgår aftale med den anbringende myndighed om undervisning, når en ung visiteres til Kompasset.
Ligeledes er det aftalt, at Brønderslev Kommune har ansvaret for at opkræve den anbringende myndighed for betaling af den samlede undervisning.
Henvisning til tilbuddet sker altid gennem anbringende myndighed, retsvæsen og/eller politi. Få nærmere information om procedurer for henvisning til tilbuddet på Regionens hjemmeside på internetadressen xxxx://xxx.xx.xx/Xxxxxxxxxxxxxxx/.