ANKENÆVNETS AFGØRELSE
ANKENÆVNETS AFGØRELSE
Forbruger:
Energiselskab: Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a.
CVR 1807 3498
Xxxxxxxxxxxx 00 Xxxxxxxx
9330 Dronninglund
v/ Frederikshavn Forsyning CVR 2559 9470
Xxxxxxxxxxx 00
9900 Frederikshavn
Klageemne: Opsigelse af kundeforhold ▪ Betingelser for udtrædelsesgodtgørelse ▪ Bristede forudsætninger ▪ Beregningen af udtræ- delsesgodtgørelse ▪ Renter og passivitet.
Ankenævnets Formand
sammensætning: Xxxx Xxxx Xxxxxxx
Udpeget af Forbrugerrådet Tænk
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxxxx
Udpeget af Dansk Fjernvarme
Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx
Sag: SPA-15/00583
Sagsbehandler:
/SUSJ
Sekretariat: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf. | 0000 0000 |
Fax | 0000 0000 |
CVR | 0000 0000 |
EAN | 5798000018020 |
AFGØRELSE
Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a. kan i forbindelse med forbrugerens,
, udtræden som kunde hos kraftvarmeværket i egentlig udtrædelsesgodtgørelse maksimalt kræve betaling af 9.330,66 kr.
Forbrugeren skal ikke betale morarenter mv. af det betalingskrav, som kraftvarmeværket tidligere har opgjort i sagen.
Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a. skal i sagsomkostninger til ankenævnet betale 8.500 kr. inkl. moms, der betales senest 30 dage efter den dato, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på ankenævnets vegne udsender fak- tura på opkrævning af beløbet.
NÆVNETS BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN
Sagsresumé
Sagen drejer sig om, hvorvidt kraftvarmeværket er berettiget til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse i anledning af forbrugerens opsigelse af forsy- ningsforholdet, samt hvordan en eventuel beregning heraf skal foretages.
Forsyningsadressen udgør et beboet areal på 139 m2, og ejendommen er ikke underlagt nogen varmeforsyningsplan med tilhørende tilslutnings- og/eller forblivelsespligt.
Forbrugeren opsagde kundeforholdet den 15. oktober 2011 med udtræden pr. 30. juni 2013.
Der opstod efterfølgende uenighed om, hvorvidt der skulle betales udtræ- delsesgodtgørelse, samt hvordan denne evt. skulle beregnes.
Den 17. november 2014 udtog varmeforsyningsselskabet stævning mod forbrugeren med krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse på i alt 34.205,87 kr.
Sagen blev den 15. januar 2015 oversendt fra Retten i Hjørring til behand- ling i ankenævnet.
NÆVNETS VURDERING
Ved nævnets vurdering af sagen har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen.
Leverings- og kontraktretlige forhold
Kontraktforholdet mellem en forbruger og en varmeforsyningsvirksomhed er reguleret af parternes eventuelle individuelle kontrakt, kraftvarmevær- kets leveringsbestemmelser, som skal være anmeldt til Energitilsynet i medfør af varmeforsyningslovens § 21. Endvidere er forbrugerens varme- forsyning reguleret af varmeforsyningsloven og andre love, herunder navn- lig aftale- og købeloven.
Bristede forudsætninger
Forbrugeren har gjort gældende, at en eventuel forpligtelse til at betale udtrædelsesgodtgørelse er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger og/eller i medfør af aftalelovens § 36, idet det af tilmeldingsblanketten fremgår at ’varmen ikke bliver dyrere end ved individuel opvarmning’.
Hertil bemærker nævnet, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation her- for. Hertil kommer i øvrigt, at forbrugeren ved indmeldelsen har været klar over at blive andelshaver og dermed være underkastet vedtægtens be- stemmelse om betaling af udtrædelsesgodtgørelse. I øvrigt finder nævnet, at et eventuelt misligholdelseskrav baseret på forhold ved kontraktens ind- gåelse vil være forældet efter forældelsesloven.
Betingelser for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse
Frem til november 2004 behandlede Energitilsynet (afløseren for Gas- og Varmeprisudvalget) og Energiklagenævnet som ankeinstans forbrugersa- ger om vilkår for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse og beregnings- grundlaget efter reglerne i varmeforsyningsloven. I denne administrative praksis er der udviklet tre betingelser for, at et varmeforsyningsselskab kan opkræve betaling af en udtrædelsesgodtgørelse. Synspunktet har været, at den forbruger, der ønskede at ophøre med at aftage varme fra et varme- værk/varmeforsyningsselskab og dermed udtræde af fællesskabet, skulle betale sin forholdsmæssige andel af varmeforsyningsselskabets gæld på udtrædelsestidspunktet.
Den økonomiske begrundelse for at tillade opkrævning af udtrædelses- godtgørelse er at sikre, at de øvrige varmeforbrugere, der fortsat aftager varme fra forsyningsselskabet, ikke bliver påført en økonomisk byrde ved at en forbruger træder ud. Dette hensyn betegnes i andelsretten som ”prin- cippet om at rydde økonomisk op efter sig”.
Ved en reform af klageadgange på energiområdet blev det i el-, naturgas og varmeforsyningslovene fastsat, at Energitilsynet (og dermed også Energi- klagenævnet som ankeinstans) fra 1. november 2004 ikke længere kan be- handle forbrugernes civilretlige klager. Disse klager behandles i stedet af det private, godkendte ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET, der blev oprettet per samme dato. Det er både af ankenævnet og Energiklagenævnet afgjort, at sager om hjemmel til og beregning af størrelsen af udtrædelsesgodtgø- relse er en civilretlig tvist, der således kan behandles af ankenævnet og/eller domstolene.
Af Energitilsynets og Energiklagenævnets praksis fremgik, at de udviklede betingelser samtidigt skal være opfyldt, før der kan opkræves udtrædelses- godtgørelse. ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET har i sin praksis lagt den ud- viklede praksis til grund for sine afgørelser.
De tre betingelser for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er herefter:
1. Hjemmel i en aftale, fx i gyldige og bindende vedtægter for andels- selskaber, hvor forbrugeren er andeshaver og/eller i gyldige leve-
ringsbestemmelser, som er anmeldt til Energitilsynets offentlige varmeregister.
2. Varmeværket/varmeforsyningsselskabet må ikke på opsigelses- tidspunktet være økonomisk veldrevet (økonomi).
3. Den ledigblevne kapacitet, der opstår ved forbrugerens udtræden, må ikke kunne afsættes til anden side i det eksisterende forsynings- net (udbygning).
Vedrørende kravet om hjemmel
Nævnet konstaterer, at der mellem parterne er enighed om, at forbrugeren er andelshaver, hvorefter udgangspunktet for vurderingen er værkets ved- tægter, som er anmeldt til Energitilsynet.
Hjemlen til at opkræve udtrædelsesgodtgørelse fremgår af vedtægternes §
5.2 e:
”Andel af anlæg og renoveringsudgifter, der er godkendt af generalforsamlingen tidligere end 2-års dagen for udtrædel- sestidspunktet, og hvorpå selskabet foretager afskrivninger. Beløbet beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter på opsigelsestidspunktet med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne.
Den udtrædendes andel af selskabets ovennævnte anlægsud- gifter med fradrag af foretagne afskrivninger beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi i regnskabsåret inden opsigelsen.”
Vedrørende økonomi og udbygning
Det er nettets størrelse og kapacitet på opsigelsestidspunktet samt udvik- lingen op til denne dato, der er relevant ved vurderingen.
Nævnet konstaterer, at der har været en lille nedgang i antallet af tilsluttede forbrugere. Nævnet bemærker dog i den forbindelse, at der er tale om et lille værk med forholdsvis få tilsluttede forbrugere, hvilket gør værket mere sårbart overfor selv små ændringer.
Hertil kommer, at anlæggets priser ifølge nævnets fagkyndige medlemmer har været høje. På denne baggrund vurderer nævnet, at værket ikke kan anses for økonomisk veldrevet.
Hertil kommer efter det oplyste, at udsigten til, at den tiloversblevne kapa- citet, der bliver ledig ved forbrugerens udtræden kan afsættes til anden side, er meget ringe, ligesom værket ikke er under løbende udbygning.
Betingelserne for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er af disse grunde efter nævnets vurdering således opfyldt. Nævnet kan derfor ikke give for- brugeren medhold i kravet om fritagelse for at betale den egentlige udtræ- delsesgodtgørelse.
Beregning af godtgørelsen
Nævnet konstaterer, at værket har opgjort udtrædelsesbeløbet ud fra den post i årsregnskabet for 2010 der hedder gældsforpligtelser i alt – 3.356.681 kr. Udgangspunktet ved beregningen i denne type sager vil nor- malt være den samlede anlægsgæld ifølge værkets årsregnskaber udarbej- det efter varmeforsyningsloven (priseftervisninger) for opsigelsesåret. På den baggrund finder nævnet ikke, at værket i det konkrete tilfælde har fore- taget beregningen korrekt, ligesom værket ikke har anvendt egne vedtæg- ters beregningsmodel.
Forbrugeren har i øvrigt betalt den faste afgift i hele opsigelsesperioden. Dermed har forbrugeren i perioden afdraget på kraftvarmeværkets an- lægsgæld efter det tidspunkt, hvor beregningsgrundlaget for udtrædelses- godtgørelsen blev opgjort.
Forbrugerens afdrag på anlægsgælden skal derfor beregnes for denne peri- ode og krediteres den samlede opgørelse. Da der ud fra de foreliggende oplysninger ikke er foretaget nyinvesteringer i opsigelsesperioden, finder nævnet det rimeligt at anvende tallet for udtrædelsesåret (2013) som grundlag for beregningen.
Herefter vil beregningen tage udgangspunkt i en anlægsgæld på 905.074 kr., der divideres med 97 (antal forbrugere på opsigelsestidspunktet), hvil- ket giver et beløb på 9.330,66 kr.
Vedr. betaling for fysisk fraskæring
Vedrørende den fysiske fraskæring fra fjernvarmeforsyningen, bemærker nævnet, at forbrugeren skal betale de faktiske omkostninger, der er for- bundet hermed.
Renter
Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal der betales rente fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Efter samme paragrafs stk. 3 skal skyldneren dog tidligst betale rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyld- neren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødven- dige for, at skyldneren har kunnet bedømme kravets berettigelse og stør- relse. Herudover kan domstolene - og sidestillet hermed også et ankenævn - efter paragraffens stk. 5 i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren først skal betale rente fra et tidligere eller senere tidspunkt, som retten eller an- kenævnet fastsætter.
Kraftvarmeværkets betalingskrav er således først endeligt blevet fastslået i forbindelse med nævnets nu foreliggende afgørelse i sagen. Efter princippet i rentelovens § 3, stk. 5, har betalingskravet derfor tidligst forfaldsdato 30 dage efter, at kraftvarmeværket fremsender en ny betalingsanmodning i form af en faktura eller lignende, der er opgjort i overensstemmelse med resultatet af denne afgørelse.
Sagsomkostninger og klagegebyr
Forbrugeren får delvis medhold i et omfang, som indebærer, at kraftvarme- værket skal betale sagsomkostninger på 8.500 kr. inkl. moms til ankenæv- net, jf. § 26, stk. 1, nr. 1, i ankenævnets vedtægter og bilagets punkt 1 a.
Klagegebyret på 160 kr. inkl. moms overføres til den bankkonto, som for- brugeren anviser, jf. § 25, stk. 2, i ankenævnets vedtægter.
ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET, DEN 23. NOVEMBER 2015
Xxxx Xxxx Xxxxxxx
formand
/ for Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxxxxx
specialkonsulent