Forsikring af arbejdsmaskine
Dokument med oplysning om forsikringsproduktet
Forsikringsselskab: AXA Forsikring, filial af AXA Versicherung AG, Tyskland. FTID: 10708
Produkt: Forsikring af arbejdsmaskine
Dette faktaark giver dig et generelt overblik over forsikringen. Hvis du ønsker at få alle detaljer, finder du det i forsikringsbetingelserne. Vælger du at oprette forsikringen, får du en police. Af policen vil det fremgå, hvilke dækninger, selvrisici og summer der gælder, og om der er særlige betingelser for forsikringen.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Arbejdsmaskineforsikringen dækker din arbejdsmaskine. Du har mulighed for at tilpasse dækningen, så forsikringen indeholder det, din virksomhed har brug for. Det vil fremgå af policen, hvilke dækninger der er valgt.
Hvad dækker den? Du kan sammensætte din forsikring med følgende dækninger: Generelt: ✓ Ansvarsforsikring - Forsikringen dækker, hvis din arbejdsmaskine forvolder skade på andre personer eller deres ting - Forsikringen dækker de summer, der er fastsat i færdselsloven for henholdsvis ting- og personskade ✓ Kørselskasko (udefrakommende skader) kan være udvidet med: - Skade ved pludselige og uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag (Maskinkasko). Tilvalgsdækninger: + Ekstraordinære udgifter til over-, nat- og helligdagsarbejde + Brand-, tyveri- og vandskade + Leje, lån og leasing. | Hvad dækker den ikke? Her er nogle eksempler på, hvad forsikringen ikke dækker: 🗶 Under søtransport. Dog dækkes søtransport i de indre danske farvande 🗶 Skade, der alene rammer gummihjul og bælter 🗶 Skade, der rammer mejetærskeres skæreblade 🗶 Skade som følge af kørsel i beruset tilstand 🗶 Olie og kølemedier eller skade, der alene rammer pakninger, stempelringe, kiler, remme, snore, værktøj, forme, stanser, matricer, skriftskiver eller andre sådanne dele, som fra tid til anden fordrer udskiftning 🗶 Slitage, gradvis forringelse, rust, tæring, forbrænding, tilkulning, oxidering, skrammer i malede eller polerede flader og vedligeholdelsesudgifter af enhver art 🗶 Skade, der skyldes forsætlig handling eller grov uagtsomhed fra forsikringstagerens eller dennes ansvarlige medarbejderes side 🗶 Skade, der skyldes, at maskinerne over- belastes eller ikke anvendes efter deres bestemmelse eller konstruktion 🗶 Skade, for hvilken en leverandør eller transportør er ansvarlig iflg. kontrakt eller lov 🗶 Skade som følge af jordskælv, cykloner, tornadoer, vulkaner eller andre naturforstyrrelser 🗶 Terrorhandlinger, krig, krigslignende operation, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder 🗶 Atomkernereaktioner fx kernespaltning (fission), kernesammensmeltning (fusion) og radioaktivt henfald, hvad enten sådan skade indtræder i krigstid eller fredstid. |
Er der nogen begrænsninger i dækningen?
! Der er en selvrisiko, som er egenbetaling af skader
! Maskiner ældre end 15 år dækkes alene for kørselsskader
! For entreprenør-, skov- og landbrugsmaskiner samt maskiner ældre end 15 år opgøres totalskade efter dagsværdi.
Hvor er jeg dækket? ✓ Overalt i Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne. |
Hvilke forpligtelser har jeg? - Du skal sikre dig, at alle oplysninger, der er afgivet ved tilbudsafgivelse, er korrekte og fyldestgørende - Du skal straks give os besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, som fremgår af din police - Du skal efterleve eventuelle sikkerhedsforskrifter i policen og betingelserne - Du skal så vidt muligt afværge eller begrænse skaden samt anmelde skaden til AXA snarest muligt. |
Hvornår og hvordan betaler jeg? Forsikringen betales forud. Første betaling skal ske ved forsikringens ikrafttræden og senere præmier til de anførte forfaldsdage, som kan være aftalt til at være pr. kvartal, halvår eller år. Præmien betales via faktura. Skadesforsikringsafgift og andre lovbestemte afgifter/gebyrer opkræves sammen med policen. |
Hvornår går dækningen fra og til? For indregistrerede arbejdsmaskiner starter forsikringen ved indregistrering af arbejdsmaskinen eller på en aftalt dato, som du kan se i din police. Forsikringen gælder for et år ad gangen, og vi fornyer den automatisk, medmindre andet er aftalt. Afmeldes arbejdsmaskinen i DMR (Motorregistret), ophører forsikringen på samme tidspunkt som afmeldingen sker, medmindre andet er aftalt. |
Hvordan opsiger jeg aftalen? Forsikringen kan opsiges med en måneds varsel til udløb af forsikringsåret eller straks, hvis den forsikrede interesse bortfalder. Er forsikringen tegnet for en flerårig periode, kan opsigelse ske med en måneds varsel til udløbet af den flerårige periode. Efter enhver anmeldt skade og i indtil en måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, er både du og selskabet berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel. |