Ankenævnet for Forsikring Vedtægter - 11
Ankenævnet for Forsikring Vedtægter - 11
§ 1. Ankenævnet for Forsikring er oprettet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsfor- hold.
Nævnets kompetence
§ 2. Nævnet behandler klager fra forbrugere over tvister, der udspringer af en forsikrings- aftale eller en pensionsaftale indgået mellem forbrugeren og et forsikringsselskab eller et pensionsselskab (en erhvervsdrivende), som er etableret i Danmark. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring eller pensionsordning, kan også klage.
Stk. 2. En klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i udlandet, kan dog behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.
Stk. 3. En sag kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, herunder om en forsikrings- eller pensionsaftale er indgået med forbrugeren.
Stk. 4. Aftaler om, at tvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klagen kan indgives til nævnet.
Stk. 5. Klager vedrørende forsikrings- eller pensionsforhold af erhvervsmæssig karakter fal- der uden for nævnets kompetence. Nævnet kan dog behandle en klage vedrørende forsik- rings- eller pensionsforhold af erhvervsmæssig karakter, såfremt nævnet finder, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra private forsikrings- eller pensionsforhold, og såfremt det ud fra en samlet vurdering af sagen skønnes rimeligt og hensigtsmæssigt at behandle klagen. Stk. 6. En klage, yderligere skriftvekslinger og andet materiale, som parterne vil påberåbe sig, skal indgives på eller oversættes til dansk af parterne. Sekretariatets og nævnets behand- ling af sagen sker ligeledes på dansk.
§ 3. Nævnet kan ikke behandle sager, der er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende vold- gift eller retsforlig. En voldgiftskendelse er kun gyldig, hvis forbrugeren forinden voldgifts- sagen er blevet orienteret om muligheden for tvistløsningsbehandling.
Stk. 2. Så længe en klagesag verserer for nævnet, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter.
Stk. 3. Sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, falder uden for nævnets kompetence.
Afvisning af klagesager
§ 4. Nævnet skal afvise klager, der hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan, eller et udenlandsk tvistløsningsorgan, som er anmeldt til Europa-Kommissionen, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen eller en domstol. Er klagen ikke indgivet på en dertil af sekre- tariatet udarbejdet eller godkendt formular, jf. § 7, eller er klagegebyret, jf. § 23, stk. 1, ikke betalt, afviser sekretariatet at behandle sagen.
Stk. 2. Nævnet kan afvise at behandle en klage over en erhvervsdrivende, der er etableret i såvel Danmark som i et eller flere andre lande, hvis sagen har en større tilknytning til et andet land.
Stk. 3. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis
1) forbrugeren ikke forudgående over for den erhvervsdrivende har klaget over den er- hvervsdrivendes afgørelse eller sagsbehandling,
2) klagen ikke angår et konkret økonomisk mellemværende mellem parterne eller i øvrigt er useriøs eller unødig,
3) klagen på grund af den principielle juridiske karakter, manglende oversættelse af det af parterne indsendte materiale, usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne fakti- ske oplysninger eller af andre grunde ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, eller
4) behandlingen af klagen i alvorlig grad vil hindre nævnet i at fungere effektivt.
Stk. 4. Er det åbenbart, at klagen ikke kan behandles af nævnet, skal nævnet afvise klagen senest 3 uger efter modtagelsen. I andre tilfælde skal nævnet afvise sagen hurtigst muligt. Stk. 5. En afvisning skal begrundes, og forbrugeren skal oplyses om muligheden for at ind- bringe sagen for domstolene og for at få retshjælp og for at søge fri proces. Forbrugeren skal derudover, når det er relevant, oplyses om, at der kan ske forældelse af kravet.
§ 5. Er det åbenbart, at sagen falder uden for nævnets kompetence, kan sekretariatet afvise klagen. En sådan afgørelse skal kunne indbringes for nævnet på forbrugerens anmodning. Nævnets formand kan på nævnets vegne afgøre en sådan anmodning fra forbrugeren.
Stk. 2. Nævnets formand kan på nævnets vegne afvise sager, som ikke skønnes egnede til behandling ved nævnet i medfør af § 4, stk. 3, jf. forbrugerklagelovens § 16, stk. 2.
Nævnets sammensætning
§ 6. Nævnet består af en formand samt en eller flere næstformænd, som er dommere eller pensionerede dommere, samt repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser. En næst- formand har samme beføjelser, som efter vedtægterne er tillagt formanden.
Stk. 2. Formand, næstformænd og repræsentanter udnævnes af de stiftende organisationer for en 3-årig periode med mulighed for genudnævnelse.
Sekretariatets opgaver
§ 7. Til nævnet er knyttet et sekretariat, der i sin funktion er uafhængigt af de stiftende or- ganisationer. Sekretariatet har til opgave at besvare skriftlige, telefoniske eller personlige henvendelser til nævnet og forberede klagesagerne til behandling i nævnet. En klage kan indgives elektronisk og, hvis elektronisk klageindsendelse ikke er mulig eller rimelig, pr. post. Klagen skal indgives på en formular udfærdiget eller godkendt af sekretariatet.
§ 8. Klager, der indsendes til nævnet, men som henhører under et andet godkendt privat tvistløsningsorgan, under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller et lovbestemt tvistløs- ningsorgan omfattet af forbrugerklageloven, videresendes af sekretariatet dertil eller afvises af sekretariatet. Henhører klagen ikke under et tvistløsningsorgan som anført i 1. pkt., kan forbrugeren henvises til at anlægge sag ved de almindelige domstole. Forbrugeren oplyses i så fald om muligheder for retshjælp og fri proces.
§ 9. Inden sagsbehandlingen påbegyndes, skal forbrugeren oplyses om, at klagen til enhver tid kan tilbagekaldes, hvorefter sagen afsluttes. Klagegebyret, jf. § 23, stk. 1, tilbagebetales ikke, hvis forbrugeren tilbagekalder klagen, jf. dog § 11, stk. 4.
§ 10. Parterne skal snarest oplyses skriftligt om, at de ikke er forpligtet til at benytte en advokat eller en juridisk rådgiver, men at de kan søge uafhængig rådgivning eller lade sig repræsentere eller bistå af tredjemand i alle faser af proceduren. Parterne skal derudover vejledes om, at behandlingen ved nævnet ikke udelukker muligheden for en domstolsprø- velse.
§ 11. Sekretariatet videresender forbrugerens klage til den erhvervsdrivende til udtalelse. Når sekretariatet har modtaget svar fra den erhvervsdrivende, forelægges dette for forbru- geren til udtalelse. Sekretariatet sørger for sagens oplysning og fremskaffer af egen drift det fornødne retlige og faktiske grundlag for afgørelsen. Sekretariatet sikrer, at hver af parterne får kendskab til oplysninger fra modparten, som er af betydning for sagens afgørelse, og til eventuelle skriftlige sagkyndige erklæringer indhentet af sekretariatet. Sekretariatet vejleder i fornødent omfang parterne om deres retsstilling.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter en rimelig frist for parterne til at afgive de førnævnte udtalel- ser. En frist er minimum 14 dage, med mindre sekretariatet på grund af sagens hastende karakter fastsætter en kortere frist. Fristen regnes fra datoen for sekretariatets fremsendelse af anmodning til parterne om en udtalelse. Hvis den erhvervsdrivende eller forbrugeren ikke er fremkommet med en udtalelse inden fristens udløb, kan sekretariatet afgive sagen til be- handling i nævnet, der kan beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Stk. 3. Når alle dokumenter med de relevante oplysninger er modtaget, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer, meddeles parterne straks herom.
Stk. 4. Sekretariatet afslutter sagen, hvis den erhvervsdrivende under sagens forberedelse opfylder forbrugerens krav. Det samme gælder, hvis forbrugeren frafalder sin klage. Hvis den erhvervsdrivende under sagens forberedelse opfylder forbrugerens krav, får forbruge- ren klagegebyret tilbage.
Stk. 5. Sekretariatet forelægger sager, der ikke er blevet afsluttet under den forberedende sekretariatsbehandling, for nævnet, jf. dog § 19.
Habilitet og tavshedspligt
§ 12. For nævnets medlemmer, nævnets medarbejdere og sagkyndige gælder, at
1) der ikke må modtages instrukser fra nogen af parterne eller disses repræsentanter, og
2) aflønningen skal ske på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren.
Stk. 2. For sekretariatet gælder derudover, at udnævnelsen skal være til et mandat af en va- righed, som er tilstrækkelig til at sikre, at sekretariatet handler uafhængigt, og ikke er i fare for at blive afsat uden gyldig grund.
§ 13. Ingen må deltage i behandlingen af en sag, når
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje el- ler i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en så- dan interesse, eller
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkom- mendes upartiskhed.
Stk. 2. Foreligger et af de i stk. 1 nævnte forhold, skal formanden omgående underrettes herom og herefter træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende kan deltage i behandlin- gen af sagen.
Stk. 3. Nævnets medlemmer, nævnets medarbejdere og eventuelle sagkyndige, som er ud- peget af nævnet, har med undtagelse af oplysninger, der er offentligt tilgængelige, tavsheds- pligt om, hvad der fremkommer under behandlingen af en sag.
Nævnets afgørelser
§ 14. Nævnet træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde ved almindelig stemmeflerhed. Når nævnet træffer afgørelse, skal det bestå af en formand og to eller fire medlemmer. Del- tager to medlemmer i afgørelsen, skal et medlem repræsentere forbrugerinteresser, mens det andet medlem skal repræsentere erhvervsinteresser. Deltager to medlemmer i afgørel- sen kan formanden og hvert af medlemmerne kræve, at sagen udsættes for at blive behandlet af en formand og fire medlemmer. Deltager fire medlemmer i afgørelsen, skal to medlemmer repræsentere forbrugerinteresser, mens de to andre medlemmer skal repræsentere er- hvervsinteresser. Hvis der skal deltage fire medlemmer i afgørelsen, der repræsenterer er- hvervs- eller forbrugerinteresser, og hvis et af disse medlemmer bliver forhindret i at deltage i mødet eller i at afgøre en sag, tilfalder dette medlems stemme det tilstedeværende nævns- medlem, der repræsenterer henholdsvis erhvervs- eller forbrugerinteresser.
Stk. 2. En repræsentant for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til enhver tid uden stemmeret adgang til at deltage i nævnets møder.
Stk. 3. Nævnet holder møder et passende antal gange om året, så fristerne efter forbruger- klagelovens § 17 og § 18 kan overholdes.
§ 15. Nævnet træffer afgørelse på det af sekretariatet tilvejebragte grundlag. Stk. 2. Sagkyndige kan tilkaldes til nævnsbehandlingen.
Stk. 3. Afgørelsen træffes efter en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder.
§ 16. Nævnet skal afgøre en klage inden 90 dage fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Stk. 2. I særlige tilfælde kan nævnet forlænge tidsfristerne efter stk. 1. Nævnet skal i disse tilfælde informere parterne om, at tidsfristen forlænges, og samtidig oplyse, hvornår sagen kan forventes henholdsvis afgjort eller afsluttet.
Stk. 3. Nævnet kan i særlige tilfælde udsætte behandlingen af en sag. Nævnet skal i disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes, og, om muligt, hvornår en fortsættelse af sagens behandling kan forventes.
§ 17. Afgørelser skal være begrundede og skal udstedes skriftligt på et varigt medie. Det skal fremgå, hvilken formand der har medvirket ved afgørelsen. Der fastsættes en frist på 30 dage til opfyldelse af afgørelsen.
Stk. 2. Hvis en afgørelse beror på en flertalsbeslutning, skal mindretallet i afgørelsen be- grunde sin stilling.
Stk. 3. Hvis klagegebyret skal tilbagebetales, jf. § 23, stk. 2, skal dette fremgå af afgørelsen. Stk. 4. Såfremt den erhvervsdrivende skal betale et beløb for sagens behandling, jf. § 23, stk. 3, skal dette fremgå af afgørelsen.
Stk. 5. Hvis forbrugeren har fået helt eller delvist medhold, skal afgørelsen forkyndes for den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal i forbindelse med forkyndelsen have oplys- ning om, at hvis den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, skal dette skriftligt meddeles nævnet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen. Den erhvervsdri- vende skal endvidere have oplyst, at en anmodning om genoptagelse fremsat inden for 30 dage fra forkyndelsen har opsættende virkning, samt at en afgørelse kan tvangsfuldbyrdes, hvis den erhvervsdrivende ikke inden for 30 dage fra forkyndelsen har meddelt, at den er- hvervsdrivende ikke ønsker at være bundet, eller har søgt sagen genoptaget.
Stk. 6. Forkyndelse efter stk. 5 kan undlades, hvis den erhvervsdrivende har givet afkald herpå, eksempelvis ved at give afkald på "kald og varsel", eller hvis det ikke er muligt at fo- retage forkyndelse over for den erhvervsdrivende. I så fald skal afgørelsen fremsendes elektronisk eller pr. post.
§ 18. Begge parter skal underrettes om muligheden for at indbringe sagen for domstolene samt, hvor det er relevant, vejledes om muligheden for tvangsfuldbyrdelse og om mulighe- den for genoptagelse.
Forbrugeren skal derudover, når det er relevant, oplyses om
1) adgangen til at få Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at udtage stævning på forbru- gerens vegne samt dække visse omkostninger til en retssag,
2) mulighederne for retshjælp eller dækning af sagsomkostninger gennem eventuel rets- hjælpsforsikring, og
3) at der kan ske forældelse af kravet, hvis sagen ikke indbringes for domstolene senest et år efter nævnets afgørelse.
§ 19. Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelser i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis. Sådanne afgørelser forelægges til orientering på det førstkommende nævns- møde for de medlemmer, der deltager i det pågældende nævnsmøde.
§ 20. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til enhver tid anmode om at få tilsendt kopi af nævnets afgørelser, herunder dets afvisninger.
Genoptagelse
§ 21. Formanden kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af
1) lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen, eller
2) nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen i nævnet, må anta- ges at ville have medført et andet udfald af sagen.
Stk. 2. En anmodning fra den erhvervsdrivende om genoptagelse af klagesagen, der er ind- givet skriftligt til nævnet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen, har opsættende virk- ning. Fristen på 30 dage regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodningen om genopta- gelse er blevet afvist, eller hvor nævnet har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.
Stk. 3. Anmodninger om genoptagelse, der indgives af den erhvervsdrivende senere end 30 dage efter forkyndelsen, afvises.
Tvangsfuldbyrdelse
§ 22. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Nævnets afgørelse kan tvangsfuldbyrdes i forhold til den erhvervsdrivende efter ud- løbet af fristen på 30 dage for forkyndelsen eller afvisningen af genoptagelsen, medmindre den erhvervsdrivende forinden har givet skriftlig meddelelse til sekretariatet om, at den er- hvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.
Stk. 3. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse skal være bilagt den afgørelse, der danner grundlag for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra nævnet om, at den erhvervsdrivende ikke inden for fristens udløb for opfyldelse af afgørelsen eller afvisningen af genoptagelsen har meddelt, at vedkommende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.
Gebyrer og omkostninger
§ 23. En forbruger skal betale et gebyr på 200 kr.
Stk. 2. Gebyret tilbagebetales til forbrugeren, hvis forbrugeren får medhold i klagen, hvis klagen forliges til forbrugerens fordel, eller hvis sagen afvises efter forbrugerklagelovens § 16.
Stk. 3. Ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Nævnet kan pålægge en erhvervsdrivende helt eller delvist at godtgøre eller afholde udgifter til fx sagkyndige erklæringer, som er nødvendige til sagens behandling.
Tegningsregler, finansiering og regnskab.
§ 24. Ankenævnet tegnes af nævnets direktør.
Stk. 2. Nævnets direktør udarbejder i efteråret et udkast til nævnets budget for det kom- mende kalenderår, som fremsendes til Forsikring og Pension. Forsikring og Pension fast- lægger på baggrund heraf nævnets budget for det kommende kalenderår.
Stk. 3. Regnskabet aflægges af nævnets direktør og godkendes af Forsikring og Pension. For- sikring og Pension vælger en revisor, der reviderer eller foretaget udvidet gennemgang af regnskabet.
Stk. 4. Nævnets drift finansieres af Forsikring og Pension samt af de forsikrings- og pensi- onsselskaber, der er medlemmer af nævnet, efter en fordelingsnøgle, som er udarbejdet af Forsikring og Pension. Finansieringen sker via en a conto-opkrævning, som tager udgangs- punkt i det af Forsikring og Pension godkendte budget for det pågældende kalenderår, mens den endelige afregning sker i det efterfølgende kalenderår på baggrund af det godkendte regnskab.
Stk. 5. Forsikrings- eller pensionsselskaber, som tegner forsikringer eller pensionsordninger til forbrugere, kan optages som medlem af nævnet. Optagelse forudsætter, at de stiftende organisationer godkender, at den erhvervsdrivende bliver medlem.
Informationskrav i forbindelse med klager indgivet via Europa-Kommissio- nens online tvistbilæggelsesplatform (OTB-platform), jf. forordning nr. 524/2013 af 21. maj 2013
§ 25. Har nævnet modtaget en klage via OTB-platformen, skal sekretariatet snarest under- rette parterne og OTB-platformen om, hvorvidt klagen optages til behandling eller afvises i medfør af forbrugerklagelovens § 14, 15 eller 16.
Stk. 2. Såfremt klagen optages til behandling, jf. stk. 1, underrettes parterne samtidig om nævnets procedureregler og om eventuelle omkostninger, der kan pålægges i medfør af § 23. Stk. 3. Har nævnet accepteret at behandle en klage modtaget via OTB-platformen, skal se- kretariatet straks, når sagen er fuldt oplyst, jf. herved forbrugerklagelovens § 18, stk. 2, un- derrette parterne og OTB-platformen herom.
Stk. 4. Har nævnet modtaget en klage via OTB-platformen, skal sekretariatet straks, efter at sagen er afsluttet, meddele OTB-platformen om datoen for henholdsvis modtagelsen og af- slutningen af klagen såvel som resultatet af behandlingen.
§ 26. Nævnet skal på dets hjemmeside linke til Europa-Kommissionens liste over alterna- tive tvistbilæggelsesinstanser (ATB-instanser), jf. artikel 20, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområ- det, og skal, hvis det er relevant, offentliggøre listen på et varigt medie i nævnets lokaler.
Årsrapport og oplysningskrav m.v.
§ 27. Nævnet skal udarbejde en årsrapport om aktiviteterne i det forløbne år og administra- tionen i øvrigt.
Årsrapporten skal indeholde oplysninger om
1) antallet af modtagne klager og typen af tvister, som klagerne har vedrørt,
2) den procentvise andel af sager, der er indstillet, inden der er nået et resultat,
3) den gennemsnitlige sagsbehandlingstid,
4) systematiske eller væsentlige problemer, der forekommer hyppigt og fører til tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende. Sådanne oplysninger kan være ledsaget af anbe- falinger til, hvordan sådanne problemer kan undgås eller løses,
5) antal afviste klager, herunder den procentvise andel af afviste klager i forhold til hver af de afvisningsmuligheder, som nævnet har fået godkendt,
6) andelen af sager, hvor forbrugeren har fået medhold,
7) i hvilket omfang afgørelser efterleves, hvis dette vides, og
8) oplysning om eventuel deltagelse i netværk, som samarbejder om grænseoverskri- dende tvister, og en vurdering af effektiviteten af dette.
Stk. 2. Nævnet afrapporterer årligt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Oplysningspligt
§ 28. Nævnet skal oprette og ajourføre en hjemmeside. Hjemmesiden skal på en klar og lettilgængelig måde indeholde følgende oplysninger, der tillige skal gives på varigt medie på forespørgsel, om
1) proceduren for tvistløsningen,
2) navn på nævnet, postadresse og e-mailadresse,
3) at nævnet er opført på en liste i overensstemmelse med lovens § 4, stk. 3, og artikel 20 i ATB-direktivet,
4) de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistløsningen, hvordan de er udpeget og for hvor lang tid,
5) eventuelt medlemskab af ATB-instanser, der letter grænseoverskridende tvistbilæg- gelse,
6) de former for tvister, som nævnet kan behandle, herunder eventuelle værdigrænser,
7) de procedureregler, der gælder for bilæggelse af en tvist, og de kriterier, på grundlag af hvilke nævnet kan afvise at behandle en klage,
8) de sprog, på hvilke en klage kan indgives, og hvorpå behandlingen foregår,
9) eventuelle omkostninger til betaling af sagens behandling, som parterne skal dække,
10) tvistløsningens gennemsnitlige varighed,
11) retsvirkningen af tvistløsningens resultat, herunder i hvilket omfang, det kan tvangs- fuldbyrdes,
12) årsrapporter om nævnets virksomhed, og
13) udvalgte afgørelser. Klagers navn skal anonymiseres ved offentliggørelsen. Offentlig- gørelse skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.