REGION MIDTJYLLAND · VORES VERDEN VORES ANSVAR
REGION MIDTJYLLAND · VORES VERDEN VORES ANSVAR
Bæredygtighedsaftale 2024 midtVask
Region Midtjylland
Koncern Bæredygtighed
LOGISTIK, TRANSPORT & MOBILITET 9
FORMÅL
Denne bæredygtighedsaftale er den første af sin art i Region Midtjylland. Den skal accelerere arbejdet med at omsætte de ambitiøse mål i koncernens bæredygtighedsstrategi til konkrete handlinger, så vi når bæredygtighedsstrategiens overordnede mål for 2030 og 2050. For vores måde at skabe sundhed på må ikke forringe muligheden for at leve et sundt liv i fremtiden, og derfor skal alle regionens enheder bidrage til den transformation, det også er at gøre regionen bæredygtig. Samlet er opgaven stor, og det er vigtigt, at alle gør det, de kan.
PERIODE
Bæredygtighedsaftalen er en forpligtende aftale, indgået mellem enheden og direktionen, som gælder for 2024. Aftalen træder i kraft efter behandling i Lederforum for bæredygtighed december 2023 og direktionen i januar 2024. Første generation af bæredygtighedsaftalen er udviklet i samarbejde mellem enhederne, sportovholdere og Koncern Bæredygtighed.
OPBYGNING OG ANSVAR
Bæredygtighedsstrategiens fire spor og overordnede målsætninger er rammen for bæredygtig- hedsaftalen. Det er vigtigt, at vi øger tempo og skala i implementeringen af bæredygtige indsat- ser på den enkelte enhed og på koncernniveau for at nå de overordnede mål.
Bæredygtighedsaftalen indeholder indsatser på alle fire spor, som den enkelte enhed har ansva- ret for at implementere. Denne første bæredygtighedsaftale indeholder få, udvalgte indsatser på hvert spor. Indsatserne er bl.a. valgt ud fra, hvor der er solid viden om effekt - og en lang ræk- ke er implementeringsklare. Indsatserne er også udvalgt, fordi det vurderes, at der er en stor samlet effekt, når de løftes i tæt samarbejde med indsatser på et tværgående koncernniveau.
Sideløbende med, at hver enhed går i gang med at implementere deres indsatser, vil sportov- holderne organisere og gennemføre de indsatser, der skal ske på tværs af Region Midtjylland. De tværgående indsatser fremgår af stabenes bæredygtighedsaftale, hvor sportovholderne er organisatorisk forankret. Ved at kombinere indsatser på denne måde kan vi opnå synergi på tværs og udnytte hele regionens ressourcer bedst muligt.
Bæredygtighedsaftalerne er skrevet med et ensartet ordvalg, så indsatserne overordnet har samme form og indhold. Som del af den efterfølgende implementering vil der ske en lokal tilpas- ning, hvor der i højere grad kan tages højde for lokale forhold og sprogbrug.
SAMMENHÆNG
Indsatserne i bæredygtighedsaftalen bygger oven på det arbejde med bæredygtighed, der al- lerede foregår på enhederne, bl.a. i de lokale implementeringsplaner (LIP) for perioden 2023-24. Derudover arbejdes der med en fælles, regional bæredygtighedsstrategi for grønne hospitaler i regi af Danske Regioner. Sammenhængen til det øvrige arbejde med bæredygtighed på forskel- lige niveauer er illustreret til sidst i aftalen.
OPFØLGNING
Det er vigtigt at kunne følge op på implementeringen af indsatserne i bæredygtighedsaftalen. Indsatserne har forskellig karakter og modenhed, og derfor vil opfølgningen ske forskelligt. Der er udpeget overordnede metoder til opfølgning og indikatorer for de enkelte indsatser, hvor det er muligt. Metoder og indikatorer vil dog blive opdateret i takt med, at flere og bedre data og it- værktøjer bliver tilgængelige. Lederforum for bæredygtighed og Chefforum for bæredygtighed følger implementeringen af bæredygtighedsaftalerne i 2024, bl.a. med status undervejs. Der sker en samlet rapportering og dialog med direktionen ved periodens udløb.
IMPLEMENTERING OG STØTTE
Som supplement og hjælp til bæredygtighedsaftalen er indsatserne beskrevet yderligere i bi- lagsmaterialer. Materialer og kontaktpersoner på alle spor bliver tilgængelige på www.voresba- xxxxxxxxxxxx.xx.xx og intranettet.
LÆRING
Med bæredygtighedsaftalen sætter vi øget fokus på at geare enhederne yderligere til arbejdet med bæredygtighed og på at omsætte indsatser til handling. 2024 bliver derfor et læringsår, hvor vi høster erfaringer med at gå fra ide til handling, og hvor vi løbende samler op på erfarin- ger med at udvikle og implementere bæredygtighedsaftalerne.
INDSATSOMRÅDE: UNDGÅ FLYTRANSPORT I FORSYNINGSKÆDEN
Det vurderes, at der er et potentiale på 10.700 CO2e, ved at undgå flytransport i de ofte globale forsyningskæder, der bringer varer frem til Region Midtjylland. Derfor igangsættes en fokuseret indsats på at undersøge, hvordan vi kan ændre typen af levering for varetransport for at undgå flytransport.
Indsatser:
• Enheden samarbejder med Indkøb & Medicoteknik om at afklare, hvilke konkrete indsatser, der skal gennemføres for at mindske flytransport af varer.
• De lokale indkøbsfunktioner og specialeansvarlige afdelingssygeplejersker bidrager med viden om behov ift. leveringstid, holdbarhed og den lokale lagerkapacitet.
• De lokale indkøbsfunktioner og den lokale Service og Logistik bidrager med viden om lokale lagerforhold og tilpasser lagerforholdene efter fælles aftale.
Succeskriterier:
• Lokale indkøbsfunktioner og specialeansvarlig sygeplejersker har i samarbejde med Indkøb & Medicoteknik identificeret konkrete indsatser, der kan reducere flytransport.
• Lokale indkøbsfunktioner og specialeansvarlige sygeplejersker har tilpasset lokale bestil- lingsmønstre og lagerforhold hvor muligt, så flytransport undgås.
INDSATSOMRÅDE: VÆLG TYPE 1 MILJØMÆRKEDE PRODUKTER
Vores forbrug belaster både klima og miljø. Derfor skal vi først og fremmest forbruge mindre, dernæst købe flergangsprodukter og endeligt vælge type 1 miljømærkede produkter. Produkter, som har et type 1 miljømærke har både et lavere klima- og miljøaftryk. Type 1 miljømærkede produkter har gennemgået en tredjepartsverificeret livscyklusvurdering, og den samlede be- lastning inkluderer ikke kun CO2e men omfatter også vurdering af kemikalier, ressourceeffekti- vitet og biodiversitet. Derfor skal Region Midtjylland, i overensstemmelse med regionens Miljø- mærkepolitik fra 2019 så vidt muligt købe produkter, der har et type 1 miljømærke, hvor muligt.
Indsatser:
• Enheden vælger type 1 miljømærkede produkter som førsteprioritet ved indkøb af kliniske og ikke-kliniske produkter.
Succeskriterier:
• Enhedens forbrug af relevante engangsartikler er reduceret, og i relevante kategorier erstattet med type 1 miljømærkede produkter.
CIRKULÆR ØKONOMI
INDSATSOMRÅDE: AFFALDSSORTERING
I Region Midtjylland kan vi ikke undgå at producere affald. Derfor er det vigtigt, at vi sorterer af- faldet, så materialerne i højest mulige grad kan genanvendes.
Vær opmærksom på, at midtVasks affaldshåndtering hører under Aarhus Kommune.
Indsatser:
• Enheden arbejder forsat på at implementere Den Regionale affaldsplan, der skal sikre, at Region Midtjylland lever op til affaldsbekendtgørelsens krav om sortering af genanven- delsesegnet affald.
Succeskriterier:
• Enheden har minimum en genanvendelsesprocent på 30.
• Enheden øger i 2024 sin genanvendelsesprocent med mindst 10% point ift. til niveauet i 2022.
INDSATSOMRÅDE: BÆREDYGTIGT BYGGERI
Formålet er at understøtte Strategi for Bæredygtighed 2030 så bygge- og anlægsområdet lige- ledes bidrager til at opnå de aftalte bæredygtighedsmål, herunder at nedbringe CO2-udlednin- gen ved opførelse af nye bygninger samt drift af eksisterende.
Indsatser:
• Implementere retningslinjer og fokusområder fra »Designguide for Bæredygtigt Byggeri i RM«, når der bygges om og nyt.
• Indrapportere data for CO2/m2/år for nye bygninger når de ibrugtages, for at følge udvikling
i det samlede klimaaftryk fra byggeprojekter.
• Afsøge muligheder for at optimere og reducere arealer.
Succeskriterier:
• På baggrund af en bæredygtighedsscreening på alle større anlægs- og byggeprojekter ud- vælges mindst et tiltag for hvert projekt, der understøtter Strategi for Bæredygtighed 2030.
• Enheden har indrapporteret data for nye bygninger til Byggeri og Ejendomme.
• Enheden har afsøgt muligheder for at optimere og reducere arealer, og afrapporteret til Byggeri og Ejendomme.
SELVVALGTE INDSATSER PÅ OMRÅDET CIRKULÆR ØKONOMI
Indsats 1:
• Lang levetid af produkter.
Indsats 2:
• Uniformsudbud 2024 - Mere bæredygtige uniformer.
Indsats 3:
• Beregn cost pr. use for udvalgte produkter.
INDSATSOMRÅDE: ENERGI- OG VANDSPARENDE PROJEKTER
Der gennemføres en række forudsætningsskabende aktiviteter for at kunne leve op til Region Midtjyllands målsætninger på EVV-sporet og kommende EU-direktiver om hhv. energi-effektivi- sering og bygningsperformance.
Indsatser:
• Identificer og beskriv 3-5 potentielle energibesparelser eller vandbesparelser.
• Lav en plan for en fremtidssikret målerdækning.
• Beskriv hvordan enheden arbejder med energiområdet.
• Idriftsæt og energioptimer de nye bygninger og nyt udstyr.
Succeskriterier:
• Ved udgangen af 3. kvartal 2024 har enheden fremsendt 3-5 konkrete muligheder for besparelser til Byggeri og Ejendomme.
• Inden udgangen af 2024 har enheden en plan for hvilke målere, der mangler at blive etableret.
• Inden udgangen af 1. kvartal 2024 have fremsendt en beskrivelse af hvordan enheden arbejder med energiområdet til Byggeri og Ejendomme.
• Enheden skal i 2024 aktivt arbejde med idriftsætning af de nye bygninger og det nye udstyr.
LOGISTIK, TRANSPORT & MOBILITET
INDSATSOMRÅDE: REDUKTION AF TJENESTEREJSER
En vigtigt indsats for at reducere klimaaftrykket er at reducere tjenesterejser. Derfor er det vigtigt at igangsætte indsatser med fokus på ændring af vaner ved tjenesterejser.
Indsatser:
• Fastholde eller minimere kørsel ved tjenesterejser.
• Fastholde god adfærd eller øge brugen af virtuelle møder.
• Minimere antallet af årlige flyrejser.
Succeskriterier:
• Enhedens antal kilometer er reduceret eller det samme som i 2022.
• Enheden beskriver tiltag for, hvordan de vil fastholde god adfærd eller øge brugen af virtuelle møder.
• Antallet af flyrejser er reduceret sammenlignet med 2018.
INDSATSOMRÅDE: GRØNNE DRIVMIDLER
Region Midtjylland er en stor geografisk region, hvilket betyder, at der er behov for bæredygtige løsninger på transportområdet for at nedbringe CO2-udledninger. Derfor er det vigtigt, at vi for Region Midtjyllands egne transportmidler igangsætter indsatser, der øger mængden af CO2- neutrale drivmidler.
Indsatser:
• Indkøb og leasing af nyindkøbte personbiler vil udelukkende være elbiler i 2024.
Succeskriterier:
• Der er udelukkende indkøbt eller leaset nye personbiler, der kører på el.
INDSATSOMRÅDE: UNDGÅ ARBEJDSULYKKER BLANDT NYANSATTE
Region Midtjylland skal være en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og har et sikkert arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på indsatsområdet undgå arbejdsulyk- ker blandt nyansatte.
Indsatser:
• Ledelsen forholder sig til data vedrørende de lokale arbejdsulykker og herunder de mest typiske former for arbejdsulykker blandt nyansatte. Med afsæt i disse data og vurderinger
af årsager iværksættes mindst ét målrettet tiltag, der skal forebygge hyppigt forekommende arbejdsulykker blandt nyansatte.
Succeskriterier:
• Læringsopsamling i forbindelse med de årlige arbejdsmiljøredegørelser lokalt og regionalt
INDSATSOMRÅDE: PRAKTIKPLADSER
Region Midtjylland skal bidrage til at uddanne fremtidens arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på området praktikpladser.
Indsatser:
• Enheden forpligter sig til fortsat at indgå uddannelsesaftaler for elever på erhvervsuddan- nelsesområdet, så Region Midtjyllands samlede måltal på området fortsat opnås. Det sker i samarbejde med Koncern HR, Sundhedsuddannelser som sørger for, at der i det efter- følgende år (2025) udformes en obligatorisk regional årsopgørelse.
Succeskriterier:
• Region Midtjylland lever forsat op til de samlede måltal.
BÆREDYGTIGHEDSAFTALER OG SAMMENHÆNGE PÅ TVÆRS
REGION MIDTJYLLANDS BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI
Bæredygtighedsstrategien indeholder fire spor med overordnede mål – se næste side. De fire spor går igen i bæredygtighedsaftalerne, og de rummer en række indsatser udvalgt på bag- grund af solid viden om, hvordan en implementering bidrager til at indfri strategiens mål.
BÆREDYGTIGHEDSAFTALERNE
Region Midtjyllands bæredygtighedsaftaler indgås mellem enheden og direktionen. De bidrager til, at vi når strategiens målsætninger for 2030 og 2050.
BILAG OG KONTAKTPERSONER
Til bæredygtighedsaftalen hører et bilagsmateriale, der uddyber indsatsområderne. Materialet udfolder beskrivelser, succeskriterier og organisering af indsatsområdet. Materiale og kontakt- personer bliver tilgængeligt på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx og intranettet.
SAMLET REDUKTIONSMÅL PÅ TVÆRS – ET VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN
Alle indsatser, der indgår i aftalerne, tager udgangspunkt i de mål, der er for hvert spor. Det betyder, at alle enheder i fællesskab bidrager til, at vi når strategiens målsætninger ved at implementere indsatser i tæt samarbejde med sportovholdernes indsatser. For sporet Cirku- lær Økonomi er der en specifik målsætning om 30% reduceret ressourceforbrug i 2030 uanset aktivitetsændringer, målt i CO2. Det vil sige, at Region Midtjylland skal reducere 27.000 ton CO2 årligt frem til 2030 inden for forbrug af varer og tjenesteydelser. Dette er med baseline i 2018. Ved at implementere indsatserne under dette spor bidrager alle enheder til at reducere en del af de 27.000 tons. Det er et vigtigt skridt – også selv om vi ikke forventer, at vi med indsatserne opnår at reducere med alle 27.000 tons CO2 i 2024.
LOKALE IMPLEMENTERINGSPLANER
Mange enheder i Region Midtjylland har udarbejdet lokale implementeringsplaner (LIP’er). De skal stadig ses som et væsentligt bidrag i den samlede indsats for at nå strategiens mål. Alle enheder har allerede mange gode initiativer i gang, og dette lokale arbejde skal endelig for- sætte. Det er op til den enkelte enhed, hvordan man fremadrettet vil anvende LIP’erne. LIP’en kan eksempelvis være det dokument, der beskriver, hvordan man lokalt vil operationalisere og implementere indsatsområderne fra bæredygtighedsaftalen.
GRØNNE HOSPITALER – DANSKE REGIONERS FÆLLESREGIONALE STRATEGI
I december 2023 godkendte Danske Regioners bestyrelse en fællesregional strategi for grønne hospitaler. Strategien kan være et godt rygstød til arbejdet med Region Midtjyllands forpligten- de bæredygtighedsaftaler. I 2024 skal vi arbejde med at skabe sammenhæng og synergi mellem de nationale og regionale strategier og på den måde skabe endnu mere fremdrift på bæredyg- tighedsområdet.
MÅLSÆTNINGER PÅ DE FIRE SPOR I BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIEN
SPOR | CIRKULÆR ØKONOMI | EL, VAND & VARME | LOGISTIK, TRANSPORT & MOBILITET | SOCIAL ANSVARLIGHED |
SPOR- TOVHOLDER | Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, Stabschef, Indkøb & Medicoteknik. | Xxxxxx Xxxxxxxxx, Kontorchef, Xxxxxxx og Ejendomme. | Xxxxxxx Xxxxxxx, Teamleder, Team Mobilitet. | Xxxxx Xxxxxx, Kontorchef, Koncern HR, Stab. |
MÅL FOR SPORET | 30% reduceret res- sourceforbrug i 2030 i indkøb og drift (målt i CO2-aftryk som følge af reduc- eret ressourcefor- brug fra varer og tjenesteydelser). | 100% vedvarende energi i 2030. | 30% reduktion af tjenesterejser senest i 2030 (målt i km). | Arbejdsulykker blandt nyansatte reduceres med 50% inden 2030. |
30% reduktion i affald i 2030 (målt i ton affald). | Gennemførelse af energibesparende projekter frem mod 2030, der samlet medfører en energi- besparelse på 48 GWh svarende til 20% af el- og varme- forbruget. | Senest i 2025 vil alle nye udbud/indkøb af personbiler og varevogne (intern transport og dele af patientbefordrin- gen) prioritere 100% grønne drivmidler. | Vi lever fuldt ud op til de politiske aftaler om praktikpladser til elever og studer- ende på relevante uddannelser i Region Midtjylland. | |
6% af de årsværk, der anvendes til at opfylde bygge- og anlægskontrakter, skal være lære- og praktikpladser. | ||||
70% genanvendelse af affald i 2030. | Reduktion af vand- forbruget på 105.000 m3 frem mod 2030 svarende til 20% af forbruget. | 100% grønne drivmidler i syge- transporten i 2030. | Mindst 2% er ansat på særlige vilkår. | |
Andelen af ind- vandrere og efter- kommere i vores personalesammen- sætning skal samlet set afspejle andelen i regionens arbejds- styrke. | ||||
CO2-neutral busdrift i den kollektive trafik senest i 2030. | Vi vil sammen med relevante uddan- nelsesinstitutioner arbejde for, at vi i 2030 har mindst 10% mænd/kvinder blandt de faggrup- per hvor der er den mest ulige kønsfor- deling. |