Udbudsbetingelser til offentligt udbud af Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere
Udbudsbetingelser til offentligt udbud
af
Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.2 Den ordregivende myndighed 3
1.3 Beskrivelse af projektet 3
1.4.2.1 Den juridiske person 4
1.4.2.2 Tilbud afgivet af konsortium 4
1.4.2.3 Anvendelse af underleverandører 5
1.4.2.4 Betingelser for at deltage 5
1.4.2.5 Tilbudsgivers finansielle og økonomiske egnethed 5
1.4.2.6 Tilbudsgivers tekniske og/eller faglige egnethed 5
1.5.2 Minimumskrav til tilbuddets indhold, udformning m.v. 7
1.5.6 Omkostninger ved deltagelse 9
1.7 Tavshedspligt, fortrolighed og aktindsigt 10
Bilag 1: Tro og love erklæring om gæld til det offentlige 11
1UDBUDSBETINGELSER
1.1Indledning
Dette udbudsmateriale uddyber annoncen på xxx.xxxxx.xx, jf. bilag 2.
Udbudsforretningen gennemføres som et offentligt udbud i henhold til bekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 med senere ændringer (”tilbudsloven”).
Alle interesserede opfordres herved til at afgive tilbud på udførelsen af projektet i overensstemmelse med specifikationerne i nærværende udbudsmateriale.
1.2Den ordregivende myndighed
Den ordregivende myndighed under denne udbudsforretning er:
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Xxxxxxxxxx 00
1401 Kbh K
I nærværende udbudsbetingelser vil den ordregivende myndighed være benævnt ”ordregiver”.
Kontaktperson: Xxxxxx Xxxxxxxx
E-mail adresse: xxxxx@xxx.xx
Alle henvendelser skal ske skriftligt og skal være affattet på dansk eller engelsk.
Opstår der uoverensstemmelser mellem ordregivers skriftlige angivelser og mundtlige udsagn, gælder de skriftlige angivelser til enhver tid forud.
1.3Beskrivelse af projektet
Nærværende udbud omfatter:
At understøtte udfasningen eller reducere brugen af bromede flammehæmmere ved udarbejdelse af et ”idékatalog” med eksempler på produkter/materialer med alternativer.
Selve beskrivelsen af og kravene til det udbudte projekt fremgår af vedlagte kravspecifikation, jf. bilag 3.
Der er fastlagt en økonomisk ramme for tjenesteydelsen på maksimalt 700.000 DKK ekskl. moms, inklusive en option på 300.000 (se afsnit nedenfor om optioner).
1.3.1Delaftaler
Kontrakten indeholder ikke delaftaler.
1.3.2Optioner
Udover opgaven på kortlægningen af standarder og alternativer til maksimalt kr. 400.000 (inkl. afgifter og gebyrer men ekskl. moms) ønsker Miljøstyrelsen en option på at udforme og markedsføre et ”idékatalog”. Opgaven omfatter oplæg til design af idékataloget og derefter udarbejdelsen af idékataloget og iværksættelse af lancering, markedsføring og distribution, og prisen for denne option kan ikke overstige kr. 300.000 (inkl. afgifter og gebyrer men ekskl. moms).
1.3.3Kontraktperioden
Projektet første del forventes igangsat 29. august 2014 og afsluttes 1. december 2014. Anden del igangsættes efter aftale i januar 2015 afhængig af resultaterne fra første del og afsluttes 1. juni 2015.
1.4Udbudsbetingelser
1.4.1Udbudsprocedure
Ved et offentligt udbud kan alle interesserede leverandører afgive tilbud. Vurderingen af de indkomne tilbud vil ske i to faser: Udvælgelsesfasen og tildelingsfasen.
I udvælgelsesfasen foretages en vurdering af den enkelte tilbudsgivers generelle egnethed til at varetage det udbudte projekt. Formålet med egnethedsvurderingen er at sikre, at konkurrencen kommer til at foregå mellem tilbudsgivere, som er egnede til at varetage det udbudte projekt. Egnethedsvurderingen vil ske på baggrund af de oplysninger, der efterspørges i pkt. 1.4.2, ”Udvælgelseskriterier”.
I tildelingsfasen foretages en konkret vurdering af de indkomne tilbud, og på baggrund heraf besluttes det hvilken tilbudsgiver, der skal have tildelt kontrakten. Tildelingen vil ske ud fra det angivne tildelingskriterium, der fremgår af pkt. , ”Tildelingskriterium”.
1.4.2Udvælgelseskriterier
1.4.2.1Den juridiske person
Tilbudsgiver skal klart og entydigt i tilbuddet angive hvilken juridisk person, der er tilbudsgiver og dermed ansvarlig over for ordregiver.
1.4.2.2Tilbud afgivet af konsortium
Hvis tilbud afgives af et konsortium omfattende flere ansvarlige tilbudsgivere, skal de juridiske personer hver især angives klart og entydigt, og der skal derudover angives en fælles befuldmægtiget, som ordregiver med bindende virkning for konsortiet kan indgå kontrakt med. Deltagerne hæfter solidarisk. Såfremt et konsortium får tildelt kontrakten, skal hvert medlem af konsortiet afgive skriftlig erklæring om solidarisk hæftelse for kontraktens opfyldelse.
At indgå i et konsortium vil sige, at flere virksomheder slutter sig sammen for i fællesskab at løse det udbudte projekt, som f.eks. ville have været for stor at løse enkeltvis. Anvendelse af underleverandører ved løsning af projektet er ikke et konsortium.
I det omfang tilbudsgiver er et konsortium, skal de neden for angivne erklæringer og oplysninger under pkt. , ”Betingelser for at deltage”, pkt. , ”Tilbudsgivers finansielle og økonomiske egnethed” og pkt. , ”Tilbudsgivers tekniske og/eller faglige egnethed” afleveres for samtlige konsortiedeltagere. Konsortiet skal dog blot samlet set leve op til mindstekravene i udbudsbetingelserne, såfremt der er fastsat mindstekrav.
1.4.2.3Anvendelse af underleverandører
Hvis tilbudsgiver agter at anvende underleverandører til udførelsen af det udbudte projekt eller dele heraf, skal navnene på underleverandørerne angives klart og entydigt i tilbuddet, samt til hvilke dele af projektet disse anvendes.
De neden for angivne erklæringer og oplysninger skal ikke afleveres for underleverandører, da leverandøren er ansvarlig og hæfter for eventuelle underleverandørers arbejde.
1.4.2.4Betingelser for at deltage
Ordregiver vil foretage en bedømmelse af tilbudsgivers egnethed til at opfylde den udbudte kontrakt. Egnethedsbedømmelsen vil omfatte tilbudsgivers egne forhold, økonomiske egnethed og tekniske egnethed.
Tilbudsgiver skal i henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begrænsning af skyldners muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger også udfylde og underskrive den i bilag 1 vedlagte tro og love erklæring.
1.4.2.5Tilbudsgivers finansielle og økonomiske egnethed
Tilbudsgiver skal som dokumentation for den økonomiske egnethed vedlægge følgende:
1. Fremlæggelse af virksomhedens seneste balance eller uddrag heraf, såfremt tilbudsgiver er omfattet af krav i lovgivningen om offentliggørelse af balance.
2. Virksomhedens omsætning det seneste regnskabsår inden for det aktivitetsområde som kontrakten vedrører.
Såfremt tilbudsgiver ikke kan fremlægge den krævede dokumentation, skal tilbudsgiver søge sin økonomiske og finansielle egnethed godtgjort på anden vis ved at fremsende dertil egnede dokumenter. Tilbudsgiver skal i givet fald henvise til det forhold, som tilbudsgiver påberåber sig som gyldig grund for ikke at fremlægge det efterspurgte materiale.
1.4.2.6Tilbudsgivers tekniske og/eller faglige egnethed
Tilbudsgiver skal som dokumentation for den tekniske og faglige egnethed vedlægge følgende:
1. Virksomhedens referencer. Der skal vedlægges maks. 5 referencer for projekter, som tilbudsgiver har udført inden for det udbudte område de seneste 3 år. Referencelisten skal indeholde følgende oplysninger:
Kort beskrivelse af projektet samt projektets relevans i forhold til det udbudte projekt;
kontaktperson hos den virksomhed/offentlige institution som projektet er udført for;
kontraktperiode; og
kontraktværdi.
2. Beskrivelse af tilbudsgivers organisation, antal ansatte, faglige kvalifikationer for de ansatte.
Såfremt tilbudsgiver af gyldig grund, f.eks. at virksomheden er ny aktør på området, ikke kan fremlægge den krævede dokumentation for referencer, skal tilbudsgiver søge sin tekniske kapacitet godtgjort på anden vis ved at fremsende dertil egnede dokumenter. I så fald skal tilbudsgiver også henvise til det forhold, som tilbudsgiver påberåber sig som gyldig grund for ikke at fremlægge det efterspurgte materiale.
Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte de oplyste referencer for at berigtige indholdet af de oplyste referencer.
1.4.3Tilbudsvurdering
Tilbudsvurderingen vil ske på grundlag af det neden for angivne tildelingskriterium med henblik på at identificere det vindende tilbud. Det er et krav, at tilbudsgiver opfylder de i kravspecifikationen, jf. bilag 3, anførte krav til projektets løsning, medmindre andet er angivet. Gentagelse af kravspecifikationens indhold i tilbuddet tillægges derfor ikke vægt i tilbudsvurderingen.
Som grundlag for vurderingen indgår alle de efterspurgte oplysninger under pkt. Error: Reference source not found, ”Delkriterier”, der modtages fra tilbudsgiveren i forbindelse ved afgivelse af tilbuddet.
1.4.3.1Tildelingskriterium
Valg af leverandører sker på baggrund af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
1.4.3.2Delkriterier
Vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud vil ske på baggrund af nedenstående kriterier:
1. Projektløsning
Beskrivelse af fremgangsmåde, metodebeskrivelse og planlægning af gennemførelsen af det konkrete projekt.
3. Personalemæssige kvalifikationer
CV´er skal vedlægges som dokumentation.
Faglige kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som bliver ansvarlige for løsningen af det specifikke projekt, med særlig vægt på projektlederen.
5. Tidsplan
Detaljeret tidsplan, der dokumenterer en realistisk arbejds- og tidsplan med milepæle og evt. arbejdsmøder.
Kriterierne vægter lige højt.
1.5Tilbudsbetingelser
Tilbudsgiver skal afgive tilbud på baggrund af nærværende udbudsmateriale. Endelig kontrakt indgås på baggrund af det vedlagte udkast til kontrakt, jf. bilag 4.
1.5.1Tilbudsfrist m.v.
Tilbud skal være den ordregivende myndighed i hænde senest 18. august 2014 kl. 15.00.
Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning og vil blive returneret uåbnet.
Tilbud skal sendes eller indleveres til:
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Xxxxxxxxxx 00
1401 Kbh K
Att.: Xxxxxx Xxxxxxxx
Tilbud kan ikke sendes elektronisk. Det samlede tilbud skal sendes eller indleveres til den oven for angivne adresse.
Tilbud mærkes:
Udbud af: Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere og med tydelig angivelse ”Må ikke åbnes i postmodtagelsen”.
Tilbud skal afleveres i 3 papireksemplarer samt en elektronisk udgave (Cd-rom eller USB stik) af hele det afleverede tilbudsmateriale.
Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 3 måneder regnet fra tilbudsfristens udløb.
Ordregiver anser ikke udbudsforretningen for afsluttet, før kontrakten, jf. bilag 4, er underskrevet. Uanset om kontrakten tildeles til en anden tilbudsgiver, er tilbudsgiveren bundet af sit tilbud indtil ordregiver har indgået kontrakt, men dog ikke længere end vedståelsesperioden angivet ovenfor.
1.5.2Minimumskrav til tilbuddets indhold, udformning m.v.
Ved fremsendelse af tilbud skal disse indeholde de nødvendige bilag og dokumentation som beskrevet i udbudsannoncen og nærværende udbudsbetingelser.
Tilbud skal indeholde følgende:
Følgebrev, hvoraf det entydigt fremgår, hvilken juridisk person eller sammenslutning der afgiver tilbud samt evt. anvendelse af underleverandører m.v., jf. pkt. 1.4.2.1, ”Den juridiske person”, pkt. 1.4.2.2, ”Tilbud afgivet af konsortium” og pkt. 1.4.2.3, ”Anvendelse af underleverandører”.
Underskreven tro og love erklæring om gæld til det offentlige, jf. bilag 1.
Dokumentation for de efterspurgte oplysninger vedr. tilbudsgivers økonomiske egnethed, jf. pkt. , ”Tilbudsgivers finansielle og økonomiske egenthed”.
Dokumentation for de efterspurgte oplysninger vedr. tilbudsgivers faglige og tekniske egnethed, jf. pkt. 1.4.2.6. ”Tilbudsgivers tekniske og/eller faglige egnethed”.
Beskrivelser samt dokumentation for de angivne delkriterier i den specificerede form, jf. pkt. 1.4.3.2, ”Delkriterier”.
Mærkning af forsendelsen, korrekt adressering og rettidig afsendelse, jf. pkt. 1.5.1, ”Tilbudsfrist m.v.”.
Det afleverede tilbud skal indeholde alle de efterspurgte oplysninger og dokumentation. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at berigtige eller afhjælpe formelle fejl og mangler ved de modtagne tilbud under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet.
Indeholder det afleverede tilbud flere referencer end det anførte maksimum, forbeholder ordregiver sig ret til at tage kontakt til tilbudsgiver med henblik på fremsendelse af korrekt referenceliste inden for en af ordregiver fastsat kort frist.
I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den underskrevne originale papirudgave og den elektroniske kopi, er den underskrevne originale papirudgave gældende. Dette afskærer dog ikke ordregiver fra at tage hensyn til oplysninger, dokumenter mv. der måtte mangle i den originale papirudgave, men som forefindes i det øvrige materiale indleveret med tilbuddet, herunder i den elektroniske kopi.
1.5.3Sprog
Tilbuddet med tilhørende bilag skal være affattet på dansk eller engelsk.
1.5.4Kontraktgrundlag
Kontrakten indgås på baggrund af det vedlagte kontraktudkast jf. bilag 4.
Kontrakten fastlægger de forpligtelser og rettigheder, der vil være gældende mellem kontraktparterne i forbindelse med levering af de ydelser, der er omfattet af nærværende udbud. Det bemærkes, at kontraktudkastets grundlæggende vilkår ikke kan ændres.
Tilbudsgivers standardvilkår vil ikke være en del af kontraktgrundlaget. Dette gælder uanset om tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud, levering, ordrebekræftelse eller fakturering m.v. vedlægger sine egne vilkår.
1.5.5Annullation
Ordregiver forbeholder sig ret til, indtil udbudsforretningen er afsluttet med endelig indgåelse af kontrakt, at annullere udbuddet og herefter eventuelt gennemføre nyt udbud, såfremt der foreligger en ikke usaglig begrundelse for at annullere. En eventuel annullation vil blive ledsaget af et brev til alle tilbudsgiverne indeholdende årsagen til annullationen.
1.5.6Omkostninger ved deltagelse
Deltagelse i udbudsforretningen sker for tilbudsgivers egen regning og risiko, og omkostninger eller tab, som tilbudsgiver måtte pådrage sig i forbindelse med deltagelse i udbudsforretningen, er ordregiver uvedkommende. Tilbudsmateriale vil ikke blive returneret til tilbudsgiver.
1.5.7Alternative tilbud
Der kan ikke afgives alternative tilbud.
1.5.8Forbehold
Tilbudsgiver er ikke berettiget til at tage væsentlige forbehold vedrørende grundlæggende elementer i det samlede udbudsmateriale. Forbeholdenes væsentlighed vurderes af ordregiver.
Ordregiver er forpligtet til at se bort fra tilbud, der indeholder væsentlige forbehold for grundlæggende elementer. Disse tilbud betragtes som ukonditionsmæssige. Forbehold vedrørende
den afgivne pris, fastsatte tidsfrister, tidsplaner m.v. betragtes altid som væsentlige.
Eventuelle forbehold, som ikke vedrører grundlæggende elementer i det samlede udbudsmateriale, vil blive prissat af ordregiver og denne pris lagt til tilbudsgivers tilbudspris. Ordregiver har dog også ret til i stedet ikke at tage disse tilbud i betragtning.
Eventuelle forbehold skal tydeligt angives.
1.6Spørgsmål og rettelser
Såfremt tilbudsgiver opfatter elementer i materialet som uklare eller uhensigtsmæssige, opfordres tilbudsgiver til at stille uddybende spørgsmål.
Ordregiver skal som følge af ligebehandlingsprincippet behandle alle tilbudsgivere lige. Dette indebærer bl.a., at ordregiver skal give alle tilbudsgivere samme informationer under udbudsforretningen.
Tilbudsgiver kan skriftlig stille spørgsmål til udbudsbetingelserne og udbudsforretningen i øvrigt.
Alle spørgsmål, der modtages senere end 6 dage inden udløbet af tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret, medmindre spørgsmålene er uvæsentlige og ikke angår projektets udførelse.
Spørgsmål vil blive besvaret skriftligt. Spørgsmål, svar og eventuelle rettelser vil i anonymiseret form blive offentliggjort på:
xxxx://xxx.xx/xxxxxxx/xx-xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxx-xx-x-xxxxxxxxxxx/xxxxxxxx-xxxxx/.
Det er tilbudsgivers ansvar, at spørgsmål og svar samt eventuelle rettelsesblade er modtaget, idet ansvar for eventuelt mangelfuldt tilbud som følge af manglende rettelsesblade alene påhviler tilbudsgiver.
1.7Tavshedspligt, fortrolighed og aktindsigt
Tilbudsgiver skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende forhold, der måtte komme til tilbudsgivers kendskab i forbindelse med tilbudsgivning.
Tilbudsgivers opmærksomhed henledes på, at dokumenterne, herunder de indkomne tilbud, vil kunne være omfattet af lovgivning vedrørende adgang til aktindsigt. Anmodninger om aktindsigt fra andre virksomheder, der også deltager i udbudsprocessen, skal i henhold til praksis fra Klagenævnet for Udbud afhængig af omstændighederne imødekommes af ordregiver. Det indgår dog bl.a. i denne bedømmelse, om den virksomhed, der afgiver et tilbud, har bedt om, at tilbuddet behandles fortroligt, og har indikeret hvilke oplysninger/elementer i tilbuddet, det drejer sig om.
Såfremt der er oplysninger eller elementer i tilbuddet, som ud fra forretningsmæssige overvejelser ønskes undtaget fra aktindsigt, bedes tilbudsgiveren derfor angive dette i sit tilbud.
Ordregiver vil dog under alle omstændigheder være berettiget og forpligtet til at give aktindsigt i det omfang, som følger af lovgivningen.
1.8Tidsplan
Udbudsforretningen gennemføres i overensstemmelse med følgende tidsplan:
30. juni 2014 |
Annoncering på xxx.xxxxx.xx. |
12. august 2014 |
Spørgsmål, jf. pkt. 1.6, der modtages senere end denne dato, vil ikke blive besvaret, med mindre spørgsmålene er uvæsentlige og ikke angår projektets udførelse. |
18. august 2014 kl. 15.00 |
Tilbudsfrist. |
22. august 2014 |
Forventet ordretildeling. |
26. august 2014 |
Forventet kontraktindgåelse. |
29. august 2014 |
Kontraktens ikrafttræden. |
1.9Udbudsmateriale
Det samlede udbudsmateriale består af nærværende udbudsbetingelser samt følgende bilag:
Bilag 1: Tro og love erklæring om gæld til det offentlige
Bilag 2: Annoncen på xxx.xxxxx.xx, jf. pkt. 1.1
Bilag 3: Kravspecifikation
Bilag 4: Kontraktudkast inkl. bilag
Bilag 1: Tro og love erklæring om gæld til det offentlige
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love (effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige), skal offentlige myndigheder skal ved udbud af bygge- og anlægsarbejder samt indkøb af varer og tjenesteydelser kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige i form af skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.
I overensstemmelse med den oven for nævnte lovs bestemmelser afgiver undertegnede herved på tro og love nedenstående erklæring.
Virksomhedens navn, adresse, telefon og CVR nr.: |
|
||||
Oplysninger om gæld til det offentlige (sæt kryds): |
|||||
1 |
Virksomheden har ikke ubetalt, forfalden gæld til det offentlige |
|
|||
2 |
Virksomheden har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, men denne gæld overstiger ikke 100.000 kroner (eller tilsvarende beløb i anden valuta). |
|
|||
3 |
Virksomheden har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, og denne gæld overstiger 100.000 kroner (eller tilsvarende beløb i anden valuta). |
|
|||
Efterstående punkt 4 eller 5 og 6 udfyldes kun, hvis der er sat kryds i punkt 3 |
|
||||
4 |
|
|
|||
5 |
Der er med inddrivningsmyndigheden indgået en afdragsordning vedrørende ubetalt, forfalden gæld, og denne ordning er overholdt. |
|
|||
6 |
Dato for sikkerhed/ordningens etablering: |
År: |
Måned: |
Dag:
|
|
Inddrivningsmyndighed |
Navn |
|
|
Gade/vej: |
|
|
Post nr: |
By:
|
Underskrift: |
Dato: |
Virksomhedens ledelses underskrift samt firmastempel:
|
Bilag 2: Annoncen på xxx.xxxxx.xx, jf. pkt. 1.1
Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere
Publiceret 30-06-2014
Miljøstyrelsen udbyder nu opgaven med at skabe overblik over brandsikringsstandarder og alternativer for at lave et ”idékatalog” som understøtter udfasningen eller reduktionen af bromerede flammehæmmere.
Bromerede flammehæmmere kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn. De bromerede flammehæmmere kan dog med tiden frigives og ophobes i miljøet, og de mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft.
Opgaven omfatter både en kortlægning af standarder for brandsikring og identifikation af kemiske og tekniske alternativer og udarbejdelse af et idékatalog. Idékataloget skal være en brugerrettet præsentation af mulige alternativer indenfor forskellige produktkategorier.
Frist for tilbud er mandag den 18. august 2014 kl. 15.00.
Læs mere på xxx.xxxxx.xx og i linklisten nedenfor.
Spørgsmål til udbuddet kan inden den 12. august 2014 rettes til Xxxxxx Xxxxxxxx, Miljøstyrelsens Kemikalie-enhed på mail: xxxxx@xxx.xx.
Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på hjemmesiden.
Udbudsdokumenter (Word)
Bilag 3: Kravspecifikation
Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere
Flammehæmmere tilsættes polymere materialer for at øge materialernes flammehæmmende egenskaber. Brugen af flammehæmmere er i vid udstrækning en konsekvens af regler og standarder for brandsikkerhed.
Reglerne for brandsikkerhed indeholder ikke specifikke krav om at anvende bromerede flammehæmmere eller andre bestemte typer af flammehæmmere. Reglerne definerer typisk nogle flammetest, som materialer, artikler eller bygningskomponenter skal leve op til, men det er op til producenten af artikler eller bygherren at beslutte, hvordan kravene opfyldes.
Formål
Projektet har til formål at understøtte udfasningen eller reducere brugen af bromede flammehæmmere ved udarbejdelse af et ”idékatalog” med eksempler på produkter/materialer med:
alternative stoffer, der både medfører overholdelse af kravene til brandsikring og samtidig mindsker negativ effekt på miljø og sundhed, og
tekniske alternativer, som betyder, at der ikke benyttes kemiske flammehæmmere, men hvor brandsikring foregår på en alternativ måde
Projektets indhold
Projektet består af 2 dele. Den første omfatter kortlægning af standarder, identifikation af relevante produktgrupper/brancher, samt alternativer til de anvendte flammehæmmer og skal omfatte:
en kortlægning af branchestandarder samt nationale, regionale og internationale brandsikringsstandarder både gyldige og dem under udarbejdelse:
titel og nummer, organisation og geografiske dækningsområde
hvilken lovgivning der referer til standarderne
hvilke produkter/produktgrupper/brancher standarderne dækker
hvordan kravene til brandsikring er formuleret
information om igangværende eller kommende revisionsarbejde
hvor hyppigt de forskellige standarder rekvireres
en udredning der identificerer ikke-bromerede kemiske alternativer til de mest benyttede bromerede flammehæmmere i forhold til:
evne til at leve op til brandsikkerhedskravene
tilgængelig viden om miljø- og sundhedseffekter af alternativerne
dannelse af farlige stoffer og røg i alternativerne i forhold til de bromerede flammehæmmere med hjælp af tilgængelig viden
en indikation af de økonomiske konsekvenser ved brug af kemiske alternativer
en udredning der identificerer de tekniske ikke-kemiske alternativer i forhold til
evne til at leve op til brandsikkerhedskravene
en vurdering af forandringen i miljø- og sundhedsprofilen i livscyklusperspektiv for produktet med den alternative udformning ved hjælp af f.eks. en MEKA-screening analyse
en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved brug af tekniske alternativer
en liste med resultaterne fra ovenstående punkter
en vurdering af muligheden for at få gennemslagskraft med et ”idékatalog” i forhold til at få virksomheder til at substituere – se om idékataloget i anden del af projektet nedenfor.
Den anden del består af to underdele og handler om udformning og markedsføring af et ”idékatalog”. Idékataloget skal være en brugerrettet præsentation af de identificerede alternative løsninger ovenover.
Den første underdel skal omfatte et oplæg til design af idékataloget:
i hvilken form idékataloget skal være – en fysisk rapport eller fakta-ark, en elektronisk katalog i PDF-form, en webbaseret interaktiv form, en applikation til smartphone eller tablet eller noget andet
hvilke målgrupper kataloget skal have
hvilke sprog idekataloget skal udarbejdes på
hvilke produktgrupper/brancher idékataloget skal omfatte i forhold til at opnå størst mulig effekt, herunder hvilke informationer der skal med
strukturering af idekataloget - opdeling i forhold til brancher, stoffer eller produkttyper eller dynamisk struktur som muliggør forskellige typer sortering
hvordan lancering og markedsføring af kataloget kan ske
hvilke distributions-kanaler som kan bruges, gerne bl.a. udbydere af brandsikringsstandarder
om kataloget skal være statisk eller forberedt til eventuelt at tilføje viden efterhånden som nye alternativer dukker op
oplæg til hvem der skal stå for eventuel opdatering (Miljøstyrelsen forventes ikke at have ressourcer til dette). Overvejelsen kan f.eks. omfatte det kommende Partnerskab for Substitution eller andre løsninger såsom crowdsourcing
og en proces med Miljøstyrelsen, hvor idékatalogets indhold og form fastlægges.
Den anden underdel skal omfatte udarbejdelsen af idékataloget og iværksættelse af øvrige tiltag fra første underdel, herunder lancering, markedsføring og distribution.
Leverance
Resultaterne fra den første del af projektet sammenfattes i en rapport, der udarbejdes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer med henblik på offentliggørelse på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Resultaterne fra den første underdel i anden del af projektet sammenfattes også i en rapport. Anden underdel består af idekataloget, herunder lancering og markedsføring i henhold til beslutning taget i første underdel.
Listen med standarder og alternativer fra første del gengives i rapporten i en let overskuelig form. Udover gengivelse i rapporten skal listen også leveres i en form hvor det er muligt at sortere på både standarder, produktgrupper, stoffer og alternativer.
Selve kortlægningen af standarder i første del gengives i rapporten i en let overskuelig form, f.eks. i en tabel. Standarderne kan eventuelt være grupperede med henblik på den endelige præsentation i idékataloget. Udover gengivelse i rapporten skal resultatet af kortlægningen også leveres i en form, hvor det er muligt at sortere på forskellige parametre fra kortlægningen.
Det forventes, at standarderne fremskaffes, idet kravene til brandsikring skal gengives i rapporten, men ikke at standarderne som sådan kopiers og vedlægges som bilag.
De nationale standarder skal være fra de lande, hvor brandbeskyttelse ved hjælp af standarder er mest udviklet og minimum fra de nordiske lande, Storbritannien, Irland og Belgien.
I forbindelse med identifikation af de mest anvendte bromerede flammehæmmere tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens kortlægning (Miljøprojekt 1536, 2014) og i resultater fra kortlægningen af standarder, i forhold til hvor hyppigt disse rekvireres inden for de forskellige brancher/produktgrupper.
Budget
Der er afsat i alt 400.000 kr. til første del af projektet. Udgangspunktet er en lige fordeling mellem kortlægning af standarder og udredning af alternativer. Der er afsat 300.000 kr. til anden del af projektet. Beløbene er vejledende, og der er mulighed for at ændre på fordelingen.
Første del af projektet skal godkendes, inden anden del sættes i gang. Hvis der ikke er materiale og/eller belæg for at udarbejde et idekatalog, forbeholder Miljøstyrelsen sig muligheder for ikke at igangsætte andel del.
Tidsplan
Projektet første del forventes igangsat sidst i august 2014 og afsluttes 1. december 2014 med aflevering af en rapport på engelsk til Miljøstyrelsen sammen med afregning for denne del.
Anden del igangsættes efter aftale i januar 2015 afhængig af resultaterne fra første del og afsluttes 1. juni 2015.
Tilbud
Tilbuddet udformes i henhold til udbudsbetingelserne til offentligt udbud fastlagt i et separat dokument. Her er de vigtigste punkter:
projektbeskrivelse med angivelse af leverancer
tidsplan og budget for projektet, herunder timeforbrug og timepris for tilbudsgiveren
en beskrivelse af projektets deltagere og organisering inklusive relevante samarbejdspartnere
CV´er for de medarbejdere, som bliver ansvarlige for løsningen af de specifikke opgaver
Der lægges vægt på, at tilbudsgiveren – evt. i samarbejde med relevant underleverandør – besidder de faglige kompetencer, der er relevante for udførelsen af opgaven. Her tænkes specielt på brandteknisk kendskab, viden om kemiske og tekniske alternativer, samt kommunikationsmæssig viden i forhold til udarbejdelse og markedsføring af idekataloget.
Tilbuddet skal være Miljøstyrelsen i hænde senest medio august 2014.
Bilag 4: Kontraktudkast inkl. bilag
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
rådgivning og bistand
Kontrakt om ”Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere”
mellem:
Miljøstyrelsen
Xxxxxxxxxx 00
1401 Kbh K
CVR-nr.: 25 79 83 76
og
<Indsæt Leverandøren>
<Indsæt adresse>
<Indsæt postnr. og by>
CVR-nr.: <Indsæt CVR-nr.>
<indsæt dato >
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER 20
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER 21
1 KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF KONTRAKTEN 21
3 LEVERINGSTID OG LEVERANCER 21
5 DOKUMENTATION FOR LEVERET YDELSE 22
6 VEDERLAG OG PRISREGULERING 22
7 BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING 22
9 AFVIGELSER FRA ALMINDELIGE BESTEMMELSER 23
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER 24
1 FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER 24
2 KRAV TIL LEVERANDØRENS YDELSER, LEVERANDØRENS FORPLIGTELSER 24
3 ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING. 25
4 ORDREGIVERS FORPLIGTELSER 25
12 IMMATERIELRETTIGHEDER M.V. 27
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 – Kravspecifikation
Bilag 2 – Leverandørens tilbud af <Indsæt dato>
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
Arbejdsdag betyder en dag (bortset fra lørdag og søndag), hvor bankerne normalt holder åbent i København.
Bilag betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et specifikt nummer, henviser definitionen til det specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen ovenfor.
Fortrolig Information har den betydning, der er fastsat i Almindelige Bestemmelser pkt. 15.1.
Gældende Lovgivning betyder de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser m.v. samt retskraftig EU-ret, der måtte være gældende for forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
Kontrakt betyder Projektspecifikke Bestemmelser, Almindelige Bestemmelser samt Bilag.
Kontraktperioden har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 2.
Leverancerne har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 3.2.
Leverandøren har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. (2).
Leveringsfrister har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 3.1.
Ordregiver har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. (1).
Part betyder Ordregiver eller Leverandøren.
Parterne betyder Ordregiver og Leverandøren.
Projektet det i kravspecifikationen beskrevne projekt, jf. Bilag 1.
Projektspecifikke Bestemmelser betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
Underleverandører betyder en juridisk person, som for Leverandøren udfører en del af Leverandørens forpligtelser i henhold til denne Kontrakt.
Vederlaget har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.
DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
Miljøstyrelsen, Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X, CVR-nr.: 25798376 (”Ordregiver”), og
<Indsæt Leverandør>, < Indsæt adresse >, <Indsæt postnr. og by>, CVR-nr.: <Indsæt CVR-nr.> (”Leverandøren”)
EFTERSOM:
Miljøstyrelsen ønsker at understøtte udfasningen eller reducere brugen af bromede flammehæmmere ved udarbejdelse af et ”idékatalog” med eksempler på produkter/materialer med alternativer.
<Indsæt Leverandørens hensigt med/baggrund for at indgå Kontrakten>
HAR PARTERNE VEDTAGET FØLGENDE:
KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF KONTRAKTEN
Kontrakten omfatter udførelse af Projektet ” Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere”. Projektets formål, omfang og indhold, Parternes ydelser, tidsplan mv. fremgår af kravspecifikationen, jf. Bilag 1.
Leverandøren skal tåle ændringer i Projektet, såvel udvidelser som indskrænkninger i forhold til Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2. I forbindelse med udvidelser og indskrænkninger vil Vederlaget blive reguleret.
KONTRAKTPERIODE
LEVERINGSTID OG LEVERANCER
Leverandøren skal overholde de frister, der fremgår af kravspecifikationen, jf. Bilag 1 (”Leveringsfrister”), idet der henvises til Almindelige Bestemmelser vedr. bod, jf. pkt. 6 om Forsinkelse og Bod.
Leverancerne fremgår af kravspecifikationen, jf. Bilag 1 (”Leverancerne”).
Leverandøren skal på anmodning fra Ordregiver sende en kort beskrivelse af Projektets fremdrift i henhold til kravspecifikationen, jf. Bilag 1.
KVALITETSSIKRING
Leverandøren skal sikre kvaliteten af Leverancerne. Kvalitetssikringen skal ske i henhold til kravspecifikationens krav til kvalitetssikring, jf. Bilag 1.
DOKUMENTATION FOR LEVERET YDELSE
Leverandøren skal fremlægge dokumentation for, at Leverancerne kan leveres i det omfang, i den kvalitet og inden for den Leveringsfrist, der er fastsat i kravspecifikationen, jf. Bilag 1. Dokumentationen fremlægges på Ordregivers forlangende.
VEDERLAG OG PRISREGULERING
Vederlaget for Projektet fremgår af Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2. Vederlaget er DKK <indsæt beløb> ekskl. moms (”Vederlaget”). Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse eksklusive moms. Vederlaget indeholder desuden transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af kravspecifikationen, jf. Bilag 1.
Vederlag for optionen udgør DKK <indsæt beløb>.
Vederlaget er fast for hele Kontraktperioden og bliver derfor ikke indeksreguleret.
Betaling sker i overensstemmelse med Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2.
Leverandøren skal levere en elektronisk faktura til Ordregiver. Fakturaen skal indeholde oplysninger om EAN-nr 5798000863002, att.: Xxxxxx Xxxxxxxx, ” Brandsikring og alternativer til bromerede flammehæmmere”. Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Ordregiver.
Faktura forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
Såfremt Leverandøren skal fakturere Ordregiver et beløb i et bestemt kalenderår, skal fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Ordregiver i hænde senest 5. december det pågældende kalenderår, således at udbetaling til Leverandøren kan ske senest medio januar i det følgende kalenderår.
Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt elektronisk, forbeholder Ordregiver sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende faktura er modtaget korrekt.
Ved forsinket betaling er Leverandøren berettiget til at beregne renter i henhold til rentelovens bestemmelser.
OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
Såfremt Klagenævnet for Udbud eller en domstol erklærer Kontrakten for uden virkning og påbyder Ordregiver at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller domstols fastsat frist, er Ordregiver endvidere berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolens påbud. Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning fra påbuddets virkningstidspunkt. Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Ordregiver berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Leverandøren under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og Leverandøren skal i så fald efterleve disse.
Leverandøren har i de oven for beskrevne situationer krav på vederlag for arbejde udført op til tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Leverandøren vil derudover ikke være berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, avancetab, indirekte tab eller følgeskader, øvrigt vederlag eller lignende.
AFVIGELSER FRA ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Der er ingen afgivelser fra Almindelige Bestemmelser.
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan Ordregiver opsige Kontrakten uden varsel.
Leverandøren har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Leverandøren har dog kun krav på vederlag til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Leverandøren har ikke krav på mistet fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
KRAV TIL LEVERANDØRENS YDELSER, LEVERANDØRENS FORPLIGTELSER
Leverandøren er forpligtet til at opfylde alle krav til løsning af Projektet, der er beskrevet i denne Kontrakt.
Fravigelser i løsning af Projektet kan kun ske efter skriftlig aftale med Ordregiver.
Leverandøren er forpligtet til enhver tid at dokumentere over for Ordregiver, at Projektets løsning sker i overensstemmelse med denne Kontrakt.
Krav til Leverandørens medarbejdere
Leverandøren skal stille de i Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2, anførte personer og medarbejdere til rådighed for udførelsen af Projektet.
Leverandøren er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt Leverandøren foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet, skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Ordregiver.
Leverandøren skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
Såfremt Leverandøren undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Leverandørens løsning af Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller forsinkelse for Ordregiver. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og kontaktperson, kan ikke ske uden Ordregivers forudgående indhentede skriftlige samtykke. Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Leverandøren.
Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Leverandøren at udskifte en medarbejder som navngivet i Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2, skal Leverandøren tilbyde Ordregiver medarbejdere med mindst tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder.
Leverandøren skal efter Ordregivers anmodning udskifte en medarbejder, såfremt Ordregivers anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der tilskrives medarbejderen eller Leverandøren, afholder Leverandøren eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
Det forudsættes, at Leverandøren udviser stor samarbejdsvillighed og indgår i et fleksibelt og smidigt samarbejde med Ordregiver, lige som det forudsættes, at Leverandøren indgår i en kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling.
Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal Leverandøren hurtigst muligt efter problemets opståen informere Ordregiver om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsningen heraf til Ordregiver.
ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består Leverandøren af et konsortium af Leverandører, hæfter den enkelte Leverandør i konsortiet solidarisk over for Ordregiver. Leverandørernes interne fordeling af eventuelt erstatningsansvar er Ordregiver uvedkommende.
Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som groft uagtsomme eller forsætlige.
Hver Parts samlede erstatningsansvar eksklusiv eventuelle betalinger af bod kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 2 gange Vederlaget inklusiv vederlag for eventuelle optioner.
Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
ORDREGIVERS FORPLIGTELSER
I tilfælde af forsinkelse skal Ordregiver inden rimelig tid og i tilfælde af mangler uden ugrundet ophold skriftligt efter den konstaterede misligholdelse give Leverandøren meddelelse herom.
Såfremt der i Projektet forudsættes leverancer fra Ordregiver, indgår dette i Ordregivers forpligtelser i forhold til at sikre Projektets fremdrift.
MISLIGHOLDELSE
Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige Bestemmelser pkt. 3.
FORSINKELSE OG BOD
Overskrider Leverandøren en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der forsinkelse.
Såfremt Leverandøren må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Ordregiver uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
Leverandøren skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over rammerne i Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for Leverandørens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Ordregivers forhold.
Ved overskridelse af en Leveringsfrist, jf. Almindelige Bestemmelser pkt. 6.1, skal Leverandøren betale dagbod for hver Arbejdsdag forsinkelsen varer. Boden udgør 0,5 % pr. påbegyndt Arbejdsdag af Vederlaget inklusive vederlag for eventuelle optioner. Dagbodbeløbet for forsinkelse kan dog ikke overstige 10 % af Vederlaget inklusive vederlag for eventuelle optioner.
Er en Leveringsfrist for Leverancer overskredet skal Ordregiver skriftligt fremsætte krav om betaling af dagbod inden 30 Arbejdsdage efter Leveringsfristen. Fremsættes kravet ikke som anført, er Ordregiver afskåret fra at kræve dagbod.
Ordregiver kan modregne dagbodbeløbet i Vederlaget i førstkommende faktura.
Bodbestemmelsen gælder ikke, hvis forsinkelsen skyldes Ordregivers forhold, eller hvis Ordregiver kræver ændringer i Projektet. Bodbestemmelsen gælder desuden ikke, hvis forsinkelsen skyldes, at offentlige myndigheder ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar, eller præsterer materiale eller ydelser inden for de aftalte tidsfrister, medmindre dette skyldes Leverandørens for sene inddragelse af myndigheder i henhold til godkendt tidsplan, jf. kravspecifikationen i Bilag 1, eller manglende opfølgning på myndighedens leverance.
Når forsinkelsen skyldes Ordregivers eller andre offentlige myndigheders forhold indgås der mellem Parterne en skriftlig aftale om en ny tidsplan. Herefter gælder bodbestemmelsen i dette pkt. 6 ved overskridelse af de nye tidsfrister.
Herudover gælder dansk rets almindelige regler om forsinkelse, herunder retten til at kræve erstatning. Erstatningen kan afkræves Leverandøren, såfremt Ordregiver kan dokumentere at have lidt et tab udover den opkrævede bod. Dagbodbeløb betalt efter pkt. 6.4 skal fratrækkes eventuelle erstatningskrav.
MANGLER
Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Ordregiver med rette kunne forvente.
Såfremt der konstateres mangler ved Leverancerne, er Ordregiver berettiget til og kan frit vælge enten:
at kræve disse mangler afhjulpet inden for en af Ordregiver fastsat passende kort frist,
at lade den mangelfulde Leverance udføre af en anden for Leverandørens regning,
at forlange et forholdsmæssigt afslag i Leverandørens Vederlag, eller
at kræve erstatning.
På Ordregivers anmodning, skal Leverandøren uden unødigt ophold aflevere det indtil da udførte arbejde allerede betalt for, med henblik på, at en anden efter Ordregivers valg skal udføre Projektet.
OPHÆVELSE
Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt uden, at der isoleret set foreligger væsentligt misligholdelse, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning for Ordregiver eller Leverandør.
Følgende forhold anses altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Ordregiver til ved skriftlig meddelelse til Leverandøren med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten:
Leverandøren indleder rekonstruktionsforhandlinger, eller der sker væsentlige forringelser af Leverandørens økonomiske forhold i øvrigt, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare.
Leverandørens konkurs, såfremt konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse fra Ordregiver inden 10 Arbejdsdage tilkendegiver, at boet indtræder i nærværende Kontrakt.
Leverandøren ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare.
UNDERLEVERANDØRER
Leverandøren kan ikke uden Ordregivers forudgående skriftlige samtykke overlade Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt er angivet i denne Kontrakt.
Ordregiver skal orienteres, hvis Leverandøren udskifter en Underleverandør, eller hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Leverandøren og en Underleverandør.
Ved brug af en Underleverandør, hæfter Leverandøren for Underleverandørens opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
Leverandøren skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører. Såfremt Leverandøren undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en Underleverandør, må det ikke påføre Ordregiver omkostninger eller forsinkelser.
Underleverandører kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for Ordregiver, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
HABILITET
Leverandøren indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet. Er Leverandøren et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
MYNDIGHEDSKRAV M.V.
Leverandøren er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer, samt eventuelle af Ordregiver vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra Leverandørens side.
IMMATERIELRETTIGHEDER M.V.
Ordregiver erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til Leverancerne.
Ordregiver erhverver tilsvarende rettigheder til Leverancer, som Leverandørens Underleverandør(er) udarbejder i forbindelse med Projektets udførelse.
Ordregiver er derfor berettiget til vederlagsfrit og på enhver måde at anvende Leverancerne, herunder ved bearbejdelse og anvendelse i anden form og sammenhæng, samt stille Leverancerne til rådighed for og udlevere til Ordregivers nuværende, fremtidige rådgivere og andre tredjemænd.
Ordregiver har eneret til at fremstille og offentliggøre Leverancerne, herunder i bog-, i hæfte-, i artikel, og i anden elektronisk form (herunder CD-ROM, DVD, Internet, programmel og multimedieprodukter) og på alle sprog, jf. lov om ophavsret § 53, medmindre andet er skriftligt aftalt på forhånd.
Ordregivers ret hertil tilkommer Ordregiver, uanset om denne Kontrakt opsiges eller ophæves før tid.
Anvendes Leverancerne i anden sammenhæng end nærværende Projekt, er Leverandøren ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne.
Rettighederne til Leverancerne erhverves i takt med Projektets udførelse.
De af Leverandøren til Projektet anvendte metoder og værktøjer, som er udviklet af Leverandøren eller tredjemand, forbliver dog undergivet rettighedshaverens ophavsret. Leverandøren indestår for, at Leverandøren har ret til at benytte de anvendte metoder og værktøjer.
Det påhviler Leverandøren at sikre Ordregiver de nødvendige rettigheder og tilladelser, som er en forudsætning for anvendelse og opdatering af Leverancerne. Leverandøren skal således sikre, at alle rettigheder er klareret, og at eventuelle webmaterialer i form af links omkostningsfrit kan bruges af andre aktører.
Leverandøren skal holde Ordregiver skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge af, at tredjemands rettigheder ikke er klareret.
Leverandøren har ret til at anvende den generelle viden, der erhverves ved arbejdet med nærværende Projekt, i andre sammenhænge, herunder over for tredjemand. Dog skal Ordregivers anonymitet altid sikres, medmindre andet er skriftligt aftalt på forhånd.
Ordregiver bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Leverandøren i forbindelse med Projektets udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør tilbageleveres til den udleverende Part.
FORSIKRING
Leverandøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for person- og/eller tingsskade forvoldt på grund af fejl eller forsømmelse begået af Leverandøren eller andre, som Leverandøren har ansvar for. Det samme gælder ansvar for skade på fast ejendom og løsøre.
Leverandøren skal i hele Kontraktperioden og et år efter Kontraktens ophør opretholde ansvarsforsikring til dækning af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Leverandøren skal til opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af enhver skade, som Leverandøren måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
Ordregiver kan til enhver tid kræve, at Leverandøren fremsender dokumentation for opfyldelse af forsikringskrav.
Ordregiver skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Leverandøren snarest muligt efter, at skaden er konstateret.
FORCE MAJEURE
Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.
Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure situationen varer.
Såfremt en Leveringsfrist for Leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
TAVSHEDSPLIGT
”Fortrolig Information” omfatter alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset form), som en Part modtager fra den anden Part eller på vegne af denne i forbindelse med denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre oplysninger, som ikke er alment kendt eller tilgængelige for offentligheden. Fortrolig Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af misligholdelse af dette pkt. 15,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra eller på vegne af den anden Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt at den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
Leverandøren og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Leverandøren og dennes medarbejdere i 3 år efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
Såfremt Ordregiver pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Leverandøren, dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandør overtræder deres tavshedspligt, er Leverandøren forpligtet til at dække et sådant.
Leverandøren må ikke uden Ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om denne Kontrakt eller offentliggøre noget om denne Kontrakts indhold eller Projektets resultat. Leverandøren må ikke uden Ordregivers forudgående skriftlige tilladelse bruge Ordregiver som reference.
Ordregiver varetager den nødvendige eksterne information om Projektets indhold, forløb og resultater.
OVERDRAGELSE
Ordregiver har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige drives for offentlige midler.
Leverandøren kan ikke uden Ordregivers forudgående skriftlige samtykke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist til tredjemand, som f.eks. men ikke begrænset til virksomhedsoverdragelser. Er Leverandør et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
Kontrakten er undergivet dansk ret.
Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 17.2 ikke kan løse tvisten, eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg.
Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer, mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
Stedet for voldgift er aftalt til København, og processproget er dansk.
Tvister mellem konsortiemedlemmer på Leverandørside og mellem Leverandør og eventuelle Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
ØVRIGE BESTEMMELSER
Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål eller gennemførelse, er såvel Leverandøren som Ordregiver forpligtet til øjeblikkeligt skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Bilag.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Leverandørens tilbud, jf. Bilag 2.
Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det væsentligste samme indhold og effekt, således af Parterne så vidt muligt stilles således, at intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
- 0 -
UNDERSKRIFTER
På vegne af Leverandøren: På vegne af Ordregiver:
<Indsæt sted og dato> København, 26. august 2014
_______________________ _______________________
<Indsæt navn> Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
<Indsæt stilling> Funktionsleder
Side 20/31