FORSIKRINGS- CHEFERS KRITIK GIVER BAGSLAG: HAR SVIGTET EGNE KUNDER
FORSIKRINGS- CHEFERS KRITIK GIVER BAGSLAG: HAR SVIGTET EGNE KUNDER
Tre forsikringskonkurser på to år har fået flere forsikringsdirektører til at kritisere Finanstilsynet for ikke at gribe ind tidligt nok. Men brancheformand Xxxxx Xxx Xxxxxxxxx fra Alm. Xxxxx og andre direktører kritiseres nu for selv at have sendt deres egne kunder til de åbenlyst kriseramte selskaber.
UNDEROVERSKRIFT
FORENET KREDIT KRITISERES FOR DYBT UDEMOKRATISK FORSKELSBEHANDLING
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 03 - 20. JAN 2019 - 25. ÅRGANG
NYHEDSANALYSER OVERBLIK OG KONJUNKTUR
03 Den bedste rundbarbering, en mand kan få
04 Børsnoteringer: 2019 starter med IPO-tørke
06 Nordea, SEB og Danske undersøges i udbytteskandalen
16 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
17 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
18 Svag dansk økonomi, men mere robust end Europa
07 Nykreditejer kritiseres for udemokratisk forskelsbehandling 19 Derfor bliver 2019 et fremragende aktieår
09 Efter forsikringschefers tilsynskritik: Svigter egne kunder
11 Forsikring: Undo vokser med 30 procent om måneden
13 HIV-forskere skyder Sindlevs biotek-eventyr ned
14 To hængepartier i regeringens aktie- og iværksætterpakke
15 En gamechanger for danske iværksættere og SMV´er
FORECAST
20 Forecast på Udvikling i Kort rente
21 Forecast på Udvikling i Lang Rente
22 Forecast på Udvikling i Valuta
23 Forecast på Udvikling i Boligrenter
Nordea, SEB og Danske undersøges i udbytteskan- dalen: SEB, Nordea og Danske Bank undersøges for eventuelt medansvar i udbytteskandalen. Finanstilsy- net er senest gået ind i sagen, for at skaffe den nød- vendige dokumentation fra de tre banker... Side 06
XXXx XXXXXXX
Børsnoteringer: 2019 starter med IPO-tørke: Over efteråret skruede de store investorer markant ned for deres risikotagning, og det gav flere aflysninger for planlagte børsnoteringer. 2019 kommer også til at starte sløvt. Eksperter vurderer IPO-året 2019... Side 04
Førende HIV-forskere dybt skeptiske overfor Sindlevs biotekeventyr: Forskere er dybt skeptiske over for Pandora millionær Xxxx Xxxxxxxx biotekeventyr Enochian. De påpeger, at det centrale udviklingsprojekt er gammel vin på nye flasker... Side 13
En gamechanger for danske iværksættere og SMV’er: Efter års visionsløs erhvervspolitik har folketinget netop vedtaget en skatterabatordning for privat investering i danske iværksættere og SMV’er. En gamechanger, skriver chefredaktør Xxxxxx X. Xxxxxx... Side 15
DEN BEDSTE RUNDBARBERING, EN MAND KAN FÅ
MEDIEANMELDELSE
Det sker meget sjældent, at en virksomhed sparker sine
kernekunder over skinnebenene. Men det skete sidste weekend, hvor Xxxxxxxx lancerede en ny reklamefilm med det eksplicit #MeToo-forbundne budskab, at mænd skal tage sig sammen og opføre sig ordentligt. Det førte til den forventelige ballade på sociale medier, og derfra var det lige så forventeligt, at et dansk medie, denne gang Jyl- lands-Posten beskrev sagen med gengivelse af kommen- tarer fra Twitter og en dansk feminist som overdommer.
Moralske overdommere er en fremmed fugl i nyheds- artikler, og journalisten havde også brugt tiden bedre ved at vende historien med en af sine kolleger på finansredak- tionen. Der ligger nemlig en meget interessant tendens- historie fra erhvervslivet bag. Det handler om virksomhe- der, der er søgt tilbage til at have et formål, ud over det at tjene penge.
Gillette bliver forhandlet af en af verdens største for- brugsvarevirksomheder, Procter & Gamble (P&G). Den kan forbrugeradfærd på fingrene, den ved udmærket, hvad meningsmålingerne siger om mænds syn på #MeToo, og den foretager ikke sådan et træk ved et tilfælde, eller uden at det er omhyggeligt testet i fokusgrupper. For P&G er bar- berskrabere, ifølge koncernens årsregnskab, et lille, men højprofitabelt hjørne af forretningen. Men det er også un- der pres. Selv om Xxxxxxxx sidder på hele 65 procent af ver- densmarkedet, er denne dominans faldende, og P&G har måttet nedskrive værdien af goodwill på brandet.
Så noget må gøres, og når Xxxxxxxx som pengemaskine alligevel er ved at skrumpe ind, har P&G formentlig tænkt i CSR og ladet Xxxxxxxx tage en for holdet, når brandet nu alligevel var presset. En feministisk vinkel giver også me- ning for en virksomhed, der overvejende sælger til kvin- der. Også under Gillette-brandet. Skrabere til kvinder sæl- ges under brandet Gillette Venus, og de adskiller sig fra skrabere til mænd ved at være lyserøde.
DR: GLEMTE SUPERSYGEHUSE
Det er ikke kun Jyllands-Postens Gillette-historie, der kun- ne være løftet ved at inddrage de journalister, der har for- stand på økonomi og erhverv. Det gælder også omtalen af regeringens sundhedsreform, herunder nedlukningen af regionerne. Medierne har hæftet sig ved det politiske
spil, og som her på DR om regeringens tal for driftsbespa- relser er underbygget. Men de store penge ligger et andet sted: Da regionerne blev stiftet, satte man dem til at bygge supersygehuse. Det koster ifølge Ugebrevets oplysninger cirka 60 mia. kroner, men endnu inden de står færdige – i nogle tilfælde er byggeriet dårligt nok begyndt – nedlæg- ger man altså regionerne igen. Sygehusene vil naturligvis stadig kunne bruges, så tabet ved den politiske kovending er langt fra alle 60 mia. kroner. Men det kan godt nærme sig tabet på f.eks. skandalen om udbytteskatterne.
Som en kontrast har man set, hvordan især Xxxxxx har dækket tabet ved den politiske hovsa-beslutning om, at Xxxxxx alligevel ikke må sælge Radius. Denne sag lander naturligt på erhvervsjournalisternes bord, fordi Xxxxxx er børsnoteret, og det ikke kun er skatteyderne, men også alle de andre aktionærer, der må undgælde. I parentes bemærket giver forløbet også en del af forklaringen på, at Goldman Sachs under den forrige regering kunne købe aktier i det daværende DONG så billigt: Når man gør sig til forretningspartner med en politisk styret organisation, følger også politisk risiko med.
BERLINGSKE: MEDLØB TIL EN TVIVLSOM POLITIKER
Xxx X. Xxxxxxxxx har opsagt sit kundeforhold i Danske Bank. Det meddeler han i Berlingske. En enkelt kundes adfærd er naturligvis ikke interessant i sig selv, så det bli- ver kun til en artikel, fordi Xxx X. Xxxxxxxxx er et fremtræ- dende medlem af Venstres folketingsgruppe, og jævnligt fremstiller sig selv som en anstændig liberal, i modsæt- ning til f.eks. Xxxxx Xxxxxxxx og andre af partiets hardline- re i udlændingepolitikken.
Men i denne sammenhæng kunne der nu godt have fulgt et par kritiske spørgsmål med. Xxx X. Xxxxxxxxx hen- viser bl.a. til, at nok har Danske Bank, som den skulle, an- meldt de mystiske transaktioner på Xxxxxx Xxxxxxxx konti, men den kunne have gjort mere. Det er et meget bekvemt synspunkt for en mand, der som folketingsmedlem i et le- dende regeringsparti år efter år har støttet op om satspul- jebevillingerne, som alle vidste var betændte og invitere- de til misbrug af offentlige midler. Han og Venstre kunne mildt sagt også have gjort mere selv.
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx
BØRSNOTERINGER: 2019 STARTER MED IPO-TØRKE
Hen over efteråret skruede de professionelle investo- rer mere og mere ned for risikotagningen, og det gik ud over planlagte nye børsnoteringer med flere aflysnin- ger til følge. 2019 kommer også til at starte sløvt. Men risikovilligheden hos de store investorer er stille og ro- ligt på vej op igen. Eksperter vurderer her IPO-året 2019.
ANALYSE
I slutningen af 2018 blev flere plan- lagte børsnoteringer aflyst, fordi de
professionelle investorer skruede markant ned for de- res risikotagning. Et velkendt eksempel er Adform, hvor aflysningen kom kun én dag før selve noteringen. Også landbrugsselskabet Goodwally har udskudt børsnoterin- gen indtil videre, især på grund af et udfordret Q3 - efter blandt andet tørke over sommeren. Endelig udmeldte biotekselskabet Symphogen så sent som i efteråret, at selskabet var på vej på børsen. Men denne notering er heller ikke blevet til noget endnu.
Billedet er det samme i Sverige, Norge og i det øvrige Europa, hvor den stigende usikkerhed på de finansielle markeder har fået de store investorer til at trække føle- hornene til sig. Hen over efteråret kom det herhjemme også til udtryk i, at handel med store aktieposter, såkald- te kapitalmarkeds transaktioner, i blandt andet Netcom- pany og Chr. Xxxxxx skete til betydelige rabatter i forhold til den aktuelle markedspris, hvilket var helt anderledes end under forårets positive aktiemarkeder.
Fra Danske Bank siger chef for corporate finance, Chri- xxxxx Xxxxxxxx: ”Der er ingen tvivl om, at ting der kunne lade sig gøre i den første halvdel af året, ikke nødvendigvis kan lade sig gøre nu. Skal man gennemføre en børsnote- ring, er man jo i et eller andet omfang underlagt det mar- ked, man skal ud i, herunder investorernes risikovillighed og deres vilje til at købe sig ind i nynoterede selskaber. Vi må bare erkende, at markedet er sværere for tiden. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme tilbage igen.”
Han påpeger, at investorerne ikke ønsker at tage sam- me risici, som tidligere. ”Når markederne bliver vanske- ligere, vil mange investorer i højere grad fokusere på at passe på deres eksisterende portefølje, frem for at tage nye ting ind på bøgerne. Og hvis de endelig overvejer at gå med i nogle IPO’er, så vil de typisk se med andre øjne på casen, prissætningen og andre vilkår. Eksempelvis vil
de ofte være mere selektive i deres interesse, eksempel- vis mod lavere risiko, et solidt cash flow og god synlighed omkring indtjeningsudviklingen,” siger han
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx understreger også, at forberedelse af en børsnotering er en relativ langvarig proces, og der- for vil det ikke være sådan at det hele går i stå, når mar- kederne bliver mere nervøse. ”Man vælger jo ikke at gå på børsen fra den ene dag til den næste. Vi ved jo ikke, hvor- dan markedet ser ud om 3, 6 eller 9 måneder. Så det kan være en god idé at være parat, når det bliver bedre igen.” Fra Nasdaq OMX Copenhagen siger chef for børsno- tering, Xxxxxxx Xxxxxxx, at 2018 endte med færre nyno- teringer på hovedlisten end forventet i starten af året. To nye navne, nemlig Netcompany og den Jyske Sparekasse
fandt ind på hovedlisten.
Han bemærker, at der fortsat er en solid pipeline af selskaber, som arbejder på at forberede en børsnotering. ”Det er klart, at vi lige nu ikke har det bedste miljø for børsnoteringer. Der er fortsat stor nervøsitet i markedet. Det betyder også, at der er større usikkerhed end normalt om noteringerne, som nu er under forberedelse, faktisk bliver til noget.
”Nogle af selskaberne vil måske vælge at udskyde de planlagte noteringer, og andre vælger måske at gennem- føre, når markedsforholdene bliver lidt mere stabile,” si- ger Xxxxxxx Xxxxxxx, som stadig er optimistisk omkring omfanget af børsnoteringer i år.
Fra ABG Sundal siger managing partner Xxx Xxxxx- gaard, som typisk er inde over IPO for mindre og mellem- store selskaber, at han også oplever, at investorerne de seneste måneder er blevet mere afventende: ”Nu er det i høj grad op til os rådgivere og selskaberne, at komme med nogle cases, vilkår og værdiansættelser, som inve- storerne finder interessante, i lyset af det markedsmiljø, vi har nu. Vi sporer en forsigtig optimisme, så vi ser ikke, at IPO-markedet er fuldstændig lukket ned.”
Efter den amerikanske centralbankchef for nogle uger siden vendte på en tallerken, omkring yderligere rente- forhøjelser i år, er den underliggende risikovillighed hos de professionelle faktisk steget en smule. Den seneste risk-on for investorerne har dog langt fra bragt markedet
FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE »
« FORTSAT FRA FORRIGE SIDE
Markant færre IPO’er i 4. kvartal 2018
4. kvartal 2018 blev ikke overraskende et ringe kvartal for nynotering af børsnoterede selskaber også i et internati- onalt perspektiv. Ifølge analysepublikationen IPO Watch blev der globalt gennemført 284 IPO’er i årets sidste kvartal, hvilket var 35 procent færre end samme kvartal året før. Der blev samtidig rejst 17 procent mindre i eks- tern investorkapital. Blandt årets største noteringer i 4. kvartal var børsføringen af den japanske telekommuni- kationsgigant Softbank og tyske Knorr-Bremse. Blandt de største kapitalmarkedstransaktioner i 2018 lå hoved- vægten i Tyskland og England. Der var kun en enkelt nor- disk transaktion i den europæiske top 10, nemlig noterin- gen af norske Elkem på Oslo Børs.
På svensk-finsk-danske NasdaqOMX var der i fjerde kvartal ni noteringer på hovedlisten, fem svenske og fire finske. På First North var der 17 nynoteringer, heraf to danske, nemlig Scape Technologies og Seluxit.
tilbage til den høje risikovillighed, som var billedet i for- året. Billedet fremgår klart af udviklingen i den underlig- gende risiko i amerikanske BB-ratede Junk Bonds og af forsikringspræmien på europæiske erhvervsobligationer, afspejlet i iTraxx Crossover.
Xxx Xxxxxxxxxx forventer dog under alle omstændig- heder, at investorerne generelt vil gå efter lidt mere mod- ne og stabile selskaber, hvor den underliggende risiko ikke er så høj. ”Det kan godt være, at det vil tage toppen af, på den måde at helt unge meget umodne selskaber får svært ved at hente penge på børsen, eller også bliver det til nogle mere afmålte værdiansættelser.”
Økonomisk Ugebrev har i tidligere analyser påpeget, at flere af de nye First North selskaber, som i år har fun- det vej til børsen, har været værdisat til fantasipriser, i forhold til hvor afprøvede og unikke de bagvedliggende forretningsmodeller har været.
Eksempelvis handles nogle af de nye First North sel- skaber til mellem halvdelen og en tredjedel af noterings- prisen, eksempelvis Happy Helper og NP Investor, som allerede ved noteringsstart kom haltende ind på børsen.
MWL
TIDLIGERE ARTIKLER OM FIRST NORTH SELSKABER
Svensk rådgiver indtager First North i København
Som tidligere påpeget i Økonomisk Ugebrevhar flere af de seneste note- ringer på First North i København været nogle alvorlige skæverter, blandt andet på grund af svag informationskvalitet, høje værdiansættelser og manglende modenhed. Bølgen af tvivlsomme kandidater har haft poten- tiale til at køre hele First North-festen af sporet, før den kom rigtigt i gang.
Udsalg blandt kapitalfondsejede giganter
Kapitalfondene har de seneste år været flittige sælgere, dels til industrielle købere, og dels til børsnoteringer. Solgt er bl.a. DONG Energy, Nets og Københavns Lufthavne. Men kapitalfon- dene har også mange hængepartier, som skulle være solgt vi- dere for længst.
Nye First North selskaber foran bølge af kapitalforhøjelser Halvdelen af de otte nye First North selskaber, som har fundet vej til den danske vækstbørs inden for det seneste år, står foran at skulle hente flere penge, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af de aktuelle halvårsregnskaber.
Konference om ansvarlig skattepraksis
NORDEA, SEB OG DANSKE BANK UNDERSØGES NU I UDBYTTESKANDALEN
Skattemyndighederne er kørt ind i en mur omkring den videre undersøgelse af SEB’s, Nordeas og Danske Banks eventuelle medansvar i den del af udbytteskandalen, som vedrører den såkaldte bankordning, hvor banker- ne har formidlet udbyttegodtgørelser for 5,4 mia. kr. fra statskassen til danske og udenlandske investorer. Der- for er Finanstilsynet nu gået ind i sagen, for at skaffe den nødvendige dokumentation fra de tre banker.
ANALYSE
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har skattemyndighederne
gennem en årrække accepteret at udbetale udbytterefu- sioner for 5,4 mia. kr. via SEB, Nordea og Danske Bank, hvor eneste dokumentation har været summariske opgø- relser fra de tre banker, hvis kunder har bedt om at søge udbytterefusioner hos SKAT på deres vegne.
De tre banker har haft en aftale med skattemyndig- heden om, at det var i orden at gøre det på den måde. Til gengæld ligger det i den skriftlige aftale mellem de tre banker og SKAT, at bankerne har ansvaret for at tingene var i orden, og at bankerne kunne ifalde erstatningsan- svar, hvis det ikke var tilfældet.
Skattemyndighedens store problem er, at man i de fleste tilfælde ikke har navne og andre oplysninger på de investo- rer, som har fået udbetalt udbyttegodtgørelserne. Derfor er det også umuligt for skattemyndigheden at undersøge, om de samme aktieejere både har søgt udbytterefusion via den sædvanlige blanketordning og også via bankordningen. Med andre ord har SKAT ikke navnene, så de kan samkøre modtagere af udbytterefusion fra de to ordninger.
Finanstilsynet bekræfter over for Økonomisk Ugebrev, at tilsynet er blevet involveret i udbyttesagen for at hjælpe SKAT med de nødvendige oplysninger fra bankerne. Med udgangspunkt i SKAT’s anmodning til Finanstilsynet lyder formuleringen, ifølge kommunikationschef Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx: ”Skattemyndighederne kan ikke undersøge sagen yderligere uden oplysninger fra bankerne. For at sikre en tilbundsgående undersøgelse, har skattemyndig- hederne derfor anmodet Finanstilsynet om aktivt at gå ind i sagen. Formålet med at involvere Finanstilsynet er bl.a. at undersøge, om bankerne ligger inde med oplys- ninger, som er relevante for skattemyndighedernes arbej- der. Samtidig skal det vurderes, om der er gennemført de
nødvendige kontroller af ejerforholdene til aktier, og om hvidvaskreglerne er overholdt.”
Hidtil har vurderingen hos SKAT været, at det først og fremmest er via blanketordningen, at der er sket svindel med refusion af udbytteskat. Der er i alt udbetalt 5,4 mia. kr. via bankordningen, og foreløbig er 900 mio. kr. udpeget af SKAT som forkert udbetalt. Pengene er udbetalt via Nordea til en canadisk pensionskasse. I modsætning til de mange svindelsager er der i den konkrete sag tale om en strid xxx- xxx XXXX og pensionskassen om, hvad der gælder.
Nordea ønsker ikke at oplyse det samlede omfang af udbytterefusioner gennem banken. ”Overordnet kan vi sige, at vi er i dialog med myndighederne om bankord- ningen og naturligvis stiller den nødvendige information til rådighed for at skabe klarhed over den løsning, som vi bidrog til på opfordring fra SKAT fra 2007-2015. Af hensyn til vores tavshedspligt kan vi desværre ikke kommentere på konkrete kunder eller bankforretninger. Vi mener, at vi har levet op til de krav, der er stillet i bankordningen. Derudover har vi ikke yderligere at tilføje,” siger kommu- nikationschef Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx fra Nordea.
Hun vil ikke svare på, om der er rejst krav om tilbage- betaling fra banken og om Nordea kan dokumentere, at der ikke er sket misbrug af ordningen gennem dem. SEB er tilbageholdende med at give konkrete kommentarer under undersøgelsen, som bankens kunder kan være en del af. ”Vi mener, at vi har varetaget opgaven forsvarligt i overensstemmelse med de retningslinjer SKAT fastsatte for ordningen,” skriver pressechef Xxxxx Xxxxxx fra SEB i en kommentar.
Xxxxx Xxxx fra Danske Bank oplyser, at der ikke i øje- blikket er nogen dialog med SKAT om eventuelle forkerte udbetalinger. ”Men vi har overfor ministeren xxxxxxxxxx- xxx, at vi naturligvis vil bistå Finanstilsynet i deres under- søgelse af bankordningen,” siger han. Han mener også, at banken har levet op til de krav, der blev stillet. Derud- over oplyser han, at der har været en række kontroller og stikprøver fra SKAT, som ikke har givet anledning til en ændret opfattelse. Der er ikke rejst noget krav om tilbage- betaling af refusioner gennem Danske Bank.
Xxxxx Xxxxxxxx
FORENET KREDIT KRITISERES FOR UDEMOKRATISK FORSKELSBEHANDLING
Ved det kommende repræsentantskabsvalg i ejerforenin- gen bag Nykredit, Forenet Kredit, bliver der nu mulighed for at stemme elektronisk. Men muligheden kommer alene til at gælde for obligationsejerne. Låntagermedlem- mer tvinges til stadig at møde fysisk frem. Medlemmer af Forenet Xxxxxx har i flere omgange kritiseret ledelsen, fordi det hæmmer et velfungerede demokrati. Trygheds- gruppen har til sammenligning med stor succes indført mulighed for elektronisk afstemning for alle medlemmer, og det sikrer en langt bredere valgdeltagelse.
ANALYSE
De udemokratiske forhold bliver sta- dig mere opsigtvækkende og pinli-
ge for topledelsen i ejerforeningen bag Nykredit, Forenet Kredit. De mistænkes for at være håndstyret af Nykredits topchef Xxxxxxx Xxxxxxxxx, der også er formand for bran- cheforeningen Finans Danmark. Til de kommende valg til foreningens øverste myndighed, repræsentantskabet, får medlemmer blandt obligationsejerne mulighed for at stem- me elektronisk med Nemid. Men altså ikke den store og bre- de medlemsskare blandt låntagerne, hvor der tidligere har været massiv kritik af de umotiverede bidragsforhøjelser.
Medlemmer af foreningen i kredsen af låntagere er dybt forundrede over, at foreningens ledelse nu gør for- skel på obligationsejere og låntagere. De mistænker for- eningen ledelse for at stække de kritiske kræfter blandt låntagerne, som på sigt vil kunne udfordre den siddende ledelse og måske kunne tage magten over foreningen og i sidste ende også Nykredit koncernen:
”Det virker dybt udemokratisk at gøre forskel på den måde, mellem forskellige medlemstyper. Jeg kan ikke se nogen gode grunde til at gøre forskel på den måde, Og jeg kan kun opfatte det som et forsøg på at holde de kritiske røster nede, ved hjælp af dybt udemokratiske redskaber,” siger repræsentantskabsmedlem Xxxx Xxxxxxxxx til Øko- nomisk Ugebrev.
Han har sammen med flere andre kritiske repræsen- tantskabsmedlemmer længe været stærke fortalere for at indføre elektronisk stemmeafgivning. ”Jeg mener helt klart, at foreningen nu også bør indføre mulighed for elektronisk stemmeafgivning for låntagerne, ikke mindst når det også er sket for obligationsejerne. Det vil uden tvivl styrke demo- kratiet, fordi langt flere sandsynligvis vil stemme,” siger han.
Xxxx Xxxxxxxxx siger, at han tror, at foreningens ledelse i realiteten søger at blokere for et reelt demokrati. Han påpeger, at bestyrelsesformanden hele tiden har været imod muligheden for elektronisk stemmeafgivning, for- di medlemmerne skulle møde op og høre kandidaterne. ”Men jeg synes det klinger hult. Hvis det virkelig drejede sig om at møde op, så giver det jo ikke mening, at den en- kelte stemmeafgiver kan tage op til seks fuldmagter med.” Forenet Xxxxxx oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der in- gen planer er om elektronisk stemmemulighed til låntagerne. Økonomisk Ugebrev har direkte spurgt bestyrelsesformand Xxxx Xxxxx og direktør Xxxxxx Xxxxxxxx, hvorfor Forenet Xxxxxx ikke tilbyder den samme mulighed for elektronisk stemmeafgivning for den øvrige del af valget, nemlig der hvor
privatkunder og erhvervskunder kan stemme.
Ifølge et skriftligt svar fra Forenet Kredit er argumentet for elektronisk valg for obligationsejerne, at de kan kom- me fra hele verden, og at der derfor er tale om et globalt valg. ”Repræsentantskabet drøfter løbende, hvordan val- genes afvikling kan forbedres. I år er antallet af valgmøder øget til tre, og der er livetransmission mellem de tre valg- steder. Det vil være op til repræsentantskabet at afskaffe de fysiske valgmøder for medlemsvalgene. Hidtil har der været stort flertal for at bevare valgmøderne.”
Konkret forespurgt om bestyrelsesformanden vil arbejde for at give mulighed for elektronisk afstemning er svaret: ”Jeg kan oplyse, at bestyrelsen er klar til at drøfte alle spørgsmål om valget med repræsentantskabet, men har ikke konkrete planer om at foreslå en afskaffelse af de fysiske valgmøder.”
Effekten af den aktuelle meget besværlige valgproces for låntagerne medfører en meget lav stemmeprocent. Ty- pisk afgives under 1.000 stemmer ved de regionale valg, og det er når alle fuldmagter er medregnet. Det skal ses i forhold til at Forenet Xxxxxx har mere end 300.000 stemme- berettigede. Til sammenligning var der hos Tryghedsgrup- pen, ifølge sekretariatschef Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxx, mere end 30.000, der stemte ved det seneste valg. Det betyder, at man hos Tryghedsgruppen har fået løftet stemmepro- cent til over 14, mens den for ti år siden lå nede under en. Til det kommende valg hos Forenet Kredit er det end-
nu uklart, hvor mange der stiller op.
Xxxxx Xxxxxxxx
Berlingske Hus - 20.3.2019
GOVERNANCE
- Konference om ansvarlig skaGepraksis
VP, Head of Group Tax & Structure
Pris: 1.995,00 for abonnenter på Økonomisk Ugebrev
(inklusive kompendium om Tax Governance).
Økonomisk Ugebrebrev • Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx K • xxxxxxx@xxxxxxx.xx • x00 00 00 00 00
EFTER FORSIKRINGSCHEFERS TILSYNSKRITIK: HAR SVIGTET EGNE KUNDER
Tre forsikringskonkurser, i løbet af de sidste to år, har for nylig fået en række forsikringsdirektører til at kritisere Finanstilsynet for ikke at gribe ind tidli- gere. Men nu møder direktørerne selv kritik for at bli- ve ved med at sende deres egne kunder til åbenlyst kriseramte selskaber. I dag står direktørernes kunder tilbage uden forsikring og med store tab.
ANALYSE
Mens advarselslamperne blinkede il- drødt omkring Qudos Insurance fort-
satte en lang række skadesforsikringsselskaber med at sende kunder ind i selskabet næsten helt op til konkur- sen. De direktører bør i dag sidde tilbage med en dårlig smag i munden, hvis man spørger Xxxxxxxxxx Xxxxx Xxxx- ren fra rådgivningsfirmaet Din Forsikringsekspert.
”De var jo advaret om situationen. Derfor er det gan- ske skræmmende, at store forsikringsselskaber så allige- vel fortsætter med at anbefale forsikringer fra et andet selskab, samtidig med at det er under vand. Nu er Qudos konkurs, og mange kunder har betalt måske 30.000 kr. for en ejerskifteforsikring, der nu intet er værd. Det ser heller ikke ud til, at kunderne kan tegne en ny forsikring andre steder. Så man kan roligt sige, at de kunder er endt som gidsler på grund af, at man fortsatte så lang tid med at sende kunder til Qudos. Nu håber jeg, disse selskaber så også finder en løsning for kunderne,” siger Xxxxx Xxxxxxx. Qudos gik konkurs i slutningen af 2018 for godt en må- ned siden. Men i lang tid forinden havde selskabet åbenlyst været i alvorlige økonomiske vanskeligheder, som også har vært beskrevet i en artikelserie i Økonomisk Ugebrev. Det var i flere år under skærpet tilsyn hos Finanstilsynet. For over et år siden skrev Økonomisk Ugebrev første artikel, hvor en række forsikringsselskaber og eksperter advarede mod at sende kunder til Qudos. Herefter fulgte mere end ti
artikler om den stadig alvorligere situation i Qudos.
Alligevel fortsatte en lang række andre prominente for- sikringsselskaber samarbejdet med at anbefale kunderne ejerskifteforsikringer og byggeskade i Qudos via forsikring- sagenturet FRIDA. En af dem er såmænd formanden for brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) adm. direk- tør Xxxxx Xxx Xxxxxxxxx, der også topchef i Alm. Brand.
”Alm. Xxxxx har alene sendt byggeskadeforsikringer vi- dere til XXXXX, da vi ikke selv tilbyder dette produkt. Vi har
løbende haft dialog med XXXXX om Qudos udvikling. Vi har på baggrund af deres orientering om ledelsen og selskabets økonomi valgt at fastholde samarbejdet, idet vi har lagt af- gørende vægt på, at Finanstilsynet fortsat tillod at virksom- heden kunne fortsætte sine aktiviteter,” siger fra adm. direk- tør Xxxxx Xxx Xxxxxxxxx til Økonomisk Ugebrev.
DET ER IKKE VORES SKYLD
Dermed står han nu også tilbage med en række utilfredse kunder med tab efter konkursen i Qudos. Xxxxx var det årsagen til, at branchens formand for kun to uger siden stod frem i mediet FinansWatch med en krads kritik af Finanstilsynet. Kort sagt var budskabet, at tilsynet burde have reageret tidligere, og kritikken lød blandt andet:
“Så svært er skadeforsikring heller ikke. For selvfølgelig er det noget med nogle risici og noget forløb med videre. Men der er rigtig mange andre, der har produkter, der ligner. Så man ved nogenlunde, hvordan præmien skal se ud, hvordan hensættelserne skal se ud, hvad man kan forvente i skader, og hvor mange skadeshensættelser, der skal være i forhold til præmieindtægten. Det er sådan nogle nøgletal, vi sidder og arbejder med i branchen,” lød Xxxxx Xxx Xxxxxxxxxx kritik.
Men han har altså selv sendt sine egne kunder til Qu- dos helt frem til Qudos frivilligt selv indførte et tegnings- stop for nye forsikringer i oktober.
FRIDA Forsikring er den spiller på markedet, hvor alle kunderne er fosset igennem. Heller ikke XXXXX stoppede samarbejdet med Qudos til trods for alle advarselslam- perne altså blinkede undervejs. Tværtimod skrev den tidligere ledelse i flere omgange ud til de danske forsik- ringsselskaber, at der ingen grund var til bekymring over at samarbejde med Qudos. Samtidig arbejdede man dog på at skabe sit eget forsikringsselskab, men det blev først en realitet efter Qudos gik ned. Indtil da fortsatte man på fuld tryk med at anbefale forsikringer i Qudos.
”Det er let, når man i dag ser situationen i bakspejlet. Men fakta er, at solvensen i Qudos var 122 procent så sent som ved halvårsregnskabet i starten af oktober 2018. Herefter går der kun få uger, før selskabet indførte et stop for at teg- ne nye forsikringer. Det er det, jeg synes, man må dømme
FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE »
« FORTSAT FRA FORRIGE SIDE
os på i dag,” siger den nye direktør i XXXXX, Xxxxx Xxxxxxx.
Lang tid inden da havde Finanstilsynet dog allerede en offentliggjort sønderlemmende kritik af regnskaberne i Qu- dos og dermed solvensen. Alligevel fortsatte XXXXX samar- bejdet, og i dag er alle hans kunder nu ramt af konkursen, da han havde eneret på at sælge danske forsikringer for Qudos
– og altså også tog henviste kunder ind fra de store danske forsikringsselskaber. På hans hjemmeside fremgår det, at han har modtaget kunder fra over 30 danske forsikringssel- skaber, hvor kunderne altså nu er blevet gidsler.
Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med en hånd- fuld af disse selskaber, der siger, at de netop stoppede samarbejdet for år tilbage, da det stod klart, at Qudos havde alvorlige vanskeligheder bl.a. med at skaffe kapital.
DET ER TILSYNETS SKYLD
Der er altså en lang række direktører i den danske forsik- ringsbranche, hvor kunderne i dag kan stille spørgsmålstegn ved, om det er kundehensyn eller profit, der driver beslut- ningerne i branchen. Direktør og forsikringsmægler Xxxxx Xxxxxxxxx fra Ensure er ikke i tvivl om, at det er det sidste.
”Uanset hvor meget tillid, man har til sit forsikringssel- skab, skal man huske, at de kun har et formål. Det er at formidle deres egne eller samarbejdspartneres produk- ter. Det er ikke filantropiske formål, det her drejer sig om, de skal tjene penge. Det er ikke anderledes end diskussi- onen om, hvorvidt en bankrådgiver er sælger eller rådgi- ver,” siger han til Økonomisk Ugebrev.
Men en række af de direktører, der altså har mest i klemme fastholder, at de er uden skyld, og at det er Fi- nanstilsynet, der burde have grebet ind meget tidligere i processen. Så selv om skadesforsikring med branchefor- mandens ord ”ikke er så svært” at gennemskue, mener selskaberne altså ikke, det er deres pligt, at sikre stabile selskaber og produkter.
I to yderligere artikler i FinansWatch tidligere i 2018, udtal- te adm. direktør Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx fra Thisted Forsikring, at tabene efter de tre konkurser, som skal bæres af dansker- ne gennem Garantifonden for Skadesforsikring, til dels er Fi- nanstilsynet ansvar. Thisted Forsikring sendte selv kunder til Qudos. Økonomisk Ugebrev ville gerne have spurgt, om han ikke selv bærer et ansvar over for sine kunder. Han er ikke vendt tilbage på Økonomisk Ugebrevs henvendelse.
En anden krads kritik kom fra Købstædernes Forsikring i samme medie, hvor adm. direktør Xxxxxx Xxxxxxxx også undrer sig over, at Finanstilsynet har været for langsom op til konkurserne på forsikringsmarkedet. Men også han er den dag i dag at finde på samarbejdslisten fra XXXXX
– og har dermed sendt mange kunder til konkursramte Qudos, som står tilbage med tab.
”Det kan du ikke uden videre antage, da XXXXX i disse dage arbejder på at sikre, at kunderne ikke kommer til at stå uden forsikringsdækning og derved ikke får tab på grund af manglende dækning. I forhold til selve forløbet, så har vi – i lighed med de øvrige selskaber, der har sam- arbejdet om disse ejerskifteforsikringer – løbende fulgt informationen fra XXXXX, herunder at Qudos fulgte den plan, som blev præsenteret for Finanstilsynet. Det er na- turligvis ærgerligt, at den plan ikke holdt, og vi håber på, at de kunder, som er blevet involveret i dette, får deres ejerskiftesager dækket af enten Xxxxxxxxxxxxx eller den løsning, som XXXXX arbejder på,” skriver direktøren i en mail. Han gør desuden opmærksom på, at Qudos frem til konkursen den 20. december 2018 var godkendt som forsikringsselskab af Finanstilsynet.
Brancheformanden Xxxxx Xxx Xxxxxxxxx synes også at mene, at det åbenbart er udbredt i branchen, at man sender kunder til selskaber med alvorlige økonomiske pro- blemer så længe de har en tilladelse til at drive forretning.
EN DELT BRANCHE
Men der er også en række selskaber, der tidligt i forløbet så, hvor det bar henad med den økonomiske udvikling i Qudos. Et af dem er Alka, som stoppede samarbejdet over et år inden konkursen, hvilket fremgik af en artikel i Øko- nomisk Ugebrev. I dag er Alka overtaget af Tryg, der siger:
”Vi stopper samarbejdet med Qudos den 5. september 2017. I den efterfølgende periode blev vi kontaktet af en del kunder, der efterspurgte ejerforsikringer. På den bag- grund holdt vi en række gentagne møder med Qudos, der fik os overbevist om, at deres forretnings-setup var hold- bart, og vi kunne begynde at henvise kunder til dem igen. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, ville vi selvfølgelig ønske i dag, at vi havde holdt fast i vores beslutning,” lyder forklaringen fra direktionen i Alka via en mail fra Kommu- nikationschef Xxxxx Xxxxxxxxxxx fra Tryg. Xxxxxxx Xxxxxx
FORSIKRINGSDISRUPTION: UNDO VOKSER MED 30 PROCENT OM MÅNEDEN
Iværksætterne bag insurtech-virksomheden Undo fastholder oprindelig ambition om at nå 50.000 kun- der på tre år. Den administrerende direktør er åben overfor, at selskabet på sigt kan sælges til forsikrings- koncernen Tryg, der i forvejen sidder på halvdelen af aktierne i selskabet. Forsikringsverdenen bliver dis- ruptet af nye forretningsmodeller, og de virker over- for afgrænsede segmenter. Men holder de store snor i de små hurtigt voksende opkoblinge?
INTERVIEW
Ambitionerne fejler ikke noget blandt iværksætterne bag det nye
forsikringsselskab Undo. Det tog næsten et år at komme på markedet med det første produkt, men nu er der fuld gang i væksten, lyder det fra Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx, CEO og medstifter af Undo. Hun ser Tryg-koncernen, der har 50 procent af aktierne i sel- skabet, som en værdifuld partner i den fortsatte mar- kedsekspansion.
For et år siden meldte I ud, at Undo går efter at få 50.000 kunder på tre år. Hvor langt er I nået med at opfylde de am- bitioner?
”Vi lancerede sidste sommer. Lige nu vil vi ikke ud med specifikke tal. Men jeg kan sige, at vi vokser med 25 til 30 procent om måneden. Det tog lidt tid at kom- me i gang med den vækst, vi har nu. Men vi begynder at tro, at vi godt kan nå vores mål om 50.000 kunder på de tre år. Og vi har plus på bundlinjen, inden vi når det mål.”
Men jeres udfordring er vel, at I ikke er et kendt brand på markedet?
”Ja, væksten kommer ikke overnight. Men der begynder at være gode historier derude om, hvor nemt det er f.eks. at melde en skade. Vi havde en kunde, der meldte en ska- de, og otte minutter efter stod pengene på kontoen. I takt med, at de historier spreder sig, vil vi blive mere kendte. Men vi har ikke de samme kanaler, som de gamle forsik- ringsselskaber. Det er en udfordring. Derfor har vi startet samarbejde med andre, der allerede har godt fat i de dan- ske millennials (groft sagt aldersgruppen 18-40 år, red.), såsom budget-appen Spiir.”
Hvad er det for et hul i markedet, som de etablerede forsik- ringsselskaber ikke har formået at udfylde?
”Fordi vi er en teknologi-startup og ikke en traditionel forsikringsudbyder er vores tilgang grundlæggende an- derledes. Vi siger, at det vigtigste er at udvikle et produkt, som er totalt intuitivt at bruge for kunderne. Vi har brugt ni måneder på at arbejde med hele købsoplevelsen. Vi tester meget hurtigt og ændrer app efter det. Samtidig går vi målrettet efter målgruppen 18-40-årige. Alt hvad vi siger og gør, taler til dem. Vi har brugt en hel sommer på at interviewe vores målgruppe om deres holdning til forsikring. På den baggrund har vi lavet små prototyper, som vi tester, indtil vi har noget, der virker. Det, der er udfordringen for Tryg, Codan og alle andre, er, at de går efter en enorm bred målgruppe. Og det kan være svært.”
Ifølge jeres partner Xxxx har 70 procent af de nye kunder, I får, aldrig haft forsikring før. Hvad er det I gør anderledes? ”Hvis man skal være korrekt, så har de i hvert fald ikke for- sikring, når de køber forsikring hos os. Det er det, vi ved. For det første er vi anderledes ved at give de 18-40-årige en købsoplevelse, som de er vant til, nemlig noget, der er hurtigt og simpelt og foregår i en app. Du skal ikke bruge NemID eller skrive under på papir. For det andet har vi foretaget en grundig analyse af, hvad der gør, at de kun- der ellers står af på at købe forsikring. Hvis folk f.eks. er bekymrede over, at der skulle være et eller andet skjult gebyr, er vi nødt til at sige, at hos os er der ingen gebyrer. Du er simpelthen nødt til at være fuldkommen klar over for kunder, så de er trygge ved at købe hos os. De forstår, hvad de betaler for og, hvad de får. Vi har splittet en tra- ditionel indbopakke op, så man kan købe hver del for sig. Forbrugerne kommer ikke til at betale for noget, de ikke har brug for.”
Når I selv har bygget produkter og det digitale set-up fra bun- den, hvorfor er Tryg så vigtig at have med som storaktionær for jer som insurtech-virksomhed?
”Xxxx ideen i at gå sammen med Xxxx var at få en kompe- tent investor. I stedet for bare at få penge, ville vi gerne have et partnerskab med investor inden for forsikring. I
FORTSÆTTER PÅ NÆSTE SIDE »
« FORTSAT FRA FORRIGE SIDE
Undo kommer vi alle sammen fra startup tech-verdenen. Selvfølgelig er det supergodt at komme udefra med fri- ske øjne, men kun hvis det mødes med ekspertisen. Vi kommer f.eks. med en ny tilgang til at modulere risiko, men vi gør det med Trygs 100 års akkumulerede viden om skader.”
Umiddelbart er der ikke meget disruption over at blive en del af Tryg-koncernen, en etableret spiller på det danske og nordiske forsikringsmarked. Risikerer I ikke blot at blive en anden vare på Trygs hylder?
”Vi er ikke en del af Tryg-koncernen. Vi er en selvstændig virksomhed, som de har investeret i.”
Men de sidder på 50 procent af aktierne i selskabet.
“Ja, de ejer halvdelen af virksomheden, men de har netop investeret i os, for at opleve hvad vores anden tilgang kan give, og derfor er de også meget hands-off og prøver ikke på at styre eller ændre os.”
Men risikerer I ikke blot at blive en vare som alle de andre på Trygs hylder, når I er så tæt forbundne?
”Nej, vi har dem som investor og vi trækker på deres er- faring. Men vi sælger et produkt, som Tryg ikke sælger. Vi sælger på en platform, som ikke har noget at gøre med Tryg. Så på den måde er jeg ikke bange for at blive suget ind i Tryg. Vi sidder heller ikke sammen med Tryg til hver- dag. Vi sidder sammen med andre teknologivirksomhe- der. Og det er også dem, vi sammenligner os med.”
Er det ambitionen at blive købt af Tryg?
”Det kunne sagtens ske, at vi bliver købt af Tryg eller an- dre. Men det er bestemt ikke den eneste mulighed. Lige nu har vi dog mest fokus på at gøre virksomheden til en stor succes i Danmark og udenfor.”
MWL
Deltag i konference om Tax Governance - ansvarlig skattepraksis.
FØRENDE HIV-FORSKERE DYBT SKEPTISKE OVERFOR SINDLEVS BIOTEK-EVENTYR
En lille håndfuld af landets førende forskere inden for behandling af HIV-infektioner er dybt skeptiske over for Pandoramillionær Xxxx Xxxxxxxx biotekeventyr Enochi- an, som for nylig blev overført til Nasdaq børsen i New York. De påpeger, at det centrale udviklingsprojekt er gammel vin på nye flasker, og den forventede fulde hel- bredelse af HIV efter en knoglemarvsoperation, en så- kaldt Cure, er urealistisk på grund af høj dødelighedsrisi- ko, samt aktuelle billige alternative behandlingsformer.
ANALYSE
Mere og mere tyder på, at Xxxx Xxxxxxxx amerikanske biotekselskab Enochian
er et luftkastel, som bygger på ekstremt urealistiske forvent- ninger til både succes med udviklingsprojektet, tidspunktet for, hvornår der forventes færdige produkter på markedet, omfanget af udviklingsomkostninger og muligheden for en senere myndighedsgodkendelse på grund af en ekstrem risi- koprofil i forhold til alternative behandlingsformer.
Forskerne, som Økonomisk Ugebrev har forelagt den vurderingsrapport, som Enochian offentliggjorde for ny- lig, ryster på hovedet af de overordnede konklusioner omkring sandsynlighed for succes på tyve procent, og at der skulle være et produkt på markedet om fire år.
En af landets førende eksperter på området, klinisk pro- xxxxxx Xxx Xxxxxxxx, Infektionsmedicinsk klinik på Rigshospi- talet, påpeger, at Enochian centrale udviklingsprojekt ikke er nyt. ”De spejler fuldstændigt et tidligere forsøg, som er velbeskrevet i en artikel fra 2014 i et af de mest anerkendte internationale tidskrifter, The New England Journal of Medi- cine. Så deres idé er bestemt ikke ny. Det virker som om, at de har hevet et tidligere projekt op af skuffen, som ikke blev til mere, og så vil de se, om de kan bygge videre på det.”
Xxx Xxxxxxxxx observation kan være forklaringen på, at Eno- chian udviklingsprojekt dukkede op af ingenting, som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Sælgeren af projektet, Wierd Science, blev etableret få måneder før Dandrit, nu Enochian, købte projektet for en milliard kroner. Der findes ingen doku- mentation for, at udviklingsprojektet er offentligt beskrevet el- ler har været undervejs i udvikling i andre laboratorier.
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har den per- son, Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx kalder ”inventor” sin ekspertise inden for healing, og den tyrkiske læges CV nævner intet om en forskningsmæssig baggrund i behandling af HIV-infektioner.
Alt peger nu i retning af, at aktionærerne i Enochian blot har købt et gammelt og velkendt udviklingsprojekt. Hvordan det uafhængige vurderingsfirma er kommet frem til en værdian- sættelse af projektet på to mia. kr., må fortsat stå i det uvisse, som beskrevet i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Xxx Xxxxxxxx siger videre, at han synes, det virker me- get optimistisk at tro på tyve procent sandsynlighed for succes og en implementering på markedet i 2023. ”Om det skyldes griskhed eller en forsker der ”tror” for meget på egne resultater, det ses jo, ved jeg ikke. Jeg kender ikke meget til patentregler. Men jeg har svært ved at tro man
kan patentere en idé, andre har fået.”
Fra Hvidovre Hospital vurderer overlæge på Infekti- onsmedicinsk afd., Xxx-Xxxx Xx Xxxxxx, at der ikke synes at være meget hold i virkeligheden bag projektet, hverken forskningsmæssigt eller bag de økonomiske beregninger. ”Baseret på offentliggjorte eller igangværende studier er der intet der tyder på, at der er udsigt til funktionel cure i nær fremtid. Heller ikke selvom det har stor forskningsmæssig inte- resse. Og der er også grupper, der forsker i strategier, der lig- ner det, de beskriver. Derudover findes der jo allerede i dag en
rigtig god og stort set bivirkningsfri kombinationsbehandling.” Videre siger Xxx-Xxxx Xx Xxxxxx: ”Med de aktuelle me-
dicinske muligheder har velbehandlede patienter med HIV udsigt til normal livslængde og de er helt smittefri. De kan altså leve et helt normalt liv, bortset fra at de skal tage tabletbehandling en gang daglig. Derfor vil myndigheder- ne aldrig acceptere en meget bivirkningstung, komplice- ret og dyr behandling som alternativ.”
Økonomisk Ugebrev har talt med andre eksperter inden for behandling af HIV-infektioner, og her svarer vurderingerne til de to forskere, som her er refereret. En tredje forsker siger: ”Der en rigtig - om end summarisk - gennemgang af historien om patienten fra Berlin og en korrekt opsummering af problemerne med at eradikere HIV fra inficerede individer. Der står absolut intet man re- elt kan forholde sig til. Hvis der rent faktisk er patienter, som er blevet behandlet – hvad det så end måtte være
– må man vel kunne fremvise nogle tilladelser hertil.”
Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til Xxxx Xxxxxxx i forlængelse af denne artikel, men havde ved redaktionens slutning ikke modtage svar. Vi forventer at bringe svarere, så snart de modtages. MWL
TO HÆNGEPARTIER I REGERINGENS AKTIE- OG IVÆRKSÆTTERPAKKE
14 måneder efter det politiske forlig er det meste af pakken med bl.a. aktiesparekonto og skattefradrag ved indskud i mindre virksomheder implementeret i love og bekendtgørelser. Men det trækker ud med at lade danskerne investere deres pensionspenge i unotere- de aktier, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af den hidtil mest perspektivrige iværksættepakke fra en dansk regering. Pensionskasser stritter tilsyneladende mod øget åbenhed om de konkrete aktieinvesteringer.
ANALYSE
Danmark har nogle – også i global sammenhæng – meget promi-
nente virksomheder. Men det halter alvorligt i vækstlaget, hvor fremtidens økonomiske motorer bliver skabt. Det er vanskeligt at skaffe kapital, og f.eks. er det aldrig lykkedes fondsbørsen i København at skabe et effektivt marked for dette segment. Det var baggrunden for regeringen, da den i november forrige år indgik forlig med Dansk Folke- parti og De Radikale om en vækst- og iværksætterpakke, der blandt andet indeholdt otte initiativer til at styrke ak- tie- og iværksætterkulturen.
Deadline for de fleste af initiativerne var det netop for- gangne årsskifte, og en oversigt, som Erhvervsministeri- et har udarbejdet for Økonomisk Ugebrev, viser, at den deadline stort set er overholdt, selv om nogle love stadig mangler tredjebehandlingen og først kan træde i kraft 1. marts. To af de otte initiativer var der ikke sat deadline på. Men det skulle man måske have gjort, for de hænger stadig i systemet, selv om de umiddelbart ser simple ud.
KNAS MED BEKENDTGØRELSE
Det ene af disse to initiativer øger grænsen for, hvor me- get af en privat pensionsordning i en bank, man kan inve- stere i unoterede aktier. Grænsen øges fra 20 til 25 pro- cent af den samlede opsparing. For opsparinger over to mio. kroner bliver der endda givet helt frit slag. Men hvor man på forligstidspunktet gik ud fra, at ændringen kunne klares ved at justere en bekendtgørelse, er man lige nu ved at undersøge, om en lovændring også er nødvendig. Det oplyser Erhvervsministeriet, der ikke kan sige, hvor- når regelændringen kan træde i kraft.
Det ærgrer Xxxx Xxx Xxxxxxxx, underdirektør i DCVA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, at ini-
tiativet endnu ikke er gennemført. Navnlig fordi det er ba- seret på et af foreningens egne forslag. ”Det undrer os, at det ikke er vedtaget endnu, og det er noget, vi gerne vil se mere af. Det er typisk en lidt anden type business angels, der vil kunne bruge det – folk, som kommer fra en virksom- hedsbaggrund, hvor de gennem et langt liv har indbetalt til rate- og kapitalpensioner, og som godt kan finde ud af at investere selv. Mange af disse pensioner er indstiftet, før der kom loft over dem, så det kan være rimeligt store be- løb, der ligger i dem,” siger Xxxx Xxx Xxxxxxxx.
Det andet hængende initiativ består i en dialog med pensionsselskaberne om at tydeliggøre, hvor de har lagt deres aktieinvesteringer. Dermed får kunderne bedre indsigt i pensionsselskabernes investeringspolitik, og eksempelvis mulighed for at vælge flere grønne investe- ringer. Men de kan altså også styre efter en præference om at understøtte unge virksomheder og iværksættere. Punktet kan virke mindre væsentligt. ”Men,” siger Xxxx Xxx Xxxxxxxx, ”man skal ikke underkende, at det er med til at understøtte en aktiekultur, når man kan se, at man er med til at investere i opstartsvirksomheder.”
VIL GERNE HAVE MERE
Overordnet er DVCA meget glad for pakken, og de tre punkter, som organisationen ser som de vigtigste, er alle gennemført. Det gælder aktiesparekontoen, skattefra- drag for indskud i små og mellemstore virksomheder og bedre vilkår for medarbejderaktier (dele af det sidste er dog blandt det, der først kan træde i kraft 1. marts). Kun kunne DVCA yderligere ønske sig mere af muligheden for investorfradraget, der er blevet begrænset på en måde, som man ser som uhensigtsmæssig.
”Investorfradraget er møntet på personer, der har en lønindkomst. Det er kun dem, der kan bruge det. Ville man gerne have haft de professionelle business angels med, skulle man have udvidet fradragsmuligheden til også at om- fatte aktieindkomst. Business angels investerer jo typisk i en portefølje af virksomheder, hvori de udviser aktivt ejerskab, men ikke får løn. Ville man gerne have haft flere af deres penge ud at yngle – eller flere til at kaste sig ud i tilværelsen som business angel – burde man have udvidet investorfra- draget til også at omfatte dem”, siger Xxxx Xxx Xxxxxxxx.
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx
EN GAMECHANGER FOR DANSKE IVÆRKSÆTTERE OG SMV´ER
Efter mange års visionsløs erhvervspolitik fra skiften- de regeringer har et folketingsflertal nu langt om læn- ge vedtaget en skatterabatordning for privat investe- ring i danske iværksættere og SMV-virksomheder, som kan give ny fremdrift i erhvervslivets underskov. Den såkaldte investorfradragslov træder i kraft 1. fe- bruar, altså om få dage.
KOMMENTAR
Tilbage i november 2017 blev et flertal
bestående af regeringen og Dansk Fol- keparti enige om en vækstpakke med mange elementer til støtte for erhvervslivet og iværksætteri. Som i tidligere vækstpakker var der mange småtterier, som blot samle- de op på tidligere udmeldte justeringer i selektive plan- økonomiske tiltag, og hvor der sjældent var særlig meget tænkning ud af boksen i forhold til erhvervslivets under- skov, men i bedste fald nogle lunser til de store erhvervs- organisationers store medlemsvirksomheder.
Derfor kom der stor ros fra Økonomisk Ugebrev, da denne vækstpakke indeholdt nogle anderledes visionære byggeklodser, som ikke kun var lidt mere af det, vi har set før. Lov om investorfradrag blev vedtaget ved 3. behand- lingen i Folketinget den 18. december, og loven træder i kraft den 1. februar 2019, altså om få dage.
Det nye investorfradrag, som giver skatterabat til private, ved investering i privat erhvervsvirksomhed, kan blive en ga- me-changer i forhold til den finansielle tørke iværksætterne og SMV-underskoven har været udsat for i årevis, og som har givet let spil for business angels, venturefonde og Vækst- fonden til at kræve ublu renter, krav til ejerandele eller andre vilkår for at stille egenkapital eller lånekapital til rådighed.
Vi nævner ikke bankerne, fordi de kun i meget begræn- set omfang har spillet en rolle i dette finansieringsgame, ikke mindst fordi nye hensættelsesregler for erhvervs- udlån har krævet bogføring af hensættelser lige med det samme, hvis nye udlån indeholdt den mindste risiko. Det har ikke været særligt motiverende for bankerne, der også nærmest har været angst for deres egen skygge for at tage ny risiko på bøgerne, også selvom udlånsrenten måske afspejlede den underliggende risiko.
Med andre ord kan investorfradraget give nyt vigtigt liv til den blomstrende underskov af iværksættere, som kan komme et stykke af vejen med egen hjælp, men ikke
hele vejen. På et tidspunkt i en virksomheds unge liv er der brug for investeringer i at opbygge en organisation, systemer, processer og salgskanaler.
Og det kræver både ekstra kapital og kompetencer. Men det er som bekendt også her, at rigtig mange iværk- sættere og SMV’er løber panden ind i en mur, og der har ikke været meget hjælp at hente i form af understøttende rammebetingelser, ud over nogle få planøkonomiske in- stitutioner, som i bund og grund har kostet statskassen millioner, men hvor udbyttet har været tvivlsomt.
Og hvad handler det nye investorfradrag så om: Ifølge lovbemærkningerne er hensigten at skabe bedre vilkår for at unge virksomheder får lettere adgang til risikovillig kapital, og det erkendes, at det faktisk er vanskeligt i dag. I lovbemærkningerne hedder det, at ”der indføres et investorfradrag for fysiske personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, der befin- der sig i en opstarts- eller vækstfase. Investorfradraget vil kunne lempe beskatningen af de midler, der investeres, og vil gøre det mere attraktivt at investere i de pågælden- de iværksættervirksomheder, der herved vil få lettere ved at tiltrække kapital. Investorfradraget vil give personer, der foretager direkte investering i de omfattede virksom- heder, mulighed for årligt at fradrage halvdelen af inve- steringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019-2022 og halvdelen af investeringer for op til 800.000
kr. i indkomståret 2023 og frem.”
Videre oplyses det, at både ved direkte og indirekte investering gives fradraget ved opgørelsen af den skat- tepligtige indkomst, dvs. som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune. En skattepligtig vil i samme indkomstår kunne opnå investorfradrag for både direkte og indirekte investering. Investorfradraget vil in- debære statsstøtte til de små og mellemstore virksomhe- der, der investeres i. Med andre ord betyder det, at en privatinvestor, der indskyder privat kapital på 400.000 kr. i en unoteret virksomhed, får ”betalt” 60.000 kr. af pen- gene af staten. Og det betyder altså, at investor kan tåle at tabe 15 procent af investeringen uden at det rammer den privates pengepung. Alt andet lige må det formodes at anspore flere private til at investere i private virksom- heder. MWL
LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER
MYNDIGHEDSNYT
For lang sagsbehandlingstid for konkurrencesager hos
Bagmandspolitiet: I redegørelse fra Rigsrevisionen over- sendt til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det: ”Statsre- visorerne fandt det utilfredsstillende, at SØIK ikke havde levet op til egne mål for sagsbehandlingstiden. Bemærk- ningen var baseret på, at XXXX’x sagsbehandlingstid for sager, der var afsluttet i perioden 2015 - april 2018, var 38 måneder og 32 måneder for lukkede sager. Sagsbehand- lingstiden var således ca. dobbelt så høj som XXXX’x eget mål for sagsbehandlingstiden på 18 måneder. 14. Det fremgik også af beretningen, at SØIK ikke systematisk an- vender sine generelle retningslinjer for sagsbehandling til at understøtte, at konkurrencesagerne behandles effektivt, herunder at tids- og milepælsplaner kun er brugt som log- bøger og ikke som et værktøj, der understøtter, at sagerne behandles effektivt. I beretningen konstaterede Rigsrevisi- onen dog, at SØIK i 2015 havde indført et nyt satsstyrings- system, og at det foreløbig så ud til, at sagsbehandlingsti- den var faldende. 15. Justitsministeren understreger i sin redegørelse, at det er helt afgørende, at konkurrenceloven håndhæves effektivt, og at sagsbehandlingstiden i SØIK ge- nerelt er så kort som muligt. Ministeren oplyser i forlængel- se heraf, at det ikke er tilfredsstillende, at sagsbehandlings- tiden i SØIK har ligget væsentligt over XXXX’x ambition om sagsbehandlingstiden i konkurrencesager.”
Intet svar på Folketingsspørgsmål om, hvorvidt Finan- stilsynet har haft slappe Fit & Proper regler: I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det blandt andet, at ”Når Finanstilsynet anvender fit & proper-reglerne, udøver Finanstilsynet et myndighedsskøn, hvor Finanstilsynet ind- drager alle relevante fakta og træffer afgørelser efter den gældende lovgivning. Tilgangen i Finanstilsynets praksis på fit & proper-området har været begrundet i ønsket om at fastholde, at det er de finansielle virksomheders bestyrelse og direktion, der har ledelsesansvaret. På trods af at der i årene umiddelbart efter finanskrisen gennemførtes en række nødvendige skærpelser på området, var det vurde- ringen, at der muligvis fortsat var rum for stramninger set i forhold til internationale vejledninger, hvilket diskussions- papiret var udtryk for. Samlet set er regler og praksis på området blevet strammet henover de seneste år. Henset
til, at den seneste tids stramninger i Finanstilsynets praksis
– eksempelvis interviews i forbindelse med ledelsesmed- lemmers tiltræden – primært har relateret sig til egnet- hedskravene for tiltrædende ledelsesmedlemmer, er det vurderingen, at Finanstilsynets tilgang ikke har haft nogen betydning i forhold til den seneste tids sager.”
FSR - Danske Revisor vil overraskende gerne have genindført revisionspligt: I præsentation fremlagt for Folketingets Erhvervsudvalg oplyser FSR blandt andet om konsekvenser af manglende revisionspligt, at ”Hvad er pro- blemet med manglende revision? Ca. 10 pct. af alle virk- somheder er bevidste skattesnydere. Samtidig er andelen, der laver fejl i selvangivelsen vokset til 58 pct. (kilde: SKAT) DANSKE REVISORER 1SK* 140.000 selskaber har fravalgt revision p f r. De slipper dermed for den forebyggende kontrol af A-skat og momsind betalingerne, som er en del af revisionen (Kilde: FSR) Skatte- og momsgabet er steget til 14 mia. kr. 88 pct. af skattegabet er i virksomheder, som har en omsætning under/omkring revisionspligtgrænsen p 8 mio. kr. (kilde: Skat) Virksomheder, der mener, at risikoen for at blive opdaget i skattesnyd er ‘høj’ er faldet fra 64 pct. i 2012 til 38 pct. i 2014 (kilde: Rigsrevisionen).”
MWL
AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER
RAPPORTINDEKS | ||||
Titel og link | Tema | Udgiver | Type | Udgivet |
Brexit – få styr på risici og muligheder (Ny) | Brexit | DLA Piper | Nyhedsbrev | 17-01-2019 |
Konkurrenceankenævnet stadfæster: Indkøbsforenings adfærd var konkurrencebegrænsende (Ny) | Konkurrence | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 17-01-2019 |
Brexit - hvad så nu? (Ny) | Brexit | Xxxx Xxxxx | Artikel | 16-01-2019 |
Højesteret dømmer ledelsen i Capinordic Bank A/S (Ny) | Retten | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 16-01-2019 |
EU’s hidtil største bilaterale handelsaftale er nu endeligt vedtaget (Ny) | EU-ret | DLA Piper | Artikel | 14-01-2019 |
Skattemyndighederne ikke forpligtet til at korrigere anskaffelsessum | Skat & afgifter | Kammeradvokaten | Artikel | 09-01-2019 |
Nye vejledninger fra Datatilsynet og Det Europæiske Databeskyttelses- råd | Datatilsyn | Xxxxxxx Xxxxxxx | Nyhedsbrev | 09-01-2019 |
Datatilsynet har nu offentliggjort oversigten over gennemførte tilsyn | Datatilsyn | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 09-01-2019 |
Skattefri overdragelse af selskab til fond | Skat & Lovgivning | Beierholm | Artikel | 09-01-2019 |
Kendelse om opsættende virkning | Udbud | Kammeradvokaten | Artikel | 08-01-2019 |
Indskærpelse over for motorkøretøjsproducent om markedsadgang | Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 04-01-2019 |
Retten i Odense frifinder entreprenørvirksomheder i byggekartelsag | Retten | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 04-01-2019 |
Konkurrenter aftalte fælles rabatsatser | Konkurrenceret | DlA Piper | Artikel | 03-01-2019 |
Politisk aftale om skattefri overdragelse af virksomheder til erhvervs- drivende fonde | Skat & afgifter | Plesner | Artikel | 02-01-2019 |
Virksomhedskøb | Plesner | Artikel | 28-12-2018 | |
Ny Spamvejledning og nye retningslinjer for markedsføring gennem elektroniske henvendelser | Markedsføring | Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx | Artikel | 28-12-2018 |
Finansloven afsætter flere penge til landbrugssektoren | Lovgivning | Xxxxxxx Xxxxxxx | Artikel | 19-12-2018 |
FAIF nyhedsbrev december 2018 | Investering | DLA Piper | Nyhedsbrev | 19-12-2018 |
Markedsføringsloven | Plesner | Artikel | 18-12-2018 | |
DENNE SIDE ER SPONSORERET AF:
(Klik på logo og få adgang til flere ressourcer)
SVAG DANSK ØKONOMI, MEN MERE ROBUST END EUROPA
Billedet synes at gentage sig: Under økonomisk op- sving udvikler dansk økonomi sig svagere end i det øvrige Europa. Og omvendt. Mens europæisk økono- mi bremser hårdt op, ser Danmark ud til at holde no- genlunde stand.
DANSK KONJUNKTUR
Økonomisk Ugebrevs konjunk- turbarometer for dansk økono-
mi viser på ingen måde et prangende billede. Men på den anden side viser den hjemlige økonomi også en god robust- hed, i forhold til det meste af det øvrige Europa. Den samle- de barometerstand ligger fortsat lige omkring neutrale nul, der typisk afspejler en moderat positiv BNP-vækst.
Robustheden kommer til udtryk i, at de fleste europæ- iske lande hen over efteråret har vist stor svaghed, mens de fleste signaler for dansk økonomi har holdt sig nogen- lunde uændret. Faktisk har industriproduktionen vist en svagt stigende tendens.
I den seneste opdatering skriver Danmarks Statistik, at ”industriens produktion faldt med 0,5 pct. i november må- ned. Faldet kommer dog efter en kraftig stigning i oktober på 2,1 pct. Produktionen varier typisk en del fra måned til måned, og set over perioden september-november er den steget med 1,1 pct. sammenlignet med de foregåen- de tre måneder. Dermed er trenden uændret.”
Det har derfor været ventet med spænding, hvordan tallene for december ville se ud. Som bekendt ligger den store udsalgsdag Black Friday i den sidste del af novem- ber, og derfor har det været oplagt, at der blev flyttet de- tailsalg fra december til november. Og meget tyder fak- tisk også på, at det netop er tilfældet. Mens det officielle detailsalg fra oktober til november steg hele 1,2 procent (og blev det højeste siden midten af 2010), faldt det hele tilsyneladende sammen i december. Ifølge de seneste data fra Nets for Dankortomsætningen, så faldt forbruget med 3,5 procent i december. Bundlinjen er, at ikke meget tyder på, at danskerne alligevel har åbnet pengepungen på vid gab, heller ikke denne gang. Og det ville heller ikke svare til, at forbrugerforventningerne har været faldende gennem længere tid, blandt andet i kølvandet på faldende aktiemarkeder og en svagere europæisk økonomi og en uafklaret Brexit situation. Selvom boligrenterne også har været faldende de seneste måneder, er det også som om, at luften igen er ved at gå ud af boligmarkedet. Homes Husprisindeks viser, at boligpriserne i gennemsnit steg med 3,4 procent i 2018 i forhold til 2017. MWL
UDVIKLING I DANSK KONJUNKTURBAROMETER |
Score for samlet konjunkturbarometer |
1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,6 0,6 0,5 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,0 0 0 -0,1 -0,1 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,2 -0,3 -0,3 -0,4 Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar A-0p,4 r Ma-j0,4jun Aug Sep Okt Nov Jan |
Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research |
DANSK KONJUNKTURBAROMETER: DE VIGTIGSTE DANSKE KONJUNKTURINDIKATORER | ||||||
Senest | Forrige | Data for | Score | Ændring | Forklaring | |
OECDs Ledende indikator for Danmark | 100 | 100,1 | nov | -1 | 0 | OECD leading indicator |
Estimeret privatforbrug 2mdr.18/2mdr.17 (korr. %-vækst) | -3 | 1 | dec | -2 | 0 | PBS Dankortomsætning |
DS Konjunkturbarometer Byggeri | -2 | 1 | dec | -1 | 0 | Danmarks Statistik - økonomisk indikator |
DS Konjunkturbarometer Industri | -5 | 0 | dec | -1 | 0 | Danmarks Statistik - økonomisk indikator |
Udvikl. i lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) | 5 | 3 | okt | 2 | 0 | DS, Xxxxx Xxxxxxxxxxxx |
DS Konjunkturbarometer service | 10 | 9 | dec | 1 | 0 | Danmarks Statistik - økonomisk indikator |
Annonceoms., alle DK medier(% ændring ift. samme måned 2015) | -9 | -16 | nov | -2 | 0 | K&K Mediaindex- samlet |
Huspriser (% -ænd. Seneste 12 mdr) | 4,1 | 5,4 | dec | 0 | -1 | Ejerbolgpriser fra Home/DS |
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) | 0,79 | 0,86 | Q2 | 1 | 0 | Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr. |
Nye indenland. bankudlån til erhvervsliv 2mdr17/mdr18 | 40 | 30 | nov | 2 | 0 | Nationalbankens Balancestatistik |
Samlet konjunkturbarometer | -0,1 | -0,1 | ||||
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research | ||||||
DERFOR BLIVER 2019 ET FREMRAGENDE AKTIEÅR
Analytikerne hos Økonomisk Ugebrev Formue har de seneste uger evalueret betydningen af, at den ame- rikanske centralbank i forrige uge vendte på en tal- lerken, fra forventede fire renteforhøjelser i år til en neutral situation med uændret kort rente, eller må- ske endda en rentesænkning.
MAKROKOMMENTAR
Konklusionen er, at de seneste meget svage makroøkonomi-
ske nøgletal har overbevist den amerikanske centralbank- chef om, at tiden ikke er til renteforhøjelser. Både USA, Europa og Kina bremser synkront op med den økonomi- ske vækst, og den næste krise lurer alt andet lige omkring hjørnet. Derfor har Xxxxxx, centralbankchefen, set behov for akut brandslukning, altså nye pengepolitiske stimu- lanser frem for stramninger.
Billedet er det samme i Kina, hvor myndighederne et stykke tid har skruet op for de kunstige stimulanser for at lægge en hånd under økonomien. Eksperimentet med, at forsøge at omstille kinesisk økonomi, fra at være inve- steringsdrevet til at være forbrugsdrevet, er mislykkedes. Derfor kommer der nu flere kunstige stimulanser til inve- steringer og forbrug fremadrettet.
For Europa er situationen mere end slem. Central- bankernes korte renter er fortsat i minus, her mere end ti år efter finanskrisen. Økonomien og fremgangen i er- hvervslivet er fortsat drevet af euforiserende stoffer, altså en kunstig lav kreditrente. Den normale investerings- og forbrugsdrevne business cycle er aldrig blevet sund og selvbærende, men baseret på kriseinstrumenter, som al- drig er blevet fjernet. Derfor har europæisk økonomi nu et kæmpe problem: Vi er tydeligvis på vej mod recession, og den europæiske centralbank har stort set ingen virke- midler, fordi de allerede er i brug.
Vores bundlinje er, at centralbanker og politikere de næste måneder, som den amerikanske centralbank, igen vil træde på speederen, både pengepolitiske og finans- politiske stimulanser. Det vil løfte aktiemarkederne, fordi investorerne er ligeglade med, hvorfor selskaberne kla- rer sig godt. Det er OK, at det sker på grund af panik hos politikerne. Netop politisk panik er på dagsordenen i år, fastslår CIO Xxxxx Xxxxxxxx fra Saxobank i en ny tanke- vækkende analyse.
For investorerne bliver det et spændende år, med udsigt til at nye stimulerende indsprøjtningerne fra cen- tralbanker og politikere puster det hele op igen, selvom politikerne helst ville have en normalisering af det finan- sielle miljø og de overvurderede finansielle aktiver. Det kommer ikke til at ske. De kommende måneder vil dårlige økonomiske nøgletal igen kunne løfte aktiemarkedet, for- di det kun vil bekræfte formodningen om, at credit impul- se vil få en hjælpende hånd fra centralbankerne.
Betydningen af centralbankernes retorik, så vi lige ef- ter Xxxxxx for nylig vendte på en tallerken: aktiemarkedet tog et historisk stærkt spring op, og de underliggende risi- koindikatorer for de finansielle markeder er den seneste uge blevet meget mere positiv. Vores basis scenarie er altså nu, at aktiemarkederne ender året betydeligt høje- re end det ligger på lige nu. Der vil sandsynligvis komme store udsving undervejs. Men den gamle historie om buy on dips, køb på tilbagefald, kommer nok til at virke igen.
På den korte bane ser vi mulighed for gentest af den tidligere bund fra slut december: Det er naturligvis en or- dentlig mundfuld at gå fra noget, der lignede aktiekrak til en solid positiv vending. Ligesom de langsigtede toppe på aktiemarkedet, ser vi mulighed for, at markedet skal teste den tidligere bund inden for den kommende måned, for at få bekræftet, at vi ikke skal længere ned.
Meget afgørende for aktierne den kommende må- ned bliver signalerne fra de børsnoterede selskaber, som kommer i den nært forestående regnskabssæson. De europæiske aktieanalytikere har over de seneste må- neder markant nedjusteret deres forventninger til over- skudsudviklingen i de europæiske Stoxx 600-selskaber, som også omfatter de danske C20 selskaber:
I starten af november forventede de europæiske ana- lytikere en gennemsnitlig overskudsvækst på 13 procent i Q4 i forhold til samme kvartal sidste år. Siden da har ana- lytikerne uge for uge nedjusteret deres estimater.
For aktiemarkedet er det sandsynligt, at regnskabssæ- sonen tager styringen den kommende måned, hvorefter centralbankernes planøkonomiske stimulanser igen tager over. Får vi dette fald på 5-8 procent herfra, ser vi det som en oplagt mulighed for at supplerede op med aktieindkøb i de mere cykliske papirer.
FORECAST PÅ UDVIKLING I KORT RENTE
Som det fremgår af de forecast, Økonomisk Ugebrev har indhentet fra en stribe danske banker, ventes den korte rente kun at ændre sig marginalt de næste tre måneder (Grafik 1).
KORT RENTE
Ifølge markedsforventningerne til udvik- lingen i den korte danske enmånedsren-
pct.
te vil minusrenten dog nærme sig nul på seks måneders sigt (Grafik 2). Også på den lidt længere bane forventer mar- kedet negative korte renter, men tættere på nul omkring medie 2019, fremgår af de såkaldte FRA-renter (Forward Rate Agreement) (Grafik 3). Udviklingen i den amerikanske 3 måneders short term yield kan følges her. Ofte giver den en god indikation af, hvad investorerne forventer af udvik- lingen i den korte rente på det amerikanske marked.
I Økonomisk Ugebrevs analysearkiv findes en linksam- ling til danske og udenlandske bankers vurderinger af de korte renter, samt Centralbank Watch, herunder de im- plicitte sandsynligheder for renteforhøjelser fra FED. Læs eksempelvis her løbende analyser af udviklingen i de kor-
te renter fra ABN Amro og fra RBC. Negative korte ren- ter for bankerne ved indskud af overskudslikviditet hos den danske og europæiske centralbank har generelt også medført minusrenter for erhvervsvirksomheders indlån i bankerne. I gennemsnit betaler virksomhederne negative indlånsrenter på knap 0,3 procent. Ifølge Xxxxxxxx.xxx er det dog muligt hos udvalgte banker, som har brug for kortsigtet likviditet, at opnå ganske gode indlånsrenter.
GRAFIK 4: AKTUELLE RENTER PÅ AFTALEINDSKUD I UDVALGTE BANKER | |||||
0,8 | |||||
0,7 | |||||
0,6 | |||||
0,5 | |||||
0,4 | |||||
0,3 | |||||
0,2 | |||||
0,1 | |||||
6 mdr. | 1 år | 2 år | 3 år | 5 år | |
Løbetid | |||||
Kilde: Xxxxxxxx.xxx | |||||
MWL
GRAFIK 2: KORTE RENTER OG FORVENTNINGER
0,15
0,10
0,05
0
-0,05
pct.
-0,10
-0,15
-0,20
-0,25
-0,30
-0,35
-0,40
En måneds forwardrente
GRAFIK 3: FRA-SATSER | ||
Rentesats i procent | ||
Start | 3 mdr. frem | 6 mdr. frem |
mar-19 | -0,3/28 | -0,14/12 |
jun-19 | -0,28/24 | -0,12/,1 |
sep-19 | -0,25/23 | -0,09/07 |
dec-19 | -0,21/19 | -0,05/03 |
Ud for mar-19 3 mdr. står -0,3/28. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,3 pct. fra mar. 19 til jun. 19. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,28 pct. fra mar. 19 til jun. 19. | ||
Kilde: Spar Nord | ||
CIBOR
Reporente
Løbetid 6 måned
0,05 0,05 0,05 0,05
(0,00) (0,00) (0,00) (0,00)
18-Jan 14 dage 1 md. 3 mdr.
-0,15 -0,14 -0,14 -0,12
-(0,03) -(0,02) -(0,01) -(0,01)
18-Jan 14 dage 1 md. 3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Jyske Bank, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
-0,31 -0,29 -0,29 -0,28
-(0,03) -(0,01) -(0,01) -(0,01)
18-Jan 14 dage 1 md. 3 mdr.
-0,39 -0,36 -0,36 -0,35
-(0,04) -(0,02) -(0,02) -(0,02)
18-Jan 14 dage 1 md. 3 mdr.
Løbetid 3 måned
Løbetid 1 måned
GRAFIK 1: FORECAST PÅ DEN KORTE RENTE
1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten.
Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research
0,5
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
FORECAST PÅ UDVIKLING I LANG RENTE
Økonomisk Ugebrev giver på denne side overblik over udviklingen i de lange danske og internationale obli- gationsrenter.
LANG RENTE
Overblikket består for det første af gra-
fikker over, hvad en stribe danske ban- ker forventer af renteudviklingen. For det andet vises grafer med teknisk analyse over renteudviklingen. For det tredje giver vi adgang til en stribe analyser af Fixed Income fra dan- ske og internationale banker
Som det fremgår af de forecast, Økonomisk Ugebrev har indhentet fra en stribe danske banker, ventes den 10 årige danske statsobligationsrente at stige på tolv måne- ders sigt (Grafik 1). Teknisk analyse af renteudviklingen viser dog, at obligationsrenten over det seneste halve år er faldet en del (Grafik 2 og Grafik 3). Den styrende ameríkanske statsobligation har det seneste år dog vist en klar stigende tendens (grafik 4). Ofte følger den euro-
pæiske obligationsrente i kølvandet på den amerikanske obligationsrente med en vis forsinkelse.
I Økonomisk Ugebrevs analysearkiv findes en link- samling til danske og udenlandske bankers vurderinger af Fixed Income.
MWL
GRAFIK 4: AMERIKANSK 10-ÅRIG STATSOBLIGATION |
Kilde: BCVIEW |
GRAFIK 2: DANSKE STAT 0,5% 2027 – KORT SIGT |
Kilde: BCVIEW |
GRAFIK 3: DANSKE STAT 0,5% 2027 – LANG SIGT |
Kilde: BCVIEW |
GRAFIK 1: FORECAST PÅ DEN LANGE RENTE | |||||||||||||||
1,5 | 2-årig statsobligation | 5-årig statsobligation | 10-årig statsobligation | ||||||||||||
1,0 | |||||||||||||||
0,5 | |||||||||||||||
0,0 | |||||||||||||||
-0,5 | |||||||||||||||
-1,0 | |||||||||||||||
-0,61 | -0,57 | -0,50 | -0,22 | -0,31 | -0,25 | -0,18 | 0,16 | 0,14 | 0,23 | 0,35 | 0,66 | ||||
-(0,03) | -(0,01) | -(0,01) | -(0,01) | -(0,05) | -(0,03) | -(0,05) | -(0,04) | -(0,04) | -(0,02) | -(0,01) | -(0,03) | ||||
18-Jan | 14 dage | 3 mdr. | 12 mdr. | 18-Jan | 14 dage | 3 mdr. | 12 mdr. | 18-Jan | 14 dage | 3 mdr. | 12 mdr. | ||||
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 0,25 pct. 2020, 0,25% 2023 og 0,5% pct. 2027. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Jyske Bank, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank | |||||||||||||||
FORECAST PÅ UDVIKLING I VALUTA
Økonomisk Ugebrev giver på denne side overblik over udviklingen i række centrale valutakryds, med hoved- vægt på EUR/ USD.
VALUTA
Euro/USD ligger aktuelt på 1,14. Banker- ne, som rapporterer valuta-forecast til
Økonomisk Ugebrev, forventer i gennemsnit en EUR/USD omkring 1,14-1,16 de næste seks måneder. Aktuelle analy- ser af udviklingen i centrale valutakryds findes i Økonomisk Ugebrevs analyseoversigt. Eksempler på aktuelle analyse af valutamarkederne indes hos Citibank og ING.
I Økonomisk Ugebrevs analysearkiv har vi åbnet vores in- terne linkoversigt, som giver adgang til knap 100 danske og internationale bankers, organisationers og myndig- heders analyser, nøgletal og forecast. Oversigten til vo- res analysearkiv findes her. Analysearkivet er opdelt i en stribe forskellige kategorier, blandt andet makroanalyser, Fixed Income, centrale nøgletal og en kaldenderoversigt.
MWL
EUR/USD – KORT SIGT |
Kilde: BCVIEW |
EUR/USD – LANG SIGT |
Kilde: BCVIEW |
FORECAST PÅ DE VIGTIGSTE VALUTAER | ||||||
Aktuelle kurs | Forventninger til valutakurser om: | Pris inkl. 6 mdr. | Note: Udråbstegnene angiver | |||
18/01/2019 | 1 måned 3 måneder 6 måneder | Inkl. termin | graden af usikkerhed. !!! | |||
udtrykker største usikkerhed. | ||||||
EUR | 7,46 | 7,46 7,46 7,46 | 7,46 | |||
Øverste kurs ved hver valuta | ||||||
(7,46-7,47) (7,46-7,47) (7,46-7,47) | ||||||
er gennemsnittet af panelets | ||||||
GBP | !! | 8,46 | 8,38 8,54 8,57 | 8,41 | ||
forventninger | ||||||
(8,29-8,47) (8,2-8,88) (8,17-8,98) | Tallene i parentes angiver | |||||
SEK | ! | 0,73 | 0,73 0,74 0,74 | 0,73 | ||
laveste og højeste forecast. | ||||||
(0,73-0,74) (0,73-0,75) (0,72-0,77) | ||||||
Terminstillægget i sidste | ||||||
kolonne er gennemsnit for køb | ||||||
NOK | !! | 0,77 | 0,78 0,79 0,78 | 0,76 | ||
og salg. | ||||||
(0,77-0,81) (0,77-0,81) (0,76-0,81) | ||||||
CHF | ! | 6,59 | 6,56 6,53 6,49 | 6,59 | Panelet består af: | |
(6,44-6,61) (6,44-6,58) 0,00 | ||||||
• Alm. Brand Markets | ||||||
• Danske Markets | ||||||
PLN | 1,74 | 1,74 1,75 1,76 | 1,74 | |||
• Handelsbanken Markets | ||||||
(1,74-1,74) (1,75-1,75) (1,74-1,78) | ||||||
• Jyske Bank | ||||||
USD | ! | 6,55 | 6,54 6,53 6,45 | 6,44 | ||
• Nordea Markets | ||||||
• Nykredit Markets | ||||||
(6,49-6,61) (6,38-6,63) (6,21-6,72) | ||||||
• Saxo Bank | ||||||
JPY | !! | 5,98 | 6,07 6,03 5,95 | 5,97 | ||
• Sydbank | ||||||
(X100) | (6-6,23) (5,8-6,23) (5,6-6,24) | |||||
EUR/USD | ! | 1,14 | 1,14 1,14 1,16 | 1,16 | ||
(1,13-1,15) (1,13-1,17) (1,11-1,2) | ||||||
Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research | ||||||
NR. 03 - 20. JAN 2019 - 25. ÅRGANG FORECAST PÅ UDVIKLING I BOLIGRENTER / SIDE 23
1,0
0,6
0,2
-0,2
-0,6
-1,0
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. RD april 2019 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Jyske Bank, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research
ETÅRIG FLEXLÅN®
FORECAST PÅ UDVIKLING I BOLIGRENTER
30-ÅRIG REALKREDITOBLIGATION |
3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 2,20 2,19 2,26 2,45 -(0,01) -(0,01) (0,00) -(0,01) 18-Jan 14 dage 3 mdr. 12 mdr. |
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. RD april 2019 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn. Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Jyske Bank, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank. Xxxxx: Økonomisk Ugebrev Research |
-0,56 | -0,33 | -0,34 | -0,19 |
(0,00) | (0,17) | (0,19) | (0,23) |
18-Jan | 14 dage | 3 mdr. | 12 mdr. |
Økonomisk Ugebrev giver overblik på udvikling i boligrenterne på to måder: For det første har vi indsamlet forecast på, hvordan ban- kerne ser udviklingen i realkreditrenterne, dels den 30 årige realkreditobligation, og dels etårige flexlån. For det andet findes der links i Økonomisk Ugebrevs analyseoversigt til både korte renter og lange statsrenter. De er ofte styrende for udviklingen i realkreditrenterne.
Økonomisk Ugebrevs kalenderoversigt
I Økonomisk Ugebrevs Analyseoversigt har vi etableret en omfattende kalenderbase, som giver direkte adgang til alt fra danske økono- miske nøgletal fra Nationalbanken og Danmarks og vigtige internationale nøgletal, samt regnskaber og konsensus estimater fra analyti- kerne. Kalenderfunktionen kan findes på dette link.
KOLOFON
Økonomisk Ugebrev Finans/CFO udgives af:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pixxxxxxxx 00, 0. xal, 1147 København K
CVR-nr.: 00000000
Redaktionens tlf. nr.: 00 00 00 00 Hjemmeside: xxx.xxxxxxx.xx Email: xxxxxxx@xxxxxxx.xx
Xxxxx Xxxxx, xx@xxxxxxx.xx TIL PRINT
Abonnement
Helår 5.995 kr. eks. moms Halvår 3.600 kr. eks. moms
Xxxxx. chefredaktør
Xxxxxx X. Xxxxxx
Adm. direktør
Xxxxxxx Xxxxxxx
Redaktion Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx
Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx
Redigering og layout Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx Langer
Grafik og research Reno Puvanendran Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx
ISSN 1903 - 8666
Annoncesalg
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT