Entreprenør 2018-2020

Entreprenørarbejde

Regler om løn- og arbejdsvilkår for maskinstationer ved udførelse af entreprenørarbejde, arbejde inden for bygge- og anlægsoverenskomstens gyldighedsområde

1. marts 2018

Revideret november 2018 med ændringer jf. Bygge- og anlægsoverenskomsten 2017 og Jordbrugsoverenskomsten 2018-2021

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE 5

§ 1. Gyldighedsområde 5

§ 2. Nyoptagne virksomheder 5

KAPITEL 2 ANSÆTTELSE 5

§ 3. Ansættelsesbeviser 5

§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår 5

KAPITEL 3 ARBEJDSTID 5

§ 5. Ugentlig arbejdstid 5

§ 6. Lægning af arbejdstid 6

KAPITEL 4 LØN OG TILLÆG 7

§ 7. Timeløn 7

§ 8. Generelt 8

§ 9. Resultatløn 9

§ 10. Fastlønsaftaler 14

§ 11. Lønudbetaling og lønningsperiode 15

KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV 15

§ 12. Overarbejde 15

§ 13. Forskudt arbejdstid 16

§ 14. Holddriftsarbejde 17

§ 15. Rådighedsvagt 17

KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRITVALGS-

KONTO 17

§ 16. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto) 17

§ 17. Fritvalgskonto 19

KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE 19

§ 18. Feriefridage 19

§ 19. Overenskomstfastsatte fridage 20

§ 20. Ferie og feriegodtgørelse 20

KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION 21

§ 21. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning 21

KAPITEL 9 SYGDOM MV. 22

§ 22. Sygdom og tilskadekomst 22

§ 23. Barns sygdom mv 23

§ 24. Børns hospitalsindlæggelse 23

§ 25. Børneomsorgsdage 23

§ 26. Pasning af alvorligt syge 24

KAPITEL 10 BARSEL 24

§ 27. Barsel 24

§ 28. Barselsudligning 25

KAPITEL 11 OPSIGELSESREGLER 25

§ 29. Opsigelsesvarsler 25

§ 30. Fratrædelsesgodtgørelse 26

§ 31. Frihed til vejledning ved opsigelse 27

KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 27

§ 32. Tillidsrepræsentanter 27

§ 33. Arbejdsmiljørepræsentanter 29

§ 34. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 29

KAPITEL 13 ELEVER 29

§ 35. Elever under erhvervsuddannelse 29

KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING 30

§ 36. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 30

KAPITEL 15 LOKALAFTALER 31

§ 37. Overenskomstfravigende lokalaftaler 31

KAPITEL 16 KONTROL 32

§ 38. Kontrol af overenskomstens overholdelse 32

KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER 33

§ 39. Underleverandører 33

§ 40. Vikarer 34

KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER 36

§ 41. Arbejdstøj 36

§ 42. Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser 36

§ 43. Tjenestebolig 37

§ 44. Helbredskontrol for natarbejdere 38

§ 45. Seniorer 38

KAPITEL 19 FONDE 39

§ 46. FiU uddannelsesfonden 39

§ 47. Jordbrugets Uddannelsesfond 39

§ 48. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond 39

§ 49. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde 39

KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDS- PERIODE 40

§ 50. Hovedaftalen 40

§ 51. Samarbejdsaftalen 40

§ 52. Organisationsaftaler 40

§ 53. Regler for behandling af faglig strid 40

KAPITEL 21 PROTOKOLLATER 40

Protokollat om modregning 40

Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning 40

Protokollat om indfasning af fritvalgskonto 42

Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår 43

Protokollat om socialt kapitel 45

Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 46

Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører 47

STIKORDSREGISTER 48

FORORD

Denne samling af overenskomstregler vedrører maskinstationers udførelse af arbejde inden for bygge- og anlægsområdet (entreprenørarbejde).

Opmærksomheden henledes på, at Bygge- og Anlægsoverenskomsten er gældende for pe- rioden 1. marts 2017 til 28. februar 2020. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx er gældende for perio- den 1. marts 2018 til 28. februar 2021. Entreprenøroverenskomsten vil blive redigeret for så vidt angår lønbestemmelserne i 2020, når ny Bygge- og Anlægsoverenskomst foreligger.

For så vidt angår grønt anlægsgartnerarbejde henvises til jordbrugsoverenskomsten §3. Revideret november 2018

KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE

§ 1. Gyldighedsområde

Overenskomsten omfatter maskinstationers udførelse af arbejde indenfor bygge- og an- lægsområdet (entreprenørarbejde).

§ 2. Nyoptagne virksomheder

Optagelse af virksomheder med særoverenskomst eller lokalaftale Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A har overenskomst med 3F, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne for- handlinger optages snarest muligt efter optagelsen.

Optagelse af virksomheder uden overenskomst

Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A ingen overenskomst eller lokalaftaler har med 3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.

KAPITEL 2 ANSÆTTELSE

§ 3. Ansættelsesbeviser

Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet til med- arbejderen, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010.

Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende an- sættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestem- melsen om ansættelsesbeviser.

§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår

Der kan indgås aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Der henvises til proto- kollatet i kapitel 21.

KAPITEL 3 ARBEJDSTID

§ 5. Ugentlig arbejdstid

Ugentlig arbejdstid

Den normale effektive arbejdstid er indtil 37 timer ugentlig.

Deltidsbeskæftigelse

a. Aftale om deltidsbeskæftigelse

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om del- tidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæfti- gelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale.

b. Mindst 15 timer

Den ugentlige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. Arbejdsti- den for deltidsbeskæftigelse aftales skriftligt ved ansættelsen, idet den daglige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede ikke bør overstige arbejdstiden for de øvrige på virksomheden be- skæftigede arbejdere.

Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer.

c. Aflønning

Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overens- komstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de beskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

d. Arbejde udenfor tidsrummet 6.00-18.00

For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede arbejdere ligger uden for tidsrummet for fra kl. 6.00 til kl. 18.00, ydes en tillægsbetaling svarende til den, der ydes ved arbejde på forskudt tid.

e. Forringet arbejdsevne

For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskade- komst, kan der træffes aftale om en forkortet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid.

§ 6. Lægning af arbejdstid

Arbejdstidens lægning

Den daglige arbejdstid lægges mandag til lørdag, mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.

Aftale om 40 timers arbejdsuge

Hvor der er lokal enighed herom, kan der etableres 40-timers arbejdsuge i indtil 18 uger pr. år.

Det er en betingelse, at der forud for etableringen aftales en skriftlig plan for den ugentlige arbejdstid samt for afspadseringen af de i perioden opsparede overskydende timer.

Begge parter har krav på 8 dages varsel.

I forbindelse med afskedigelse, skal overskydende timer være afspadseret, inden fratrædel- sen finder sted.

Det kan lokalt aftales, at lønnen for de opsparede timer hensættes til udbetaling i forbindelse med afspadsering.

Aftale om varierende ugentlig arbejdstid

Arbejdstiden kan under forudsætning af lokal enighed tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider indenfor en periode på højst 26 uger. Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdsplan, som løbende skal strække sig over mindst 3 uger.

Arbejdstiden placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt under hensyntagen til medarbejdere med hjemmeboende børn.

Såfremt arbejdstiden i perioden er tilrettelagt således, at den i en eller flere uger overstiger 45 timer, vil timer ud over 45 pr. uge skulle betales med overarbejdstillæg, selvom den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for perioden ikke er overskredet.

Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomhe- der, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mel- lem organisationerne.

Overenskomstfravigende lokalaftaler om arbejdstid

Der er adgang til ved lokalaftale mellem virksomheden og den lokale 3F afdeling at supplere og fravige arbejdstidsbestemmelserne efter retningslinjerne i §37.

KAPITEL 4 LØN OG TILLÆG

§ 7. Timeløn

Voksne medarbejdere

Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den løn- ningsperiode, hvori indgår:

1. marts 2018 kr. 124,15

1. marts 2019.....................................................................................................kr. 126,15

Chauffører og asfaltarbejdere

Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2018 kr. 129,25

1. marts 2019 .....................................................................................................kr. 131,25

Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbils- chauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredska- ber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbe- vis, og førere af gravmaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner.

Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er beskæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herunder også rengøring og reparation).

Tagdækning

Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af denne lønning- suge, hvori indgår:

1. marts 2018 kr. 132,35

1. marts 2019 .....................................................................................................kr. 134,50

Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning mv., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen ud- gør mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere med fradrag af 2,75 kr. + 9 %.

Gartnere

Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforeningen Danske Anlægsgartnere.

For så vidt angår medarbejdere, som hovedsagelig er beskæftiget med grønt anlægsgart- nerarbejde henvises til jordbrugsoverenskomstens bestemmelser for anlægsgartnerar- bejde.

Nyansatte uden brancheerfaring

Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2018 kr. 118,65

1. marts 2019.....................................................................................................kr. 120,65

§ 8. Generelt

Lønfastsættelse

Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra over- enskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og med- arbejderen uden indblanding fra organisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkal- des som bisidder ved forhandlingerne. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhand- lingerne.

Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overens- komstår.

Misforhold som helhed

Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misfor- hold som helhed skønnes at være til stede.

Parterne er enige om, at en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fag- retlige regler (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på bag- grund af forholdene på en igangværende byggeplads.

Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om mis- forhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lo- kal forhandling.

Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfast- sættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 9. Resultatløn

Akkordtidsfortegnelse, ”Vejledende Tider” og priskurant

Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskom- sten mellem SID og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og ”Vejledende Tider” og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.

Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskom- sten mellem SID og BYG er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Nordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG.

Herudover respekterer partnerne de overenskomster, der er indgået mellem organisatio- nerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt an- går forekommende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.

Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte prisku- ranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

Regler for akkordarbejde

Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnelserne og ”Vejledende Tider” (i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem arbejdsgiveren og de pågældende arbejdere.

Timelønnen jf. § 7, stk. 1 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.

Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkordgrundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget.

Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme arbejds- plads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede.

Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til afløsning af materialerne.

Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt medarbejderne arbejder sig i underskud.

Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til medarbejdernes repræsen- tant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til arbejdsholdets kundskab.

Én forhandling pr. overenskomst år

Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomst år ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.

Elevers deltagelse i akkord

Voksne medarbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden.

Hvor elever deltager i voksne medarbejderes akkord, træffes der lokalt aftale mellem ar- bejdsgiveren og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse ak- korder.

Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”

Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne ”Vejledende Tider”, kan da- tabladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse.

De ”Vejledende Tider” kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-per- manente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.

Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i databladene, afvigelser i for- hold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fastsatte tider.

Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fast- sat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.

De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan opta- ges til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.

Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.

Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier

Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstu- dier fastsatte regler og minutfaktorer benyttes.

Andre akkorder

Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.

Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.

Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kom- mende medarbejdere.

Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.

Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af fag- lig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom.

Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.

Minutfaktorer

a. Minutfaktorer

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, udgør satserne eksklusiv det faste timetillæg:

I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 227,80 øre

I provinsen 214,15 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, udgør satserne eksklusiv det faste timetillæg:

I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 232,80 øre

I provinsen 219,15 øre

Fast timetillæg

Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt.

b. Særbestemmelser for tagdækning

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018

indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 264,73 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019

indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 269,73 øre

Hovedstaden

Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut.

I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.

Akkordforskud

Ved akkordarbejde

Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere jf. §7, stk. 1.

På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.

Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkordregnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres efter bestemmelserne i stk. 11, hvorefter der udbeta- les forskud indtil 90 %.

Ved arbejdsstuderede akkorder

Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkordtider, der skal benyttes som afregningsrundlag for medarbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som for- skud den til enhver tid mellem organisationerne aftale minutfaktor minus 10 %.

Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsberegningen:

Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal

enheder tillægges basistiden for det udførte antal 40 %

Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 %

Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 %

Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 %

Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 %

Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 %

Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 %

Akkorderingskrav

Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller inde- holdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang.

Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 ar- bejdsdage. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, skal medarbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.

Såfremt de anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt.

Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgivet til anbefalet postbe- sørgelse inden for de angivne tidsfrister eller beviseligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister.

Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbejderne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.

Akkordopgørelse

Opmåling

Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af virksomheden og medarbejderne i fæl- lesskab. Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.

Indlevering af regnskab

Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.

I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet.

Regnskabsførelse

Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne – dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.

Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesed- lernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse – men med for- behold.

Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest uge- dagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.

Kritik af regnskab

Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet.

Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.

Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbefalet postbesørgelse in- den for de anførte frister.

I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbejderne.

Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kri- tikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.

Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde.

Behandling af uoverensstemmelser

Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb.

Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelserne behandles efter reglerne i Reg- ler for behandling af faglig Strid.

Skriftlig begæring om mæglingsmøde skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet.

Særlige bestemmelser Holdformand

Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i akkorden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.

Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordhol- det og det i akkorden fastsatte arbejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs.

Afvigelser af mængderne

Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbejderne på virksomhedens for- anledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regule- ring af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i ”Vejledende Tider”. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsæt- ninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.

Arbejdsstandsning

Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.

Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og helligdagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.

Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider

Arbejdsstudier som retvisende grundlag

Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:

− Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.

− Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil.

Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organisationernes som de en- kelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier.

Vejledende tider

Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfor- tegnelserne.

Aftalerne kan fås gennem organisationerne.

§ 10. Fastlønsaftaler

Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt ar- bejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.

Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegræn- sede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.

Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.

Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling.

En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends.

Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.

§ 11. Lønudbetaling og lønningsperiode

Lønudbetalingsmåde

Lønnen udbetales ved overførsel til medarbejderens konto i et pengeinstitut.

Lønningsperiode

Lønningsperioden er normalt to uger.

Arbejdsgiveren kan efter lokal drøftelse bestemme, at lønningsperioden skal være en, tre eller flere uger, dog maksimalt en måned, og at lønningsugen skal omlægges til kalender- ugen.

Lønudbetalingstidspunkt

Hvor lønnen udbetales ugevis, skal udbetaling finde sted senest på 7. dagen efter lønnings- periodens afslutning. Hvor lønnen udbetales månedsvis, udbetales lønnen senest på den sidste hverdag i måneden.

Elektroniske dokumenter

Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektro- niske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV.

§ 12. Overarbejde

Udførelse af overarbejde

Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.

Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.

Herudover har virksomhederne i henhold til 1. punktum og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Opgørelse af overarbejde

Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks ef- ter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.

Natarbejde

Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spisetid hver 4. time.

Over-, søn- og helligdagsbetaling

Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til time- lønnen af 50 %.

Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.00.

Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 %

Søn- og helligdagsarbejde betales med tillæg til timelønnen af 100%

Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 7, stk. 1 (voksne med- arbejdere).

Arbejdsfrie hverdage

Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

Fradrag for spisetider

I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.

§ 13. Forskudt arbejdstid

Forskudt arbejdstid

Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00-18.00.

Xxxxxxxx af forskudt arbejdstid

Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fort- sætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overar- bejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid

Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.

Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018 indgår følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 25,30

Fra kl. 22.00 til 6.00 ............................................................................................kr. 43,45

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter,

betales indtil kl. 6.00 morgen ...............................................................................kr. 52,75

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, ændres satserne til føl- gende:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 25,70

Fra kl. 22.00 til 6.00 ............................................................................................kr. 44,15

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter,

betales indtil kl. 6.00 morgen ...............................................................................kr. 53,60

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden ovennævnte tillæg – de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg reg- net ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 14. Holddriftsarbejde

Overenskomstaftalen ”Arbejde i Holddrift” mellem GLS-A og 3F er gældende for nærvæ- rende overenskomst.

§ 15. Rådighedsvagt

Aftaler om rådighed for tilkald indgås mellem arbejdsgiveren og de enkelte involverede med- arbejdere.

KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRIT- VALGSKONTO

§ 16. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto)

Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 feriefridage, jf. § 18, pr. år samt for overenskomstfastsatte fridage, jf. § 19, på en særlig SH-konto.

Opsparing

Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn samt af løn under sygdom/tilskadekomst.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

Betaling

Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den en- kelte søgnehelligdag, feriefridag eller overenskomstfastsatte fridag og dels som en restbe- taling.

Forskud

Forskudsbeløbene udgør medarbejderens sædvanlige løn. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes SH- konto. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.

Sædvanlig løn udgør den timeløn, inkl. faste tillæg men ekskl. genetillæg, som medarbej- deren ville have oppebåret, hvis vedkommende var på arbejde den pågældende dag.

Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pin- sedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag samt 1. og 2. juledag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor med- arbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkor- tes som følge heraf.

Endvidere udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstfastsatte fridage og feriefridage. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb.

Udbetaling af forskud

Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbeta- ling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalings- dag.

Restbeløb

SH-kontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nær- mest 31. december.

Et eventuelt overskud på SH-kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i de- cember og senest sammen med første lønudbetaling i januar.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til SH-kontoen for det foregående kalenderår.

Fratrædelse

Ved fratrædelse fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på SH-kontoen. I forbin- delse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på SH-kontoen mod- regnes i tilgodehavende løn.

Arbejde på en søgnehelligdag

Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.

Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår

Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparin- gen til SH-kontoen.

Dødsfald

Ved dødsfald tilfalder den opsparede SH-konto afdødes bo.

Uge- og månedslønnede elever

Elever, der modtager uge- eller månedsløn, omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fri- dage og søgnehelligdage m.v.

§ 17. Fritvalgskonto

Medarbejderne opsparer 2,7 % af den ferieberettigede løn i en fritvalgskonto. (Pr. 1. marts 2019 hæves satsen til 3,4 % og pr. 1. marts 2020 til 4 %). Feriegodtgørelse er indeholdt i opsparingen.

Under ansættelsesforholdet kan opsparingen på fritvalgskontoen anvendes til:

− indbetaling på medarbejderens pensionsordning,

− børneomsorgsdage,

− seniorfridage eller

− kontant udbetaling.

Fritvalgskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et eventuelt overskud på fritvalgskontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.

Såfremt medarbejderen ønsker at få hele eller en del af beløbet indbetalt på medarbejde- rens pensionsordning, skal medarbejderen senest 1. december give arbejdsgiveren skrift- lig besked herom.

Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelt overskud på fritvalgskontoen.

KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE

§ 18. Feriefridage

Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 ti- mer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).

Der ydes betaling fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf. § 16.

Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.

Der kan lokalt træffes aftale om, at feriefridage kan afvikles i timer.

Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afvik- lingsperioden og senest inden fratrædelse sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratrædelse.

Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbrin- gelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.

Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.

§ 19. Overenskomstfastsatte fridage

Overenskomstfastsatte fridage

Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i § 18 optjente feriefridage er der følgende overenskomstfastsatte fridage:

Grundlovsdag er fridag fra kl. 12.00. For arbejde efter kl. 12,00 betales som for arbejde på en søgnehelligdag.

Den 24. december er fridag hele dagen. For arbejde den 24. december betales som for ar- bejde på en søgnehelligdag.

Betaling på overenskomstfastsatte fridage ydes fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf.

§ 16.

Udskydelse af fridage

Under forudsætning af lokal enighed kan frihed på overenskomstfastsatte fridage udsky- des med 4 ugers varsel og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hen- syntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprin- delige fridag.

§ 20. Ferie og feriegodtgørelse

Ferie og feriegodtgørelse

Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12,5 %, og der optjenes ret til 2,08 dags ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages ar- bejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned).

Feriekort

Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:

Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling feriepenge til eIndkomst hos SKAT. Herfra bliver oplysninger om feriepenge automatisk videresendt til Feriepenge- info, der samler alle oplysninger om feriepenge.

Feriepengeinfo sender et brev om digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.

Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Fe- riepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed).

Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo be- skeden videre til den feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed), der skal udbetale ferie- penge direkte til lønmodtageren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodta- gerens Nemkonto.

Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes.

Garantiordning

GLS-A garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyl- dig feriegodtgørelse, og 3F er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets med- lemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til GLS-A, jf. § 8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.

Frigørelse for garanti

GLS-A kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder Feriekonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.

Overførelse af ferie

Medarbejderen og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår:

− Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferieårets udløb. Virksom- heden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der ud- betaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

− Aftalen kan alene omfatte xxxxx ud over 20 feriedage.

− Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal afholdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.

KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION

§ 21. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning

Obligatorisk pensionsordning

Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 må- neder har arbejdet under en overenskomst mellem GLS-A og 3F. Dog er medarbejdere, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har væ- ret omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra an- sættelsestidspunktet.

Elever under erhvervsuddannelse, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen er pr. 1. juni 2018 omfattet af pensionsordningen.

Elever under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsordnin- gen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.

Pensionsbidraget

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 8,66 % og medarbejderen 4,33 %.

Der er for medarbejderen mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordningen.

Pensionsbidraget til erhvervsuddannelseselever fremgår af overenskomsten for det på- gældende uddannelsesområde.

Indbetaling af pensionsbidrag

Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark. Der henvises til vejledningen fra PensionDanmark.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og medarbejderen betaler kr. 4,25 pr. time.

Sundhedsordning

Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.

Se i øvrigt Kapitel 21: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning.

KAPITEL 9 SYGDOM MV.

§ 22. Sygdom og tilskadekomst

Sygedagpengeloven

I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde gælder reglerne i sygedagpengeloven.

Sygdom, der opstår i arbejdstiden

Såfremt en medarbejder bliver syg i arbejdstiden og efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales der sædvanlig løn for den dag sygdommen indtræffer.

Løn under sygdom

Til medarbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere side- stillet hermed) i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indehol- der den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er beret- tiget til sygedagpenge.

Ovennævnte gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (sygedagpengelovens § 56).

Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgå- ende aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende i indtil 8 uger med normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed).

Tilbagefald

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage efter den foregå- ende fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværs- dag i første fraværsperiode.

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens § 25.

§ 23. Barns sygdom mv.

Barnets første hele sygedag

Medarbejdere med 6 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med betaling svarende til sygedagpengesatsen med tillæg af 2,00 kr. fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn un- der 12 år. (Pr. 1. marts 2019 udbetales sygedagpengesatsen med tillæg af 4,00 kr., og pr.

1. marts 2020 udbetales sygedagpengesatsen med tillæg af 6,00 kr.)

Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etab- leret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag.

Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket.

Barns sygdom i løbet af arbejdsdagen

For medarbejdere med ret til at holde barnets første hele sygedag gælder med virkning for børns sygdom, der opstår fra og med den 1. maj 2018 følgende:

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med sædvanlig løn de re- sterende arbejdstimer den pågældende dag.

§ 24. Børns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er un- der 14 år. Pr. 1. maj 2018 gælder dette også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksi- malt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.

§ 25. Børneomsorgsdage

Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.

§ 26. Pasning af alvorligt syge

I tilknytning til reglerne i serviceloven om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes over for medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.

KAPITEL 10 BARSEL

§ 27. Barsel

Løn under barsel

Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødsel.

Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 146,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. (Maksimumsatsen hæves pr. 1. marts 2019 til kr. 148,50 og pr. 1. marts 2020 til kr. 150,50.)

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til en fader eller med- mor.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Der henvises til § 21, stk. 4.

Løn under forældreorlov

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Betalingen i de 13 uger svarer til sædvanlig løn, dog maksimalt kr. 149,50 pr. time. Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2018 eller senere, ophæves maksimumgrænsen og der ydes sædvanlig løn under forældreorlov.

Refusion

Det er en forudsætning for betalingen i henhold til stk. 1-3, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Adoptanter

Adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, har ret til løn i for- bindelse med en adoption.

Adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har ret til løn under orlov i 4 uger før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med løn forlænges i op til 4 uger, hvis op- hold i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er op- fyldt.

Adoptanter, der modtager et adoptivbarn i Danmark, har ret til løn under xxxxx i op til 1 uge før modtagelse af barnet, såfremt barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem.

Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til løn forlænges i op til 1 uge, hvis ophol- det bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gan- gen ret til xxxxx med løn, herunder ret til samtidig orlov med løn i 2 sammenhængende uger.

Aflønningen følger betalingssatsen som forældre på barselsorlov.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats.

§ 28. Barselsudligning

Medlemmer af GLS-A kan søge refusion i GLS-A Barselsudligning.

KAPITEL 11 OPSIGELSESREGLER

§ 29. Opsigelsesvarsler

Fastansatte medarbejdere

For fastansatte medarbejdere samt medarbejdere med tjenestebolig gælder en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. i en måned.

Ved fastansatte medarbejdere forstås sådanne, der i henhold til skriftlig kontrakt er ansat som fastansatte.

Ikke fastansatte

For ikke fastansatte medarbejdere gælder efter 1 års uafbrudt beskæftigelse en gensidig opsigelsesfrist på 2 uger.

Note: Medarbejdere, hvis ansættelsesforhold er bekræftet ved brug af organisationernes standardansættelsesbevis, betragtes som ikke fastansatte.

Deltidsansatte

For medarbejdere ansat på mindre end fuld tid, jf. § 5, stk. 2, gælder følgende opsigelses- varsel:

− Inden for de første 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag.

− Efter 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 1 uge fra arbejdsgi- verside og 3 arbejdsdage fra medarbejderside.

− Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 1 måned og 14 dage fra medarbejderside.

− Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 2 måneder og 14 dage fra medarbejderside.

Bortfald af opsigelsesvarsel

Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes ar- bejdsstandsning. For så vidt angår fastansatte medarbejdere samt medarbejdere med tje- nestebolig må fortrædigelser ikke finde sted.

Ved produktionsstop, arbejdsmangel eller force majeure bortfalder opsigelsesvarsel i hen- hold til stk. 2 og stk. 3.

Xxxxxxxxx aftale om arbejdsforholdets ophør

Den i stk. 1 nævnte opsigelsesfrist forhindrer ikke, at parterne, ved gensidig overens- komst, aftaler, at fratrædelse sker med et kortere varsel.

Erstatning for manglende varsel

Den part, som ikke giver varsel i henhold til denne paragrafs stk. 1, 2 eller 3, skal til mod- parten betale et beløb svarende til aflønningen for det antal arbejdsdage, som overtrædel- sen andrager.

Regler vedrørende afskedigelse

Ved udøvelsen af retten til at foretage enkeltmandsafskedigelser, må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter Ho- vedaftalens § 4, stk. 3.

Overenskomstfravigende lokalaftaler om opsigelsesvarsler

Der er adgang til at indgå lokalaftaler mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling for at supplere og fravige bestemmelserne vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforhold af midlertidig karakter. Der henvises til § 37.

§ 30. Fratrædelsesgodtgørelse

Uafbrudt beskæftigelse

Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræ- delse betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,-.

Bortfald af godtgørelse

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer

dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlig- nende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvar- sel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigel- sesregler.

Genindtræden i anciennitet

Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genan- sættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i hen- hold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.

Deltidsansatte

Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Midlertidig afbrydelse

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uan- set hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.

§ 31. Frihed til vejledning ved opsigelse

Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Samtalen placeres hurtigst muligt ef- ter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.

Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virk- somhedens adresse ved afskedigelse.

KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

§ 32. Tillidsrepræsentanter

Valg

På enhver virksomhed, hvor der er beskæftiget mindst 4 medarbejdere, har medarbej- derne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal vælges af medarbejderne og skal være godkendt af den stedlige 3F-afdeling. Valget skal omgående meddeles arbejdsgive- ren, der har ret til begrundet indsigelse.

Valget af en tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øv- rigt kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de der beskæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der så vidt muligt har arbejdet på arbejdsstedet, i virksomheden eller virksomhedsafdelingen det sid- ste år.

Efter tiltrædelse som tillidsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at komme på kursus.

Fællestillidsrepræsentant

På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskom- sten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af en fællestillidsrepræsentant.

Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de en- kelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.

På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

Ret og pligt

Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til uden indtægtstab at påse, at overenskomstens be- stemmelser overholdes og skal træde i forhandling med arbejdsgiveren om alle opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsre- præsentant.

Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:

− Jordbrugets regler for behandling af faglig strid

− Hovedaftalen

− Arbejdsretsloven

Friheden til deltagelse i møder omfatter mæglingsmøder, organisationsmøder, faglig vold- gift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten, forberedende møder i afskedigelses- nævnet samt møder i afskedigelsesnævnet.

Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbej- dere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

Afskedigelse

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgive- ren er pligtig at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant i pågældende virksomhed er opsigelsesvarslet på i alt 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten.

Fagretlig behandling

Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperioden, og for- inden dennes organisation har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling frem- mes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.

Forlænget opsigelsesvarsel for ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 4 ugers op- sigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 3 måneder efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet. Det forlængede varsel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virk- somheden.

Informationsmøder

Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil en times varighed pr. kvartal – i særlige tilfælde af indtil 2 timers varighed – dog maksimalt 6 timer pr. år. Møderne afholdes uden løntab i tilknytning til fro- kostpausen eller i forbindelse med arbejdstids ophør.

§ 33. Arbejdsmiljørepræsentanter

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarhedsbetingelser, valgprocedurer, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Herudover henvises i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.

§ 34. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

For de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme af- skedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. selskabsloven.

KAPITEL 13 ELEVER

§ 35. Elever under erhvervsuddannelse

Der henvises til reglerne på de respektive uddannelsesområder.

KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING

§ 36. Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Forbedring af medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne

Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.

Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrence- evne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompe- tenceniveau.

Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret således, at det bliver ty- deligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styr- kelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.

Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæfti- gelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.

Erhvervsrettet opkvalificering

Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed – med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet kompetenceudvikling, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.

På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medarbejder tilbydes opkvalificering til faglært niveau inden for det relevante erhvervsrettet område.

Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på bag- grund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en individuel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/ud- dannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau.

Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomhe- den (dog højst svarende til lønmaksimum fastsat af kompetencefonden). Det forudsættes, at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompetencefonden, og at dette tilfalder virksomhe- den.

Ret til efter- og videreuddannelse

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse.

Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kom- petencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse in- den for GLS-A/3F overenskomsternes dækningsområde.

Individuel kompetenceafklaring m.v.

Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at del- tage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.

Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkost- ningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.

Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne

Det anbefales, at der gennemføres kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.

For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, såle- des at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.

Uddannelsesambassadører

Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3F’s uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på ar- bejdspladsen.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbin- delse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3F’s uddannelsesambassadørkursus, ind- drages denne.

Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medar- bejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.

KAPITEL 15 LOKALAFTALER

§ 37. Overenskomstfravigende lokalaftaler

Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.

Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af ar- bejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsten vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansæt- telsesforholdet af midlertidig karakter.

Overenskomstfravigende lokale aftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3F’s sted- lige lokale afdeling.

Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.

KAPITEL 16 KONTROL

§ 38. Kontrol af overenskomstens overholdelse

Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskom- stens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.

For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansæt- telsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år.

Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.

Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomhe- den har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.

Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overens- komst- og aftaleforhold.

Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.

(Se kapitel 21 Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører).

Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, herunder hvis der er formodning for, at underentreprenørens medarbej- dere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.

Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger kan gøres til genstand for fagretlig behand- ling.

KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER

§ 39. Underleverandører

Arbejde, der udføres af underleverandører

Denne bestemmelse omhandler arbejde inden for overenskomsten, der udføres af under- leverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en overenskomst.

Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåel- sen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleverandørens eventuelle forringede lønvilkår mv.

Formål

Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrenceevne på grund af underbydende virksomheder, herunder virksomheder, der forringer løn- og ansættelsesvil- kår på området gennem brug af underleverandører.

Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dialog organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.

Møde

Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overenskomstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Så- danne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens par- ter.

Oplysninger

Fortrolighed

Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og ingen af de udleverede oplysninger kan vide- regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksomheder, forud- sætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomsten.

Forbundenes overenskomstindgåelse

Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder, der ikke er omfattede af overenskomsten, på lempeligere vilkår end det i overenskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfordring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over ind- gåede tiltrædelsesoverenskomster.

De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med underleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til overenskomsten.

Løbende drøftelser

Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.

Sympatikonflikt

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller til- sendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

§ 40. Vikarer

Optagelse af vikarbureauer

GLS-A optager virksomheder, der er vikarbureauer.

Omfattet af gældende overenskomster

Ansættelse af vikarer på GLS-A´s overenskomstområder er omfattet af gældende over- enskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.

Ikke medlem af GLS-A

Områdeoverenskomst

Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er område- overenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelses- ret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre- nør og undergivet dennes ledelsesret.

Medlemskab af en DA-organisation

GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der ud- sendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikar- bureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster og aftaleforhold.

Øvrige forhold

Anciennitet (gældende pr. 1. maj 2018)

Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vi- karbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.

Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 må- neder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:

− vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bruger- virksomheden, og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på bruger- virksomheden eller

− vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikarar- bejdet.

Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overfø- res.

Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde

Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten eller forbundet anmode brugervirksomheden om at få oplysninger om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som el- lers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte medarbejdere.

Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders ar- bejde for brugervirksomheden.

Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvor- vidt der er tale om vikararbejde, kan forbundet begære et afklarende møde over for GLS-

A. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.

Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modta- gelse af begæringen hos GLS-A. Mødet afholdes hos GLS-A, medmindre andet aftales imellem parterne.

På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:

− Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer.

− Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksom- hed.

− Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.

− Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.

Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et re- ferat af mødet.

KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER

§ 41. Arbejdstøj

Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt eller lignende pr. år til medarbejdere med 1 års an- sættelse i virksomheden.

§ 42. Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser

Gældende regler

Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgø- relse, som indgår i overenskomstens bestemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgø- relse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdsste- der”.

Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.

Orienteringsmøde

Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne inden 5 dage, med mindre forholdene inde da er bragt i orden. Se dog stk. 4.

På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er opfyldt eller ej, samt om even- tuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsvær- dien.

Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væ- sentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.

Mangler

Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsvær- dien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.

Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.

Åbenlyse mangler

Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde oriente- ringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan de ansatte kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forhol- det er bragt i orden.

Uoverensstemmelser jf. dette stk. behandles efter reglerne for behandling af faglig strid.

Udbedring af mangler

Eventuelle mangler jf. stk. 3 og 4 skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor arbejdsgiveren. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige system.

Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 manddage og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpenge- sats 1.

Skurpenge

Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50 Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00

§ 43. Tjenestebolig

Fraflytning af tjenestebolig

I tilfælde, hvor et ansættelsesforhold ophører efter opsigelse i henhold til § 29, skal tjene- stebolig fraflyttes samtidig med ansættelsesforholdets ophør.

Fraflytning ved ansættelsesforholdets afbrydelse

Ophæves ansættelsesforholdet i utide, har medarbejderen ret til at benytte boligen i indtil 1 måned efter sin fratrædelse.

Efterladtes boligret

I tilfælde af en fastantagen medarbejders død har medarbejderens familie ret til at blive boende i tjenesteboligen i indtil 3 måneder, forudsat at medarbejderen ikke er lovligt op- sagt inden sin død.

Tjenesteboligens indretning

Tjenesteboligen skal bestå af mindst 2 værelser, køkken og toilet, alt i god, forsvarlig og vel vedligeholdt stand.

Såfremt der ved en tjenestebolig findes garage eller carport, skal denne overlades medar- bejderen uden vederlag. Til alle tjenesteboliger skal desuden anvises den til huset sæd- vanligt hørende have.

Hvor boligen ikke svarer til ovenstående, skal den efter fremsat påtale istandsættes sna- rest gørligt og så vidt muligt i løbet af 4 uger.

Større og nye boliger

Hvor en bolig består af 3 værelser, skal hele boligen anvises.

Vandværksvand

Medarbejderen betaler vandforbruget, når vandmåler forefindes.

Vedligeholdelse

Den udvendige vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren. Den indvendige vedligeholdelse, herunder renholdelse og vedligeholdelse af oliefyr, flaskegasanlæg, komfur m.v. samt isætning af vinduesglas påhviler medarbejderen. Arbejdsgiveren kan forlange, at disse vedligeholdelsesarbejder udføres forsvarligt. Udgifter udover alm. vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren.

Vanrøgt

Klage over en fast antagen medarbejders åbenbare vanrøgt af en ham overladt bolig med have behandles efter Regler for behandling af faglig strid.

§ 44. Helbredskontrol for natarbejdere

Medarbejdere beskæftiget som natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejdere og inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år, jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.

Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med ar- bejdsmedicinske kompetencer.

§ 45. Seniorer

Seniorsamtaler

Virksomheden har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.

Seniorfridage

Medarbejderen og virksomheden kan aftale en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsæt- tes på medarbejderens fritvalgskonto.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige be- regningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Det konverterede pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget. Det er ikke muligt for den enkelte medarbej- der at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler.

Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, uanset om finansieringen sker via fritvalgskontoen, eller via konvertering af pensionsbidrag. Seniorfridage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgs- kontoen.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvor- vidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.

Den øgede fleksibilitet skal være omkostningsneutral for virksomheden. Bestemmelsen får virkning for seniorordninger fra og med kalenderåret 2019.

KAPITEL 19 FONDE

§ 46. FiU uddannelsesfonden

Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) betales et bidrag på 15,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A. Pr. 1. januar 2019 ændres bidraget til 18,5 øre pr. præsteret arbejdstime.

§ 47. Jordbrugets Uddannelsesfond

Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A, indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbru- gets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte medarbejdere.

Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige ud- dannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af de opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.).

§ 48. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond

Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.

Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 780 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.

§ 49. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde

Virksomheden afsætter 40 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, ar- bejdsmiljø- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentantinstitutionen inden for over- enskomstens område. (Bidraget hæves pr. 1. marts 2019 til 45 øre pr. time).

Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nær- mere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens besty- relse.

KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDS- PERIODE

§ 50. Hovedaftalen

Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.

§ 51. Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overens- komst.

§ 52. Organisationsaftaler

Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter EU- direktiver, regler for behandling af faglig strid samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbrugets Organisationsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.

§ 53. Regler for behandling af faglig strid

Vedrørende regler for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsafta- ler.

KAPITEL 21 PROTOKOLLATER

Protokollat om modregning

Der er adgang til modregning i ikke overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg og lig- nende.

Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning

Obligatorisk pensionsordning

Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for medarbejdere omfattet af kollektiv overens- komst indgået mellem parterne. Hensigten med ordningen er at sikre den enkelte – og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.

Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst mulige afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og besvarelse af midlerne realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.

PensionDanmark

PensionDanmark administrerer pensionsordningen.

Pensionsbidrag

Ordningen er obligatorisk og omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er medarbejdere, der kan do- kumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelses- tidspunktet.

Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehellig- dagsbetaling samt fritvalgskonto. Bidragene fordeler sig således:

Arbejdsgiverbidrag	Medarbejderbidrag	I alt
8,66 %	4,33 %	12,99 %

Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.

Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for medarbejderen adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.

I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplysninger.

Elever under erhvervsuddannelse, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, omfattes pr. 1. juni 2018 af pensionsordningen. Elever under erhvervsud- dannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsordningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.

Pensionsbidraget til elever under erhvervsuddannelse udgør:

Periode	Arbejdsgiver	Elev	I alt
Pr. 1. juni 2018	1,70 %	0,85 %	2,55 %
Pr. 1. juni 2019	3,40 %	1,70 %	5,10 %
Pr. 1. juni 2020	5,10 %	2,55 %	7,65 %

Efterløn, folkepensionister mv.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folke- pensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder.

Det aftales mellem medarbejderen og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medar- bejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pen- sionsbidrag.

Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensi- onsudbetalinger fra PensionDanmark, f.eks. efterlønnere og medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark.

Organisationerne anbefaler, at medarbejdere, som bliver omfattet af ovenstående bestem- melse, kontakter PensionDanmark for at få vejledning.

Sundhedsordning

Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.

Indfasning af pension

Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensi- onsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes så- ledes:

− Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

− Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

− 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.

− 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overens- komstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Firmapensionsordning

Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensi- onsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark.

Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomst- mæssige bidrag til PensionDanmark.

Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virk- somhedens indmeldelse i GLS-A. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.

Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksiste- ret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i GLS-A. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i GLS-A. Disse medar- bejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsind- betalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksiste- rende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark.

Protokollat om indfasning af fritvalgskonto

Nyoptagne medlemmer af GLS-A kan kræve, at bidraget til fritvalgskontoen omfattes af en optrapningsordning.

Bidraget fastsættes således:

− Senest fra tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse skal virksomheden indbe- tale 25 % af det overenskomstmæssige bidrag til ordningen.

− Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 % af det overenskomstmæssige bidrag.

− Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 % af det overenskomstmæssige bidrag.

− Senest 3 år efter tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse skal virksomheden indbetale 100 % af det overenskomstmæssige bidrag.

Såfremt det overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhe- dens bidrag forhøjes forholdsmæssigt.

Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag.

Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår

Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, for- trinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende protokollat. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fag- retligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der ud- fører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vil- kår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om an- sættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.

Løn

Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Re- guleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles ef- ter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Anciennitet

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.

Opsigelse

I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i hen- hold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds var- sel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betin- get af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Ferie

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med ferie- godtgørelse, jf. ferielovens § 23.

SH-dage

Der gives fuld løn på SH-dage og andre arbejdsfri dage.

Sygdom

Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af følgende bestemmelser i funktionærloven:

−	2a	- Fratrædelsesgodtgørelse
−	2b	- Regler om urimelig opsigelse
−	8	- Efterløn ved død
−	16	- Frihed til pladssøgning
−	17a	- Tantieme

Hvor intet andet er nævnt i nærværende protokollat eller i den mellem parterne udarbej- dede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af fag- lig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af den gældende overenskomst.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.

Protokollat om socialt kapitel

SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigelsen inden for virksomhederne på SALA’s område (jordbrugserhvervene, slagterier og mejerier) for ud- satte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området.

Virksomhedernes ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for be- skæftigelse til:

− nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særligt aftalte vilkår,

− personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender,

− ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering,

− elever ved tilbud om praktikpladser og

− ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.

XXXX og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at motivere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarke- det.

Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA- området giver adgang til, at personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejds- markedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og ar- bejdstidsbestemmelser.

Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhe- dernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.

Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger nedsætter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte ini- tiativer inden for området med relevante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samar- bejdsnævnet og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde.

Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat er- hvervsevne m.v.)

Parterne er enige om at søge at sikre udsatte gruppers øgede muligheder på arbejdsmar- kedet.

Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulig- hed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.

§ 1

Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. ned- sat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Herudover omfatter af- talen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser

om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtids- pensionister. Endelig omfatter aftalen ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.

§ 2

Ansættelse af de i § 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmel- ser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsen- tant og godkendt af overenskomstens parter.

§ 3

Den i § 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftaler, der fraviger overenskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.

§ 4

Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til over- enskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.

§ 5

Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen , opsi- ges til bortfald med et varsel på 6 måneder.

§ 6

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overens- komstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.

§ 7

Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom.

§ 8

Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser.

Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere

Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.

Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt.

Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenland- ske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at be- talingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.

Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører

Ifølge overenskomsterne mellem 3F og GLS-A skal GLS-A’s medlemsvirksomheder på op- fordring fra den lokale 3F-afdeling eller forbundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den på- gældende entreprisevirksomhed.

Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne bestemmelse:

Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder.

Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e-mail eller lignende, såle- des at rekvirenten kan dokumentere, at anmodningen er fremsat.

Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkommet.

Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15 regnes fristen på 72 timer fra den først- kommende hverdag kl. 8.00.

Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fristen 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens ud- løb.

Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplysningspligten.

STIKORDSREGISTER

Adoptanter 25

Akkord 11

Ansættelsesbevis 5

Arbejdsmarkedspension 21; 40

Arbejdsmiljørepræsentanter 29

Arbejdstid 5

Arbejdstøj 36

Barns sygdom 23

Barsel 24

Barseludligning 25

Børneomsorgsdage 23

Chauffører og asfaltarbejdere 7

Deltidsbeskæftigelse 6

Efteruddannelse 30

Elever 29

Fastlønsaftaler 14

Feriefridage 19

Feriegodtgørelse 20

Feriekort 20

Fonde 39

Forskudt arbejdstid 16

Forældreorlov 24

Fratrædelsesgodtgørelse 26

Fritvalgskonto 19

Funktionærlignende 43

Gartnere 8

Hovedaftalen 40

Indfasning 42

Indfasning af pension 42

Kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 46

Kompetenceafklaring 31

Kompetenceudvikling 30

Kontrol 32

Lokalaftaler 31

Lægning af arbejdstid 6

Lønningsperiode 15

Modregning 40

Natarbejde 16

Natarbejdere 38

Nyoptagne virksomheder 5

Oplysninger om underleverandører 47

Opsigelsesvarsler 25

Organisationsaftaler 40

Overarbejde 15

Overenskomstfastsatte fridage 20

Overenskomstområde 5

Overførelse af ferie 21

Pensionsbidrag 41

Pensionsbidraget 21

Pensionsindfasning 40

Regler for behandling af faglig strid 40

Resultatløn 9

Samarbejdsaftalen 40

Seniorfridage 38

Seniorsamtaler 38

Skurpenge 37

Socialt Kapitel 45

Sundhedsordning 22

Sygdom 22

Sympatikonflikt 34

Særoverenskomst 5

Søgnehelligdagsbetaling 17

Tagdækning 8

Tillidsrepræsentanter 27

Tilskadekomst 22

Timeløn 7

Tjenestebolig 37

Underleverandører 33

Varierende ugentlige arbejdstid 7

Vejledning ved opsigelse 27

Velfærdsforhold 36

Vikarer 34

GARTNERI-, LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE AGRO FOOD PARK 13

8200 AARHUS N

8740 3400

XXXX@XXX-X.XX

Document Metadata

Table of Contents

Entreprenør 2018-2020

Document Metadata