DET DANSKE FILMINSTITUT/ 2006
EFFEKT- EVALUERING AF FILMAFTALEN 2003-2006
DET DANSKE FILMINSTITUT/ 2006
Wr
INDHOLD | |
3 | INDLEDNING |
4 | SPILLEFILM |
9 | KORT- OG DOKUMENTARFILM |
11 | TALENTUDVIKLING |
13 | BØRN OG UNGE |
14 | DET LOKALE BIOGRAFMILJØ |
16 | NYE STØTTE-/FINANSIERINGSMEKANISMER |
17 | FILMBEVARING OG FORMIDLING AF FILMARVEN |
19 | STATUS VEDRØRENDE FILMINSTITUTTETS DRIFT |
INDLEDNING
Med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling af dansk filmkunst og filmkultur indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti en aftale om den økonomiske ramme og målsætningerne for den filmpolitiske indsats i perioden 2003 til og med 2006. Aftalen er dateret 1. november 2002.
Den indgik som en målsætning i aftalen, at Filminstituttet i foråret 2006 skal gennem- føre en samlet opsamling af filmaftalens effekter i perioden 2003-2005 samt de for- ventede effekter i 2006.
Filmaftalen indeholdt følgende hovedtemaer:
1 Spillefilm
2 Kort- og dokumentarfilm
3 Talentudvikling
4 Børn og unge
5 Det lokale biografmiljø
6 Nye støtte- og finansieringsmekanismer
7 Filmbevaring og formidling af filmarven
1 Finanslovsbevillingen (excl. indtægter) til de enkelte tilskudsområder – spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt talentud- vikling – er lagt sammen år for år.
I det følgende er Filmaftalens målsætninger under hvert tema angivet med kursiv, efter- fulgt af en afrapportering om effekterne. Alle beløbsstørrelser i Filmaftalen er angivet i løbende priser 1.
Afsnit 8 indeholder en status vedrørende Filminstituttets almindelige drift.
SPILLEFILM
FILMAFTALEN
Filminstituttet afsætter i størrelsesordenen 660 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af spillefilm for hele perioden.
EFFEKTER
Der er i perioden 2003-2005 givet støttetilsagn for knap 538 mio. kr. på spillefilm- sområdet. I DFI’s budget for 2006 er afsat 174 mio. kr. Sammenlagt forventer DFI at anvende 712 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af spillefilm for hele perioden.
Merforbruget i forhold til filmaftalens målsætning skyldes en videreførsel af støttemidler fra den foregående filmforligsperiode 1999-2002. Videreførslen hidrører fra, at produk- tionsmiljøet i 2002 afventede den nye filmaftale. Derfor blev der ikke sat så mange produktioner i gang det år.
FILMAFTALEN
Filminstituttet skal sikre et produktionsvolumen på 80-100 spillefilm gennem hele perioden, heraf 65-85 dansksprogede spillefilm og 15-25 fremmedsprogede internatio- nale co-produktioner med dansk deltagelse. Indsatsen vil være orienteret mod at fast- holde et højt kvalitetsniveau. Filminstituttet skal medvirke til, at der produceres lav- budget-film såvel som dyrere filmproduktioner.
EFFEKTER
I perioden 2003 til 2005 blev der igangsat i alt 85 spillefilm, fordelt på:
· 66 konsulentstøttede spillefilm, heraf
· 44 dansksprogede
· 5 fremmedsprogede med dansk hovedproducent
· 17 fremmedsprogede med udenlandsk hovedproducent
· 19 60/40-film
I 2006 påregner DFI at støtte 16-18 danske spillefilm samt yderligere 5-6 fremmed- sprogede produktioner. DFI når således et samlet produktionsmål på 106-109 film for- delt mellem 79-81 danske film og 27-28 fremmedsprogede film.
Hvad angår de fremmedsprogede produktioner har Kulturministeriet – med forligskred- sens accept – godkendt, at Filminstituttet støtter op til 30 fremmedsprogede film. Det er sket under forudsætning af, at det samlede støttebeløb, der anvendes til disse film, ikke overskrider beregningsforudsætningerne for Filmaftalen.
Diagrammet på side 5 illustrerer variationen i budgetniveauet for de danske spillefilm i perioden 1999-2005 (2006-priser):
116 film i alt
12
10
8
6
4
2
0
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
Antal film under 12 mio. kr. Antal film 12-15 mio. kr. Antal film 15-25 mio. kr. Antal film over 25 mio. kr.
Antal film
Det fremgår, at flere film produceres på et budgetniveau på 15-25 mio. kr., og at der produceres færre film såkaldte ‘lavbudgetfilm’ på under 12 mio. kr.
Forskydningen i filmenes budgetniveau afspejler sig i en generel budgetstigning fra i gen- nemsnit 14,4 mio. kr. til 18,0 mio. kr. fra perioden 1999-2002 til 2003-2005 (2006-priser).
Fra periode til periode er DFIs støtteprocent til danske spillefilm faldet fra i gennemsnit 46% til 39%. Reduktionen i DFIs støtte modsvares af et øget engagement fra den pri- vate kapital i dansk film fra producenter, distributører og udenlandske co-producenter samt et øget engagement fra tv-stationerne, DR og TV2, jf. nedenfor.
FILMAFTALEN
DR og TV2 skal i henhold til Medieaftale 2002-2006 hver anvende 35 mio. kr. til spille- film årligt i gennemsnit i den uafhængige produktionssektor.
EFFEKTER
Målsætningen om et øget og nærmere fastsat økonomisk engagement fra DR og TV2 i dansk film blev udmøntet i en såkaldt standardkontrakt. Standardkontrakten fastlæg- ger principperne for tv-stationernes investering og køb og visningsrettigheder i de enkelte film. Kontrakten lægges til grund for alle aftaler, der kan medregnes i det fast- satte beløb for tv-stationernes engagement.
DR og TV2s samlede engagement i spillefilm andrager i gennemsnit 17% af filmenes finansiering (danske film, perioden 2003-2005). I sammenligning med tidligere er der tale om en beløbsmæssig forøgelse på næsten 100%. Det fastsatte engagementsbeløb har dermed bidraget væsentligt til at stabilisere og fremskynde finansieringsprocessen for spillefilm.
Det er endvidere DFIs vurdering, at standardkontrakten har haft meget stor betydning for filmbranchen ved at skabe større jævnbyrdighed i forhandlingerne mellem tv-station
og producent. Standardkontrakten har på den måde medvirket til at skabe et sundere økonomisk klima for dansk film og en bedre eksponering af filmene, hvilket har med- ført en større risikovillighed fra producenternes side.
TV-stationerne har med udgangen af 2005 brugt henholdsvis 111,0 mio. kr. (DR) og 96,8 mio. kr (TV2) og forventningen er at hver tv-station i løbet af 2006 stort set bruger det øremærkede beløb på 140,0 mio. kr. Antallet af film, tv-stationerne har valgt at engagere sig i, er noget over det antal på 8-10 film, der er angivet i filmaftalen.
FILMAFTALEN
Filminstituttets indsats med hensyn til distribution og markedsføring af spillefilm fastholdes og videreudvikles.
EFFEKTER
Hjemmemarkedsandelen for danske film har i aftaleperioden ligget på et stabilt og også i international henseende højt niveau på mellem 26 og 32%, navnlig når man tager i betragtning, at den danske filmproduktion blot udgør 13% af det samlede udbud på biografmarkedet (2005).
Det gennemsnitlige antal tilskuere til de støttede spillefilm har i årene 2003-2005 været:
· 132.000 tilskuere i 2003
· 168.000 tilskuere i 2004
· 126.000 tilskuere i 2005
Til sammenligning havde de amerikanske film i gennemsnit 56.000 tilskuere i 2005.
Biograflancering og distribution af danske spillefilm har gennem det seneste årti under- gået en markant professionalisering. Lanceringsstrategier, positionering og målgrupper tænkes ind fra første færd, så snart ideen om filmen tager form, længe inden selve pro- duktionen. Filminstituttet har gennem tilbud om testvisninger, exit polls og analyser kunnet støtte og fremme denne udvikling. Resultatet er en markant større gennem- slagskraft for danske spillefilm hos biografpublikummet.
Sideløbende har Filminstituttet gennem sin kopistøtte medvirket til, at danske spillefilm kan distribueres i et så stort antal kopier, at de kan premieresættes samtidigt over hele landet og derved udnytte markedsføringskampagnen og medieomtalen maksimalt især til gavn for de mindre biografer, som tidligere fik adgang til filmene på et meget senere tidspunkt.
FILMAFTALEN
Ifølge filmloven skal mindst 25% af de midler, som afsættes til produktion af spillefilm, anvendes til film for børn og unge. Filminstituttet skal i denne sammenhæng i særlig grad tilskynde til produktion af spillefilm for unge i teenagealderen.
EFFEKTER
Der er i perioden 2003-2005 igangsat 21 spillefilm for børn og unge, heraf 8 spillefilm for unge i teenagealderen.
Den procentvise andel af tilskudsmidler anvendt til produktion af film for børn og unge fordeler sig i perioden 2003-2005 således:
· 31% for spillefilm i 2003
· 19% for spillefilm i 2004
· 34% for spillefilm i 2005
I gennemsnit for perioden 2003-2005 har 26% af produktionsstøttemidlerne været anvendt til film for børn og unge.
I 2006 er der fortsat en fortsat høj prioritering af tilsagnsmidler til børn og unge, her- under unge i teenagealderen.
FILMAFTALEN
Loftet på max 5 mio. kr. i 60/40-ordningen fjernes med henblik på at skabe større mulighed for variation i den støtte, som kan gives til de enkelte film.
Med henblik på at skabe større sikkerhed for filmens indtjening bør der som grundlag for støttetildelingen inden for 60/40-ordningen fremover foretages en samvejning mellem det samlede produktionsbudget og filmens evne til at sælge billetter. Film- instituttet skal på dette grundlag understøtte en større spredning i 60/40-filmene mellem dyrere og billigere produktioner og sikre at målsætningen vedrørende det samlede produktionsvolumen for perioden 2003-2006 bliver opfyldt.
2 Jf. bekendtgørelse om vedtægt for Det Danske Filminstitut, nr. 401 af 27. maj 2004
EFFEKTER
Det i bekendtgørelsen 2 fastsatte loft for Filminstituttets støtte til 60/40-filmene på 5 mio. kr. er fjernet.
60/40-filmene har udvist en større budgetstigning end konsulentfilmene fra 1999-2002 til 2003-2005 – stigningen udgør 33% for 60/40-filmene og 20% for konsulentfilmene. I perioden 1999-2002 var der kun et fåtal 60/40-film, der oversteg et budgetniveau på 15 mio. kr. I perioden 2003-2005 har de fleste 60/40-film et niveau på 15-25 mio. kr. Loftets fjernelse har således medvirket til en stigning i det gennemsnitlige budgetniveau for 60/40-filmene.
Den gennemsnitlige støtteprocent til konsulentfilmene er faldet fra 49% til 39% af produktionsbudgettet, mens støtten til 60/40-filmene har holdt sig konstant på 40%.
Med hensyn til sammenvejningen af 60/40-filmenes budget og publikumspotentiale har Filminstituttet etableret et fast sæt af bedømmelseskriterier. Kriterierne indebærer, at der foretages en samlet vurdering af filmprojekternes dramaturgiske og publikumsmæs- sige potentiale og tekniske/økonomiske forhold. Bedømmelseskriterierne er indføjet ved den seneste ændring af bekendtgørelsen for Filminstituttet.
Det er ikke muligt at vurdere bedømmelsesprincippernes virkning alene på grundlag af 60/40-filmene fra indeværende filmaftaleperiode. I tabellen nedenfor sammenlignes perioderne 1989-1997 med perioden 1998-2005.
ORDNING | ANTAL FILM I ALT | ANTAL SOLGTE BILLETTER GENNEMSNIT | ANTAL FILM MED MERE END 175.000 SOLGTE BILLETTER |
50/50- og 60/40-ordningen 1987-1997 1) | 45 | 120.000 | 9 |
60/40-ordningen 1998-2005 | 46 | 266.000 | 28 |
1) 50/50-ordningen ændredes til 60/40-ordningen ved filmloven fra 1997 (støtte med op til 60% af produktionsbudgettet).
Som det fremgår, blev der i perioden 1989-1997 solgt i gennemsnit 120.000 billetter til spillefilm indenfor ordningen. 9 ud af 45 film havde i perioden et billetsalg på over
175.000 billetter. I perioden 1998-2005 var det gennemsnitlige billetsalg 266.000 bil- letter, og 28 ud af i alt 46 film solgte mere end 175.000 billetter.
Med hensyn til indeværende aftaleperiodes 60/40-film har 14 ud af 19 støttede film haft biografpremiere. I gennemsnit har de solgt 272.000 billetter. 9 af de 14 film har solgt mere end 175.000 billetter.
Tallene indikerer, at den mere systematiske vurdering af de indkomne 60/40-forslag, hvor der foretages en samlet vurdering af filmenes potentiale, kvalitet og økonomi har skabt større sikkerhed for filmenes gennemslagskraft i biograferne.
FILMAFTALEN
Der etableres et skærpet krav om tilbagebetaling af den danske støtte til større inter- nationale og fremmedsprogede co-produktioner med dansk hovedproducent.
EFFEKTER
Det nye tilbagebetalingsordning blev indføjet i DFIs støttevilkår i 2003. Kriteriet for at være omfattet af den skærpede tilbagebetaling er et budgetniveau på 50 mio. kr. eller derover.
Det er ikke muligt at vurdere effekterne af den nye tilbagebetalingsordning, eftersom der kun er igangsat 2 fremmedsprogede produktioner med et budgetniveau på over 50 mio. kr. i aftaleperioden. Ingen af filmene har påbegyndt tilbagebetalingen til DFI. Tendensen synes at være, at danske producenter kun i meget lille omfang igansætter denne type film.
KORT- OG DOKUMENTARFILM
3 Det blev på møde 18. juni 2003 mellem kulturministeren og de kulturpolitiske ordførere besluttet at overføre 1 mio. kr. årligt i aftaleperioden fra den nye talentordning inden for fiktion til doku- mentarfilmområdet med henblik på at etablere en talentordning på dokumentar- området. De i alt 4 mio. kr. er indregnet i det angivne tal (i årene 2003-2005 over- førtes 1 mio. kr. ved bevillingsafregnin- gen. I 2006 fremgår overførslen af Finansloven).
FILMAFTALEN
Filminstituttet afsætter i størrelsesordenen 170 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af kort- og dokumentarfilm for hele perioden 3.
EFFEKTER
Der er i perioden 2003-2005 anvendt 132 mio. kr. i støtte til udvikling, produktion
og formidling af kort- og dokumentarfilm. I DFI’s budget for 2006 er afsat 50 mio. kr. Sammenlagt forventer DFI at anvende 182 mio. kr. til udvikling, produktion og formid- ling af kort- og dokumentarfilm for hele perioden.
Det gælder for kort- og dokumentarfilm, som det gør for spillefilm, at en mindre videre- førsel fra den tidligere filmforligsperiode kan forklare forskellen mellem måltallet i film- aftalen og det beløb, der forventes anvendt i aftaleperioden.
FILMAFTALEN
Filminstituttet skal sikre et produktionsvolumen på 170-180 kort- og dokumentarfilm gennem hele perioden.
EFFEKTER
Der er igangsat 145 kort- og dokumentarfilm i perioden 2003-2005. I 2006 ventes igangsat 30-40 kort- og dokumentarfilm.
I gennemsnit for perioden 2003-2005 har 31% af produktionsstøttemidlerne været anvendt til film for børn og unge.
FILMAFTALEN
DR og TV2 skal i henhold til Medieaftale 2002-2006 hver anvende 7 mio. kr. til kort- og dokumentarfilm årligt i gennemsnit i den uafhængige produktionssektor.
EFFEKTER
Af de 145 kort- og dokumentarfilm, der er blevet igangsat i perioden 2003-2005, fik de 113 (78%) støtte fra DR eller TV2. Der har i perioden været i alt 463 visninger af DFI-støttede kort- og dokumentarfilm i tv med i alt 40 mio. seere. I gennemsnit har hver visning haft 86.000 seere.
TV2 har i perioden 2003-2005 ikke levet op til aftalen om det fastsatte engagements- beløb. Således var TV2 samlede engagement for de tre år kun 6,2 mio. kr. Der er nu etableret en god og konstruktiv dialog med TV2 om problemet og der er sket et markant øget engagement på antal titler og ikke mindst i størrelsen af det engagement, TV2 går ind med i de enkelte projekter. Det er dog Filminstituttets forventning, at det ikke vil være muligt for TV2 at bruge alle de øremærkede midler. Det bør overvejes, at de uforbrug- te midler fra TV2 overføres til en ny forligsperiode.
FILMAFTALEN
Filminstituttets indsats med hensyn til distribution og formidling af kort- og dokumen- tarfilm styrkes med henblik på, at filmene bliver vist i tv (i samarbejde med tv-statio- nerne), og at de i større udtrækning inddrages som et aktivt element i undervisningen (i samarbejde med undervisningssektoren).
EFFEKTER
Med hensyn til tv-visning, se ovenfor. For så vidt angår filmenes inddragelse i undervis- ning, se nedenfor under afsnittet ‘børn og unge’.
FILMAFTALEN
Filminstituttet skal i forligsperioden udvikle den digitale distribution af kort- og doku- mentarfilm via fx DVD og Internet til navnlig skoler og biblioteker.
EFFEKTER
Der er i 2005 udarbejdet en strategi for online-distribution. På baggrund af to forsøg med online-distribution i 2004 og 2005 (BIBCAST i Århus og DR’s ‘dril’-forsøg) er der ultimo 2005 indledt forhandlinger omkring etablering af online hosting. Der var ved udgangen af 2005 51 tilgængelige titler online.
Der forventes på baggrund af forsøgene etableret en permanent online-distribution
af kort- og dokumentarfilm til undervisningssektoren og til bibliotekerne. Distributions- formen kan dog kun udbygges i takt med, at infrastrukturen (båndbredde og visnings- udstyr) er på plads hos brugerne.
TALENTUDVIKLING
4 Bevillingsoverflytning fra Talentudvikling til Kort- og dokumentarfilm er indregnet i det angivne måltal. Se også note 3.
FILMAFTALEN
Filminstituttet afsætter 73 mio. kr. for hele perioden til et nyt samarbejde med DR og TV2 vedrørende talentudvikling 4.
DR og TV2 viderefører deres hidtidige engagement i Dansk Novellefilm på hver 4 mio. kr. årligt til det nye samarbejde med Filminstituttet (i alt 32 mio. kr. gennem hele perioden 2003-2006 fra de to tv-stationer tilsammen).
DR, TV2 og Filminstituttet etablerer i fællesskab en ordning for talentudvikling, der giver unge uprøvede talenter og de mere erfarne en mulighed for at udvikle sig inden for alle mulige genrer og filmformater. Både film og tv er afhængige af, at der udvikles nye talenter, og tv er et vigtigt vindue for produktionerne.
Målsætningen er i samarbejde med filmmiljøet at skabe bedre muligheder for, at talent- erne – fx nyuddannede fra Filmskolen eller erfarne instruktører mv. – kan komme i gang med deres første filmproduktion eller afprøve nye sider af talentet.
Det nye initiativ etableres uafhængigt af Filminstituttets øvrige aktiviteter vedrørende udvikling, produktion og distribution af film. Uafhængigheden vil blive sikret i kraft af en aftale mellem tv-stationerne og Filminstituttet om målsætninger og strategier for det nye initiativ, og det er fastlagt, at de tre institutioner i fællesskab ansætter den kunstneriske leder for talentordningen. Den kunstneriske leder træffer endelig beslut- ning om støtte til de enkelte projekter inden for den fastsatte økonomiske ramme.
Administrationen af talentmidlerne skal forenkles, således at der er flest mulige midler til rådighed for talenterne og filmmiljøet. Derfor vil den nye talentordning fremover blive forankret administrativt i Filminstituttet.
EFFEKTER
Sammenlagt med tv-stationernes engagement på tilsammen 32 mio. kr. for perioden 2003-2006 er den samlede tilskudsramme til talentudvikling 105 mio. kr. for hele perioden.
Inden for ordningen reserveres på forhånd økonomiske midler til produktion af de pro- jekter, som tildeles udviklingsstøtte, så de er sikret mulighed for yderligere udviklings- og produktionsstøtte, hvis potentialet i øvrigt indfries i løbet af udviklingsprocessen.
Der var pr. marts 2006 anvendt eller reserveret i alt ca. 90 mio. kr. til talentprojekterne.
Indtil videre er der igangsat 16 fiktionsfilm under talentudviklingsordningen. 2 af de færdig- gjorte film med støtte fra Talentudvikling har opnået international gennemslagskraft. Så- ledes vandt Xxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx spillefilmsdebut En Soap en sølvbjørn samt prisen for bedste debutspillefilm i hovedkonkurrencen på Berlin Film Festival i 2006.
Desuden vistes Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxx spillefilmdebut Princess som åbningsfilm i Directors’ Fortnight/Quinzaine des Réalisateurs under filmfestivalen i Cannes 2006.
Ordningen er efter en indkøringsperiode godt forankret i produktionsmiljøet. Støtten er givet til et bredt udsnit af produktionsselskaber, ligesom talenterne kommer fra alle dele af filmmiljøet og både repræsenterer nye og mere erfarne kræfter. Ordningen er således blevet det naturlige sted for nyuddannede filmfolk (5 ud af de 6 nyuddannede instruktører fra filmskolen er eller har været i dialog med ordningen om potentielle projekter).
Filminstruktørerne ser ordningen som en unik mulighed for nye talenter og kunstneriske eksperimenter på professionelt niveau. Producenterne, der bidrager med ekspertise og supplerende finansiering til projekterne, ser ordningen som en mulighed for at sikre den fortsatte talentudvikling i branchen og knytte nye talenter til sig.
Ordningens forankring i både tv og film er af væsentlig betydning. Dels af hensyn til eksponeringen af de færdige produktioner i tv, dels fordi dansk tv og dansk film har en fælles interesse i at sikre den fremtidige kvalitetsproduktion ved tilførsel af nyt talent.
Med hensyn til ordningens etablering blev der i 2003 indgået en samarbejdsaftale mellem DFI og tv-stationerne samt nedsat en styregruppe. Samarbejdsaftalen angiver målsæt- ninger mv. for ordningen, og det sikres samtidig, at ordningen fungerer uafhængigt af DFI’s øvrige aktiviteter. Parterne har i 2003 i fællesskab ansat en kunstnerisk leder.
Styregruppen består af repræsentanter fra tv-stationerne og DFI med DFI’s administre- rende direktør som formand. Talentudvikling er administrativt forankret på DFI. Lederen af talentudvikling referer i den daglige drift til DFI’s administrerende direktør.
BØRN OG UNGE
FILMAFTALEN
I sammenhæng med målsætningen om at styrke formidlingen af kort- og dokumen- tarfilm i forhold til skoler og biblioteker iværksættes en målrettet indsats med henblik at udvikle filmmediets anvendelse i undervisningen mv. Indsatsen udvikles blandt andet i samarbejde med undervisningssektoren fx Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.
EFFEKTER
Med skolen i biografen er en skolebioordning med tilhørende undervisningsmaterialer, hvor undervisning er i højsædet. Ordningen er et samarbejde mellem DFI, de danske filmudlejere og amtscentrene for undervisning samt skoler og biografer i de involverede kommuner.
Ordningen Med skolen i biografen er fra 2003 til 2005 udvidet fra 4 til 11 amter:
· I 2003 var der 64.427 tilskuere i 4 amter
· I 2004 deltog 82.199 tilskuere i 7 amter
· I 2005 var der 150.447 tilskuere fordelt på i 11 amter.
I 2006 forventes der et tilskuertal på ca. 150.000 tilskuere fordelt på i alt 10 amter.
Med hensyn til udvikling af samarbejdet med undervisningssektoren har DFI foreslået, at der udformes et fælles initiativ mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet om film og medier i folkeskolen. Filminstituttet har i denne forbindelse peget på følgen- de:
· Film og de digitale medier er i sig selv meget stærke udtryksformer, der har en stadigt
stigende betydning for skolebørnenes forståelse af omverdenen, deres sprogudvikling
og kulturelle ståsted.
· En fælles indsats på området vil være i tråd med regeringsgrundlaget, hvor der er
lagt vægt på formidlingen af kulturarven som et særligt indsatsområde.
· Et fælles fokus vil understøtte de nye storkommuners samlede indsats på folkeskole-
området. Set fra Filminstituttet er den store udfordring, at den pædagogiske og kulturelle indsats nu skal rettes mod 100 kommuner, hvor den tidligere blev koordi-
neret i samarbejde med amterne.
· En fastholdelse af skolebiografordningen, herunder udvikling af kultursamarbejdet
med de nye kommuner forudsætter, at Filminstituttet kan opretholde og udbygge konsulentvirksomheden på børne- og ungdomsområdet.
DET LOKALE BIOGRAFMILJØ
FILMAFTALEN
Fortsat udvikling af det lokale biografmiljø: De lokale biografer er vigtige kulturelle samlingspunkter i lokalsamfundene. Et velfungerende lokalt biografmiljø medvirker til, at filmene ikke blot får premiere i de store biografer i de større byer, men også i de mindre biografer – og dermed øges effekten af den markedsføring, der finder sted omkring premieretidspunktet.
EFFEKTER
Renoverings- og etableringsstøtten samt støtte til art cinemas fordeler sig som følger i perioden 2003-2005:
2003 | 2004 | 2005 | ||||
Renoverings- og etableringsstøtte til lokale biografer | Driftsstøtte til art cinemas | Renoverings- og etableringsstøtte til lokale biografer | Driftsstøtte til art cinemas | Renoverings- og etableringsstøtte til lokale biografer | Driftsstøtte til art cinemas | |
Jylland | 6 | 3 | 12 | 3 | 7 | 3 |
Øerne | 4 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Sjælland | 4 | 1 | 3 | 1 | 7 | 1 |
København | 5 | 4 | 5 | 4 | 0 | 4 |
XXXXX STØTTEDE BIOGRAFER I ALT | 19 | 9 | 21 | 9 | 15 | 9 |
Renoverings- og etableringsstøtten tildeles til lokalt forankrede biografer under forud- sætning af privat eller kommunal medfinansiering af projektet. Det fremgår, at støtten fortrinsvis tildeles biografer i provinsen. Støtten til art cinemas gives som driftsstøtte med henblik på at understøtte biografer med alternativt repertoire set i forhold til de kommercielle biografer.
I 2006 forventer DFI at give renoverings- og etableringsstøtte til i alt 12 biografer samt driftsstøtte til 9 antal art cinemas.
FILMAFTALEN
Forberede omstillingen til ‘den digitale biograf’: Inden for de næste 4 år kan det for- ventes, at den digitale biograf vil slå igennem. På længere sigt vil distribution af filmene på de traditionelle filmspoler forsvinde og erstattes af den digitalt lagrede film – der enten distribueres via diske eller via nettet.
Filminstituttets opgave vil være at følge den strategiske og teknologiske udvikling blandt andet i samarbejde med biografsektoren og internationale samarbejdspartnere. Samtidig vil det være en opgave at forberede omstillingsprocessen i det lokale biograf- miljø blandt andet for at sikre distributionen af især danske film.
EFFEKTER
DFI giver som et led i indsatsen på biografområdet støtte til digitalisering. Der har således i perioden 2003-2005, som en del af renoverings- og etableringsstøtten, været givet støtte til 29 biografer til digitalt fremvisningsudstyr.
Der forventes i 2006 givet støtte til digitalisering til 2 biografer.
Inden udgangen af 2006 fremlægger DFI en redegørelse for den internationale udvikling og dens indflydelse på den danske biografsektor med konkrete forslag til sikring af et decentralt biografnet i Danmark i en fremtid domineret af digital distribution.
NYE STØTTE- / FINANSIERINGS- MEKANISMER
FILMAFTALEN
Filminstituttet skal senest ved årsskiftet 2003/2004 fremlægge en undersøgelse af mulighederne for at etablere andre støtte-/finansieringsformer på filmområdet med henblik på at understøtte privat investering i filmproduktion. Undersøgelsen skal tage afsæt i erfaringerne fra andre europæiske lande – fx Holland, England og Irland.
EFFEKTER
Undersøgelse af mulighederne for at etablere andre støtte-/finansieringsmekanismer er fremsendt til Kulturministeriet primo 2004.
FILMBEVARING OG FORMIDLING AF FILMARVEN
FILMAFTALEN
I forligsperioden skal der etableres et ny arkivløsning for nitratfilmene, der er sikker- heds- og bevaringsmæssigt forsvarlig. Nitratarkivet ventes finansieret ved den såkald- te SEA-ordning, der indebærer, at byggeudgiften betales over huslejen efter, at bygge- riet er nøglefærdigt. Nitratarkivet ventes at stå færdigt i 2006. Midlerne til husleje mv. integreres i Filminstituttets driftsbevilling.
EFFEKTER
Lejemålet mellem Slots- og Ejendomstyrelsen (SES) og Filminstituttet vedrørende det nye nitratfilm-arkiv i St. Dyrehave i Hillerød ventes at træde i kraft primo 2007. I maj 2006 underskrev SES kontrakt med en hovedentreprenør, der skal forestå ombygnin- gen af det eksisterende bunkeranlæg til arkivformål.
FILMAFTALEN
Prioriteret restaureringsindsats på grundlag af bevaringsplanen. Bevaringsindsatsen vil tage udgangspunkt i de væsentligste filmhistoriske værker inden for henholdsvis spillefilm og kort- og dokumentarfilm.
EFFEKTER
Der er i perioden 2003-2005 sikret og restaureret 36 spillefilm og 79 kort- og dokumen- tarfilm.
Antallet af restaurerede og sikrede spillefilm og kort- og dokumentarfilm vil i 2006 ligge på niveau med de tidligere år.
FILMAFTALEN
Styrket formidling på grundlag af bevaringsindsatsen og Filminstituttets filmhistoriske forskning – dels gennem Cinemateket dels ved hjælp af DVD-udgivelser af klassiske værker.
EFFEKTER
Der er udgivet 6 DVD’er med materiale fra kulturarven i perioden 2003-2005. Videoteket har ultimo 2005 en beholdning af danske og internationale spillefilmklassikere på 270 titler.
I 2006 forventes der udgivet 4-5 DVD’er med materiale fra kulturarven, og beholdnin- gen i Videoteket af danske og internationale spillefilmsklassikere forventes at være på 270 stk. ved udgangen af 2006.
Der har været et relativt højt gennemsnitligt antal tilskuere pr. forestilling, ca. 50, perio- den igennem i Cinemateket, hvilket er på niveau med Det Svenske Filminstitut (med et væsentligt lavere antal forestillinger og antal besøgende) – og i toppen af den gennem- snitlige belægning for kommercielle biografer i København (2003). Antallet af forestillinger og tilskuere i Cinemateket er:
· 2003: 2.023 forestillinger (heraf 238 i børnebiffen) med i alt 99.600 tilskuere.
· 2004: 2.036 forestillinger (heraf 211 i børnebiffen) med i alt 109.500 tilskuere.
· 2005: 2.103 forestillinger (heraf 276 i børnebiffen) med i alt 108.600 tilskuere.
Der forventes afholdt i størrelsesordenen 2.100 forestillinger med 100.000 tilskuere i Cinemateket i 2006.. Antal forestillinger og besøgende i børnebiffen forventes på niveau med 2005.
STATUS VEDRØRENDE FILMINSTITUTTETS DRIFT
DRIFTSBEVILLINGENS UDVIKLING I AFTALEPERIODEN
Den økonomiske ramme for DFI’s drift som blev fastlagt i Filmaftale 2003-2006 er i tabellen sammenholdt med den faktiske udvikling i driftsbevillingen fra 2003 til 2006.
DRIFTSBEVILLINGENS UDVIKLING 2002-2006, 2003-PRISER (MIO. KR.) | ||||||
2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | ÆNDRING IFT. 2002 | |
Filminstituttets oprindelige driftsramme jf. filmaftalen | 110,2 | 104,3 | 101,8 | 99,3 | 98,7 | -11,5 |
Leder af talentudvikling | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | |
Nyt nitratarkiv | 2,5 | 2,5 | 2,5 | |||
DRIFTSRAMME, FILMAFTALEN (2003-PRISER) | 110,2 | 104,9 | 102,4 | 102,4 | 101,8 | -8,4 |
BESPARELSER I AFTALEPERIODEN | 0,0 | 0,0 | -0,1 | -0,2 | -1,1 | -1,1 |
REGULERET DRIFTSRAMME (2003-PRISER) | 110,2 | 104,9 | 102,3 | 102,2 | 100,7 | -9,5 |
Beregnet udfra et årligt omkostningsniveau på 5 mio. kr. I det afsatte beløb var således forudsat et halvt års husleje samt diverse engangsudgifter i forbindelse med flytningen.
DFI’s driftsbevilling faldt ved indgangen til aftaleperioden fra 110,2 mio. kr. i 2002 til 104,3 mio. kr. i 2003, og den var støt faldende til 98,7 mio. kr. i 2006 (2003-niveau). Som et led i filmaftalen blev der i driftsbevillingen indarbejdet 0,6 mio. kr. årligt 2003- 2006 til leder af talentudvikling samt 2,5 mio. kr. årligt 2005-2006 til nyt nitratarkiv 5.
Driftsbevillingen har imidlertid været udsat for en række løbende besparelser i aftale- perioden. Besparelserne er stigende fra 0,1 mio. kr. i 2003 til 1,1 mio. kr. i 2006 og udgøres af bidrag til centrale reserver og andre puljer.
Besparelserne har været medvirkende til en yderligere udhuling af DFI’s driftsbevilling. Den er i 2003-niveau således faldende fra 110,2 mio. kr. i 2002 til 100,7 mio. kr. i 2006 svarende til et fald på 9,5 mio. kr. Ses der bort fra bevilling til Talentudvikling og det nye nitratarkiv, svarende til et udvidet aktivitetsniveau, er faldet i bevillingen endnu mere markant.
Filminstituttet har, som konsekvens af den faldende bevilling, siden 2002 gennemført besparelser inden for alle dele af virksomheden.
Besparelserne har været søgt tilrettelagt på en sådan måde, at Filminstituttet allerede fra 2002 nedlagde afdelinger og funktioner med henblik på at etablere en lønsums- opsparing. Filminstituttet har løbende foretaget omstruktureringer, således at de øvrige nødvendige besparelser kunne ske i et mere moderat tempo ved naturlig afgang. Af tabellen fremgår tilpasningen i årsværk 2001-2006:
ÅRSVÆRK 2001-2006 | ||||||
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Almindelig virksomhed | 150 | 144 | 140 | 104 | 141 | 140 |
Forbruget af årsværk til Filminstituttets daglige drift er således faldet fra 150 årsværk i 2001 til et niveau på 140 årsværk fra 2003 og frem.
Filminstituttet har også tilpasset den øvrige drift i forhold til reduktionerne i drifts- bevillingen gennem perioden.
Egenfinansieringen – dvs. indtægter genereret af den daglige drift – er forøget fra 8,7 mio. kr. til godt 12 mio. kr. fra 2003 til 2006:
EGENFINANSIERING DFI 2003-2006, LØBENDE PRISER (MIO. KR.) | ||||
INDTÆXXXX | 0000 | 0000 | 2005 | 2006 |
Egenfinansiering i alt | 8,7 | 11,7 | 11,9 | 12,1 |
Driftsbevilling | 104,9 | 104,4 | 106,3 | 106,5 |
EGENFINANSIERING IFT. DRIFTSBEVILLING | 8,3% | 11,2% | 11,2% | 11,4% |
Anm.: Indtægter i 2006 er estimeret | ||||
Indtægterne tjenes primært via publikumsområdet (biografdriften i Cinemateket, bort- forpagtning af café og restaurant SULT, filmeksperimentariet for børn og unge: Film-X og boghandlen). Udover indtægter i publikumsområdet oppebærer Filminstituttet egne indtægter i form af indtægter fra lejere, salg af kort- og dokumentarfilm til skoler, biblio- teker og andre institutioner, salg af DFI-bogen (den danske filmbranches telefon- og adressenøgle med kontaktoplysninger for branchen) m.v.
Den samlede egenfinansiering har været stigende fra 8,7 til ca. 12 mio. kr. i perioden, en stigning på knap 40 % (løbende priser). Egenindtægterne lå i 2003 på et niveau på 8,3 % af den samlede driftsbevilling, og er i 2006 steget til 11,4 % af driftsbevillingen.
DRIFTSBUDGET FORDELT PÅ OMRÅDER
Filminstituttet har et udgiftsniveau på ca. 121 mio. kr. i 2006. Heraf finansieres 106,5 mio. kr. af finanslovsbevillingen, ca. 12,1 mio. kr. af egne indtægter og knap 2,4 mio. kr. af lønsumsopsparing.
· 31 % af driftsmidlerne er forlods bundet til bygningsdrift (Filminstituttet i Gothersgade
samt filmarkiverne i Glostrup og Bagsværd), it, porto, telefoni mv.
· 24 % af midlerne anvendes til filmarkiv, bibliotek, cinematek og øvrig museums- virksomhed.
· 21 % anvendes til en bred vifte af formidlings- og lanceringsaktiviteter.
· 13 % af midlerne anvendes til tilskudsadministration.
· 11 % anvendes til ledelse, økonomi- og personaleforvaltning, betjentfunktioner m.v.
Ledelse, økonomi og personale
Tilskuds- administration
Bygningsdrift mv.
Filmarkiv, bibliotek og cinematek
Formidling og lancering