Akademikere i staten
Cirkulære om overenskomst for
Akademikere i staten
2002
Cirkulære af 6. oktober 2003 Perst. nr. 071-03 PKAT nr.
X.xx. 01-332/31-2
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 8
Til § 1. Overenskomstens område 8
Til § 2. Ansættelsesform 9
Til § 4. Basisløn 9
Til § 5. Tillæg 11
Til § 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 13
Til § 8. Lønanciennitet 13
Til § 9. Pension 14
Til § 11. Konstitution i tjenestemandsstilling 15
Til § 12. Arbejdstid 15
Til § 13. Merarbejde 16
Til § 14. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage 16
Til § 15. Deltidsbeskæftigelse 16
Til § 17. Tjenestefrihed 17
Til § 19. Generelle aftaler 18
Til § 21. Opsigelse 18
Til § 22. Afskedigelsesprocedure 19
Til § 26. Overgangsordning for allerede ansatte 20
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat om gammelt lønsystem (bilag 1) 20
Til § 1. Løn 21
Til § 2, stk. 1. Kvalifikationstillæg 21
Til § 2, stk. 2. Lokalløn/xxxxxxxxxxxxxxx 00
Til § 2, stk. 3. Turnustillæg 22
Bemærkninger til bilag 2, oversigt over tillæg og særbestemmelser. 22
Bemærkninger til bilag a og b 23
§ 1. Overenskomstens område 25
§ 2. Ansættelsesform 26
§ 3. Løn 26
§ 4. Basisløn 26
§ 5. Tillæg 27
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 29
§ 7. Lønregulering 29
§ 8. Lønanciennitet 29
§ 9. Pension 30
§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv. 31
§ 11. Konstitution i tjenestemandsstilling 32
§ 12. Arbejdstid 33
§ 13. Merarbejde 33
§ 14. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage 35
§ 15. Deltidsbeskæftigelse 36
§ 16. Sygdom 36
§ 17. Tjenestefrihed 37
§ 18. Militærtjeneste 38
§ 19. Generelle aftaler 38
1. Chefløn
2. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg
3. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
4. Tjenesterejser
5. Ferie
6. Barsel, adoption og omsorgsdage
7. Tillidsrepræsentanter
8. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel)
9. Senior- og fratrædelsesordninger
10. Distancearbejde
11. Implementering af forældreorlovsdirektivet
12. Implementering af deltidsdirektivet
13. Udviklings- og Omstillingsfonden
14. Kompetencefonden
15. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner
§ 20. Efterindtægt 39
§ 21. Opsigelse 39
§ 22. Afskedigelsesprocedure 39
§ 23. Flyttegodtgørelse 42
§ 24. Funktionærbolig 42
§ 25. Praktikantordning 42
§ 26. Overgangsordning for allerede ansatte 42
§ 27. Særbestemmelser 44
§ 28. Hovedaftale 44
§ 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 44
Bilag til overenskomsten
Bilag 1. Protokollat om gammelt lønsystem 47
§ 1. Løn 47
§ 2. Tillæg 48
§ 3. Procentregulering 49
§ 4. Pension 49
Bilag 2 Oversigt over tillæg og særbestemmelser
(Nyt og gammelt lønsystem) 51
A. Samtlige ministerier 51
B. De enkelte ministerier 55
Beskæftigelsesministeriet 55
Forsvarsministeriet 56
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 56
Justitsministeriet 57
Kirkeministeriet 59
Kulturministeriet 61
Miljøministeriet 63
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 64
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 64
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 66
Skatteministeriet 71
Trafikministeriet 71
Udenrigsministeriet 72
Undervisningsministeriet. 72
Økonomi- og Erhvervsministeriet 84
Bilag 3 Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem) 87
Bilag 4 Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem) 90
Bilag 5 Indplacering af nye biblioteksskoleuddannelser pr. 1. april 2002
og omlægning af lønforløb for bibliotekarer pr. 1. april 2003
(Nyt lønsystem 94
Bilag a Overenskomstens område 97
Bilag b Oversigt over pensionskasser 102
Bilag c Lønninger og pensionsbidrag (niveau 1. oktober 1997) 104
Bilag d Lønforløb i nyt og gammelt lønsystem på de fællesakademiske skalaer 108
Bilag e Protokollat om ph.d.-stipendiater og aftale om aflønning af ph.d.- studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen … 110
Cirkulære om
overenskomst for akademikere i staten
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet har med en række AC-organisationer indgået vedlagte overenskomst af 6. oktober 2003 for akademikere i staten.
Overenskomsten afløser overenskomst af 4. maj 2000 for akademikere i sta- ten (Fhst. nr. 021-00).
Overenskomsten dækker alle akademikergrupper i staten, bortset fra læger samt adjunkter og lektorer ved gymnasieskolerne. For disse grupper er der særskilte overenskomster. Dog gælder den fælles akademikeroverenskomst for læger undtagen kliniske assistenter, der er ansat ved de højere uddannel- sesinstitutioner.
Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:
Bilag 1: Protokollat om gammelt lønsystem.
Bilag 2: Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt løn- system).
Bilag 3: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem).
Bilag 4: Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem).
Bilag 5: Indplacering af nye biblioteksskoleuddannelser pr. 1. april 2002 og omlægning af lønforløb for bibliotekarer pr. 1. april 2003 (Nyt lønsystem).
Bilag 2 indeholder tillæg mv. til såvel ansatte på nyt som gammelt lønsystem, idet evt. afvigelser mellem nyt og gammelt lønsystem er markeret. Ligeledes indeholder oversigten såvel tillæg, der i det nye lønsystem forhandles og afta- les centralt mellem Finansministeriet og AC, som tillæg der forhandles de- centralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede or- ganisation. Det skal dog understreges, at samtlige tillæg (dvs. også tillæg der fremgår af bilag 2) til ansatte på gammelt lønsystem forhandles centralt mel-
lem Finansministeriet og AC, medmindre der foreligger særskilt bemyndigel- se.
Endelig fremgår af:
Bilag a: hvilke uddannelser og hvilke AC-organisationer overenskom- sten omfatter
Bilag b: til hvilke pensionskasser pensionsbidrag skal indbetales.
Bilag c: lønninger og pensionsbidrag (i grundbeløb pr. 1.10.1997).
Bilag d: lønforløbet for forskellige uddannelser på nyt, henholdsvis gam- melt lønsystem.
Bilag e: Protokollat om ph.d.-stipendiater og aftale om aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forsker- uddannelsen.
Akademikeroverenskomsten består af:
• et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til akademiker- overenskomsten den 1. januar 1998 eller derefter - medmindre de pågæl- dende overgår fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverens- komstens område og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Med- arbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Special- og chefkonsulenter er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. pkt. 13.
• bestemmelser om løn og andre ansættelsesvilkår for overenskomstansatte i stillinger klassificeret i tjenestemændenes lønramme 35-42.
• et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. ja- nuar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem.
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har i fællesskab ud- arbejdet en vejledning om det nye lønsystem. Denne indgår som kapitel 3 i Finansministeriets og Centralorganisationernes Fællesudvalgs ”Vejledning om nye lønsystemer i staten”. Vejledningen kan erhverves ved henvendelse til: Xxxxxxx Information a/s, tlf.; 43632300. Vejledningen findes ligeledes på Personalestyrelsens hjemmeside.
Ph.d.-stipendiater er med virkning fra 1. april 2003 omfattet af akademiker- overenskomsten, ifølge protokollat af 4. april 2003 med tilknyttet aftale om ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institu- tioner, jf. bilag e. I protokollatet er fastsat særlige bestemmelser for ph.d.-sti- pendiater, herunder om løn, tillæg, pension mv.
Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr.
1. oktober 1997.
2. Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole har si- den 1. april 1995 været omfattet af overenskomsten.
Bibliotekarer, der er ansat før 1. april 1995 som tjenestemand eller med tje- nestemandslignende ansættelse, har mulighed for at overgå til overenskomst- ansættelse. Bibliotekarer, der overgår fra tjenestemands- eller tjenestemands- lignende ansættelse til overenskomstansættelse, og som under tjeneste- mandsansættelsen, henholdsvis den tjenestemandslignende ansættelse har valgt at forblive på gammelt lønsystem, kan vælge enten at overgå til det gamle lønsystem eller til det nye. Bibliotekarer, der ikke ønsker at overgå til overenskomstansættelse, bevarer den hidtidige ansættelsesform som en per- sonlig ordning. Dette gælder også ved stillingsskift inden for det statslige område.
Bibliotekarer, der overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjenestemands- lignende ansættelse, indplaceres på nærmeste højere løntrin (netto) med op- rykning til næste trin efter overenskomstens bestemmelser.
Søndagstjeneste kan for hver enkelt bibliotekar ikke tilrettelægges oftere end hver 4. weekend, medmindre der lokalt indgås aftale herom.
3. Vedrørende opslag af stillinger henvises til kap. 17 i Personaleadmini- strativ Vejledning (PAV).
Det henstilles til styrelserne, at der ved opslag af stillinger gives en nærmere beskrivelse af det til stillingen knyttede arbejds- og ansvarsområde i tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen i sig selv ikke giver tilstrækkelig oplysning herom.
4. Styrelserne har pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansæt- telsesforholdet. Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 14. juni 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst. nr. 029-02) samt til Finansministeriets cirku- lære af 22. august 2002 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i sta- ten (Perst. nr. 036-02).
Det henstilles til styrelserne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation og til den pågældendes pensionsinsti- tut.
5. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner styrelsen, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til styrelsen at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for mer- arbejde i henhold til merarbejdsaftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under pkt. 40 anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vi- karansættelsen under barsels- og adoptionsorlov.
6. Der kan indgås aftale om kombinationsbeskæftigelse i henhold til eksi- sterende rammeaftaler herom.
7. I øvrigt gælder følgende aftaler mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne:
• aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og in- stitutioner
• rammeaftale om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner
• rammeaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i sta- tens institutioner.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1. Overenskomstens område
8. Ved ansættelse af akademiske medarbejdere med udenlandske uddan- nelser skal disse vurderes af Undervisningsministeriet, Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), hvis adresse er:
Undervisningsministeriet (CVUU) | Tlf.: | x00 0000 0000 (kl. 10-15) |
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 43 | Fax: | x00 0000 0000 |
1553 København V | E-mail: | |
Internet: |
CVUU vurderer konkret, hvilke udenlandske uddannelser, der niveaumæs- sigt er sammenlignelige med uddannelserne i bilag a; og hvis CVUU finder, at uddannelserne er på samme niveau, vil ansættelse kunne ske efter denne overenskomst.
9. Udenlandske uddannelser, der i medfør af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 792 af 5. december 1991 om godkendte kiropraktoruddannelser, kan danne grundlag for dansk autorisation som kiropraktor, anses for at være på niveau med den danske kiropraktoruddannelse.
10. Betegnelsen "kommuner" i stk. 2, nr. 1), litra b - omfatter i denne sam- menhæng også amtskommuner, kommunale fællesskaber og statslig-kommu- nale fællesskaber mv.
Til § 2. Ansættelsesform
11. For at sikre, at den hidtil gældende retstilstand ikke ændres, er formule- ringen af overenskomstens § 2 bibeholdt, selv om de to forskrifter, der er nævnt i bestemmelsen, er ophævet.
Ansættelse i staten og folkekirken sker som tjenestemand i det omfang, det er fastsat i cirkulære nr. 210 af 11. december 2000 om anvendelse af tjene- stemandsansættelse i staten og folkekirken (Perst. nr. 087-00).
Til § 4. Basisløn
12. Indplacering på skalaen i stk. 1 sker efter uddannelse og anciennitet, jf. bilag d og bilag 5.
Den angivne basisløn er eksklusive pensionsbidrag. I bilag c er basislønnin- ger og pensionsbidrag heraf (i grundbeløb pr. 1. oktober 1997) angivet pr. 1. april 2002, pr. 1. april 2003 og pr. 1. oktober 2003.
13. Specialkonsulent og chefkonsulent:
Special- og chefkonsulentstillinger kan i det nye lønsystem oprettes lokalt.
Indplaceringen på basisløn - dvs. om stillingen skal aflønnes som special- eller chefkonsulent - aftales mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentan- ten (efter bemyndigelse). Ved afgørelsen af om der er tale om en special- el- ler chefkonsulentstilling, lægges det faglige indhold mv. til grund.
Nye stillinger kan ikke slås op, før der er enighed om, hvorvidt der er tale om en special- eller chefkonsulentstilling.
Hvis de lokale parter ikke kan blive enige, kan forhandlingerne, hvis en af parterne kræver det, videreføres af repræsentanter fra henholdsvis ministeriet (departementet) og den pågældende organisation.
Ansættelse efter akademikeroverenskomsten forudsætter som altid, at over- enskomstens uddannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.
Tillæg
Der kan ydes specialkonsulenter og chefkonsulenter individuelle tillæg efter § 5, stk. 3 og 4, samt resultatløn efter § 5, stk. 6.
Special- og chefkonsulenter er ikke omfattet af centrale og decentrale tillæg efter § 5, stk. 1 og 2, medmindre det specifikt mellem aftalens parter er af- talt, at tillægget også ydes til special- og chefkonsulenter.
Med virkning fra 1. april 2003 er der aftalt nye bestemmelser om tillæg til specialkonsulenter og chefkonsulenter. Bestemmelserne, der omfatter spe- cial- og chefkonsulenter på nyt lønsystem, træder i stedet for § 5, stk. 3-6 og bilag 4 og fremgår af § 5, stk. 7. Med ændringerne indføres et nyt system for forhandling af engangsvederlag og tillæg efter samme principper som i chef- lønsystemet.
Merarbejde
Special- og chefkonsulenter er ikke omfattet af overenskomstens merarbejds- regler, men følger chefmerarbejdsreglerne i aftale om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd, jf. dog nedenfor.
Med virkning fra 1. april 2003 erstattes chefmerarbejdsreglerne af bestem- melserne i § 5, stk. 7, litra b.
Overgang til det nye lønsystem for allerede ansatte
Konsulenter1 i lønramme 35 og 36, der er ansat før 1. april 1993, og som ik- ke er omfattet af de for chefer gældende merarbejdsregler, kan vælge at overgå til det nye lønsystem og chefmerarbejdsreglerne, med virkning fra 1. april 2003 bestemmelsen i § 5, stk. 7, litra b. Samtidig hermed ydes et indi- viduelt tillæg på 16.100 kr., jf. § 13, stk. 1.
Eventuelle faste løndele, der ligger ud over den hidtidige lønrammeløn, vide- reføres som individuelle funktions- eller kvalifikationstillæg. Midlertidige til- læg opretholdes som midlertidige tillæg efter overgangen til det nye lønsy- stem. I det omfang der er indbetalt pension af hidtidige personlige tillæg, vi- dereføres tillæggene som pensionsgivende tillæg.
1 Hvis der er tale om konsulentstillinger klassificeret i lr. 35 og 36, som ikke er special- eller chefkonsulentstillinger, kan det lokalt (mellem ledelsen og den pågældende) aftales, at stillingsindehaveren overgår til det nye lønsystem. Hvis den pågældende ikke hidtil har været omfattet af chefmerarbejdsreglerne ydes i forbindelse med overgangen et individuelt tillæg på 16.100 kr., jf. § 13, stk. 1. Efter overgangen til det nye lønsystem er de pågældende omfattet af chefmerarbejdsreglerne, med virkning fra 1. april 2003 bestemmelsen i § 5, stk. 7, litra b.
Konsulenter ansat før 1. april 1993, der ikke ønsker at overgå til det nye løn- system, er fortsat omfattet af cheflønspuljens muligheder for tillæg, jf. afta- len om chefløn.
14. Overenskomstansatte i stillinger i lønramme 35 og derover:
Ved ansættelse i henhold til denne overenskomst i stillinger, der er klassifice- ret i lønramme 35 og derover, udbetales løn svarende til lønnen i den pågæl- dende lønramme. I bilag c er lønninger og pensionsbidrag pr. 1. april 2002 og pr. 1. oktober 2003 anført (i grundbeløb pr. 1. oktober 1997).
Overenskomstansatte i stillinger i lønramme 35 og derover er undtaget fra mulighederne for tillæg efter § 5, stk. 1-5. Disse følger i stedet bestemmel- serne i aftale om chefløn, jf. § 19, pkt. 1.
Bestemmelsen i § 5, stk. 6 vedrørende resultatløn gælder ikke for overens- komstansatte i stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og derover, hvis de er omfattet af særlige regler om resultatløn.
Som eksempel kan nævnes medarbejdere, der er omfattet af reglerne i aftalen om chefløn om engangsvederlag, der fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.
Øvrige medarbejdere i stillinger i lønramme 35 og derover er derimod omfat- tet af mulighederne for resultatløn i § 5, stk. 6.
Til § 5. Tillæg
15. Tillæggene i lønsystemet består af:
* Centralt aftalte tillæg, stk. 1.
Disse tillæg fremgår af bilag 2.
Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.
* Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2.
Disse tillæg fremgår af bilag 2.
Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 5, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med overens- komstforhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg skal forelægges for Fi-
nansministeriet, inden de kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget.
* Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4.
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funkti- oner, henholdsvis kvalifikationer.
Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.
Også ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunk- ter/lektorer og fuldmægtige) kan få individuelle tillæg efter disse bestemmel- ser.
Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættel- sen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres.
I forbindelse med ophævelsen pr. 1. januar 1998 af det generelle turnustillæg i det nye lønsystem forudsættes det, at mobilitet fortsat vil være en af de fak- torer, der kan tillægges betydning i forbindelse med ydelse af tillæg i henhold til § 5, stk. 4 i det nye lønsystem, herunder eventuelt i form af forhåndsafta- ler, hvor kriterierne og de hertil knyttede tillæg er fastlagt.
For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifika- tionstillæg henvises til bilag 3.
* Resultatløn, stk. 6.
Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og frem- me effektiviteten i de statslige institutioner.
Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvanti- tative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisati- on/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn.
Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for me- re individualiserede stillinger.
Resultatløn skal inden for driftsbevillinger afholdes af den særskilte lønbevil- ling, men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der
resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen, vil der i over- ensstemmelse med budgetvejledningens regler kunne overføres midler fra øvrige driftskonti til lønkonti.
Der er ingen puljebegrænsning for anvendelse af resultatløn, heller ikke for ansatte på gammelt lønsystem. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.
* Tillæg til special- og chefkonsulenter, stk. 7 (nye bestemmelser med virkning fra 1. april 2003).
Der henvises til bemærkningerne til § 4, basisløn, pkt. 13.
Til § 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
16. Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er der- for en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.
Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre for- handlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at mini- sterierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med hen- blik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den på- gældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsætter Akademikernes Centralorganisation, at organisatio- nerne i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
Der henvises til bilag 4 om forhandlingssystemet, som tillige indeholder ret- ningslinier vedrørende rets- og interessetvister.
Til § 8. Lønanciennitet
17. Bestemmelserne i § 8 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn.
18. Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. For allerede ansatte kan der således ikke foretages ombe- regning af lønanciennitet.
Såfremt en bibliotekar overgår fra tjenestemandsansættelse eller tjeneste- mandslignende ansættelse, betragtes dette ikke som en nyansættelse.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den indplace- ring, den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansæt- telsesmyndighed.
19. En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse af- sluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen.
20. Med virkning fra 1. april 1995 optjenes ved en beskæftigelse under 15 timer pr. uge halv lønanciennitet.
For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 1) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter.
21. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden, medregnes op til 3 år i an- cienniteten ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet sva- rende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.- forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelses- institutionen.
Til § 9. Pension
22. Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærme- re fastsat periode.
23. Det henstilles til styrelserne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut.
Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om op- lysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg.
24. Eksisterende tillæg efter § 5, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale.
Tillæg efter § 5, stk. 2, der aftales efter 1. januar 1998, er pensionsgivende. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
25. Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning.
26. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensions- bidrag og egetbidraget.
27. Der indbetales ATP-bidrag efter sats C.
Til § 11. Konstitution i tjenestemandsstilling
28. Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, som vedrører funk- tion i ikke-klassificerede stillinger på lønramme 35-niveau eller derover2, af- gøres i det enkelte tilfælde efter forhandling med den forhandlingsberettige- de organisation af vedkommende ministerium/styrelse i overensstemmelse med hidtidig praksis på området.
Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at der ikke er tilsigtet ændringer i hidtidig praksis i spørgsmålet om, hvorvidt det efter konkret fo- relæggelse for Finansministeriet vil kunne aftales, at konstitutionsvederlag under visse betingelser kan gøres pensionsgivende.
Til § 12. Arbejdstid
29. Der er ikke med formuleringen af § 12, stk. 1 tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis.
30. Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 ti- mer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Xxxxxx opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke un- der ferie.
31. Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indfø- relse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de reste- rende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse.
2 Siden 1991 har stillinger på lr. 35-niveau og derover skullet klassificeres senest ved ledighed. Imidlertid er der end- nu en række uklassificerede stillinger.
32. For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres,
• at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
• at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt
• at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang.
Til § 13. Merarbejde
33. Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.
Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. § 13, stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang.
Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjene- ste, men som rådighedstjeneste og lign.
I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regel- mæssig karakter, vil der lokalt være mulighed for at indgå aftale om konver- tering til et fast tillæg, jf. § 19, pkt. 2 om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg.
Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt.
Til § 14. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsda- ge
34. Ansatte, herunder også medarbejdere, der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført merarbejde.
Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke- afviklede frihed ved afspadseringsfristens udløb skal honoreres efter de al- mindelige regler om merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.
Til § 15. Deltidsbeskæftigelse
35. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende løn- reduktion bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, øko- nomiske eller lignende hensyn taler derimod, jf. Finansministeriets cirkulærer
af 21. januar 1977 og 25. maj 1978 (se Personaleadministrativ Vejledning
(PAV), kap. 17).
Hvis flere ansatte fremsætter anmodning om tjenestetidsnedsættelse, og hvis styrelsen ikke kan imødekomme dem alle, bør opmærksomheden være hen- ledt på ansatte, der begrunder anmodningen med pasning af børn eller lang- varigt syge, nærtstående slægtninge.
Til § 17. Tjenestefrihed
36. De ansatte er bl.a. omfattet af:
• Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.
• Finansministeriets cirkulære af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o. lign.
Finansministeriet henstiller, at der vises imødekommenhed over for ansøg- ninger om tjenestefrihed uden løn til ansatte, hvis ægtefælle eller samlever rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller lignende.
37. Ved lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer er der åbnet mulighed for, at psykolognævnet kan meddele psykologer autorisation. I tilknytning hertil har psykolognævnet udsendt særlige retningslinier for praktisk uddan- nelse som grundlag for autorisation.
Det fremgår heraf, at psykologen for at opnå autorisation skal have gennem- gået en praktisk uddannelse af mindst to års varighed, som skal have bredde inden for det psykologiske arbejdsområde. Endvidere skal der modtages fag- lig vejledning/supervision på 160 timer i løbet af de to år.
Hvis en styrelse ansætter en psykolog, og autorisationen er en forudsætning for varetagelse af stillingen, bør arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at der er mulighed for at gennemføre den i loven forudsatte efteruddannelse.
Til § 19. Generelle aftaler
38. Ad nr. 1, Aftalen om chefløn
Ansatte i stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og derover, er omfattet af aftalen om chefløn. Ansatte i stillinger, der pr. 1. april 1991 var besat på overenskomstvilkår med et pensionsgivende tillæg, der er større end 43.000 kr. (niveau 1. oktober 1984) – svarende til 57.600 kr. i niveau oktober 1997 er tillige omfattet af aftalen om chefløn.
39. Ad nr. 5, Ferie
Aftalen om særlige feriefridage er ophævet. Bestemmelserne om særlige fe- riedage indgår nu i ferieaftalen.
40. Ad nr. 6, Barsel, adoption og omsorgsdage
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer.
Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under bar- sels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 om barselsfonden (Fmst. nr. 027-99).
Til § 21. Opsigelse
41. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltnin- ger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.
Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.
42. Det henstilles til styrelserne, at man i forbindelse med ansættelse af per- sonale overvejer genansættelse af personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationalisering, omlægning eller udflytning.
Timelønnede undervisere, der er omfattet af timelønscirkulæret, og eksterne lektorer, der er omfattet af aftalerne om eksterne lektorer, er ikke omfattet af ovenstående.
43. Såfremt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for akademikere, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Akademikernes Centralorganisation forinden at optage drøf- telse med Akademikernes Centralorganisation om spørgsmålet.
Til § 22. Afskedigelsesprocedure
44. Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker hø- ring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser.
45. Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.
Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmod- ning om forhandling fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.
Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organi- sationen anmode om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsæt- ning af at der ikke i perioden er søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.
Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned, skal organisationen anmode om forhandling senest den
26. i følgende måned.
Afholder overenskomstens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.
Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan vi- dereføre sagen i henhold til overenskomstens bestemmelser.
46. Den meddelelse om opsigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættel- sesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbre-
vet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.
47. Kravet til beskæftigelsens varighed for, at en organisation kan kræve en afskedigelsessag forhandlet og eventuelt fagretsligt behandlet er ændret. Endvidere er procedurerne for fagretslig behandling ændret. Disse ændringer har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. november 2003 eller senere. Afskedigelser, der finder sted før 1. november 2003 følger de hidtidi- ge regler. Datoen på afskedigelsesbrevet er bestemmende for, om de nye el- ler de gamle regler skal anvendes.
Til § 26. Overgangsordning for allerede ansatte
48. Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højst to måneder.
I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling.
Udligningstillægget efter stk. 4 bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes en ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.
Der er tale om stillingsskift i følgende situationer:
- når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde
- når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet.
For så vidt angår overgangsreglerne for special- og chefkonsulenter henvises der til bemærkningerne til § 4, pkt.13.
Overgangsreglerne omfatter ikke personer, som er ansat efter de særlige be- stemmelser for deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne mv., jf. bilag 2, og de vil derfor ved overgang til en stilling på almindelige vilkår in- den for overenskomstens område skulle indplaceres direkte i det nye lønsy- stem.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollat om gam- melt lønsystem (bilag 1)
Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.
Til § 1. Løn
49. Lønforløbet for de forskellige uddannelser, der er omfattet af overens- komsten, er gengivet i bilag d.
Til § 2, stk. 1. Kvalifikationstillæg
50. Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ved nyansæt- telse eller ved væsentlig stillingsændring at indgå aftaler om individuelle løn- tillæg uden for pulje under 57.600 kr. årligt til overenskomstansatte akademi- kere på gammelt lønsystem. Tillæg kan dog ikke aftales for ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. fuldmægtige med rådigheds- tillæg, adjunkter/lektorer m.fl.).
Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, så- fremt:
- der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag),
eller
- stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stil- ling.
Evt. ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væ- sentlig stillingsændring i relation til denne bestemmelse.
Til § 2, stk. 2. Lokalløn/engangsvederlag
51. Der kan kun ydes lokallønstillæg i form af engangsvederlag til ansatte ef- ter dette protokollat.
Hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, lige- som der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg.
Med virkning fra 1. april 2003 omfattes de ansatte ikke længere af lokalløns- ordningen. Der kan herefter lokalt aftales engangsvederlag uden puljebe- grænsning.
Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte for- slag.
Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modta- get. Fristen kan fraviges ved lokal aftale.
Til § 2, stk. 3. Turnustillæg
52. Begreberne "turnusperiode" og "institution" har samme betydning som i aftalen af 7. maj 1985 med tilhørende retningslinier. Der henvises i øvrigt til cirkulære af 6. december 1985 (LP. nr. 13/85).
Bemærkninger til bilag 2, oversigt over tillæg og særbestemmel- ser.
I bilag 2 er samlet de bestemmelser, der i 2000-overenskomsten var anført i:
• bilag 1.
Protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 1, forhandles og afta- les centralt mellem Finansministeriet og AC (nyt lønsystem)
• bilag 2.
Oversigt over tillæg mv., der i henhold til § 5, stk. 2, forhandles decen- tralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede or- ganisation (nyt lønsystem) og
• bilag 6.
Ministeriespecifikke tillæg mv. til ansatte på gammelt lønsystem (MINISTERIEPROTOKOLLAT)
Sammenskrivningen er sket for at undgå dobbeltanførelse af ensartede be- stemmelser og for at lette overskueligheden. Der er ikke herved tilsigtet æn- dringer i bestemmelserne for de to lønsystemer.
Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.
53. For fuldmægtige m.fl. på nyt lønsystem er der med virkning fra 1. april 2003 aftalt nye bestemmelser om rådighedstillæg. For ansatte på gammelt lønsystem (og for ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003) gælder de hidtidige bestemmelser.
Der henvises til § 26 og pkt. 48, for så vidt angår reglerne om overgang fra gammelt til nyt lønsystem.
Ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003
Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og mer- arbejde for fuldmægtige m.fl. i staten. Honoreringen af merarbejde for fuld-
mægtige med rådighedstillæg er betinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 35 timer i kvartalet.
Evt. flekstidsordninger, der omfatter fuldmægtige, skal tage højde for den merarbejdsforpligtelse, der er forudsat honoreret gennem rådighedstillægget.
Muligheden for decentralt eller lokalt at aftale ændringer i rådighedstillægget forstås således, at der kan indgås aftale om en samtidig regulering af rådig- hedstillægget og rådighedsforpligtelsen i op- eller nedadgående retning efter en konkret vurdering af behovet.
Bachelorer, der den 1. april 2000 eller senere bliver kandidater, bevarer deres rådighedstillægsanciennitet. Tilsvarende gælder for cand.phil.'er, som senere får en kandidatgrad, der er omfattet af det generelle lønforløb for akademi- kere.
Rådighedstillæg til bibliotekarer
Størrelsen af eventuelt rådighedstillæg til bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole og til bibliotekarer DB forelægges konkret.
Ansatte på nyt lønsystem (nye bestemmelser med virkning fra 1. april 2003)
Rådighedstillægget ydes som kompensation for rådighedsforpligtelse og mer- arbejde samt for fleksibilitet generelt. Honoreringen af merarbejde for fuld- mægtige med rådighedstillæg er betinget af, at merarbejdet udgør væsentligt mere end 20 timer i kvartalet.
I øvrigt henvises til de ovennævnte bemærkninger vedrørende ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003.
Bemærkninger til bilag a og b
54. Med hensyn til levnedsmiddelingeniører, levnedsmiddelkandidater (cand. xxxxx.xx.(levnedsmiddellinien, kødindustrilinien eller mejerilinien)) og kandi- dater i human ernæring (cand.scient.) er forhandlingsretten delt mellem For- bundet af Dyrlæger og Levnedsmiddelingeniører og -kandidater og Ingeniør- foreningen i Danmark, alt efter om afgangseksamen er taget fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (FDL) eller Danmarks Tekniske Universitet (IDA).
På de områder, hvor der er en delt forhandlingsret, indestår de berørte orga- nisationer for, at arbejdsgiveren har opfyldt sin forhandlings- og oriente- ringspligt ved henvendelse til en af de respektive organisationer. Det påhvi- ler organisationerne selv at informere og koordinere indbyrdes, således at uklarheder omkring placering af forhandlingsretten ikke kommer til at ligge arbejdsgiveren til last.
55. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2002. Samtidig ophæves Finansmini- steriets cirkulære af 4. maj 2000 om overenskomst for akademikere i staten (Fhst. nr. 021-00) og Finansministeriets cirkulære af 25. marts 1996 om om- sorgsdage på AC-overenskomstområdet (Fmst. nr. 029-96).
Finansministeriet
Personalestyrelsen
Den 6. oktober 2003
P.M.V.
E.B.
Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
Overenskomst for akademikere i staten
§ 1. Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter akademikere i staten med de uddannelser, der er nævnt i bilag a, og som ansættes i stillinger, der forudsætter anvendelse af en af de uddannelser, der er nævnt i dette bilag.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke:
• tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
a) staten, folkeskolen, folkekirken,
b) kommuner,
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) statsfinansierede virksomheder,
e) tilskudsområder,
f) koncessionerede virksomheder,
g) aktieselskaber,
• pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder,
• personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,
• andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
• personer, der er fyldt 70 år.
Stk. 3. Overenskomstens parter3 kan aftale, at overenskomsten også gælder for personer med anden uddannelse.
3 Ved overenskomstens parter forstås i denne overenskomst Finansministeriet og vedkommende organisation, jf. bilag a.
§ 2. Ansættelsesform
Med hensyn til ansættelsesform (tjenestemands- eller overenskomstansættel- se) følges retningslinierne herom i Finansministeriets cirkulære nr. 35 af 26. februar 1973 og i brev af 18. september 1981 til Justitsministeriet.
Stk. 2. Dette er ikke til hinder for, at de anførte retningslinier kan ændres eller fraviges ved aftale mellem overenskomstens parter.
§ 3. Løn
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 5.
§ 4. Basisløn
Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannel- se (jf. stk. 2) og i forhold til sin anciennitet, jf. § 8.
Basislønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c:
Basisløntrin | Basisløn pr. 1/4 2002 | Basisløn pr. 1/4 2003 |
1 | 185.642 kr. | 185.642 kr. |
2 | 189.970 kr. | 189.970 kr. |
3 | 196.966 kr. | 196.966 kr. |
4 | 211.155 kr. | 213.867 kr. |
5 | 225.342 kr. | 230.495 kr. |
6 | 237.072 kr. | 245.660 kr. |
7 | 248.801 kr. | 248.801 kr. |
8 | 259.268 kr. | 259.268 kr. |
Stk. 2. Akademikere indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 3-8 med de undtagelser, der fremgår af nedenstående:
• Bachelorer samt AAE'ere, AAD'ere indplaceres i basislønforløbet, 1-5.
• Levnedsmiddelingeniører indplaceres i basislønforløbet 1-6.
• Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole og bib- liotekarer DB indplaceres i basislønforløbet 1-6. Basistrin 1-3 er 2-årige.
• Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4 års uddannelse og handelsjurister indplaceres i basislønforløbet 1-7.
• Cand.phil.'er, cand.interpret.'er og musikterapeuter indplaceres i basis- lønforløbet 2-8.
Med virkning fra 1. april 2003 sker følgende ændringer i basislønforløbene:
• Trin 7 i det almindelige basislønforløb 3-8 (”AC-generelt”) bortfalder. Indplacering i det nye basislønforløb 3-6, 8 sker med uændret lønan- ciennitet.
• Alle basistrin for bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole og bibliotekarer DB, bliver 1-årige. Indplacering og oprykning foretages i henhold til overgangsordningen i bilag 5.
Stk. 3. Basislønnen til specialkonsulenter og chefkonsulenter udgør følgende årlige beløb (grundbeløb 1. oktober 1997), jf. bilag c:
Basisløn
pr. 1/4 2002
specialkonsulenter 336.550 kr.
chefkonsulenter 360.000 kr.
Stk. 4. Ved ansættelse i henhold til denne overenskomst i stillinger, der er klassificeret i lønramme 35 og derover, udbetales løn svarende til lønnen i den pågældende lønramme. I bilag c er lønnen pr. 1. april 2002 og pr. 1. ok- tober 2003 anført (grundbeløb 1. oktober 1997).
§ 5. Tillæg
Der kan mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisati- oner/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse aftales kvalifi- kations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper.
Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyn- diget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf.
Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifi- kationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekrutte- ring og fastholdelse.
Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag.
Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvil- ke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået.
Stk. 7. Special- og chefkonsulenter, som aflønnes efter de i § 4, stk. 3, anfør- te basislønninger, er med virkning fra 1. april 2003 omfattet af følgende be- stemmelser.
a. Bestemmelserne i stk. 3 – 6 finder ikke anvendelse for special- og chef- konsulenter. Bilag 4 (forhandlingssystemet) finder ikke anvendelse for spe- cial- og chefkonsulenter, jf. dog litra c, sidste pkt.
b. Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som:
• Honorering af særlig indsats
• Resultatløn
• Honorering af merarbejde.
c. Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller vare- tagelse af særlige funktioner.
Aftaler om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.
Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organi- sations godkendelse.
Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Så- fremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsre- sultatet for godkendt af organisationen.
Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberetti- gede organisation.
For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestemmel- serne i bilag 4, afsnit IV, pkt. C og D.
§ 6. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 4.
§ 7. Lønregulering
Basislønnen efter § 4, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 1-3, funktionstillæg efter § 5, stk. 7, tillæg på 16.100 kr. til konsulenter efter § 13, stk. 1, samt udligningstillæg efter § 26, stk. 4, reguleres med de generelle stig- ninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 5, stk. 4 og § 5, stk. 7, medmindre andet aftales.
§ 8. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på (basis)lønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende uddannelse4.
Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele må- neder5.
4 Jf. § 4, stk. 2, i overenskomsten, henholdsvis § 1, stk. 2, i protokollatet om det gamle lønsystem. Særlige over- gangsregler fra 1. april 2003 for bibliotekarer på nyt lønsystem mv., jf. bilag 5.
5 De almindelige lønanciennitetsbestemmelser kan fraviges for medarbejdere, der rekrutteres fra AC-praktikant- stillinger
Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har væ- ret beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønan- cienniteten.
Stk. 3. Endvidere kan ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde for- høje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæfti- gelse ikke kan medregnes i ancienniteten i henhold til forrige afsnit. Det for- udsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 4. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit.
Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder.
§ 9. Pension
Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag6 på 16,6 pct., fra 1. ok- tober 2003 på 16,8 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af:
• basisløn, jf. § 4, stk. 1 og 3
• centralt aftalte tillæg, jf. § 5, stk. 1, i det omfang det fremgår af bilag 2
• decentralt aftalte tillæg efter § 5, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende, jf. bilag 2
• varige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3, stk. 4 og stk. 7.
• midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 5, stk. 3, stk. 4 og stk. 7, med- mindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale
• udligningstillæg efter § 26, stk. 4
6 I bilag 2 er fastsat afvigende pensionsbestemmelser for særlige grupper.
Stk. 2. For ansatte i lønramme 35 og derover indbetaler styrelsen et pensi- onsbidrag, der udgør 16,6 pct., fra 1. oktober 2003 16,8 pct., hvoraf 1/3 an- ses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af den pensions- givende løn for en tjenestemand, der er klassificeret i samme lønramme.
Stk. 3. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til de pensi- onsordninger, der er nævnt i bilag b til overenskomsten. Vedtægter og regu- lativer for pensionsordningerne samt ændringer heri skal godkendes af over- enskomstens parter.
Stk. 5. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der er indbetalt efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.
Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbe- talt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.
Stk. 6. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets for- udgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsord- ning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 4.
Stk. 7. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
Den etablerede overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke af denne bestemmelse.
Stk. 8. Der indbetales ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år.
§ 10. Lønudbetaling, lønberegning mv.
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne:
”1. Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.
2. Månedslønnede følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfra- drag/lønberegning (jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfra- drag/lønberegning for tjenestemænd), dog således at de i aftalens afsnit 1, pkt. 2.a) nævnte beregningsfaktorer nu udgør henholdsvis 1/1924 af årsløn- nen pr. arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
For timelønnede beregnes lønnen ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes påbegyndelse og afslutning som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget for de timer, for hvilke den ansatte er berettiget til løn.
Samme beregningsmetode anvendes
- i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag
- i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.”
Stk. 2. Der indbetales dog sædvanlige pensionsbidrag af årslønnen, hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Der indbetales således pensionsbidrag, som om der afholdes ferie med løn.
§ 11. Konstitution i tjenestemandsstilling
En overenskomstansat, der med henblik på eventuel senere tjenestemands- ansættelse konstitueres på overenskomstvilkår, får ud over den overens- komstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn (inkl. generelt og særligt tillæg), pågældende ville opnå ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den løn, der tilkommer den pågældende i henhold til overenskomsten (inkl. eventuelle tillæg).
Stk. 2. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i anden styrelse.
Stk. 3. Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve.
Stk. 4. En overenskomstansat, der er konstitueret i en chefstilling i lønram- me 36 eller derover i mindst 15 dage i sammenhæng, får for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes på samme måde som efter stk. 1.
Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
I øvrigt følges de for statens tjenestemænd gældende regler vedrørende ydel- se af funktionsvederlag.
§ 12. Arbejdstid
Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svaren- de til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Stk. 2. Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reg- lerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og central- organisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgås aftaler i henhold til rammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme par- ter om opsparing af frihed.
Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Dette gælder dog ikke undervisningsområdet
Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.
Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 13. Merarbejde
Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke:
• ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter
• ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved uni- versiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvis virksom- hed må sidestilles med universitets- og læreanstaltsinstitutioners virk- somhed. Personalet er dog omfattet, hvis merarbejdet er pålagt (jf. stk. 2), og såvel merarbejdets som det normale arbejdes omfang er kontrolla- belt
• ansatte, der er beskæftiget i stillinger, der i henhold til det i § 2, stk. 1, nævnte cirkulære om ansættelsesformer i princippet besættes på tjene- stemandsvilkår. Disse følger reglerne for chefer.
• konsulenter på lr. 35 og lr. 36-niveau, der er ansat før 1. april 1993, hvis ansættelsesmyndigheden har ladet de pågældende overgå til de for chefer gældende merarbejdsregler, med virkning fra 1. april 2003 bestemmelser- ne i § 5, stk. 7, litra b, mod ydelse af et årligt tillæg på 16.100 kr. Tillæg- get er pensionsgivende med virkning fra 1. oktober 2003.
• Special- og chefkonsulenter, som aflønnes efter de i § 4, stk. 3, anførte basislønninger. Disse følger indtil udgangen af marts 2003 chefmerar- bejdsreglerne. Med virkning fra 1. april 2003 er de omfattet af bestem- melserne i § 5, stk. 7, litra b.
Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:
• som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og
• som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages:
• Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget.
• Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af rede- gørelsen efter drøftelse med den ansatte.
Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal.
Til ansatte, der oppebærer tillæg (herunder rådighedstillæg) som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merar- bejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.
Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbej- dets omfang fastsættes.
Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.
Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort.
I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tids- punktet for opgørelsen af merarbejdet.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn incl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.
§ 14. Konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage Hvis merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for den i § 13, stk. 5 an- givne frist, kan den ansatte i stedet for merarbejdsbetaling vælge at få den ikke-afviklede afspadsering godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle om- sorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgå- ede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævn- te aftale.
Stk. 3. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med merar- bejdsbetaling.
Stk. 4. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af merarbejdstimer, der kan konverteres til om- sorgsdage/-timer. Den enkelte medarbejder skal imidlertid som minimum have adgang til i hvert kalenderår at konvertere et timetal svarende til 10 om- sorgsdage, men således at ansættelsesmyndigheden samtidig kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af omsorgsdage. Dette maksimum kan ikke fastsættes lavere end 10 dage.
§ 15. Deltidsbeskæftigelse
Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge træffes forud aftale mellem styrelsen og organisationen.
Ved ansættelse på deltid med 15-20 arbejdstimer pr. uge sker efterfølgende underretning fra styrelsen til organisationen.
Ved ansættelse på deltid med mindst 21 arbejdstimer pr. uge forholdes som ved fuldtidsansættelse.
Stk. 2. For lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter, højere læreanstalter og sektorforskningsinstitutioner skal nyansættelse på deltid un- der 21 arbejdstimer pr. uge dog aftales mellem styrelsen og organisationen.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.
§ 16. Sygdom
De ansatte er omfattet af følgende aftale, jf. punkt 1-2, mellem Finansmini- steriet og centralorganisationerne:
"1. Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.
2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven.”
§ 17. Tjenestefrihed
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne:
"1. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelses- myndighedens interesser.
2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
3. De ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets cirkulære af 3. juli 1991.
4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til ud- dannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.
5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 2/3 af 16,6 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 1/3 af 16,6 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Med virkning fra 1. oktober 2003 ændres 16,6 pct. til 16,8 pct.
Barns 1. sygedag
6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefri- hed til pasning af et sygt barn, når
• det er barnets første sygedag,
• hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
• forholdene på tjenestestedet tillader det,
• barnet er under 18 år, og
• barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.
7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog
i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 26. marts 1998.
8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddra- ges ved misbrug."
Stk. 2. Tjenestefrihed til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til børnepasning.
Stk. 3. De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 2. juli 2002 om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående.
§ 18. Militærtjeneste
Funktionærlovens regler om militærtjeneste finder anvendelse.
§ 19. Generelle aftaler
De ansatte er omfattet af følgende til enhver tid gældende aftaler mellem Fi- nansministeriet og centralorganisationerne:
1. Aftalen om chefløn, for tiden aftale af 13/8 2003.
2. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst. nr. 13/96).
3. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst. cirk. 18/7 2003 (Perst. nr. 055-03).
4. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst. nr. 057-00).
5. Ferie, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst. nr. 027-02).
6. Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 26/2 2003 (Perst. nr. 012-03).
7. Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 27/6 2003 (Perst. nr. 053-03).
8. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Fmst. nr. 33/97).
9. Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 21/11 2002 (Perst. nr. 041-02).
10. Distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 19/12 2002 (Perst. nr. 046-02).
11. Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Fmst. nr. 41/97).
12. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst. nr. 051-99).
13. Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Perst. nr. 025-02).
14. Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Perst. nr. 026-02).
15. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner, for tiden Fmst. cirk. 26/6 2002 (Perst. nr. 023-02).
§ 20. Efterindtægt
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen for den må- ned, i hvilken dødsfaldet sker, udbetales til boet og medregnes ikke i efter- indtægten.
§ 21. Opsigelse
De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og cen- tralorganisationerne:
”1. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktio- nærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
2. For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid | Fra arbejdsgiver | Fra den ansatte |
Efter 3 mdr. | 3 dage | 3 dage |
Efter 6 mdr. | 1 uge | 3 dage |
Efter 1 år | 3 uger | 1 uge |
Efter 3 år | 2 måneder | 1 måned |
Efter 5 år | 3 måneder | 1 måned |
Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæf- tigelse på grund af arbejdsmangel.”
§ 22. Afskedigelsesprocedure
Bestemmelserne i stk. 1-19 har virkning for afskedigelser, der finder sted den
1. november 2003 eller senere. Afskedigelser forinden følger de hidtidige
regler, jf. § 24 i overenskomst af 4. maj 2000 for akademikere i staten. Ved afskedigelse/bortvisning af en tillidsrepræsentant den 1. november 2003 eller senere finder alene reglerne i tillidsrepræsentantaftalen anvendelse.
Stk. 1. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted, og kla- ger over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter reglerne i stk. 2-19.
Stk. 2. Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke organisationen nedlægger påstand om underkendelse af en af- skedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt med henblik på, at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den på- gældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter opsigelsens afgivelse.
Stk. 3. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågælden- de har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisati- onen.
Stk. 4. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelses- myndigheden i mere end 6 måneder, og organisationen skønner, at afskedi- gelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansæt- telsesmyndighedens forhold, kan organisationen senest 14 dage (for måneds- lønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Forhandlingen afholdes senest 14 da- ge efter anmodningens fremsættelse.
Stk. 5. Opnår organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enighed ved forannævnte forhandling, kan organisationen senest 14 dage (for måneds- lønnede 1 måned) efter forhandlingen skriftligt kræve sagen forhandlet mel- lem overenskomstens parter. Forhandlingen afholdes senest 1 måned efter anmodningens fremsættelse.
Stk. 6. Opnår overenskomstens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve sagen behandlet ved en voldgift, hvis den afgiver kla- geskrift senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiften sammensættes efter reglerne i hovedaftalen.
Stk. 7. Har parterne ikke opnået enighed om udpegning af opmand senest 14 dage efter at klageskrift er afgivet, anmodes Arbejdsrettens formand om at udmelde opmanden.
Stk. 8. Personalestyrelsen, eller hvem den bemyndiger dertil, afgiver svar- skrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er fremsendt.
Stk. 9. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fri- sterne bør normalt ikke overstige 4 uger.
Stk. 10. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 4 - 9 ved aftale. Afta- ler parterne ikke at fravige fristerne, kan opmanden dog undtagelsesvis ud- sætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages navnlig hensyn til, hvor- vidt udeblivelsen må antages at skyldes lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde udsættelsen.
Stk. 11. Ved overskridelse af en af de af stk. 8 og 9 omfattede frister finder principperne i retsplejelovens bestemmelser om udeblivelse anvendelse. Dog finder bestemmelserne om genoptagelse ikke anvendelse.
Stk. 12. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan den på- lægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Stk.13. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden, hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelses- forholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændig- heder og pågældendes anciennitet i staten mv.
Stk. 14. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med på- stand om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Stk. 15. Bestemmelserne i stk. 1-14 omfatter ikke bortvisning. Hvis den på- gældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan efterfølgende inden for en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) begære berettigelsen af en bortvisning forhandlet mellem overenskomstens parter.
Stk. 16. Opnår overenskomstens parter ikke enighed ved forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet i en i denne an-
ledning nedsat voldgift. Bestemmelserne i stk. 6 – 11 finder tilsvarende an- vendelse.
Stk. 17. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten finder, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde virk- ningerne af bortvisningen.
Stk. 18. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at beta- le den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes ancienni- tet i staten mv.
Stk. 19. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med på- stand om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste i henhold til lov- givningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sa- gens afgørelse.
§ 23. Flyttegodtgørelse
Hvis en ansat forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsa- ges til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten.
§ 24. Funktionærbolig
Såfremt der til en stilling er knyttet funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bebos af den ansatte, er den pågældende pligtig til at indflytte i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter de regler, der gælder for statstjenestemænds tjenesteboliger.
§ 25. Praktikantordning
Særlige bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for praktikanter er fastsat i aftale af 15. maj 2001 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om ansættelsesvilkår for akademiske praktikanter i sta- ten.
§ 26. Overgangsordning for allerede ansatte
Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998.
De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbin- delse med stillingsskift. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 5, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen7.
Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gam- le lønsystem (bilag 1).
Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansat- te ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet.
Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som viderefø- res i det nye lønsystem efter § 5, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen.
Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres ef- ter § 5, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med over- gangen måtte blive aftalt efter § 5, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 5, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen.
Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyl- des ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udlig- ningstillægget dog.
Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommen- de var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme opryk- ningsdato.
Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.
Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anci-
7 For bibliotekarer mv. er trin 1-3 dog 2 årige i en periode, jf. bilag 5.
ennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år7 efter genansættelsen.
Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig- gende periode.
Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret.
§ 27. Særbestemmelser
I bilag 2 er angivet bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der for særlige grupper fraviger de almindelige, evt. i kraft af en speciel aftale el. lign. Endvidere er der som bilag e optaget protokollat om ph.d.-stipendiater, hvori der er fastsat særlige bestemmelser, der fraviger eller supplerer de al- mindelige bestemmelser.
§ 28. Hovedaftale
For overenskomsten gælder hovedaftale af 28. maj 1991 mellem Finansmini- steriet og AC-organisationerne.
§ 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser
Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 2002 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tid- ligst den 31. marts 2005.
København, den 6. oktober 2003
Ansatte Arkitekters Råd Finansministeriet,
Xxxxx Xxxxxxx Personalestyrelsen
P.M.V.
Bibliotekarforbundet E.B.
Xxxxx Xxxxxxx
Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
Jordbrugsakademikernes Forbund: Dansk Agronomforening
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Dansk Hortonomforening
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Danske Forstkandidaters Forening
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Landskabsarkitekternes Fagforening
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
Sine Sunesen/Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Den almindelige danske Lægeforening: Foreningen af Speciallæger
Xxxxxxx Xxxxxxx/Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx
Foreningen af Yngre Læger
Xxxxx Xxxxxx/Xxxx Xxxxxxxxx
Den danske Landinspektørforening
Xxxxxx Xx Xxxxxxxx
Den danske Præsteforening
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Dansk Farmaceutforening
Xxxxxxx Xxxxx/Xxxx Xxxxxxx
Dansk Kiropraktor-Forening
Xxxxxx X. Xxxxxxxx
Dansk Magisterforening
Xxxxxx Xxxxx/Xxxxx Xxxxx
Dansk Psykolog Forening
Xxxxx Xxxxxxxxx
Dansk Mejeriingeniør Forening
Xxxxxxxx Xxxxxx
Dansk Tandlægeforening
Xxx Xxxxx Xxxxxx/Xxx Xxxxxxxxx
Erhvervssprogligt Forbund
Xxxxxxxx Xxxxxx/Xxx Xxxxxx
Forbundet af Dyrlæger og
Levnedsmiddelingeniører og -kandidater: Den danske Dyrlægeforening
Xxxx Xxxxxxx
Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater
Xxxx Xxxxxxx
Civiløkonomerne
Xxxx Xxxxxx
Gymnasieskolernes Lærerforening
Xxxx Xxxxxxx
Ingeniørforeningen i Danmark
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx/Xx Xxxxxxx
Bilag 1
Protokollat om gammelt lønsystem
Protokollatet omfatter akademikerne, der er ansat inden for overenskom- stens område inden den 1. januar 1998, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem.
Overenskomstens § 3 (løn), § 4, stk. 1-2 (basisløn), § 5, stk. 1-5 (tillæg), § 7 (lønregulering) samt § 9, stk. 1 (pension) erstattes af følgende:
§ 1. Løn
Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet.
Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c:
Trin | Skalaløn | Trin | Skalaløn |
1 | 185.640 kr. | 10 | 245.442 kr. |
2 | 189.967 kr. | 11 | 252.568 kr. |
3 | 196.964 kr. | 12 | 257.530 kr. |
4 | 204.090 kr. | 13 | 264.656 kr. |
5 | 210.961 kr. | 14 | 271.526 kr. |
6 | 217.705 kr. | 15 | 279.288 kr. |
7 | 225.339 kr. | 16 | 289.467 kr. |
8 | 231.955 kr. | 17 | 295.702 kr. |
9 | 239.081 kr. |
Stk. 2. Akademikere indplaceres i løntrinsforløbet 3-16, medmindre andet fremgår af nedenstående:
• Bachelorer, AAE'ere, AAD'ere og levnedsmiddelingeniører indplaceres i løntrinsforløbet 1-7. Der kan ske personlig oprykning til trin 8.
• Civiløkonomer uden for Udenrigsministeriet, cand.negot.'er med 4-årig uddannelse og handelsjurister indplaceres i løntrinsforløbet l-14.
• Cand.phil.'er, cand.interpret.'er og musikterapeuter indplaceres i løntrins- forløbet 1-16.
• Civilingeniører, farmaceuter og landinspektører indplaceres i løntrinsfor- løbet 4-17.
• Cand.scient.bibl.'er indplaceres i løntrinsforløbet 3-14.
• Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indpla- ceres i løntrinsforløbet 1-12, hvoraf trin 1-4 er to-årige og trin 5-12 et- årige.
Stk. 3. De enkelte ministerier og styrelser vil efter samme regler som hidtil kunne tillade, at overenskomstansatte juridiske kandidater og universitets- økonomer i et tidsrum af indtil 7 år, som hovedregel inden for en anciennitet af under 8 år, har stillinger som juridiske medhjælpere på advokatkontorer eller anden ansættelse uden for stat eller kommune som led i et uddannelses- forløb for de pågældende.
I disse tilfælde sker aflønningen med 92 pct. af lønnen på trin 3-16.
Denne adgang til dispensation fra kontortiden i forbindelse med stilling som juridisk medhjælper på advokatkontor kan i særlige tilfælde udstrækkes ud over det 8. anciennitetsår, dog længst til det 12. anciennitetsår, og da kun for en samlet periode på indtil 5 år. Tilsvarende gælder for universitetsøkono- mer, der har fået dispensation fra kontortiden i forbindelse med arbejde i uddannelsesstillinger.
§ 2. Tillæg
Kvalifikationstillæg
Der kan mellem Finansministeriet og vedkommende organisation - eller dem der måtte være bemyndiget dertil - træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår.
Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikati- onsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv.
I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gæl- dende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væ- sentlige ændringer i den pågældendes stilling.
Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være ind- givet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest 1/2 år efter ansættelsen.
Stk. 2. Lokalløn
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om lokalløn, idet der dog kun kan ydes engangsvederlag af lokal- lønspuljen til akademikere på gammelt lønsystem.
Med virkning fra 1. april 2003 erstattes bestemmelsen af:
”Stk. 2. Engangsvederlag
Der kan lokalt aftales engangsvederlag.”
Stk. 3. Turnustillæg8
Til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer med rådighedstillæg efter pkt. A, punkt 4, i bilag 2 ydes et turnustillæg på 15.400 kr., hvis den ansatte
• har gennemført mindst 2 turnusperioder af normalt 2-4 års varighed, dvs. har foretaget skift af tjenestested mellem institution, afdeling, kontor og lign.,
• har skiftet institution, dvs. departement/styrelse/direktorat, ved over- gangen mellem to turnusperioder og
• har 6 års lønanciennitet eller mere.
§ 3. Procentregulering
Den samlede faste løn i henhold til §§ 1 og 2 samt tillæg mv. i henhold til bilag 2 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved over- enskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
§ 4. Pension
Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag9 på 16,6 pct., fra 1. ok- tober 2003 på 16,8 pct., af lønnen efter § 1, hvoraf 1/3 anses for den ansat- tes egetbidrag.
Stk. 2. Der indbetales pensionsbidrag, jf. stk. 1, af følgende tillæg:
8 Jf. bemærkningerne i cirkulæret til bestemmelsen.
9 I bilag 2 er fastsat afvigende pensionsbestemmelser for særlige grupper.
• individuelle tillæg under 57.600 kr.10
• tillæg på 57.600 kr. og derover
• turnustillæg
• de i bilag 2 anførte tillæg i det omfang, de er angivet som pensionsgiven- de
Stk. 3. I øvrigt gælder det i overenskomstens § 9, stk. 2-8 anførte vedr. pension.
København, den 6. oktober 2003
Akademikernes Finansministeriet,
Centralorganisation Personalestyrelsen
P.M.V.
E.B.
Xxxxx X. Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
10 Svarende til 43.000 kr. i gammelt grundbeløb (niveau 1/10 1984), jf. i øvrigt Finansministeriets cirkulære af 23. juni 1994 (APD. nr. 71/94).
Bilag 2
Oversigt over tillæg og særbestemmelser (Nyt og gammelt lønsystem)
Oversigten giver ikke en udtømmende oplistning af de tillæg og særbestem- melser, der gælder for det enkelte ministerium.
De med ”D” markerede tillæg forhandles i det nye lønsystem decentralt mel- lem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation, jf. overenskomstens § 5, stk. 2.
Øvrige tillæg forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og AC, jf. overenskomstens § 5, stk. 1.
I det gamle lønsystem forhandles og aftales samtlige tillæg centralt mellem Finansministeriet og AC, medmindre der foreligger særskilt bemyndigelse.
De med * markerede tillæg er pensionsgivende.
De med ** markerede tillæg er pensionsgivende med virkning fra den 1. ok- tober 2003. Tillæg, der pr. 1. oktober 2003 bliver pensionsgivende for det gamle lønsystem, bliver det også for det nye, i det omfang de ikke allerede er pensionsgivende.
Tillæg kan være aftalt som pensionsgivende med en pensionsbidragsprocent, der afviger fra den generelle på 16,6, fra 1. oktober 2003 på 16,8 pct., jf. overenskomstens § 9 og Protokollat om gammelt lønsystem, § 4.
Medmindre andet fremgår, er tillæg mv. angivet i årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997, ekskl. eventuelt pensionsbidrag.
A. Samtlige ministerier
1. For ansatte efter protokollat om gammelt lønsystem gælder, at hidtidige personlige ordninger om bevarelse af løntillæg mv. som hovedregel er opret- holdt, medmindre andet er aftalt eller forudsat. Dette gælder bl.a. tillæg i henhold til AC-fællesprotokollat af 18. december 1990.
Farmaceuter
2. Til farmaceuter på nyt lønsystem ydes et tillæg på 7.100 kr.*.
Til farmaceuter på gammelt lønsystem ydes følgende tillæg:
Anciennitet år
1. 2. - 3. 4. - 5. 6. - 7. 8. - 9. 10. - 11. 12. - 13. 14. - flg.
2.200 kr.* 2.900 kr.* 3.600 kr.* 4.400 kr.* 4.900 kr.* 5.600 kr.* 6.400 kr.* 7.000 kr.*
Særbestemmelser for medlemmer af Apotekervæsenets Pensionsordning
Til medlemmer af den statslige Apotekervæsenets Pensionsordning udredes ikke pensionsbidrag af basisløn efter overenskomstens § 4, stk. 1 og 3, løn- rammeløn efter overenskomstens § 4, stk. 4 eller skalaløn efter protokollat om gammelt lønsystem, § 1, stk. 1, og de oppebærer ikke de ovenfor anførte tillæg.
Ved overgang fra gammelt til nyt lønsystem udredes kun pensionsbidrag for den del af et udligningstillæg, jf. overenskomstens § 9, stk. 1, der overstiger den anciennitetsbestemte grundløn, de ville få efter det gamle lønsystem.
I nyt lønsystem udgør basislønnen på basisløntrin 8 272.914 kr., basisløn- nen til specialkonsulenter 354.263 kr. og basislønnen til chefkonsulenter 378.947 kr.; og i det gamle lønsystem udgør skalalønnen på trin 17 311.265 kr.
HD'ere uden for Udenrigsministeriet
3. Til HD'ere uden for Udenrigsministeriet med 14 års anciennitet eller mere ydes et tillæg på 4.500 kr.* årligt.
Rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl.
4. Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige m.fl. efter nedenstående bestem- melser.
Ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003
Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der på- tager sig rådighedsforpligtelse og forpligtigelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal.
Rådighedstillægget udgør følgende årlige beløb:
Anciennitet
1. år 22.400 kr.
2. | - 4. år | 26.100 kr. |
5. | - 7. år | 30.300 kr. |
8. | - 9. år | 32.000 kr. |
10. | - 11. år | 34.000 kr. |
12. | - 13. år | 37.000 kr. |
14. | og flg. år | 43.500 kr. |
Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.
Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilla- delse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på vareta- gelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.
Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådig- hedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merar- bejdsforpligtigelsen og tillæggets størrelse.
Ansatte på nyt lønsystem (nye bestemmelser med virkning fra 1. april 2003)
Med virkning fra 1. april 2003 gælder følgende bestemmelser for ansatte på nyt lønsystem:
Der ydes rådighedstillæg til fuldmægtige, ekspeditionssekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, politi- og retsassessorer samt landinspektører, der på- tager sig rådighedsforpligtelse og forpligtigelse til merarbejde på indtil 20 timer pr. kvartal.
Rådighedstillægget udgør følgende årlige beløb:
Anciennitet
1. | – 4. år | 26.400 kr. |
5. | - 7. år | 30.300 kr. |
8. | - 10. år | 34.000 kr. |
11. | - 12. år | 37.000 kr. |
13. | og flg. år | 43.500 kr. |
Der kan decentralt eller lokalt indgås aftale om ændringer i rådighedstillægget og den dertil knyttede rådighedsforpligtelse.
Rådighedstillæg kan ikke oppebæres i tilfælde, hvor en ansat har opnået tilla- delse til nedsættelse eller forskydning af kontortiden med henblik på vareta- gelse af beskæftigelse ved siden af stillingen.
Såfremt en ansat af andre grunde har opnået nedsat tjenestetid, vil rådig- hedstillægget kunne oppebæres med en forholdsmæssig reduktion i merar- bejdsforpligtigelsen og tillæggets størrelse.
Ministersekretærer
5. Til ministersekretærer ydes et tillæg på 75.300 kr.** årligt11.
Videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner
6. Til videnskabeligt personale ved de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af Forskningsministeriets notat af 14. januar 1997 om stillingsstruk- tur ved sektorforskningsinstitutioner, ydes tillæg i henhold til Finansministe- riets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 15/97).
Tillæggene udgør årligt:
Forskere og projektforskere 37.600 kr.* Seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere 62.100 kr.* Kandidatstipendiater og forskningsassistenter 26.000 kr.**
Med Finansministeriets cirkulære af 2. april 2001 (Perst. nr. 018-01) er ud- sendt tillæg til protokollat til overenskomst for akademikere i staten om stil- lingsstruktur for videnskabeligt personale ved sektorforskningsinstitutioner.
I tilknytning til overenskomst for akademikere i staten 1997 er der 30. juni 1998 underskrevet et protokollat om løn- og ansættelsesvilkår for videnska- belige stillinger ved Xxxx X. Xxxxxxx Instituttet (Fmst. 081-98).
I tilknytning til overenskomst for akademikere i staten 2000 er der 1. februar 2001 underskrevet et protokollat om løn- og ansættelsesvilkår for videnska- belige stillinger ved Danmarks TransportForskning (Perst. nr. 008-01).
I disse protokollater knyttes ansættelsesvilkårene til bestemmelserne i Fi- nansministeriets ovenanførte cirkulære af 5. marts 1997.
11 Tillægget ydes ud over evt. rådighedstillæg efter punkt. 4.
Færøtillæg
7. Til overenskomstansatte akademikere, der er ansat i statens tjeneste på Færøerne, ydes et tillæg på 16.200 kr.** årligt12.
Landinspektører
8. Specielt arbejdstøj til landinspektører, der efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, herunder ved opmåling, tilsyn i marker mv., stilles efter styrel- sens skøn til rådighed.
Psykologiske konsulenter
9. For så vidt angår psykologer, der efter aftale beskæftiges ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsor- gen i enkelte timer med henblik på ydelse af psykologisk bistand til løsning af en eller flere konkrete sager (uden i forvejen at være ansat ved henholdsvis Forsvarsministeriet, et statsamt eller under Direktoratet for Kriminalforsor- gen), henvises til aftale af 28. maj 1999 mellem Finansministeriet og Dansk Psykolog Forening.
B. De enkelte ministerier Beskæftigelsesministeriet
D 1. Rådighedstillæg til kredschefer og souschefer i Arbejdstilsynet udgør 36.800 kr.** årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Direktoratet for Ar- bejdstilsynet og Ingeniørforbundet i Danmark.
For ansatte på gammelt lønsystem gælder bestemmelsen for kredschefer og souschefer, der er ansat 1. april 1985 eller derefter.
D 2. Til jurister, der gør tjeneste i kredsene i Arbejdstilsynet, ydes der et til- læg på 21.800 kr.** årligt, når de pågældende har
• 2 års erfaring som dommer-, politi- eller advokatfuldmægtig eller
• mindst 2 års lønanciennitet i stat, amter eller kommuner
For ansatte på nyt lønsystem henvises der til aftale af 14. februar 1997 mel- lem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Danmarks Jurist- og Økonomfor- bund.
12 Overenskomstansatte akademikere i statens tjeneste på Færøerne, der er omfattet af protokollat om gammelt lønsystem, og som er ansat før 1. januar 1998, bevarer den hidtidige tillægsordning
Forsvarsministeriet
D 1. Der ydes civile, fastansatte adjunkter/lektorer ved forsvarets skoler føl- gende tillæg:
Ved ansættelsen 26.000 kr.**
Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Efter 10 års ansættelse 46.500 kr.*
Der henvises til aftale af 26. marts 1991 mellem Forsvarsministeriet og Dansk Magisterforening.
D 2. Til militære, juridiske rådgivere i forsvaret ydes et tillæg på 24.400 kr.**, jf. aftale af 14. november 1996 mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Ju- rist- og Økonomforbund.
D 3. Der ydes tillæg til militærtandlæger i henhold til de mellem Forsvarsmi- nisteriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollater. De i det mel- lem Forsvarsministeriet og Dansk Tandlægeforening indgåede protokollat af
19. september 1997 vedrørende militærtandlæger (reservetandlæge af 1. grad, reservetandlæge af 2. grad) i forsvaret - fastsatte tandlægetillæg er pensions- givende med virkning fra 1. oktober 2003.
D 4. Til psykologer, der indgår i det af Fakultetet for Militærpsykologisk Le- delse og Pædagogik etablerede krisepsykologiske udrykkeberedskab, kan der ydes et tillæg på 22.000 kr.** årligt, jf. aftale af 11. april 2000 mellem For- svarsministeriet og Dansk Psykolog Forening. Denne bestemmelse gælder alene for ansatte efter det nye lønsystem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
D 1. Der ydes betaling i henhold til aftale af 1. marts 1990 mellem Finansmi- nisteriet og Dansk Farmaceutforening, Dansk Magisterforening, Ingeniør- forbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om en døgnbemandet rådgiver- ordning under Beredskabsstyrelsen samt under Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen i henhold til Justitsministeriets betænkning nr. 1128 (1988), (kemikalieberedskabet). For ansatte på nyt lønsystem henvises til af- tale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark.
D 2. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt vedrørende Barsebäck beredskabet i henhold til aftale af 21. oktober 1988 mellem Indenrigsministe- riet og Akademikernes Centralorganisation. For ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 12. februar 1997 mellem Beredskabsstyrelsen og Ingeni- ørforbundet i Danmark.
D 3. Tillægget til magistre ved Statens Seruminstitut for tilsynsarbejde og rådighedstjeneste uden for normal arbejdstid udgør:
• til kandidater med under 5 års anciennitet 28.900 kr.** årligt
• til kandidater med over 5 års anciennitet 35.500 kr.** årligt.
D 4. Betaling for rådighedsvagt ved Statens Institut for Strålehygiejne fast- sættes til 31.500 kr.** årligt. For ansatte på nyt lønsystem henvises der til aftale af 14. februar 1997 mellem Sundhedsministeriet og Ingeniørforbundet i Danmark.
Justitsministeriet13
D 1. Til fuldmægtige i Justitsministeriets departement, der tillige gør tjeneste som deltidskonstituerede ved retterne eller som medhjælpere hos statsadvo- katerne, ydes et tillæg på 40.700 kr.* årligt.
D 2. Til jurister i Justitsministeriets departement og Domstolsstyrelsen, der pålægges delt tjeneste, ydes for denne tjeneste og det hermed forbundne merarbejde et vederlag på 25.600 kr.** årligt.
D 3. Til ansatte hos rigsadvokaten og rigspolitichefen, der forretter tjeneste som medhjælpere hos statsadvokaterne, ydes et tillæg på 40.700 kr.* årligt.
D 4. Til ansatte hos statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der forretter tjeneste som medhjælpere hos en af de øvrige statsadvokater, ydes et tillæg på 40.700 kr.* årligt.
D 5. Til dommer- og politifuldmægtige, som det pålægges at have fast tjene- stested i flere politi- eller retskredse, ydes et tillæg på 25.600 kr.** årligt.
D 6. Politifuldmægtige, som det pålægges at deltage i weekendvagt, ydes et tillæg på i alt:
• 20.100 kr.** årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,
• 10.000 kr.** årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.
13 Hvor intet andet er nævnt ydes tillæggene både til ansatte på nyt og gammelt lønsystem. For så vidt angår ansatte på nyt lønsystem henvises til den mellem Justitsministeriet og DJØF den 17. februar 1997 indgåede aftale om decen- trale tillæg til ansatte på nyt lønsystem.
I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.
For politikredsene 1-8 ydes i stedet i alt 4.700 kr.** pr. vagtweekend. I dette beløb er inkluderet betaling for alt arbejde i forbindelse med vagten. Der gi- ves 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.
D 7. Til politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige, ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.
D 8. Dommerfuldmægtige, som pålægges at deltage i vagtweekend, ydes et tillæg på i alt:
• 16.700 kr.** årligt, hvis det årlige antal vagter er 10 eller derover,
• 8.300 kr.** årligt, hvis det årlige antal vagter er under 10.
I de nævnte beløb er inkluderet betaling for 2 timers arbejde i forbindelse med vagten. Der gives 1 dags afspadsering pr. vagtweekend.
D 9. Til dommerfuldmægtige, der har gennemført domstolenes grunduddan- nelse, ydes et tillæg på 23.200 kr.** årligt.
D 10. Til dommerfuldmægtige, som har gennemført en fuld turnusperiode i Landsretten, ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.
Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.
D 11. Til politifuldmægtige, der gør tjeneste i en statsadvokatur, i Rigsadvo- katuren eller ved Rigspolitichefembedet, ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.
D 12. Til jurister i Justitsministeriets departement, der har gjort tjeneste på fuld tid uden for departementet som dommerfuldmægtige, politifuldmægtige, advokatfuldmægtige eller anden lignende beskæftigelse, ydes et tillæg på
21.200 kr.** årligt.
Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft eks- tern ansættelse, hver af normalt 2 - 4 års varighed.
Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.
D 13. Til dommerfuldmægtige, der er indstationeret i enten Østre eller Ve- stre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handelsretten, samt til politifuldmægti- ge, der har været indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvoka- tur, Rigsadvokaturen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr.** år- ligt.
Det er en forudsætning, at de pågældende har opnået 6 års anciennitet eller mere og har gjort tjeneste ved to forskellige tjenestesteder eller har haft eks- tern ansættelse, hver af normalt 2 - 4 års varighed.
Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.
D 14. Til dommerfuldmægtige, der har opnået turnustillæg, og som er indsta- tioneret i enten Østre eller Vestre Landsret, Højesteret eller Sø- og Handels- retten, samt til politifuldmægtige der har opnået turnustillæg, og som har væ- ret indstationeret i en fuld turnusperiode ved en statsadvokatur, Rigsadvoka- turen eller Rigspolitichefen ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.
Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på gammelt lønsystem.
D 15. Til fuldmægtige i Procesbevillingsnævnet med mindst 4 års lønancien- nitet ydes et tillæg på 21.200 kr.** årligt.
Kirkeministeriet
D 1. Ansættelse af hjælpepræster er normalt begrænset til en bestemt ansæt- telsesperiode. Ansættelsen kan forlænges for en ny begrænset ansættelsespe- riode.
Biskoppen fastsætter et regulativ for hjælpepræstens tjeneste i overensstem- melse med den beskæftigelsesgrad, der er fastsat for stillingen.
D 2. Der kan ydes heltidsbeskæftigede hjælpepræster et rådighedstillæg med et årligt beløb på 32.800 kr.**, såfremt de forpligter sig til at varetage opga- ver såvel inden for som uden for det pastorat, de gør tjeneste i, efter be- stemmelserne i Kirkeministeriets cirkulære af 14. oktober 1971.
Er hjælpepræster kvotalønnede, udbetales en tilsvarende procentdel af rådig- hedstillægget.
Der er mellem parterne enighed om, at der ved fastlæggelsen af rådigheds- forpligtelsen for kvotalønnede hjælpepræster tages hensyn til beskæftigelses- graden. Parterne er endvidere enige om, at der ved konstitution af en kvota-
lønnet hjælpepræst i en højere grad kvoteret stilling ydes løn efter beskæfti- gelsesgraden i den højere kvoterede stilling.
Hjælpepræster, der oppebærer fuldt rådighedstillæg, må ikke uden ministeri- ets tilladelse påtage sig lønnet bibeskæftigelse af en varighed, der overstiger 6 timer ugentlig.
D 3. Hjælpepræster, der ikke oppebærer rådighedstillæg, og som efter bi- skoppens anmodning i undtagelsestilfælde påtager sig en enkeltstående guds- tjeneste uden for deres pligtige stillingsindhold, vederlægges herfor med det honorar, som betales pastores emeriti for afholdelse af enkeltstående guds- tjenester.
D 4. Der ydes hjælpepræster et mobilitetstillæg, når hjælpepræsten opfylder et af følgende kriterier:
• Når en hjælpepræst har været ansat i 3 forskellige pastorater af mindst 3 måneders varighed, ydes der et tillæg på 24.000 kr.* årligt ved fremtidige ansættelsesforhold inden for overenskomstens område.
• Når en hjælpepræst er ansat i et pastorat i et yderområde, hvor geografi- ske/praktiske forhold taler herfor, ydes et tillæg på 24.000 kr.* årligt.
• Når en hjælpepræst over en periode af minimum et år har virket som stiftsvikar, ydes et tillæg på 24.000 kr.* årligt.
Opfylder en hjælpepræst mere end et af kriterierne, forhøjes mobilitetstillæg- get med 50 pct. For kvotalønnede hjælpepræster udbetales en tilsvarende procentdel af mobilitetstillægget.
Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på nyt lønsystem.
D 5. For en hjælpepræst, der er ansat til hjælp for en fast præst, der forflyt- tes, afskediges eller dør, ophører ansættelsesforholdet, såfremt dette ikke er tidsbegrænset, uden varsel efter udløbet af følgende tidsrum:
1) 1 måned, til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen.
2) 3 måneder, til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansæt- telse.
Tidsrummet efter 2) forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Tidsrummet regnes fra den faste præsts forflyttelse, afskedigelse eller død.
D 6. Hjælpepræster har pligt til at bære den for folkekirkens præster fore- skrevne tjenestedragt, men kan fritages for denne pligt under de betingelser, som til enhver tid gælder herom. Tjenestedragt stilles til rådighed for lønne- de hjælpepræster efter tilsvarende regler, som er gældende for folkekirkens faste præster.
D 7. Der er mellem parterne enighed om, at det er Kirkeministeriet, der ta- ger stilling til, om der er behov for ansættelse af hjælpepræster. Kirkemini- steriet fastsætter beskæftigelsesgraden.
Der er endvidere enighed om, at hjælpepræstens stillingsindhold fastsættes af Kirkeministeriet eller af vedkommende biskop efter bemyndigelse af Kirke- ministeriet i forhold til den for stillingen fastsatte beskæftigelsesgrad - i sær- lige tilfælde på grundlag af en timemæssig opgørelse af de funktioner, der indgår i stillingsindholdet.
Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt stillingsindholdet er i overens- stemmelse med beskæftigelsesgraden, afgøres spørgsmålet af Kirkeministeri- et efter forhandling med Præsteforeningen.
Desuden er der mellem parterne enighed om, at indgåelsen af overenskom- sten ikke er til hinder for, at Kirkeministeriet efter forudgående forhandling med Præsteforeningen ansætter hjælpepræster til ulønnet tjeneste i en be- stemt menighed.
Kulturministeriet
Arkitektskolerne
1. Overenskomstansatte kandidatstipendiater, seniorstipendiater, adjunkter og lektorer ved arkitektskolerne ydes tillæg og omfattes i øvrigt af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 9. april 1991 (APD. nr. 22/91) om stillings- struktur ved arkitektskolerne.
Tillæggene udgør følgende årlige beløb:
Kandidatstipendiat 26.000 kr.**
Seniorstipendiat 37.600 kr.*
Adjunkt 37.600 kr.*
Lektor 62.100 kr.*
Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. august 1988, er omfattet af ovennævnte tillæg.
D 2. Overenskomstansatte adjunkter/lektorer, der varetager hvervet som valgte rektorer ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cir- kulære af 6. januar 1992 (APD. nr. 1/92).
Arkiver, biblioteker, museer
3. Til videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, bibliote- ker, museer mv., der er omfattet af Kulturministeriets notat af 11. februar 1997 om stillingsstruktur ved disse institutioner, ydes tillæg i henhold til Fi- nansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 19/97).
Med virkning fra den 1 oktober 2003 er tillægget til kandidatstipendiater og forskningsassistenter pensionsgivende.
Musikkonservatorierne
D 4. Til docenter ved musikkonservatorierne ydes et tillæg på 26.000 kr**. årligt.
Billedkunstskoler og konservatorskolen
D 5. Til adjunkter/lektorer ved
• Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og
• Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, som er ansat før 1. august 2003
ydes følgende tillæg14:
Ved ansættelsen 26.000 kr.**
Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Medarbejdere, som pr. 1. august 2003 eller derefter ansættes i en stilling, der er indeholdt i Kulturministeriets notat af 15. marts 2001 om stillingsstruktur ved Konservatorskolen, er omfattet af Finansministeriets cirkulære af 23. juni 2003 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Konservator- skolen under Kulturministeriet. Med virkning fra den 1. oktober 2003 er til-
14 Tillæggene ydes kun til medarbejdere, der er omfattet af den nuværende stillingsstruktur
læg til kandidatstipendiater, forskningsassistenter og studieadjunkter pensi- onsgivende.
Danmarks Biblioteksskole
D 6. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Kulturministeriets notat af 7. december 2000 om stillingsstruktur for viden- skabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved Danmarks Biblioteksskole, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cirkulære af 10. august 2001 om stillingsstruktur ved Danmarks Biblioteks- skole.
Med virkning fra den 1 oktober 2003 er tillægget til kandidatstipendiater, forskningsassistenter og studieadjunkter pensionsgivende.
Byggeriets Studiearkiv
7. Til videnskabelige medarbejdere ved Byggeriets Studiearkiv ved Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler, der er ansat efter protokollat om gammelt lønsystem, og som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Fi- nansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 20/97).
Miljøministeriet
D 1. Til forstfuldmægtige i Miljøministeriet ydes følgende tillæg:
Ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003
Anciennitet
1. år | 22.400 kr. |
2. - 4. år | 26.100 kr. |
5. - 7. år | 30.300 kr. |
8. - 9. år | 32.000 kr. |
10.-11. år | 34.000 kr. |
12.-13. år | 37.000 kr. |
14. og flg. år | 43.500 kr. |
Ansatte på nyt lønsystem (Anciennitetsforløb og grundbeløb med virkning fra 1. april 2003)
Anciennitet
1. | – 4. år | 26.400 kr. |
5. | - 7. år | 30.300 kr. |
8. | - 10. år | 34.000 kr. |
11. | - 12. år | 37.000 kr. |
13. | og flg. år | 43.500 kr. |
D 2. Til forstfuldmægtige, der har mindst 6 års anciennitet, og som har gen- nemført tjeneste i to geografisk adskilte tjenestesteder, heraf ét i den centrale styrelse, eller har haft anden ekstern ansættelse, hver af normalt 2-4 års va- righed, ydes et tillæg på 21.200 kr.*
Forstfuldmægtige, der er ansat før 1. april 1993, følger ordningen før 1. april 1993, idet forstfuldmægtige med mindst 6 års lønanciennitet kan vælge at overgå til den fra 1. april 1993 gældende tillægsordning, jf. herved den fra 1. april 2003 gældende ordning.
Kort- og Matrikelstyrelsen
3. Til videnskabelige medarbejdere ved Kort- og Matrikelstyrelsen, der er omfattet af gammelt lønsystem, og som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 om løn- og ansæt- telsesvilkår for videnskabelige stillinger ved Kort- og Matrikelstyrelsen (Fmst. nr. 18/97).
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
D 1. Vagtbetaling til jurister i Udlændingestyrelsen, jf. aftale af 4. oktober 1984 og Finansministeriets brev af 17. april 1985, udgør i alt 2.100 kr.** for weekendvagter og i alt 1.100 kr.** for øvrige vagter, jf. aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
D 2. Til jurister i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration’s departement og Udlændingestyrelsen, der pålægges at deltage i weekend- og søgnehelligdagsvagter på en lokalitet for behandling af asylsager, ydes en be- taling på i alt 2.100 kr.** pr. vagtdag. Der gives 1 afspadseringsdag pr. vagt- dag.
For så vidt angår ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 17. februar 1997 mellem Indenrigsministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dyrlæger ved Danmarks Veterinærinstitut
D 1. For al rådighedstjeneste og tilsynsarbejde ydes der til dyrlæger ved Dan- marks Veterinærinstitut følgende årlige tillæg:
Ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003:
Dyrlæger med under 5 års anciennitet 28.800 kr.
Øvrige dyrlæger 35.400 kr.
Ansatte på nyt lønsystem (nye bestemmelser med virkning fra 1. april 2003):
Dyrlæger med under 5 års anciennitet 31.800 kr.
Øvrige dyrlæger 37.000 kr.
Den hidtidige forpligtelse til merarbejde på indtil 25 timer pr. kvartal nedsættes med virkning fra 1. april 2003 til indtil 20 timer pr. kvartal.
D 2. Dyrlæger, ansat ved Danmarks Veterinærinstitut, er pligtige at deltage i forefaldende laboratoriearbejder af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter, dog således at der gives den ansatte adgang til selvstændig forsk- ning i rimeligt omfang.
D 3. Til dyrlæger og ingeniører ved Statens Veterinærinstituts afdeling på Lindholm ydes et tillæg (Lindholmtillæg) på 24.500 kr.** årligt, jf. aftale af
14. februar 1997 mellem Statens Veterinære Institut for Virusforskning og Ingeniørforbundet, henholdsvis Den Danske Dyrlægeforening.
Dyrlæger, levnedsmiddelingeniører og –kandidater og mejeriingeniører i Fødevaredirekto- ratet
D 4. I Fødevaredirektoratet ydes for rådighedstjeneste og merarbejde mm. følgende årlige tillæg til dyrlæger, levnedsmiddelingeniører og –kandidater og mejeriingeniører:
Ansatte på gammelt lønsystem samt ansatte på nyt lønsystem indtil udgangen af marts 2003
(Basis)Løntrin 1 til og med 5 42.600 kr.
(Basis)Løntrin 6 og derover 54.800 kr.
Ansatte på nyt lønsystem (nye bestemmelser med virkning fra 1. april 2003):
(Basis)Løntrin 1 til og med 5 42.600 kr.
(Basis)Løntrin 6 og derover 54.800 kr.
Den hidtidige forpligtelse til merarbejde på indtil 35 timer pr. kvartal nedsættes med virkning fra 1. april 2003 til indtil 20 timer pr. kvartal.
Tillægget på 54.800 kr. kan af Fødevaredirektoratet eller regionskontorerne forhøjes med 11.100 kr. årligt til særligt kvalificerede dyrlæger, levnedsmid- delingeniører og –kandidater og mejeriingeniører, der udfører særligt kvalifi- ceret arbejde.
Med virkning fra 1. april 2002 er mejeriingeniører blevet omfattet af tillægget for rådighedstjeneste og merarbejde mm. Hidtidige lokalt aftalte tillæg til me-
jeriingeniører bortfalder og skal genforhandles under hensyntagen til ændrin- gen.
Der henvises (for så vidt angår nyt lønsystem) til aftale af 19. februar 1997 mellem Veterinærdirektoratet (nu Fødevaredirektoratet) og Den Danske Dyrlægeforening.
Dyrlæger og bromatologer ansat i Levnedsmiddelstyrelsen før 1. juli 1997 (dvs. før sammenlægningen med Veterinærdirektoratet) bevarer i stedet for ovennævnte tillæg de hidtidige kvalifikationstillæg, medmindre der lokalt er indgået aftale om andet. For ansatte på gammelt lønsystem skal en sådan lo- kal aftale være indgået senest pr. 1. juli 1998.15
Dyrlæger ved eksportslagterier mv.
D 5. Finansministeriet og Den Danske Dyrlægeforening har den 2. decem- ber 2002 indgået Protokollat for Fødevaredirektoratets dyrlæger ved eksport- slagterier mv. For de heri fastsatte slagteritillæg på 42.600 kr/54.800 kr. samt evt. udrykningstillæg til de dyrlæger, der pr. 30. marts 2003 oppebærer det, ydes med virkning fra 1. oktober 2003 et pensionsbidrag på 9,4 pct.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
De højere uddannelsesinstitutioner
1. Overenskomstansatte akademikere, der er omfattet af bestemmelserne i Forskningsministeriets notat af 22. maj 2000 om stillingsstruktur for viden- skabeligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved de højere uddannelsesinstitutioner, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansmini- steriets cirkulære af 22. september 2000 om stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner.
Tillæggene udgør følgende årlige beløb16:
Adjunkter | 37.600 kr.* |
Lektorer og gæstelektorer | 62.100 kr.* |
Kandidatstipendiater | 26.000 kr.** |
Forskningsstipendiater | 37.600 kr.* |
Forskningsassistenter | 26.000 kr.** |
Studieadjunkter | |
- ved ansættelsen | 26.000 kr.** |
15 De hidtidige ydede kvalifikationstillæg indgår ikke i beregningen af udligningstillæg ved overgangen til nyt lønsy- stem.
16 Det særlige tillæg til ”lektorer med særlige kvalifikationer” bortfaldt pr. 1. juli 1993. Lektorer, der pr. 30. juni 1993 efter den hidtidige stillingsstruktur var ansat som ”lektor med særlige kvalifikationer”, kan fortsat oppebære det med denne stilling forbundne højere tillæg som en personlig ordning. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.
- efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Studielektorer 49.800 kr.*17
Amanuenser 36.800 kr.*
Til professorer med særlige opgaver aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 131.000 kr.*
Ved overgang til ansættelse som professor med særlige opgaver overgår med- arbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et evt. udligningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det til- læg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver.
2. Undervisningsadjunkter ved universiteter mv. under Ministeriet for Vi- denskab, Teknologi og Udvikling ydes et tillæg på:
• ved ansættelsen 26.000 kr.**
• efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Der henvises til Finansministeriets cirkulære af 8. september 2000 om un- dervisningsadjunkter.
3. Overenskomstansatte akademikere, der varetager hverv som rektor, dekan, institutleder eller studieleder, ydes løn mv. efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 22. september 2000 om valgte ledere ved universiteter mfl. un- der Forskningsministeriet.
Med virkning fra den 1.april 2004 er tillægget til studieledere og institutledere pensionsgivende.
Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
D 4. Vagtarbejde ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole honoreres efter protokollat af 7. april 2003 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøj- skole og Den Danske Dyrlægeforening vedr. honorering af vagtordning ved Klinisk Institut, KVL.
Klinikveterinærer ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ansættes efter protokollat af 7. april 2003 mellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Den Danske Dyrlægeforening.
17 Tillægget kan kun ydes til lektorer ansat efter eller overgået til ny ordning (efter 1. juli 1993).
Heltidsansatte tandlæger
D 5. Til heltidsansatte i stillinger som ledende tandlæge på skolen for klinik- assistenter og tandplejere ydes et tillæg på 57.600 kr.* årligt.
D 6. Lektorer ved tandlægeuddannelsen ved Københavns Universitet, der varetager vagtberedskab på Rigshospitalets afdeling for tand-, mund- og kæ- besygdomme, ydes et tillæg på 35.500 kr.** årligt.
D 7. Heltidsansatte tandlæger er forpligtet til at holde institutionen underret- tet om eventuel beskæftigelse, de har eller påtænker at overtage uden for tandlægeskolen.
Institutionen kan opsige tandlægen med det i overenskomstens § 21 angivne varsel, såfremt tandlægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skøn- nes at have taget større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som ef- ter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.
D 8. Tandlæger, der i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 25. september 1998 om specialtandlæger ansættes i en videreuddan- nelsesstilling til specialtandlæge i ortodonti ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, ansættes og aflønnes i henhold til overenskomst for aka- demikere i staten.
Deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne
D 9. Ansættelse af tandlæger i deltidsstillinger sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden perio- des udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, finder videre ansættelse sted uden tidsbegrænsning, dog længst indtil det fyldte 70. år.
Ansættelse i deltidsstilling som afdelingstandlæge sker dog for en periode af 3 år. Efter udløbet af denne ansættelsesperiode finder videre ansættelse i del- tidsstilling som afdelingstandlæge sted uden tidsbegrænsning, dog længst ind- til det fyldte 70. år.
D 10. Senest 3 måneder før udløbet af ovennævnte ansættelsesperioder giver tandlægeskolen tandlægen skriftlig meddelelse om, hvorvidt ansættelsen kan forlænges eller ønskes bragt til ophør ved periodens udløb.
Deltidsansættelse omfatter beskæftigelse på alle i ansættelsesbrevet anførte ugedage uden for skolens ferier i normalt 20 timer om ugen samt eventuelt tillige beskæftigelse i tilsvarende omfang inden for skolens ferier.
Omfanget af beskæftigelsen inden for skolens ferier aftales med den enkelte tandlæge mindst 1 måned forud for feriens begyndelse. Sådant feriearbejde kan ikke pålægges kliniske lærere og kan, med det angivne varsel, kun pålæg- ges afdelingstandlæger inden for den sidste halve måned af skolens sommer- ferie.
Den daglige arbejdstid lægges samlet, således at eventuelle pauser mellem den daglige arbejdstids påbegyndelse og ophør medregnes i arbejdstiden.
Deltidsansatte tandlæger kan med bibeholdelse af løn, efter aftale med ved- kommende skole, få adgang til at følge forelæsningsrækker og klinikker i ved- kommende fag samt deltage i kursus.
Det påhviler ikke de deltidsansatte at holde egentlige forelæsninger.
D 11. Den pensionsgivende grundløn for deltidsansatte tandlæger på normal kontrakt udgør følgende årlige beløb:
Pr. 1. april 2002 Inkl. eget pen- sionsbidrag
Pr. 1. oktober 2003 Ekskl. eget pen-
sionsbidrag
Afdelingstandlæger 235.600 kr. 223.820 kr.
Kliniske lærere 186.700 kr. 177.365 kr.
For hver dags ferietjeneste af 4 timer betales pr. 1. april 2002 1/192 af oven- stående normalløn.
Fra 1. oktober 2003 betales afdelingstandlæger 291,43 kr.* for hver times ferietjeneste op til 4 og kliniske lærere 230,94 kr.*
Tandlæger, som ansættes med et timetal på mindre end 20 timer ugentlig, aflønnes med en i forhold til det ugentlige timetal fastsat del af ovennævnte årsløn.
Ved fratræden efter mindre end 2 års ansættelse foretages en omregning fra årsløn til dagløn. Ved fratræden efter mere end 2 års ansættelse foretages omregning af lønnen for tiden fra sidste årsdag for ansættelsen til fratrædel- sesdagen. Løndifferencen reguleres ved udbetaling til eller tilbagebetaling fra tandlægen.
D 12. For deltidsansatte tandlæger ved tandlægeuddannelserne udgør styrel- sens pensionstilskud pr. 1. april 2002 10 pct. af lønnen og den ansattes pen- sionsbidrag 5 pct. af lønnen.
Fra 1. oktober 2003 indbetaler skolen et pensionsbidrag, der udgør 16,8 pct. af lønnen (ekskl. eget pensionsbidrag), hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
D 13. Vagttjeneste i ferierne søges i så god tid som muligt og inden feriens begyndelse tilrettelagt på frivillig basis med et forud fastsat timetal pr. dag.
Såfremt det fornødne antal deltidsbeskæftigede tandlæger ikke melder sig til vagttjenesten, kan tandlægeskolen med 3 måneders varsel pålægge den enkel- te tandlæge vagttjeneste i op til 6 hverdage om året, maksimalt med det time- tal pr. dag, deltidsansættelsen gennemsnitligt omfatter alt under forudsætning af, at vedkommende ikke forud frivilligt har udført vagttjeneste i det nævnte omfang.
Vagttjeneste honoreres pr. 1. april 2002 med en kvotadel af vedkommende tandlæges løn, jf. D 11, med tillæg af 50 pct. for den første time pr. dag.
Fra 1. oktober 2003 honoreres afdelingstandlæger med 291,43 kr.* for hver times vagttjeneste og kliniske lærere med 230,94 kr.* Der tillægges 50 pct. for den første time pr. dag.
Læger ved de højere uddannelsesinstitutioner
D 14. Institutionen kan opsige lægen med det i overenskomsten § 21 angivne varsel, såfremt lægen har beskæftigelse uden for institutionen, som skønnes at have taget et større omfang end hensynet til arbejdet tillader, og som efter henstilling herom ikke begrænses i tilstrækkeligt omfang.
I tilfælde, hvor en læge føder inden for 6 måneder før og indtil 3 måneder efter ansættelsens ophør, ydes løn, således at lægen samlet oppebærer løn i samme omfang som angivet i overenskomstens § 19, pkt. 6, såfremt lægen inden for de sidste 6 måneder før ansættelsens ophør har haft ansættelser med mindre end 1 måneds afbrydelse mellem stillinger og/eller vikariater.
Ved beregning af efterindtægt i forbindelse med dødsfald betragtes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse og staten i øvrigt som én ansættelse.
Forskningsbiblioteker
15. Til videnskabelige medarbejdere ved forskningsbiblioteker ved de højere uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud- vikling, som er omfattet af protokollat om gammelt lønsystem, og som er ansat før 1. april 1997, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 5. marts 1997 (Fmst. nr. 17/97).
Forskningscenter Risø
D 16. Ansatte med en helsefysisk faglig baggrund, der pålægges at deltage i den ved Forskningscenter Risø etablerede helsefysiske rådighedsvagt, følger de i aftale af 5. juli 1993 mellem Risø og en række AC-organisationer fastsat- te bestemmelser.
D 17. Ingeniører på DR 3 følger de i aftale af 29. april 1999 mellem Risø og Ingeniørforbundet i Danmark fastsatte bestemmelser.
Skatteministeriet
D 1. Til fuldmægtige i Told & Skat, der har bestået spydspidsuddannelsen og har tilsvarende kvalificerede arbejdsopgaver, ydes et tillæg på 20.000 kr.*. For ansatte på gammelt lønsystem er tillægget ikke pensionsgivende. Med virkning fra den 1. oktober 2003 er tillægget også pensionsgivende for ansat- te på gammelt lønsystem. I tillægget modregnes alle fremtidige procentregu- leringer af den enkelte fuldmægtigs samlede løn i henhold til § 7 i overens- komsten, henholdsvis § 3 i protokollat om gammelt lønsystem.
Trafikministeriet
D 1. Betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteorologiske Instituts edb-afdeling ydes efter de i aftale af 10. december 1984 og tillægsaf- tale af 19. juni 1986 mellem Finansministeriet og Dansk Magisterforening samt aftale af 17. juni 1983 og tillægsaftale af 3. marts 1986 mellem Finans- ministeriet og Dansk Ingeniørforening fastsatte regler. Der er mellem Dan- marks Meteorologiske Institut og Ingeniørforeningen i Danmark hhv. Dansk Magisterforening indgået en aftale af 23. januar 2002, der supplerer de oven- nævnte aftaler vedr. vagtordningen.
Med virkning fra den 1. oktober 2003 er tillæggene pensionsgivende.
For ansatte på nyt lønsystem henvises til aftale af 18. februar 1997 mellem Dansk Magisterforening/Ingeniørforbundet i Danmark og Danmarks Meteo- rologiske Institut.
D 2. Der ydes betaling for deltagelse i vagtordningen ved Danmarks Meteo- rologiske Instituts vejrtjeneste. For ansatte på nyt lønsystem henvises der til ovenstående aftale af 18. februar 1997.
Med virkning fra den 1. oktober 2003 er tillæggene pensionsgivende.
D 3. Til ansatte, som pålægges rådighedsvagter i forbindelse med storm- flodsberedskaberne i Sønderjyllands og Ringkøbing amter, ydes der et rådig- hedstillæg på 26.000 kr.** årligt, jf. aftale af 14. februar 1997 mellem Kystin- spektoratet (nu Kystdirektoratet) og Ingeniørforbundet i Danmark.
D 4. Der ydes betaling i henhold til aftale af 17. juli 1989 mellem Finansmi- nisteriet, Ingeniørforbundet og Ingeniør-Sammenslutningen om tillægsord- ning for bilinspektører under Trafikministeriet. For ansatte på nyt lønsystem sker den konkrete anvendelse af de forskellige tillægsstørrelser i Statens Bil- inspektions ændrede organisation efter forhandling mellem Ingeniørforbun- det og Statens Bilinspektion.
For ansatte på nyt lønsystem er tillæggene pensionsgivende, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Trafikministeriet og Ingeniørforbundet.
5. For teknikumingeniører og akademiingeniører, der er ansat som bilinspek- tører under Trafikministeriet, sker beregning af løn og anciennitet efter de for civilingeniører gældende regler. Denne bestemmelse gælder alene for an- satte på gammelt lønsystem.
Udenrigsministeriet
1. Til overenskomstansatte i Udenrigsministeriet, der er sideordnet med tje- nestemænd i lønramme 16/31, ydes der hjemflytningstillæg efter de for sta- tens tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
2. Til overenskomstansatte med forflyttelsespligt i Udenrigsministeriet ydes der hjemmetillæg** i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for tjenestemandsansatte jurister, jf. Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens brev af 2. april 1970 samt lønnings- og klassificeringslovens
§ 31, stk. 9.
Undervisningsministeriet
Generelle bestemmelser
1. Akademikere, der ansættes til undervisning ved seminarier, erhvervsskoler, ingeniørhøjskoler og andre tilskudsberettigede institutioner i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, ansættes i henhold til overenskomsten.
Civiløkonomer, ansat til undervisning ved ovennævnte uddannelsesinstituti- oner, kan ikke ansættes efter denne overenskomst, men ansættes på tjene- stemandslignende vilkår.
Lærerseminarier samt ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne
2. Til adjunkter og lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings- og hus- holdningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter, ydes tillæg efter:
• Finansministeriets cirkulære af 2. april 1992 om stillingsstruktur m.v. ved folkeskolelærerseminarier og Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 om ændring heraf henholdsvis
• Finansministeriets cirkulære af 6. juli 1992 om stillingsstruktur m.v. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier og Finansministeriets cir- kulære af 3. august 1993 om ændring heraf.
Tillæggene udgør:
Adjunkter
ved ansættelsen 26.000 kr.** efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Lektorer 58.900 kr.*
D 3. Til adjunkter og lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, der er ansat før 1. august 1992, ydes føl- gende tillæg:
Adjunkter/lektorer
ved ansættelsen 26.000 kr.**
efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
efter 6 års ansættelse 47.700 kr.*
D 4. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv i henhold til aftale af 30. juni 1993 på lærerseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gæl- dende regler. Tillægget udgør 34.400 kr.*.
Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte, jf. aftale af 16. april 1998 om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier.
D 5. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF- kursus ydes et årligt tillæg på 18.300 kr.**
Hvis opgaven med lægning af skema for HF-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. pr. undervisning- sår.
Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
D 6. Til HF-inspektor ved lærerseminarier med tilknyttet HF- kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr.**, jf. aftale af 18. juni 1993 mellem Undervis- ningsministeriet og Dansk Magisterforening.
D 7. Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved folke- skolelærerseminarier varetages uden for arbejdstiden vederlægges skemalæg- ning med 17.400 kr. pr. undervisningsår.
Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr.* pr. undervisningsår.
Der henvises til aftale af 18. marts 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
D 8. Der ydes ansatte ved lærerseminarier samt ved ernærings- og hushold- ningsøkonomseminarier, der er beskæftiget med undervisning, ulempegodt- gørelse efter tilsvarende regler som for tjenestemandsansatte undervisere.
D 9. Til adjunkter/lektorer, der er fast tilknyttet et lærerseminarium med forpligtelse til at påtage sig undervisning af lærer- og HF-studerende på af- tenhold, ydes et ureguleret tillæg på 92 kr. månedlig pr. ugentlig skematime efter kl. 18.30.
D 10. Til lærere ved Den frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg:
Adjunkter
ved ansættelsen 26.000 kr.**
efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Lektorer 44.200 kr.*
Pædagogseminarier
D 11. Til lærere ved pædagogseminarier ydes i henhold til aftale af 3. juni 1992 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger, et årligt tillæg på 26.000 kr.**
Til lærere, som er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved seminarier, der uddanner pædagoger, ydes til- læg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved seminarier, der uddan- ner pædagoger:
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr.**
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 40.000 kr.*.
Til lektorer omfattet af gammelt lønsystem udgør tillægget 40.000 kr.*.
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr.** D 12. For varetagelse i henhold til aftale af 2. juli 1992 af pædagogisk/admi- nistrative funktioner og hverv ved pædagogseminarier ydes tillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.
Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr.*.
Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg.
Ved ledighed tager seminariet stilling til, om funktionen/hvervet skal fort- sætte, jf. aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminari- er.
Håndarbejdsseminarier
D 13. Til lærere ved håndarbejdsseminarier ydes i henhold til aftale af 16. april 1998 om tillæg til overenskomstansatte lærere ved håndarbejdsseminari- er et tillæg på 26.000 kr.**
Til lærere, som er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved håndarbejdsseminarier, ydes tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved håndarbejdsseminarier:
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr.**
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 40.000 kr.*.
Til lektorer omfattet af gammelt lønsystem udgør tillægget 40.000 kr.*.
Til lærere ansat før den 1. august 2000 ydes desuden et tillæg på 8.500 kr.**
For varetagelse af særlige hverv ydes tillæg efter de for tjenestemænd gæl- dende regler. Tillægget udgør 5.400 kr. Der kan tillægges lærere et eller flere tillæg.
Danmarks Journalisthøjskole
D 14. Til adjunkter/lektorer ved Danmarks Journalisthøjskole ydes følgende tillæg:
Ved ansættelsen 26.000 kr.**
Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Ansatte, der ved ordningens ikrafttræden 1. april 1989 oppebar et højere til- læg, bevarer dette tillæg.
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
D 15. Til adjunkter og lektorer, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 19. februar 1997 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspæda- gogiske Læreruddannelse, ydes tillæg i henhold til protokollat af 12. oktober 1998 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation ved- rørende stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddan- nelse. Tillæggene udgør:
Adjunkter
ved ansættelsen 26.000 kr.** efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Lektorer 58.900 kr.*
Til lærere ansat før 1. juni 1998, som ikke er omfattet af stillingsstrukturen, ydes følgende tillæg:
Mindre end 18 års lønanciennitet 26.000 kr.** 18 års lønanciennitet eller mere 34.000 kr.*
Hospitalslaborantskoler og Specialkursus i Husholdning
D 16. Til ansatte, der er beskæftiget med undervisningsarbejde ved hospitals- laborantskoler og Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, ydes et tillæg på 26.000 kr.**
Hidtidige tillæg ydet af tillægspuljen til ansatte ved hospitalslaborantskolerne bortfalder ved ledighed.
De sociale højskoler
D 17. Til lærere, som er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 30. december 1998 om stillingsstruktur ved de sociale højskoler, ydes tillæg i henhold til protokollat om stillingsstruktur ved de sociale højskoler:
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr.**
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 40.000 kr.*.
Til lektorer omfattet af gammelt lønsystem udgør tillægget 40.000 kr.*.
Til lærere, som ikke er omfattet af stillingsstrukturen, ydes et tillæg på 26.000 kr.**
Erhvervsskoler
18. Lærere ved erhvervsskoler er omfattet af aftale af 25. juni 1999 om ar- bejdstid m.v. ved erhvervsskolerne (handelsskoler, tekniske skoler og land- brugsskoler), jf. Finansministeriets cirkulære af 25. juni 1999.
19. Ansættelse er betinget af, at arbejdet, som det fremgår af stillingsbeskri- velsen, forudsætter den pågældendes uddannelse, jf. overenskomstens § 1. Undervisningen skal derfor primært være placeret ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående uddannelser eller tilsvarende eller højere niveauer og kan kun i begrænset omfang være placeret ved erhvervsuddannelserne. Ansatte i fuldtidsstillinger afskediges, hvis mindre end halvdelen af arbejdet er betinget af den pågældende uddannelse, og såfremt der ikke er mulighed for deltidsansættelse.
Ansatte, der er ansat før 1. august 1991 ved tekniske skolers erhvervsuddan- nelser, er dog undtaget fra bestemmelsen, så længe dette ansættelsesforhold består.
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at arbejdet ved nærmere angivne erhvervsuddannelser forudsætter, at den ansatte har en af de uddannelser, der er dækket af overenskomsten.
20. Akademikere, der er ansat i stillinger som adjunkt/lektor ved erhvervs- skolerne (handelsskoler og tekniske skoler), opnår efter 15 års ansættelse stil- lingsbetegnelsen lektor.
D 21. Lærere ved erhvervsskoler, der er beskæftiget som fagkonsulenter be- skikket af Undervisningsministeriet, ydes tillæg efter pkt. 4 i aftale af 22. de-
cember 1997 mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralor- ganisation om en række tillæg på erhvervsskoleområdet.
D 22. Til lærere ved erhvervsskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor
- transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og
- transporttiden medregnes den pågældende dag ikke i arbejdstiden.
Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget ud- gør 107,48 kr. pr. undervisningsdag.
Der henvises til pkt. 7 i aftale af 22. december 1997 mellem Undervisnings- ministeriet og Akademikernes Centralorganisation om en række tillæg på er- hvervsskoleområdet.
D 23. Lærere, der udfører praktikvejledning, ydes tillæg i henhold til aftale af
5. november 1999 om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskoler. Til- lægget udgør 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøver ydes yder- ligere et honorar på 2.500 kr. Ved meritoverførsel, der helt eller delvist frita- ger den enkelte lærer for pædagogikum, udgør tillægget 2.500 kr.
D 24. Lærere ved tekniske skoler og landbrugsskoler er omfattet af aftale af
22. december 1997 mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Cen- tralorganisation om en række tillæg på erhvervsskoleområdet, pkt. 318 hen- holdsvis pkt. 11 om udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse. Vederlag ydes pr. arbejdstime med 1/1680 af
41.000 kr.
25. Til lærere ydes følgende årlige undervisningstillæg m.v.19:
Handelsskoler
A.
Ved ansættelsen 24.400 kr.
18 Jf. protokollat af 24. september 1996 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforbund og Aka- demikernes Centralorganisation til aftale af 25. juni 1991 om tid og vederlag til lærere ved de tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde.
19 Det er forudsat, at undervisningstillæg (dvs. tillæg, der er knyttet til arbejde ved en bestemt uddannelse) oppebæ- res forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden ved arbejde i én stilling, som omfatter tjeneste ved flere ud- dannelser, hvor der ydes særligt undervisningstillæg, f.eks. erhvervsakademiuddannelser og datanom- og datamati- keruddannelserne, jf. dog for så vidt angår landbrugsskoler pkt. 25 I og J.
Efter 3 års ansættelse 31.100 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 15,7 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i hen- hold til pkt. C og D.
B. Til lærere med mere end 17 års lønanciennitet ydes der herudover et tillæg på 11.500 kr.**
C. Til lærere, der underviser ved erhvervsakademiuddannelser (AK), ydes et undervisningstillæg på 26.000 kr. Efter 3 år udgør undervisningstillægget
33.500 kr.
Der ydes herudover et særligt tillæg på 6.400 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 15,7 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1 oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
Perioder før den 1. april 2002, hvori læreren har varetaget undervisning ved erhvervsakademiuddannelser (AK) og/eller ved markedsøkonom-, handels- akademi-, datanom-, datamatiker- eller bygningskonstruktøruddannelsen, medregnes ved opgørelsen af, hvornår erhvervsakademitillæg har været op- pebåret i 3 år.
For lærere, der for undervisning ved markedsøkonomuddannelsen har mod- taget (en andel af) det særlige undervisningstillæg på 33.500 kr. henholdsvis
46.500 kr., gælder følgende overgangsregler:
a) Lærere, der for undervisning ved markedsøkonomuddannelsen inden for tidsrummet 1. juni 2000 – 31. december 2001 er ydet tillæg på 33.500 kr., ydes som en personlig ordning med virkning fra den 1. april 2002 er- hvervsakademitillæg på 33.500 kr., indtil det tidspunkt hvor vedkommen- de efter de almindelige regler er berettiget til erhvervsakademitillæg på
33.500 kr. Tillægget ydes alene ved kontinuerlig beskæftigelse som lærer ved erhvervsakademiuddannelserne pr. 1. april 2002 og senere.
b) De lærere, der for undervisning ved markedsøkonomuddannelsen inden for tidsrummet 1. juni 2000 – 31. december 2001 er ydet tillæg på 46.500 kr., ydes som en personlig ordning med virkning fra den 1. april 2002 et ikke-pensionsgivende tillæg på 13.000 kr. i forhold til vedkommendes be- skæftigelsesgrad ved markedsføringsøkonomuddannelsen. Tillægget ydes
alene ved kontinuerlig beskæftigelse som lærer ved markedsføringsøko- nomuddannelsen pr. 1. april 2002 og senere. Tillægget aftrappes med
4.000 kr. i årligt grundbeløb pr. 1. april 2003 og pr. 1. april 2004 og bort- falder pr. 31. marts 2005.
D. Til lærere ved datanom- og datamatikeruddannelserne ydes et tillæg på 46.900 kr.
Herudover ydes der lærere ved datamatikeruddannelsen et tillæg på 26.500 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 15,7 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
Tekniske skoler
E. Til lærere ved tekniske skoler, der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser og/eller ved videregående uddannelser, ydes et undervisningstil- læg, der udgør følgende beløb:
Ved ansættelsen 24.400 kr.
Efter 3 års ansættelse 31.100 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 5 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i hen- hold til pkt. G.
F. Til lærere med mere end 17 års lønanciennitet ydes herudover et tillæg på
11.500 kr.**
G. Til lærere, der underviser ved erhvervsakademiuddannelser (AK) og/eller bygningskonstruktøruddannelsen, ydes et undervisningstillæg på 26.000 kr. Efter 3 år udgør undervisningstillægget 33.500 kr.
Der ydes herudover et særligt tillæg på 6.400 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 15,7 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
Perioder før den 1. april 2002, hvori læreren har varetaget undervisning ved erhvervsakademiuddannelser (AK) og/eller ved markedsøkonom-, handels-
akademi-, datanom-, datamatiker- eller bygningskonstruktøruddannelsen, medregnes ved opgørelsen af, hvornår erhvervsakademitillæg har været op- pebåret i 3 år.
D H. Til lærere ved tekniske skoler, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et tillæg på 19.700 kr.**, jf. pkt. 2 i aftale af 22. december 1997 mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation om en ræk- ke tillæg på erhvervsskoleområdet.
Landbrugsskoler
I. Til lærere, der underviser ved uddannelsen til faglært landmand, ydes et landbrugsskoletillæg, der udgør følgende beløb:
Ved ansættelsen 15.700 kr.
Efter 3 års ansættelse 19.400 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 9,5 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
J. Til lærere, som fortrinsvis underviser ved de erhvervsgymnasiale uddan- nelser og/eller ved videregående uddannelser, ydes i stedet for landbrugssko- letillægget et undervisningstillæg, der udgør følgende beløb:
Ved ansættelsen 24.400 kr.
Efter 3 års ansættelse 31.100 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 9,5 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
I stedet for undervisningstillæg kan der ydes tillæg for undervisning i hen- hold til pkt. K.
K. Til lærere, der underviser ved erhvervsakademiuddannelser (AK), ydes et undervisningstillæg på 26.000 kr. Efter 3 år udgør undervisningstillægget
33.500 kr.
Der ydes herudover et særligt tillæg på 6.400 kr.
Der ydes et pensionsbidrag på 15,7 pct. af de nævnte tillæg. Med virkning fra den 1. oktober 2003 udgør pensionsbidraget 16,8 pct.
Perioder før den 1. april 2002, hvori læreren har varetaget undervisning ved erhvervsakademiuddannelser (AK) og/eller ved markedsøkonom-, handels-
akademi-, datanom-, datamatiker- eller bygningskonstruktøruddannelsen, medregnes ved opgørelsen af, hvornår erhvervsakademitillæg har været op- pebåret i 3 år.
Særligt om gymnasiemagistre ansat ved erhvervsskolerne
D 26. Til ansatte på gammelt lønsystem vil der af lokallønspulje kunne ydes tillæg (”0-34-tillæg”) på 22.100 kr. (1/10 84-niveau), motiveret med, at de pågældende bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende kvalifikationer.20
Handelshøjskoleafdelinger
27. For adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat 1. maj 1994 eller senere, gælder følgende:
a. Der ydes følgende særlige tillæg:
Adjunkter
Ved ansættelsen 26.000 kr.** Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Lektorer 49.800 kr.*
b. Senest 6 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår skal der ske bedøm- melse af adjunktens kvalifikationer. Undervisningsministeriet fastsætter ret- ningslinier for bedømmelsen. Adjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår.
c. Er bedømmelsen ikke positiv, kan adjunkten ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet bedømmelse efter reg- lerne i pkt. b. Er heller ikke denne bedømmelse positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.
d. I særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med længerevarende sygdom eller barsel, kan ansættelsesperioden efter pkt. b og c forlænges med indtil i alt 1 år.
e. Er bedømmelsen positiv, overgår adjunkten ved udløbet af ansættelsespe- rioden til ansættelse som lektor.
20 Der kan kun ydes engangsvederlag af lokallønspuljen. Med virkning fra den 1. april 2003 er de ansatte ikke længe- re omfattet af lokallønsordningen, og engangsvederlag ydes derefter uden for pulje.
f. Hvis en ansøger til en adjunkt-/lektorstilling har erhvervet sig særlige kva- lifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvali- ficeret til umiddelbart at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end 6 år og lektorbedømmelsen ske på et tidligere tidspunkt end normalt. Den pågældende skal dog som hovedregel have haft ansættelse som adjunkt i mindst 1 år, forinden ansættelse som lektor kan fin- de sted.
g. Direkte ansættelse som lektor kan kun ske, når der forinden ansættelsen har fundet en bedømmelse sted med positivt udfald i overensstemmelse med det under pkt. b nævnte, og forudsætter normalt 6 års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.
28. Til adjunkter/lektorer ved handelshøjskoleafdelingernes økonomi- og sprogstudier, der er ansat før 1. maj 1994, gælder følgende:
a. Der ydes følgende særlige tillæg:
Ved ansættelsen 26.000 kr.** Efter 3 års ansættelse 33.500 kr.*
Ansatte, der pr. 1. maj 1994 oppebar højere tillæg, bevarer som en per- sonlig ordning dette. Tillægget bortfalder, når den pågældende fratræder.
b. Ansatte med op til 6 års ansættelse kan vælge at overgå til ansættelse efter pkt. 27.
Diplom- og eksportingeniøruddannelsen
29. Lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen, der er omfattet af Undervisningsministeriets notat af 6. november 1996 om stillingsstruktur for lærere ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeni- øruddannelsen, ydes tillæg og følger i øvrigt reglerne i Finansministeriets cir- kulære af 20. januar 1997 om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannel- sen og eksportingeniøruddannelsen.
Tillæggene udgør:
Amanuenser 26.000 kr.**
Adjunkter 33.500 kr.* Lektorer og gæstelektorer 58.900 kr.*
Ingeniørdocenter og gæsteingeniørdocenter aflønnes svarende til lønnen til en statstjenestemand i lønramme 37.
Kun lærere, der er ansat efter stillingsstrukturens iværksættelse pr. 1. april 1987, eller som overgår til stillingsstrukturen efter reglerne i Finansministeri- ets cirkulære af 20. januar 1997, er omfattet af ovennævnte tillæg.
30. Til lærere ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelsen, som er ansat før 1. april 1987, ydes tillæg i henhold til Finansministeriets cirkulære af 4. august 1997.
Tillæggene udgør 33.500 kr.** og 46.500 kr.**.
D 31. Til ansatte , der varetager hverv som rektor, prorektor og fagrådsfor- mand ved ingeniørhøjskolerne, ydes løn m.v. efter reglerne i Finansministe- riets cirkulære af 9. april 1991 om valgte ledere ved ingeniørhøjskolerne, De danske Teknika.
32. For teknikumingeniører og akademiingeniører, der underviser ved inge- niørhøjskolerne, sker beregningen af løn og anciennitet efter de for civilin- geniører gældende regler. Teknikumingeniører og akademiingeniører, der un- derviser ved ingeniørhøjskolerne, indplaceres således i løntrinsforløbet 4-17. Denne bestemmelse gælder alene for ansatte på gammelt lønsystem.
Til teknikumingeniører, der var ansat som underviser ved ingeniørhøjskoler- ne før 1. april 1981, ydes et pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. Denne be- stemmelse gælder alene for ansatte på gammelt lønsystem.
Til akademi- og civilingeniører, der var ansat ved ingeniørhøjskolerne før 1. april 1981, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 1.500 kr. Denne be- stemmelse gælder alene for ansatte på gammelt lønsystem.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Forbrugerstyrelsen
D 1. Til fuldmægtige i Forbrugerstyrelsen, der udpeges og forpligter sig til at føre retssager ved Sø- og Handelsretten og byretterne efter beskikkelse i henhold til retsplejelovens § 105, stk. 3, ydes et tillæg på 23.000 kr.** Tillægget bortfalder, så- fremt de pågældende ikke længere er forpligtede til at påtage sig disse retssager. Der henvises til aftale af 13. februar 1997 mellem Erhvervsministeriet og Xxx- xxxxx Jurist- og Økonomforbund.
Energistyrelsen
D 2. Der ydes betaling for deltagelse i rådighedsvagt for ansatte i Energistyrelsen i henhold til aftale af 1. oktober 1990 om en vagtordning vedrørende tilsyns- og le- delsesfunktioner inden for olie-/gasområdet, jf. aftale af 18. februar 1997 mellem Energistyrelsen og Ingeniørforbundet i Danmark
Søfartsstyrelsen
D 3. Aftale af 5. august 1982 om beregning af rejsetid under tjenesterejser til udlandet for tjenestemandsansatte skibsinspektører under Søfartsstyrelsen finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte skibsinspektører.
Maskinmesterskoler
D 4. Til lærere ved maskinmesterskoler, der underviser på niveau svarende til det gymnasiale niveau, videregående teknikeruddannelser eller højere ni- veauer, ydes et undervisningstillæg på 13.900 kr.**
D 5. Til lærere ved maskinmesterskoler, der som led i ansættelsesforholdet har pligt til at udføre skemalagt undervisning ved flere tjenestesteder samme dag, ydes der godtgørelse for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor
- transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km., og
- transporten foretages i perioder, hvor underviseren ikke er skemalagt.
Godtgørelsen ydes som et særligt tillæg, der udbetales månedsvis bagud på grundlag af en konkret opgørelse af antallet af transportdage. Tillægget ud- gør 107,48 kr. pr. undervisningsdag.
D 6. Den mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorgani- sation II indgåede aftale af 7. december 1993 om ulempeydelse til lærere og ledere ved erhvervsskoler og maskinmesterskoler finder tilsvarende anven- delse for så vidt angår akademiske lærere.
D 7. Eksaminatorer og censorer, der forestår eksamination, reeksamination og eksamination af privatister på maskinmesterskolernes område, vederlæg- ges efter de for tjenestemandslignende ansatte undervisere gældende regler, jf. aftale af 18. september 1985 vedrørende betaling til eksaminator og censor ved sygeeksamen ved handelsskolerne.
D 8. Til lærere, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et særligt tillæg på 19.700 kr.** årligt, jf. aftale af 27. november 1991 med senere ændringer om arbejdstid m.v. på maskinmesterskoler.
D 9. Lærere, der udfører udviklingsarbejde ved maskinmesterskoler, samt lærere, der udfører indtægtsdækket virksomhed ved maskinmesterskoler, om- fattes af aftale af 27. november 1991 mellem Søfartsstyrelsen, Dansk Teknisk Lærerforening og Akademikernes Centralorganisation, henholdsvis aftale af
19. juni 1992 mellem samme parter.
Navigationsskoler
D 10. Til lærere ansat før den 1. august 1999 ydes et tillæg på 13.500 kr.**
Til lærere, der er omfattet af Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur ved navigationsskoler, ydes tillæg i henhold til protokollat af
19. august 1999 mellem Søfartsstyrelsen og Akademikernes Centralorganisa- tion om stillingsstruktur på navigationsskoler.
Til adjunkter udgør tillægget 26.000 kr.**
Til lektorer aftales tillægget lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 40.000 kr.*
Til lektorer omfattet af gammelt lønsystem udgør tillægget 40.000 kr.*
Bilag 3
Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem)
Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grup- per af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker såle- des alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetence- udvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.
Kompetenceudvikling
Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vi- dereuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det dag- lige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis.
Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og person- lig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- rotation og faglige netværk.
Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompe- tenceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forud- sættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen.
Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgive- ren.
Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling
• fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudvik- lingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompe- tencefonden.
• drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceud- vikling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for al- le medarbejdergrupper.
• fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.
SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling.
Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompetenceudvikling i forhold til akademikergruppen, f.eks. hvilke specifik- ke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer, der er relevante.
Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i for- hold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde seniorerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling.
Der henvises i øvrigt til aftalen om systematisk og strategisk kompetenceud- vikling.
Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndannelse Det er væsentligt at sammentænke kompetenceudvikling og den lokale løn- dannelse i de nye lønsystemer, således at anvendelsen af de nye lønsystemer kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling. Dette gælder såvel på institutionsniveau som i forhold til den enkelte medarbejder.
For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktivite- ter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-
/udviklingssamtale med særlig vægt.
Kvalifikationstillæg til grupper
Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en in- stitution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) grupper af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppe- vise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, f.eks. specialistuddannelse, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskik- kelse og lignende.
Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner
Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennem- førte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvali- fikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager.
Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan ud- løse kvalifikationstillæg.
Tillægsformer
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifi- kationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder be- grunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.
Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriteri- erne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lø- nudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Bilag 4
Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem)
Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige lønde- le for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt.
Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.
I. Forhandlingsniveauer:
1. Centralt niveau
Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag 1, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisati- on/Akademikernes Centralorganisation efter bemyndigelse.
2. Decentralt niveau
A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medar- bejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det på- gældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyn- diger hertil, og den pågældende organisation eller organisationsrepræsentant, som bemyndiges hertil.
De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrelsen/ institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af orga- nisationer/tillidsrepræsentanter.
B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mel- lem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndi- gelse fra organisationen).
Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultat baserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvor- efter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede
- kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.
II. Rammerne for de decentrale forhandlinger
Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for
• den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsfor- handlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det)
• sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompeten- ce udvikling, og den lokale lønpolitik
• indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-/ institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbed- ringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplys- ning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/- fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale for- handlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.
III. Rets- og interessetvister
A. Retstvister
Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen.
B. Interessetvister
Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.
Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt ni- veau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. For- handlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af for- handlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.
I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opret- holdes dog den hidtil gældende praksis.
IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg
A. Aftaler om tillæg, der er indgået mellem Finansministeriet og den forhand- lings berettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation efter be- myndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere, der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst, jf. hovedaftalens §
4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom.
D. Tillæg, der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den an- satte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personli- ge ordninger.
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestil- les med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstil- lægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsi- gelse af ansættelsesforholdet.
Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikations- mæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.
Bilag 5
Indplacering af nye biblioteksskoleuddannelser pr. 1. april 2002 og omlægning af lønforløb for bibliotekarer pr. 1. april 2003
(Nyt lønsystem)
- Bachelorer (BSc) i biblioteks- og informationsvidenskab omfattes af overens- komsten. De følger lønforløbet for bachelorer, basistrin 1-5.
- Bachelorer (BSc) i biblioteks- og informationsvidenskab, bibliotekar DB, omfat- tes af overenskomsten. De betegnes i overenskomsten mv. som bibliotekar DB og følger lønforløbet for bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteks- skole, basistrin 1-6, hvor de 3 første trin er 2-årige.
- Med virkning fra 1. april 2003 omlægges bibliotekarlønforløbet i det nye lønsy- stem til 1-årige basistrin. Disse bliver fortsat basistrin 1-6. Omlægningsordningen er beskrevet nedenfor:
1. Bibliotekarer, der nyansættes pr. 1 april 2003 eller senere uden ”medbragt lønan- ciennitet”, indplaceres på basistrin 1 og oprykker - forudsat fuld lønanciennitet optjenes - hvert år på deres individuelle oprykningsdato indtil slutbasistrin 6 er nå- et.
2. Bibliotekarer, der er ansat forud for 1. april 2003, oprykker - forudsat fuld løn- anciennitet optjenes - hvert år på deres individuelle oprykningsdato indtil slutbasis- trin 6 er nået.
3. Bibliotekarer, der nyansættes pr. 1. april 2003 eller senere med ”medbragt lø- nanciennitet” indplaceres på samme basistrin og med samme oprykningsdato, som en bibliotekar med samme lønanciennitet, der havde været ansat forud for 1. april 2003, ville have opnået.
4. Bibliotekarer, der overgår fra gammelt til nyt lønsystem med virkning pr. 1. april 2003 eller senere indplaceres på basistrin og med oprykningsdato efter de hidtidige regler, men således at oprykning til nyt basistrin sker hvert år frem til slutbasistrin 6 er nået.
5. Bibliotekarer, der overgår fra ansættelse som tjenestemand eller på tjeneste- mandslignende vilkår til overenskomstansættelse på det nye lønsystem pr. 1. april 2003 eller senere, indplaceres på basistrin og med oprykningsdato efter de hidtidige regler, men således at oprykning til nyt basistrin sker hvert år frem til slutbasistrin
6 er nået.
Oversigt over lønindplacering og oprykning
Ancien- nitet år | Bibliotekarer som ultimo marts 2003 er indplaceret på basistrin | Oprykkes på deres individuelle oprykningsdato i perioden 1/4 til 31/3 | ||||
2003/04 til basis- trin | 2004/05 til basis- trin | 2005/06 til basis- trin | 2006/07 til basis- trin | 2007/08 til basis- trin | ||
1 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
2 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
3 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
4 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
5 | 3 | 4 | 5 | 6 | ||
6 | 3 | 4 | 5 | 6 | ||
7 | 4 | 5 | 6 | |||
8 | 5 | 6 | ||||
9- | 6 | |||||
Virkningen for de enkelte anciennitetstrin bliver således:
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 1. ansættelsesår (ancienni- tetsår 1), rykker ved påbegyndelse af 2. ansættelsesår til basistrin 2. Herefter opryk- kes de efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basistrin 6 i perio- den 1. april 2007/31. marts 2008.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 2. ansættelsesår (ancienni- tetsår 2), rykker som hidtil ved påbegyndelse af 3. ansættelsesår til basistrin 2. Her- efter oprykkes de efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basis- trin 6 i perioden 1. april 2007/31. marts 2008.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 3. ansættelsesår (ancienni- tetsår 3), rykker ved påbegyndelse af 4. ansættelsesår til basistrin 3. Herefter opryk- kes de efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basistrin 6 i perio- den 1. april 2006/31. marts 2007.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 4. ansættelsesår (ancienni- tetsår 4), rykker som hidtil ved påbegyndelse af 5. ansættelsesår til basistrin 3. Her- efter oprykkes de efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basis- trin 6 i perioden 1. april 2006/31. marts 2007.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 5. ansættelsesår (ancienni-
tetsår 5), rykker ved påbegyndelse af 6. ansættelsesår til basistrin 4. Herefter opryk- kes de efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basistrin 6 i perio- den 1. april 2005/31. marts 2006.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 6. ansættelsesår (ancienni- tetsår 6), rykker som hidtil ved påbegyndelse af 7. ansættelsesår til basistrin 4. Her- efter oprykkes de som hidtil efter hvert års yderligere ansættelse et basistrin, til de når basistrin 6 i perioden 1. april 2005/31. marts 2006. Omlægningen af lønforløb har således ingen virkning.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 7. ansættelsesår (ancienni- tetsår 7), rykker som hidtil ved påbegyndelse af 8. ansættelsesår til basistrin 5. Her- efter oprykkes de som hidtil efter et års yderligere ansættelse til basistrin 6 i perio- den 1. april 2004/31. marts 2005. Omlægningen af lønforløb har således ingen virkning.
De bibliotekarer, der i forud for 1. april 2003 er ansat i 8. ansættelsesår (ancienni- tetsår 8), rykker som hidtil ved påbegyndelse af 9. ansættelsesår til basistrin 6 i pe- rioden 1. april 2003/31. marts 2004. Omlægningen af lønforløb har således ingen virkning.
Ophør af overgangsordningen:
Overgangsordningen vil fra 1. april 2008 ikke længere have virkning.
Bilag a
OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
I. Organisationer
1. Ansatte Arkitekters Råd:
Arkitekt
2. Bibliotekarforbundet:
- Bibliotekar med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole
- Cand.scient.bibl.
- Bachelor (BSc) i biblioteks- og informationsvidenskab
- Bibliotekar DB
3. Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger:
Læge ved de højere uddannelsesinstitutioner ekskl. klinisk assistent Læge, der er ansat som ph.d.-stipendiat ved en sektorforskningsin- stitution
4. Den danske Landinspektørforening:
Landinspektør
5. Den danske Præsteforening:
Midlertidig hjælpepræst, der ansættes af Kirkeministeriet til hjælp for en fast præst eller ved betjening af en menighed.
6. Dansk Farmaceutforening:
- Farmaceut
- Humanbiolog
7. Jordbrugsakademikernes Forbund:
- Agronom
- Hortonom
- Landskabsarkitekt
- Forstkandidat
- Jordbrugsøkonom
- Cand.scient. med gennemført kandidatuddannelse i landskabsfor- valtning, agricultural development eller miljøkemi
8. Danmarks Jurist- og Økonomforbund:
a) Juridisk kandidat
b) Universitetsøkonom
Ved universitetsøkonom forstås følgende uddannelser:
cand.adm.pol. cand.merc.dat.
cand.merc.aud. xxxx.xxxx.xxx.
xxxx.xxxx.xxx. xxxx.xxxxx.
cand.merc.mat. cand.polit.
cand.oecon. kand.samf.
cand.rer.soc. cand.scient.oecon.
cand.scient.adm. cand.techn.soc. cand.scient.pol.
Cand.act. i anden stilling end underviser- og forskerstilling
Cand.comm. med samfundsvidenskabeligt overbygningsfag, der ikke er gymnasielærerfag
Cand.scient.soc. og mag.scient.soc. - bortset fra
cand.scient.soc., hvor uddannelsen i overvejende grad består af antropologi eller etnografi.
Kandidat, der har bestået den erhvervsøkonomiske kandidat- eksamen i henhold til kgl. anordning af 15. april 1969 eller
senere eksamensordning
c) Handelsjurist
d) Den administrative eksamen ved Roskilde Universitetscenter (AAE) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 eller senere bekendtgørelse og
e) Den administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universi- tetscenter (AAD) i henhold til Undervisningsministeriets be-
kendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987 eller senere bekendtgørel- se.
9. Dansk Magisterforening og Dansk Psykolog Forening:
a) Magister (bortset fra gymnasiemagister) og psykolog
Ved magister og psykolog forstås: xxxx.xxx. xxxx.xxxxx.
xxxx.xxx. docent ved musikkonservatorierne
cand.pæd. cand.scient. med gennemført kandidatud-
dannelse i biologi-bioteknologi
cand.stat. cand.scient. med kandidatuddannelse, der
ikke her er særligt organisationsgrænse- draget
dr.phil. lic.scient.
lic.phil. dr.xxxxxx.
xxx.xxx. xxx.xxxxxx.
Cand.act. og cand.ling.merc. i undervisnings- og forskerstil- ling.
Cand.comm. fra Roskilde Universitetscenters kommunikati- onsuddannelse med et overbygningsfag fra det naturviden-
skabelige eller humanistiske hovedområde samt kandidat med samfundsvidenskabelige overbygningsfag, der er gymnasiefag eller internationale udviklingsstudier som overbygningsfag.
Cand.scient.soc. eller mag.scient.soc.
- hvor uddannelsen i overvejende grad består af antro- pologi eller etnografi,
- for så vidt angår kombinationsuddannelse fra AUC, hvor en cand. phil.-uddannelse i samfundsfag er over- bygget med "kvindestudieår".
Cand.theol. beskæftiget ved universiteterne, de højere lærean- stalter, seminarierne og de videnskabelige biblioteker mv.
Lektor ved Kunstakademiets billedkunstskoler.
Konservator, der har afsluttet konservatorskolens 5-årige ud- dannelse, såfremt pågældende ansættes i stilling, der kræver
denne uddannelse.
Musikterapeut uddannet ved Aalborg Universitetscenter i
henhold til bekendtgørelse nr. 87 af 12. marts 1984 om for- søgsuddannelse i musikterapi.