Trailerbådforsikring
Trailerbådforsikring
(herunder speedbåde under 15 m iht. Xxxxx m/bekendtgørelse 1340/2018)
Forsikringsbetingelser for trailerbåde med fasttakseret forsikringssum
Denne forsikring administreres af First. A/S på vegne af MS Xxxxx Insurance S.E.
INDHOLDSFORTEGNELSE
DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER 4
4. Hvor dækker forsikringen? 7
5. Hvornår dækker forsikringen i vandet og på land? 7
6. Hvad forudsætter forsikringsdækning? 8
7. Hvad er omfattet af forsikringen, og hvilke skader er dækket? 9
9. Fasttakseret forsikringssum 14
10. Erstatningsfartøj i udlandet (Europa) 14
13. Hvordan erstatter vi skaderne? 15
19. Nødvendig overnatning i udlandet 16
25. Hvornår er man ansvarlig? 17
26. Hvilket ansvar er dækket? 17
27. Hvilket ansvar er ikke dækket? 18
28. Hvis skadelidte selv har en forsikring 18
35. Varighed, opsigelse og ændring 21
39. Hvis skaden også er dækket af anden forsikring 22
40. Undtagelsesklausul om radioaktiv forurening, kemiske, biologiske, biokemiske samt elektromagnetiske våben 23
43. Ansvarsbegrænsning og -fraskrivelse 24
GENERELLE BETINGELSER
Disse bestemmelser supplerer gældende lov om forsikringsaftaler.
DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER
Følgende definitioner gælder for denne police:
”Vi”, ”os”, ”vores” og ”selskabet” refererer til First.
A/S, som tegner på vegne af MS Xxxxx Insurance S.E.
”Du”, ”dig” og ”din” Herved forstås den person (forsikringstager), som har indgået forsikringsaftalen med os.
Forsikringstiden er perioden fra forsikringen træder i kraft, til den udløber. Forsikringen dækker skade indtrådt i denne periode.
Bemandet
Der skal være det nødvendige mandskab om bord, der sikrer den pågældende sejlads.
Ved brand forstår vi ildsvåde, der indebærer en løssluppen flammedannende ild, som har evnen til at brede sig ved egen kraft, og som har et større omfang. Skader forårsaget af stikflammer, hvor tingene ikke selvstændigt bryder i brand, er således ikke dækket. Svide- eller glødeskader eller småhuller uden flammer er ikke dækket.
Ved dagsværdi forstås genanskaffelsesprisen umiddelbart før skaden med rimelige fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Eksplosion er en meget hurtigt forløbende forbrænding eller kemisk proces, der udvikler kraftig varme og som regel bliver ledsaget af et brag eller lysglimt.
Ved el-skade forstår vi skade på de elektriske ledere eller komponenter, der opstår på grund af kortslutning (en utilsigtet forbindelse i et elektrisk kredsløb), induktion (tordenvejr) eller overspænding (fejl i elforsyningen).
Enkeltstående uheld er en skade, der sker øjeblikkelig og uventet, dvs., at årsag og virkning skal være sammenfaldende.
Fast tilbehør og sædvanligt udstyr er er de ting, der er nødvendige for at kunne sejle med båden, og som hører fast til i båden herunder varmeapparater, kahytsudstyr, fast monteret udstyr til lyd og billede, kommunikation og navigation, tovværk, ankre, ankerkæder, pumper, lanterner, redningsudstyr og ildslukker.
Forsvarlig lås En lås, der yder stor modstand ved tyveriforsøg eller indbrudsforsøg, og som ikke umiddelbart kan blive afmonteret uden brug af specialværktøj.
Forsvarligt afstivet er når et stativ, der er tilstrækkelig i dimension tilpasset efter bådens størrelse og art, kan modstå vind og vejrligets påvirkninger uden at vælte, bøje eller bryde sammen. Stativet skal være placeret på fast grund, så det ikke kan synke ned i jorden pga. regn, skybrud, tøbrud eller lignende.
Ved forsvarligt låst forstår vi som minimum, at døre, luger, lemme og andre indgangsåbninger er låst, og at vinduer er lukkede og tilhaspede, når båden eller bygningen bliver forladt.
Fortøjninger og ankergrejer
Fortøjninger og fortøjningsgrej skal altid have tilstrækkelig dimension og længde. Anker skal være tilpasset bådens størrelse og vægt. Når båden ligger ved kaj, ved bro eller i havn, skal der være et tilstrækkeligt antal fendere hængt ud, selv om der ikke er andre både i nærheden.
Handelsværdi er købsprisen ved kontant betaling hos forhandler for tilsvarende enkeltdele eller båd i samme alder, stand og med tilsvarende udstyr.
Havn forstår vi som et havnebassin med læmoler, der beskytter båden mod sø og vind hele året.
Kontraktforhold er når der foreligger en mundtlig eller skriftlig aftale om køb, salg, bytte eller leje med eller uden vederlag.
Lynnedslag foreligger, når lynet er slået direkte ned i det forsikrede. Det er en forudsætning, at der kan påvises spor i form af gnist- og brandmærker eller andre beskadigelser på båden eller dens udstyr.
Der er tale om en nødsituation, når der er fare for besætning og båd.
Personlige effekter er ting, som tilhører forsikringstageren og ombordværende personer, som tages med hjem uden for sejlperioden herunder tøj, sejlertøj, våddragter, søstøvler, sko, fiskegrej, kikkert, værktøj og transportabelt elektronisk udstyr.
Pludselig tilsodning betyder, at tilsodningen skal være øjeblikkelig og uventet, hvilket betyder, at årsagen til tilsodningen skal være sket på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.
Selvlænsende er når vand uhindret kan løbe ud af båden.
Xxxxx foreligger ved vindstyrke 8 svarende til en vindhastighed på 17,2 m/sek.
Svaj – Uden for havn ved en bro, pæl, bøje eller lignende.
Sødygtig betyder, at båden skal være i en sådan stand, at den er egnet til at gå til søs uden fare for skib eller de ombordværende personer. Herudover skal der være det nødvendige mandskab, udstyr og
forsyninger om bord, der sikrer den pågældende sejlads.
Ved særlige værdigenstande forstår vi ting, der ikke er nødvendige og sædvanlige om bord på en båd herunder elektriske apparater til foto, spil og tilbehør til disse herunder antenner. Pelse, pelsværk, skind, antikviteter, malerier, kunstværker og ægte tæpper. Bånd, hukommelseskort, cd’er, dvd’er, film, kassetter og plader. Mønt- og frimærkesamlinger, smykker, ædelstene, perler samt ting af guld, platin eller sølv.
Udredningsgenstande er ting, som er om bord på båden, og som er bestemt til forbrug herunder brændstof, olie, gas og maling.
Utilstrækkeligt tilsyn. Båden skal være under effektivt og regelmæssigt tilsyn, så du straks konstaterer skader, mangler eller lignende og kan gribe ind over for disse og derved undgå eller formindske skaders opståen og størrelse. Undlader du dette, kalder vi det utilstrækkeligt tilsyn.
Voldgift er en form for domstol, hvor der deltager fagligt sagkyndige og uafhængige personer. I forhold til almindelige domstole bliver sagerne ofte afgjort hurtigere, men omvendt er det ikke muligt at anke afgørelsen for dermed at få afprøvet den en gang til.
Åbent eller delvist åbent cockpit
Båd med et åbent rum eller cockpit, der kan blive fyldt med vand, og hvor der ikke er mulighed for, at vandet kan løbe ud igen.
GENERELT
Medmindre andet fremgår af policens dækningsoversigt, består bådforsikringen af:
• En kaskoforsikring, der dækker skade på båden og dens faste tilbehør.
• En ansvarsforsikring, der dækker ansvar for skade forvoldt med båden.
• En sejlerulykkesforsikring for 6 ombordværende personer.
• En retshjælpsforsikring
• En bjærgningsomkostningsforsikring.
1. First Skadehjælp
Ved akut skade – ring til vores skadehjælp på telefon
x00 00 00 00 00.
Har du ikke behov for akut hjælp, kan du med fordel anmelde skaden på xxxxx.xx.
ANDRE OPLYSNINGER
2. Personoplysninger mv.
Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, CPR-/CVR- nummer og dine forsikringer. Hvis du ønsker at se disse oplysninger, kan du blot skrive til:
First A/S Nytorv 3
1450 København K eller til xxxx@xxxxx.xx
Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fremover, kan du blot skrive til samme adresse.
Vi skal informere dig om, at oplysninger om dit kundeforhold bliver registreret centralt i First.
2.1 Provision
Vi kan oplyse, at ingen af Firsts medarbejdere får provision eller bonus, når de sælger en forsikring.
2.2 NemKonto
First benytter NemKonto-systemet til at udbetale penge til dig, og vi skal have registreret dit CPR-/SE-
/CVR-nummer, for at du kan blive kunde hos First.
DÆKNINGSOMFANG
3. Hvem er forsikret?
Alle der anvender fartøjet til fritidsbrug på lovlig vis og med forsikringstagerens accept.
4. Hvor dækker forsikringen?
4.1 Geografisk område
Forsikringen dækker sejlads og henliggen i danske, svenske, norske, finske, tyske og polske farvande samt Østersøen, botniske bugt og finske bugt.
Øvrige Europa begrænset af linjerne 70o nordlig bredde, 30o østlig længde og op til 20 sm fra kysten.
Ved sejlads udenfor danske, svenske, norske og tyske farvande samt Østersøen, skal bådens skipper være indehaver af duelighedsbevis.
Ved sejlads på EU´s indre vandveje skal bådens skipper være indehaver af kanalcertifikat. begrænset af linjerne 70o nordlig bredde, 30o østlig længde og 52o nordlig bredde, 4o østlig længde.
Er fartøjet tildelt et snævrere fartområde af Statens Skibstilsyn, dækker forsikringen kun i det tildelte fartområde.
5. Hvornår dækker forsikringen i vandet og på land?
a) Forsikringen dækker sejlads og landtransport året rundt.
b) Under henliggende i havn, for svaj eller på land dækker forsikringen ifølge skemaet herunder.
= dækket | = med udvidet dækning | = ikke dækket |
Periode Henliggende | 1. april – 15. september | 16. september – 15. november | 16. november – 31. marts |
På land | På godkendt placering | På godkendt placering | På godkendt placering |
På Trailer | På godkendt placering | På godkendt placering | På godkendt placering |
A-Havn | |||
B-Havn | |||
C-Havn, bådebro og for svaj | |||
Offentlige- og øde steder |
Du kan finde en havneliste på Forsikring & Pensions hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
SIKKERHEDSFORSKRIFTER
6. Hvad forudsætter forsikringsdækning?
Sikkerhedsforskrifter skal være opfyldt, for at fartøjet har dækning, og ved brud på sikkerhedsforskrifterne med en årsagssammenhæng mellem brud og skade kan retten til erstatning helt bortfalde eller blive reduceret.
6.1 Sikkerhedsforskrifter, tyveri og hærværk.
• Personligt løsøre skal fjernes fra fartøjet, når fartøjet lægges på land og skal være låst inde, når fartøjet ikke benyttes.
• Påhængsmotor skal være fastlåst/fastboltet til fartøjet med en godkendt låsebolt.
• Henligger fartøjet på en trailer, skal traileren være forsvarligt placeret i carport/garage eller i haven ved sikredes helårsbolig og være låst med en forsvarlig trailerlås, når den er frakoblet, således at den ikke kan trækkes bort, eller være anbragt i en forsvarligt aflåst bygning eksempelvis en lagerhal, maskinhus.
• Hvis der er installeret elektronisk sporingsudstyr, skal dette være aktivt og kunne levere sporings- historik.
• Ubemandede både for svaj skal altid være forsvarligt overdækket med presenning.
6.2 Sødygtighed
Båden skal holdes i sødygtig stand, og der skal generelt udvises godt sømandsskab og sund fornuft.
6.3 Fortøjninger, lænsning, tilsyn og havn Fartøjet skal fortøjes på forsvarlig vis, med korrekte dimensioner på fortøjningerne. Fartøjet skal holdes læns, og der skal føres forsvarligt tilsyn med fartøjet. Præmieberegningen er baseret på, at fartøjet har fast plads i havn, for svaj eller på trailer. Se punkt 5.
6.4 Vinteroplægning
I godkendt A-havn skal fartøjet være forsvarligt fortøjet og overdækket samt sikret mod tilisning eller
på land forsvarligt afstivet og tildækket. Båd med mast og rig kun dækket i godkendt stativ. Mindre påhængsmotor skal være afmonteret. Forsikringen dækker ikke skade eller ansvar for skade, når båden henligger i vandet uden for havn og uden søkyndigt mandskab ombord i tiden 1. oktober til 31. marts (begge dage inklusive).
6.5 Lanterneføring og navigationsudstyr Der skal føres lanterner i henhold til søvejsreglerne. Der skal forefindes søkort ombord for sejlads udenfor hjemhavnsområdet.
6.6 Brandsikring
Der skal forefindes forsvarlige ildslukningsapparater ombord, når der i fartøjet anvendes kogeapparat, varmeapparat, køleskab eller lignende udstyr og som er drevet med brandfarlige væsker eller gas. Kravet gælder også selv om fartøjet ikke har motor.
Håndslukningsapparaterne skal være anbragt på et let tilgængeligt sted og være klar til øjeblikkelig brug.
Apparaterne skal være af en godkendt type. Apparaterne skal kontrolleres jævnfør fabrikantens anvisninger og mindst en gang hvert år.
Har fartøjet indbygget benzinmotor med en kapacitet på over 100 hk, skal der i motorrummet være godkendt automatisk ildslukningsapparat eller ildslukningsapparat, som kan betjenes fra bådens manøvreplads.
Brug af varmluftsblæser eller lignende tilsluttet 230 VAC kræver tilstedeværelse af ejer eller bruger.
Brug af frie brandfarlige væsker kan kun ske uden åben ild.
6.7 Obligatoriske sikkerhedskrav Producentens anbefalede motorstyrke, hastighed og passagerantal skal overholdes. Der skal forefindes redningsveste ombord til alle passagerer. Fartøjer, som er markedsført i Danmark efter 1. juli 1998, skal være CE-mærket og godkendt, og skrognummer skal oplyses.
KASKOFORSIKRINGEN
7. Hvad er omfattet af forsikringen, og hvilke skader er dækket?
7.1 Dækningsskemaet
I dækningsskemaet punkt 8 står, hvad der er omfattet af forsikringen, hvilke skader den dækker, samt de undtagelser og begrænsninger, der gælder for forsikringen. Generelle undtagelser fremgår af punkt
7.4 og 7.6
7.2 Hvad er omfattet af forsikringen?
Til venstre lodret i skemaet står, hvad der er omfattet af forsikringen, og hvad der ikke er omfattet.
7.3 Hvilke skader dækker forsikringen? I de vandrette felter øverst i skemaet står de skadetyper, forsikringen kan dække. Herunder er
nævnt de undtagelser og begrænsninger, der gælder for de enkelte typer af skader.
7.4 Hvilke generelle undtagelser er der på forsikringen?
Forsikringen omfatter ikke:
1. Både, der ikke overholder gældende love og myndigheders sikkerhedsforskrifter, herunder Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter og
EU-direktiver.
2. Både, der ikke er sødygtige.
3. Både, der ikke er behørigt udrustet.
4. Både, der ikke er behørigt bemandet.
5. Skade på både som følge af materiale- eller konstruktionsfejl og skader omfattet af garantiordning.
6. Skade på både som følge af manglende vedligeholdelse eller tæring.
7. Skade på både som følge af manglende eller utilstrækkeligt tilsyn.
8. Skade som følge af is, sne, nedbør eller frost.
9. Tidstab, kostpenge, rejseudgifter og tab af anvendelse af båden.
10. Skade forvoldt med vilje.
11. Skade, der er sket, fordi bådens fører var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende.
12. Skade, når båden har været anvendt til ulovlige formål.
13. Skade på bådtyper hvor krav om speedbådscertifikat ikke er over holdt.
1. Skade forvoldt ved grov uagtsomhed afgøres under hensyn til skyldgraden og omstændighederne om eller hvor meget der skal dækkes.
7.5 Hvad kan ikke forsikres på standardvilkår?
Forsikring af fartøj med udvidede vilkår skal altid godkendes individuelt af First A/S.
7.5.1 Til type 1-5 skal der udarbejdes en tilstandsrapport om bådens tilstand og sødygtighed af en professionel med erfaring i den type fartøj, der skal vurderes.
1. Fartøjer af glasfiber ældre end 40 år
2. Fartøjer af stål ældre end 25 år
3. Fartøjer af træ ældre end 20 år
4. Ombyggede fiskefartøjer og ferrocementfartøjer
5. For hjemmebyggede både
7.5.2 Til udvidelse af standardvilkår for type 6-7, skal der udarbejdes en beskrivelse af omfang og anvendelse af båden.
6. Fartøjer, der udlejes
7. Fartøjer, der helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt
7.6 Mindste alder for fartøjsfører
Det skal iagttages, at fartøjer som:
a. er på over 25 bruttoregistertons eller 15 meter
b. har en topfart, som er højere end 10 knob
c. har motorstyrke på 10 hk eller mere
d. hvis længde er 8 meter må ikke føres af en person, som er yngre end 16 år, medmindre denne overvåges af en ældre ombordværende søkyndig person.
7.7 Ekstraordinære omkostninger
Hvis fartøjet bliver ubeboeligt efter en dækningsberettiget skade, og fartøjet befinder sig mere end 80 km fra hjemhavnen, vil forsikringen dække nødvendige omkostninger for kost og logi og transport tilbage til hjemhavnen for ejer og mandskab. Udgifter dækkes med op til kr. 5.000 pr. skade og maks kr. 10.000 pr. policeår. Disse udgifter skal godkendes på forhånd. Hvis reparationerne tager mere end 3 dage, kan First. A/S vurdere at dække udgifter for transport af fartøjet til hjemhavnen.
8. Dækningsskema
= dækket | = med udvidet dækning | = ikke dækket |
8.1 Forsikringen omfatter | 8.1.1 Forsikringen dækker direkte skade som følge af | ||
Både på op til 4 mio. kr. eller 66 fod der fremgår af policen er dækket med standardvilkår. Genstande, der er nævnt i punkt 8.3 til 8.10. | Brand 1. Lynnedslag direkte i båden. 2. Eksplosion. 3. Pludselig tilsodning fra et anlæg til rumopvarmning. Det er en betingelse, at anlægget er indrettet efter gældende forskrifter. 4. El-skade. | Tyveri og hærværk 1. Tyveri af hele båden. 2. Tyveri af genstande, der er fjernet ved brug af vold eller værktøj. 3. Hærværk forvoldt med vilje i og på båden. 4. Henliggende hele året på aflåst og tyverisikret trailer, når vinter- og sommeradresse er godkendt af First. | Xxxxxxxxxxxxx 0. At din båd synker eller kæntrer. 2. Grundstødning og stranding. 3. Kollision. Dækker i den sejlperiode, der fremgår af policen. 4. Skader som følge af kapsejladser arrangeret af en sejlklub, og når kapsejladsen foregår efter Dansk Sejlunions reglement i danske farvande se afs. 14.1. |
8.2 Forsikringen omfatter ikke: | 8.2.1 Forsikringen dækker ikke: (Generelle undtagelser fremgår af punkt 7.4) | ||
1. Genstande, som normalt ikke er ombord under sejlads herunder reservemast, vinterpresenning, vinterstativ, bukke, fast fortøjning og fortøjningsbøjer. 2. Jollevogn og trailer. 3. Udredningsgenstande såsom olie, benzin, proviant, herunder drikkevarer, tobak og medicin. 4. Penge og særlige værdigenstande. 5. Lagringsmedier til lyd, billeder eller data, mobiltelefon, kamera og PC. | Skade som følge af ulmen, svidning eller smeltning. Varmeblæser uden opsyn. Brandbare væsker ved åben ild. | Tyveri af både med påhængsmotor eller med udenbords drev på trailer, der henstår eller bliver efterladt på offentlig parkeringsplads, havneområde eller lignende, eller hvis traileren ikke er forsvarligt låst. | 1. Ubemandede både med åbent eller delvist åbent cockpit uden forsvarlig overdækning med presenning. 2. Når fortøjninger og ankergrejer ikke er forsvarlige, og når fortøjningen eller forankringen ikke er sket på forsvarlig måde. 3. Skade som følge af langsomt indtrængende vand. 4. Skade på båden, når båden har været under slæbning, medmindre dette var nødvendigt pga. havari. 5. Skade som følge af, at motorbåden har deltaget i motorrace, motorbådsløb eller anden form for sejlads, hvor det gælder om at komme først. |
8.3 Xxxxx, ror og køl | |||
8.4 Maskineri | 1. Kun dækning, hvis påhængsmotoren er fastgjort til båden med forsvarlig lås eller opbevaret i forsvarligt låst bygning. | Tab af påhængsmotor, ror eller når propel er løsnet, dækkes kun, når det kan godtgøres, at det skyldes grundstødning. |
8.5 Mast og bom med løbende og stående rig I alt højst 30 % af den samlede forsikringssum for både under kr. 200.000 Ved dårligt vedligehold erstattes til dagsværdi jf. pkt. 9. | Ingen dækning på mast, bom og spilerstage under sejlads, som skyldes, at riggen ikke har været i orden og forsvarligt sat. | ||
8.6 Sejl, kaleche og presenningsdug I alt højst 30 % af den samlede forsikringssum for både under kr. 200.000 Ved dårligt vedligehold erstattes til dagsværdi jf. pkt. 9. | Ingen dækning for sejl, kaleche eller presenningsdug, der alene blæser i stykker pga. vindens pres uanset vindstyrke. | ||
8.7 Fast tilbehør og sædvanligt udstyr Genstande, der er nødvendige for at sejle med båden, som fast hører til i båden | Løse effekter er kun dækket, når de befinder sig i forsvarligt låst rum i båden i sejlperioden eller i forsvarligt låst bygning. Uden for sejlperioden er de kun dækket fra forsvarligt låst bygning. | ||
8.8 Personlige effekter Er kun omfattet i sejlperioden, og kun hvis dette ikke er dækket af anden forsikring. Er dækket med indtil 10 % af forsikringssummen og højst med 30.000 kr. Dækningen er udover forsikringssummen. Nødvendigt værktøj er dækket med højst 2.000 kr. og kikkert med højst 2.000 kr. Beløbene bliver ikke indeksreguleret. | Kun fra forsvarligt låst rum i båden eller forsvarligt låst bygning. | ||
8.9 Skibsjolle, slæbejolle og gummibåd med eller uden påhængsmotor | Er kun omfattet, hvis det er påført policen og for mere end 20 hk eller hvis værdien er over 50.000, er lagt til den samlede forsikringssum. | ||
8.10 Trailer | Med blåt certifikat er erstatningsfartøj i udlandet (EU) omfattet. Ved skade på eget fartøj i EU i forbindelse med ferieophold udbetales maks. 15.000 kr. til leje af et erstatningsfartøj i ferien. Dokumentation for bestilt ferie og lejebevis skal forevises. Leje af erstatningsfartøj skal stå i rimelig forhold til eget skadet fartøj. |
8. Dækningsskema – fortsat
= dækket | = med udvidet dækning | = ikke dækket |
8.11 Forsikringen omfatter | 8.11.1 Forsikringen dækker direkte skade som følge af | ||
Den båd, der fremgår af policen. Genstande, der er nævnt i punkt C til punkt I | Storm Når båden vælter eller støder sammen med en anden båd eller genstand under storm. Når båden står på land. | Ophaling, søsætning samt landtransport i det geografiske område. Dækker også færgetransport i forbindelse med landtransporten. | Anden pludselig skade Ved en anden pludselig skade skal skadevirkningen være øjeblikkelig og uventet. Den skete skadevirkning skal være sket på et tidspunkt og ikke over et tidsrum. Forsikringen dækker kun skader, der ikke er nævnt som dækket eller ikke dækket andetsteds i betingelserne. |
8.12 Forsikringen | Forsikringen dækker ikke: (Generelle undtagelser fremgår af punkt 7.4) | ||
1. Genstande, som normalt ikke er ombord under sejlads herunder reservemast, vinterpresenning, vinterstativ, bukke, fast fortøjning og fortøjningsbøjer. 2. Jollevogn og trailer. 3. Udredningsgenstande såsom olie, benzin, proviant, herunder drikkevarer, tobak og medicin. 4. Penge og særlige værdigenstande. 5. Lagringsmedier til lyd, billeder eller data, mobiltelefon, kamera og PC. | 1. Skade som følge af, at båden ikke er forsvarligt afstivet eller ikke står på fast grund. 2. Skade på sejlbåde med monteret mast, der ikke står i forsvarligt stålstativ eller tilsvarende, så det kan modstå vindens pres. 3. Joller og gummibåde, der ikke er forsvarligt fastgjort, så de kan blive taget af vinden uanset vindstyrken. 4. Når båden er trukket på land, er på bådlift eller lignende og bliver taget af søen. | Skade som følge af, at båden under transporten ikke var forsvarligt afstivet eller fastgjort. | 1. Skade som følge af slid, alder, råd, rust, tæring, osmose, dyr eller svamp. 2. Skade på genstande som følge af almindelig brug, vejrligets påvirkning, samt ridser, småskrammer eller tilsmudsning fx gennem luften. |
8.13 Xxxxx, ror og køl | |||
8.14 Maskineri | |||
8.15 Mast og bom med løbende og stående rig I alt højst 30 % af den samlede forsikringssum for både under kr. 200.000 Ved dårligt vedligehold erstattes til dagsværdi jf. pkt. 9. | |||
8.16 Sejl, kaleche og presenningsdug I alt højst 30 % af den samlede forsikringssum for både under kr. 200.000 Ved dårligt vedligehold erstattes til dagsværdi jf. pkt. 9. | Ingen dækning for sejl, kaleche eller presenningsdug, der alene blæser i stykker pga. vindens pres. |
8.17 Fast tilbehør og sædvanligt udstyr Genstande, der er nødvendige for at sejle med båden, som fast hører til i båden. | |||
8.18 Personlige effekter Er kun omfattet i sejlperioden, og kun hvis dette ikke er dækket af anden forsikring. Er dækket med indtil 10 % af forsikringssummen og højst med 30.000 kr. Dækningen er udover forsikringssummen. Nødvendigt værktøj er dækket med højst 2.000 kr. og kikkert med højst 2.000 kr. Beløbene bliver ikke indeksreguleret. | |||
8.19 Skibsjolle, slæbejolle og gummibåd med eller uden påhængsmotor | |||
8.20 Trailer |
UDVIDEDE KASKODÆKNINGER
9. Fasttakseret forsikringssum
Er forsikringen tegnet med fast takseret forsikringssum (nyt for brugt) så er der ingen afskrivning af bådens værdi se afsnit 13.7. Ved et totalforlis vil hele forsikringssummen fratrukket selvrisiko blive udbetalt. Ved delskader erstattes skaden uden fradrag for afskrivning, men fratrukket selvrisiko.
Erstatning kan ikke overstige handelsværdien.
Ved tyveri eller brand af motor samt for skader på drev, og indenbords aksler erstattes altid til dagsværdi eller ud fra afskrivningstabel i pkt. 13.7.
Erstatning for mast, bom og rig kan ikke overstige 30
% af bådens forsikringssum for både under kr.
200.000. For disse dele gælder det, at delene skal vedligeholdes og gennemgås jævnligt for skader og
stand. Hvis der ved en skade kan konstateres manglende vedligeholdelse, vil skaden blive opgjort til dagsværdi med afskrivning for slid, ælde og alder.
10. Erstatningsfartøj i udlandet (Europa)
10.1 Erstatningsfartøj i udlandet (Europa) Skades eget fartøj i udlandet i forbindelse med ferieophold, kan der mod fremvisning af dokumentation for bestilt ferie og lejebevis udbetales maks. 15.000 kr. til leje af et erstatningsfartøj i ferien. Leje af erstatningsfartøj skal dog stå i rimeligt forhold til eget skadet fartøj. Kontakt altid First. A/S i disse tilfælde. I modsat fald kan retten til erstatning bortfalde.
11. Trailerdækning
Er forsikringen udvidet med dækning af bådtrailer, dækkes trailer til fartøjet med op til kr. 60.000 ud over kaskoforsikringssummen på policen.
12. Trollingudstyr
Er forsikringen udvidet med dækning af trollingudstyr, er dette medforsikret for op til kr. 60.000 ud over kaskoforsikringssummen på policen.
FORSIKRINGSVÆRDI
Forsikringsværdi:
Ved indtegning af forsikringen dokumenteres værdien af skrog, mast og rig, motor, drivaksel, propel og fastmonteret udstyr (navigationsinstrumenter og lignende) af en autoriseret bådforhandler.
Forsikringsværdien er det beløb, det ville have kostet at anskaffe tilsvarende genstand i samme stand og af samme alder, model og type (markedsværdien).
Hvis genstanden ikke kan skaffes, eller vil være urimeligt dyr at producere, dækkes omkostningerne til at sætte fartøjet eller genstanden i forsvarlig og sødygtig stand.
Erstatning for brugte både med fast forsikringssum. Skrog, mast og rig, motor, drivaksel, propel og fastmonteret udstyr (navigationsinstrumenter og lignende) vil blive erstattet til dagsværdi, uden fradrag for underforsikring, men fratrukket selvrisiko.
Erstatning for nye både med fast forsikringssum. Når dagsværdien er 90 % eller derover af forsikringssummen erstattes for skrog, mast og rig, motor, drivaksel, propel og fastmonteret udstyr (navigationsinstrumenter og lignende) med nyværdi. Er summen under 90 % af forsikringssummen erstattes med dagsværdi.
13. Hvordan erstatter vi skaderne?
13.1 Reparation
First betaler for, at båden eller bådens dele bliver sat i samme stand som før skaden hos nærmeste, kvalificerede og anerkendte reparatør inden for normal arbejdstid. First har ret til at anvise reparatør.
Skader som følge af mesterskabskapsejlads under Dansk Sejlunions regler erstattes med 2/3 af skadesomkostningen, medmindre forsikringen er tegnet med ”Racing cover” (VM, EM, OL og DM).
13.2 Maling, lakering og gelcoat
First betaler erstatning for lakering og maling af det beskadigede område. Farveforskelle efter en reparation kan forekomme, når originalfarven er påvirket af vejr og vind.
13.3 Værdiforringelse
First erstatter ikke eventuelle skønhedsfejl eller værdiforringelse.
13.4 Lovliggørelse
Udgifter til lovliggørelse af båden kan blive fratrukket i reparationsudgifterne.
13.5 Erstatning for enkeltdele
Ved en delskade erstattes reparationsudgiften fuldt ud inden for beløbsgrænsen. Se forsikringsværdi.
13.6 Kontanterstatning ved totalskade
1. Er reparationen så stor, at skadesomkostningen vil overstige bådens handelsværdi, erklærer First båden totalskadet, og First betaler en kontanterstatning, der svarer til bådens handelsværdi.
2. Hvis båden skal bjærges, og omkostningen til dette overstiger bådens handelsværdi, kan First vælge at betale en kontanterstatning, der svarer til bådens handelsværdi.
3. Hvis genstanden ikke bliver fundet inden for 30 dage efter, at First og politiet har modtaget en anmeldelse om tyveri af genstanden, betaler vi en erstatning, der svarer til genstandens handelsværdi.
4. Kontanterstatningen kan aldrig overstige forsikringssummen.
5. Overholder båden ikke myndighedernes regler, kan First A/S fratrække omkostningerne til lovliggørelse i erstatningen.
6. Ved totalskade erstatter First A/S kun de bjærgningsomkostninger, der er påløbet, inden forsikringstageren er underrettet om, at skaden vil blive opgjort som totalskade.
7. Skadesansættelse og forsikringsværdi afgøres ved skøn, hvis sikrede eller First A/S kræver det. Bestemmelserne om skøn i Generelle vilkår kommer i så fald til anvendelse.
13.7 Særlige erstatningsregler ved totalskade
Hvis fartøjet, dvs. skrog, motor, tilbehør og løsøre, er gået helt til grunde, er forulykket og vil blive for dyr at bjærge, eller så stærkt skadet, at reparation efter First A/S vurdering ikke er lønsom, sættes skaden til handelsværdien af fartøjet eller de enkelte ting med fradrag efter evt. restværdi. Erstatningen kan ikke overstige den forsikringssum, som er anført på policen eller bådens dagsværdi.
På motorer, drev og påhængsmotorer erstatter vi med følgende procent af nyværdien for en tilsvarende ny motor:
Alder | Erstatning |
0-2 år | 100 % |
2-3 år | 95 % |
3-4 år | 90 % |
4-5 år | 85 % |
Alder | Erstatning |
5-6 år | 80 % |
6-7 år | 70 % |
7-8 år | 60 % |
8-9 år | 50 % |
9-10 år | 40 % |
10-11 år | 30 % |
Herefter | 30 % |
13.8 Dokumentation
For at få erstatning skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har ejet de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris.
Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger
eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris.
Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan vi afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor gemme kvitteringer for køb af alle nye ting.
13.9 Tilbagebetaling af erstatning Har First. A/S måttet foretage en forsikringsudbetaling, som First A/S efter
forsikringsbetingelserne ikke erstatter, er sikrede forpligtet til at tilbagebetale erstatningen.
14. Bjærgeløn
Kaskoforsikringen dækker i sejlperioden udgifter til bjærgeløn eller nødvendig bugsering i nødsituationer uden fradrag af selvrisiko. Udgifterne udover forsikringssummen. Se punkt 13.6.2 og 13.6.6.
15. Fjernelse af vrag
Kaskoforsikringen dækker rimelige udgifter til oprydning, bjærgning og fjernelse af vrag eller vraggods. Udgifterne udover forsikringssummen. Se punkt 13.6.2 og 13.6.6.
18. Transportomkostninger
Hvis transport er nødvendig pga. en dækningsberettiget skade, dækker kaskoforsikringen udgifter til normal transport til nærmeste kvalificerede og anerkendte reparatør. Vi dækker dog ikke udgifter til transport af både, der står på autotrailer.
19. Nødvendig overnatning i udlandet
Hvis du ikke kan bo og overnatte i båden på grund af en skade, dækker forsikringen alternativ overnatning
under en ferie i udlandet. Ferien skal vare mindst 3 døgn.
Forsikringen dækker de rimelige udgifter, du har til alternativ overnatning for de ombordværende – dog højst 6 personer. Erstatningen kan højst være 10.000 kr. i alt, for indtil 3 overnatninger.
20. Underforsikring
Da forsikringen er tegnet med fast takseret forsikringssum, kan underforsikring ikke gøres gældende.
SEJLERULYKKE
21. Om sejlerulykke
Forsikringen dækker sejlerulykke for 6 ombordværende, se særskilte forsikringsbetingelser for Sejlerulykke ”Ulykkesforsikring, Lystfartøj” på xxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx/.
22. Psykologisk krisehjælp
Forsikringen dækker psykologisk krisehjælp, hvis du eller andre ombordværende på båden har været direkte impliceret i en hændelse med båden, som har udløst en akut psykisk krise som følge af en dækningsberettiget skade på bådforsikringen,
a. der har kostet menneskeliv
b. hvor der har været overhængende fare for menneskeliv.
Forsikringen dækker indtil 10 timers konsultation hos psykolog for de ombordværende personer, dog højst 6 personer i alt. Da der er tale om hjælp efter en akut psykisk krise, dækker forsikringen kun, hvis behovet bliver anmeldt til os senest 3 måneder efter skaden på båden.
ANSVARSFORSIKRINGEN
23. Ansvar for 3 mand?
Forsikringens ansvarssummer vil fremgå af police
under ansvar ”ansvar for 3 mand”.
24. Passageransvar
Er kaskoforsikringen udvidet med passageransvarsdækning, vil det fremgå af policen.
25. Hvornår er man ansvarlig?
1. Efter gældende ret er man juridisk ansvarlig, når man ved fejl eller forsømmelse er skyld i den skete skade. Med andre ord er man ansvarlig, når man kan ”gøre for det”. Er man uden skyld i skaden, kan der være tale om et hændeligt uheld, eller at andre har skylden. I disse situationer er man ikke erstatningsansvarlig, og derfor må skadelidte selv bære tabet.
For speedbåde med en skroglængde på under 15 m, vandscootere og lignende fartøjer, der kræver uddannelsesbevis, gælder dog objektivt ansvar. Forsikringen dækker således i denne sammenhæng ethvert erstatningsansvar for skader forvoldt af fartøjet i forbindelse med en søulykke i forhold til tredjemand, uanset hvem der er ansvarlig – alt jf. kravene i søloven og i bekendtgørelse 1340/2018.
2. Sker der en skade, skal du altid overlade det til First at tage stilling til, om du eller andre af de forsikrede er erstatningsansvarlig for den skete skade. Anerkender du eller andre af de forsikrede selv erstatningspligten eller kravet, risikerer I selv at måtte betale erstatningen og eventuelle omkostninger, da tilsagn af den art ikke er bindende for First.
26. Hvilket ansvar er dækket?
Forsikringen betaler erstatning for skade på personer, ting og dyr, de forsikrede som privatpersoner uden for kontraktforhold forvolder med den forsikrede båd,
og som de efter gældende retspraksis er blevet erstatningsansvarlige for, mens forsikringen er i kraft.
26.1 Forsikringen dækker kun ansvar for skade af vandsport:
• Når udstyret er professionelt fremstillet, og sikkerhedsforskrifterne er overholdt.
• Når maksimalt 2 personer samtidig trækkes.
• Når kun 1 vandsports-redskab anvendes ad gangen.
• Når kaptajnen er over 21 år og minimum har speedbådscertifikat.
27. Hvilket ansvar er ikke dækket?
27.1 Forsikringen dækker ikke ansvar for skade, som opstår:
a. under deltagelse i motorbådsløb eller anden form for sejlads med motordrevne både, hvor det gælder om at komme først.
b. når retningslinjerne for vandsport i afs. 14 ikke er opfyldt.
c. når båden bliver anvendt til ulovligt formål.
d. når båden bliver udlejet eller benyttet erhvervsmæssigt, medmindre policen er udvidet med dækning herfor.
27. 2 Derudover dækker forsikringen ikke ansvar for skade:
a. forvoldt med vilje. Forsikringen dækker dog, hvis skaden er forvoldt af personer under 14 år, eller af personer, som på grund af sindstilstand mangler evnen til at handle fornuftigt. Forsikrede, som på grund af sindstilstand mangler evnen til at handle fornuftigt, skal kunne dokumentere dette i form af en speciallægeerklæring.
b. forvoldt under selvforskyldt beruselse, selvforskyldt påvirkning af andre narkotika eller lignende giftstoffer eller selvforskyldt påvirkning af andre rusmidler. Dette gælder uanset skadevolders sindstilstand.
c. forvoldt ved forurening af eller igennem luft, vand eller jord. Forsikringen dækker dog, hvis skaden er opstået ved et enkeltstående uheld, og forsikrede har overholdt offentlige forskrifter.
d. på dyr og ting, der tilhører sikrede.
e. på dyr og ting, som sikrede har til lån, leje eller af anden årsag har i sin varetægt. Ved varetægt forstår vi, at forsikrede har en selvstændig råden over tingen. Også selvom det kun er for en kort periode.
f. Ansvar opstået under transport af de forsikrede genstande.
g. Ansvar overfor ejer/bruger/førers familie. Til familie regnes ægtefælle, forældre, søskende, børn og børns ægtefæller. First A/S dækker heller ikke for ansvar overfor medejer for skade på ting, som ejes i fællesskab, eller overfor virksomhed, som disponeres af sikrede, eller hvor sikrede eller sikredes familie ejer den.
h. Forsikringen dækker ikke skade eller ansvar for skade opstået under jordskælv eller andre naturkatastrofer. Forsikringen dækker heller ikke skade, som er en direkte eller indirekte følge af krig, krigslignende handlinger, terrorisme eller terrorlignende handlinger af enhver art, uanset om der er tale om handlinger udført af enkeltpersoner eller organisationer, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder og udløsning af atomenergi, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes de nævnte forhold som nærmere eller fjernere årsag.
28. Hvis skadelidte selv har en forsikring
Efter reglerne i erstatningsansvarsloven skal det forsikringsselskab, der har bil-, hus-, indbo- eller ulykkesforsikring for skadelidte, behandle den skete skade på skadelidtes forsikring. Det gælder også, selvom en af de forsikrede er erstatningsansvarlig for skaden.
29. Forsikringssum
1. Ansvarsforsikringen dækker med indtil 50 millioner kr. ved personskade og med indtil 50 millioner kr. ved skade på dyr og ting forvoldt ved samme forsikringsbegivenhed.
For objektivt ansvar jf. 22.1 ovenfor gælder dog til de ansvarsbegrænsningsbeløb, som fremgår af sølovens § 175. Beløbene udgør 3,02 mio. SDR (ca. 27 mio. kr.) ved personskade og 1,51 mio. SDR (ca. 13,5 mio.) kr. ved tingsskade. Ved erhvervsmæssig transport af passagerer, såfremt dette er omfattet af forsikringen, er ansvarsgrænsen for, at skibets egne passagerer dør eller kommer til skade, 400.000 SDR (ca. 3,5 mio. kr.) multipliceret med det antal passagerer, som skibet må sejle med.
2. Forsikringen betaler også omkostninger ved erstatningsspørgsmålets afgørelse, hvis det er en aftale med First, selv om forsikringssummerne skulle blive overskredet. Det samme gælder renter af erstatningsbeløb, som er dækket af forsikringen.
3. Forsikringen betaler også de sagsomkostninger, der kan blive tale om, hvis nogen uberettiget kræver erstatning af forsikrede.
30. Retshjælpsforsikringen
Det fremgår af din police, om du har tilvalgt denne dækning.
30.1 Hvad dækker forsikringen? Retshjælpsforsikringen dækker dine udgifter til sager, der med rimelig grund kan løse visse private retstvister. Du skal være involveret i sagen som privatperson, og tvisten må ikke have forbindelse med dit erhverv. En virksomhed kan ikke få dækket sine sagsomkostninger.
Domstolene skal kunne afgøre din sag. Hvis et godkendt klagenævn, fx Forbrugerklagenævnet, kan behandle sagen, er du forpligtet til først at benytte denne mulighed.
30.2 Anmeldelse af skade
Får du brug for forsikringen, må du kontakte en advokat, der vil påtage sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til First.
Du skal selv anmelde sagen til os, hvis sagen bliver behandlet under småsagsprocessen. Dette er en særlig forenklet procesform til behandling af sager om krav på højst 50.000 kr. Vi dækker ikke advokatbistand under sagens forberedelse, men alene i forbindelse med hovedforhandlingen.
30.3 Vilkår
Vilkår for retshjælpsforsikringen får du hos vores retshjælpsafdeling, der i øvrigt gerne vejleder dig.
30.4 Summer og selvrisiko
Fremgår af gældende vilkår for retshjælpsdækning, som du kan finde på Forsikring & Pensions hjemmeside.
FÆLLES VILKÅR
31. Forsikringens betaling
31.1 Pris og afgifter
Prisen bliver fastsat efter vores gældende tarif. Sammen med beløbet opkræver vi statsafgifter til det offentlige i henhold til gældende lovgivning.
31.2 Udgifter ved opkrævningen Forsikringstageren betaler alle udgifter i forbindelse med opkrævningen.
31.3 Betalingsadresse
Opkrævningen bliver sendt til den oplyste betalingsadresse. Hvis betalingsadressen bliver ændret, skal First. have besked hurtigst muligt.
31.4 Rettidig betalingsdag
Beløbet bliver opkrævet med oplysning om sidste rettidige betalingsdag.
31.5 For sen betaling
Bliver beløbet ikke betalt rettidigt, sender vi et rykkerbrev. Hvis beløbet ikke bliver betalt inden for den frist, der står i rykkerbrevet, mister forsikrede retten til erstatning. For hvert rykkerbrev, vi sender, opkræver vi et gebyr. Gebyret fremgår af prislisten på Xxxxx.xx. Beløbet kan også blive oplyst ved henvendelse til First. Vi har i øvrigt ret til at opkræve renter af det forfaldne beløb i henhold til renteloven og ret til at overdrage beløbet til retslig inkasso.
32. Gebyr
32.1 Gebyrer for serviceydelser
First. har ret til at forhøje eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer, fx for at få dækket øgede omkostninger til serviceydelser såsom opkrævninger, ekspeditioner og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling.
Forhøjelse af eksisterende gebyr varsles med en måned til den første i en måned. Indføres nye gebyrer, varsles de med tre måneder til den første i en måned.
Gebyrerne findes på Xxxxx.xx. Beløbene kan også blive oplyst ved henvendelse til First.
33. Indeksregulering
33.1 Regulering af prisen
Prisen bliver indeksreguleret ved den første opkrævning i kalenderåret.
33.2 Hvilket indeks?
Indeksreguleringen følger udviklingen i lønindekset for den private sektor fra Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, kan First bruge et andet indeks fra Danmarks Statistik.
34. Selvrisiko
34.1 Betaling af selvrisiko
Selvrisiko fremgår af policen, opkrævningen eller under den enkelte dækning i vilkårene.
Forsikringstageren betaler den første del af enhver skade med selvrisikobeløbet, efter at erstatningen er opgjort. First opkræver selvrisiko hos forsikringstageren.
34.2 Selvrisiko på:
• Kaskoforsikringen på op til 0,5 mio. er selvrisiko kr. 2.000 pr. skade.
• Har du mod rabat valgt en højere selvrisiko – fx kr. 5.000 eller 10.000, vil dette fremgå af policen.
• Kaskoforsikringen med rabat ved en selvrisiko på kr. 5.000 pr. skade vil fremgå af policen.
• Kaskoforsikringen med rabat ved en selvrisiko på kr. 10.000 pr. skade vil fremgå af policen.
• Ved tyveri på land gælder en selvrisiko på 25 % af skaden, dog højst 10 % af forsikringssummen, når båden ikke befinder sig i aflåst bygning. Hvis båd og motor er forsynet med ikraftværende abonnementsbaseret GPS-tracker, som i øvrigt opfylder kravene i afs. 4, gælder en selvrisiko på 12,5 % af skaden.
• For kaskoforsikringen på flerskrogsbåde, sejlbåde med finnekøl og motorbåde med stiv aksel uden køl eller v-bund med køl er selvrisikoen ved grundstødning kr. 10.000.
• På personlige effekter er selvrisiko 10 % af skaden minimum kr. 750.
• På Ansvarsforsikring er selvrisiko kr. 2.000 pr. skade.
• Ved skader under kapsejlads gælder en selvrisiko på kr. 10.000 af enhver skade.
34.2.1 Mindre skader og krav
1. Forsikringstageren behandler og betaler selv de krav, der ikke overstiger selvrisikobeløbet.
2. Forsikringen dækker ikke omkostninger og renter vedrørende krav, der ikke overstiger selvrisikobeløbet.
3. Ved vintersejlads (december, januar og februar) beregnes dobbelt selvrisiko.
34.3 Hvis flere forsikringer bliver ramt af samme skade
Har forsikringstageren flere forsikringer i First., der bliver ramt af samme skade, gælder kun det højeste selvrisikobeløb blandt de skaderamte forsikringer.
35. Varighed, opsigelse og ændring
35.1 Hvor længe gælder forsikringen?
1. Forsikringen gælder for 1 år ad gangen fornyes hvert år den 1. i den måned, hvor forsikringen er tegnet. Ved alle nytegninger i løbet af et forsikringsår betales kun en forholdsmæssig forsikringspræmie, fra starttidspunktet og frem til fornyelsen det kommende år (forsikringstiden).
2. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstageren eller First opsiger den skriftligt med mindst 1 måneds varsel til forsikringstidens udløb (hovedforfald).
3. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med
løbende måned + 30 dages varsel til den første i en måned mod at betale et gebyr.
35.2 Opsigelse eller ændring ved skade Efter enhver skade kan såvel forsikringstageren som First Marine, indtil 14 dage efter skadens betaling eller afvisning, opsige forsikringen med 30 dages varsel. Ved opsigelse efter skades udbetaling bortfalder retten til restpræmie.
35.3 Ændring af vilkår og pris
1. First kan ændre vilkår og pris med virkning fra enhver forfaldsdag. Ændringen skal ske skriftligt med mindst en måneds varsel.
2. Ændrer First A/S vilkår eller pris, har forsikringstageren ret til at opsige forsikringen til forfaldsdagen. Retten til at opsige forsikringen gælder ikke, når der udelukkende er tale om indeksregulering.
36. Ret til besigtigelse
36.1
First har ret til at besigtige den forsikrede båd for at vurdere risikoforholdene.
36.2
Hvis vi ved besigtigelsen konstaterer risikoforøgende, uforsvarlige eller ulovlige forhold, kan vi fastsætte en frist til at bringe forholdene i orden. Vi kan også med 14 dages varsel:
1. opsige forsikringen
2. forhøje prisen
3. ændre forsikringens vilkår, fx begrænse dækningen, indføre en selvrisiko, forhøje en eksisterende selvrisiko eller kræve en bedre sikring.
37. Risikoændring og salg
37.1 Hvornår skal First. have besked? Af hensyn til prisen og de vilkår, der gælder for forsikringen, skal First have besked, hvis der sker
ændring i oplysningerne, som fremgår af policen, herunder ændringer i:
1. forsikringssum (skal svare til handelsværdien)
2. byggemateriale (fx træ bliver belagt med glasfiber)
3. motor eller påhængsmotor (ændring i motortype, fabrikat eller i hk)
4. bådens faste plads
5. sejlperiode
6. forsikringstagers adresse/e-mail.
37.2 Når First. har fået besked
Når vi har fået besked om ændringen, tager vi stilling til om og på hvilke vilkår, forsikringen kan fortsætte.
37.3 Hvis First. ikke får besked
Hvis vi ikke får besked om ændringen, risikerer forsikrede at miste retten til erstatning helt eller delvist.
37.4 Hvis båden bliver solgt
Hvis båden bliver solgt, skal First have skriftlig besked, og forsikringen vil blive slettet pr. salgsdato mod fremvisning af slutseddel. Såfremt slutseddel ikke kan fremvises kan forsikringen opsiges med forkortet varsel jf. pkt. 35.1.3.
37.5 Urigtige oplysninger
Præmien er beregnet efter de afgivne oplysninger om båd, alder, hastighed, ejer og farvandet, den benyttes, der er meddelt First Marine A/S. Hvis de er urigtige, kan retten til erstatning bortfalde eller blive reduceret.
38. Hvis skaden sker
38.1 Du skal anmelde skaden hurtigst muligt til First.
Sker der en skade, skal vi have besked hurtigst muligt. Du kan anmelde skaden på xxx.Xxxxx.xx, pr. telefon eller på en blanket, som du kan få hos First.
Når du anmelder en skade, gælder de almindelige bestemmelser om forældelse i lov om forsikringsaftaler. Du skal anmelde kravet til First A/S inden et år efter, at du fik kendskab til skaden.
Har du ikke har anlagt sag eller krævet nævnsbehandling inden for 6 måneder regnet fra den dag First A/S skriftligt har meddelt dig, at de ikke anser sig ansvarlig og samtidig har mindet dig om fristen og følgen af, at den overskrides, taber du retten til dit krav. Dine krav forældes også efter bestemmelserne i loven.
38.2 Tyveri og hærværk
Er der tale om tyveri eller hærværk, skal du straks anmelde det til politiet. Sker skaden i udlandet, skal du desuden sende en skriftlig bekræftelse til First fra politiet på stedet. Hvis det på grund af særlige omstændigheder ikke er muligt at kontakte politiet på stedet, skal en anden repræsentation på stedet – havnefoged, klubformand eller lign. – udarbejde en bekræftelse. Ved anmeldelse af tyveriskade skal du sandsynliggøre, at der er tale om tyveri, da forsikringen ikke dækker glemte, tabte eller forlagte ting.
38.3 Du skal afværge eller begrænse en skade
Du har pligt til, så vidt det er muligt at afværge eller begrænse skaden og så hurtig som muligt at underrette First.
First kan iværksætte handlinger med samme formål.
38.4 Udbedring af en skade – kun efter aftale med First.
Udbedring af en skade eller fjernelse af det beskadigede må kun ske efter aftale med First. Foreløbig udbedring må kun ske, hvis den er nødvendig for at afværge alvorlige følger og efter aftale med First. Du skal opbevare eventuelt udskiftede dele, indtil skadesagen er afsluttet.
39. Hvis skaden også er dækket af anden forsikring
Er der forsikret mod samme risiko i andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller bliver indskrænket, hvis forsikring også er dækket af et andet selskab, gælder de samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse
vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab.
40. Undtagelsesklausul om radioaktiv forurening, kemiske, biologiske, biokemiske samt elektromagnetiske våben
Denne klausul har forrang og gælder frem for nogen anden bestemmelse i denne forsikring, som måtte være i uoverensstemmelse hermed.
40.1 Forsikringen dækker ikke: Forsikringen dækker i intet tilfælde tab, skade, erstatningsansvar eller udgifter, der er direkte eller indirekte forårsaget, bidraget til eller forøget af
40.1.1
ioniserende stråling eller radioaktiv forurening fra nukleart brændsel eller fra nukleart affald eller fra forbrænding af nukleart affald.
40.1.2
radioaktive, toksiske, eksplosive eller andre farlige eller forurenende egenskaber ved en hvilken som helst nuklear installation, reaktor eller anden nuklear sammensætning eller nuklear komponent deraf.
40.1.3
noget våben eller andet udstyr, som anvender atom- eller nuklear fission og/eller fusion eller lignende reaktion, radioaktiv kraft eller radioaktivt stof.
40.1.4
radioaktive, toksiske, eksplosive eller på anden vis skadelige eller forurenende egenskaber ved noget radioaktivt stof. Undtagelsen i denne underklausul omfatter ikke radioaktive isotoper, bortset fra nukleart brændstof, ved udarbejdelse, transport, opbevaring eller anvendelse af sådanne isotoper i kommercielt, landbrugsmæssigt, medicinsk, videnskabeligt eller lignende fredeligt øjemed.
40.1.5
ethvert kemisk, biologisk, biokemisk eller elektromagnetisk våben.
41. Cyberundtagelse
41.1 Forsikringen dækker ikke: Forsikringen dækker i intet tilfælde tab, skader, ansvar eller udgifter, der direkte eller indirekte er forårsaget af, bidraget til eller opstået af:
1. Fejl, fejl eller funktionsfejl på en computer, et computersystem, et computersoftwareprogram, en kode eller proces eller ethvert andet elektronisk system eller,
2. Brug eller betjening, som et middel til at påføre skade, af enhver computer, computersystem, computersoftwareprogram, ondsindet kode, computervirus eller proces eller ethvert andet elektronisk system. LMA5402
42. Coronavirusundtagelse
42.1 Forsikringen dækker ikke: Forsikringen dækker i intet tilfælde tab, skader, ansvar eller udgifter, der direkte eller indirekte er forårsaget af, bidraget til eller opstået af:
Denne forsikring omfatter ikke dækning for:
1. Ethvert tab, skade, ansvar, omkostninger eller udgifter, der er direkte hidrørende fra transmissionen eller påstået overførsel af:
a. Coronavirus sygdom (COVID-19)
b. Svært akut respiratorisk syndrom Coronavirus 2 (SARS-CoV-2); eller
c. Enhver mutation eller variation af SARS- CoV-2;
Eller fra enhver frygt eller trussel fra a), b) eller c) ovenfor.
2. Ethvert ansvar, omkostninger eller udgifter til at identificere, rydde op, afgifte, fjerne, overvåge eller teste for a., b. eller c. ovenfor;
3. Ethvert ansvar for eller tab, omkostninger eller udgifter, der opstår som følge af tab af indtægter, tab af eje, forretningsafbrydelse, markedstab, forsinkelse eller indirekte økonomisk tab beskrevet som resultat af noget af a), b) eller c) ovenfor eller frygten eller truslen herom.
LMA5395
43. Ansvarsbegrænsning og
-fraskrivelse
Ingen (gen)forsikringsgiver kan anses for at være forpligtet under (gen)forsikringsaftalen, og ingen (gen)forsikringsgiver skal betale noget krav eller erlægge nogen ydelse, i det omfang en sådan forsikringsdækning, betaling af et sådant krav eller erlæggelse af en sådan ydelse udsætter den pågældende (gen)forsikringsgiver for eventuelle sanktioner, forbud eller begrænsninger i henhold til resolutioner truffet af de Forenede Nationer eller handelsmæssige eller økonomiske sanktioner, love eller bestemmelser i EU, Storbritannien eller USA.
44. Ansvarsbegrænsning
De tegnende forsikringsgiveres hæftelse i henhold til forsikringsaftaler tegnet af den enkelte forsikringsgiver er pro rata og ikke solidarisk, og er begrænset til den del af risikoen, for hvilken den enkelte forsikringsgiver har tegnet forsikring. De tegnende forsikringsgivere hæfter ikke for medforsikringsgivere, som helt eller delvist ikke opfylder deres forpligtelser, uanset årsagen hertil.
45. Voldgift
45.1 Aftalt voldgift
Hvis der opstår uenighed mellem forsikringstageren og First om opgørelsen af en skade, kan
forsikringstageren og First aftale, at skaden bliver opgjort af upartiske vurderingsmænd.
45.2 Hvordan foregår voldgift? Forsikringstageren og First vælger hver sin vurderingsmand. Inden forretningens foretagelse vælger vurderingsmændene en opmand, som i tilfælde af uoverensstemmelse mellem vurderingsmændene træffer afgørelse om de punkter, der er uenighed om. Hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige om at vælge en opmand, udpeger Sø- og Handelsretten en.
45.3 Vurderingsmændenes rolle Vurderingsmændene udarbejder en skadeopgørelse i nøje overensstemmelse med policens og vilkårenes bestemmelser og forklarer denne skriftligt. Resultatet af deres opgørelse kan ikke indbringes for domstolene.
42.4 Voldgiftsrettens rolle
Voldgiftsretten fastsætter og fordeler udgifterne til vurderingsmændene og opmanden.
45.5 Renter af erstatning Forsikringstageren har krav på renter i overensstemmelse med reglerne i lov om forsikringsaftaler.
45.6 Følgerne af svig
Den, som gør sig skyldig i svig mod First A/S, mister ethvert erstatningskrav mod First A/S. First A/S kan opsige enhver forsikringsaftale med sikrede jævnfør lov om forsikringsaftaler.
46. Lovgivning
Dansk lovgivning, blandt andet lov om forsikringsaftaler, lov om finansiel virksomhed og Dansk Søforsikrings-Konvention af 2. april 1934, danner grundlag for forsikringsaftalen.
FORTRYDELSESRET
Forsikringsaftaleloven giver dig ret til at fortryde dit køb af privatforsikringer. Privatforsikringer er
ulykkesforsikringer og forsikringer, der dækker bolig, indbo og andre private effekter, herunder biler, der overvejende anvendes privat.
47. Fortrydelsesretten
Xx har ret til at fortryde, at du har købt forsikringen. Hvis du fortryder købet, er det ikke bindende for dig. Fortrydelsesretten gælder også, hvis din aftale med forsikringsselskabet ændres væsentligt, fx vedrørende dækningssum eller dækningsomfang.
Hvis aftalen er indgået ved fjernsalg – dvs. hvor du alene har haft kontakt med os pr. telefon, brev, e-mail eller over internettet – har vi lov til at opkræve præmie for en periode fra 14 dage efter forsikringens ikrafttræden og til din rettidige fortrydelse. Præmie, statsafgift og gebyrer for perioden beregnes som en forholdsmæssig andel af prisen for et helt år efter
365-dages reglen.
Fortrydelsesfristen
Du kan fortryde aftalen indtil 14 dage efter, at du har modtaget forsikringsbetingelserne og oplysning om fortrydelsesretten i henhold til Forsikringsaftaleloven
§ 34 i.
Fristen bliver regnet fra det tidspunkt, du modtager oplysningerne – også selv om du modtager oplysningerne før din forsikring begynder. Udløber fristen en helligdag, bliver den følgende hverdag regnet som den sidste dag.
Hvordan fortryder du?
Inden fortrydelsesfristen udløber, skal du give os besked om, at du har fortrudt dit køb. Du kan give os besked enten pr. brev eller e- mail. Hvis du vil have bevis for, at du har sendt beskeden, inden fristen udløber, kan du sende et anbefalet brev og gemme kvitteringen. Du skal sende besked om, at du har fortrudt købet til:
First. A/S Nytorv 3
DK-1450 København K Email: First.@First..dk
Hvis du fortryder
Hvis du fortryder dit køb af forsikring, bliver købet ophævet, og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder også, at hvis der sker en skade i perioden, fra du har købt forsikringen, til du fortryder, så er skaden ikke
dækket af forsikringen.
48. Ankenævn
48.1 Klagemulighed
Er der opstået uenighed mellem forsikrede og First. om forsikringsforholdet, og har en ny skriftlig henvendelse til os ikke givet et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0 0000 Xxxxxxxxx V
Telefon 00 00 00 00
mellem kl. 10.00 og kl. 13.00
48.2 Sådan kan forsikrede klage
Du skal sende klagen til Ankenævnet på et særligt klageskema og betale et mindre gebyr. Gebyret bliver betalt tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. Hvis klagen bliver afvist, eller hvis du selv tilbagekalder klagen får man gebyret bilbage.
Klageskema og girokort til betaling af gebyr kan du få hos:
1. First.
2. Ankenævnet for Forsikring xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
49. Databeskyttelse
Information om dine personlige data
Hvem er vi?
Vi er MS Amlin Insurance S.E., ved First. A/S, som anført i forsikringsaftalen og/eller i forsikringspolicen.
Det grundlæggende
Vi indsamler og bruger relevant information om dig for at forsyne dig med din forsikringsdækning eller
forsikringsdækning, der dækker dig og opfylder vores juridiske forpligtelser.
Disse oplysninger indeholder detaljer som dit navn, adresse og kontaktoplysninger og alle andre oplysninger, vi indsamler om dig i forbindelse med forsikringsdækningen, som du nyder godt af. Disse oplysninger kan indeholde mere følsomme detaljer, såsom oplysninger om dit helbred og eventuelle straffedomme, du måtte have.
lovligheden af behandlingen på grundlag af samtykke inden tilbagekaldelsen). Men hvis du ikke giver dit samtykke, eller hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan dette påvirke vores evne til at give dig tilstrækkelig forsikringsdækning og forhindre os i at dække dig eller håndtere dine skadeanmeldelser.
Hvordan forsikringen fungerer betyder, at dine oplysninger kan deles med og bruges af en række tredjepartere inden for forsikringssektoren, f.eks. forsikringsselskaber, forsikringsagenter eller forsikringsmæglere, genforsikringsselskaber, taksatorer, underleverandører, tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder, svindel- og kriminalitetsforebyggelsesfirmaer og obligatoriske forsikringsdatabaser. Vi vil kun videregive dine personlige oplysninger i forbindelse med forsikringsdækningen, som vi leverer, og i det omfang det kræves eller er tilladt i henhold til loven.
Andre personers detaljer, som du leverer til os
Hvor du giver os eller din forsikringsagent/-mægler oplysninger om andre mennesker, skal du give denne meddelelse til dem.
Ønsker du flere detaljer?
For mere information om hvordan vi bruger dine personlige data henvises til vores fulde persondatapolitik, som er tilgængelig på vores hjemmeside xxxxx://xxxxx.xx/xx- first/persondatapolitik/.
Kontakt os om dine rettigheder
Du har rettigheder i forhold til de oplysninger, vi har om dig, herunder retten til at få adgang til dine oplysninger. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, diskutere, hvordan vi bruger dine oplysninger eller anmode om en kopi af vores fulde personlige oplysninger, kontakt os venligst.
Alternativt kan du kontakte din forsikringsagent eller forsikringsmægler, der har formidlet din forsikring. Du kan finde navn og kontaktoplysninger for forsikringsagenten eller mægleren i policen.
Xx har også ret til at indgive en klage til din kompetente databeskyttelsesmyndighed, men vi opfordrer dig til at kontakte os først.