Redigeret 2013
Lokalaftale nr. 15. om Flyttegodtgørelse
Nedenfor på næste side gengives aktuelt gældende lokalaftale, samt kopier af tidligere versioner af lokalaftalen.
Mht. aktuelt gældende satser benyt dette link: xxxxx://xxxxxxxx.xx/xxxxx.xxx?xxx0000
1
Lokalaftale nr. 15
Redigeret 2013
Flyttegodtgørelse
Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning af Lands- overenskomst mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet til Funktionærover- enskomst mellem Dansk Industri og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark indgå- et nærværende lokalaftale.
Lokalaftalens gyldighedsområde følger i enhver henseende Særaftale I i sin helhed. Lokalaftalen supplerer Funktionæroverenskomsten.
Aftaleparterne anerkender og respekterer nedenstående bestemmelser med en højere retskil- deværdi i forhold til de bestemmelser i Funktionæroverenskomsten, som de vedrører, jf. til- pasningsprotokollat af 30. januar 2001, pkt. 4.3 og 4.4 i sin helhed.
1. Merudgifter til transport
Når en medarbejders faste arbejdssted ændres, dækker selskabet merudgifter til transport til det nye arbejdssted i 6 måneder enten efter ligningsrådets satser for kilometerpenge eller do- kumenterede merudgifter til offentlig transport, når afstanden mellem det gamle og det nye arbejdssted er mere end 10 km.
2. Uansøgt ændring af fast arbejdssted
Når en medarbejders faste arbejdssted ændres og dette ikke sker efter ansøgning, betaler sel- skabet pr. 1. marts 2013 kr. 18.428,77 til medarbejderen, såfremt afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet forøges med mere end 10 km.
3. Godtgørelse af flytteomkostninger
Der gives godtgørelse for flytteomkostninger, når en medarbejder flytter arbejdssted, og af- standen mellem det nuværende og det nye arbejdssted nødvendiggør skift af bopæl.
Ved flytteomkostninger forstås
- flytning af bohave
- rejseudgifter for medarbejderen og dennes husstand
- udgifter til nødvendige installationer
Disse omkostninger godtgøres mod dokumentation, idet eventuelle andre udgifter f.eks. husle- jetab eller dobbelt husførelse kan godtgøres efter aftale med den enkelte. Som rettesnor hen- vises til statens regler.
Der ydes endvidere supplerende godtgørelse for dokumenterede udgifter til advokat- og ejen- domsmæglersalærer, stempelafgift, annonceudgifter samt tinglysningsafgifter i forbindelse med køb og/eller salg af fast ejendom (herunder andelsboliger) inden for et beløb på kr. 53.550.
4. Opsigelse
Denne aftale kan kun bortfalde, hvis der er opnået enighed herom.
Såfremt en af parterne ønsker ændringer i eller bortfald af lokalaftalen, er parterne forpligtet til at optage forhandlinger, og for så vidt enighed ikke kan opnås at lade sagen behandle ved
2
et mæglingsmøde, evt. organisationsmøde, jf. Funktionæroverenskomstens § 23, stk. 3. Spørgsmålet om opsigelse af lokalaftalen kan ikke gøres til genstand for faglig voldgift. Så- fremt der ikke opnås enighed om ændring i eller bortfald af lokalaftalen, fortsætter den uæn- dret i enhver henseende.
Lokalaftalen kan dog opsiges som en særaftale. København, den 2. marts 2001
For Tele Danmark A/S For Telekommunikationsforbundet