BYLIVKOLDING

BYLIVKOLDING

HELHEDSPLAN 2022-2025

Et samarbejde mellem ALFABO, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

Udgivet af ByLivKolding Februar 2022

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Strategisk aftale 2

1.1. Formål med og rammer for den boligsociale indsats 2

1.2. Organisering 4

1.3. Samspil med øvrige tiltag og indsatser i lokalområdet 5

1.4. Boligsociale data – tværgående målinger 6

1.5. Indsatsområder 9

1.5.1. Delaftale – Uddannelse og Livschancer 9

1.5.1.1. Xxx og Uddannelsesmentorer 16

1.5.1.2. Lektiecafé 17

1.5.1.3. Forældreinddragelse 18

1.5.1.4. Kvarternetværk 20

1.5.2. Delaftale - Beskæftigelse 21

1.5.2.1. Fritidsjob 26

1.5.2.2. Jobcafé 27

1.5.2.3. En ny start for flere – Sociale effektinvesteringer 28

1.5.2.4. Kvarternetværk 29

1.5.3. Delaftale - Kriminalitetsforebyggelse 30

1.5.3.1. Tryghedsvandringer 34

1.5.3.2. Lommepenge 34

1.5.3.3. Eat and learn 34

1.5.3.4. Opsøgende arbejde og brobygning til fritidslivet 35

1.5.3.5. Kvarternetværk 36

1.5.4. Delaftale – Sammenhængskraft og Medborgerskab 37

1.5.4.1. Netværk og brobygning 40

1.5.4.2. Godt naboskab 41

1.5.4.3. Kvarternetværk 41

1.6. Lokal evaluering og løbende opfølgning 43

1.7. Ressourcer i den boligsociale indsats 43

1.8. Revision af den strategiske samarbejdsaftale og delaftalerne 43

Bilag A Kort over afdelinger i helhedsplanen 2022-2025 44

Bilag B Adresser i helhedsplanen 2022-2025 45

1. STRATEGISK AFTALE

Den boligsociale helhedsplan, ByLivKolding 2022-2025, består af en strategisk aftale samt fire delaftaler.

Aftalens parter Kolding Kommune ALFABO

AAB

Boligselskabet Kolding

1.1. FORMÅL MED OG RAMMER FOR DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

I Kolding har der været boligsocialt arbejde i over 25 år, og det er på baggrund af denne erfaring, at ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet. Det boligsociale fællessekretariat, ByLivKolding, har eksisteret siden 2008 og er resultatet af et tæt og koordineret samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune.

ByLivKolding har siden etableringen af samarbejdet bidraget til boligsociale helhedsplaner med større sammenhæng i indsatser, udvikling af faglighed, øget samarbejde på tværs af samarbejdspartnere samt styrket projektstyring.

Visionen for den boligsociale indsats 2022-2025 er at skabe gode rammer for den enkeltes livschancer, udvikling og trivsel. Udgangspunktet er at arbejde med de udfordringer, som har betydning for, at beboerne og boligområderne udvikler sig i en positiv retning. Der skal være sammenhænge mellem boligområderne og den øvrige del af Kolding Kommune.

Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige handlemuligheder og rammer, og styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe lokal, bæredygtig udvikling i boligområderne.

ByLivKoldings strategi for det boligsociale tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier for det boligsociale arbejde:

AAB Kolding: Til gavn for fællesskabet

Boligselskabet Kolding: Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement

ALFABO: Din bolig er mere end et tag over hovedet – det er dit hjem

Boligorganisationernes tilgang til det boligsociale arbejde suppleres af Kolding Kommunes velfærdsstrategi Borgerens centrum, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers situation, behov og muligheder.

Fælles for strategierne er, at de tager udgangspunkt i at inddrage borgerne, lokale aktører og netværk i sociale indsatser.

Boligafdelingerne i denne helhedsplan er fordelt udover byen i fire adskilte boligområder. Boligområderne har forskellige beboersammensætninger og udfordringer og har derfor brug for forskellige indsatser – med udgangspunkt i det lokale problemkompleks tilpasses indsatserne indhold og intensitet.

Helhedsplanen rummer indsatser i 20 boligafdelinger fordelt på 4 kvarterer:

o Fjordparken/Brændkjær/Xxxxxxxxxxxx (0 afdelinger – 1261 boliger)

o Xxxx Xxxxxxx Xxx/Xxxxxxxxxxx (0 xxxxxxxx – 00 boliger)

o Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej (5 afdelinger – 1298 boliger, heraf 108 ungdomsboliger)

o Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Ryttermarksvej/Gøhlmannsvej/Norgesvej/ Utzonsgade/Kikkenborggården (7 afdelinger – 1325 boliger)

Kvarteret ved Munkebo og Skovparken/Skovvejen er beliggende nord for centrum, mens de to øvrige kvarterer er beliggende i den sydlige del af Kolding.

Aftalen rummer således i alt 20 boligafdelinger fordelt på 3 boligorganisationer. Samlet set er der ca.7500 beboere i de 4 boligområder (Se bilag A for kort over de 4 boligområder, og bilag B for adresseoversigt for samtlige afdelinger.)

Der er i øvrigt en opmærksomhed på, at flere af afdelingerne ligger over niveau i forhold til ghettokriterierne.

De fire kvarterer i helhedsplanen udgør tilsammen cirka halvdelen af almene boliger i Kolding Kommune.

		Beboere	Udenf. arb. markedet	IE ikke vestlige	Dømte	Kun grundskole	Gns. indkomst
Boligorg.	Afd.	1/1-2020	>40 pct. (2018- 2019)	>50 pct. (1/12020)	>2,27 pct. (2018- 2019)	>60 pct. (1/1-2020)	<55 pct. (2019)
AAB	9	605	29,6	23,8	1,18	50,0	73,9
AAB	15	549	34,5	26,8	1,27	55,7	73,0
AAB	19	360	38,0	31,1	1,07	58,7	67,1
AAB	21	1522	41,5	77,6	2,06	72,6	60,8
AAB	22	192	42,0	22,4	1,43	60,4	75,6
AAB	23	106	44,8	25,5	-	55,8	63,9
AAB	24	418	36,7	40,4	0,69	55,8	66,5
AAB	42 – Skovvejen/ Skovvænget	140	31,1	8,6	-	70,6	70,8
AAB	76	214	35,8	43,5	-	62,5	65,8
Boligskabet Kolding	2 – Skovvejen/ Skovparken	752	34,7	40,7	3,07	66,3	60,5
ALFABO	103 – Munkebo	1494	38,5	61,3	1,47	69,6	66,1
ALFABO	108 – Lindehaven	248	40,6	21,4	2,42	53,5	71,7
ALFABO	109 – Kløvervej	441	41,7	27,0	1,16	60,1	69,1
ALFABO	110 – Højhuset	170	54,8	45,3	1,92	65,7	61,5

Tre af boligafdelingerne er desuden omfattet af udviklingsplaner, hvilket ikke blot påvirker de enkelte afdelinger, men også de enkelte kvarterer.

1.2. ORGANISERING

Organiseringen af det boligsociale arbejde i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er fra samarbejdet om det boligsociale arbejde igennem næsten 30 år.

Bestyrelsen

ByLivKolding organiseres med en bestyrelse bestående af boligorganisationernes direktører/ forretningsfører og kommunale forvaltningsdirektører. Alle boligsociale indsatser bliver direkte organiseret under ByLivKolding.

Bestyrelsen skal varetage den strategiske ledelse af helhedsplanen og sikre, at de boligsociale indsatser koordineres med og udføres i samarbejde med relevante kommunale fagforvaltninger samt med boligorganisationerne. Bestyrelsen skal have fokus på den løbende udvikling og forankring af de mange indsatser i boligområderne. Det er således bestyrelsens ansvar at fastholde den helhedsorienterede tilgang til det lokale arbejde i boligområderne i Kolding.

Det er bestyrelsens opgave, at sikre fremdrift gennem målopfyldelse og opfølgning på den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen skal holde sig orienteret om boligområdernes udvikling jf. data fra monitoreringsportalen. Bestyrelsen kan i tilfælde af ændrede behov/udviklingen i boligområderne, indgå dialog med Landsbyggefonden i forhold til at tilpasse den strategiske samarbejdsaftale, således, at den til enhver tid matcher de lokale udfordringer.

Sekretariatsledelsen

ByLivKoldings ledelse består af sekretariatslederen og den kommunale boligsociale koordinator/ konsulent.

Sekretariatsledelsen er ansvarlig for den daglige drift, betjening af bestyrelsen, følgegrupper, koordinationsgrupper samt dokumentation og evaluering.

ByLivKolding skal have fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser. ByLivKoldings ledelse er ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligområderne formidles til brug for strategisk planlægning.

Følgegrupperne

I relation til hvert af de fire indsatsområder etableres der en faglig følgegruppe, der går på tværs af boligområderne. Medlemmerne i følgegrupperne udpeges på baggrund af indholdet i delaftalerne, således at der inden for delaftalens rammer kan prioriteres og justeres i forhold til aktuelle udfordringer, og der sikres faglig kvalitet i aktiviteterne. Følgegrupperne har således ansvaret for den løbende opfølgning på og implementeringen af delaftalerne. Eventuelle ændringer af delaftalerne indstilles til bestyrelsen.

Kvarternetværkene

Der er oprettet fire kvarternetværk i Kolding, som inddrager kommunale såvel som øvrige lokale samarbejdspartnere og afdelingsbestyrelser. Disse kvarternetværk er centrale aktører i udformningen af denne helhedsplan samt i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal bidrage til koordinering af de mange praksistiltag i de enkelte lokalområder – både aktiviteter, der er iværksat inden for rammen af helhedsplanen og øvrige aktiviteter.

Afdelingsbestyrelserne

I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som koordinationsgrupper, hvilket sikrer, at det boligsociale er tæt koblet op på beboerdemokratiet. Afdelingsbestyrelserne er således medansvarlige i forhold til den lokale koordinering mellem det boligsociale og øvrige tiltag i

afdelingen. ByLivKolding er ansvarlig for to gange årligt at holde afdelingsbestyrelserne orienteret om udviklingen i boligområderne og fremdriften i den boligsociale helhedsplan.

Koordinationsgruppe

Der er nedsat en fælles koordinationsgruppe for medarbejdere/projektledere i forhold til udviklingsplanerne. Gruppen består af Projektleder i kommunen for Udviklingsplanerne, Udviklingskoordinator for Udvalget for Udfordrede boligområder, Strategisk bydelskonsulent for Munkebo, Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken og Sekretariatsleder ByLivKolding. Gruppen mødes en gang månedligt, hvor der orienteres om status og hvor snitflader drøftes.

Desuden deler bydelskoordinator for Skovvejen/Skovparken fælles kontor med ByLivKolding.

1.3. SAMSPIL MED ØVRIGE TILTAG OG INDSATSER I LOKALOMRÅDET

Den boligsociale indsats skal ses i sammenhæng med udviklingsplanerne for boligselskabet Koldings afd. 2 (Skovvejen), AAB Koldings afd. 21 (Skovparken), ALFABO afd. 103 (Munkebo). Der samarbejdes desuden tæt med kommunale forvaltninger om at følge udviklingen i de øvrige boligafdelinger via kommunens monitoreringssystem. Efter behov kan der iværksættes målrettede sociale indsatser, overvejelser om særlige udlejningstiltag, ligesom viden, bl.a. monitoreringen, anvendes i planlægningen af genhusninger.

Som et led i at forbedre boligområderne, benyttes de fleksible udlejningsregler for at forbedre de svage boligområders situation – ved at tiltrække mere ressourcestærke til områderne.

Der gøres i flere afdelinger brug af fleksibel udlejning, som er et værktøj til at fremme en mere positiv udvikling i boligafdelinger, hvor der er væsentlige, sociale eller andre problemer. Reglerne benyttes ligeledes som led i den forebyggende boligsociale indsats.

For boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan benyttes regler bl.a. til de ledige boliger i afd. 21, Skovparken Kolding skal udlejes efter reglerne for ”obligatorisk fleksibel udlejning.” De fleksible udlejningsregler er efter aftale med Kolding Kommune også gældende for afd. 22 – Skovparken Kolding (rækkehusene).

Fleksibel udlejning betyder, at du hurtigere kan få tilbudt en bolig i et område, hvis man har et fast arbejde eller er i gang med at uddanne dig.

Der er ansat to bystrategiske medarbejdere, tilknyttet henholdsvis Munkebo og Skovparken/ Skovvejen, til at varetage fx interessentanalyse, involvering af beboere og lokalsamfund i udvikling af området gennem kommunikation og images. Denne indsats kobles tæt til den boligsociale indsats med særligt fokus på at skabe forbindelser mellem boligområdet og den omliggende by samt koble sociale og fysiske tiltag.

Endvidere har boligselskaberne forskellige beskæftigelsesinitiativer i gang. ALFABO samarbejder bl.a. med Kolding kommune om Jobdating. Herudover har ALFABO også gang i forskellige jobinitiativer i forbindelse med renoveringerne, herunder fx flyttefirma.

Der er nedsat en fælles Koordinationsgruppe for medarbejdere/projektledere i forhold til udviklingsplanerne. Gruppen består af Projektleder i kommunen for Udviklingsplanerne, Udviklingskoordinator for Udvalget for Udfordrede boligområder, Strategisk bydelskonsulent for Munkebo, Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken og Sekretariatsleder ByLivKolding. Gruppen mødes en gang månedligt, hvor der orienteres om status og hvor snitflader drøftes. Desuden deler Strategisk bydelskonsulent for Skovvejen/Skovparken fælles kontor med ByLivKolding.

Den boligsociale helhedsplan har fokus på målsætningerne for parallelsamfundsaftalen. De boligsociale indsatser suppleres af fx sociale effektinvesteringer og målsætningen om flere lærlinge og småjobs i forbindelse med renoveringsprojekter jf. Grøn boligaftale 2020.

Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling.

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling, opnås øget samarbejde på tværs. Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne gennem dialog.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og lignende er derfor placeret indenfor normal arbejdstid.

1.4. BOLIGSOCIALE DATA – TVÆRGÅENDE MÅLINGER

Overordnede mål og indikatorer for den boligsociale indsats Landsbyggefonden har med afsæt i Lovgivningen fastsat indsatsområder, mål og indikatorer som retningsgivende for de boligsociale indsatser, der får støtte indenfor rammerne af 2019-26-midlerne og på grundlag af regulativet af 11. december 2019.

Der er formuleret faste overordnede mål, som den boligsociale indsats skal arbejde henimod, samt opsat faste indikatorer i tilknytning hertil. Disse fremgår nedenfor. Der er i sammenhæng hermed fastlagt de indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig indenfor.

Formålet med de faste overordnede mål og indikatorer er at sætte retning på den boligsociale indsats og følge udviklingen i de områder, som modtager bevillingen. Udviklingen i området holdes op mod udviklingen i beliggenhedskommunen. På dette niveau er der opmærksomhed på den langsigtede udvikling, der også er afhængig af øvrige tiltag og den kernedrift, som den boligsociale indsats understøtter.

Bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på de faste overordnede mål for den boligsociale indsats. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via xxxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx-xxxx/.

Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen skal boligorganisationerne overfor revisionen dokumentere, at denne opfølgning sker.

Mål	Indikator	Baseline bolig- område	Baseline kommune (evt. andet)	Base-lineår	Datakilde
Der skal ske et fagligt løft af børn og unge, så flere bliver skoleparate og flere tager en uddannelse	Andel 1-5-årige i dagtilbud	90,2%	87,1%	2019	Boligsociale data, LBF
	Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever	5,5%	7,1%	2019	Boligsociale data, LBF
	Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse	28,3%	14,7%	2020	Boligsociale data, LBF
Flere bliver tilknyttet arbejdsmarkedet	Andel 15-29-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse (restgruppen)	23,2%	13,7%	2019	Boligsociale data, LBF
	Andel 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse	37,6%	13,6%	2019	Boligsociale data, LBF
Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet, og områderne skal opleves trygge	Andel 15-29-årige, som er sigtet mindst én gang	5,6%	2,7%	2019	Boligsociale data, LBF
	Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet	72% (ByLivKolding 2018-2022) Skovvejen/ - parken: 70,2% Munkebo: 80,8%	73% (Alle 66 hhp1) Kolding Kommune: 88,5%	2018 2019	Tryghed og trivsel, Vive Politiets trygheds- indeks

Flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet Andel beboere over 18 år, der laver frivilligt arbejde I boligomr. 24% Udenfor boligomr. 24% (ByLivKolding 2018-2022) I boligomr. 25% Udenfor boligomr. 28% (Alle 66 hhp) 2018 Tryghed og trivsel, Vive

1.5. INDSATSOMRÅDER

For hvert af de fire indsatsområder; Uddannelse og Livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitets- forebyggelse samt Sammenhængskraft og Medborgerskab er der lavet en delaftale, som beskriver det enkelte områdes problemkompleks og dets aktiviteter, herunder hver enkelt aktivitets formål, mål, delmål, målgruppe og ansvarsfordeling.

1.5.1. DELAFTALE – UDDANNELSE OG LIVSCHANCER

Aftalens parter

Ungechef

Unge og uddannelseschef Familiechef

Frivillige organisationer Skolekonsulent Pædagogisk konsulent Uddannelsesinstitutionerne

Problemkompleks for indsatsområdet Uddannelse og Livschancer

I boligområderne er der en højere forekomst af familier, der på forskellig vis kan betegnes som sårbare eller særligt udsatte.

Afdelingerne i helhedsplanen er karakteriseret ved en overrepræsentation af børn/unge, der vokser op i hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor forældrenes danskkundskaber er begrænsede. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse som job, som de kan videregive til deres børn. Børn og unge har derfor svært ved at navigere i forhold til uddannelse og job.

Forekomsten af børn af indvandrere og efterkommere og behovet for ekstra sprogindsatser i daginstitutionerne kan ses som indikatorer på problemets omfang.

	Fjordparken/	Kvarteret	Skovparken/-	Xxxx	Xxxxxxx
	Brændkjær	ved Munkebo	vejen m. fl.	Hansens vej/	Kommune
				Junghansvej
Andel børn, der er indvandrere/ efterkommere	Afd. fordeler sig imellem: 35,7%-77,4%	Afd. fordeler sig imellem: 38,3%-75,6%	Afd. fordeler sig imellem: 72%-100%	Afd. 76: 58%	2,79% (2600)
	Gennemsnit for kvarteret: 52,4%	Gennemsnit for kvarteret: 69,3%	Gennemsnit for kvarteret: 84%
Andel børn, der vokser op ved en enlig forsørger	Afd. fordeler sig imellem: 22,6%-52,0%	Afd. fordeler sig imellem: 32,0%-56,1%	Afd. fordeler sig imellem: 40%-58%	Afd. 76: 32%	17,77% (3.712)
	Gennemsnit for kvarteret: 42,9%	Gennemsnit for kvarteret: 38,1%	Gennemsnit for kvarteret: 43,2%

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata tabel 1 og tabel 4 (2020-tal)

Andelen af tosprogede børn er således i alle 4 kvarterer markant over det kommunale niveau (22% af alle borgere i alderen 0-18 år er indvandrere eller efterkommere).

Ser man på de unge i alderen 18-29 år markerer boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan sig ved at ligge under niveau sammenlignet med det øvrige af Kolding Kommune og landsgennemsnittet. De markerer sig blandt andet ved at ligge 4,78% under gennemsnittet i Kolding Kommune på erhvervs- og kort videregående uddannelse og med 4,3% under på mellemlang og lang videregående uddannelse i forhold til Kolding Kommune generelt.

Ser man derimod på, hvor mange der er i gang med en uddannelse, ligger boligområderne tæt på Kolding Kommune, men længere fra landsgennemsnittet med 5,63% færre.

I daginstitutionernes opgørelser over børn, der har et behov for en særlig sprogindsats, er der en markant højere andel i institutioner med en høj andel af børn fra boligområderne.

Der har under den sidste helhedsplan været arbejdet målrettet med at bygge bro mellem forældrene og daginstitutionen/skolen. Indsatsen har resulteret i et øget fremmøde til forældremøder og skole/hjemsamtaler. Lokale aktører peger på, at der et behov for at fastholde dette fokus fremadrettet. Der peges desuden på, at der fortsat er behov for at arbejde med at styrke forældrenes handlemuligheder og kompetencer i forhold til at være en aktiv del af børnenes institutions- og skoleliv, og dermed forældrenes muligheder for at bidrage til børnenes livschancer.

Ser man på antallet af sager i Socialforvaltningen, er der samlet set kontakt med 187 børn og unge. Heraf er 103 af sagerne knyttet til børn i afdelingerne omfattet af udviklingsplanerne.

Fraværstal fra de tre primærskoler viser et svagt fald fra 2018/2019 til 2019/2020. Sammenlignet med Kolding kommune som helhed, er den samlede fraværsprocent fra de tre skoler tilknyttede den boligsociale helhedsplan 0,5 procentpoint højere end kommunegennemsnittet.

Kilde: Kolding Kommune

Boligområdernes børn har generelt et ringere udgangspunkt for at klare sig uddannelsesmæssigt end gennemsnittet af børn i kommunen, hvilket bl.a. giver sig udtryk i et lavere karaktergennemsnit for

9. klasses eleverne fra boligområderne, set i forhold til det kommunale niveau. (Karaktergennemsnittet svarer dog til gennemsnittet for den almene sektor som helhed).

	ByLivKolding 2022-2025	Kolding Kommune	Den almene boligsektor	Landsgennemsnit
Karakter i dansk og matematik 9. klasse elever	5,5%	7,1%	5,5%	7,1%

Kilde: Boligsocial data 2020

Unge i boligområderne har således et ringere udgangspunkt for uddannelse end unge fra resten af kommunen, hvilket afspejler sig i uddannelsesniveauet.

Der er trods det ringere udgangspunkt en høj andel af unge i alderen 15-17 år, der er i gang med uddannelse. Ifølge Xxxxxxxxxxxxxxxxx beboerdata for 2020 er 273 unge ud af samlet set 278 unge i aldersgruppen i gang med en uddannelse.

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

I afdelingerne, der er en del af helhedsplanen, er der 35% af målgruppen, der i gang med en uddannelse – det tilsvarende tal på Kolding Kommune er samlet set 38%. Der hvor helhedsplanens boligafdelinger adskiller sig markant er, at når vi ser bort fra de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, så er der markant færre unge, der fra disse områder har gennemført en uddannelse udover grundskoleniveau. Ser man på andelen af unge i alderen 18-29 år, som har afbrudt en uddannelse og ikke har påbegyndt en ny uddannelse, kan man se, at boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan markerer sig ved at ligge 5,8% højere end Kolding Kommune hvor tallet er 7,9%.

Andel af unge med grundskoleniveau faldt over perioden 2016-2018 med henholdsvis 1,5 procentpoint og 1 procentpoint, hvilket indikerer en svag positiv udvikling. Der er dog stadig dobbelt så stor en andel fra boligområderne, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, end i resten af Kolding Kommune.

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med grundskolen som højeste udd.	ByLivKolding	29,35 %	28,16 %	27,19 %	27,67 %	29,18 %
	Kommune	15,69 %	15,10 %	14,82 %	14,67 %	14,75 %

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Hen over perioden 2016-2020 er andelen af unge, der har afsluttet en gymnasial uddannelse steget fra 6,97 % til 12,07 %. Der er således næsten tale om en fordobling af andelen.

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med gymnasial uddannelse	ByLivKolding	6,97%	8,74%	7,60%	9,94%	12,07%
	Kommune	10,86%	12,38%	12,74%	14,02%	15,27%

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

For både boligområderne og kommunen som helhed har der kun været mindre udsving i andelen af unge med en erhvervs- og kort videregående uddannelse.

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med erhvervs- og kort videregående uddannelse	ByLivKolding	14,22%	14,51%	16,37%	15,13%	13,78%
	Kommune	19,09%	19,15%	19,50%	18,85%	18,48%

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Andelen af unge fra boligområderne med en mellemlang eller lang uddannelse ligger ligesom for de øvrige uddannelseskategorier under det kommunale niveau. Over perioden 2016-2020 har der været en positiv udvikling i både boligområderne og i kommunen som helhed.

		2016	0000	0000	0000	0000
Andelen af 18-29årig med mellemlang og lang videregående uddannelse	ByLivKolding	5,14%	6,57%	6,58%	7,49%	8,51%
	Kommune	10,02%	11,10%	11,73%	12,14%	12,81%

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Der er således tegn på en positiv udvikling i uddannelsesniveauet blandt de unge i boligområderne, men der er fortsat et relativt stort gab på 4,3% op til det kommunale gennemsnit. På baggrund af det lave uddannelsesniveau samt andelen af unge på uddannelseshjælp i boligområderne, vurderes der fortsat at være behov for Job- og uddannelsesmentor indsatsen.

Ser man på det generelle uddannelsesniveau i aldersgruppen 18-64 år, kan man af nedenstående figur se, at afdelingerne i helhedsplanen ligger under niveauet for almene boliger i Kolding kommune og væsentligt under det generelle niveau for Kolding Kommune. Ligesom målgruppen 18-29 år ses der her også en væsentlig difference op til det kommunale gennemsnit.

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for indsatsområdet Uddannelse og Livschancer samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmålene skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål og beskrive de konkrete

succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet.

Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Baseline kommune	Baseline år	Datakilde
Øget trivsel for 4-6 årige børn i daginstitutioner (perioden 2021- 2023)	Forældrevurdering af børnenes trivsel – en del af Læringsledelse (Aalborg Universitet)	Data er tilgængelig ultimo 2021	Data er tilgængelig ultimo 2021	2021	Kolding kommune/ Aalborg universitet
Flere unge er i job eller uddannelse	Andelen af 18-29- årige, der er i beskæftigelse Andelen af 18-29- årige, der er i beskæftigelse	Andel: 16,23% (Xxxxx: 707) Andel: 35,37% (Xxxxx: 457)	Andel: 17,23% (Antal: 9630) Andel: 37,57% (Antal: 5207)	2020	Landsbygge -fondens beboerdata, tabel 10 Landsbygge -fondens beboerdata, tabel 9

Flere aktivitetsparate uddannelseshjælps mod-tagere kommer i job eller uddannelse2	Andelen af 18-29- årige i målgruppen aktivitetsparate falder	55,06 helårspersoner	327,66 helårspersoner	2020	Kolding Kommune
Flere åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate uddannelseshjælps modtagere kommer i job eller uddannelse3	Andelen af 18-29- årige i målgruppen uddannelsesparate uddannelseshjælps- modtagere falder	44,31 helårspersoner	243,48 helårspersoner	2020	Kolding Kommune

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af mål og delmål

o Job- og uddannelsesmentorer

o Lektiecaféer

o Forældreinddragelse på skolerne og daginstitutioner

o Forældrenetværk fx mødre-/fædregrupper

o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

Profiler for boligsociale medarbejdere:

o Pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring

o Erfaring indenfor uddannelses- og beskæftigelsesområdet

o Erfaring med forældreinddragelse

o Erfaring med facilitering af tværfaglige netværk Samlet personaleressourcer i indsatsområdet: 4 PE.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding Kommune har en lang række lokale og/eller kommunedækkende indsatser, som den boligsociale medarbejder har et tæt samarbejde med.

I indsatsområdet Uddannelse og Livschancer er der fx følgende kommunale supplerende indsatser:

o Talentudviklere

o Ungekontaktens opsøgende medarbejdere

o Ungdomsskolens klubber i boligområderne

o Skole-/dagsinstitutionsrådgivere

o Sundhedsplejen

o Daginstitutionerne

o Skolerne

o Familierådgivningen

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	9.424.000,-
Lokal medfinansiering	2.953.000,-
Samlet budget for indsatsområdet	12.377.000,-

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)

Af den strategiske aftale fremgår det, at der i boligområderne er et lavt uddannelsesniveau samt en højere andel af unge på uddannelseshjælp. På baggrund af de beskrevne udfordringer med det lave uddannelsesniveau samt andelen af unge på uddannelseshjælp, iværksættes en ekstra støtte udover de ordinære tilbud til børn, unge og deres familier.

1.5.1.1. Xxx og Uddannelsesmentorer

På baggrund af det lave uddannelsesniveau samt andelen af unge på uddannelseshjælp i boligområderne, iværksættes en ekstra støtte udover de ordinære tilbud til unge, der vurderes uddannelsesparate indenfor et år og unge der er vurderet aktivitetsparate, men som vurderes at være tæt på målgruppen uddannelsesparate indenfor et år.

Denne støtte vil være i direkte forlængelse af den kommunale indsats, så den enkelte unge oplever kontinuitet og enkelthed. Indsatsen består af en udvidet ordning med job- og uddannelsesmentor for unge i alderen 18-29 år i boligområderne under den boligsociale helhedsplan. Ungecentret visiterer den enkelte unge til projektet (aktiviteten er således CPR-baseret) – Aktiviteten er et tilbud til den enkelte unge.

Job- og uddannelsesmentor er selv opsøgende i forhold til målgruppen og indgår i tæt samarbejde med Ungecentret i forhold til at motivere og fastholde den enkelte unge i forhold til uddannelse eller job. Job- og uddannelsesmentor har fokus på at støtte og vejlede den enkelte unge i forhold til at overvinde de forhindringer, der kan være i den enkeltes liv, i forhold til at kunne fastholdes og eller gennemføre en uddannelse samt fastholdes i beskæftigelse.

Job- og uddannelsesmentorerne varetager følgende opgaver i forhold til den enkelte unge:

o Hjælp til uddannelsesvalg

o Køre jobspor

o Hjælp til jobvalg

o Hjælp til fastholdelse i uddannelse og job

o Vejledning i boligsøgning

o Hjælp til ansøgning af SU

o Støtte og vejledning i hverdagen

o Opfølgning af start af uddannelse med fokus på fastholdelse

o Opfølgning af start af job med fokus på fastholdelse

o Opfølgning og fokus på start på læreplads

o Fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutioner

Formål

At styrke uddannelse og beskæftigelse blandt unge i alderen 18-29 år ved at tilbyde en håndholdt uddannelses- og beskæftigelsesindsats.

Målgruppe

Den primære målgruppe: uddannelsesparate og aktivitetsparate unge i alderen 18-29 år i alle afdelinger, der indgår i den strategiske aftale (dog ikke de åbenlyst uddannelsesparate, men de unge, der vurderes uddannelsesparate indenfor et år samt unge der vurderes aktivitetsparate.

Ansvars- og rollefordeling

Indsatsen sker i tæt samarbejde med Ungecenter Kolding. For at sikre en koordineret indsats omkring den enkelte unge gennemføres aktiviteten som et partnerskab mellem Ungecentret og ByLivKolding. Det vil i praksis sige, at de boligsociale job- og uddannelsesmentorer er at betragte som en del af den samlede indsats, de unge modtager fra Ungecentret.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at etablere kontakt til den enkelte unge, i tæt samarbejde med Ungecentrets ungerådgiver.

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide de unge, der skabes kontakt til, gennem det opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud.

1.5.1.2. Lektiecafé

På baggrund af karakterniveauet og uddannelsesniveauet blandt unge i boligområderne tilbydes der lokal lektiehjælp.

Lektiecaféerne er baseret på frivillige kræfter. Pt. er der 3 lektiecaféer i boligområderne.

o Lektiecafé i Skovparken/Skovvejen

Lektiecaféen er et tilbud til alle skolesøgende børn og unge i kvarteret. Tilbuddet har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 21.

o Lektiecaféerne i Munkebo

Der er to tilbud til børn/unge i Munkebo.

Tilbuddet for de yngste børn/0.-3. klasse har til huse i Munkevængets Skole SFO.

Tilbuddet for de ældste børn og unge/mellemtrinnet og overbygningen i folkeskolen samt ungdomsuddannelserne har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 103.

I lektiecaféerne kan børn og unge få mulighed for ro til at fordybe sig i lektier. Xxxxxxxxxx voksne tilbyder støtte og hjælp til de ting, der kan være svære og til at tale om fremtidens uddannelses- drømme.

Som et supplement til den frivillige indsats samarbejdes der med UU om at tilbyde unge og deres forældre viden om uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder. Det kan fx være i form af særlig information til forældrene i forbindelse med den unges valg af brobygningstilbud i 8. klasse eller ekstra information til forældrene og den unge op til uddannelsesvalg.

Formål

At give børn og unge mulighed for at udfolde deres fulde potentiale, herunder støtte børn og unge i deres skolegang og styrke deres gennemførsel af uddannelse.

Målgruppe

Primær målgruppe:

Skolebørn og unge i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen. Sekundær målgruppe:

Skolebørn og unge i de øvrige boligområder.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for lektiehjælp til områdets børn og unge samt øvrige aktører i området.

Den boligsociale medarbejder skal bidrage til at danne netværk og koordinere mellem de frivillige i lektiecaféen og områdets øvrige aktører.

Den boligsociale medarbejder skal udvikle samarbejdet med frivillige organisationer, fx Dansk Flygtningehjælp. Desuden skal der være fokus på at etablere nye lektiecaféer samt fokus på en intensiv indsats op til eksamen, evt. med tilknytning af mentorer for den lidt ældre målgruppe, hvor der skulle være behov for dette.

1.5.1.3. Forældreinddragelse

I samarbejde med de lokale daginstitutioner og skoler sættes der fokus på at inddrage forældrene i børnenes institutions- og skoleliv. Der er i Kolding rigtig gode resultater med, at det boligsociale og de lokale institutioner, skoler og klubber indgår partnerskaber om at styrke forældreinddragelsen. Disse erfaringer bygges der videre på i perioden 2022-2025.

På baggrund af udfordringerne med trivsel i daginstitutionerne vil der i dele af perioden være et særligt fokus på at arbejde med forældreinddragelse i daginstitutionerne, således at der iværksættes en målrettet indsats for de mindste børn i boligområderne. Der er indgået et partnerskab med Xxxxx,

- Uddannelse- og Arbejdsmarkedsforvaltning i forhold til en særlig indsats i daginstitutionerne, hvor størsteparten af børnene i boligområderne er tilknyttet. Partnerskabet sætter fokus på børnene i kategori 2 og 3 på børnelinealen. Der arbejdes målrettet med forældreinddragelse i forhold til det enkelte barns udfordringer og med forældrenes muligheder for at understøtte barnets udvikling i en positiv retning. Samtidigt med forældreinddragelsesindsatsen sætter daginstitutionerne ind i forhold til børn, der er udfordret i forhold til den sociale og personlige udvikling (fx selvkontrol, social tilpasningsevne, nysgerrighed).

Den samlede indsats i børnehaverne evalueres efter 2 år.

Forældreinddragelsesindsatsen vil generelt set have fokus på forventninger og forståelse mellem institutionerne/skolen og forældrene. Der laves en individuel plan for, hvordan inddragelsen bedst tilpasses de lokale udfordringer, og der udarbejdes en handleplan mellem helhedsplanen og institutionen/skolen.

Indsatsen i skolerne suppleres af netværks- og kursusaktiviteter fx mødregrupper, i samarbejde med sundhedsplejen og familiekurser.

Formål

At styrke forældreinddragelse og forældreengagementet, herunder:

o At opnå tættere samarbejde mellem skole og hjem.

o At opnå bedre samarbejde mellem institution og hjem.

o Styrke brugen af AULA som fælles platform, når samarbejdet handler om fællesskabet på skolen, læringen i klassen som helhed og de daglige beskeder mellem skole og hjem.

o Styrke forældresamarbejdet for at sikre, at børn opnår trivsel, læring og udvikling.

o At styrke forældrenes viden og handlemuligheder, i forhold til at støtte børnenes udvikling

Målgruppe

Forældre med børn i alderen 0-18 år

Ansvars- og rollefordeling

De lokale institutioner, skoler, klubber og familieafdelingen bidrager med at udpege relevante temaer og målgrupper for aktiviteterne. Desuden bidrager de til rekruttering af deltagere til kurser.

Den boligsociale medarbejder er på baggrund af disse input ansvarlig for at tilrettelægge og afholde kurser eller dialogmøder i samarbejde med relevante aktører.

Den boligsociale medarbejder varetager en del af undervisningen og er ansvarlig for at booke/ inddrage relevante oplægsholdere.

1.5.1.4. Kvarternetværk

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshop og erfaringsudveksling opnås et øget samarbejde på tværs.

Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage indenfor normal arbejdstid.

Formål

Styrke samarbejdet vedr. beskæftigelse i boligområderne, ved:

o At aktørerne i lokalområderne får bredere viden om job- og uddannelsesindsatsen i boligområderne

o At aktørerne i lokalområderne opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer

o At sikre højere grad af samarbejde på tværs i de enkelte kvarterer

o At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, så der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)

Alle relevante aktører i lokalområderne:

o Beboerdemokrater

o Frivillige organisationer

o Institutioner

o Opsøgende medarbejdere

o Politi

o Kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgivere, fritidskonsulent, jobkonsulenter, ungdomsskolen m.fl.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvarternetværkene.

1.5.2. DELAFTALE - BESKÆFTIGELSE

Aftalens parter

Arbejdsmarkedschef

Job- og Integrationschef Ungdomsskoleleder Leder af Ungekontakten

Boligorganisationernes drift Leder af Sundhedscenter Kolding

Problemkompleks for indsatsområdet Beskæftigelse

Boligafdelingerne er karakteriseret ved, at mange af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet.

Fælles for alle fire boligområder er, at andelen af førtidspensionister udgør den største enkeltstående gruppe af beboere udenfor arbejdsmarkedet, jf. nedenstående figur.

Kilde: Landsbyggefondens Beboerdata 2020

Det samlede antal beboere på førtidspension i de fire områder, som er en del af den boligsociale helhedsplan, er 799 personer (2020 tal), hvilket svarer til 24% af Kolding kommunens samlede førtidspensionister. Ser man nærmere på de enkelte afdelinger, er det specielt afd. 110 og 9 i Brændkjær med henholdsvis 25% og 22%.

Samtidig er ca. 1/3 af gruppen udenfor arbejdsmarkedet på passiv kontanthjælp. Det indikerer, at en stor andel af beboerne udenfor arbejdsmarkedet har andre udfordringer end ledighed og derfor er relativt langt fra arbejdsmarkedet.

	Fjordparken / Brændkjær	Kvarteret ved Munkebo	Skovparken/ Skovvejen m. fl.	Xxxx Xxxxxxx Vej/ Junghansvej	Kolding Kommune
Andel udenfor arbejdsmarkedet på passivkontanthjælp	30%	26%	27%	36%	23,9% (1.749,3)
Andel udenfor arbejdsmarkedet, der er ledig eller aktiverede	26%	12%	23%	25%	29,69% (2.248,8)
Andel udenfor arbejdsmarkedet på sygedagpenge	1%	4%	1%	-	5,05% (382,6)
Andel udenfor arbejdsmarkedet på førtidspension	19,34%	17,30%	18,24%	13%	42,17% (3.193,8)

Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Det er desuden vurderingen fra jobcenteret, at den høje andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er tæt knyttet til det lave uddannelsesniveau, der ligeledes kendetegner boligområderne.

Den høje forekomst af voksne udenfor arbejdsmarkedet betyder, at en stor gruppe børn og unge vokser op uden rollemodeller i forhold til job og uddannelse. Der er desuden en gruppe af særligt udsatte børn/unge, der mangler kendskab, viden om normer og værdier knyttet til at være en del af en arbejdsplads.

Den manglende viden om arbejdsmarkedet er ikke kun begrænset til børn og unge. Jobcenterets medarbejdere, der er tilknyttet beskæftigelsesindsatsen i boligområderne, oplever manglende viden om både job- og uddannelsesforhold og muligheder. I de to boligområder Skovparken/Skovvejen og Munkebo opleves det, at beboere finder det udfordrende at anvende de ordinære tilbud på beskæftigelsesområdet.

I forbindelse med Covid-19 nedlukningen har Jobcentret oplevet, at den sprogligt svageste gruppe af borgere i boligområderne har mistet tidligere opnåede sproglige færdigheder. Jobcentret peger desuden på, at det samme gør sig gældende i forhold til den tilegnede arbejdskultur og arbejdsforståelse. De afledte effekter af Covid-19 nedlukningen antages derfor at have forstærket de svageste gruppers manglende tilknytning til det omgivende samfund.

Det opleves, at en kontinuerlig kontakt med beboer om dennes muligheder på trods af begrænsninger i fx arbejdsevnen, er med til at skabe fokus på muligheder for at bidrage til fællesskabet, boligområderne lokalt og dermed samfundet. Dette antages endvidere at skabe værdi fremadrettet, da børn og unge vil opleve værdien af, at deres forældre går på arbejde og dermed bidrage til fællesskabet.

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for indsatsområdet Beskæftigelse samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmålene skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål og beskrive de konkrete

succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet.

Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Baseline Kommune	Baseline år	Datakilde
Flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i job eller uddannelse4	Andelen af 18- 64-årige i målgruppen aktivitetsparate falder	192,20 helårspersoner	666,56 helårspersoner	2020	Kolding kommune
Flere jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i job eller uddannelse5	Andelen af 18- 64-årige i målgruppen jobparate falder	72,29 helårspersoner	287,40 helårspersoner	2020	Kolding kommune
Flere 18-64-årige er i beskæftigelse	Andelen af 18- 64-årige, der er i beskæftigelse øges	Andel: 51,14% (Xxxxx: 2.228)	Andel: 77,87% (Antal:43.259)	2020	Landsbyggefondens beboerdata Tabel 10
Flere 15-64-årige er i gang med uddannelse	Andelen af 15- 64-årige er i gang med uddannelse øges	Andel: 18,13% (Antal: 842)	Andel: 16,15% (Xxxxx: 9.557)	2020	Landsbyggefondens beboerdata Tabel 10
Antal unge i fritidsjob	Mindst 8 har været i fritidsjob ved ejendoms- funk- tionærerne pr. år	16	-	2020	Boligsocial medarbejder ByLivKolding

4 I forhold til delmål tages der højde for andelen af borgere der flyttes mellem kategorierne aktivitetsparate og jobparate.

5 I forhold til delmål tages der højde for andelen af borgere der flyttes mellem kategorierne jobparate og aktivitetsparate.

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af mål og delmål

o Fritidsjob for unge 13-17 år

o Jobcafé, fx socialfaglig rådgivning, etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere, fx UU-vejledningen, PPR, familieafdelingen m.fl. samt hjælp til jobvalg m.m.

o Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, fx hjælp til selv at tage ansvar for sin egen sundhed, fx vejledning i forhold til diabetes, herunder inspiration til sund kost, træning, ændring af vaner mm., fx generel fokus på sundhed, - herunder hvordan opnår man forandringer.

o En ny start for flere (Sociale effektinvesteringer)

o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

o Erfaring indenfor uddannelses- og beskæftigelsesområdet

o Pædagogisk og socialfaglig baggrund/erfaring

o Erfaring med facilitering af tværfaglige netværk Samlet personaleressourcer i indsatsområdet: 1,1 PE

Herudover er der afsat ressourcer i forbindelse med sociale effektinvesteringer – disse er ikke medtaget i den boligsociale helhedsplans budget.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg fastlagde november 2020 følgende ramme for beskæftigelse og uddannelse i boligområderne:

o Et tæt samarbejde med boligforeningerne om job til beboerne

o Styrket jobformidling til områdets virksomheder

o Flere i gang med erhvervsuddannelser/voksenlærlinge

o Etnisk iværksætteri

o Opkvalificering og afdækning af kompetencer

o Fra ledighedsydelse til ansættelse

Den boligsociale helhedsplans indsatser ligger i forlængelse af arbejdsmarkedsudvalgets ramme- sætning for den kommunale beskæftigelsesindsats.

Kolding Kommune har sammen med Den Sociale Kapitalfond indgået et partnerskab om at styrke beskæftigelsen i boligområderne. Denne indsats er målrettet borgere over 30 år med børn, og som kan karakteriseres ved at være langt fra arbejdsmarkedet. Der er fokus på, hvordan de konkrete boligsociale aktiviteter kan supplere beskæftigelsesindsatsen for målgruppen fx særligt tilrettelagte familiekurser og særligt fokus på fritidsjob til børn i familierne, der er en del af beskæftigelsesindsatsen.

Effektinvestering og udvikling af den boligsociale indsats er sket i en sammenhæng med henblik på synergi mellem landsbyggefondens investering og øvrig investering og samarbejdet om målgrupperne. Den boligsociale helhedsplan spiller bl.a. ind med kvalitativ viden vedr. målgruppens behov og udbytte, samtidig med at have et særligt fokus på samspillet mellem leverandør, supplerende indsatser fra Kolding kommune og den helhedsorienterede indsats ved den boligsociale helhedsplan.

Helhedsplanens beskæftigelsesindsats skal ses i tæt sammenhæng med indsatsområdet Uddannelse og Livschancer.

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.641.000,-
Lokal medfinansiering	1.123.000,-
Samlet budget for indsatsområdet	3.764.000,-

Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse)

Boligafdelingerne er karakteriseret ved, at mange beboere er udenfor arbejdsmarkedet.

Fælles for alle fire boligområder er, at andelen af førtidspensionister udgør den største enkeltstående af grupper af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Ca. 1/3 af gruppen udenfor arbejdsmarkedet er på passiv kontanthjælp, hvilket indikerer, at en stor andel af beboerne udenfor arbejdsmarkedet har andre udfordringer end ledighed og derfor relativt langt fra arbejdsmarkedet.

1.5.2.1. Fritidsjob

Aktiviteten består af følgende:

o Vejledning/coaching til den unge i forhold til jobsøgning

o Fritidsjob primært hos ejendomsfunktionerne- og sekundært offentlige institutioner (den unge aflønnes af helhedsplanen)

o Fritidsjob ved private virksomheder (den unge aflønnes af virksomheden)

De unge, som er gamle nok og vurderes klar, støttes i at søge fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes til at have behov for yderligere støtte, rekrutteres til fritidsjob i afdelingerne. Fritidsjobbet i afdelingerne er i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og det arbejde, som de udfører. Der er afsat midler i helhedsplanen til aflønning af fritidsjobbere ved ejendomsfunktionærerne og ved offentlige institutioner.

De unge ansættes til at løse traditionelle opgaver i boligområderne i samarbejde med ejen- domsfunktionærerne samt i de offentlige institutioner. De unge trænes i at varetage et job, fx møde til tiden, forstå krav og regler samt rettigheder på arbejdspladsen.

Samtidigt arbejdes der på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår, de unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet.

Efter 3-6 måneder, alt efter den unges behov, støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob. Unge, som ikke har behov for ”træning” ved ejendomsfunktionærerne, støttes i at finde et ordinært

fritidsjob med det samme.

Der vil endvidere afholdes kurser omkring jobsøgning, ansøgnings- og cv skrivning samt jobsamtaler.

Formål

At styrke beskæftigelsesmulighederne for unge, herunder:

o At give den enkelte unge konkrete arbejdsmarkedserfaringer

o At styrke den enkelte unges tro på egne fremtidsmuligheder.

Målgruppe(r)

Unge i alderen 13-17 år

Ansvars- og rollefordeling

Rekruttering til fritidsjobsindsatsen sker i samarbejde med lokale skoler, klubber, SSP-grupper, ejendomsfunktionærer samt Ungecenterets medarbejdere og Unge kontaktens fritidsjobkonsulent. Herudover er den boligsociale medarbejder opsøgende i boligområderne.

Den boligsociale medarbejder er opsøgende i forhold til det lokale erhvervsliv og er ansvarlig for udviklingen af erhvervsnetværket.

Den boligsociale medarbejder matcher de enkelte unge med enten et fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne, offentlige institutioner eller en virksomhed i netværket. Den boligsociale medarbejder følger op på de unge i fritidsjob efter behov og tilbyder støtte og vejledning til virksomhederne.

1.5.2.2. Jobcafé

På baggrund af andelen af ledige borgere i områderne samt øvrige borgere på offentlig forsørgelse og det lave uddannelsesniveau iværksættes der en ekstra støtte udover de ordinære tilbud, der allerede findes til borgere udenfor arbejdsmarkedet.

Støtten vil være en forlængelse af den kommunale indsats og dermed bygge bro til de kommunale tilbud på beskæftigelsesområdet.

Indsatsen består af en Jobcafé, hvor det vil være muligt, at få hjælp til fx jobsøgning, herunder udarbejdelse af ansøgning og cv.

Herudover vil Jobcaféen være et samlingspunkt, som styrker samarbejdet på tværs af kommunen, civilsamfundet og netværksaktiviteter. Der skal arbejdes med lokale ressourcer, fx Dansk flygtningehjælp og uddannelsesinstitutionerne. Endvidere skal samarbejdet omkring sundhed, psykiatri og beskæftigelse øge fokus på, hvordan man kan forebygge og afhjælpe, at fx sundhedsmæssige udfordringer kan udgøre en barriere for tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil være tæt samarbejde om aktiviteter, der gennemføres i projektet ”En ny start for flere” (sociale effektinvesteringer).

Gensidig sammenhæng mellem sundhed, beskæftigelse, civilsamfundet, frivillige, netværks- aktiviteter m.m. kan have betydning for borgerens arbejdsmarkedstilknytning, hvorfor der i job- caféen sættes fokus på samarbejdet på tværs for både at forebygge og for at bringe beboerne nærmere arbejdsmarkedet.

Jobcaféen vil være åben 4 timer pr. uge i mindst 40 uger om året i hvert område i boligområderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo.

Herudover vil den boligsociale indsats øvrige parter understøtte tiltag udenfor jobcaféens åbningstid.

Formål

Jobcaféen har til formål at formidle viden og hjælp til beboerne om at komme nærmere job, uddannelse m.m. Herudover vil man i caféen kunne vejlede om forskellige områder, herunder:

o Socialfaglig rådgivning

o Hjælp til at læse og forstå breve fra fx skole, institution, Jobcentret og boligforeningen

o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere, fx UU-vejledningen, PPR, familieafdelingen m.fl.

o Hjælp til jobvalg

o Øget kendskab til målgruppen og dennes behov.

Der vil desuden løbende afholdes målrettede forløb i forhold til konkrete temaer, fx iværksætteri, sprog, jobsøgning, sundhedsfremmende- og forebyggende tilbud m.m. Herudover vil der løbende afholdes sundhedsfremmende og forbyggende oplæg/forløb, som vurderes at være væsentlige på de aktuelle tidspunkter.

Målgruppe(r)

Den primære målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen, der har behov for hjælp og understøttelse i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder og herunder andre forhold, der kræver opmærksomhed i denne forbindelse.

Målgruppen for Sociale effektinvesteringer – ´En ny start for flere´, er gruppen af ikke-jobklare beboere i boligområderne, beboere som er forældre til børn under 18 år.

Ansvars- og rollefordeling

Indsatsen sker i tæt samarbejde med Jobcenter Kolding, for at sikre en bred og koordineret indsats for beboerne i områderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen. Dette skal være med til at sikre at borgeren kan få et større kendskab til erhvervslivet og egne muligheder samt komme i job eller uddannelse.

Aktiviteten gennemføres som et partnerskab mellem Jobcenter Kolding og ByLivKolding. Det vil i praksis sige, at de fra Jobcentret involverede medarbejdere er at betragte som en del af den samlede indsats.

Derudover samarbejdes der om konkrete problemstillinger og temaer med fx Sundhedscentret og relevante frivillige aktører.

1.5.2.3. En ny start for flere – Sociale effektinvesteringer

En særlig indsats for forventeligt 70 borgere - med langvarig beskæftigelse som ønsket effekt.

Social-, Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig at være.

Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af en hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Der er særligt fokus på at inddrage målgruppen i at udvikle den konkrete indsats sammen med leverandører og den boligsociale indsats. Det vil ske samtidig med behandling af nærværende helhedsplan. Det vil blive tilpasset efter designproces ved opstart, ligesom der vil være midtvejs- og afsluttende evaluering.

Formål

Formålet er at kunne igangsætte indsatser via sociale effektinvesteringer, der ligger ud over, hvad der tilbydes i dag, og derigennem skabe en langvarig udvikling af indsatsen og effekten, der bidrager til løsningen af et socialt problem, fx at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse.

Målgruppe(r)

Primærmålgruppen er gruppen af ikke-jobklare beboere i Skovparken/Skovvejen og Munkebo, beboere som er forældre til børn under 18 år.

Sekundær målgruppe: øvrige ikke-jobklare beboere i boligområderne.

Idet der er et særligt fokus på borgere med komplekse årsager til ledighed, vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre grupper, herunder også borgere, der ikke har profitereret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i Skovparken/Skovvejen og Munkebo, evt. supplereret med de øvrige boligområder, der er en del af den boligsociale helhedsplan.

Ansvars- og rollefordeling

De sociale effektinvesteringer bygger på et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond, ByLivKolding, en beskæftigelsesleverandør og hhv. Social-, Senior-, Sundheds- og Fritids- forvaltningen samt Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Social- og sundhedsforvaltningens indsatser supplerer beskæftigelsesindsatserne og understøtter, hvor behovet viser sig at være.

Den sociale Kapitalfond arbejder med udvikling af sociale effektinvesteringer og har fokus på bæredygtige løsninger på sociale udfordringer, som ikke håndteres effektivt i dag.

Landsbyggefonden bidrager med ressourcer via helhedsplanen til designproces

(midler fra ByLivKoldings 2018-2021 helhedsplan) til projektlederressourcer i opstartsperioden (midler fra ByLivKoldings 2018-2021 helhedsplan) og til evaluering af det samlede projekt (midler fra ByLivKoldings 2022-2025 helhedsplan).

ByLivKolding bidrager med aktiviteter, der kan understøtte projekt ”En ny start for flere” fx gennem særligt tilrettelagte familiekurser og fritidsjob til unge, hvis forældre er en del af projektet. Der vil i ByLivKolding være et særligt fokus på aktiviteter, der kan skabe synergi mellem det boligsociale arbejde og beskæftigelsesprojektet. - Kolding Kommune er projektansvarlig for projekt ”En ny start for flere”.

1.5.2.4. Kvarternetværk

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshop og erfaringsudveksling opnås et øget samarbejde på tværs.

Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage indenfor normal arbejdstid.

Formål

Styrke samarbejdet vedr. beskæftigelse i boligområderne, ved:

o At aktørerne i lokalområderne får bredere viden om beskæftigelsesindsatsen i boligområderne

o At aktørerne i lokalområderne opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer

o At sikre højere grad af samarbejde på tværs i de enkelte kvarterer

o At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, så der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)

Alle relevante aktører i lokalområderne:

o Beboerdemokrater

o Frivillige organisationer

o Institutioner

o Opsøgende medarbejdere

o Politi

o Kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgivere, fritidskonsulent, jobkonsulenter, ungdomsskolen m.fl.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvarternetværkene.

1.5.3. DELAFTALE - KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

Aftalens parter

Familiechef, Socialforvaltningen Leder af Ungekontakten

Leder af den kommunale ungdomsskole (herunder klubber) SSP-koordinator

Politiet Boligorganisationernes drift Get2sport

Problemkompleks for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

To afdeling markerer sig ved at have en høj andel af dømte og ved at ligge over grænseværdien i forhold til kriterierne, der anvendes til ghettolisten. De to afdelinger, beliggende i den nordlige del af Kolding, er Skovvejen (Boligselskabet Kolding afd. 2) og Lindehaven (ALFABO afd. 108). I de to afdelinger er henholdsvis 3,07% og 2,42% af beboerne dømte.

Yderligere to afdelinger ligger umiddelbart under grænsekriteriet; Skovparken, AAB afd. 21 med 2,06% og Fjordparken, ALFABO afd. 110 med 1,92%.6

Af nedenstående figur ses antal sigtelser/domme fordelt på personer med bopæl i afdelingerne inkluderet helhedsplanen sammenholdt med gennemsnit for alle almene boliger i Kolding kommune, kommunen som helhed og landsgennemsnittet.

Kilde: Landsbyggefonden, beboerdata, data for 2019.

6 Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

6 Bem.: Tallene viser sigtelser for kriminalitet begået i Skovparken eller Munkebo. Jf. Analyse af den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder – Analyse i samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding maj 2021

Jf. analyse udarbejdet mellem Kolding og ByLivKolding er der fremkommet følgende resultat, når der ses på sigtelser for kriminalitet opdelt på geografi for hændelsen og alder på sigtede for 2020:

• 3.776 sigtelser for kriminalitet, som er foregået i Kolding kommune i 2020. Kommunens befolkningstal er 93.161 personer

• 131 sigtelser for kriminalitet, som er foregået i Skovparken eller Munkebo. I områderne bor 3.768

• 56 sigtelser for kriminalitet begået i Skovparken eller Munkebo af personer i alderen 0-25 år7.

Ser man på andelen af personer der er sigtet mindst én gang ligger boligafdelingerne i den boligsociale helhedsplan 1,54% over det øvrige af Kolding Kommune og 1,73% over landsgennemsnittet. Omregnet er der tale om 98 unge der er sigtet med mindst én sigtelse.

Kilde: Landsbyggefonden, beboerdata, data for 2019.

	2019	2020	2021
Udgifterne til hærværk i	AAB afd. 21:	AAB afd. 21:	AAB afd. 21:
afdelingerne	kr. 37.490,-	kr. 82.835,-	kr. 58.150,-
	Boligselsk. Kolding afd.	Boligselsk. Kolding	Boligselsk. Kolding
	2:	afd. 2:	afd. 2:
	kr. 17.100,-	kr. 6.973,-	kr. 15.000,-
	ALFABO afd. 103:	ALFABO afd. 103:	ALFABO afd. 103:
	kr. 0,-	kr. 461.622,-	kr. 128.767,-
	ALFABO afd. 109 og	ALFABO afd. 109 og	ALFABO afd. 109 og
	110:	110:	110:
	kr. 4.210,-	kr. 3.150,-	kr. 0,-

Kilde: Data fra ALFABO, Boligselskabet Kolding, AAB

7 Bem.: Tallene viser sigtelser for kriminalitet begået i Skovparken eller Munkebo. Jf. Analyse af den kriminalpræventive indsats for børn og unge i udsatte boligområder – Analyse i samarbejde mellem Kolding Kommune og ByLivKolding maj 2021

I Munkebo-kvarteret og Skovparken/Skovvejen opleves det, at mange børn i en tidlig alder færdes på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med unge, som er på kant med loven. Denne gruppe af børn oplever, at der er mange aspekter af livet, som de ikke kan tale med forældrene om. Forældrene er ikke særligt synlige og er dermed ikke med til at sætte normer for den adfærd, børnene har i det offentlige rum. Samtidig efterspørger forældrene viden om handlemuligheder i forhold til at sikre, at børnene træffer gode valg i livet.

I perioder opleves der en gruppe af unge over 18 år, der ikke kan rummes i de etablerede ungemiljøer i den øvrige del af byen. Ungegruppen karakteriseres ved at mangle viden om normerne i samfundet og forståelse for konsekvenserne af egne handlinger.

Problemkomplekset indenfor kriminalitetsforebyggelse kan ikke belyses udelukkende gennem data på andel dømte/sigtede i de enkelte afdelinger. I Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo, opleves der i perioder grupper af børn og unge med en utryghedsskabende adfærd. Der er ikke i alle tilfælde tale om kriminelle hændelser, men derimod et øget konfliktniveau mellem forskellige grupper. Ligeledes opleves det, at børn og unge påvirkes af kulturen omkring det kriminelle miljø, der gennem de senere år er blevet mere synlig i boligområderne.8

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

Delmålene skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål og beskrive de konkrete

succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet.

Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Baseline øvrige hhp	Baseline år	Datakilde
Det lave antal SSP-	Antallet af SSP-	6	-	2020	Ungetakten Kolding
bekymringer	bekymringer				Kommune
fastholdes/reduceres frem mod 2025	reduceres				(halvårligt)
Udgifterne til hærværk		AAB afd. 21		2020	Ejendomsfunk-
i afd. reduceres frem		kr. 58.150,-			tionærerne
mod 2025					registrerer
		Bolgsels.			(halvårligt)
		Kolding afd. 2
		Kr. 15.000,-
		ALFABO afd.
		103
		kr. 128.767.-
		ALFABO afd.
		109 og 110
		kr. 0,-

8 Kilde: Lokale SSP-aktører

Unge bliver bedre til at mestre livet. Unges oplevelse af uddannelsesmotivation, fællesskab og inklusion i samfundet stiger. Oplevet livsmestring. Andelen af 13- 20-årige der deltager i helhedsplanens aktiviteter, føler, at de klarer sig godt i forhold til skole, fritid og medborgerskab. - - 2021 Kilde: VIVE livsmestringssurveys – Data er først klar ultimo 2021

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af mål og delmål

o Tryghedsvandringer

o Lommepenge

o Eat & Learn

o Opsøgende arbejde

o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

o Erfaring med beboerinddragelse og involvering

o Erfaring med processer, der skaber netværk blandt forskellige beboergrupper

o Pædagogisk eller socialfaglig baggrund/ erfaring

o Erfaring med konflikthåndtering/mægling

o Erfaring med facilitering af tværfaglige netværk

Samlet personaleressourcer i indsatsområdet: 1,6 PE.

Delaftalen spiller tæt sammen med de tre øvrige indsatsområder i den boligsociale helhedsplan.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding kommune har en kriminalitetsforebyggende indsats i form af to opsøgende medarbejdere, der skal dække hele kommune. Derudover har de en række indsatser, som helhedsplanen kan spille sammen med, fx:

o Forebyggende/opsøgende medarbejdere i Socialforvaltningen

o Gadeplansmedarbejdere i Ungekontakten

o Psykiatrien/SKP´er

o Forebyggende medarbejdere på seniorområdet

o SSP-samarbejdet

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	2.475.000,-
Lokal medfinansiering	2.493.000,-
Samlet budget for indsatsområdet	4.968.000,-

1.5.3.1. Tryghedsvandringer

Med baggrund i den til tider oplevede utryghed i boligområderne, iværksættes der trygheds- vandringer for at identificere, hvad der skaber utryghed i det enkelte område. Tryghedsvandringerne er planlagte gåture gennem boligområderne, hvor beboere, repræsentanter fra boligselskabernes drift, kommunen og politiet deltager. På tryghedsvandringerne udpeges og debatteres konkrete utryghedsskabende forhold i boligområdet.

Efter vandringerne udarbejdes en liste over de identificerede utryghedsskabende forhold, og der hvor det er muligt, en ansvarsfordeling i forhold til løsning af problemerne.

Et halvt år efter hver afholdte tryghedsvandring, afholdes et opfølgningsmøde, hvor der gøres status. Tryghedsvandringerne kan følges op af temamøder, hvor enkelte problematikker drøftes mere indgående.

Tryghedsvandringerne sætter tryghed på dagsorden i boligområderne og giver beboerne mulighed for at påpege og påvirke konkrete utryghedsskabende forhold.

Formål

At have særligt fokus på de forhold der skaber utryghed i boligområderne.

Målgruppe(r)

Alle beboere i boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan.

Ansvars- og rollefordeling

I forhold til tryghedsvandringerne, er det den boligsociale medarbejders ansvar, at planlægge, herunder involvere, koordinere og afholde vandringerne og mødeaktiviteterne. Kommunen stiller relevante medarbejdere til rådighed. Boligorganisationerne har ansvar for at stille driftspersonale til rådighed og for at trække tryghedsvandringerne ind som en del af afdelingernes drift.

1.5.3.2. Lommepenge

Med udgangspunkt i de lokale klubber og væresteder etableres der lommepengeprojekter, hvor de unge udfører opgaver for afdelingsbestyrelserne, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunk- tionærerne, fx. pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser for midler afsat i helhedsplanen.

Samtidig arbejdes der på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår, de unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet.

1.5.3.3. Eat and Learn

Der gennemføres en række temaaftener for målgruppen, børn og unge i alderen 10-25 år. Målgruppen for de enkelte forløb defineres i samarbejde med SSP og Ungdomsskolen med baggrund i aktuelle problematikker.

Der sættes i forløbene fokus på holdninger og selvforståelse blandt målgruppen. Temaer, der berøres i forløbene, kan fx være: Net-adfærd, by-adfærd, kriminalitet/straf, seksualadfærd, misbrug, uddannelse og beskæftigelse samt sprogbrug.

Der vil således være forskelligt indhold under samme overskrift.

Hver enkelt temaforløb strækker sig over 8 temaaftener. Forløbene gennemføres i samarbejde med medarbejdere fra lokale klubber, Ungdomsskolen og Ungekontakten.

Formål

Forebygge adfærd, der skaber problemer for børn og unge i boligområderne ved at give dem viden og redskaber til at indgå i fællesskaber, både i og udenfor boligområderne samt at give viden om konsekvenserne af egen adfærd.

Målgruppe(r)

Primær målgruppe: Børn og unge i alderen 10-25 år, primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 og ALFABO afd. 103.

Ansvars- og rollefordeling

Temaforløbene gennemføreres i samarbejde med de lokale klubber og væresteder.

Den boligsociale medarbejder vil være ansvarlig for planlægning, booking af oplægsholdere og gennemførelse af forløbene.

Klubberne og værestederne er sammen med SSP med til at udpege relevante målgrupper for temaforløbende samt rekruttere deltagere.

1.5.3.4. Opsøgende arbejde og brobygning til fritidslivet

Den opsøgende medarbejder skal være gennemgående og synlig i børnenes og de unges fritid i boligområderne.

Den boligsociale medarbejder skal arbejde med:

o Opsøgende i boligområderne i forhold børn og unge.

o Inddrage i forhold til børnenes og de unges netværk.

o At hjælpe børn og unge med at skabe relationer uden for boligområderne, i forhold til fx fritidsaktiviteter og sociale relationer.

o At forebygge, at børn og unge i boligområderne involveres i kriminalitet

o At hjælpe børn og unge med at bygge bro til uddannelse og/eller beskæftigelse.

Indsatsen fletter desuden sammen med en række øvrige aktiviteter, herunder fx jobcaféens tilbud samt aktiviteterne om brobygning ud af området og integrationsperspektivet, som er en del af delaftalen; Sammenhængskraft og medborgerskab. Herudover skal der være fokus på samspillet med foreningslivet, kulturinstitutioner og klubber, som fx samarbejdet med ´Get2sport´ og kommunens fritidskonsulenter.

Formål Målgruppe(r)

Xxxx og unge op til 25 år i boligområderne.

Ansvars- og rollefordeling

Funktionen udføres i samarbejde med de lokale klubber, væresteder, foreningsliv samt SSP- samarbejdet. Funktionen er tæt koblet op på Socialforvaltningen og medarbejderen er dermed ansat i Socialforvaltningen, men med base i ByLivKolding.

Den boligsociale medarbejders opgave er at være til stede i børnenes og de unges fritid, hvorfor funktioner primært skal varetages i eftermiddags- og aftentimerne.

Den boligsociale medarbejder har ansvar for at inddrage netværk.

1.5.3.5. Kvarternetværk

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshop og erfaringsudveksling opnås et øget samarbejde på tværs. Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage indenfor normal arbejdstid.

Formål

At styrke samarbejdet vedr. kriminalitetsforebyggelse i boligområderne, ved:

o At aktørerne i lokalområderne får bredere viden om kriminalitetsforebyggelse i boligområderne.

o At aktørerne i lokalområderne opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer.

o Sikre højere grad af samarbejde på tværs i de enkelte kvarterer

o At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, så der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)

Alle relevante aktører i lokalområderne:

o Beboerdemokrater

o Frivillige organisationer

o Institutioner

o Opsøgende medarbejdere

o Politi

o Kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgivere, fritidskonsulent, jobkonsulenter, ungdomsskolen m.fl.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvarternetværkene.

1.5.4. DELAFTALE – SAMMENHÆNGSKRAFT OG MEDBORGERSKAB

Aftalens parter

Boligorganisationerne, afdelingsbestyrelserne, administration og drift. Voksenchef, Kolding kommune

Leder af Ungdomsskolen Aktiv fritid, Kolding kommune Væresteder

Dansk Flygtningehjælp Kulturinstitutioner

Bystrategiske medarbejdere fra Skovparken/Skovvejen og Munkebo

Problemkompleks for indsatsområdet Kriminalitetsforebyggelse

Beboerne giver udtryk for, at de generelt er glade for at bo i deres afdeling og at de værdsætter det sociale liv og naboskabet.

Lokalt i boligområderne er der mange frivillige sociale aktiviteter. Ofte har aktiviteterne karakter af mere eller mindre lukkede aktiviteter, der kan være vanskelige at komme ind i som ny. Gennemsnitsalderen blandt de frivillige i områderne er generelt set høj, og gruppen af frivillige ildsjæle er typisk ”Tordenskjolds soldater”. I flere af boligområderne er der behov for at understøtte, udfordre og udvikle det lokale frivillige liv for at sikre både relevans, overlevelse og integration af nye beboergrupper. De kommende omdannelser/renoveringer af boligområderne betyder, at der vil være en omfattende genhusning (både permanent og midlertidigt), hvilket forventes at skabe et større behov for indsatser målrettet fællesskaber og sammenhængskraft.

Ser man på Vives tryghed- og trivselsundersøgelse, er det tydeligt, at boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan (ByLivKolding) er signifikant forskellig fra de øvrige 66 helhedsplaner, som også ligger under landsgennemsnittet. Der er derfor fokus på, at beboerne fra boligområderne møder beboere fra den øvrige by for bl.a., at fremme forståelsen for folk med en anden baggrund end en selv og for at styrke tolerancen i lokalsamfundet.

Beboerne beskriver oftest egen boligafdeling, som et overvejende trygt sted at bo. Det samlede tryghedsniveau for helhedsplanens boligområder er afdækket i Vives tryghedsrapport, hvor trygheden måles på en 7-trinsskala.

Spørgsmål: Tryghed i boligområdet	ByLivKolding 2018	Alle 66 hhp	Er området signifikant forskellig fra alle 66 hhp
Grundlæggende tryg	-	-	Nej
Tryg	72%	73%	-
Hverken/eller	8%	10%	-
Utryg	20%	17%	-

Kilde: Vives tryghedsrapport fra 2018, Tabel 1.3 s. 59. (1:Grundlæggende tryg; 7, Grundlæggende utryg).

ByLivKolding ligger således på niveau med øvrige boligsociale helhedsplaner, der ligger under landsgennemsnittet.

I en række afdelinger er der dog periodevis udfordringer med den oplevede tryghed. Dette kan relatere sig til kriminalitet, men er også ofte relateret til nabokonflikter, psykiske syge og kulturforskelle.

	2020
Antallet af naboklager	Samlet antal klager: 99

Kilde: Data fra ALFABO, Boligselskabet Kolding, Bovia

Antallet af klager har været faldende hen over perioden 2016-2020. Faldet kan skyldes et længere fokus på at løse konflikter inden det bliver til klagesager. Dette har været et fokusområde for både boligadministrationerne og det boligsociale arbejde.

De kommende renoveringer forventes desuden at betyde, at de mest udsatte beboeres udfordringer bliver tydeligere og større.

Der har gennem de seneste år i flere afdelinger været dialog med beboerne om vigtigheden af, at få anmeldt kriminelle aktiviteter til politiet.

I Sydøstjyllands politikreds har 84,5% af borgerne tillid til politiet i 2019. Ser man på Kolding Kommune i samme periode var tilliden til politiet på 85,4%, altså 0,9% større end Sydøstjyllands politikreds.

Ser man imidlertid på områderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er tallene højere. For Skovparken/Skovvejen har 88% tillid til politiet og for Munkebo er tallet 86,8%.

Kilde: Politiets Tryghedsundersøgelse 2020 s. 41.

I boligområderne er en stor andel af beboerne efterkommere eller indvandre. Samlet set for afdelingerne i helhedsplanen udgør denne andel ca. 53% (heraf har 9 ud af 10 indvandrere eller efterkommere med ikke vestlig baggrund), hvor det tilsvarende tal for kommunen er 13%.10

Mange af de voksne beboere med ikke vestlig baggrund har et stærkt socialt netværk indenfor boligområdet, men ofte er kontakten til etnisk danske voksne uden for boligområdet stærkt begrænset.

Delmål og indikatorer for indsatsområdet

Der skal opsættes delmål for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse.

10 Kilde: Landsbyggefondens beboerdata 2020

Delmålene skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål og beskrive de konkrete

succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås.

Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet.

Delmål	Indikator	Baseline boligområde/ målgruppe	Anden baseline Alle hhp	Baseline år	Datakilde
Naboklager reduceres		99	-	2020	Boligorgani- sationerne
Øget livstilfredshed (livskvalitet)	Xxxxx med højere livstilfredshed øges	Xxxxxxxx med dit liv Xxxxx utilfreds/utilfreds 3	Meget utilfreds/utilfreds 7 Hverken/eller 16	2018	Vive tryghed og trivsel tabel 1.6
		Hverken/eller 17	Meget tilfreds/tilfreds 77
		Meget tilfreds/tilfreds 80
Øget deltagelse i frivilligt arbejde udenfor boligområdet	Andel der er aktiv i frivilligt arbejde udenfor boligområdet stiger	Meget tit/tit 13 Hverken/eller 11 Aldrig/Meget sjældent 76	Meget tit/tit 14 Hverken/eller 14 Aldrig/Meget sjældent 72	2018	Vive tryghed og trivsel tabel 1.9
Tillid til forskellige institutioner	Andel med tillid til forskellige institutioner øges	Politi 81 Retsvæsnet/ domstolene 81	Politi 80 Retsvæsnet/ domstolene 79	2018	Vive tryghed og trivsel tabel 1.17
		Lokalpolitikerne i kommunen 42	Lokalpolitikerne i kommunen 44
		Borgerservice, sagsbehandler osv. 73	Borgerservice, sagsbehandler osv. 65

Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af mål og delmål

o Godt Naboskab

o Netværk og brobygning

o Kvarternetværk

Medarbejderressourcer for indsatsområdet

o Pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring

o Erfaring med facilitering af tværfaglige netværk

o Kendskab til arbejdet med personer med forskellige kulturelle og sociale baggrunde

o Erfaring med facilitering af tværfaglige netværk

Samlet personaleressourcer i indsatsområdet: 1,15 PE.

Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet:

Kolding Kommune har en lang række lokale/og eller kommunedækkende indsatser, som den boligsociale medarbejder arbejder sammen med.

I indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab er der fx følgende kommunale supplerende indsatser:

o Støttekontaktpersoner

o Aktivitetskonsulenter

o Sygeplejen

o Hjemmeplejen

Herudover er der tæt samarbejde med ejendomsfunktionærerne.

Indsatsområdets økonomi i henhold til budget

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	3.495.000,-
Lokal medfinansiering	245.000,-
Samlet budget for indsatsområdet	3.740.000,-

1.5.4.1. Netværk og brobygning

Der skal skabes rammer for, at borgere med forskellige baggrunde mødes og omgås, også selvom de ikke bor side om side, dette kan fx ske gennem dialogmøder. Det skal være med til at skabe forbindelse mellem boligområderne og resten af byen.

Der skal med relevante eksterne samarbejdspartnere arbejdes på at skabe mødesteder og aktiviteter, som kan samle forskellige brugergrupper på tværs af boligområderne, og den øvrige by samt på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.

Aktiviteten indeholder desuden ferieaktiviteter, der har til formål at bygge bro til øvrige tilbud i kommunen, fx ferielejre i foreningslivet og brobygning til kulturtilbud.

Formål

At skabe sociale møder mellem mennesker med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. At bygge bro mellem beboerne i boligområderne og resten af byen.

Målgruppe(r)

Beboere fra boligområderne tilhørende den boligsociale helhedsplan.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder skal sikre, at der skabes kontakter og samarbejdspartnere til at skabe rammerne.

De boligsociale medarbejdere er facilitator for planlægning, koordinering og afholdelse af aktiviteterne.

1.5.4.2. Godt naboskab

Når der opstår uoverensstemmelser mellem to eller flere beboere, skal de hjælpes til at løse det konkrete problem – og ved behov tages der kontakt til relevante kommunale samarbejdspartnere. Den individuelle mægling afskiller fra boligorganisationernes ved at være et frivilligt tilbud, med fokus på ”hjælp til selvhjælp”.

Opsøgende arbejde i forhold til informationsindsamling og være opdateret i boligområderne. Dette ved blandt andet at være synlig i boligområderne og tale med beboere og medarbejdere i områderne. Opgaven er her at opdage problematikker tidligt og sætte ind med forebyggende tiltag samt skabe kontakt til relevante medarbejdere indenfor eksempelvis psykiatri, misbrug m.fl.

Formål

At beboerne kan omgå hinanden på en positiv måde og lære at acceptere hinanden trods forskelligheder samt sikre, at beboere med behov for hjælp får hjælp.

Målgruppe(r)

Beboerne i boligområderne tilhørende til den boligsociale helhedsplan.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder skal fungere som konfliktmægler. Det kan være konflikter mellem naboer eller mellem beboere i områderne.

Hvis det er relevant, vil den boligsociale medarbejder skabe kontakt til relevante kommunale medarbejdere. – Det kan være i forhold til uhensigtsmæssig adfærd blandt unge, bekymringer for ældre beboere eller i forhold til beboere med problematisk adfærd på grund af fx misbrug og psykiatriske problemer.

1.5.4.3. Kvarternetværk

Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt.

Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer.

Gennem fælles temaoplæg, workshop og erfaringsudveksling opnås et øget samarbejde på tværs.

Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfagligt professionelt netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i og udenfor boligområderne.

Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage indenfor normal arbejdstid.

Formål

At styrke samarbejdet vedr. sammenhængskaft og medborgerskab i boligområderne, ved:

o At aktørerne i lokalområderne får bredere viden om tilbud med fokus på brobygning og integration i boligområderne.

o At aktørerne i lokalområderne opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer.

o At sikre højere grad af samarbejde på tværs i de enkelte kvarterer.

o At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, så der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

Målgruppe(r)

Alle relevante aktører i lokalområderne:

o Beboerdemokrater

o Frivillige organisationer

o Institutioner

o Opsøgende medarbejdere

o Politi

o Kommunale samarbejdspartnere samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift.

Ansvars- og rollefordeling

Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvarternetværkene.

1.6. LOKAL EVALUERING OG LØBENDE OPFØLGNING

ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet den givne indsats. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige mål og delmål, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger.

For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører.

Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen.

I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der milepæle for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne.

Status for indsatserne gøres tilgængelig for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings hjemmeside.

Midtvejs i projektperioden udarbejdes der en evaluering for delindsatser på tværs af boligområderne i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne.

Der følges årligt op på de strategiske målinger i forbindelse med bestyrelsesbetjeningen og den generelle monitorering på boligområderne.

Der udarbejdes desuden en særskilt evaluering af sociale effektinvesteringer.

1.7. RESSOURCER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

Organisation	Finansiering
Landsbyggefonden	20.426.000,-
Lokal medfinansiering	6.814.000,-
Samlet budget for den boligsociale indsats	27.240.000,-

1.8. REVISION AF DEN STRATEGISKE SAMARBEJDSAFTALE OG DELAFTALERNE

Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden.

For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører.

Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen.

De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen.

BILAG A - KORT OVER AFDELINGER I HELHEDSPLANEN 2022-2025

Afdelinger

Afd. 76

Afd. 42

Afd. 22

Afd. 21

Afd. 2

Afd. 74

Afd. 108

Afd. 7

Afd. 71

Afd. 19

Afd. 103

Afd. 24

Afd. 14

Afd. 109

Afd. 110

Afd. 73

Afd. 23

Afd. 15

Afd. 9

Afd. 1

BILAG B - ADRESSER I HELHEDSPLANEN 2022-2025

Område	Adresser	Boligselskab	Afdeling	Antal lejemål
Skovvejen	Skovvejen 2-80 Lærkevej 23-57	Boligselskabet Kolding	Afd. 2	474, heraf 84 ung- domsboliger
Skovparken	Skovparken 1-125	AAB	Afd. 21	554
Skovparken	Skovparken 2-104	AAB	Afd. 22	140
Skovvænget	Skovvænget 22-136 Skovvejen 3-65	AAB	Afd. 42	82, heraf 24 ung- domsboliger
Nørremarksvej	Xxxxxxxxxxxxx 0-00	XXX	Afd. 74	48
Munkebo	Cedervej Cypresvej Palme Allé Pinjevej 3-11	ALFABO	Afd. 103	610
Lindehaven	Bekkasinvej 1-9 + 2-8 Duevej 1-39 + 2-10 Dyrehavevej 158-164 Havesangervej 1-23 + 2-40 + 6-8 A-E Løvsangervej 1-37	ALFABO	Afd. 108	132
Rosenhaven	Ørebrovej 1-7 + 2-28 Drammenvej 1-7 + 2-14 Suomivej 1-9 + 2-12 Møllegården 2-24	AAB	Afd. 24	236
Kikkenborggården	Xxxxxxxxxxxxx 00-00	XXX	Afd. 7	61
Ryttermarksvej/ Gøhlmannsvej	Ryttermarksvej 2-4 Gøhlmannsvej 11-17	AAB	Afd. 71	36
Utzonsgade	Utzonsgade 24-30 og 36-40	AAB	Afd. 14	58
Norgesvej	Norgesvej 1-39, 2-4 og 36-40	AAB	Afd. 19	192
Xxxx Xxxxxxx Xxx/ Xxxxxxxxxxx	Xxxx Xxxxxxx Xxx 00-00 Xxxxxxxxxxx 00-00 + 46-52 Xxxx Xxxxxxx Vej 42-52	AAB	Afd. 76	96
Fjordparken	Xxxxxxxxx 00-00	XXXXXX	Afd. 110	293
Fjordparken	Kløvervej 33-37 + 39 A-E	ALFABO	Afd. 109	112
Brændkjær	Frederik 7 Vej 1-31 + 2-46 Dannersvej 1-21 Brændkjærgade 54-86 + 55-107	AAB	Afd. 9	354
Brændkjær	Snerlevej 7-37 + 20-78 Agtrupvej 131-155	AAB	Afd. 15	347
Brændkjær	Snerlevej 2-18	AAB	Afd. 23	59
Brændkjær	Tvedvej 23-37	AAB	Afd. 73	48
Haderslevvej	Haderselvvej 75 A-E	Boligselskabet Kolding	Afd. 1	48