PARTNERSKABSAFTALE
PARTNERSKABSAFTALE
om erhvervsfyrtårnet for vandteknologi
SEPTEMBER 2022
Baggrund
Denne aftale etablerer og fastlægger rammerne for partnerskabet til udviklingen af et erhvervs- fyrtårn for vandteknologi. Formålet med partnerskabet er at skabe en strategisk og koordineret ramme for udviklingen af erhvervsfyrtårnet på kort og længere sigt. Det gælder bl.a., at:
• Arbejde for at erhvervsfyrtårnet udvikler en dansk styrkeposition, som gør Danmark dygtigere, grønnere og rigere, og hvis internationale potentiale indfries ved, at der udvikles danske eks- portsucceser, og tiltrækkes udenlandske investeringer.
• Sikre samarbejde på tværs af landsdelene om udviklingen af de forskellige erhvervsfyrtårne, og arbejde for, at erhvervsfyrtårnene kommer hele deres landsdel såvel som hele Danmark til gavn.
• Formulere fælles målsætninger for videreudviklingen af erhvervsfyrtårnet.
• Adressere barrierer for erhvervsfyrtårnets fremdrift og nye potentialer.
• Se på behovet for at igangsætte yderligere initiativer, der kan bidrage til at udvikle erhvervsfyrtårnet.
• Koordinere opfølgning på anbefalinger fra Vækstteam Midtjylland.
• Understøtte sammenhæng til øvrige indsatser på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
Partnerskabsaftalen består dels af en strategi for udviklingen af erhvervsfyrtårnet med sigtelinjer for arbejdet frem mod 2025, og dels af en handlingsplan, der beskriver de aktiviteter, som parterne er enige om at igangsætte frem mod 2025. Parterne vil løbende drøfte, hvilke yderligere aktiviteter der kan være behov for at igangsætte – både frem mod 2025 og i de efterfølgende år – for at reali- sere det fulde potentiale i erhvervsfyrtårnet.
Partnerskabet omfatter konsortiet for erhvervsfyrtårnet for vandteknologi, Danmarks Erhvervsfrem- mebestyrelse, Bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland, Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og For- syningsministeriet, Miljøministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Partnerskabet mødes i udgangspunktet to gange årligt. Det er Erhvervs- ministeriet, der inviterer og varetager mødeafviklingen. Partnerskabsaftalen genbesøges én gang årligt.
Strategi
Behovet for nye, klimavenlige og bæredygtige løsninger er hastigt voksende parallelt med, at den globale efterspørgsel efter bæredygtige vandløsninger er stigende. Midtjylland står stærkt på det vandteknologiske område, der gør landsdelen særlig velegnet til at udvikle et grønt erhvervseven- tyr inden for vandteknologi og -løsninger. I Midtjylland findes en stærk aktørkreds bestående af en række markante virksomheder inden for vandbranchen samt en underskov af små og mellemstore virksomheder, ligesom der eksisterer et tæt samarbejde mellem virksomheder, vandselskaber, viden- og uddannelsesinstitutioner, region, kommuner mv., der er med til at sikre udviklingen af fremtidens innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger. Den danske styrkepo- sition inden for vandteknologi kan sammen med regeringens fokus på grøn omstilling, bæredyg- tighed, øget eksport og en effektiv vandforsyning være med til at fremme udviklingen og ekspor- ten af vandteknologi og –løsninger i takt med den stigende efterspørgsel på det globale marked.
Endvidere kan samarbejdet mellem private og offentlige aktører, herunder involveringen af virksom- heder, være med til at fremme eksport, innovation og vækst inden for vandteknologi og –løsninger.
3
Vision
Visionen er, at Midtjylland bliver foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger gennem udvikling, demonstration, produktion og skalering af vandteknologi samt løsninger til en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 – til gavn for eksport, vækst, uddannelse og beskæftigelse i
Midtjylland og hele landet.
Parterne er med denne aftale enige om at igangsætte en række aktiviteter, der skal understøtte visionen for udvikling af et erhvervsfyrtårn for vandteknologi:
Sigtelinjer for partnerskabets arbejde med udvikling af erhvervsfyrtårnet
I perioden 2022-2025 er partnerskabet enige om, at der arbejdes på følgende sigtelinjer og kerneak- tiviteter for udviklingen af et erhvervsfyrtårn inden for vandteknologi i Midtjylland:
• Frem mod 2025 etableres verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter for nye vand- teknologier og -løsninger gennem etablering og udvidelse af storskala- og testfaciliteter i hele forsyningskæden. Dette sker ved at tiltrække relevante private og offentlige aktører til området samt offentlig og privat finansiering. Dette vil blive understøttet af en kortlægning af finansie- ringsmuligheder, som er færdig i 2025. Etablering af nye faciliteter sker i koordination med øvrige centrale nationale aktører på området, mhp. at skabe synergi til eksisterende faciliteter og undgå overlapende aktiviteter. Ambitionen er at samle et miljø, hvor udviklingen af innova- tive, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger sikrer, at danske vandløsninger fort- sat er en dansk styrkeposition og verdensførende.
• Frem mod 2025 skabes nye digitale forretningsmuligheder for vandteknologiske virksom- heder ved at styrke både nye og eksisterende dataplatforme og samtænke dette med tiltag i offentligt regi. I 2022 påbegyndes arbejdet med Datavejviseren, som vil skabe et samlet overblik over tilgængelige offentlige data. Overblik over tilgængelige vanddata forudsætter databeskri- velser (metadata) fra ejere af vanddata. Herefter kan efterspørgslen efter offentlig data fra van- daktører bidrage til en mere effektiv vandbranche og den grønne omstilling. I den forbindelse undersøges mulighederne for at udnytte åbne data til at udvikle nye digitale forretningsmulig- heder.
• Frem mod 2025 styrkes innovationssamarbejdet og forskning inden for vandteknologi og
-løsninger mellem virksomheder og videninstitutioner i tilknytning til etablerede og kom- mende test- og demonstrationsfaciliteter mhp. at synliggøre erhvervspotentiale for bæredyg- tige vandteknologiske løsninger på det nationale og internationale marked. Inddragelse af videninstitutionerne er med til at sikre, at de rette kompetencer både udnyttes og udvikles. Endvidere afsøges sammenhænge mellem erhvervsfyrtårnet og øvrige statslige forsknings- og innovationsrettede indsatser, herunder særligt partnerskaberne under Innovationsfondens Innomissions.
• Frem mod 2025 fremmes den grønne omstilling inden for vandsektoren gennem samarbejder med industrien, særligt inden for fødevare- og bioressourcesektoren og forsyninger. Ambitionen er at udvikle en mere bæredygtig og klimaneutral vandsektor med nye grønne løsninger i 2025 og derved understøtte ambitionen om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Bl.a. inden for reduktion og optimering af vandforbrug, genanvendelse samt generel energieffektivisering og optimering af ressourceforbrug i relation til både produktion og distribution af rent vand og håndtering af spildevand. Dertil vil der i erhvervsfremmesystemets tilbud inden for grøn omstil- ling tænkes i initiativer rettet mod vandbranchen.
• Frem mod 2025 styrkes iværksætterøkosystemet med en stærk inkubations- og accele- ratorindsats inden for vandteknologiske løsninger for at skabe bedre rammer for start- ups inden for vandområdet. Dette indebærer bl.a. at udbygge og nytænke de eksisterende inkubatormiljøer i regionen og forme et stærkt og attraktivt miljø, der tiltrækker danske og
udenlandske start-ups, SMV’er og investorer, og som bidrager til, at start-ups kan konkurrere på internationalt plan. Det sikres i den forbindelse, at nye aktiviteter bygger videre på eksiste- rende tilbud i erhvervsfremmesystemet, ligesom at der arbejdes for, at vandteknologi indgår i fremtidige iværksætterrettede udmøntninger fra bl.a. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Innovationsfonden, MUDP, GUDP mv.
• Frem mod 2025 skabes bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft i den midtjyske vandsektor, herunder i relation til STEM-arbejdskraft inden for forskellige uddannelsesniveauer, således at de midtjyske virksomheder har adgang til de rette kompetencer for at skabe vækst og nye arbejdspladser. Målet er, at indsatsen både opkvalificerer den eksisterende arbejdsstyrke, styr- ker uddannelsesmiljøet og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft og studerende fra udlandet.
• Frem mod 2025 understøttes udviklingen i eksport af vandteknologi og -løsninger ved at fremvise de fysiske og interaktive besøgscentre som en aktiv del af den internationale mar- kedsføring af danske vandteknologier og –løsninger. Fra 2022 skabes endvidere internationale partnerskaber på vigtigste eksisterende og/eller potentielle eksportmarkeder til at understøtte virksomhederne på vandområdet. Dette sker bl.a. i forlængelse af regeringens eksportstrategi for vand, hvor det er ambitionen at øge eksporten af vandteknologi fra 20 mia. kr. i 2019 til 40 mia. kr. i 2030.
Staten vil aktivt bidrage til at realisere ovenstående sigtelinjer, og arbejde for at fjerne barrierer for udviklingen, herunder ved at gennemføre de aktiviteter, som fremgår af handlingsplanen.
Arbejdet med erhvervsfyrtårnet indebærer et stort potentiale for at øge eksporten og tiltrække investeringer til Danmark. Derfor vil Udenrigsministeriet indgå i arbejdet med at udvikle erhvervsfyr- tårnet mhp. at understøtte internationaliseringsaktiviteter, herunder investeringstiltrækning, inno- vation og eksportfremme. Det skal bidrage til at sikre, at vi udvikler det internationale potentiale i erhvervsfyrtårnet fra start og indfrier eksport og investeringsfremmepotentialet på sigt.
Udviklingen af erhvervsfyrtårnet skal have nationale og international rækkevidde, og tilgangen i arbejdet er at være åben, hvor alle relevante virksomheder og øvrige aktører, som ønsker at bidrage til arbejdet, er velkomne. Erhvervsfyrtårnet skal have særligt fokus på at understøtte erhvervsudvik- lingen gennem private investeringer og kommerciel udvikling og anvendelse af nye løsninger inden for vandteknologi og samlede vandsystemer, der kan afsættes på eksportmarkederne. Det vil i den forbindelse være en prioritet for konsortiet at udvikle aktiviteterne, så aktiviteterne bidrager til at tiltrække private investeringer.
Igangsatte indsatser
Konsortiet bag erhvervsfyrtårnet har påbegyndt udviklingen af erhvervsfyrtårnet ved at igangsætte en række aktiviteter med finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Aktiviteterne beskri- ves i handlingsplanen.
Med eksportstrategi for vand fra 5. november 2021 har regeringen sat en ambition om, at den danske vandbranche skal være med til at løse verdens vand- og klimatilpasningsproblemer gennem en fordobling af den danske eksport af vandteknologi fra 20 mia. kr. i 2019 til 40 mia. kr. i 2030.
Med eksportstrategien etableres finansielle værktøjer og derigennem finansiering af danske vandspecialisters involvering i eksportaktiviteter inden for spildevand, vandinfrastruktur, digitalise- ring og grundvand samt myndighedssamarbejder i udvalgte lande med en række vandspecialister til både at drive myndighedssamarbejderne og assistere danske vandvirksomheder i lokale projek- ter. Der er med eksportstrategi for vand sat særligt fokus på USA, Tyskland, Polen, Spanien, Italien, Indien og Kina.
Dertil er der med regeringens nye handlingsplan for økonomisk diplomati af den 24. februar 2022 skabt forudsætninger for at fremme danske virksomheders internationalisering, global bæredygtig- hed og social ansvarlighed i fremtidens danske økonomiske diplomati bl.a. inden for vandteknologi for at sikre bæredygtige vandteknologiske løsninger til den kommende og stigende efterspørgsel på det globale marked. Med strategierne understreger regeringen vigtigheden af at fastholde den danske styrkeposition inden for vandteknologi og lægger spor ud for den fremtidige udvikling af vandbranchen. Det midtjyske fyrtårn vil spille ind i eksportambitionerne på vandområdet i eksport- strategien og udvide ambitionerne på vandområdet med etableringen af verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter, hvor løsningerne kan fremvises for både indenlandske og udenlandske beslutningstagere og virksomheder samt styrke innovation og forskning inden for vandteknologier- og løsninger.
Udvikling i vandbranchen kræver bl.a. at vandsektoren kan videreudvikles og indfri sine ambitiøse målsætninger for miljø og klima. Vandselskabernes efterspørgsel på omkostnings- og energieffek- tive løsninger kan bidrage til, at danske virksomheder bliver førende på vandteknologiudvikling. Dette vil gavne eksporten og sikre danske forbrugere gode vilkår. Regeringen forbereder et lovfor- slag, der skal give vandsektoren mere fleksible økonomiske rammer ved at justere den økonomiske regulering i vandsektoren, så den i fremtiden giver bedre incitamenter og mulighed for at under- støtte høj kvalitet i levering, høj miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne.
De grønne ambitioner på vandområdet går bl.a. tilbage til afrapporteringen af Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi fra 16. marts 2020, hvor det fremgår, at Danmark skal være ver- densførende inden for cirkulær økonomi i 2030, herunder at vandsektoren er klima- og energineu- tral. I forlængelse af klimapartnerskabets anbefalinger har regeringen med et flertal af Folketingets partier aftalt Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi den 16. juni 2020 med initi- ativer for at understøtte målet om en energi- og klimaneutral vandsektor, herunder at drikke- og spildevandselskaber, omfattet af vandsektorloven, melder deres ambitioner i forhold til energifor- brug, energiproduktion, CO2-emissioner, lattergasemissioner og metanemissioner frem mod 2030 ind til Miljøministeriet.
Klimaforandringer har øget risikoen for ekstremt vejr såsom skybrud, stigende grundvand, tørke mv. Regeringen har derfor sammen med Folketingets partier i 2020 igangsat arbejdet med en kli- matilpasningsplan. Planen skal hjælpe med at løse konsekvenserne ved klimaforandringerne her og nu, samtidig med at planen indeholder solide løsninger på lang sigt. Planen vil bl.a. fokusere på de grundlæggende strukturelle udfordringer på tværs af by og land og finde helhedsløsninger på tværs.
Med Danmarks digitaliseringsstrategi fra den 5. maj 2022 har regeringen, pba. Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger, sat den digitale retning for Danmark med 61 initiativer for 2022-2026. Strategien skal bl.a. accelerere den digitale og grønne omstilling og ruste det danske samfund til fremtiden samtidig med, at der skabes værdi for borgere og virksomheder. Et af for- målene med strategien er at skabe innovation, udvikling og værdi med offentlige data til fordel for virksomheder, forskere og myndigheder bl.a. på vandområdet og energiområdet. Det gøres fx ved at opdatere den nationale database for grund- og drikkevandsdata (JUPITER) og øge adgang til forsy- ningsdata, så det bliver nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at følge og reducere deres ressourceforbrug.
Endvidere vil initiativerne bidrage til effektivisering og innovation, herunder på vandområdet. Bl.a. etableres ét samlet overblik over tilgængelige offentlige data på tværs af platforme med
Datavejviseren som udbygges løbende fra 2022. Ligeledes vil regeringen etablere et varslingssystem ved ekstreme vejrbegivenheder i Danmark og understøtte den digitale transformation af vandsek- toren ved at styrke det hydrologiske datafundament og bidrage til samfundsøkonomisk hensigts- mæssig klimatilpasning og risikoreduktion. For at sikre den digitale udvikling skal Folketinget samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i 2022 deltage i forhandlinger om udmøntning af strategiens initiativer.
Dette danner rammen for at kunne accelerere private investeringer i sektoren. Allerede i dag er der konkrete planer om projekter i Midtjylland bl.a. i Aarhus og Lemvig. Erhvervsfyrtårnet skal under- støtte de private investeringer i sektoren for at kunne videreudvikle styrkepositionen på vandområ- det, herunder bidrage til, at vandbranchen på sigt kan samles om at udbrede danske vandløsninger og -systemer til resten af verdenen.
7
Handlingsplan
Sigtelinje 1:
Parterne er enige om i perioden 2022-2025 at igangsætte følgende initiativer, der understøtter den videre udvikling af erhvervsfyrtårnet for vandteknologi.
Frem mod 2025 etableres verdensførende test- og demonstrationsfaciliteter for nye vandteknologier og -løsninger | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil igangsætte syv projekter inden for test og demonstration af vandteknologiske løsninger, her- under etablering af storskala test- og demonstrationsfaciliteter samt understøttelse af innovationsdistriktet ’The Spring’, hvor vidensinstitutioner, forsyninger og virksomheder får adgang til at afprøve løsninger og teknologi , som kan fremvises for både indenlandske og udenlandske beslutningstagere. Projekterne skal styrke værdikæden for løsninger i vandselskaber og medvirke til, at rensning af spildevand og distribution af drikkevand innoveres, skabes og demonstreres mhp. at sikre, effektive og bæredygtige løsninger ved at koble forskning og uddannelse med virksomheder og vandselskaber. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil arbejde for at tiltrække privat og offentlig finansiering til at udvikle test- og demonstrations- faciliteter, der skal medvirke til, at der i Midtjylland dannes et miljø, hvor udviklingen af nye vandteknolo- giske løsninger sikrer den danske vandbranche en plads som innovativ frontløber inden for den globale vandsektor. | 2022-2025 | |
• Benyttelse af eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter kan bidrage til udviklingen af erhvervsfyrtår- net. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gå i dialog med konsortiet om, hvilke eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter, der kan etableres samarbejder og synergi med for at styrke erhvervsfyrtårnet og skabe merværdi. | 2022-2023 | |
• En række offentlige og private tilbud kan på forskellig vis understøtte udvikling af løsninger inden for vand- teknologi. Erhvervsstyrelsen vil kortlægge de mest relevante kilder til finansiering af yderligere aktiviteter i arbejdet med erhvervsfyrtårnet. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljøstyrelsen vil bidrage til at understøtte dette arbejde. | 2022-2023 | |
• For at styrke og sikre fremtidig sammenhæng mellem indsatser på tværs af regulering, udvikling, digi- talisering, uddannelse og eksport undersøges mulighederne for at igangsætte en national vækstplan på vandområdet. | 2022-2025 |
Frem mod 2025 skabes nye digitale forretningsmuligheder for vandteknologiske virksomheder | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil arbejde for at sikre bedre adgang til åben data på tværs af vandbranchen, og derved skabe grundlag for nye digitale forretningsmodeller, som skal føre til øget effektivisering, forsyningssikkerhed, innovation og udvikling blandt de danske vandaktører. Konkret etableres tre projekter med 1) en åben digi- tal dataplatform, 2) samling af eksisterende data fra forsyningsvirksomheder, myndigheder, rådgivere mv. og 3) den digitale platform MERKUR udvides med et større datagrundlag. Projekterne benytter eksisterende infrastruktur og tilgængelig datasæt på vandområdet for at sikre koordination. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | ||
• Data er afgørende for innovation og udviklingen af nye forretningsmodeller og en grøn omstilling i vand- branchen samt en effektiv klimatilpasningsindsats. Der findes allerede et bredt udbud af tilgængelige offentlige data om vand spredt på forskellige platforme og offentlige myndigheder. For at gøre det lettere for virksomheder, forskere og myndigheder at finde og genbruge offentlige data etableres i forbindelse med regeringens digitaliseringsstrategi ét samlet overblik over tilgængelige offentlige data. Datavejviseren vil til- byde et søgbart overblik på tværs af de mange platforme, der huser offentlige data. Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen vil gå i dialog med konsortiet og dataejere på vandområdet for at understøtte data- ejernes udarbejdelse af databeskrivelser (metadata), som kan tilgængeliggøres på datavejviseren for at skabe et overblik tilgængelige vanddata og bidrage til en mere effektiv vandbranche og den grønne omstil- ling. Ydermere kan overblikket potentielt være medvirkende til, hvilken data der mangler for at understøtte en effektiv vandbranche og grøn omstilling. | 2022-2025 | |
• Tilgængeliggørelse af forsyningsdata fra vandselskaber til virksomheder og vidensinstitutioner kan øge innovation og skabe nye forretningsmodeller. Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vil sammen med Miljøministeriet i regi af implementeringen af digitaliseringsstrategien undersøge om og hvordan forsy- ningsdata fra vandselskaber kan tilgængeliggøres. | 2023-2025 | |
Sigtelinje 3: | ||
Frem mod 2025 styrkes innovationssamarbejdet og forskning inden for vandteknologi og -løsninger | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil etablere tre innovations- og forskningsprojekter, der med afsæt i store globale udfordringer med klimaforandringer og vandkredsløb skal accelerere udviklingen af nye vandteknologiske løsninger og synliggøre erhvervspotentiale for bæredygtig vandteknologi på det nationale og internationale marked. Indsatsen understøttes af det fremtidige erhvervs-, forsknings- og udviklingscenter for vandteknologi, World Water Center, der skal være fysisk og indholdsmæssigt kraftcenter i innovationsdistriktet ’The Spring’. Målet er at styrke eksporten og den vandteknologiske udvikling, så Danmark bliver foregangsland for innovative vandteknologiske løsninger. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | ||
• Forsknings- og innovationsprojekter er afgørende for fremtidig udvikling inden for vandteknologi, så Danmark fastholder sin styrkeposition og verdensførende virksomheder på området. Konsortiet vil bl.a. kunne søge midler til nye forsknings- og innovationsprojekter i Innovationsfonden bakket op af vejledning fra Erhvervshusets Innovation Officer. Regeringen har med opbakning fra et samlet Folketing prioriteret 350 mio. kr. i 2022 til syv grønne temaer inden for forskning, teknologiudvikling og innovation, der udmøn- tes af Innovationsfonden. I tema fem om miljø og cirkulær økonomi fremgår bæredygtige vandressourcer og –teknologier som et udvalgt fokusområde. | 2023 |
Sigtelinje 2:
• Erhvervsfyrtårnet kan blive et springbræt for danske virksomheders deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, herunder ved at der søges midler fra rammeprogrammer til inno- vationsprojekter i regi af erhvervsfyrtårnet. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil drøfte mulighederne for deltagelse i Horizon Europe med konsortiet, herunder mulighederne for at gøre brug af EuroCenter og netværket EU-DK Support. | 2022 og frem | |
• Virksomhedernes innovationssamarbejde med verdensførende virksomheder og forskningsmiljøer om vandteknologi, er et vigtigt element i udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Det vil Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet understøtte, herunder med fokus på særligt udvalgte lande og regioner, fx via de danske innovationscentre og bilaterale samarbejdsaftaler om forskning og innova- tion Vand og miljø er fx allerede et særligt fokusområde i samarbejdet med Indien, Sydafrika og Korea. Uddannelses- og Forskningsministeriet har herudover bilaterale samarbejdsaftaler og Innovationscentre i USA, Kina, og Israel. | 2022 og frem | |
Sigtelinje 4: | ||
Frem mod 2025 fremmes den grønne omstilling inden for vandsektoren | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil fremme grøn omstilling gennem samarbejde med industrien om udvikling af nye bæredygtige vandteknologier. Der igangsættes tre projekter inden for grøn omstilling, som skal sikre nye bæredygtige vandteknologier og produkter til vandbranchen. Konkret omhandler projekterne hhv. reduktion og opti- mering af vandforbrug, genanvendelse at højtstående grundvand og overfladevand til procesvand samt produkter af genanvendt plast til vandindustrien. Involveringen af industrien i samarbejdet sikrer vandtek- nologiske bæredygtige løsninger, som bidrager til at nå CO2 og klimamål. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | ||
• Vandselskaberne har potentiale for energieffektivisering og bedre udnyttelse af egne ressourcer. Vandselskaberne har meldt deres ambitioner bl.a. ift. energiforbrug, energiproduktion og klimaeffekt til Miljøministeriet i forlængelse af aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020. Miljøministeriet vil på baggrund af de indmeldte ambitioner bidrage til at understøtte ambitionen om en energi og klimaneutral vandsektor i 2030 i samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. | 2022-2025 | |
• Der anvendes store mængder rent vand i bl.a. fødevare- og ingrediensproduktion. For at fremme den grønne omstilling vil konsortiet skabe et øget samarbejde mellem vandvirksomhederne, vandsektoren og industrien (de vandforbrugende virksomheder) mhp. at udvikle nye bæredygtige vand- og klimeffektive løs- ninger for industriel anvendelse af vand. Fx udvikling af vandteknologi og -løsninger inden for effektivisering og genanvendelse af procesvand for at reducere vandforbrug, energieffektiv spildevandshåndtering/-rens- ning, vandafledning, bæredygtig produktion af rent drikkevand samt minimering af miljøfremmede stoffer til vandmiljø. Iværksættere og mindre vandteknologiske virksomheder vil endvidere indgå i samarbejdet for at understøtte den grønne omstilling i industrivirksomhederne og eksporten. | 2022-2025 | |
• Erhvervshuset har en række tilbud til virksomheder, som vil arbejde med grøn omstilling, herunder vej- ledning om udvikling af nye grønne produkter, nedbringelse af energiforbrug og hjælp til CO2-beregning. Derudover formidles tilskudsordninger så som SMV:Grøn, hvor virksomheder kan søge finansiel støtte til videreudvikling af grønne tiltag. Erhvervshuset vil arbejde for, at tilbuddene inden for grøn omstilling tones i retning af erhvervsfyrtårnet og vandbranchen. | 2022-2025 | |
• Der vil løbende sikres koordination med eksisterende partnerskaber på vandområdet, herunder Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi og Vandvisionen, hvilket vil understøtte målet om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. | 2022-2025 |
Sigtelinje 5:
Frem mod 2025 styrkes iværksætterøkosystemet med en stærk inkubations- og acceleratorindsats inden for vandteknologiske løsninger | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil udbygge og videreudvikle Midtjyllands inkubatormiljøer inden for vandbranchen og sikre et tættere samspil mellem de store og små virksomheder, vandselskaber og iværksættere. Der fokuseres især på at forbedre rammerne for start-ups inden for vandhåndtering og klimatilpasning bl.a. ved at udvikle pro- jekter baseret på Coast to Coast Climate Challenge After Life. Samtidig etableres en ny inkubator i innova- tionsdistriktet ’The Spring’, der på sigt skal være landets største inkubationsmiljø. The Spring kan udnytte The Trade Councils værktøjer for at eksportmodne startups med eksportpotentiale. Indsatsen skal skabe et stærkt og attraktivt miljø, der tiltrækker danske og udenlandske start-ups, SMV’er og investorer, og som bidrager til, at start-ups kan konkurrere på internationalt plan. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | ||
• Udviklingen af innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger er afhængig af finansiel støtte. Der eksisterer allerede en række programmer fx MUDP, GUDP, EUDP, innovationsfonden, som under- støtter virksomheder, forskere og iværksættere i udviklingen af innovative løsninger og grønne teknologier. | 2023-2025 | |
• Konsortiet og erhvervshuset har fokus på, at der sikres et tæt samarbejde i regi af de eksisterende tilbud til start-ups, så de igangsatte aktiviteter bygger videre på initiativer, der allerede findes i erhvervsfremmesy- stemet, og så eksisterende initiativer tones i retning af vandsektoren, hvor muligt og relevant. | 2023-2025 | |
• Det er afgørende at sikre startups adgang til mulige kunder, investorer og innovationssamarbejder med både store virksomheder, SMV og vandforsyninger. Konsortiet vil arbejde for at understøtte de nye virksom- heder med samarbejdsprojekter mellem den private industri og startups. | 2023-2025 | |
Sigtelinje 6: | ||
Frem mod 2025 skabes bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft i den midtjyske vandsektor, herunder i rela- tion til STEM-arbejdskraft inden for forskellige uddannelsesniveauer | Tidshorisont | |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | ||
• Konsortiet vil igangsætte ni projekter bl.a. at tiltrække og sikre STEM-arbejdskraft på forskellige uddannel- sesniveauer samt tiltag for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner i landsdelen. Dette medvirker til at sikre kvalificeret arbejdskraft til den midtjyske vandsektor ved at styrke talenttiltræk- ningen til vandsektoren, øge innovation mellem forskning og industri i branchen motivere og fastholde både nationale og internationale studerendes interesse for vandteknologi. | 2022-2023 | |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | ||
• Opkvalificeringsindsatsen i Midtjylland skal understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. Beskæftigelsesministeriet kan derfor gennem VEU-koordinatorerne i de regionale arbejdsmarkedskontorer understøtte mulige opkvalificeringsforløb, som imødekommer arbejdsmarkedets efterspørgsel i vand- branchen inden for bl.a. innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger. Det kan fx være i forhold til at koble traditionelle fagligheder i vandbranchen med digitalisering og tech kompetencer. Det kan konkret ske ved, at VEU-koordinatorerne bidrager til at etablere og facilitere mulige samarbejder om konkrete opkvalificeringsforløb og uddannelse for beskæftigede og ledige mellem lokale virksomheder og virksomheds-/brancheklynger, vandselskaber, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og arbejdsmarkedets parter. Konsortiet vil drøfte med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan et samarbejde om opkvalificeringsindsatsen kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 | |
11 |
• Beskæftigelsesministeriet kan understøtte erhvervsfyrtårnet i den internationale tiltrækning-, rekrutte- rings- og fastholdelsesindsats i Midtjylland gennem Work In Denmarks indsatser og konkrete ydelser til virksomheder ift. både højtkvalificeret og faglært arbejdskraft samt ved EURES samarbejdet. Konsortiet vil drøfte med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan de kan understøtte udviklingen af erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 | |
• For at tiltrække yderligere kvalificeret arbejdskraft inden for vandområdet, støtter Uddannelses- og Forskningsministeriet op om initiativer til at styrke beskæftigelsen for udenlandske studerende i Danmark, så flere bliver i landet efter endt uddannelse. | 2022-2025 |
Frem mod 2025 understøttes udviklingen i eksport af vandteknologi og -løsninger | Tidshorisont |
Konsortiet vil med de tildelte midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte følgende aktiviteter: | |
• Konsortiet vil igangsætte et åbent og digitalt community inden for vandteknologi baseret på CLEANs eksi- sterende digitale platform, hvor leads til internationale innovationsprojekter og -partnerskaber deles med SMV’er inden for vandteknologi. Det markedsmæssige fokus for det digitale community afstemmes med regeringens eksportstrategi for vand, og det vil derfor skabe en indgang og vækstmuligheder for danske SMV’er på store eksportmarkeder, såsom USA, Tyskland, Polen, Spanien, Italien, Indien og Kina. | 2022-2023 |
Parterne er enige om at igangsætte følgende yderligere aktiviteter: | |
• Det er ambitionen i eksportstrategi for vand at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og -løsninger fra 20 mia. kr. til 40 mia. kr. i 2030. For at sikre en operativ og handlingsorienteret opfølgning på strategien og eksportambitionen, er Dialogforum for Eksport af Vand- og Miljøteknologi nedsat med deltagelse af part- nerne bag strategien, herunder aktører i det midtjyske erhvervsfyrtårn. I den forbindelse vil Dialogforum løbende være i dialog med konsortiet for at understøtte arbejdet med det midtjyske erhvervsfyrtårn. Dialogen med konsortiet vil ligeledes bidrage til at flere private aktører involveres i opfølgningen på eksportstrategien. | 2022-2025 |
• For at give flere SMV’er adgang til muligheder på Danmarks prioriterede eksportmarkeder vil The Trade Council gennem Water Technology Alliances (WTA) arbejde for at tiltrække og eksportmodne flere SMV’er i samarbejde med partnere i Dialogforum, da SMV’erne er afgørende for at nå eksportambitionen. | 2022-2025 |
• Som led i implementeringen af eksportstrategi for vand, vil The Trade Council løbende undersøge nye muligheder for eksport af vandteknologiske løsninger med særligt fokus på USA, Tyskland, Polen, Spanien, Italien og Indien. Et vigtigt element i dette arbejde er de indkomne delegationer af beslutningstagere, hvor erhvervsfyrtårnet i Midtjylland vil være knudepunkt for fremvisning af danske vandteknologier og -løsninger samt kompetencer. | 2022-2025 |
• Udenlandske investeringer og virksomheder kan bidrage til udviklingen af vandbranchen. Invest in Denmark arbejder for at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer og vil afdække potentialet for investeringstiltrækning inden for vandteknologi i relation til fyrtårnet. | 2022-2025 |
• Invest in Denmark vil arbejde for at etablere samarbejder med relevante aktører om en indsats målrettet vandteknologi og fyrtårnet for at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer inden for vandbran- chen til Danmark, såfremt Invest in Denmark ud fra sin analyse vurderer, at der er et potentiale for investe- ringstiltrækning i vandsektoren. | 2023-2025 |
Sigtelinje 7:
• Konsortiet vil i samarbejde med State of Green udarbejde et kort over Danmark med gode cases af danske test- og demonstrationsfaciliteter mv. inden for vandområdet, som kan bruges ifm. udenlandske investe- ringer. State of Green vil bidrage med relevante cases til kortet i forlængelse af deres eksisterende arbejde med at sikre den grønne omstilling. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan bidrage med indblik i eksiste- rende relevante test- og demonstrationsfaciliteter. | 2022-2025 | |
• Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan tilbyde erfaring, sparring, nationalt og internationalt netværk samt eventuelle finansieringsløsninger til danske start-ups, SMV’er, store virksomheder og eksportører samt storskala kommercielle demonstrationsprojekter inden for grøn teknologi. Fonden kan derfor spille en vigtig rolle for udvikling af erhvervsfyrtårnet. Vækstfonden og/eller EKF i regi af Danmarks Eksport- og Investeringsfond vil deltage på et kommende møde i partnerskabet med henblik på at afsøge dels hvordan udviklingen på områder med et stort erhvervs-, eksport- og klimapotentiale mest hensigtsmæssigt realise- res, dels hvilken rolle fonden i den sammenhæng kan spille. | 2022-2023 | |
• Konsortiet vil frem mod næste partnerskabsmøde udarbejde oplæg til kommercielt bæredygtige indsatser, herunder SMV-inddragelse i arbejdet, som kan bidrage til eksportambitionen fra 20 mia. kr. til 40 mia. kr. i 2030 og styrke erhvervsfyrtårnet. | 2022-2023 | |
• Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) kan lige- ledes tilbyde et internationalt netværk og finansiering til projekter i udvalgte udviklingslande, og kan indgå i tæt dialog med danske vandvirksomheder som led i udviklingen af erhvervsfyrtårnet om, hvordan danske vandløsninger kan bringes i spil for at adressere lokale udviklingsudfordringer. | 2022-2025 | |
• For at internationalisere erhvervsfyrtårnets aktiviteter, løsninger og produkter, vil State of Green stille sine markedsføringskanaler til rådighed. State of Green ejer, drifter og udvikler en række digitale platforme, som kan bringes i anvendelse i den forbindelse. State of Green planlægger og deltager desuden løbende i delegationsbesøg, events og oplæg, som kan agere platform for at promovere erhvervsfyrtårnet. Konsortiet vil i andet halvår 2022 gå i dialog med State of Green mhp. at undersøge, hvordan State of Green bedst kan bidrage til at promovere erhvervsfyrtårnet. State of Green vil i den forbindelse koordinere de internationale aktiviteter med Dialogforum for eksport af vand- og miljøteknologi. | 2022 og frem |