OVERENSKOMST 2017

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.

2. I forbindelse hermed optages der forhandlinger efter almindelig fag- retlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.

Tilpasningsforhandlinger

3. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 50, stk. 16. Formålet med organisations- mødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

4. Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

5. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der mel- der sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2004, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om med- lemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris over- enskomst på området gældende.

6. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en an- den overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Medlem af Tekniq

7. Overenskomsten er ikke gældende i de virksomheder, der med sin VVS-afdeling er medlem af Tekniq.

Riggerarbejde

Overenskomsten er ikke gældende på maskinfabrikker og værkste- der tilhørende firmaer, der også er medlem af Dansk Industri.

Kapitel 2 Ansættelsesforholdet ‌‌

§ 2 Oplysninger om ansættelsesforholdet

Ansættelsesbevis

1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplys- ninger om vilkårene for ansættelsen.

Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR- nummer og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:

• Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelses- forholdet

• Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn.

• Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn.

• Udbetalingshyppighed.

• Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke-permanent arbejdsplads.

• Tiltrædelsesdato.

• Parternes underskrifter.

Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned ef- ter ansættelsesforholdets begyndelse.

Organisationerne anbefaler, at det optrykte ansættelsesbevis på side 110 anvendes.

Arbejdsområde

2. Ved ansættelse skal det præciseres, hvilket arbejdsområde medar- bejderen tilhører.

For opsigelse gælder således særlige varslingsregler for VVS- og blikområdet og andre for smedeområdet.

Ved varigt skift mellem de to ovennævnte områder skal ansættel- sesaftalen ændres med de i § 48 nævnte varsler.

Ændringer i ansættelsesforholdet

3. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anfør- te tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende arbejdsgiver, kan bod ikke pålægges virksomheden, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhe- dens oplysningspligt.

5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejde- ren pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele med- arbejderen de ønskede oplysninger.

Lærlinge- og elevansatte er ikke omfattet af nærværende bestem- melser.

§ 3 Ansættelse på funktionærlignende vilkår

1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse med- arbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funkti- onærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter neden- nævnte retningslinjer.

2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, så- fremt de er udformet skriftligt.

3. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bru- ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansæt- telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation. Blanketten er optrykt på side 122.

4. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Løn

5. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

6. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbe- tales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funk- tionærer.

Anciennitet

7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.

Opsigelse

8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved over- gang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 48, stk. 6 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende an- sættelse.

9. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når

den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygeda- ge, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

10. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskom- stens bestemmelser.

Ferie

11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Nærværende bestemmelser erstatter overenskomstens § 33.

Pension af ferietillæg

12. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget pensions- bidrag.

S/H dage

13. Der gives fuld løn på S/H dage og andre arbejdsfri dage.

Feriefridag

14. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

15. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig opsparing

16. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden

pr. 1. marts 2017 2,7 %

pr. 1. marts 2018 3,4 %

pr. 1. marts 2019 4,0 %

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Udbetaling

17. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

18. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.

Øvrige bestemmelser

19. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.

Hvor intet andet er nævnt i nærværende regler eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

20. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågæl- dendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af nærværende overenskomst.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nær- værende retningslinjer.

Kapitel 3 Arbejdstidsbestemmelser ‌‌‌

§ 4 Den ugentlige arbejdstid

1. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ved almindeligt dagarbejde.

2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.

§ 5 Den daglige arbejdstid

1. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.

2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.

3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.

4. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

§ 6 Varierende ugentlig arbejdstid

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den nor- male ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt perio- de er som anført i stk. 2.

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig ar- bejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.

§ 7 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing ‌

1. Der er adgang til lokalt skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer i forhold til det anførte i stk. 2 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden for 3 måneder fra optjeningsperioden.

Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 15, stk. 7.

2. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden. Såfremt afspadse- ring ikke finder sted, afregnes timer som overarbejde.

§ 8 Weekendarbejde ‌

1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.

2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.

3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søn- dage fastsættes af virksomheden.

4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse.

Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomhe- der kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enig- hed herom.

6. Overtrædelse af stk. 4 betragtes som misligholdelse af ansættel- sesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksom- heden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes.

7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid .

Lønforhold

8. Der ydes overenskomstmæssig løn.

9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe- dens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde.

10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.

11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtje- ning inkl. alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den nor- male betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.

Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage

12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, såle- des at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er ar- bejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gen- nemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbeta- les større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders søgnehelligdagskonto.

13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

ATP

14. ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

§ 9 Deltid

Deltidsbeskæftigelse

1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge.

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering).

Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom- mendes normale timeløn.

Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld- tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbej- dere.

Organisationerne har i henhold til regler for behandling af faglig strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt.

Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anci- ennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuld- tidsarbejdere.

Erhvervshæmmede

2. For medarbejdere, hvis erhvervsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

Delpension, delefterløn

3. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestem- melse i henhold til regler for behandling af faglig strid.

§ 10 Udearbejde

Hvis der udføres arbejde på arbejdspladser, der ligger så langt fra virksomhedens hjemsted, at virksomheden anser det for nødven- digt at lade de ansatte overnatte i forbindelse med arbejdet, skal der træffes lokal aftale om rejseform, forplejning og ophold, arbejds- tid og forventet varighed.

§ 11 Tilkaldearbejde ‌

1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn, dog mindst løn svarende til 4 timers ar- bejde.

2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.

§ 12 Rådighedsvagt ‌

1. I forbindelse med skriftligt aftalt rådighedsvagt stiller virksomheden mobiltelefon til rådighed.

2. Antallet af rådighedsvagter må ikke overstige 2 uger på 4 uger.

3. Rådighedsvagten aftales for mindst 7 sammenhængende dage ad gangen. Rådighedsvagten begynder efter arbejdstids ophør og slut- ter ved normal arbejdstids begyndelse. Indenfor en vagtperiode kan der aftales et mindre antal vagttimer. Omfatter rådighedsvagten mere end en ansat, deltager tillidsmanden ved indgåelsen af afta- len.

4. Som betaling for rådighedsvagten betales pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår:

Vagttimer på hverdage kr. 20,25

Vagttimer på søn-, hellig- og fridage ................................ kr. 25,35 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018 indgår Vagttimer på hverdage .................................................... kr. 20,60

Vagttimer på søn-, hellig- og fridage ................................ kr. 25,75 Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2019 indgår Vagttimer på hverdage .................................................... kr. 20,90

Vagttimer på søn-, hellig- og fridage ................................ kr. 26,15

5. Den ugentlige betaling for rådighedsvagten kan ikke udgøre mindre end fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 1.014,60

1. marts 2018............................................................... kr 1.030,80

1. marts 2019............................................................... kr 1.047,30

6. Ved udkald udenfor rådighedsvagten ydes et særligt tillæg pr. ud- kald. Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 207.................................................................... kr. 127,80

1. marts 2018.................................................................. kr. 129,85

1. marts 2019.................................................................. kr. 131,95

7. Ved udkald, der afregnes i hele timer, betales udover gældende timeløn, vagttillæg og overtidstillæg i henhold til § 15.

8. Telefonisk rådgivning er indeholdt i betalingen for rådighedsvagten.

Anmærkning

Denne bestemmelse gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfattet af Metaloverenskomsten mellem Danske Entreprenører og Dansk Metalarbejderforbund.

§ 13 Fridage

1. maj

1. Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte hviledage er

1. maj hel fridag.

Hvis virksomheden forlanger presserende arbejde udført, betales ikke helligdagstillæg.

Grundlovsdag

2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 40, stk. 3.

Feriefridage

3. Medarbejderne ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 40 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.

5. Forskud for feriefridagene udgør 900,00 kr. pr. dag til voksne med- arbejdere.

6. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.000,00 kr. til voksne medarbejdere.

7. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere

Omsorgsdage

8. Beskæftigede medarbejdere under dette overenskomstforhold har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.

§ 14 Anden arbejdstid

1. Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af overenskomstparter- ne.

2. Virksomheden og medarbejderne kan aftale at supplere eller fravi- ge overenskomstens arbejdstidsbestemmelser med det formål at afprøve muligheder, som de nuværende overenskomster ikke tager højde for.

3. Sådanne aftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en til- lidsrepræsentant, der er valgt indenfor Metal eller Blik- og Rørar- bejderoverenskomstens område – eller såfremt en sådan ikke er valgt med den lokale afdeling af forbundet.

4. Aftalen sendes til orientering til forbundet.

Kapitel 4 ‌‌

Overarbejde, forskudt tid, holddrift m.v.

§ 15 Over-, søn- og helligdagsarbejde

1. Overarbejde de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør beta- les med et tillæg til timelønnen på fra begyndelsen af den lønnings- uge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 63,05

1. marts 2018.................................................................... kr. 64,05

1. marts 2019.................................................................... kr. 65,10

Af de 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før arbejdstids begyn- delse, dog ikke før kl. 06.00.

2. Overarbejde herudover (natarbejde og søn- og helligdagsarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til time- lønnen fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017.................................................................. kr. 126,00

1. marts 2018.................................................................. kr. 128,00

1. marts 2019.................................................................. kr. 130,05

3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ ti- mes spisetid straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bort- falder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.

4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spi- setid hver 4. time.

5. I betaling for over-, nat- samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.

6. Søn- og helligdagsarbejde samt over- og natarbejde skal svendene være villige til at udføre, når det som nødvendigt kræves af virk- somheden.

7. Organisationerne er enige om, at virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enig- hed herom.

Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 6 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Overarbejde ud over 8 timer pr. uge afspadseres fortrinsvis som he- le dage inden 6 måneder fra optjeningsperioden, i øvrigt efter § 7, stk. 2.

§ 16 Systematisk overarbejde ‌

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 6, kan virksomheden varsle systema- tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdsids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde ud- føres.

2. Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage inden for en 12 måneders periode efter dets udførelse.

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og med- arbejderen er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter over- enskomstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at vars- le systematisk overarbejde.

§ 17 Forskudt arbejdstid ‌

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt tid

1. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr.24,95

Fra kl. 22.00 til kl. 6.00 .................................................... kr. 42,75

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 6.00 morgen ............................ kr. 51,90

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ................................................... kr. 25,35

Fra kl. 22.00 til kl. 6.00 .................................................... kr. 43,45

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 6.00 morgen ............................ kr. 52,75

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, ændres satserne til følgende:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ................................................... kr. 25,75

Fra kl. 22.00 til kl. 6.00 .................................................... kr. 44,15

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 6.00 morgen ............................ kr. 53,60

Varsling ved forskudt arbejdstid

2. Ved etablering af arbejde på forskudt tid, skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Hvis varsel ikke er givet, betales indtil vars- lets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder udenfor virksom- hedens normale dagarbejdstid.

§ 18 Holddriftsarbejde ‌

1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.

Virksomhedens driftstid

2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.

Varsel og varighed

3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 ti- mers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsar- bejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere, jf. stk. 4, ik- ke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført in- den varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på var- sel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksom- hedens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg.

Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn beta- les som ovenstående.

Arbejdstidsbestemmelser

4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.

Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbej- de i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35½ time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte med-

arbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.

Særlige arbejdstidsbestemmelser

6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.

7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives arbejderne weekendfrihed.

Afbrydelse, omlægning eller overflytning

8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning, jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejds- tid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.

Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbej- de ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overar- bejdsbetaling begyndende med laveste satser.

9. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 204,55

1. marts 2018 ................................................................ kr. 207,85

1. marts 2019.................................................................. kr. 211,15

Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.

Arbejdsdøgnet

10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl.

6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skrift- ligt aftalt.

Tillæg for holddriftsarbejde

11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage beta- les fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 38,35

1. marts 2018 ................................................................... kr. 38,95

1. marts 2019.................................................................... kr. 39,60

12. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndags- døgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomst- mæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 ................................................................... kr. 90,45

1. marts 2018 ................................................................... kr. 91,90

1. marts 2019.................................................................... kr. 93,40

Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.

Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt.

Overarbejde

13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg, jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet svarende holddriftstillæg.

Arbejde på eller forskydning af fridage

14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 6 ikke gives, skal der for ar- bejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017..................................................................... kr.90,45

1. marts 2018 ................................................................... kr. 91,90

1. marts 2019.................................................................... kr. 93,40

Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søg- nehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.

15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 27,15

1. marts 2018 ................................................................... kr. 27,55

1. marts 2019.................................................................... kr. 28,00

En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med- mindre andet aftales lokalt.

16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales ar- bejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.

Lokalaftaler

Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.

§ 19 Off shore arbejde ‌

1. Arbejde på og fra mobile og stationære platforme aflønnes i hen- hold til nærværende overenskomst.

De mellem CO-Industri og DI aftalte retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme, som disse fremstår pr. dags dato under punkterne 2 (arbejdstid), 3 (lønforhold), 4 (rejse- og ventetid), 5 (kost og logi) og 6 (ferie), er også gældende for medlemmerne i Dansk Byggeri.

2. Bortset fra de fravigelser, der fremgår af foranstående, er den mel- lem Dansk Byggeri, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund bestående overenskomst pr. marts 2014 gældende.

Kapitel 5 Lønforhold ‌‌

§ 20 Lønninger

Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. marts 2017 kr. 115,60

1. marts 2018................................................................. kr. 117,60

1. marts 2019.................................................................. kr. 119,60

§ 21 Generelt

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er tale om en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvir- kes af, at der ikke kun eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvide- re skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

Misforhold som helhed

6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

7. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhove- det kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentlig lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennem- snitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 13 (med ligefrem be- visbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

9. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

10. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efter følgende gøres til genstand for lokal forhandling.

12. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

13. Der er adgang til lokalt at træffe aftale om uge- eller månedsløn.

14. Lønningsperioden (regnskabsperioden) er 2 uger, medmindre der er truffet aftale, jf. stk. 5.

15. Lønudbetaling skal finde sted om torsdagen så vidt muligt inden ar- bejdstidens ophør, medmindre andet er aftalt.

ANMÆRKNING: Bestående aftaler om uge- eller månedsløn fort- sætter.

§ 22 Lønsedler

1. I forbindelse med lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor føl- gende oplysninger som minimum er specificerede:

• Virksomhedens CVR-nummer

• Timelønsarbejde

• Akkordarbejde/overskud

• Overarbejde

• Løn under sygdom

• Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

• Kørselsgodtgørelse

• ATP

• Pension

• Godtgørelse for 1. 2. og 3. ledighedsdag

Elektroniske lønsedler

2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Kapitel 6 Akkordarbejde ‌‌

§ 23 Regler for akkordarbejde på ikke-permanente arbejdspladser

Akkord m.m.

1. Hvor der forekommer akkorder, bonusordninger, produktionstil- lægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer i øvrigt, er der højst adgang til ændringer af betalingsgrundlaget en gang pr. overenskomstår.

2. Medarbejdere, der pr. 28. februar 1983 var aflønnet med tidløn, for- bliver tidlønsarbejde, medmindre der efter henvendelse fra de loka- le parter opnås enighed mellem organisationerne om et produktivi- tetsfremmende lønsystem med dertil hørende betalingsgrundlag.

3. Overenskomstparterne anbefaler, at der på ikke-permanente ar- bejdspladser i bygge- og anlægsområdet anvendes akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, der kan fastsættes ved forhandling i den enkelte virksomhed.

4. Krav om akkord skal fremsættes skriftligt 6 arbejdsdage efter påbe- gyndelsen af det arbejde, hvor akkord ønskes.

5. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant fremsætter krav om akkord, skal arbejdsgive- ren svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.

6. Opnås ikke enighed om, hvorvidt et arbejde skal udføres på akkord eller ej, står det parterne frit at lade spørgsmålet afgøre efter de fagretlige regler.

7. Beslutter voldgiftsretten, at arbejdet skal udføres i akkord, henvises spørgsmålet om betalingen herfor til forhandling mellem parterne. Opnås herved ikke enighed, fastsætter voldgiftsretten betalingen for arbejdet.

8. Beslutter voldgiftsretten, at arbejdet skal udføres i timeløn, fastsæt- tes denne i henhold til overenskomstens § 21.

9. I tilfælde, hvor der lokalt indgås aftale om at anvende akkordsat- serne anført i rørprislisten eller blikkenslagerpriskuranten, og der opstår fortolkningstvister, afgøres sådanne efter de mellem Dansk Byggeri, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metal- arbejderforbund gældende fagretlige regler.

10. Virksomheden kan dog i alle tilfælde, hvor hensynet til arbejdets tarv kræver det, eller andre særlige forhold gør sig gældende, for- lange arbejdet udført som timelønsarbejde efter foranstående reg- ler.

Anmærkning

For virksomheder, der tidligere var omfattet af overenskomsten mel- lem Blik & Rør og BYG og nye medlemmer af Dansk Byggeri gælder følgende regler:

11. Alt blikkenslagerarbejde og alt rørarbejde udføres og afregnes efter gældende Landspriskurant for Blikkenslagerarbejde eller gældende Rørprisliste/Fjernvarmeprisliste. Der er mellem overenskomstpar- terne indgået tiltrædelsesaftaler til ovennævnte prislister. Der er enighed om, at de til enhver tid gældende ændringer i Landsprisli- sten, Rørprislisten/Fjernvarmeprislisten også får virkning for denne overenskomst.

Nye materialer og arbejdsmetoder

12. Dansk Byggeris medlemmer er ikke – uden særlig aftale – omfattet af prisaftaler, arbejdsmetoder m.v., der ikke allerede er kendt eller anført i Rørprislisten/Fjernvarmeprislisten, Naturgasaftalen samt Landsprislisten for Blikkenslagerarbejde.

13. Ved servicearbejde, hvor arbejdet ikke kan udføres i akkord i hen- hold til prislisterne, aftales timelønnen for dette.

Kapitel 7 Pension ‌‌

§ 24 Pension og sundhedsordning

1. Virksomheden betaler pension til PensionDanmark for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbunde- ne i BAT-Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsva- rende periode har haft erhvervsarbejde.

2. Pensionsbidraget udgør 12 % af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Virksomheden betaler 8 % af bidraget og medarbejderen betaler 4 %.

3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Indbetaling af pensionsbidrag

4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler lønmodtager- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

5. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med den fornødne anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned kr.

.......................................................................................... 2.040,00

pr. time kr.

............................................................................................... 12,75

Virksomheden betaler 2/3og medarbejderen betaler 1/3.

Sundhedsordning

6. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

7. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.

8. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

9. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

10. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parter- ne - frigøre sig fra PensionDanmark Sundhedsordning med et var- sel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etable- rer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundheds- ordning.

Kapitel 8 ‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag m.v.

§ 25 Sygdom og tilskadekomst

Varighed

1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

Tilbagefald

2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger - henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.

Betingelser for sygeløn

3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæf- tiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen op- fylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virk- somheden.

Opgørelse af anciennitet

4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder.

Tilskadekomst i arbejdstiden

5. Kravet om anciennitet gælder ikke ved fravær på grund af tilskade- komst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.

Anciennitet under uddannelsesforløb

6. Xxxxxx har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt ud- dannelse – fortsætter i samme virksomhed.

Afbrydelse af anciennitet

7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

• sygdom i op til 3 måneder

• indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder)

• barselsorlov

• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når virksomheden tilbyder det.

Betaling

8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb supple- ret op til fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2017 kr. 143,00

1. marts 2018.................................................................. kr. 145,00

1. marts 2019.................................................................. kr. 147,00

og højst for 37 timer pr. uge.

Sygelønnens beregning

9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjening- stab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden.

10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, be- regnes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende ge- netillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.

11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag- pengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med 143,00 kr./145,00kr./147,00 kr.

Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen

12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.

§ 56-aftale

14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens

§ 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til dagpengelovens regler, med mindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 26 Barns første sygedag ‌

1. Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasningen af medarbej- derens syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre barnets før- ste hele sygedag.

3. Hvis barnet bliver sygt i løbet ar medarbejderens arbejdsdag, og medarbejdere af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

5. Det er dog en forudsætning, at den af virksomheden krævede do- kumentation foreligger.

§ 27 Børns hospitalsindlæggelse

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

§ 28 Børneomsorgsdage

1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensynstagen til virksomhedens tarv.

3. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan

– efter begæring herom – få udbetalt et beløb fra sin søgnehellig- dags- og feriefridagskonto.

§ 29 Barsel

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har haft 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (gravidi- tetsorlov/barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.

Forældreorlov

4. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal-

der betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Betaling under graviditets-, fædre- og barselsorlov

5. Betalingen under graviditets-, fædre- og barselsorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen den lønningsuge, hvori indgår

1.marts 2017 kr. 143,00

1. marts 2018 ................................................................ kr. 145,50

1. marts 2019.................................................................. kr. 147,00

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag- pengesats.

6. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beretti- get til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbej- deren tilsvarende.

Betaling af forældreorlov indtil 1. juli 2017

7. Betalingen under forældreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. marts 2017.................................................................. kr. 141,00

Betaling af forældreorlov efter 1. juli 2017

8. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

9. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.

10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, be- regnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk fo- rekommende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der

ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt ak- kordoverskud i 13- ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.

11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejds- tid på 37 timer om ugen.

12. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er beretti- get til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbej- deren tilsvarende.

Kapitel 9 ‌‌

Ferie- og Søgnehelligdagsregler

§ 30 Optjening af ferie

1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.

2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.

5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 31 Afholdelse af ferie

1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra

1. maj til 30. april (ferieåret).

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejds- tids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden

1. maj til 30. september (ferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.

Restferie

7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i med- arbejderens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien vars- les senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.

Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår

15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af

xxxxx, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.

16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.

17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 32 Sygdom og ferie ‌

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.

Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding under kollektiv lukning

2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldin- gen, med mindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.

§ 33 Overførsel af ferie ‌

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.

5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.

6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges af- viklet i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

§ 34 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskat- tepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrøm-

mes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under an- sættelsen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 25 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medar- bejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i optjeningsåret.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½% af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssi- ge sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.

Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. arbejdsdag:

..................................................................................... København

........................................................................................ Provinsen

Faglærte kr. 183,90

........................................................................................ kr. 172,05

Ikke-faglærte................................................................... kr. 166,20

........................................................................................ kr. 169,25

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

7. Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebe- løb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 ti- mer.

§ 35 Feriekortordning

1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.

2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.

Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.

3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.

4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.

Elektroniske feriekort

5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Lønseddel som feriekort

7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet og eventuel fratrædelse en specifikation af feriegodtgørelsen med op- lysninger om feriebeløb og antal feriedage.

8. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:

• Ferieberettiget løn

• PensionDanmark

• AM-bidrag

• A-skat

• ATP

samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.

9. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.

Attestation af feriekort

10. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner feriekortet med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den ferie- godtgørelse, der svarer dertil.

11. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.

Udstedelse af restferiekort

12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.

§ 36 Udbetaling af feriegodtgørelse ‌

1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.

2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes

3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:

Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet

4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen

fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse

5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.

Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.

6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.

Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.

Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie

7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets in- stitutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.

Dødsfald

8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.

§ 37 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb ‌

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (1. maj), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situatio- ner:

Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.

1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar- kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie- årets udløb (30. april).

Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den

15. juni.

Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt

2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmod- ning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket.

Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere

3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring godkendt blanket.

Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge

4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ik- ke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt over- ført efter overenskomstens § 32, udbetales af virksomheden efter

skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekrutteringsgodkendt blanket.

Fortabelse af mulighed for udbetaling

5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke efter ferieårets udløb skriftligt på en af Sty- relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket anmo- der virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefon- den, jf. § 39.

§ 38 Særlige bestemmelser

Handel med feriekort samt kreditorforfølgning

1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder En- treprenørfagets Feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind- givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direk- tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumen- teret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet

eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil- læg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodt- gørelse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for ferie- beløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Dansk Metalarbejderforbund eller Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, når Dansk Byggeri fra et af for- bundene modtager forfaldent krav – feriekortet eller dokumentation for indtjeningen. Forbundene afregner herefter med sit/sine med- lem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er forbundene forpligtet til på deres medlemmers vegne, at transportere den på- gældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 39 Uhævet feriegodtgørelse

Med mindre der er aftalt en godkendt ordning, jf. § 36 i lov nr. 396 af 31. maj 2000 med senere ændringer, skal feriegodtgørelser, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, indenfor hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond og af virksomheden indbetales til:

Arbejdsmarkedets Feriefond

Vognmagergade 7, Postboks 1192

1011 København K.

Giro 5 26 06 20.

§ 40 Betaling af søgnehelligdage-, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage

Opsparing

1. Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage, feriefrida- ge seniorfridage og børneomsorgsdage udgør 8,60 % af medarbej- derens ferieberettigede løn, herunder af den overenskomstmæssi- ge sygeløn.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018

indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,30 %

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019

indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,90 %

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

Betaling

2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag, seniorfridag, børneomsorgsdag og dels som en restbetaling.

Forskud

3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør 1.100,00 kr. til voksne medarbej- dere.

Som ”helligdage” regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag, 1. maj og Grundlovsdag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb

end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e), feriefridagen(e), seniorfridagen(e) eller børneomsorgsdagen(e) ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskud

5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævn- te opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb.

For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden. Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der forsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefri- dage med de i stk. 3 nævnte forskud.

Restbeløb

6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomst- mæssig betaling.

Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medar- bejdere

9. Hvis søgnehelligdags- og feriefridagsbidraget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser her- om, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virk- somhed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, min i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.

Dødsfald

10. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.

Garanti

11. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.

§ 41 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftlig aftale, at af pensionsbidraget på 12% jf. § 24 kan op til 10% indsættes på med- arbejderens søgnehelligdagskonto.

Afholdelse

2. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftale at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra seniordage. Antallet af seniordage må dog ikke betyde, at søgne- helligdagskontoen går i underskud.

3. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 31. december give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen øn- sker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår, og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget, med- arbejderen ønsker at indsætte på søgnehelligdagskontoen.

4. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde det kommende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 31. december meddele virk- somheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår

Seniorordningens første år

5. Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Placering

6. Placeringen af ekstra seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Forskudsbetaling

7. Seniorforskud udbetales efter bestemmelserne i henhold til be- stemmelserne i § 38, stk.2-6. Seniordage kan dog holdes uden for- skud.

Udbetaling af pensionsbidrag

8. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det konverterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomst- mæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden

Anmærkning

9. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.

10. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2017, dog således at medar- bejdere tidligst kan holde ekstra seniorfridage i kalenderåret 2018. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret, medmindre virksomheden og medarbejderen aftaler andet.

Kapitel 10 Samarbejdet ‌‌

§ 42 Tillidsmandsregler

Hvor vælges tillidsmand

1. For hver virksomhed vælger de beskæftigede medarbejdere og lær- linge af deres midte en tillidsmand, som skal være deres talsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Lærlinge er ikke valgbare.

For større virksomheders vedkommende kan der, når der lokalt er enighed herom, vælges tillidsmand for hver værkstedsafdeling og arbejdsplads.

Valg af tillidsmand

2. Valg af tillidsmand foretages ved skriftlig afstemning af de medar- bejdere, der på det tidspunkt, valget foregår, er beskæftiget i virk- somheden eller den pågældende værkstedsafdeling, og valget be- tragtes kun som gyldigt, når mere end halvdelen af de der beskæf- tigede medarbejdere har stemt for vedkommende.

Hvem kan vælges til tillidsmand

3. Alene medarbejdere, der er medlem Dansk Metal eller Blik- og Rør- arbejderforbundet i Danmark har stemmeret.

4. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere, der er medlemmer af forbundet, og som har arbejdet mindst 1 år i de sidste 2 år på det pågældende arbejdssted. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 4, suppleres der op til dette tal blandt de medlemmer, der har arbejdet der længst. På værksteder med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det.

5. Elever kan ikke vælge til tillidsmand. Elever, herunder voksenele- ver, har valgret til valg af tillidsmand i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Efteruddannelse af tillidsmand

6. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags va- righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.

Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.

ANMÆRKNING:

Forbundet giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillids- mænd, og som ikke forud for valget har gennemgået et tillids- mandskursus, hurtigst muligt, efter valget har fundet sted, gennem- går en sådan uddannelse. Såfremt Dansk Byggeri skønner, at sær- lige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsmænd for medarbejderne i hver enkelt værkstedsafdeling eller for med- lemmer af hvert enkelt der repræsenteret forbund, er Dansk Metal- arbejderforbund indforstået med at tage en drøftelse med Dansk Byggeri herom med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og at søge eventuelt generende faggrænser fjernet.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

7. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at havde virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens for- anledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

8. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering, Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

9. Medarbejderen modtager løn efter § 25 under den faglige opdate- ring. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virk- somheden.

10. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og anlægs- branchens udviklingsfond.

11. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af forbundet og af dette meddelt Dansk Byggeri. Dog indtræder tillidsmandsbeskyttelse, når valget er meddelt virksomheden.

12. Hvis Dansk Byggeri måtte anse en eventuel indsigelse mod valg af en tillidsmand for begrundet i henhold til overenskomsten, har Dansk Byggeri ret til at påtale valget over for forbundet.

Såfremt Dansk Byggeri indenfor 3 uger efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget over for dette benytter sin nævnte ret til påtale, betragtes sagen først som afgjort, når spørgsmålet har været afsluttende fagretligt behandlet. Fagretlig behandling af sådanne spørgsmål skal i alle tilfælde ske inden for de i regler for behandling af faglig strid fastsatte tidsfrister.

Tillidsmandens virksomhed

13. Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et roligt og godt samarbejde på arbejdsstedet (tilsvarende pligter påhviler virksomheden og dennes repræsentant).

14. Tillidsmanden fungerer som talsmand for de medarbejdere, han er valgt iblandt, og kan som sådan over for virksomheden forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne.

15. På virksomheder, hvor der ikke skal findes sikkerhedsorganisation, kan tillidsmanden rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

16. Organisationerne er i øvrigt enige om, at spørgsmål vedrørende ar- bejdsmiljø bør indbringes til behandling mellem organisationerne, også hvor der findes sikkerhedsorganisation. Klager skal dog, hvor sikkerhedsudvalg findes, forinden behandles af virksomhedens sik- kerhedsorganisation, og såfremt der ikke her findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Sådan mødebegæring skal være ledsaget af et referat fra behandlingen i sikkerhedsorganisati- onen, ligesom tillidsmanden/mændene for det omhandlede område orienteres om den fremsendte mødebegæring.

17. Opnås der ikke ved tillidsmandens henvendelse til virksomheden en tilfredsstillende ordning, står det tillidsmanden frit at anmode sin organisation, eventuelt den lokale afdeling, om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret, idet man afventer resulta- tet af organisationens behandling af sagen.

18. Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt hol- des orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt fore- kommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.

19. Dansk Byggeri er indforstået med at tage en drøftelse med forbun- det om sådanne spørgsmål, når særlige forhold gør det rimeligt.

20. Tillidsmandens udførelse af de ham påhvilende hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde.

Dersom det er nødvendigt, at han for at opfylde sine forpligtelser må forlade sit arbejde, skal han forud herfor træffe aftale med virk- somhedens repræsentant.

21. Hvis der på virksomhedens foranledning inden for virksomhedens normale arbejdstid lægges beslag på tillidsmanden i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, må dette ikke medføre ind- tægtstab for tillidsmanden.

22. De til enhver tid fungerende tillidsmænd på virksomheden virker til- lige som tillidsmænd for de dér beskæftigede medarbejdere under 18 år.

Anmærkning

Vedrørende hel eller delvis aflønning af tillidsmænd og fællestil- lidsmænd.

Over for forbundet har Dansk Byggeri tilkendegivet, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis afløn- ning af tillidsmænd eller fællestillidsmænd, hvor dette af de lokale parter findes rimeligt og hensigtsmæssigt, bl.a. under hensyntagen til det antal medarbejdere, som tillidsmanden henholdsvis fællestil- lidsmanden er valgt for. Dansk Byggeri er i øvrigt indforstået med at tage en drøftelse med forbundet af sådanne spørgsmål, når for- bundet skønner, at særlige forhold gør en sådan drøftelse rimelig.

Hvor en tillidsmand, med hvem der måtte være truffet aftale om hel

eller delvis aflønning, afgår, overføres aftalen ikke på efterfølgeren, medmindre ny aftale træffes. Eventuelle lokale aftaler af denne art kan opsiges i henhold til bestemmelserne i overenskomsten § 62, stk. 2 .

Tillidsmandsmøder

23. Organisationerne er enige om at anbefale, at medarbejderne og virksomhederne samvirker ved bestræbelser for på de enkelte virk- somheder at modernisere disse og fremme produktionen. Med det- te formål for øje har virksomheden efter opfordring fra tillidsmanden pligt til - hvor samarbejdsudvalg i henhold til aftalen af 9. juni 1986 mellem hovedorganisationerne ikke er oprettet - en gang hvert kvartal at tilkalde tillidsmanden for med denne at drøfte værksteds- tekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om ud- sigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigel- sesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde kan holdes, når en af parterne fremsætter begæring herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.

24. Tillidsmandsmøderne holdes almindeligvis uden for arbejdstiden, og virksomheden betaler tillidsmanden et honorar af samme stør- relse som det i samarbejdsaftalens afsnit 6, stk. 6, nævnte beløb for hvert ordinært møde. Det samme beløb ydes for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter virksomhedens ønske.

25. Hvor tillidsmandsmødet holdes dels i og dels uden for arbejdstiden, betales et honorar af samme størrelse som det i samarbejdsafta- lens afsnit 6, stk. 6, nævnte beløb, og for den del af mødet, der fin- der sted i arbejdstiden, betales desuden i henhold til stk. 15 .

26. Holdes tillidsmandsmøderne i arbejdstiden, betales alene for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til stk. 15, for ordinære møder samt for ekstraordinære møder, der kommer i stand efter virksomhedens ønske.

Tillidsmandsstillingens ophør

27. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og virksomheden er pligtig at give vedkommende 5 måneders var- sel. Såfremt en tillidsmand har fungeret som sådan i en sammen- hængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.

28. Tillidsmandens arbejdsforhold kan i varselsperioden ikke afbrydes, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Denne skal påbegyndes in- den en uge og afsluttes hurtigst muligt.

29. Hvis en tillidsrepræsentant afskediges, fordi arbejdsmangel giver tvingende grund hertil, kan arbejdsholdet ikke afbrydes i varselspe- rioden, før dennes organisation har haft lejlighed til at prøve beretti- gelsen ved fagretlig behandling.

Denne skal for at have opsættende virkning påbegyndes inden 1 uge.

30. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder den foran- nævnte varselspligt, men tillidsmanden har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre han i henhold til over- enskomstens § 48, hvis regler han i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.

31. Organisationerne er i øvrigt enige om, at fagretlig behandling af af- skedigelse af tillidsmænd i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt af- sluttes inden varselsperioden udløb.

32. Hvis forbundet skønner, at afskedigelsen er uberettiget, er modpar- ten pligtig at underkaste sig voldgiftsretlig afgørelse af sagen.

33. En tillidsmand, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsmand, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været 4 eller derunder, med mindre begge parterne ønsker stillingen opretholdt.

34. En medarbejder, der ophører med at være tillidsmand efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virk- somheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsmand ved afskedigelse fra virksomheden krav på 4 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 48.

Denne regel gælder alene fratrådte tillidsmænd.

Fællestillidsmand

35. På virksomheder, hvor der er 3 eller flere tillidsmænd, er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsmændene af de- res midte vælger en fællestillidsmand, der i fælles spørgsmål, f.eks.

lægning af arbejdstiden, hygiejne, marketenderi, fridage o.l., kan være samtlige arbejderes tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Meddelelse om valg af fællestillidsmand skal straks bringes til virksomhedens kundskab.

36. Fællestillidsmanden kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsmænds normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virksomhedsle- delsen og de berørte tillidsmænd bliver enige om noget andet.

37. På virksomheder, der har flere afdelinger i samme by, og hvor der på disse afdelinger er valgt en tillidsmand, kan der, når de lokale parter er enige herom, vælges en fællestillidsmand, der fungerer som sådan for samtlige afdelinger, jf. stk. 29.

Stedfortræder for tillidsmand

38. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med virksomheden udpeges en stedfortræder for tillidsmanden. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt han opfylder betin- gelserne for at blive valgt til tillidsmand.

39. Ved etablering af flerskift kan tillidsmanden på de skift, hvor han ik- ke medarbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbun- det, udpege en stedfortræder, som på tillidsmandens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, så- fremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sagen videre til tillidsmanden. Meddelelse om navnet på en sådan stedfortræder skal straks bringes til virksomhedens kundskab.

Klublove og aftaler mellem arbejderne indbyrdes

40. Hvis medarbejderne på et arbejdssted slutter sig sammen i en klub, skal tillidsmanden være formand.

41. Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende ar- bejdet eller andre forhold på arbejdsstedet, hvilke aftaler ikke må stride mod bestående overenskomster, skal sådanne straks bringes til tillidsmandens kundskab og ligesom klublove af denne uopholde- ligt indberettes til godkendelse af forbundet, der derefter meddeler

dem videre til Dansk Byggeri. Uden forbundets godkendelse er så- danne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.

§ 43 Samarbejde ‌

Samarbejdsudvalg

1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansat- te kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt de ansatte ønsker det.

2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et fler- tal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsud- valget nedlagt.

3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme kon- cern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds- udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.

4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles- tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.

Samarbejdsråd

5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet opretter et samar- bejdsråd.

6. Samarbejdsrådets opgaver bliver at varetage oplysnings- og vej- ledningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.

Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO.

§ 44 Samarbejde og arbejdsmiljø ‌

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017

indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 45 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018

indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 50 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktivite- ter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktivite-

terne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 11 Uddannelse ‌‌

§ 45 Efteruddannelse

1. Organisationerne er enige om, at medarbejdere under fornødent hensyn til virksomhedens tarv kan opnå den fornødne frihed til del- tagelse i efteruddannelseskurser og anden faglig videreuddannelse.

2. Overenskomstparterne anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhe- dens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til plan- lægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisati- onerne om assistance.

3. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.

Uddannelse til afskedigede medarbejdere

4. Medarbejdere, der har været i uafbrudt beskæftigelse i virksomhe- den i mindst 3 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, berettiget til at deltage i et relevant kursus. Kur- sets varighed kan højst være 2 uger, og udgifterne ved kursusdel- tagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af virksomhe- den i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra anden side.

Hvis kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse indenfor 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er arbejdssøgende.

Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne bestemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra virk- somheden eller fra det offentlige.

§ 46 DA/LO Udviklingsfond ‌

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorgani- sationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningspe- riode efter 1. januar 2018 hæves beløbet til 45 øre pr. arbejdstime.

§ 47 Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ‌

1. Organisationerne etablerer Bygge – og anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.

Frihed til uddannelse

2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

3. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompeten- cevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.

4. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

5. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

• Kompetencevurdering

• Almen og faglig efter- og videreuddannelse

• Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

• Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virk- somheden

• Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesak- tiviteter

Bidrag

6. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

7. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.

Ansøgninger

8. Virksomheder kan søge om midler i fonden.

9. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt el- ler delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddan- nelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.

10. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

11. Såfremt et af forbundene eller Dansk Byggeri skønner, at bestem- melserne om Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond ikke vir- ker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.

12. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 50. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Kapitel 12 Afskedigelse ‌‌

§ 48 Afskedigelse

Opsigelsesvarsler

1. Inden for de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtede til at afgive noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelses- forholdet.

2. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i stk. 4 nævn- te har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor an- førte tidsrum - idet dog læretid tæller med - gælder følgende opsi- gelsesvarsler:

Fra virksomhedens side:

Efter 6 måneders beskæftigelse 14 dage

Efter 9 måneders beskæftigelse 21 dage

Efter 2 års beskæftigelse 28 dage

Efter 3 års beskæftigelse 56 dage

Efter 6 års beskæftigelse 70 dage

Medarbejdere, der er fyldt 50 år:

Efter 9 års beskæftigelse 90 dage

Fra medarbejderens side:

Efter 6 måneders beskæftigelse 7 dage

Efter 3 års beskæftigelse 14 dage

Efter 6 års beskæftigelse 21 dage

Efter 9 års beskæftigelse 28 dage

Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de anførte opsigelsesvarsler.

3. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, mens er- statning for manglende varsel (se stk.11) kun beregnes for mistede arbejdsdage.

Som afbrydelse regnes ikke:

• Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes til virk- somheden.

• Indkaldelse til fortsat militærtjeneste.

• Barselsorlov.

• Afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning, materialemangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.

4. Vedvarer en fraværsperiode, der skyldes sygdom, fortsat militær- tjeneste eller barselshvile, ud over 4 måneder, tæller kun de første 4 måneder med i anciennitetsberegningen.

5. Medarbejdere, der er faste medlemmer af samarbejdsudvalg og ar- bejdsstudieudvalg, og som ikke i forvejen nyder beskyttelse som til- lidsmænd eller sikkerhedsrepræsentanter, har ved afskedigelse fra virksomheden krav på 1 måneds opsigelsesvarsel ud over det i stk. 2 anførte. Dette særlige opsigelsesvarsel bortfalder efter samme regler, som gælder for tillidsmænd.

Opsigelse under sygdom og ferie

6. Medarbejdere, der i henhold til bestemmelserne i stk. 1 har krav på opsigelsesvarsel, kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.

Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde på virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori han er dokumenteret uar- bejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

Bestemmelserne gælder kun permanente arbejdspladser.

7. Da opsigelsesvarsler i henhold til stk. 3 regnes i løbende dage, kan feriedage indgå i varslet. Ønskes arbejdsforholdet afbrudt i forbin- delse med ferie og eventuelt dertil knyttede søgnehelligdage eller andre fridage af i alt 3 ugers varighed, skal opsigelsesvarslet afgi- ves på en sådan måde, at der bliver i alt mindst 21 arbejdsdage til rådighed før ferieperioden til brug for søgning af nyt arbejde, hen- holdsvis af ny arbejdskraft.

Bortfald af opsigelsesvarsler

8. Ved antagelse til et nærmere angivet skibsreparationsarbejde, hvis varighed højst andrager 35 dage, - ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning samt - ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure1, som standser driften helt eller delvis, bortfalder opsigelsesvarslet.

9. For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygnings- arbejde uden for virksomhedens område, gælder ingen opsigelses- varsler.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

10. Medarbejdere, som afskediges efter 1. maj 2014 med overenskom- sten opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold.

Generhvervelse af ancienniteten

11. Medarbejdere, som afskediges efter at have opnået ret til opsigel- sesvarsel i henhold til stk. 1 , eller som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller af en af de i stk. 3 nævnte grunde, men gen- optager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 1 år, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet.

Erstatning for manglende varsel

12. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsi- gelsesvarsel, afskediges af en ham utilregnelig grund uden det ham tilkommende varsel, eller såfremt en sådan medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, skal den, der har tilsidesat sin varselspligt, erlægge en erstatning sva- rende til medarbejderens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.

1 Under force majeure henregnes uforudsete ændringer i tidspunkterne for ankom- sten og afgangen af skibe til reparation.

13. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel ved afskedigelse eller opsigelse, genantages in- den for opsigelsesvarslets løbetid, har den part, der har betalt er- statning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.

Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør virk- somheden ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejde- ren straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt ham en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt for ham at overholde opsigelsesvarslet.

Anmærkning

Blikkenslagere og rørlæggere

For virksomheder, der beskæftiger blikkenslagere og rørlæggere gælder følgende opsigelsesregler:

14. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse har været beskæfti- get i samme virksomhed i mindst 6 måneder gælder følgende opsi- gelsesvarsel:

Fra virksomhedsside 10 arbejdsdage

Fra medarbejderside 5 arbejdsdage

Læretiden efter det fyldte 18. år medregnes i ancienniteten. Forud for læreforholdets afslutning skal lærlingen have et opsigelsesvar- sel på 10 arbejdsdage, såfremt ansættelsesforholdet ikke ønskes fortsat ud over lærekontraktens udløb.

15. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsi- gelsesvarsel, afskediges af en af ham utilregnelig grund uden det ham tilkommende varsel, betaler virksomheden ham en godtgørel- se svarende til medarbejderens gennemsnitsfortjeneste for sidst af- sluttede kvartal (dvs. gennemsnitsfortjenesten af akkord og tidløn).

16. Såfremt en medarbejder forlader virksomheden, uden at give mindst det varsel, han har pligt til, skal han betale et beløb til mod- parten, svarende til den for den pågældende medarbejder normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen vedrører.

17. Medarbejdere, som afbrydes midlertidigt i ansættelsesforholdet på grund af arbejdsmangel, generhverver den opnåede anciennitet og

eventuelle opsigelsesvarsel ved genansættelse i virksomheden in- den 90 arbejdsdage.

18. Ansættelse af medarbejdere finder fortrinsvis sted ved arbejdstids begyndelse mandag.

Fratrædelse kan kun finde sted med kalenderugens afslutning.

19. For medarbejdere, som efter foranstående har krav på opsigelses- varsel, kan opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under fe- rie.

20. En medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomhe- den i 9 måneder, kan ikke opsiges inden for de første 3 måneder af en fraværsperiode, der skyldes sygdom eller tilskadekomst. Det er en forudsætning, at den pågældende under fraværsperioden er be- rettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengeloven.

§ 49 Hjemsendelse

1. Der er mulighed for at hjemsende medarbejdere på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel i henhold til vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse.

2. Medarbejdere er i forbindelse med vejrlig friholdt for de overens- komstmæssige opsigelsesregler overfor virksomheden. Virksomhe- den er forpligtet til at underskrive en frigørelsesattest.

3. Opsigelse fra virksomhedsside kan ikke finde sted i vejrligsperioder.

4. Hjemsendelsesperioden under vejrlig tæller med i medarbejderens anciennitet.

5. Hjemsendelse af en tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant kan normalt ikke finde sted, med mindre der foreligger tvingende årsa- ger.

Kapitel 13 ‌‌

Regler for behandling af faglig strid

§ 50 Faglig strid

Lokalforhandling

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring er fremsat.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

4. Parterne har pligt til at nedskrive resultatet af de førte forhandlinger i et referat, som underskrives af begge parter.

Mægling

5. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.

6. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.

7. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.

8. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar- bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstå- ende organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organi- sationerne i mellem.

9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver

organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.

Organisationsmøde

10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et mø- de mellem organisationerne.

11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.

12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæg- lingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede par- ter, der har mødepligt.

14. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

15. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resul- tatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

16. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virk- somheden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse

til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.

Faglig voldgift

17. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen, for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.

18. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.

19. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.

20. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

21. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.

22. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.

23. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant spørgs- mål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved ju- ridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overenskomstspørgsmål.

24. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behandles af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmå- let og træffer afgørelse i sagen.

25. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.

26. Senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagen- de organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sags- akter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op- manden.

27. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indkla- gede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bi- lag til modparten og opmanden.

28. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejdsdage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdag før voldgiften fra indklagede.

29. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

30. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.

31. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.

32. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har person- lig interesse.

Konflikt

33. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhøren- de organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgåen- de mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.

Tidsfrister

34. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.

35. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.

Udbetaling efter mægling og voldgift

36. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.

§ 51 Fagretlig behandling i bortvisningssager ‌

1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 52 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold

Indledende bestemmelser

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi- ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.

4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele- vante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

Organisationsmøde

6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til for- bundet.

7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.

8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens- komst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.

10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.

11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.

14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbeta- lingskrav.

16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.

Omgåelse (entrepriseforhold)

Gældende for overenskomstperioden 2017 - 2020 Anvendelsesområde

17. Overenskomstens bestemmelser om omgåelse finder anvendelse for entreprisekontrakter, hvor varigheden for arbejdsopgaven for den enkelte underentreprenør er på over 30 dage.

18. Underentrepriser er helt almindelige i byggebranchen og sikrer flek- sibilitet, specialisering og sund konkurrence, men underentrepriser må ikke anvendes til at omgå overenskomstens bestemmelser.

Omgåelse

19. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten.

20. Bedømmelsen af, om der er tale om omgåelse af overenskomstens bestemmelser, hvis

• hvervgiveren vidste eller burde vide, at underentrepre- nøren er dømt for groft at have tilsidesat sine forpligtel- ser i forhold til overenskomsten (f.eks. ved at anvende falske lønsedler, snyde med timeregistrering og lignen- de), men hvervgiveren på trods heraf vælger at indgå aftale med underentreprenøren, og

• det var tilstrækkeligt klart for hvervgiveren på tidspunk- tet for indgåelsen af entreprisekontrakten, at underen- treprenøren – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det – ikke havde til hensigt at udføre arbejdet på over- enskomstmæssige vilkår – og underentreprenøren fak- tisk ikke udfører arbejdet på overenskomstmæssige vil- kår.

21. I disse tilfælde indgår det i bedømmelsen,

• om hvervgiver, såfremt han bliver bekendt med, at der rejses en fagretlig sag foretager tilbagehold eller

• medvirker til opfyldelse af betalingen, der udestår fra underentreprenøren eller

• om hvervgiveren har planlagt og iværksat løbende og passende kontrol med, om underentreprenøren lever op til overenskomstens niveau.

Fagretlig behandling

22. Hvis en underentreprenør er dømt for groft overenskomstbrud i for- bindelse med udførelse af en arbejdsopgave, og forbundet forgæ- ves har udfoldet alle retlige bestræbelser på at inddrive efterbeta- lingskravet hos underentreprenøren, kan der rejses en sag efter de fagretlige regler med ligefrem bevisbyrde med hvervgiveren om omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående regler.

23. Parterne er enige om, at en eventuel voldgift skal tage stilling til, om der er sket en omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiften fastslår, at der er sket en omgåelse af overenskomsten, kan vold- giftsretten tillige træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.

24. Ved voldgiftsrettens fastsættelse af en eventuel bod skal der være proportionalitet i forhold til forseelsens karakter og det indgår som en vejledning, om

• hvervgiveren tidligere er dømt for overtrædelser

• hvervgiveren under arbejdets gang – har medvirket til at sikre at overenskomstens bestemmelser er overholdt

• der er tale om gentagelsestilfælde

• hvervgiveren har udført rimelig kontrol hos underentre- prenøren med at løn- og arbejdsvilkår lever op til over- enskomstens bestemmelser

• eller om der samlet set i øvrigt forelægger formidlende omstændigheder

25. Parterne udarbejder i fællesskab en blanket som hvervgiveren kan bruge til at kontrollere løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenø- ren.

Såfremt der er gået mere end tre år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning.

Orientering af forbundene

26. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbun- det for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisati- onsmødet eller den faglige voldgift.

§ 55 Arbejdsstandsning

Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i ”Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark”.

§ 56 Overenskomststridige konflikter ‌

1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstpar- terne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverens- stemmelsen.

2. Hvis overenskomstparterne efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomhe- den.

3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom.

Kapitel 14 Ligelønsnævn ‌‌

§ 57 Ligelønsnævn

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Overordnede rammer

1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.

2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører imple- menteringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfat- tet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds- aftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.

5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.

6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst- elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på- stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.

7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og

organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbere- dende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba- lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.

9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasnin- ger.

Kapitel 15 Øvrige bestemmelser ‌‌

§ 58 Arbejdstøj

Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer virksomheden 2 sæt standard arbejdstøj om året efter virksomhe- dens valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme og er virksomhedens ejendom.

§ 59 Forsøgsordninger

1. Under forudsætning af lokal enighed samt organisationernes god- kendelse kan der aftales forsøgsordninger, som fraviger overens- komstens bestemmelser som f.eks. ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af al- ternative samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multisjak, fæl- les lønformer mellem de forskellige faggrupper.

2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

§ 60 Elektroniske dokumenter

1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet af-

tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 61 Omgåelse af overenskomsten

1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).

2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.

3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske ri- siko ved arbejdet.

5. Hvor det er uklart, om der er tale om entrepriseforhold eller lønmod- tagerlignende forhold kan Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderfor- bundet i Danmark få oplyst navn og CVR-nr. på den/de enkelte un- derentreprenører, og om muligt hvilken overenskomst, der eventu- elt er gældende for underentreprenøren.

§ 62 Lokale aftaler

1. For arbejdsforholdene på de enkelte virksomheder kan der mellem virksomheden og arbejderne træffes lokale supplerende aftaler, herunder aftaler vedrørende rejsegodtgørelse og udearbejde, som dog ikke må stride mod nærværende overenskomst.

2. Lokale aftaler, kutymer eller reglementer kan - med de i stk. 3 nævnte undtagelser - opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.

3. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til en 1. i en må- ned. For de i tilslutning til sådanne arbejdsstudieaftaler fastsatte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelsesvarsel i henhold til stk. 2.

4. I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 og 3 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt og, for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmø- de, eventuelt organisationsmøde.

5. Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale, kutyme eller reg- lement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsda- toen er passeret.

6. Forannævnte bestemmelser gælder dog kun i det omfang, de ikke tilsidesættes af reglerne i §§ 20 , 21 og 23.

7. Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn- og ar- bejdsforhold, informerer virksomheden de berørte medarbejdere i fornødent omfang.

§ 63 Gensidige forpligtelser

For virksomheder, der tidligere var omfattet af overenskomsten mellem Blik & Rør og BYG gælder følgende regler:

Forbud mod andre bestemmelser

1. Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kon- traherende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller ar- bejder på andre vilkår end de i nærværende overenskomst fastsat- te.

Adgang til at beskæftige ufaglært arbejdskraft

2. Arbejdet inden for denne overenskomsts og prislisters område kan også udføres af ufaglært arbejdskraft, dog på denne overens- komsts og prislisters vilkår.

Orientering om indgåede aftaler

3. Blik og Rør og Dansk Metal er forpligtet til at tilsende Dansk Bygge- ri de forhandlingsresultater, der har betydning for de af Dansk Byg- geris medlemmer, der beskæftiger sig med blikkenslager- og VVS- arbejde.

4. Ændringerne træder for Dansk Byggeris medlemmers vedkom- mende normalt i kraft samtidig med, at de er gældende for Blik & Rør og Dansk Metals medlemmer, dog tidligst én måned efter, de i optrykt stand er Dansk Byggeri i hænde.

Undtagelser

5. Arbejde med oplægning af diagonalskifer på tag og mindre blik- og rørarbejde (dvs. arbejde under én dags varighed) er friholdt af ovenstående aftale om fortrinsbestemmelse.

§ 64 Implementering af EU-direktiver ‌

Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov.

Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsterne i strid med direktiverne.

Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret.

§ 65 Ansættelseskodeks ‌

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel- ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

§ 66 Overenskomstens varighed

Overenskomstparterne er enige om, at nærværende overenskomst med tilhørende forhandlede protokollater træder i kraft fra og med den 1. marts 2017 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2020.

København, den 13 marts 2017

For Dansk Byggeri: For Dansk Metal:

........................................................................................................

............................... For Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark:

Kapitel 16 Lærlingebestemmelser I ‌‌

§ 1 Område

1. De i nærværende aftale fastsatte regler gælder for lærlinge og voksne lærlinge, som ansættes i henhold til Lov om erhvervsud- dannelser, herunder lærlinge på de uddannelser, som fastlægges i Bilag IV § 1, stk. 1.

2. Bestemmelserne omfatter desuden øvrige lærlinge, der uddannes af voksne, omfattet af Industriens Overenskomst mellem CO- industri og DIO I.

Erhvervsgrunduddannelsen

3. Bortset fra §§ 2, 16 og 17 gælder Lærlingebestemmelserne for ele- ver under praktikdelen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

4. For alle forhold, som ikke er nævnt i nærværende lærlingebestem- melser, gælder Industriens Overenskomst mellem CO-industri og DIO I.‌

Kap. I. Samarbejdet

§ 2 Lokalt samarbejde

1. Spørgsmål vedrørende uddannelse af lærlinge på den enkelte virk- somhed kan i henhold til hovedorganisationernes samarbejdsaftale behandles i samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes. Kan en af- gørelse af eventuelle uoverensstemmelser mellem parterne ikke herved tilvejebringes, skal sagen behandles i henhold til bestem- melserne i Lov om Erhvervsuddannelser.

2. På virksomheder med mindst 4 lærlinge inden for de i § 1 og Bilag IV nævnte fag skal der gives disse adgang til at vælge en talsmand.

Denne vælges blandt de lærlinge, der har været under uddannelse mindst 9 måneder i virksomheden, idet skoleophold modregnes.

3. Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, vedkommende er valgt iblandt, over for virksomheden forelægge forslag, henstillin- ger og klager angående uddannelse, og på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant tillige angående løn- og arbejdsfor- hold.

Talsmanden er forpligtet til sammen med virksomhedsledelsen at arbejde for en løsning af opståede problemer. Virksomheden eller talsmanden kan efter ønske inddrage de voksne medarbejderes til- lidsrepræsentant.

4. I tilfælde, hvor der i et af samarbejdsudvalget nedsat underudvalg behandles spørgsmål vedrørende den interne uddannelse af lær- linge, skal underudvalget suppleres med en talsmand for disse

Kap. II. Arbejdstiden

§ 3 Den normale arbejdstid ‌

Lærlingens normale arbejdstid skal være sammenfaldende med den for virksomhedens medarbejdere fastsatte.

§ 4 Overarbejde

1. Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne.

Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

2. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid, betales som til voksne medarbejdere, jf.

§ 13 i Industriens Overenskomst.

§ 5 Skifteholdsarbejde ‌

Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan arbejde i skiftende hold sammen med voksne medarbejdere efter samme retningslinjer og i samme udstræk- ning som disse.

For skifteholdsarbejde ydes samme tillæg som til voksne medarbejdere.‌

§ 6 Fridage

Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december hel fridag. Herudover er lærlinge omfattet af bestemmelserne i Industriens Overenskomst (§ 18). For disse dage ydes løn i henhold til § 8, stk.1. Voksne lærlinge, som aflønnes efter § 22 i Industriens Overenskomst, er dog omfattet af bestemmelserne i § 18, stk. 1 og § 25 i Industriens Overenskomst

Kap. III. Ude- og rejsearbejde

§ 7 Ude- og rejsearbejde

Betaling for ude- og rejsearbejde sker jf. §§ 19 og 20 i Industriens Over- enskomst.

Hvor en lærling udfører ude- og rejsearbejde, skal de udgifter, dette måt- te medføre for lærlingen, afholdes af virksomheden. Nødvendigt forskud til afholdelse af disse udgifter skal udbetales forud for ude- eller rejsear- bejdes påbegyndelse, og lærlingen skal foretage afregning umiddelbart efter hjemkomsten til virksomheden

Kap. IV. Lønforhold ‌

§ 8 Mindstebetaling

1. Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør:

		1.3.2017	1.3.2018	1.3.2019
1	0-1 år	67,80	68,95	70,10
2	1-2 år	76,90	78,20	79,50
3	2-3 år	82,60	84,00	85,40
4	3-4 år	95,60	97,20	98,90
5	over 4 år	115,60	117,55	119,55

Alle beløb er i kroner.

2. Da lønsatserne i stk. 1 er mindstebetalingssatser, er organisatio- nerne enige om, at virksomheden bør lægge en systematisk vurde- ring til grund for fastsættelsen af lønspredningen, så der for den enkelte lærling tages hensyn til dennes dygtighed og indsats i pro- duktionen, ligesom der bør tages hensyn til arbejdets art, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.

Såfremt forbundet ikke mener, at ovenstående er overholdt, er DIO I indforstået med at tage en drøftelse med forbundet herom.

Skoleophold

3. Lønnen under skoleophold beregnes på grundlag af virksomhedens normale ugentlige arbejdstid i skoleperioden.

Satsændringer og merit

4. Lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2:

a. efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år, hvis uddannelsen ik- ke indeholder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mester- lære), eller

b. efter opnået bevis for bestået grundforløb og 1/2 års virksom- hedspraktik inden for den pågældende uddannelse.

Hvor en lærling med baggrund i tidligere beskæftigelse og/eller ud- dannelse får merit, afkortes i de laveste satser.

Øvrige lærlinge

5. For øvrige lærlinge, jf. § 1, stk. 2, der uddannes af voksne omfattet af overenskomsten mellem CO-industri og DIO I, fastsættes lønnen ved lokal aftale i virksomheden, dog skal lønnen mindst andrage den i § 8, stk. 1 anførte.

Forlængelse af uddannelsen

6. Forlænges uddannelsestiden af lærlingen utilregnelige årsager, herunder forsinkelse af skoleundervisningen og tilskadekomst på virksomheden, betales i den forlængede uddannelsestid den for fa- gets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Forlænges uddannelsestiden med det faglige udvalgs godkendelse i forbindelse med overgang til nyt uddannelsessted eller på grund af sygdom, betales den sats, der er gældende for den pågældende uddannelses sidste trin.

Genetillæg

7. De for fagets voksne medarbejdere lokalt aftalte genetillæg gælder også for lærlinge, når disse udfører arbejde under de samme for- hold som de voksne medarbejdere.

ATP

8. Lærlinge er fra det fyldte 16. år omfattet af bestemmelserne vedrø- rende medlemskab af ATP.

Værnefodtøj

9. Lærlinge er omfattet af reglerne om værnefodtøj, jf. bilag 7 i Indu- striens Overenskomst.

Løn til voksne lærlinge

10. Voksne lærlinge

a. Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, der ved uddannelsesafta- lens indgåelse er fyldt 25 år.

b. Voksne lærlinge, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til erhvervsuddannelsesloven, anbefales lønnet efter bestemmel- serne i Industriens Overenskomst § 22.

c. Voksne lærlinge, der i mindst 12 måneder forud for uddannel- sesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virk- somhed, aflønnes dog i henhold til Industriens Overenskomst § 22.

ErhvervsGrundUddannelse

11. EGU-elever aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mind- stebetalingssats trin 1 og 2.

§ 9 Akkord og andre produktivitets fremmende lønsystemer ‌

Der er mellem organisationerne enighed om, at lærlinge kan arbejde i akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer.

Normalt bør lærlinge dog ikke i det første uddannelsesår arbejde selv- stændigt i akkord, medens det af uddannelsesmæssige grunde må an- ses for nyttigt, at lærlinge i den resterende del af læretiden får adgang hertil.

Ved akkordarbejde bør der gives lærlingen mulighed for ved rimelig ar- bejdsydelse at indtjene et i forhold til den i § 8 fastsatte mindstebetaling passende akkordoverskud.

Hvor lærlingen deltager i voksne medarbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb lærlingen(e) indgår i disse akkorder. Lærlingen(e) skal hø- res ved indgåelse af aftalen.

Eventuelt akkordoverskud udbetales ved arbejdets afslutning efter sam- me regler, som er gældende for voksne akkordmedarbejdere ‌

Kap. V. Øvrige bestemmelser

§ 10 Løn under sygdom

Lærlinge er omfattet af Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, her- under reglerne vedrørende anmeldelse og dokumentation.

Ved sygdom og tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende lærling efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbej-

de, betales lærlingen en løn svarende til det indtægtstab, lærlingen lider, jf. anmærkning til Industriens Overenskomst § 29, stk. 2.

Såfremt lærlingen aflønnes efter bestemmelserne om voksenløn i Indu- striens Overenskomst, betales lærlingen ved sygdom og tilskadekomst efter § 29 i Industriens Overenskomst. For så vidt angår optjening af sy- geferiepenge, sker dette for disse lærlinge efter reglerne i Industriens Overenskomst § 40.

Anm. 1

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 563 af 9. juni 2006 (sygedagpengelo- ven) fastsætter, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale dagpenge for en sygeperiode, der indtræder inden for de første 8 ugers ansættelse.

Denne bestemmelse gælder ikke for lærlinge. Anm. 2

Såfremt lærlingen i gentagelsestilfælde uden rimelig grund undlader at skaffe dokumentation for forsømmelser på grund af sygdom, har virk- somheden i henhold til Lov om Erhvervsuddannelser, § 61, stk. 1, ret til at ophæve lærekontrakten. -12

§ 11 Session

Virksomheden giver lærlingen den fornødne frihed til at deltage i sessi- on. Lærlingen har pligt til straks ved indkaldelse til session at meddele, hvornår sessionen finder sted.

Xxxxxxxx for den hertil medgåede tid, som skal begrænses til et minimum, er den i § 8, stk. 1 anførte.

§ 12 Kursus

1. Lærlinge kan opnå frihed uden løn, af max. 1 uges varighed, til del- tagelse i et af forbundenes ungdomskurser vedrørende overens- komst for lærlinge.

2. Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra Industriens

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST 2017

Document Metadata