Overdragelsesaftale - standardkontrakt
Overdragelsesaftale - standardkontrakt
Mellem underskrevne speciallæge ...
og speciallæge ...
er indgået følgende
O V E R D R A G E L S E S A F T A L E
§ 1
Sælger overdrager til køber den af sælger hidtil drevne speciallægepraksis i specialet fra konsultationslokalerne .
§ 2
Overtagelsen finder sted den 2023, der tillige danner skæringsdag for de til praksis knyttede indtægter, således at alle indtægter vedrørende tiden indtil skæringsdagen tilfalder sælger uden hensyn til, om indbetalingstidspunktet ligger efter skæringsdagen, mens alle indtægter, der vedrører tiden fra og med skæringsdagen, ubeskåret tilfalder køber.
Tilsvarende foretages refusion, for så vidt angår udgifter. Der foretages aflæsning pr. overtagelsesdagen af el, vand, telefon etc. Køber hæfter ikke for sælgers forpligtelser, uanset de måtte vedrøre praksis. Refusionssaldoen berigtiges kontant, og køber har modregningsret i købesummen, jf. nedenfor.
Såfremt køber overtager personale, betaler sælger alle ydelser, der har relation til lønnen, frem til overtagelsesdagen, herunder optjent ferieløn, ret til ferie etc.
§ 3
På basis af sælgers regnskaber for 2020, 2021 og 2022 1) er købesummen for goodwill foreløbig aftalt til kr.
skriver kroner 00 øre. Beløbet er beregnet under hensyntagen til Foreningen af Praktiserende Speciallægers vedtægter, hvorefter der er fastsat et goodwillmaksimum, som udgør 150 %.2) Goodwillbeløbet erlægges kontant i forbindelse med overtagelsen, jf. dog nedenfor § 5
Så snart sælgers regnskab for 2022 er udarbejdet af revisionsfirma , skal køber have tilstillet kopi af den del af regnskabet, der vedrører lægepraksis, og køber har herefter krav på, såfremt beregningen af goodwill på basis af regnskabsårene 2020, 2021 og 2022 vil føre til et lavere resultat, at goodwill nedreguleres.
Købesummen for inventar, instrumentarium og forbrugsmaterialer ifølge vedhæftede fortegnelse, svarende til værdien i handel og vandel, er aftalt til kr. , der berigtiges kontant samtidig med vederlaget for goodwill.
1) De forudgående 3 regnskabsår
2) Maksimalt 150% af de forudgående 3 regnskabsårs gennemsnitlige overskud
§ 4
Det i overdragelsen medfølgende inventar, instrumentarium og forbrugsmaterialer overdrages således, som dette er og forefindes og som beset af køber fri for behæftelser af enhver art, den 2023.
Endvidere overtager køber den til praksis hørende telefon med nr. på telefonselskabets sædvanlige vilkår. Endelig overtager køber uden særskilt vederlag kartotek og journaler, udskrivningskort, protokoller m.v.
§ 5
Det er fra købers side en betingelse for erhvervelsen og for de aftalte vederlag, at køber kan opnå lejeaftale på kliniklokalerne for en tidsbegrænset periode på minimum 3 måneder på samme vilkår, som dem der i øjeblikket gælder for sælgers aftale med udlejer, at køber uden indskrænkninger af nogen art opnår ydernummer i regionen på samme vilkår som sælger, samt at nærværende overdragelsesaftale i øvrigt, i det omfang overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger kræver dette, kan godkendes.
Såfremt regionen i forbindelse med tildeling af ydernummer til køberen knytter vilkår, som ikke var gældende for sælgeren, er det købers afgørelse, hvorvidt nærværende aftale skal opfyldes efter sit indhold.
For så vidt angår lejemålet, forpligter sælger sig til at aflevere dette i den stand, han efter sin lejekontrakt med udlejer er forpligtet til ved aflevering til udlejer, når den ovenfor nævnte tidsbegrænsede periode udløber. Sælger er ligeledes pligtig at afholde samtlige udgifter vedrørende lejemålet frem til overtagelsesdagen, mens købers pligt alene er at betale leje og andre direkte udgifter vedrørende lejemålet i den tidsbegrænsede periode han eller hun fortsætter lejemålet.
Såfremt ovenstående 3 betingelser ikke er opfyldt senest pr. overtagelsesdagen, og sælgers 2022 regnskab ikke foreligger pr. denne dag, kan køber forlange overtagelsesdagen og/eller goodwill-betalingen og betalingen for instrumentarium udsat, indtil betingelserne er opfyldt. Idet det aftalte vederlag kr. dog senest pr. overtagelsesdagen deponeres hos advokat .
Køber foranlediger snarest aftalen fremsendt til Foreningen af Speciallæger.
§ 6
Sælger forpligter sig til at gøre, hvad han formår, for at køber kan bevare den overdragne praksis i samme udstrækning, som sælger har haft den.
Såfremt køber ønsker at udsende meddelelse eller indrykke bekendtgørelse om praksisoverdragelsen, skal formen for sådanne meddelelser godkendes af sælger, som skal medunderskrive meddelelserne.
Meddelelserne sker for købers regning.
§ 7
Sælger forpligter sig til i 10 år fra overtagelsesdagen at regne ikke at drive speciallægepraksis, hverken inden for eller uden for regionsregi, inden for eller aflægge besøg i praksisøjemed eller modtage privat ansættelse (stilling som vikar eller assisterende speciallæge eller lejlighedsvis vagttjeneste for speciallæger inden for nævnte speciale), alt inden for en afstand af 10 km i luftlinje fra konsultationslokalerne
. Sælger er i samme tidsrum forpligtet til ikke at tage sine tidligere patienter i behandling uden forudgående samtykke fra køber.
§ 8
Sælger erklærer ved sin underskrift på denne aftale, at der ikke pt. verserer sager om tilbagebetaling af ydelseshonorarer ved regionen, og at der heller ikke i regnskabsperioden (de seneste tre år) har været sager, der har betydning for ansættelsen/fastlæggelsen af goodwill.
§ 9
Opstår der uoverensstemmelser mellem sælger og køber angående fortolkning og udfyldelse af nærværende aftale, er hver af parterne berettiget til at kræve tvisten afgjort ved voldgift, jf. Lægeforeningens vedtægter. Tvistighederne kan ikke indbringes for de civile domstole.
§ 10
Hver part betaler egen bistand af advokat og revisor i forbindelse med indgåelse af nærværende aftale.
, den 2023
Som sælger:
Som køber: