Definition
Dato:
30/10/20017
Definition
Kunde: Den person, som har indgået en aftale med i-Strategi Virksomheden: i-Strategi ApS, CVR 37759694
Produkt: Enhver produkt- eller serviceydelse som Kunden aftager hos Virksomheden.
Anvendelsesområde
Medmindre andet skriftlig er aftalt forudgående mellem en Kunde og Virksomheden, gælder nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser for ethvert arbejde udført af Virksomheden (herefter benævnt ”Virksomheden”) for en given Kunde (herefter benævnt ”Kunden”) i det følgende tillige samlet
benævnt ”parterne”.
Ordrebekræftelse
Kunden modtager ved accept af tilbud en ordrebekræftelse. Bekræftelsen kan være af såvel formel- som uformel karakter – fx et ”OK” fra Kunden via mail. Virksomheden har først accepteret en ordre, når skriftlig ordrebekræftelse fremsendes til Kunden: Oftest en bekræftelse via e-mail. Aftale mellem Virksomheden og Kunden anses først for indgået og bindende for parterne, når Virksomheden endeligt har bekræftet ordren ved ordrebekræftelse.
Kundens eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsen skal foreligge skriftligt og være Virksomheden i hænde senest 5 dage efter ordrebekræftelsen er dateret. Kundens angivelse af særlige vilkår i ordrebekræftelsen anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre Virksomheden skriftligt har accepteret disse.
Ændringer ved ordrebekræftelse og ekstraarbejde
Aftale om ændringer, af det i ordrebekræftelse aftalte arbejde, skal aftales skriftligt for at have
gyldighed. Medmindre andet er aftalt udføres ekstraarbejde altid efter medgået tid i henhold til den til enhver tid gældende timepris. Xxxxxx har ikke efter indgåelsen af aftalen om ordren nogen ret til at annullere denne.
Annullering eller ændring af ordre kan alene ske med samtykke fra Virksomheden, og kan gøres betinget af, at Kunden erstatter Virksomhedens tab og omkostninger ved annullering eller ændring af ordren.
Abonnementer
1. Virksomheden sælger en række ydelser, som erhverves via et abonnement. Der kan være tale om software med en årlig licens, domænenavn, hosting (drift) og andre produkter med en periodisk betaling.
2. Kunden er gjort bekendt med og accepterer, at der er indgået en aftale om køb af et abonnement, når der på en faktura fra Virksomheden er anført en periodeangivelse; fx pr. 1 år eller pr. kvartal
3. Fornyelse af et abonnement sker automatisk, hvis Kunden ikke skriftligt har opsagt abonnement rettidigt inden for opsigelsesperioden.
4. Virksomheden er ikke ansvarlig for prisændringer hos underleverandører af abonnementer.
Priser
Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, ekskl. fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt prisen for det tilbudte eller aftalte arbejde ændres som følge af ændringer i skatter, afgifter og lign. er Virksomheden berettiget til at ændre de overfor Kunden tilbudte og/eller aftalte priser. Virksomhedens priser indeksreguleres en gang årligt, hvorfor der tages forbehold for regulering af en aftalt timepris i en ordrebekræftelse. Er det aftalte arbejde omfattet af en af Virksomhedens benyttede prisliste, fastsættes prisen for det aftalte arbejde på grundlag af den prisliste, som er gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Betaling
Honoraret for alle ydelser udført af Virksomheden fastsættes som et timehonorar på baggrund af medgået tid, medmindre der forudgående skriftligt er indgået aftale om et fast honorar som fx en rammeaftale. Den gældende timesats eller aftale om honorar fremgår af ordrebekræftelsen, dog med forbehold for årlig indeksregulering.
Kunden skal betale for såvel forberedelsen af samt selve udførelsen af den bestilte og aftalte opgave. Kundens betaling skal falde senest 8 dage fra fakturadato, medmindre andet forudgående er aftalt skriftligt med Virksomheden. Ved forsinket betaling beregnes morarente i overensstemmelse med Rentelovens almindelige regler pr. påbegyndt måned fra fakturadatoen at regne. Kunden er ingensinde berettiget til at foretage modregning, hvis modkravet er omtvistet. Manglende overholdelse af Virksomhedens betalingsvilkår konstituerer væsentlig misligholdelse, der berettiger Virksomhedens til at standse alt igangværende arbejde uden varsel samt til at kræve ethvert tilgodehavende betalt straks - forfaldent og uforfaldent. For hver rykkerskrivelse opkræves et rykkergebyr i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning om rykkergebyrer.
Betalingsrater
Virksomheden opdeler betalingen, således at Kunde ved accept af tilbuddet opkræves et starthonorar, hvorefter restbetalingen opkræves Kunden, når opgaven er fuldført fra Virksomhedens side. Såfremt Kunden får leveret en fast serviceaftale eller har tegnet et abonnement, opkræves betaling ved månedlige rater eller årsrater, alt efter hvilken serviceaftale Kunden har indgået med Virksomheden.
Levering
Levering af det aftalte arbejde sker i henhold til den skriftlige aftale.
Ansvarsfraskrivelse
Virksomheden yder ingen garanti for effekten og resultatet af det udførte arbejde. Kunden er ved bestillingen af arbejdet gjort opmærksom på og har accepteret, at Virksomheden ikke yder nogen garanti
for, at der opnås det ønskede resultatet ved det udførte arbejde. Resultatet af det udførte arbejde herunder arbejde med online salgsoptimering, konverteringsoptimering og hjemmesideoptimering, websitedesign, serverhosting, tekstformulering og billeder afhænger af ukontrollable faktorer på internettet herunder, men ikke udtømmende, kan nævnes søgemaskinernes konstante ændringer af egne algoritmer og parametre, der kan medføre ændringer i en hjemmesides placering. Virksomheden tager således forbehold for disse ændringers påvirkning af det af Virksomhedens udførte arbejde og fraskriver sig således ansvaret for, at det ønskede resultat af udført arbejde, ikke opnås. Ved Kundens forandring af eller indgreb i det af Virksomhedens leverede arbejde uden dennes samtykke fratager Virksomheden sig for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
Mangler og reklamation
Såfremt Xxxxxx mener, at der er en mangel ved det af Virksomhedens udførte arbejde, skal Kunden reklamere straks over for Virksomheden efter manglen er eller burde være opdaget. Sker reklamation ikke straks, med angivelse af hvad manglen består i, kan Xxxxxx ikke senere gøre manglen gældende over for Virksomheden.
Eventuelle mangler skal gennemgås med Virksomheden, og afhjælpes snarest belejligt. Når der er sket afhjælpning af mangler, er arbejdet afsluttet og afleveret til Kunden.
Ansvarsbegrænsning
Virksomheden såvel som Kundens erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er - uanset
årsag og uanset kravets art - begrænset til det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet. Virksomheden er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det leverede arbejde eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om Virksomheden har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om Virksomheden kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.
Force majeure
Virksomheden er ikke ansvarlig for forsinkelse endsige mangler foranlediget af omstændigheder af usædvanlig karakter. Virksomheden er ligeledes ikke erstatningsansvarlig over for Kunden for tab, der
hidrører fra sådanne omstændigheder af usædvanlig karakter og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Virksomhedens kontrol, herunder arbejdskonflikter (strejker og lockouts), vejrlig og naturkatastrofer, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, valutarestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel (energiforsyning), væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, produktions- og leverings-vanskeligheder, indtræden af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører m.v.
Tvister, lovvalg og værneting
Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved de almindelige danske domstole i den retskreds, hvor Virksomheden har hjemsted under anvendelse af dansk ret. Dansk international privatret, der henviser til fremmed ret finder dog ikke anvendelse.
Med venlig hilsen
Xxxxxx X. Xxxxx
Ejer og Online Markedsførings konsulent
Telefon: 00 00 00 00