Hjortholm Kostskole
Hjortholm Kostskole
Skoleåret 2020/2021
0
Navn på dagbehandlingsskole/institution
Hjortholm Kostskole Næstved xxxxxxxx 00
4250 Fuglebjerg
Tlf. 0000-0000
Overenskomstpart og overenskomst vedrørende undervisning
Næstved Kommune
Institutionsbeskrivelse
Selvejende fond
Organisering
Selvejende fond med driftsaftale med Gentofte kommune. Ledelse: Forstander – Skoleleder – 3 afdelingsledere
Personale
Ledelsen består af:
1 forstander, 1 skoleleder, 2 afdelingsledere alle med uddannelser i ledelse.
7 linjefagsuddannede lærere, 1 skolepædagog, 21 socialpædagoger, 1 psykolog, 2
administrative medarbejdere, 2 ernæringsassistenter, 4 rengøringsassistenter, 2 pedeller,
Antal børn
Nuværende belægning 19
Skolens egen beskrivelse af skolens målgruppe
Eleverne er børn i skolealderen med særlige behov.
De fleste elever udviser psykosociale vanskeligheder og/eller har diagnoser – herunder hyppigst ADHD og tilknytningsforstyrrelser. En del elever har indlæringsvanskeligheder og udviser problematikker relateret til arbejdshukommelse, forarbejdningshastigheder og verbale vanskeligheder. Eleverne befinder sig i spektret lettere mental retardering til normalt begavede.
Eleverne i den interne skole på Hjortholm Kostskole, tilbydes hele fagrækken, det vejledende timeantal og undervisning ud fra undervisningsministeriets fælles mål. Eleverne vil typisk afslutte med folkeskolens afgangsprøve FP9 og en uddannelsesplan, men det er også muligt at gå i en folkeskole, hvis eleven har mod på det.
Vores udgangspunkt er, at barnet gør det bedste, han eller hun kan i den givne situation, og vi arbejder hele vejen rundt om børnene. Derfor har vi også meget fokus på at samarbejde med forældrene og sagsbehandlerne.
Vi ønsker at skabe et miljø, hvor børnene kan udvikle sig socialt, fysisk, psykisk og fagligt. Således at børnene lærer kompetencer, der giver dem de bedst mulige chancer for senere, at etablere en tilværelse uden eller med mindst mulig støtte.
Vi arbejder i et anerkendende miljø og vores personale bliver løbende uddannet i anerkendende pædagogik og systemisk tænkning
Den helt afgørende tilgang til eleverne er at skabe relationer, der kan understøtte det pædagogiske arbejde. Der arbejdes ligeledes med at udvikle børnenes individuelle relationskompetencer for, at skabe selvtillid og selvværd hos det enkelte barn således, at det også i det omgivende samfund magter at interagere med og have tillid til andre mennesker.
Skolen har små klasser med mellem 4 og 8 elever.
Eleverne tilbydes vidtgående specialundervisning. Når børnene starter her, bliver de testet, så vi kan vurdere, hvor de er nået til og hvordan, vi bedst kan undervise dem. Vi møder dem, hvor de er og er overbeviste om, at de kan og vil lære noget.
Det faglige niveau kan svinge meget i klasserne. Udgangspunktet er, at eleverne har de fleste timer i deres stamklasse. Ligesom vi også tilrettelægger elevdifferentierede forløb.
Alle eleverne får stillet en bærbar computer med relevante pædagogiske programmer til rådighed.
Vi bruger mange interaktive undervisningsmaterialer i undervisningen, I-bøger, fagportaler og har digitale tavler i alle klasser, Active Floor samt en biograf, hvor eleverne kan vise deres film, PowerPoint og multimedieproduktioner.
Der bliver udarbejdet en skoleudtalelse en gang om året. Denne udtalelse består af en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), en udtalelse om elevernes skolegang og kompetencer og potentialer i fagene samt en statusbeskrivelse om elevens personlige udvikling. Der bliver ligeledes udarbejdet elevplaner, der i samarbejde mellem lærere, elever og forældre, bliver evalueret 2 gange årligt.
Pædagogisk-psykologisk rådgivning
Egen psykolog samt ekstern supervisor.
Budget og regnskab for skoledelen
Tilsyn af budget og regnskab er foretaget af xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx, Center for Økonomi og Analyse, Gentofte Kommune.
Tilsyn er fra Næstved Kommunes side udført af Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Center for Koncernservice.
Det er i overenskomst aftalt, at Gentofte Kommune godkender budget og takstfastsætter. Taksterne følger de gældende retningslinjer på døgninstitutioner og skoler i Region Hovedstaden.
Regnskab 2020 er godkendt af Næstved Kommune
Materialer medsendt til tilsynet
-
Tilsyn
(Nedenstående udfyldes af tilsynet)
Hvem har foretaget tilsynet?
Pædagogisk tilsyn:
Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, tidligere skoleleder i Næstved Kommune, nu chefkonsulent hos Københavns Professionshøjskole
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, konsulent i Center for Dagtilbud og Skole, Næstved Kommune
Tilsynsperioden
Fra dato til dato: 1. august 2020 til 31. juli 2021 Der er udført anmeldt tilsyn d. 12, november Der er udført uanmeldt tilsyn d. 11. maj 2021
Tilsynet med de enkelte elever er udført i forbindelse med de årlige revurderingsmøder
Undervisning
Elevtal dags dato
Der er indskrevet 19 elever, og yderligere 3 elever er ved at blive indskrevet. 6 elever blev udskrevet i sommer
7 nye elever indskrevet i løbet af dette skoleår.
De nye elever er fortrinsvis ældre elever og flere af den med store udfordringer.
Nyansatte
Det så ud til at der ville være en nedgang i elevtallet til dette skoleårs start, derfor måtte en lærer måtte afskediges. I løbet af efteråret er der indskrevet flere elever.
Skolen har nu to ledige stillinger til ansættelse 1. januar 2021.
Timetal og undervisningstid
Skolen har fremsendt elevskemaer. Det fremgår, at eleverne ikke for det lovpligtige timetal. Skolen har ikke søgt om reducering af skoledagens længde.
Skolen skal rette op på det manglende timetal og sende nye skemaer. Skolen skal dokumentere, hvordan eleverne får de manglende timer fra august til de nye skemaer træder i kraft. Senest den 1. december eller 1. januar.
Skolen kan søge om reducering af skoledagens længde.
En stor del at tilsynet kom derfor til at handle om sparring og om, hvordan skoleåret kan planlægges og timerne beregnes.
Tilsynet tilbød skolen hjælp til den konkrete beregning, hvis skolen har behov for det.
Fagrækken
Skolen dækker hele fagrækken.
Kompetencedækning
Skole har kompetence dækning, men er udfordret på matematik og naturfag. Skolen ønsker også at få noget mere praksis musisk ind i undervisningen.
Tilsynet sparede med skolen om at drøfte med medarbejderne, hvad forestillingen om undervisning er, og hvordan den kan udfordres i forhold til en mere praktisk tilgang.
Fraværsregistrering (særligt fokusområde i 2020/2021)
Skolen har e-protokol, som anvendes hver time. Der er klare regler for registreringen. Opgørelsen giver skolen et klart overblik, og dermed også behovet for handlinger.
Skolen har en samlet fraværsprocent på 24 %, det er udskolingseleverne, der har det høje fravær.
Corona: Hvordan sikres elevernes gode undervisning under restriktionerne og eventuelle hjemsendelser? (særligt fokusområde i 2020/2021)
Skolen vil ved eventuelle hjemsendte læne sig op ad tiltagene fra i foråret. Der er meldt ud til medarbejderne, hvad reglerne er.
Anvendelse af undervisningsmidler, materialer, IT-udstyr
Ikke drøftet på dette tilsyn
Trivsel/Trivselsmålinger
Ikke drøftet på dette tilsyn. Da målingerne sker om foråret
Understøttende undervisning, herunder evt. omlægning til tolærerordning Skolen har ikke ansøgt om reducering af skoledagens længde ved omlægning til tolærerordning.
Nationale test
Ikke drøftet på dette tilsyn. Testene gennemføres i foråret
Brobygning til folkeskolen/ungdomsuddannelserne
Har skolen data på, hvordan det går eleverne efter endt skolegang på dagskolen? Hvor lang til går en elev typisk på dagskolen?
Ikke drøftet på dette tilsyn
Uddannelsesparathedsvurdering
Skolen har 2 elever i 9. kl. Skolen vurderer, at de ikke bliver uddannelsesparate. Skolen har statusmøder med u-vejleder om at finde uddannelsesmuligheder til eleverne.
Skolen har 3 elever i 8. kl. Skolen er i gang med at uddannelsesparathedsvurdere dem. Skolen vurderer, at en af dem kan blive uddannelsesparat.
Magtanvendelser
Der har været 9 magtanvendelser i dette skoleår. De er sendt og godkendt af Center for Dagtilbud og Skole.
De fleste er på én elev. Skolen har fået supervision for at kunne håndtere eleven på bedste vis og eleven har pt. enkeltundervisning. Antallet af magtanvendelserne er faldet den sidste måned.
Alle magtanvendelser tages op på personalemøder.
For hver magtanvendelse udarbejdes der er en håndteringsplan. Alle planer følges og drøftes, så medarbejderne ved, hvordan de bedst håndterer eleverne.
Observation af undervisning -1
Klassens navn: 4. H Klassetrin: 4. kl.
Elever: 5 elever, 1 elev er gået hjem
Klassen var opdelt i to hold. Tilsynet fulgte det ene hold. P: 10 år – 4 kl.
D: 10 år – 4 kl.
Undervisere: lærer og læsevejleder
Fag: dansk, hvilket stemmer overens med skemaet.
Elevudtalelser: Det bedste ved skolen er: når vi er på tur, musik, maden, frikvartererne
Observation af undervisningen:
En elev læste højt sammen med læreren. Læreren hjælp med at lydene ordene. Eleven har svært ved at koncentrere sig, men læreren fastholder, vejleder og opmuntrer.
Den anden elev læser selvstændig og koncentreret i bogen ”Skateboard”. Eleven læste højt for tilsynet.
Der er en fin relation mellem eleverne og den voksne.
Lokalet: velindrettet med individuelle arbejdspladser og fælles bord. Der er tydelige tegn på synlig læring.
Derefter gik eleverne ned til Aktive Floor, for at bytte med det andet hold. Her var det en anden lærer, der underviste. Eleverne var meget ivrige efter at komme i gang, men læreren lod det hold, der egentlig var færdige med aktiviteten vise det, de havde spillet. Det udløste et ret råt ordforråd eleverne imellem. Da det første hold var gået, viste læreren hvilket spil, de skulle spille. Læreren sagde, at han ikke kendte spillet, men at de måtte se, om det var ok.
Spillet var en konkurrence i at læse piktogrammer og score point. Eleverne syntes, at det var sjovt. Xxxxxxxx passede til den ene elev, men var for svært til den anden. Læreren hjalp derfor med at læse de sværeste ord.
Observation af undervisning - 2 Holdnavn: 9.H
Klassetrin: 7. -9. kl.
Elevtal: 10 elever, 3 fraværende. 2 af de fraværende har korte dage pga. indkøring. 1 syg D 14 år 8. kl.
D 14 år 7. kl.
D 16 år 9. kl.
D 13 år 7. kl.
D 13 år 7. kl.
D 13 år. 7. kl.
Underviser: 2 voksne i lokalet begge er læreruddannet.
Fag: Biologi
Tema i faget: CO2 kredsløb
Observation af undervisning:
Eleverne bliver introduceret til temaet gennem plenumundervisning. Underviseren fortæller eleverne, at organisk materiale bliver nedbrudt af henholdsvis bakterier, svampe og dyr. Noter bliver skrevet på den interaktive tavle. Eleverne følger med i lærerens oplæg. Der er en vilje til at bidrage med viden om emnet. Eleverne byder ind med faglige begreber omkring CO2.
Underviseren fortæller eleverne, at de efterfølgende skal lave et forsøg, hvor bænkebidere skal nedbryde nedfaldne blade. Eleverne skal udarbejde en hypotese for, hvad der vil ske, når forsøget går i gang.
Elever og underviser forlader stamlokalet og går ind i fysiklokalet, hvor alle eleverne får udlevet et syltetøjsglas til forsøget. Eleverne skal sætte navneskilte på glassene.
Elever og underviser går bagefter udenfor og påbegynder indsamling af nedfaldne blade og bænkebidere.
Undervisningens indhold og aktivitet er relevant for faget, og niveauet passer til 7. årgang og fremstår passende for elevmålgruppen.
Lokale: Stamlokalet fremstår velegnet til undervisning af hold på 10 – 12 personer. Lokalet er udstyret med individuelle elevborde og støjskærme. Lokalet er udstyret med interaktiv tavle. Fysiklokalet er udstyret til at lave forsøg og fremstår til hold af 8 – 10 personer.
Aftaler mellem dagbehandlingsskolen og tilsynsmyndighed
(Eventuelt stillede krav til skolen)
- Det fremgår af elevskemaerne, at eleverne ikke for det lovpligtige timetal. Skolen har ikke søgt om reducering af skoledagens længde.
Skolen skal rette op på det manglende timetal og sende nye skemaer til tilsynet. Skolen skal dokumentere, hvordan eleverne får de manglende timer fra august til de nye skemaer træder i kraft. Senest den 1. december eller 1. januar.
Skolens kommentarer til tilsynsrapporten
Ingen kommentarer
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Uanmeldt tilsyn
(Nedenstående udfyldes af tilsynet)
Hvem har foretaget tilsynet?
Pædagogisk tilsyn:
Xxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, tidligere skoleleder i Næstved Kommune, nu chefkonsulent hos Professionshøjskolen Metropol
Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, konsulent i Center for Dagtilbud og Skole, Næstved Kommune
Budget og regnskab:
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, økonomikonsulent Center for koncernservice og økonomi, Næstved Kommune
Tilsynsperioden
Der er udført uanmeldt tilsyn d. 11. maj 2021
Tilsynet med de enkelte elever er udført i forbindelse med de årlige revurderingsmøder
Undervisning
Hvad er skole optager af lige nu:
En nogle af det større elever giver skolen ekstra udfordringer - de er for tiden meget konfliktsøgende. Skolen arbejder meget med deres trivsel og relationerne mellem dem og de voksne. Opgaven kræver meget ledelse. Hver anden uge er der elevkonferencer og supervision fra psykologen.
Skolelederen går i gang med en læreruddannelser til efteråret
Opfølgning fra sidste tilsyn
Skolen har som aftalt fremsendt nye skemaer. Skolen og tilsynet har siden sidste tilsyn været i dialog om skemaerne og timetal.
Elevtal dags dato
Der er 18 elever på skolen. Fire elever er udskrevet og tre er indskrevet siden sidste tilsyn.
To af eleverne er hjemtaget og de to andre er 9. klasse elever, den ene nåede ikke at starte på skolen, men blev udskrevet.
To nye elever er indskrevet - en i 7. klasse og en i 8. klasse.
De typiske årsag til indskrivning sent i skoleforløbet er anbringelser.
Flere af de store elever er svære at få i skole. For at løse problemet forsøger skolen at sætte ekstra støtte på, som skal støtte dem i overgangen fra bo-delen til skolen.
Nyansatte
Tre nyansatte i januar og februar. To uddannede lærere og en pædagog. Xxxxxxxxx er uddannet tømmer og glarmester, hvilket har gjort, at skolens sløjdundervisning er blevet højnet.
En medarbejder blev opsagt i efteråret. Skolen er nødt til hele tiden tilpasse medarbejderstaben til elev-flowet.
Tilsynet har set børne- og straffeattester
Timetal og undervisningstid
Skolen lever op til timetal og undervisningstid.
Fagrækken
Skolen dækker hele fagrækken
Kompetencedækning
Skolen har fuld kompetencedækning
Fraværsregistrering (særligt fokusområde i 2020/2021)
Bekendtgørelsen siger, at fraværsregistreringen skal være digital. Skolen anvender e-protokol. Skolen undersøger om e-protokol kan tilgås med Uni-login, så eleverne vil kunne tilgå registreringen.
Emnet tages op på fællesmødet med alle dagbehandlingsskolerne i september 2021
Corona: Hvordan sikres elevernes gode undervisning under restriktionerne og eventuelle hjemsendelser? (særligt fokusområde i 2020/2021)
Skolen har i marts været hårdt ramt af Corona.
Trivsel/Trivselsmålinger
Skole er netop ved at sætte målingerne i gang.
Understøttende undervisning, herunder evt. omlægning til tolærerordning
Hvis skolen vil søge om reducering af skoledagens er fristen den 1. juni.
Nationale test
Skolen har netop afsluttet de nationale test. Ledelsen har endnu ikke set resultaterne.
Brobygning til folkeskolen/ungdomsuddannelserne
Har skolen data på, hvordan det går eleverne efter endt skolegang på dagskolen? Hvor lang til går en elev typisk på dagskolen?
Ikke drøftet på dette tilsyn
Uddannelsesparathedsvurdering
To elever i 9. klasse skal have en STU.
Begge elever er fritaget for FP9-prøver. Skolen afholder egne prøver for dem. Skolen forsøger, at få det til at ligne ”de rigtige” prøver. De kommer op i det samme fag også udtræksfagene, men tilpasset elevernes faglige niveau. Tidsplanen følger de almindelige FP9. Skolen finder, at det er vigtigt at give eleverne erfaring med prøver og en oplevelse af, at de godt kan klare at gå til prøver.
Skolen holder også dimission for de to elever.
Tre elever i 8. kl. er i gang med at blive vurderet i forhold til uddannelsesparathed.
Magtanvendelser
Der har været syv magtanvendelser siden sidste tilsyn, de fleste på en enkelt elev. Denne elev har fået ekstra støtte siden januar, hvilket har gjort, at der ikke har været magtanvendelser siden marts.
Skolen redegjorde for deres procedure for efterbehandling af magtanvendelser i forhold til eleven, personalet og forældrene.
Observation af undervisning - 1 Holdnavn: 9 H
Klassetrin: 9. klasse
Elever: 5 elever i klasse. 2 elever er fraværende, en syg og en kommer senere – oplyst af bo- delen.
D: 15 år 8. kl.
D: 15 år 8. kl.
D 16 år 9. kl.
Underviser: læreruddannet og universitetsuddannet i tysk og engelsk.
Fag: Tysk – en elev er fritaget for tysk
Tema i faget: Grammatik
Observation af undervisning: Ugens og dagens program står på tavlen (Smartboard). Læreren gennemgår navneord og bøjningerne på smartboard. Derefter arbejder eleverne individuelt med at finde navneord, der er hankøn. Der er vist en masser ord på smartboardet. Den ene elev arbejder selvstændigt. Læreren hjælper den anden elev og spørger ind til, hvordan han kan se om et ord er han-, hun- eller intetkøn. Hun er meget tålmodig og vedholdende på en god og anerkendende måde. Læreren forklarer på dansk, men siger en del af det på tysk.
Den elev, der er fritaget for tysk, sidder og hører en lydbog ”Minus mand” som er aftalt med dansklæreren. Læreren har også opmærksomhed på denne elevs arbejde og spørger ind til hvor lange han er kommet osv.
Tilsynet vurderer, at undervisningen er relevant og tilpasset elevernes faglige niveau. Der er en fin og tillidsfuld stemning i klasse.
UV-materiale: Dels lærerens eget materiale og dels undervisningsportaler – Alinea og Clio- online.
Lokale: Tidssvarende og velindrettet med enkelte tegn på synlig læring. Elevudtalelser: Hvad er det bedste ved skolen?: At lærerne lytter på en, pauserne, fællesskabet når alle elever sammen, fodbold, rygested for os der er store.
Hvad kunne gøre det bedre?: Alt er godt.
Observation af undervisning – 2 Holdnavn: 4.H
Klassetrin: 3. – 4. kl. Elevtal: 4 elever, ingen fravær Alder:
D 9 år 3. kl.
P 10 år 3. kl.
D 10 år 4. kl.
D 11 år 4. kl.
Underviser: To voksne uddannet lærer. Den ene med følgende undervisningsfag: Matematik, Biologi, F/K, Idræt og Dansk. Den anden lærer med følgende undervisningsfag Dansk, Billedkunst, Madkundskab, Kristendom.
Fag: matematik
Tema i faget: Færdighedstræning, de fire regningsarter
Observation af undervisning: Eleverne arbejder individuelt med færdighedsopgaver på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx. Eleverne sidder ved individuelle afskærmede arbejdspladser. En elev arbejder selvstændigt med opgaverne. En elev har intensiv 1:1 støtte fra den ene underviser. Her arbejdes både med at løse opgaverne og fastholde koncentration og motivation på opgaverne. Den anden underviser hjælper skiftevis to elever med at løse opgaverne. Der er en vis arbejdsro i lokalet. Den enkelte elev kan på skift komme med mindre udbrud i forbindelse med frustration over en opgave, eller manglende motivation eller koncentration. Elevernes enkelte udbrud virker ikke forstyrrende for den samlede undervisning. De voksne håndtere de enkelte udbrud med ro. Der opleves en tillid mellem elever og voksne.
Eleverne løser opgaver svarende til elevernes klassetrin og alder. Det er tilsynets vurdering, at indholdet i undervisningen er relevant for faget og et passende fagligt niveau.
UV-materiale: Matematikfessor og materiale fra Alinea onlineportal.
Lokale: Lokalet er velindrettet til 4 elever med tidssvarende inventar og relevant AV-udstyr.
Elevudtalelser: Det bedste ved at være elev er: At der er Computertid, maden er god og gode lærer.
Det vil være bedre at være elev på Hjortholm, hvis der var flere timer med historie.
Aftaler mellem dagbehandlingsskolen og tilsynsmyndighed
(Eventuelt stillede krav til skolen)
- Skolen undersøger om e-protokol kan tilgås med Uni-login, så eleverne vil kunne tilgå registreringen.
Skolens kommentarer til tilsynsrapporten
Ingen bemærkninger
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Dato: 12. maj 2021 Tilsynsførendes underskrift Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx
Budget og regnskab:
Tilsyn af regnskab er foretaget af Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, økonomikonsulent Center for Koncernservice, Næstved Kommune
Der er i overenskomsten aftalt, at Gentofte Kommune godkender budget og takstfastsætter. Taksterne følger de gældende retningslinjer på døgninstitutioner og skoler i Region Hovedstaden.
Re-visitation
Hvem har foretaget re-visitationen?
Re-visitationerne er foretaget af skolekonsulent Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Center for Dagtilbud og Skole, Næstved Kommune.
Re-visitationsperioden:
d. 15. marts 2021
Beskrivelse af undervisning for det enkelte barn skal indeholde:
Stamoplysninger
Navn, xxx.xx., forældremyndighedshaver(e), forældres navn og adresse, evt. plejefamilie/opholdssted (navn og adresse skal fremgå), betalingskommune, evt. betalingstilsagn, aktuelt klassetrin, fritagelser og fravigelser fra prøver og fag. Evt. stamkort.
PPRs udtalelser vedr. eleven
Den seneste pædagogiske-psykologiske vurdering vedr. eleven. Fritagelser, stillingtagen til den enkelte elevs behov for specialundervisning
Undervisningsstedets status vedr. eleven
• Kort anamnese
• Kort statusbeskrivelse af den personlige, sociale og faglige udvikling (prosaform)
• Evt. anvendelse af hjælpemidler
• Beskrivelse af samarbejdet med hjemmet/bostedet
• Evt. fritidsinteresser/deltagelse i fritidstilbud
• Evt. magtanvendelser/fravær
Plan for undervisningen
• Den individuelle plan for elevens læring – fagligt, socialt og personligt. Planen består af evaluering, beskrivelse af nye mål samt veje til at nå målene
• Testresultater
• Uddannelsesparathedsvurdering (fra 8. klasse) og uddannelsesplan (fra 9. klasse), eventuelle praktikker
• Vurdering af/plan for hvordan undervisningen i fremtiden kan foregå helt eller delvis på den lokale folkeskole
Bemærkninger:
Revisitationen foregik via Teams, hvilket fungerede fint. Revisitationsmaterialet lever op til ovenstående krav
Dato: d. 12. maj 2021
Re-visitationkonsulentens underskrift:
Xxxxxxx Xxxxxxxxx