Vedtægter for foreningen Teaterhuset // 2024
Vedtægter for foreningen Teaterhuset // 2024
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1.1 Foreningens navn er Teaterhuset
Stk. 1.2 Foreningen er hjemmehørende i Københavns Kommune
§ 2 Formål
Foreningens formål er at administrere de af kommunen til rådighed stillede prøvelokaler for ikke-professionel scenekunstvirksomhed, og at udvikle stedet til et teaterkulturelt, mangfoldigt,
demokratisk og åbent kraftcenter til fremme for vækstlagsmiljøet i København og Danmark generelt.
§ 3 Medlemskab
Stk. 1 Medlemmer i foreningen Teaterhuset
Stk. 1.1 Som medlemmer kan optages alle, der aktivt vil virke for foreningens formål.
Stk. 1.2 Under ansættelse kan Teaterhusets medarbejdere ikke være medlemmer i foreningen. Stk. 1.3 Typer af medlemskab og dermed kontingent typer, bliver fastsat med simpelt flertal ved generalforsamlingen med forbehold for kommunens fastsatte regler.
Stk. 2 Kontingent
Stk. 2.1 Medlemskab er personligt og kræver betaling af kontingent.
Stk. 2.2 Bestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade medlemskab uden kontingentbetaling.
Stk. 2.3 Kontingent fastsættes på den anden årlige generalforsamling under hensyntagen til balancen i foreningens økonomi med højde for foreningens unge medlemmer.
Stk. 2.4 Et medlemskab og kontingent følger regnskabsåret jf. §4 stk. 1
Stk. 3 Ophævelse af medlemskab
Stk. 3.1 Medlemskab kan ophæves, hvis et medlem modarbejder foreningens formål eller på anden måde skader foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion skal vedtages enstemmigt i bestyrelsen og træder i kraft øjeblikkeligt.
Stk. 3.2 Eksklusion af foreningen
Stk. 3.2.1 Beslutningen om eksklusion kan af medlemmet indbringes for førstkommende generalforsamling.
§ 4 Regnskabsår
Stk. 1 Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.
§ 5 Foreningens myndighed
Stk. 1 Generalforsamlingen
Stk. 1.1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der ordinært afholdes 2 gange årligt, henholdsvis inden udgangen af juni og december måned.
Stk. 2 Indkaldelse
Stk. 2.1 Indkaldelse til generalforsamlingen sker skriftligt pr. e-mail senest 3 uger før generalforsamlingen afholdelse.
Stk. 3 Forslag til generalforsamlingen
Stk. 3. 1 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før mødets afholdelse.
Stk. 3.2 Revideret dagsorden inklusive samtlige forslag, sendes til medlemmer senest 1 uge før generalforsamlingen.
Stk. 4 Dagsorden
Stk. 4.1 Den ordinære generalforsamling i 1. halvår har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Forpersonens beretning og godkendelse heraf
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Aktivitetsplan
5. Indkomne forslag
6. Valg af autoriseret revisor
7. Eventuelt
Stk. 4.2 Den ordinære generalforsamling i 2. halvår har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Forpersonens beretning og godkendelse heraf
3. Indkomne forslag
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af antal medlemmer i bestyrelsen, jf. §6, stk. 1
6. Valg af bestyrelsen
7. Valg af 2 suppleanter
8. Eventuelt
Stk. 5 Valgbarhed, taleret og stemmeret.
Stk. 5.1 Valgbare er alle fremmødte, der mundtligt tilkendegiver, at de modtager valg. Valgbare er ligeledes alle, fremmødte eller ej, der skriftligt har tilkendegivet, at de modtager valg.
Stk. 5.2 Alle fremmødte har taleret.
Stk. 5.3 Fremmødte medlemmer har stemmeret.
Stk. 5.4 Et fremmødt medlem må maksimalt bære medbragt fuldmagt fra et andet medlem.
Stk. 6 Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 6.1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne indgiver en motiveret, skriftlig begæring herom.
Stk. 6.2 Den skriftlige indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling skal indeholde omtalte motivering og fremsendes senest 8 dage efter begæringens indgivelse og med ordinær varsel jf. § 5 stk. 2.
§ 6 Bestyrelsen
Stk. 1 Valg til bestyrelsen
Stk. 1.1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 eller 7 medlemmer.
Stk. 1.2 Forud for valget af bestyrelse vælges antallet af bestyrelsesmedlemmer ved simpelt flertal.
Stk. 1.3 Ved valg til bestyrelsen, kan ethvert medlem eller ikke medlem stille op. Ved generalforsamlingen skal bestyrelsen konstituere sig med; forperson, næstforperson og kasser. Stk. 1.4 Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år. I slutningen af hver valgperiode vælger bestyrelsen internt to bestyrelsesmedlemmer, hvis valgperiode forlænges i yderligere 1 år.
Stk. 1.3.1 Bestyrelsesmedlemmer der forlænges er ikke på valg til generalforsamlingen. Stk. 1.3.2 Et bestyrelsesmedlems siddende periode kan kun forlænges 1 gang af bestyrelsen, før man igen skal vælges ind ved generalforsamlingen, medmindre kun to bestyrelsesmedlemmer ønsker at fortsætte.
Stk. 1.5 Bestyrelsen forpligter sig til at offentliggøre beslutningsreferaterne fra bestyrelsesmøderne. I referaterne skal eventuelle personsager anonymiseres.
Stk. 2 Valg af suppleanter
Stk. 2.1 På Generalforsamlingen vælges – hvis muligt - 2 suppleanter.
Stk. 2.2 Hvis der er opstillet færre end 2 kandidater på Generalforsamlingen, kan bestyrelsen efter behov og eget ønske til enhver tid selv udvælge maksimum 2 suppleanter i løbet af en bestyrelsesperiode på 1 år.
Stk. 2.3 En af bestyrelsen valgt suppleant kan ikke tildeles stemmeret.
Stk. 2.4 I tilfælde af at et bestyrelsesmedlem måtte vælge at melde sig ud af bestyrelsen, indtræder den på Generalforsamlingen valgte suppleant med fleste modtagne stemmer i det fratrådte bestyrelsesmedlems rolle med samme beføjelser som denne.
Stk. 3 Konstituering af bestyrelsen
Stk. 3.1 Bestyrelsen konstituerer sig ved den sidste årlige generalforsamling med hhv. forperson, næstforperson og kasser jf. § 6 stk. 1.3.
Stk. 3.2 Bestyrelsen fastsætter på førstkommende bestyrelsesmøde sin egen forretningsorden, herunder med regler for afholdelse af bestyrelsesmøder, tavshedspligt, definition af bestyrelsesposter, beslutningsdygtighed og samarbejdsforhold med en eventuel administrativ leder og projektkoordinator.
Stk. 3.3 Bestyrelsen laver på førstkommende bestyrelsesmøde individuelle aftaler med hver enkelt suppleant i forhold til suppleantens beslutningskompetencer, mødedeltagelse og involvering i bestyrelsesarbejdet.
Stk. 3.4 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper indeholdende Teaterhusets øvrige medlemmer samt øvrige interessenter til udførelse af bestemte hverv. Arbejdsgruppernes økonomiske rammer, og potentielle forandringer i disse, skal fremlægges for Bestyrelsen. Stk. 3.5 Ethvert bestyrelsesmedlem forpligter sig på at: arbejde for foreningens formål, medlemsudvikling og aktiviteter samt en konstruktiv forenings- og bestyrelseskultur.
Stk. 3.6 Bestyrelsen forpligter sig til at indkalde en eventuel daglig ledelse til samtlige bestyrelsesmøder. Teaterhusets ansatte har ikke stemmeret jf. § 3 stk. 1.2.
Stk. 4 Godtgørelser og honorering af bestyrelsen
Stk. 4.1 Ved den 2. årlige generalforsamling kan generalforsamlingen beslutte, om bestyrelsen, for det kommende år, kan blive tildelt en skattefri godtgørelse eller eventuelt honoreres. Dette skal ske med hensyntagen til foreningens økonomi og bestyrelsens opgavevaretagelse..
Stk. 4.2 Godtgørelse eller honorering skal godkendes ved simpelt flertal ved den 2. årlige generalforsamling.
Stk. 4.3 Beløb for godtgørelser eller honorering skal fastsættes ved den 2. årlige generalforsamling.
Stk. 4.4. Ved økonomisk krise kan godtgørelsen inddrages med øjeblikkelig varsel.
§ 7 Hæftelse og tegningsret
Stk. 1 Foreningens hæftelse
Stk. 1.1 For foreningens aktiviteter hæfter kun foreningens formue.
Stk. 2 Bestyrelsens hæftelse og tegningsret
Stk. 2.1 Både kasserer, forperson, næstforperson har tegningsret.
Stk. 2.2 Bestyrelsen kan tildele tegningsret til øvrige medlemmer af bestyrelsen samt øvrige medlemmer af Teaterhuset og ansatte jf. §8 stk. 1.2.
Stk. 2.3 Tildeling af tegningsret til øvrige personer end beskrevet i § 7, stk. 2 kræver simpelt flertal ved afstemning på et bestyrelsesmøde.
Stk. 3 Foreningens ejerskab
Stk. 3.3 Teaterhuset har juridisk og økonomisk ejerskab over følgende, men ikke begrænset til, initiativerne Vildskud Festival, StageLAB og TeaterBattle.
§ 8 Ansættelser
Stk. 1 Ansættelse, tegningret og ansvar
Stk. 1.1 Bestyrelsen kan ansætte en daglig leder til drift af foreningens formål. Bestyrelsen har personaleansvaret for den daglige leder.
Sttk 1.2 Ansættes der yderligere personale vil den daglige leder have ansættelsesansvaret herfor.
Stk. 1.3 Ansættelsesvilkår fastlægges i ansættelseskontrakten.
Stk. 1.4 Bestyrelsen kan bevilge den administrative leder tegningsret over foreningens økonomi. Økonomiske overførsler på over 25.000 kr. skal godkendes af et bestyrelsesmedlem.
§ 9 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kan kun foretages på generalforsamlinger og kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte medlemmer.
§ 10 Opløsning af foreningen
Stk. 1 Opløsning af foreningen
Stk. 1.1 Opløsning af foreningen kan finde sted, når det er vedtaget med 2/3 flertal på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med minimum 1 måneds mellemrum. Stk. 2 Overskydende midler ved opløsning
Stk. 2.1 Hvis foreningen opløses, stilles dens midler til rådighed for kulturelle formål, i
overensstemmelse med foreningens formålsparagraf, efter generalforsamlingens beslutning.
Således vedtaget på generalforsamlingen, d. 26. november 2024
Dato: 18.12.24
Xxxxxxxxxx X. von Xxxxx, bestyrelsesleder
Dato
Xxxx Xxxx, referent
Signature:
Vedtægter Teaterhuset Nov 2024
Final Audit Report 2024-12-09
"Vedtægter Teaterhuset Nov 2024" History
Document created by Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx xxx Xxxxx (xxxxxxxxxx.xxxxxxxxxx@xxxxx.xxx)
2024-12-08 - 1:37:03 PM GMT- IP address: 185.107.15.210
Document emailed to Xxxx Xxxx (xxxxxxxx@xxxxx.xxx) for signature
2024-12-08 - 1:37:05 PM GMT
Email viewed by Xxxx Xxxx (xxxxxxxx@xxxxx.xxx)
2024-12-09 - 12:18:35 PM GMT- IP address: 66.249.81.128
Document e-signed by Xxxx Xxxx (xxxxxxxx@xxxxx.xxx)
Signature Date: 2024-12-09 - 12:18:57 PM GMT - Time Source: server- IP address: 37.96.99.48
Agreement completed.
2024-12-09 - 12:18:57 PM GMT
Created:
2024-12-08
By: Status:
Transaction ID:
Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx xxx Xxxxx (xxxxxxxxxx.xxxxxxxxxx@xxxxx.xxx) Signed
CBJCHBCAABAAyGmv1-xu-Vfl5bcTqvvBO4mwSX97VoPR