Institutionsaftale for Center for Sundhedsfremme &
Institutionsaftale for Center for Sundhedsfremme &
Forebyggelse
Gsldende fra: 1. januar 2023
1. Indledning 3
2. Grundoplysninger 4
2.1 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag 4
2.2 Ledelse og medarbejdere 8
3. Rammerne for Social W Sundheds arbejde 9
3.1 Politiske målsctninger 9
3.2 Kerneopgave 10
3.3 Effektmål 10
3.4 Indsatser, der løfter på effektmål 11
3.5 Forudsctninger for at Social & Xxxxxxx kan indfri de politiske forventninger 13
4. Kvalitets- og udvifilingsmål 14
4.1 Styring 14
4.2 Kvalitet 16
4.3 Ledelse 20
4.4 Rekruttering, fastholdelse og fremmøde 23
4.5 Kompetencer 24
4.6 Trivsel 27
4.7 Velfcrdsteknologi og digitale løsninger 29
4.8 Bcredygtighed 31
5. Øfionomi og afitivitetsmål 33
5.1 Aktivitetsmål 33
5.2 Budget 36
6. Undersfirifter 39
1. Indledning
Formålet med udarbejdelsen og indgåelsen af institutionsaftalen er at understøtte en styreform i Aabenraa Kommune, hvor central styring kombineres med decentral ledelse.
Institutionsaftalen omsstter Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi samt politikker på sldre-, handicap- og sundhedsområdet og Social & Sundheds kerneopgave til beskrivelse af og aftale om rammer, mål og aktiviteter i 2023.
Aftalen indgås mellem Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, direktør for Social & Sundhed og Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, centerleder for Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse. Ansvaret for den løbende opfølgning på institutionsaftalen er uddelegeret til afdelingschef Xxxxxxx Xxxxxxx. I august måned gennemføres opfølgnings-dialogmøder mellem direktøren for Social & Sundhed og afdelingschef Xxxxxxx Xxxxxxx på baggrund af midtvejsopfølgningsrapporter for de enkelte driftsafdelinger udarbejdet af Sekretariatet i Social & Sundhed.
På dialogmøde den 19. december 2022 er det aftalt, at følgende kvalitets- og udviklingsmål har den højeste prioritet i 2023:
• Sundhedsplejen arbejder for at få graviditetsbesøg på budget 2024. Mål 3.
• Sundhedscentret udvider og udvikler depressionstilbuddet til 18+ årige. Mål 8.
• Sundhedscentret omdefinerer og udvikler rygestopindsatsen og indsats over for nikotinafhsngighed. Mål 10.
• Tandplejen fokuserer på udviklingen indenfor 18-21-årige. Mål 2. Herunder udvidelse af Kongehøjklinikken (via puljeansøgning) og renovering af den ene tandreguleringsklinik (via driftsmidler).
• Hele Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse arbejder for rekruttering og fastholdelse. Mål 17. Herunder også arbejdet med ledertalenter.
Aftalen trsder i kraft 1. januar 2023.
2. Grundoplysninger
Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse (CSF) rummer Sundhedscenter, Tandplejen og Sundhedsplejen.
2.1 Institutionstype, antal pladser og lovgrundlag
Aabenraa Kommunes Sundhedscenter
Sundhedscentret har en bred vifte af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der bygger på anbefalinger fra mange af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Det er eksempelvis rygestoptilbud til mere end 350 borgere/år og livstilsindsatser med mere end 500 borgere/år. Sundhedscentret varetager hvert år den kommunale del af forløbsprogrammer med mere end 700 borgere henvist med en kronisk sygdom.
Figur 1: Xxxxx indledende kroniker samtaler i Sundhedscenter 2015-2022
800
700
Overvsgt og metabolisk syndrom
600
500
400
Diabetes Hjerte
Ressource borger* Krsft
300 KOL
200
Afklarende samtale***
100
0
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Claudicatio Depression**
Note: *indsats i 2017-2019, ** ny fra 2022, ***kan fx dckke over undererncret KOL/krcft borgere der henvises til dictsamtale.
Institutionens navn: Aabenraa Kommunes Sundhedscenter
Adresse: Xxxxxxxxx 00-00, 0000 Xxxxxxx
Telefonnummer: 00 00 00 00
E-mail.: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxxxxx-xxx.xx
Facebook: Aabenraa Kommunes Sundhedscenter
Åbningstider: Se venligst vores hjemmeside.
Tandplejen Aabenraa Kommune
Tandplejen tilbyder børne- og ungdomstandpleje til kommunens mere end 11.000 børn og unge. Med Folketingets beslutning omkring vedlagsfri tandpleje til de 18-22-årige udvides gruppen frem til og med 2025 med årgang 2004 og yngre årgange. 2,4% benytter frit- valgs-ordningen og får tandpleje ved en privat tandlsge, som finansieres helt eller delvis af kommunen. Mellem 20-24% af alle børn tilbydes tandregulering, hvilket lige nu betyder at cirka 210 forløb igangssttes hvert år. Tidligere er 20 af disse forløb varetaget af en privat specialtandlsge. Der igangssttes ikke yderligere tandreguleringsforløb hos den private tandreguleringstandlsge. Når de igangsatte forløb er afsluttet i løbet af 2023 og 2024 forventes ventelisten til tandregulering at vsre på et acceptabelt niveau.
Omsorgstandpleje, Specialtandpleje og Socialtandpleje udføres af eksterne aktører og visiteres via Visitation & Understøttelse.
Demografisk udviklingen i Tandplejen
Nedenfor ses udviklingen i antallet af 0-17 årige i Aabenraa Kommune. Tandplejen ser ikke de alleryngste, men ellers er ressourcetyngden nogenlunde ligeligt fordelt over årgangene, hvad angår de almindelige undersøgelser og behandlinger. Data fra 2010 til 2022 er baseret på folketal pr 1. januar i Aabenraa Kommune. Data fra 2023-2032 er baseret på befolkningsfremskrivning. Tandplejens budget er løbende blevet demografireguleret og forventes fortsat at blive det. Opjusteret med 0,131 mio. kr. i 2023.
Demografireguleringen sker ud fra de 0-17 årige. Baseret på Danmarksstatistiks befolkningsprognose fra maj 2022 og sammenlignet med samme trsk året før.
Figur 2: Xxxxx børn og unge i Tandplejen i Aabenraa Kommune 2010-2032
16.000
13.609
13.735
12.224
13.389
11.103
11.475
11.471
11.092
14.000
12.000
Antal børn
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032
Folketal pr 1. januar Befolkningsfremskrivning
0
0-17 år
0-17 år samt de ekstra årgange der kommer gradvis fra 2022-2025 (dvs. fra 2025 0-21 årige)
Kilde: XXX.xx, tabellerne tabel BY2 og FRKM121.
Figur 3: Antal 18-21 årige i Tandplejen i Aabenraa Kommune
3.000
2.643
2.579
2.523
2.489
2.467
2.418
2.351
2.286
2.173
1.534
753
2.500
2.000
Antal børn
1.500
1.000
500
2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 2028 Befolkningsfremskrivning | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
0
Kilde: XXX.xx tabellerne tabel BY2 og FRKM121.
Institutionens navn: Tandplejen Aabenraa Kommune
Adresse: Xxxxxxxxx 0 X, 0000 Xxxxxxxx
Telefon: 0000 0000
E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Åbningstider for henvendelse: Mandag - fredag kl. 07.45-10.00 og kl. 12.30-14.00 Tandplejens hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxx-xx- forebyggelse/tandpleje/
Adresser på klinikkerne:
Høje Kolstrup Klinikken Høje Kolstrup Skole Xxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx Xxx.xx.: 0000 0000 | Kongehøj Klinikken Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx Xxx.xx.: 0000 0000 |
Tinglev Klinikken Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxx Xxx.xx.: 0000 0000 | Tandreguleringen Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx Xxx.xx.: 0000 0000 |
Sundhedsplejen Aabenraa Kommune
Sundhedsplejen tilrettelsgger forebyggende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvskst og skabe gode forudsstninger for en sund voksentilvsrelse. Xxxxxxxxxxxxxx arbejder på forskelligvis med alle årgangene op til skolen forlades.
Historisk udvikling i antallet af 0-årige
Nedenfor ses udviklingen i antallet af 0-årige pr. 1. januar fra 2010-2022, samt den forventede udviklingen 2023-2032 jf. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af 0-årige 1. januar i et år giver et godt estimat for antallet af fødsler det forgående år. De sidste 13 år er antallet af 0-årige reduceret med 102, fra 631 0-årige 1. januar 2010 (”fødsler i 2019”) til 529 0-årige 1. januar 2022 (fødsler i 2021). Det svarer til en reduktion på 19% i antallet af fødsler fra 2009 til 2021. De nsste 10 år ses en svagt stigende tendens i antallet af 0-årige i Aabenraa Kommune ift. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antallet af 0 årige 1. januar 2023 estimeres til 529 og forventes at stige med 23 frem til 2032 (en stigning på 4 %), men hvorvidt der er taget højde for det stigende antal tilflytter fra Tyskland er ukendt.
Figur 4: Xxxxx 0-årige pr 1. januar 2010-22 samt befolkningsfremskrivning 2023-32 for Aabenraa Kommune
700
631
590
547
577
546
551
565
549
529
000 000 000 000
506
536
545
556
558
504
472
479
535
531
600
500
Antal børn
400
300
200
100
2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 2016 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 2027 2028 2029 | 2030 | 2031 | 2032 |
Folketal pr 1. januar | Befolkningsfremskrivning |
0
Demografisk udvikling i Sundhedsplejen
Sundhedsplejen anvender primsrt deres ressourcer på de 0-årige, samt de børn der går i
1. klasse, 3. klasse, 6. klasse og 8 klasse. Dvs. i befolkningsstatistikkerne tolket som de hhv. 7, 9, 12 og 14-årige. Fordelingen af ressourcer i de nsvnte aldersgrupper er i grove trsk
som nedenstående i Tabel 1. Vi antager behovsbesøgene fordeler sig lige over alle aldersgrupper.
Tabel 1: Fordeling af timer i Sundhedsplejen småbørns- vs. skolegruppen samt ift. alder
Sundhedsplejen | Fordeling af timer (ressourcer) = vsgtning | |
Småbørnsgruppen | 0-årige | 66% |
Skolegruppen | 1. klasse | 10% |
3. klasse | 8% | |
6. klasse | 7% | |
8. klasse | 8% | |
I alt | 100% |
Vsgtes antallet af børn i de fem ovenstående aldersgrupper ift. ressourceforbruget i de enkelte grupper kan figuren nedenfor vise et billede af den fremtidige demografiske tyngde i Sundhedsplejen. Dels samlet og for hhv. småbørnsgruppen og skolegruppen for sig. Nedenfor er år 2023 sat til indeks 100. Frem til 2032 vil den forventede demografiske udvikling betyde en øget tyngde i småbørnsarbejdet og en faldende tyngde i skolearbejdet. Samlet set øges tyngden i Sundhedsplejen op til indeks 104 frem til 2031, for dog at falde til indeks 103 i 2032. Sundhedsplejens budget bliver i 2023 positivt demografireguleret, korrektionen sker på baggrund af de 0-5 årige. Det er i Sundhedsplejen en opjustering på 0,164 mio. i 2023.
Figur 5: Udviklingen i tyngden i Sundhedsplejen, målt ud fra antal børn vsgtet (2022=indeks 100)
110
100
90
80
Tyngden i Sundhedsplejen total (2023=100)
70 Tyngden i Småbørnsgruppen (2023=100)
Tyngden i Skolegruppen (2023=100)
Linesr (Tyngden i Sundhedsplejen total (2023=10y0)=) -0,2173x + 100,64
60 Linesr (Tyngden i Småbørnsgruppen (2023=100))
Linesr (Tyngden i Skolegruppen (2023=100))
y = 0,3624x + 99,722 y = 0,7069x + 99,178
50
0000 0000 0000 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032
Note: 2022=100. Kilde: XXX.xx tabel FRKM121 samt egne beregninger givet de beskrevet vcgtninger af alderstrinnene.
Institutionens navn: Sundhedsplejen Aabenraa Kommune
Adresse: Xxxxxxxxx 0X, 0000 Xxxxxxxx
Telefonnummer: 00 00 00 00
E-mail.: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx
Hjemmeside: xxxxx://xxx.xxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxxxxx-xx- forebyggelse/sundhedspleje/
Facebook: Sundhedsplejen Aabenraa Kommune Telefontid Sundhedsplejersker: Hverdage 9-10
Lovgrundlag for CSF
Sundhedsloven afsnit IX Kommunale Sundhedsydelser:
Kapitel 35 Forebyggelse og sundhedsfremme § 119
Kapitel 36 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge §120-126 Kapitel 37 Kommunal tandpleje:
Tandpleje til børn og unge §127-130 Omsorgstandpleje §131-132 Specialtandpleje §133-134
Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald § 135
Koordination af tandplejen m.v. §136-137.
2.2 Ledelse og medarbejdere
Centerleder, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, tlf.: 0000 0000, e-mail: xxx@xxxxxxxx.xx.
Leder af Sundhedsplejen, Xxxxxxx Xxx Xxxxxx tlf. 0000 0000, e-mail: xxxxx@xxxxxxxx.xx Leder af Sundhedscenter, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx tlf. 0000 0000, e-mail: xx@xxxxxxxx.xx Leder af Tandreguleringen, Xxxxx Xxxx tlf. 0000 0000, e-mail: xxx@xxxxxxxx.xx
Konstitueret Overtandlsge, Xxxxxxx Xxxx-Xxxxxx tlf. 0000 0000, e-mail: xxx@xxxxxxxx.xx
Tabel 2: Medarbejdere sammensstning i CSF - forventet 1. januar 2023.
2023 (jan 23) | 2022 (jan 22) | Ændring i antal fuldtids- stillinger fra 2022 til 2023 | Ændring i antal personer | |||
Xxxxx fuldtids- stillinger | Xxxxx pers. | Xxxxx fuldtids- stillinger | Xxxxx pers. | |||
Centerleder Xxxxxxxxx Xxxxxxxx | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Leder af Sundhedsplejen | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Sundhedsplejersker (inkl. spl. på disp) | 16,1 | 19 | 15,9 | 18 | 0,2 | 1,0 |
Tvsrfaglig hygiejne- koordinator | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Leder af Sundhedscenter | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Sundhedsfaglige medarbejdere | 9,4 | 11 | 8,9 | 10 | 0,5 | 1,0 |
Leder af Tandreguleringen (Specialtandlsge) | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
5 klinikassistenter og 1 tandplejer | 5,3 | 6 | 5,5 | 6 | -0,2 | 0,0 |
Konstitueret Overtandlsge | 1,0 | 1 | 1,0 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Tandlsger | 5,8 | 8,0 | 5,7 | 8 | 0,1 | 0,0 |
Tandplejere | 2,5 | 3 | 2,8 | 3 | -0,3 | 0,0 |
Klinikassistenter | 14,4 | 15 | 14,6 | 15 | -0,2 | 0,0 |
Tandlsgefaglig rådgiver (ifht. voksentandpleje) | 0,2 | 1 | 0,2 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Sundhedsøkonom | 0,9 | 1 | 0,9 | 1 | 0,0 | 0,0 |
Administrative medarbejdere | 1,7 | 2 | 1,7 | 2 | 0,0 | 0,0 |
I alt | 62,3 | 72 | 62,2 | 70,0 | 0,1 | 2,0 |
Note: Opgør antal, som vi forventer det ser ud 1. januar 2023 uden dem der er på barsel pr 1. januar,
3. Rammerne for Social & Sundheds arbejde
I dette afsnit gøres rede for det, der sstter rammerne for alt arbejde i Social & Sundhed. De politiske målsstninger i politikker og politisk godkendte strategier, de politiske godkendte effektmål og kerneopgaven beskrives.
3.1 Politisfie målsætninger
Målsætninger i politififier
Social & Xxxxxxx arbejder med udgangspunkt i politiske målsstninger beskrevet i Aabenraa Kommunes udviklingsstrategi, Sundhedspolitikken, Ældre- og vsrdighedspolitikken samt handicappolitikken.
Udviklingsstrategien ’Det Gode Liv’ beskriver, at Aabenraa Kommunes mission er at skabe Det Gode liv sammen, og at kommunens vision er, at vsre et aktivt og sundt fsllesskab og en drivkraft for bsredygtig udvikling.
Visionen omssttes i visionen for Sundhedspolitikken ’Sundt liv i trivsel, der slår fast, at Aabenraa Kommune vil vsre et sundt og aktivt fsllesskab for alle, og vil vsre kendt for lighed i sundhed og markante forbedringer af den fysiske sundhedstilstand i kommunen og borgernes mentale sundhed og trivsel.
Ældre- og vsrdighedspolitikken har en vision om, at alle sldre borgere i Aabenraa Kommune har mulighed for at leve det gode sldreliv. Visionen betyder, at målet med hjslp og støtte er at opnå bedst muligt aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.
Handicappolitikken ’Lige muligheder og trivsel’ har en vision om, at borgere med nedsat funktionsevne så vidt muligt kompenseres for deres funktionsnedssttelse, så de kan leve det gode og aktive liv på lige fod med andre.
I grundantagelserne for handicappolitikken og sldre- og vsrdighedspolitikken lsgges vsgt på, at vi antager, at alle helst vil klare sig selv og tage ansvar for eget liv og at alle ønsker at vsre noget for andre og blive opfattet som en ressource.
Målsætninger i strategier
Social & Sundhed arbejder også med udgangspunkt i en rskke politisk godkendte strategier:
• Boligstrategi 2019-2025, der har en vision om at sikre et attraktivt, trygt og sikkert hjem til dem, der ikke lsngere kan bo i eget hjem
• Demensstrategi 2018-2025, der har en vision om at skabe det gode, vsrdige og aktive hverdagsliv så lsnge som muligt i eget hjem trods demens-sygdommen, også når sygdommen har udviklet sig i svsr grad
• Strategi for rekruttering, fastholdelse og fremmøde, Social & Sundhed 2020-2025, der har som overordnet målsstning, at vi i 2025 har de kvalificerede medarbejdere, vi har brug for, for at kunne løse forvaltningens kerneopgave.
• Velfsrdsteknologistrategi 2021-2024: Et bedre liv – med velfsrdsteknologi, der har en vision om at gøre borgerne mere selvhjulpne ved at identificere udfordringer der
kan afhjslpes af teknologi, og om at anvende teknologi, der hvor den kan understøtte vores medarbejderes hverdag.
• Strategi for samarbejde med pårørende, der slår fast, at vi i Social & Sundhed vil
arbejde med systematisk pårørendeinddragelse for at understøtte en tidlig og kontinuerlig inddragelse af pårørende i indsatsen over for borgere i Social & Sundhed, således at pårørende i høj grad anerkendes og indgår som en ressource i indsatsen samt at konflikter i samarbejdet mellem borger, pårørende og medarbejdere forebygges.
• Strategi for Det Gode Liv i Det Nsre Sundhedsvssen, der slår fast, at Aabenraa Kommune vil medvirke til at skabe et samlet og stsrkt sundhedsvssen, som bidrager til at kommunens borgere får de bedste betingelser for gode liv med sundhed og trivsel.
En Udsatte-strategi, der binder indsatser for målgruppen sammen på tvsrs af kommunale og private tilbud, er pr. oktober 2022 under udarbejdelse.
3.2 Kerneopgave
Med afsst i ovenstående politiske målsstninger målrettes alle handlinger i Social & Xxxxxxx den fslles kerneopgave ’Sundhed – Mestring – Fsllesskabelse’ med henblik på at understøtte borgernes gode liv, hvor fsrrest mulige borgere får og har behov for hjslp fra kommunen. Kerneopgaven består i ’at understøtte borgerens sundhed, evne til at mestre eget liv og ønske om at deltage i sociale fsllesskaber’.
Ved sundhed forstår vi både det at vsre i en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvsre (WHO) og fravsr af sygdom. Xxxxxxx betragtes desuden som en grundressource hos borgeren. Ved mestring forstår vi selvhjulpenhed og evnen til at håndtere hverdagens opgaver og udfordringer. Ved fsllesskabelse forstår vi tre ting: deltagelse i sociale fsllesskaber, som fremmer meningsfuldhed og livskvalitet i tilvsrelsen; det nsre fsllesskab med det personlige netvsrk og andre ressourcepersoner i borgerens omgivelser, som fremmer uafhsngighed af hjslp fra kommunen og endelig samarbejdet mellem borger og medarbejdere i forbindelse med indsatser, som fremmer den positive udvikling hos borgeren.
3.3 Effefitmål
Med udgangspunkt i ovenstående politiske målsstninger har forvaltningsledelsen i samarbejde med politikerne opstillet følgende effektmål:
• Flere sunde borgere, uanset uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sociale og økonomiske forhold
• Flere borgere er fysisk sunde og trives
• Flere borgere opnår og bevarer en god mental sundhed
• Fsrre borgere ryger, så fsrre bliver syge af tobaksrøg
• Flere børn opbygger sunde vaner
• Flere borgere bliver mere selvhjulpne
• Flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem
• Flere borgere oplever øget tryghed i plejen
• Flere borgere med demens oplever øget trivsel og livskvalitet
• Fsrre borgere føler sig ensomme
• Flere borgere har meningsfyldt besksftigelse
• Flere borgere oplever at have tillid til inddragelse og samarbejde
• Flere borgere opretholder velfungerende hverdag trods misbrugsproblematikker
3.4 Indsatser, der løfter på effefitmål
Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse har vurderet, at de kan bidrage til at løfte på følgende effektmål:
A. Fsrre borgere ryger så fsrre bliver syge af tobaksrøg (SFU, mål 1) Bidraget sker gennem følgende indsatser:
Sundhedscenter | Indsats vedr.: Fsrre borgere ryger, så fsrre bliver syge af tobaksrøg |
Indsats: | a) Rygestop b) Forebyggelse af rygestart |
Beskrivelse: | a) Rygestopindsatsen består af: • Rygestopvejledning individuelt eller • Rygestopvejledning på hold, som udbydes på Sundhedscenter og kommunens apoteker. Vejledning understøtter motivationen for rygestop og hjslper med at bryde vaner og tackle rygetrangen. Ligeledes vejledes der i redskaber til at fastholde rygestop i fremtiden. b) Forebyggelse af rygestart understøttes ved at alle elever i 6., 7. og 8. klasse tilbydes undervisning om forebyggelse af rygestart ved Center for Undervisningsmidler (CFU). Alternativt varetager klasselsreren selv denne undervisning. |
Succeskriterium: | a) Andelen af deltagere i rygestopkursus, der er røgfri efter kursus afslutning er på niveau med nationale tal. Andelen af deltagere i rygestopkursus, der er røgfri 6 mdr. efter kursus afslutning er på niveau med nationale tal. b) At minimum 20 klasser modtager undervisning fra CFU. |
Måling af succeskriterium: | a) Data på røgfri efter kursus trskkes i Rygestopdatabasen. Data på røgfri efter 6 mdr. trskkes i Rygestopdatabasen. b) I mangel af et årligt effektmål måles der på aktivitet. Aktiviteten sammenholdes med Sundhedsprofilen, som gennemføres hvert 4. år Aktivitet: Xxxxx af klasser som benytter CFU kan lsses i årsrapport fra CFU, som udkommer efter hvert skoleår ca. juli. Effekt: Andel af røgfri i alderen 16-24 år er stigende i forhold til 2022 |
Note: Der løftes her på indikator 1 og 2 under mål 1 for SFU. Indikator 1) Andelen af deltagere i rygestopkursus, der er røgfri 6 mdr. efter kurset afslutning er over national niveau. Indikator 2) Andelen af røgfri i alderen 16-24 år er stigende.
B. Flere børn opbygger sunde vaner (SFU, mål 3) Bidraget sker gennem følgende indsatser:
Sundhedsplejen | Indsats vedr.: Flere børn opbygger sunde vaner |
Indsats: | Sundhedsplejeaktiviteter på småbørns- og skoleområdet |
Beskrivelse: | Sundhedsplejen på skoleområdet består af fire individuelle sundhedssamtaler i skoleforløbet (1 kl., 3 kl., 6 kl. & 8 kl.), derudover af sundhedspsdagogiske aktiviteter i børnehaveklassen (Sundhedsvejen), på mellemtrinnet (pubertet) samt efter skolens behov. For at kunne måle de unges trivsel vil vi 1. halvår 2023 have en proces omkring at sikre datakvaliteten vedrørende dette. Der skal dels arbejdes med hvilke metode der skal anvendes samt implementering af denne. Dette vil ske seneste ved udgangen af nuvsrende skoleår (juni 2023). Baseline vil derfor kunne dannes på baggrund af data januar-juni 2023 til brug i institutionsaftalen 2024. |
Succeskriterium: | Da det ikke er muligt at frembringe effektmål på den direkte indsats registreres i stedet følgende aktivitetsmål: a) At minimum 95 % af eleverne i 3. kl. får deres individuelle sundhedssamtale pr skoleår. b) At minimum 95 % af eleverne i 6. kl. får deres individuelle sundhedssamtale pr skoleår. c) Lykkedes med at baseline skabes ud fra mindst halvdelen af udskolingssamtalerne. Borgertilfredsheden måles ligeledes som et indirekte udtryk for effekt af de pågsldende indsatser d) Succeskriterier ift. de borgerrapporteret spørgeskemaer: d1) Småbørn (8 mdr. besøget) – minimum 95 % af familierne der svare at sundhedslejens tilbud svare til deres behov (i meget høj grad og i høj grad). d2) Skolebørn (1. kl. sundhedssamtale) - minimum 95 % af familierne der svare at alt i alt svarede sundhedssamtalen tilbud til deres behov (i meget høj grad og i høj grad) d3) Gravide - minimum 95 % af familierne der svare at sundhedslejens tilbud svarer til deres behov (i meget høj grad og i høj grad). |
Måling af succeskriterium: | a+b) I Danmarksbørn kan antal sundhedssamtaler i 3. kl. og 6 kl. hentes, både de afholdte og de ikke afholdte pga. mangelende ressourcer. c) Forventes at kunne hentes i Danmarksbørn. d) Ud fra de indsamlet borgerrapporteret spørgeskema der udsendes hver måned. |
Note: Der løftes her på indikator 1 og 2 under mål 3 for SFU. Indikator 1) Andelen af unge i 8. klasse med et IOTF BMI over 30 er faldende. Indikator 2) Andelen af unge i 8. klasse, der oplever god trivsel er stigende.
C. Flere sunde borgere uanset uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sociale og økonomiske forhold (mål 1, SSU)
Tandplejen | Indsats vedr.: Sundhedspolitik - Flere sunde borgere, uanset uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sociale og økonomiske forhold (SSU, mål 1) |
Indsats: | Almindelig tandpleje |
Beskrivelse: | Tandplejens indsatser består af individuelle undersøgelser (statusundersøgelser) med intervaller på 12-24 mdr. Derudover kan der for nogen vsre ekstra behov for fokuserede undersøgelser. Når/hvis behov for behandling ivsrkssttes dette. Ud over den almindelige forebyggelse ved status undersøgelserne og behandlingerne, tilbydes ved behov et individuel forebyggelsesprogram, som har til hensigt at sikre en god tandsundhed. Her indkaldes i intervaller fra 1-6 mdr. |
Succeskriterium: | Gns. xxxxx karies syge flader i det permanente tandsst er faldende for de 17-årige. |
Måling af succeskriterium: | Data modtages engang årligt fra SCOR (ca. i februar) vedr. data for året før. |
Note: Der løftes her på indikator 1 under mål 1 for SSU. Indikator 1) Andelen af 17-årige med god tandsundhed er stigende.
3.5 Forudsætninger for at Social W Sundhed fian indfri de politisfie forventninger
Der er en rskke forudsstninger, der skal vsre opfyldt, for at det er muligt for Social & Sundhed at indfri de forventninger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Det er forudsstninger, som politikerne ikke opstiller mål for, men som de antager er i orden og fungerer i det ’maskinrum’, som Social & Sundhed også er. Chefgruppen er opmsrksom på, at disse forudsstninger kan indebsre en rskke svsre opgaver, som ikke ’bare’ klares med venstre hånd. Samtidig skal det vsre klart, at forudsstningerne ikke er opgaven i sig selv, men midler til at nå målet – de ønskede effekter for borgerne.
Det handler om, at ledere og medarbejdere i fsllesskab skal vsre gode til alle de delopgaver, der krsves for at løse den fslles kerneopgave. Man kan kalde det ’organisatorisk kvalitet’ og det består bl.a. i høj faglighed, kompetent daglig ledelse og prioritering, når der er flere opgaver end hsnder, styr på økonomien og overblik over behovet for kompetencer både på kort og på langt sigt. De ydelser, der stilles til rådighed fra andre dele af kommunen, eksempelvis fra Personaleafdelingen, til Social & Sundhed, er også en del af forudsstningerne.
Hovedparten af de kvalitets- og udviklingsmål, der beskrives i det følgende kapitel 4, handler ikke direkte om det borgerrettede arbejde, og de effekter for borgerne, som vi ønsker at opnå, men om ’ting’, vi gerne vil opnå, fordi de er forudsstninger for at nå de politiske mål.
4. Kvalitets- og udviklingsmål
Kvalitets- og udviklingsmålene er centreret om de organisatoriske forudsstninger, der skal til for at lykke med det borgerrettede arbejde og dermed opnå effektmålene.
Kvalitets- og udviklingsmålene dskker derfor en rskke indsatsområder: Styring, kvalitet, ledelse, kompetencer, trivsel, velfsrdsteknologi og digitale løsninger samt bsredygtighed.
4.1 Styring
Mål nr. 01 | Handlemuligheder |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse har i første kvartal 2023 i samarbejde med Visitation & Understøttelse beskrevet, hvordan de, som en del af Social & Sundheds lokale beredskab i forhold til Budget 2024, via bl.a. effektivisering og optimering af arbejdsgange vil finde handlemuligheder svarende til 2 % af enhedens samlede budget, dvs. både den aktivitetsbestemte og den ikke-aktivitetsbestemte del af budgettet. Visitation & Understøttelse indkalder til dialog om dette. Der efterspørges forslag til handlemuligheder, der sikrer opgaveløsningen på en mindre indgribende måde for borgeren. Handlemulighederne skal understøtte: • mere midlertidig hjslp frem for varig hjslp • flere gruppetilbud frem for individuel hjslp • borgeren kommer til støtten fremfor at støtten kommer til borgeren og • tvsrgående opgaveløsning. Det lokale MED-system kan med fordel inddrages i arbejdet med at finde handlemuligheder. De foreslåede handlemuligheder kan vsre forslag til: • effektivisering og optimering inden for rammerne af det politisk fastsatte serviceniveau • prioritering af visse opgaver frem for andre inden for rammerne af det politiske fastsatte serviceniveau eller • reduktion af serviceniveauet. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Dokumentationen af målopfyldelse består i den aftalestyrede enheds eventuelle bidrag til besparelseskatalog 2024 i Social- og Seniorudvalgets eller Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets budgetforslag. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Budgetoverholdelse er en forudsstning for i lsngden at kunne drive en aftalestyret enhed og dermed bidrage til Social & Sundheds godkendte effektmål. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav aftale med disse. | Nej ikke nødvendigvis. Evt. indbyrdes sammenhsnge mellem forslag fra forskellige centerområder forudssttes opdaget af Visitation & Understøttelse i forbindelse med dialogen med centrene. |
Mål nr. 02 | Betydning af nye årgange i Tandplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Tandplejen vil monitorere betydningen af at nye årgange indfases i Tandplejen, |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Antallet af unge (18+) i kommunal/privat tandpleje monitoreres månedligt, og holdes op mod de styringsmsssige antagelser om en fordeling på mindst 90% kommunalt og højst 10% privat. Analyse af omfang af behandling og erfaringer med issr de omfangsrige behandlingstyper. Desuden fokus på ortodonti til 18+. Analysen fokuserer på udgiftsniveauet til privat tandbehandling set i forhold til de styringsmsssige antagelser (private patienter koster gennemsnitligt mere end de tildelte DUT-midler pr. patient) og på omfanget af ekstraordinsre/tidskrsvende tandlsgearbejder, der følger med den nye målgruppe. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 03 | Graviditetsbesøg efter 2023 |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil som led i budgetlsgningen for 202 søge politisk afklaring i forhold til at fortsstte med graviditetsbesøg til alle, når Socialministeriets puljemidler hertil udløber med udgangen af 2023. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Politisk behandling i Social- og Seniorudvalget |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
4.2 Kvalitet
Mål nr. 04 | Kvalitet i dokumentationen Sundhedscenter – rød tråd |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscentret har inden udgangen af første kvartal 2023 udført kontrol på 10 tilfsldig udvalgte journaler i Nexus. Der kontrolleres på tidstro dokumentation samt dokumentation for opfølgning på indsatser. Den sundhedsfaglige dokumentation skal vsre overskuelig, systematisk og der skal vsre en ”rød tråd” i borgerens forløb. På baggrund af denne vurdering laves der handleplan, så alle udvalgte journaler i evaluering oktober 2023 lever op til dette. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Sundhedscenter dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Dette kvalitets- og udviklingsmål bidrager til at nå effektmålet ’Flere borgere er fysisk sunde og trives’, idet en korrekt og tilstrskkelig dokumentation er en medvirkende forudsstning for at levere en god og sikker forebyggelse, pleje, behandling eller rehabilitering. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav en aftale med dem. | Nej. |
Mål nr. 05 | Kvalitet i dokumentationen Sundhedsplejen – fraser |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil i første halvdel af 2023 udvikle meningsfyldte fraser til alle standardkonsultationer på skoleområdet – Indskolingsundersøgelse, sundhedssamtaler i 3. og 6. klasse og til Udskolingsundersøgelse i 8. klasse til brug i journaliseringssystemet Novax fra sommeren 2023. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | I april og maj afprøves fraserne og disse justeres og evalueres efterfølgende på Teammøde i skolegruppen, så de kan vsre klar til brug fra skoleåret 2023/24. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Dette kvalitets- og udviklingsmål bidrager til at nå effektmålet ’Flere borgere er fysisk sunde og trives’, idet en korrekt og tilstrskkelig dokumentation er en medvirkende forudsstning for at levere en god og sikker forebyggelse, pleje, behandling eller rehabilitering. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav en aftale med dem. | Nej. |
Mål nr. 06 | Kvalitet i dokumentationen Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil i 2023 have fokus på dokumentation af sundhedspsdagogiske og konsultative virksomhed på skoleområdet, samt konsulentaktiviteterne i dagtilbudsområdet, hvor der er planlagt med 3 årlige besøg i hver institution, heraf et hygiejne besøg. I 1. kvartal i 2023 har Sundhedsplejen udført kontrol på 15 tilfsldigt udvalgte journaler i Novax. Resultatet heraf prssenteres efterfølgende på teammøder mhp. vurdering og prscisering af rettighed og kvalitet i udførsel og dokumentation. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Sundhedsplejen dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Dette kvalitets- og udviklingsmål bidrager til at nå effektmålet ’Flere borgere er fysisk sunde og trives’, idet en korrekt og tilstrskkelig dokumentation er en medvirkende forudsstning for at levere en god og sikker forebyggelse, pleje, behandling eller rehabilitering. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav en aftale med dem. | Nej |
Mål nr. 07 | Kvalitet i dokumentationen Tandplejen – STPS målepunkter |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Inden udgang af 1. kvartal 2023 er de nye målepunkter og refleksionspunkter fra Styrelsen for Patientsikkerhed implementeret. Tandplejen har ved indgangen til 2023 gennemgået, ajourført og implementeret de målepunkter Styrelsen for Patientsikkerhed har udmeldt for 2018-2021. Nye målepunkter og refleksionspunkter for 2023 er meldt ud november 2022. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Tandplejen dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Dette kvalitets- og udviklingsmål bidrager til at nå effektmålet ’Flere borgere er fysisk sunde og trives’, idet en korrekt og tilstrskkelig dokumentation er en medvirkende forudsstning for at levere en god og sikker forebyggelse, pleje, behandling eller rehabilitering. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? Hvis ja, lav en aftale med dem. | Nej. |
Mål nr. 08 | Indsats mod depression |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Der er politisk besluttet, at Aabenraa Kommune skal modvirke udviklingen, hvor flere borgere har dårlig mental sundhed. Sundhedscentret vil i 2023 udvikle, afprøve og implementere en styrket indsats for borgere 18+ med let til moderat depression med udgangspunkt i Forløbsprogram for borgere med depression. Der planlsgges med afvikling af 3 hold á 12 borgere. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Via månedsvise registreringer i ledelsestilsyn omkring antallet af henviste borgere. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Andre centerområder kan henvise borgere. |
Mål nr. 09 | Indsats mod BED |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscentret ønsker i 2023 at videreføre tilbud til borgere med BED. Der skal i 1. kvartal 2023 gives politisk accept til dette, samt stillingtagen til om accept skal gives årligt eller indtil opgavefordeling mellem region og kommune er afgjort. Sundhedscenter har i 2022 afprøvet forløb, hvor deltagerne oplever fsrre overspisninger og bedre trivsel. BED blev i 2022 en anerkendt diagnose, men der er endnu ikke taget stilling til fordeling af indsats mellem region og kommune for denne gruppe borgere. Der oprettes 1 forløb med op til 10 borgere i 2023. Målgruppen er borgere med let til moderat BED. Finansiering sker indenfor Sundhedscenterets ramme. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Sundhedscenter dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 10 | Indsats mod nikotinafhsngighed |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscentret vil i 2023 udvikle, afprøve og implementere en styrket indsats for borgere med nikotinafhsngighed og forebyggelse af nikotinafhsngighed. Rygestopindsats har eksisteret i mange år, og dette vil vsre en kvalitetsmsssig forbedring af indsatsen. Der er en tendens i samfundet at afhsngighed flytter sig fra rygning til snus m.m. De afsatte midler fordeles med 65% til rygestop, 20 % til nikotinafhsngighed og 15% til forebyggelse af nikotinafhsngighed. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Antal rygestophenvendelser opgøres for rygestop eller nikotinafhsngighed i ledelsesinformation. Den forebyggende del opgøres kvartalsvis med aktiviteter |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? |
Mål nr. 11 | Lokalt mål om kvalitet – Livsstilsklinik i Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen har i samarbejde med Sundhedscenteret udviklet Livsstilsklinikken som et tilbud til familier og børn/unge med overvsgt, men oplever en dalende tilgang hertil. Sundhedsplejen er optaget af at gøre det rette for målgruppen af familier og børn/unge med overvsgt og/eller andre livsstilsproblematikker. Sundhedsplejen vil derfor i første halvdel af 2023 gøre brug af de samme ressourcer som de øvrige år (svarende til 65 børn/unge om året) og vsre undersøgende nysgerrige på, hvordan vi evt. kan kvalitetsudvikle livsstilsklinikken i forhold behov og ønsker fra brugere af livsstilsklinikken, ift. ny viden om ”Ligevsgt” og ift. ny samarbejdsaftale med Region Syddanmark. Sundhedsplejen vil i 2. halvdel af 2023 have ivsrksat nye tiltag i livsstilsklinikken. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Sundhedsplejen dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej |
4.3 Ledelse
Mål nr. 12 | Lokalt mål om samfunds-, pårørende- og borgerinddragelse – Opspore frivillige hjslpere til Royal Run |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscenter vil i 2023 arbejde med at lede udad. Det handler bl.a. om: • åbenhed mod det omkringliggende lokalsamfund og civilsamfundet, herunder pårørende • involvering i lokalsamfundet • involvering af lokal- og civilsamfundet, herunder pårørende. Konkret vil vi opspore frivillige hjslpere til Royal Run 2023 i Aabenraa blandt borgere og pårørende, som er tilknyttet Sundhedscenter. Hjslpen kan vsre før, under og efter Royal Run event. Indsatsen bidrager til fsllesskabelse. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Mål at opspore 25 borgere, som bidrager med frivillig indsats. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 13 | Lokalt mål om samfunds-, pårørende- og borgerinddragelse – Udbrede kendskab til Sundhedsfremmemsrke hos virksomheder i Aabenraa Kommune |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscenter vil i 2023 arbejde med at lede udad. Det handler bl.a. om: • åbenhed mod det omkringliggende lokalsamfund og civilsamfundet, herunder pårørende • involvering i lokalsamfundet • involvering af lokal- og civilsamfundet, herunder pårørende. Udbrede kendskab til Sundhedsfremmemsrke via opslag i avis, sociale medier og erhvervsforeninger. Konkret vil vi tage kontakt telefonisk eller fysisk besøg til private og offentlige virksomheder i Aabenraa Kommune for at synliggøre mulighed for at ansøge om sundhedsfremmemsrke. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Registrere antal henvendelser foretaget telefonisk eller med fysisk fremmøde. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 14 | Lokalt mål om samfunds-, pårørende- og borgerinddragelse – Røde Kors |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil i samarbejde med Tidlig Forebyggelse genoptage kontakten til Røde Kors og genundersøge muligheden for et samarbejde med Røde Kors, som har to relevante indsatser: 1. Xxxxxxxxxx Familievenner, som yder forebyggende, supplerende eller eftervsrns-indsats i familier med børn op til 18 år. 2. En God Start, som er et tilbud til støtte til førstegangsforsldre med børn op til 2 år. Målet vil vsre at afsøge samarbejdspotentialet, og gerne starte samarbejdet op i løbet af 2023. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Fremdriften beskrives medio 2023 via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Tidlig Forebyggelse. |
Mål nr. 15 | Mål for Sundhedsafdelingen – Synliggørelse af gode historier på Facebook |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse vil i 2023 styrke borgernes tillid og tryghed omkring arbejdet i områderne under sundhedsafdelingen. Når borgere kommer i kontakt med det nsre sundhedsvssen er det ofte i forbindelse med, at de befinder sig i en udsat situation, hvor det er vigtigt at have tillid og tryghed til behandlingen. Dette vil opnås gennem at arbejdet i driften gøres mere synligt for borgerne bl.a. gennem deling af gode historier via områdernes Facebooksider. Der er allerede etableret facebooksider i Sundhedsplejen og Sundhedscentret, men endnu ikke i Tandplejen, hvor faglig information mv. har vsret formidlet via infosksrme i ventevsrelserne. Herudover forventes det, at målet kan medvirke til rekruttering ved at vsre med til at øge synligheden af arbejdet i Social & Sundhed. Herunder at gøre stillinger på de medvirkende områder mere attraktive og nsrvsrende for potentielle nye medarbejdere ved eksempelvis at fremvise områdernes mange aspekter og kompetencer. For at understøtte dette vil Sundhedsafdelingen i 2023 afvikle en fslles temadag vedr. kommunikationsudvikling, som giver udvalgte medarbejdere kompetencerne til at opspore og formidle gode historier fra eget området. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Efter afholdelse af temadagen vil det vsre et krav til ledelsestilsynet, at antallet af opslag fremgår. Der er et måltal om minimum 2 opslag per måned fra hvert område. |
Det antages, at øget synlighed af gode historier vil bidrage til en øget følelse af tillid og tryghed til sundhedsområdet blandt borgerne. Der vil i muligt omfang anvendes data fra Facebook til at måle på effekten af indsatsen, herunder eksempelvis rskkevidden på opslag. Målopfyldelsen dokumenteres i forbindelse med opfølgning på institutionsaftalen. | |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej – Men forudsstter at Sundhed ansstter en studentermedhjslper til at understøtte centrene. |
Mål nr. 16 | Lokalt mål om udvikling af ledere og ledertalenter |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse vil i 2023 ivsrksstte følgende indsats for at understøtte, at der i Social & Sundhed er en robust og bsredygtig organisation med ledere, der trives og et godt rekrutteringsgrundlag, når lederstillinger bliver ledige: • I første kvartal afsøge muligheden for at deltidsansstte en specialtandlsge med henblik på i god tid at introducere vedkommende for Aabenraa Kommunes tandregulering, hvor leder af tandreguleringen forventeligt stopper primo 2026. • I MUS-samtaler have fokus på tandlsgernes eventuelle udviklingsønsker i retning af ledelse. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
4.4 Refiruttering, fastholdelse og fremmøde
Mål nr. 17 | Rekruttering, fastholdelse og fremmøde |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse fortsstter arbejdet med tiltagene i de lokale handleplaner for rekruttering, fastholdelse og fremmøde, der blev udarbejdet og godkendt i det lokale MED-system i 2020, og justerer handleplanerne i det omfang, det vurderes at vsre nødvendigt. I forhold til rekruttering er det målet, at både Tandplejen og Sundhedsplejen i andet halvår 2023 oplever at have alle stillinger besat med uddannet personale. I forhold til fastholdelse er det målet, at personaleomsstning fastholdes på under 15 %. I forhold til sygefravsr* er det målet, at det i 2023 samlet set ikke overstiger 4,0%. Arbejdet på at reducere sygefravsr vil fokusere på følgende virkemidler: Afholdelse af sygefravsrssamtaler i henhold til kommunens nye retningslinjer samt fokus på de trivselsstyrkende tiltag |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Det er en forudsstning for at nå effektmålene, at Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse kan rekruttere og beholde den nødvendige arbejdskraft og de nødvendige kompetencer, og at de ansatte medarbejdere møder på arbejde. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Rekruttering: Om såvel planlagt som ikke-planlagt rekruttering i første halvår 2023 lykkes. Fastholdelse: Personaleomsstning under 15% Sygefravsr: Sygefravsret fremgår af Min Portal og består af elementerne § 56 sygdom, delvis § 56 sygdom, arbejdsskade, delvis arbejdsskade, nedsat tjeneste/delvis syg samt sygedage. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
4.5 Kompetencer
Chefgruppen vurderer, at det er vigtigt, at de aftalestyrede enheder på centerlederniveau forholder sig strategisk til den optimale kompetencesammensstning i deres enhed på et 3-5 årigt sigt. Derfor ønskes en beskrivelse af de overvejelser, som centerlederen gør sig om det fremtidige behov for kompetencer og muligheder for at dskke dette behov.
Strategiske overvejelser om fremtidig kompetencesammensstning
Med forventning om også i fremtiden at have rekrutteringsudfordringer i Tandplejen er løbende kompetenceudvikling på alle niveauer afgørende. Derfor skal flere klinikassistenter have akademiuddannelse i odontologisk praksis. Både inden for tandregulering og i forhold til tandpleje for 0-6 årige, non-operativ behandling mv. På den måde kan klinikassistenterne påtage sig uddelegerede opgaver fra specialtandlsge og fra tandlsger og er ”klsdt bedre på” til at lave sundhedstjek og vurdere, hvad der skal til tandlsge/tandplejer eller ikke.
Den igangsatte proces hvor tandplejere efteruddannes, så de kan behandle mslketsnder skal styrkes. Da tandplejere på flere områder kan supplere tandlsgearbejdet bør denne medarbejdergruppe øges.
Med kompetente kolleger skal også tandlsgerne og tandplejerne opleve et højt fagligt miljø med god mulighed for sparring og udvikling. Det skal allerede opleves når vi har tandlsge- eller tandplejer-studerende i praktikophold, oftest semestret inden de er fsrdiguddannede. Vi ønsker at vores unge tandlsger via positive erfaringer med onboarding og mentorordningen og andre gode erfaringer med tandplejen i Aabenraa, hjslper med at skabe kontakt til og opmsrksomhed omkring vores tandpleje blandt tandlsgestuderende på Tandlsgeskolerne.
Selv om der er driftsmsssige fordele ved fuldtidsstillinger vil vi fortsat tilbyde kombinationsstillinger til de tandlsger der ønsker at styrke deres kompetenceudvikling på denne måde.
Der er blandt tandlsgerne gode muligheder for fagligt at udvikle sig, da tilbud om relevante kurser prioriteres højt, som en del af fastholdelsesstrategien.
Sundhedsplejen forventer ligeledes fortsat at opleve rekrutteringsudfordringer, der blandt andet imødekommes af en både bred og målrettet kompetenceudvikling. Den brede kompetenceudvikling rummer de almene efteruddannelsesmuligheder for sundhedsplejersker, hvor en ny diplomuddannelse rettet mod sundhedsplejersker skal undersøges nsrmere ved i første omgang at lade to sundhedsplejersker gennemføre et modul ”Børn og unge i sundhedsvssnet – unges mentale trivsel”. Vi ønsker desuden at fastholde og udvikle de kompetencer, som det igangvsrende projekt ”et sundt fundament” har sat fokus på. Kompetenceudviklingen skal sikre at
ADBB (for)bliver et integreret redskab i Sundhedsplejen og i dialogen med Sundhedsplejens samarbejdspartnere. Som led i dette uddannes en ADBB-superviser. Tryghedscirklen skal blive et almen brugt tilbud til alle småbørnsfamilier.
Sundhedsplejen vil fortsat i takt med nye anbefalinger og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen sørge for, at sundhedsplejerskerne er opdateret, bl.a. med anbefaling om standardiseret test (AIM) til vurdering af børns motoriske udvikling 0 – 18 mdr.
Den mere målrettede kompetenceudvikling handler om at opretholde specifikke kompetencer til enkelte sundhedsplejerskers ssrlige ansvarsområder. F.eks. at der altid er mindst to sundhedsplejersker der er uddannet amme-specialist (IBCLC-certificeret) og kan følge og udbrede seneste viden til den øvrige medarbejdergruppe.
Som en del af forsøg på at imødekomme rekrutteringsudfordringer har Sundhedsplejen i både 2021 og 2022 og igen i 2023 modtaget 2 sundhedsplejerske-studerende (mod normeringsmsssigt normalt 1 studerende årligt). Dette trskker på sundhedsplejerskerne i almindelighed og på vejlederen i ssrdeleshed. Derfor fordeles opgaven fremadrettet på flere hsnder og med en bredere involvering af alle kolleger. Vejledere tilbydes vejlederuddannelse.
Som underviser og vejleder af borgerne på Sundhedscentrets forløb er det afgørende at Sundhedscentret løbende kompetenceudvikler og efteruddanner medarbejderne inden for deres respektive arbejds- og ansvarsområder. Det gslder de sundhedsfaglige, de sygeplejefaglige, de kost- og ernsringsfaglige, de sundhedspsdagogiske og sundhedsdidaktiske kompetencer på tvsrs af faggrupperne. Det sker via blandt andet efteruddannelse, kursusdage og sidemandsoplsring. Sundhedscenteret skal i 2023 implementere den viden fra Sundhedspsdagogisk kompetenceudvikling, som er foregået ultimo 2022 for hele medarbejdergruppe. Sundhedscentret benytter desuden tvsrkommunale og tvsrsektorielle erfagrupper til sparing, fslles udvikling og studiebesøg.
Mål nr. 18 | Lokalt mål om kompetencer - Depression |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscenter vil i 2023 ivsrksstte kompetenceudvikling af medarbejdere, som deltager i indsats til borgere med let til moderat depression. Kompetenceudvikling er bl.a. med fokus på at benytte naturen i rehabilitering. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Med udgangspunkt i ”Forløbsprogram for borgere med depression” gennemføre kompetenceudvikling til aktuelle medarbejdere. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 19 | Lokalt mål om kompetencer - ADBB supervisor |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Èn sundhedsplejerske er tilmeldt ADBB supervisor uddannelsen og forventes at fsrdiggøre denne sommeren 2023. Herefter vil Sundhedsplejen udvikle og opbygge struktur og kultur for kollegial supervision i forhold til ADBB screening, således at ADBB superbruger kan vsre med til at forebygge, at der udvikler sig ”lokale ADBB-kulturer”, og således sikre på sigt at vurderingen af barnets sociale kontakt udføres ensartet og systematisk. Erfaring med ADBB viser, at hvis der ikke løbende er fokus på kvaliteten i ADBB screening, kan der vsre en tendens til at scoren bliver for positiv. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | ADBB supervisor og leder af sundhedsplejen vil i 3. kvartal 2023 se på muligheder og barrierer for kollegial supervision i ADBB. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej, |
Følgende tvsrgående kompetenceudviklingsaktiviteter vil i 2023 blive koordineret og udbudt via KUC:
• Introduktionsforløb til nyansatte:
o Fslles introduktionsdag for nyansatte i Social & Sundhed
o Rehabilitering som en samarbejdsproces*1
o Grundkursus i oprettelse, opdatering og scoring af tilstande
1 Rehabiliteringskurset er under revidering på baggrund af Hvidbogen fra 2022, oplsg behandles på kommende chefmøde. Det bliver måske til 3 forskellige kurser, men dette er ikke besluttet endnu.
o Grundkursus i SMARTe mål med GAS-score
o Sundhedsfaglig dokumentation – generelt*2
o Sundhedsfaglig dokumentation - medicin*3
o Sygeplejefaglig udredning
o Introduktion til Nexus
• For nye ledere:
o Introduktion til institutionsaftaler og ledelse i Social & Sundhed
o Introduktion til økonomisk styringskoncept i Social & Sundhed
o Introduktion til sundhedsberedskab i Social & Sundhed (webinar)
o Introduktion til Utilsigtede Hsndelser (også for nøglepersoner)
• GDPR for medarbejdere, der ikke har en Aabenraa Kommune-mailadresse
• Nexus-superbrugeruddannelse
• Konflikthåndteringskursus*4
• Førstehjslpskursus
• Lsringsaktiviteter i henhold til fslles kompetenceprofil (FKP) for sygeplejeindsatser5
• Magtanvendelse.
Herudover omfatter Social & Sundheds tvsrgående lsringskatalog også en del faglige lsringsaktiviteter, som centerområderne tilbyder hinanden på tvsrs.
Lss mere om rammerne for tvsrgående kompetenceudvikling i Social & Sundhed her.
2 På baggrund af IA2022 mål om kvalitet i den faglige dokumentation
3 På baggrund af IA2022 mål om kvalitet i den faglige dokumentation
4 På baggrund af IA2022 mål om kompetenceudv. Ift. personfarlige handlinger
5 Dette tilbydes først, når en tvsrgående arbejdsgruppe har fastlagt behovet og udviklet de nødvendige lsringsmaterialer og –aktiviteter, Arbejdsgruppen starter op i januar 2023.
4.6 Trivsel
Mål nr. 20 | Trivselsundersøgelsen 2024 Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Trivselsundersøgelse 2022 er i første omgang behandlet i den lokale TRIO gruppe november 2022. Trivselsundersøgelsen viser, at Sundhedsplejen har fastholdt den gode udvikling og ligger generelt højere end det kommunale gennemsnit. Dog scores håndtering af følelsesmsssige belastede situationer lavere (62,5 i Sundhedsplejen og 64,6 i Aabenraa kommune samlet). I foråret 2023 igangssttes derfor eksterne supervision i alle teams med fokus på følelsesmsssig aflastning, samt fokus på at lsre en struktureret kollegial supervisionsmetode, som vil kunne anvendes i teamene. Kvaliteten heraf vurderes medio 2023. På personalemøde dec. 2022 er der arbejdet med, hvordan sundhedsplejen kan passe på, bevare og forbedre det kollegiale fsllesskab og tillid til hinanden. På baggrund heraf vil Sundhedsplejen fortsat arbejde med det kollegiale fsllesskab i teamene, samt på faglige fsllesskaber på tvsrs af teamene |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Det er en grundlsggende forudsstning for Social & Sundheds arbejde, at enhederne har de nødvendige medarbejdere, og dermed bidrager det til opnåelsen af effektmålene, at der er en høj social kapital i organisationen og at medarbejderne trives. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Udarbejdelse og godkendelse af handleplan dokumenteres ved midtvejsopfølgningen ved fremsendelse af godkendt handleplan. Gennemførelse af aktiviteter dokumenteres ved kort beskrivelse i årsopfølgningen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 21 | Trivselsundersøgelsen 2024 Sundhedscenter |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | På baggrund af resultaterne i Trivselsundersøgelsen 2022 har Sundhedscenter fastlagt følgende mål for resultatet af Trivselsundersøgelsen 2024. • Forholdet mellem den ansatte og arbejdspladsen er i 2022- undersøgelsen 84,4. Målet i 2024 er 87. På baggrund af målet vil Sundhedscenter senest ved udgangen af andet kvartal 2023 udarbejde og godkende i regi af MED- systemet en handleplan for at nå målet/målene. I 2023 og i 2024 vil enheden gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med denne handleplan. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Det er en grundlsggende forudsstning for Social & Sundheds arbejde, at enhederne har de nødvendige medarbejdere, og dermed bidrager det til opnåelsen af effektmålene, at der er en høj social kapital i organisationen og at medarbejderne trives. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Udarbejdelse og godkendelse af handleplan dokumenteres ved midtvejsopfølgningen ved fremsendelse af godkendt handleplan. Gennemførelse af aktiviteter dokumenteres ved kort beskrivelse i årsopfølgningen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 22 | Trivselsundersøgelsen 2024 Tandplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | På baggrund af resultaterne i Trivselsundersøgelsen 2022 har Tandplejen fastlagt følgende mål for resultatet af Trivselsundersøgelsen 2024. • Samarbejdet skal styrkes, så medarbejderne oplever at holde hinanden underrettet om vigtige ting samt at stole på hinanden i almindelighed. Begge dele vurderes i trivselsundersøgelsen til 68 og ønskes hsvet til mindst 73. Tandplejen har i oktober 2022 udarbejdet fslles leveregler, der implementeres i dagligdagen, via klinikmøder samt konkrete tiltag. Der følges op på arbejdet i lokal-MED. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Det er en grundlsggende forudsstning for Social & Sundheds arbejde, at enhederne har de nødvendige medarbejdere, og dermed bidrager det til opnåelsen af effektmålene, at der er en høj social kapital i organisationen og at medarbejderne trives. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Gennemførelse af aktiviteter dokumenteres ved kort beskrivelse i årsopfølgningen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
4.7 Velfærdstefinologi og digitale løsninger
I Social & Xxxxxxx arbejder vi med velfsrdsteknologi og digitale løsninger med udgangspunkt i ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi: Velfsrdsteknologistrategi 2021- 2024’. Vi har en vsrdibaseret tilgang til teknologiske løsninger, hvor vi søger at skabe vsrdi på en eller flere bundlinjer:
• Borgerens livskvalitet, selvstsndighed, vsrdighed og tryghed
• Medarbejdernes arbejdsmiljø
• Kommunens økonomiske ressourcer
• Vskst hos private virksomheder i kommunen og
• Social, økonomisk og miljømsssig bsredygtighed.
Der er i 2023 bl.a. fokus på indsatser, der mindsker behov for arbejdskraft og som dermed reducerer de rekrutteringsudfordringer, der opleves i Social & Sundhed.
Mål nr. 23 | Audiometre i Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Formålet med dette projekt er, at afprøve Oscillas nyeste audiometer i skolearbejdet og evt. implementere modellen i drift, hvis den opfylder de lovede fordele. I 2023 er målet implementering af audiometre og udmøntning af de afprøvede potentialer. Der er opstillet følgende handlinger og milepsle for 2023: Senest 1. april er udstyr indkøbt, undervisning gennemført og udstyr ibrugtaget. Senest ved udgangen af 2023 er implementeringen evalueret ud fra minimum de samme evalueringsparametre som i afprøvningen og der er udarbejdet handleplaner for eventuelle sndringer i anvendelsen. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Projekter, der har til formål at forbedre borgernes livskvalitet bidrager relativt direkte til flere af effektmålene, fx målene om at flere borgere bliver mere selvhjulpne og flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem. Projekter, der har til formål at skabe vsrdi på en eller flere af de andre bundlinjer bidrager mere indirekte ved at skabe eller understøtte forudsstninger for at nå effektmålene. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Målopfyldelsen dokumenteres via statusrapport 2023 for ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi’. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 24 | Digital løsning til graviditetsforløb |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Formålet med dette projekt er, at sikre bedre kommunikation i forbindelse med journalisering på tvsrs af region, lsger og kommuner. I 2023 er målet, at sundhedsplejen deltager i udvidet pilottest i 2023 med det formål at sikre bedre kommunikation i forbindelse med journalisering på tvsrs af region, lsger og kommuner. Der er opstillet følgende handlinger og milepsle for 2023: Følger revideret projektplan fra Sundheds- og Ældreministeriet/Syddansk Sundhedsinnovation. Pilottest i samarbejde mellem SHS, Aabenraa Kommunes Sundhedspleje og udvalgte praktiserende lsger. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Målopfyldelsen dokumenteres via statusrapport 2023 for ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi’. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 25 | 3D-print i Tandplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Formålet med dette projekt er, at muliggøre in-house 3D print af tidligere outsourcede løsninger. I 2023 er målet, at undersøge mulighed for 3D print af nuvsrende outsourcede løsninger. Der er opstillet følgende handlinger og milepsle for 2023: Undersøgelse om mulighed for 3D-print • 1. maj er der undersøgt hvordan andre kommuner/tandlsger anvender 3D print. • 1. september har der vsret erfaringsudveksling og der søges evt. om økonomi i velfsrdsteknologi-puljen. |
Xxxxxxx bidrager det til at nå de politisk godkendte effektmål? | Projekter, der har til formål at forbedre borgernes livskvalitet bidrager relativt direkte til flere af effektmålene, fx målene om at flere borgere bliver mere selvhjulpne og flere borgere lever et vsrdigt liv på plejehjem. Projekter, der har til formål at skabe vsrdi på en eller flere af de andre bundlinjer bidrager mere indirekte ved at skabe eller understøtte forudsstninger for at nå effektmålene. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Målopfyldelsen dokumenteres via statusrapport 2023 for ’Et bedre liv – med velfsrdsteknologi’. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
4.8 Bæredygtighed
Mål nr. 26 | Reduktion af kørsel via øget brug af konsultation i Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil i 2023 reducere kørsel 5% i forhold til 2022 ved i større omfang at anvende konsultation i Bjerggade i forbindelse med småbørnsundersøgelser i 4 og 6 måneders alderen. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Den procentvise andel af konsultationsbesøg januar-oktober 2023 sammenholdes med januar-oktober 2022. Andelen af konsultationsbesøg ved 4 og 6. mdr. besøg er for januar-oktober 2022 på 32% (231 besøg i konsultation ift. 490 hjemmebesøg). Antal kørte kilometer i medarbejdernes biler i perioden januar- oktober 2022 er opgjort til 74.494 km. Dette tal sammenholdes med antal kørte kilometer i perioden januar-oktober 2023. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 27 | Reduktion af energiforbrug – varme og el |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse vil i 2023 reducere sit forbrug af varme (kun sundhedsplejen) og elektricitet med 10 % ved at have et øget fokus på forbrugstal, ved at ssnke indendørstemperaturen, der hvor det er ikke er uhensigtsmsssigt for borgerkvaliteten samt ved at skifte til LED-belysning. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Forbruget af den eller de energikilder, som det er vurderet muligt at reducere, opgøres for perioden januar-oktober 2022. El: Kongehøjklinikken: 25.868 kWh Tinglevklinikken: 23.425 kWh Bjerggade 4E: 6.725 kWh. Fjernvarme: Bjerggade 4E: Kor.forbrug/forbrug: 61,75/54,38 MWh. I november 2023 sammenholdes dette med forbruget i januar- oktober 2023. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 28 | Lokalt mål om bsredygtighed – Tolkebistand |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedscenter vil i 2023 fortsstte tolkebistand hos den gruppe borgere med kronisk sygdom, som ikke forstår eller taler dansk. Indsats gives for at mindske ulighed i sundhed jf. verdensmål nr. 10. Benytte teletolk ved indledende samtale, distvejledning og rygestopvejledning. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Der laves opgørelse for hvert kvartal på antal af borgere, som har modtaget denne ydelse. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 29 | Lokalt mål om bsredygtighed – Sundhedsplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Sundhedsplejen vil i første kvartal 2023 etablere et lokalt bsredygtighedsudvalg, der skal afprøve og implementere medarbejdernes bsredygtighedsideer. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Mindst 3 ideer er afprøvet i løbet af 2023. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
Mål nr. 30 | Lokalt mål om bsredygtighed – Tandplejen |
Hvilket resultat vil vi opnå i 2023? | Tandplejens bsredygtighedsudvalg vil i løbet af 2023 implementere følgende ideer: 1. Øge genbrug ved at indføre affaldssortering ud over det obligatoriske. 2. Begrsnse brug af plast ved at erstatte engangsplast spidser til trefunktionssprøjte med genbrugelige spidser i rustfrit stål, udfase brugen af dappensbsger i plast og udskifte restforbruget til rustfrit stål. Plastikkrus udskiftet til pap eller glaskrus. Øget fokus på arbejdsgange for at begrsnse brug af plast, papir. m.m. 3. Spare på elforbrug ved at få Ledpsrer i al belysning på klinikkerne samt øge fokus på el-sparevaner. Bsredygtighedsudvalget vil have fokus på implementering og ideudvikling i dialog med hele medarbejdergruppen. |
Hvordan måles og dokumenteres målopfyldelsen og hvem gør det? | Tandplejen dokumenterer målopfyldelse via opfølgningsrapporter på institutionsaftalen. |
Krsver dette mål samarbejde med andre centerområder? | Nej. |
5. Økonomi og aktivitetsmål
5.1 Aktivitetsmål
Aktivitet Tandplejen
Typer aftaler | Realiseret | Måltal 2023 | |
2021* | 2022 | ||
Undersøgelser | 10.083 | 10.851 | 11.000 |
Behandling | 4.098 | 4.140 | 4.000 |
Profylakse, fissurforsegling mv. | 2.713 | 2.825 | 3.000 |
I alt | 16.893 | 17.816 | 18.000 |
Tandplejens primsre aktiviteter kan overordnet opdeles på følgende måde: Tabel 3: Aktivitetsmål i Tandplejen
Det er et mål at Tandplejens forebyggende aktiviteter (profylakse mv.) øges.
Tandplejen har i 2023 også fokus på at nedbringe indikator for kommende undersøgelser.
Målet er at nedbringe indikatoren for kommende undersøgelser til maksimalt 50 dage, hvor mindst 80 % af undersøgelserne udføres senest indenfor 3 måneder efter behovsdatoen. Udvikling for disse måltal i 2022 er gengivet i Figur 6 og Figur 7 nedenfor.
Figur 6: Indikator for kommende undersøgelser i børnetandplejen (dage og antal)
Indikator (dage) Kommende undersøgelser (antal)
109
1138
97
1495
96
89
95
80 1618
74
69
1325
2019
1936
1
547
640
715
811
260
1
230
1
1335
1450 1
1178 1198
148
565
595
9
6611
70
69
72
76
76
1
77
74
3
69
1
68
96
1314
89
7
90
1325
1197
7
145
119
7
120 3000
100 2500
80 2000
60 1500
40 1000
20 500
0
Jan Feb Mar Apr Maj Jun
Jul
0
Aug Sep Okt Nov Dec
Kommende undersøgelser med aftaler 2022 (antal, højre akse) Kommende undersøgelser uden aftaler 2022 (antal, højre akse) Indikator 2022 (dage, venstre akse)
Indikator 2021 (dage, venstre akse) Mål 2022 for indikator (50 dage)
Figur 7: Opdeling af kommende undersøgelser i grøn, orange og rød 2021-2022
Procent
72
75
75
70
63
66
67
67
69
60
63
53
32
32
26
28
26
21
24
22
20
13
19
16
18
12
12
12
14
7
9
11
9
4
5
6
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
0-3 mdr. i 2022 0-3 mdr. i 2021
4-6 mdr. i 2022 4-6 mdr. i 2021
Mere end 6 mdr. i 2022 Mere end 6 mdr. i 2021
Mål for 0-3 mdr. i 2022
Aktivitet Sundhedsplejen
Aktivitetsmål i Sundhedsplejen | Reali | seret | Måltal 2023 |
2021 | 2022 | ||
Xxxxx besøg efter fødslen i småbørnsgruppen | 4.227 | 4.084 | 4.400 |
Antal sundhedssamtaler i skolegruppen | 2.220 | 2.484 | 2.800 |
Antal 1. gangs konsultationer i Livsstilsklinikken* | 61 | 31 | 65 |
For at belyse Sundhedsplejens aktivitet bedst muligt aftales følgende målparametre: Tabel 4: Aktivitetsmål i Sundhedsplejen
Note: Konceptet i Livsstilsklinikken er under forandring, hvilket kan få betydning for hvordan vi måler aktivitetsniveauet.
Tabel 5: Øvrige aktivitetsmål i Sundhedsplejen
Øvrige aktivitetsmål i Sundhedsplejen | Reali | seret | Måltal 2023 |
2021 | 2022 | ||
Småbørn | |||
Fødselstal/antal familier med børn 0-8 mdr. | 520 | 483 | 530 |
Antal besøg i graviditeten | - | 67% | 80% af kohorten |
% konsultationsbesøg ved 4 og 6 mdr. | 34% | 30% | > 50% |
Skoleområdet | |||
Antal sundhedspsdagogiske indsatser og konsultativ virksomhed | 7 | 16 | 60 |
Tvsrfaglig møder | 000 | 000 | 000 |
Livsstilsklinikken | |||
Maksimal ventetid | gns. 57 dage | gns. 57 dage | 2 mdr. |
Aktivitet Sundhedscenter
Forløb i Sundhedscenteret:
Tabel 6: Aktivitesmål i Sundhedscentret
Indsats | Realiseret | Mål 2023 | |
2021 | 2022 | ||
KOL | 71 | 80 | 70 |
Hjerte med GOP | 101 | 109 | 100 |
Hjerte uden GOP (ny i 2022) | 17 | 15 | |
Diabetes | 143 | 162 | 125 |
Claudicatio | 4 | 4 | 4 |
Krsft | 76 | 92 | 70 |
Overvsgt | 218 | 249 | 240 |
Afklarende | 54 | 43 | 30 |
Depression 65+ | 16 | 20 | |
Depression 18-64 (ny fra 2023) | 36 | ||
I alt | 667 | 772 | 710 |
Rygestop henvendelser | 000 | 000 | 000 |
LIVA | 507 | 433 | 500 aktive borgere |
Tabel 7: Øvrige aktivitesmål i Sundhedscentret
Indsats | Realiseret 2022 | Mål 2023 |
Xxx et godt liv med leddegigt | 1 hold | 1 hold* |
Lsr at tackle… | 5 hold i alt | 8 hold |
kroniske smerter | 2 hold | |
angst og depression | 1 hold | |
angst og depression for unge | 1 hold | |
hverdagen som pårørende | 1 hold |
Note: *Halvdelen af aktiviteten beror på en forventning om henvisning af leddegigtpatienter fra de øvrige sønderjyske kommuner.
5.2 Budget
Specifikation af budget 2023
Tabel 8: Økonomisk oversigt over Center for Sundhedsfremme & Forebyggelse (CSF)
1.000 kr. i 2023 priser | ||||||
Center for Sundhedsfremme og Forebyggelse | Regnskab 2021 | Opr. budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
CSF led./adm. | 1.330 | 1.445 | 1.445 22.421 11.506 7.168 | 1.445 | 1.445 | 1.445 |
Tandplejen | 21.050 | 20.867 | 23.570 | 24.725 | 24.725 | |
Sundhedsplejen | 12.390 | 12.158 | 11.506 | 11.506 | 11.506 | |
Sundhedscenter | 7.288 | 7.091 | 7.168 | 7.168 | 7.168 | |
Bruttobudget | 42.057 | 41.561 | 42.541 | 43.690 | 44.845 | 44.845 |
Tilskud fra staten | -1.659 | -801 | 0 0 | 0 | 0 | 0 |
Salg af Projektledelse | -668 | -239 | 0 | 0 | 0 | |
Nettobudget | 39.730 | 40.522 | 42.541 | 43.690 | 44.845 | 44.845 |
Note: P/L 2023 kommer ikke ud i budget 2023.
Tandplejen
Indsatserne i den kommunale Tandpleje er baseret på kapitel 37 i sundhedsloven om tandpleje til børn og unge, omsorgstandpleje og specialtandpleje.
Det bemsrkes at den kommunale tandpleje i lighed med andre områder indgår i den tekniske demografikorrektion, som beregnes på baggrund af det aktuelle befolkningstal. Der er korrigeret med følgende:
Tabel 9: Tekniske demografiske korrektioner
1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Tekn.korr. 2020-2023 | 17 | 7 | -206 | - 206 | -206 | -206 |
Tekn.korr. 2021-2024 | -108 | -108 | -108 | - 108 | -108 | -108 |
Reg.tekn.korr 2022-2024 til 2021 niv. | 151 | 367 | 367 | 367 | 367 | |
Tekn.korr. 2022-2025 | -292 | -292 | - 292 | -292 | -292 | |
Tekn.korr. 2023-2026 | 131 | 131 | 131 | 131 |
Tabel 10: Tandplejens samlede økonomi
1.000 kr. i 2023 priser | ||||||
Kommunal tandpleje | Regnskab 2021 | Opr. budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
Løn komunal tandpleje | 15.776 | 17.524 | 19.246 2.578 597 | 20.395 | 21.550 | 21.550 |
Drift Tandplejen | 3.981 | 2.578 | 2.578 | 2.578 | 2.578 | |
Udliciterede opgaver | 1.293 | 765 | 597 | 597 | 597 | |
Nettobudget | 21.050 | 20.867 | 22.421 | 23.570 | 24.725 | 24.725 |
Tandplejens budget 2023 øges med 1,555 mio. kr. ift. det oprindelige budget 2022. Årsagen til dette skyldes dels:
• -167.401 kr. i reduktion af budgettet til de udliciterede opgaver på private klinikker
pga. fcrre 16-17 årige der anvender privat tandplejen (SSU 4.5.22).
• 1.647.000 kr. i opjustering af budgettet til kommunal tandpleje pga. xxxxxxxxxxxx tandplejen til 18-21 årige. I 2023 er det de 19 årige der sluses ind i den kommunale tandpleje6.
• 131.000 kr. i opjustering af budgettet til løn kommunaltandpleje pga. demografisk korrektion (baseret på forventet antal børn i aldersgruppen 0-17 år fra Danmarks Statistiks befolkningsprognoser i maj 2022 sammenhold med sidste års forventninger).
• -50.333 kr. i nedjustering som følge af den administrative opgave vedr. omsorg- og specialtandplejen er flyttet til Visitation og Understøttelse (sket fra 2020).
Sundhedsplejen
Indsatserne i Den Kommunale Sundhedsordning er baseret på kapitel 36 i sundhedsloven om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.
Det bemsrkes at den kommunale sundhedspleje i lighed med andre områder indgår i den tekniske demografikorrektion, som beregnes på baggrund af det aktuelle befolkningstal. Der er korrigeret med følgende:
Tabel 11: Tekniske demografiske korrektioner
1.000 kr. | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
Tekn.korr. 2020-2023 | -1 | 20 | 34 | 34 | 34 | 34 |
Tekn.korr. 2021-2024 | -92 | -92 | - 92 | - 92 | -92 | -92 |
Reg.tekn.korr 2022-2024 til 2021 niv. | -139 | -167 | -167 | - 167 | -167 | |
Tekn.korr. 2022-2025 | - 6 | -6 | -6 | -6 | -6 | |
Tekn.korr. 2023-2026 | 164 | 164 | 164 | 164 |
Tabel 12: Sundhedsplejens samlede økonomi
1.000 kr. i 2023 priser | ||||||
Sundhedsplejen | Regnskab 2021 | Opr. budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
Sundhedsplejen | 10.908 | 10.831 | 10.981 525 0 | 10.981 | 10.981 | 10.981 |
Hygiejne funktion | 534 | 525 | 525 | 525 | 525 | |
Projekt Et Sundt Fundament | 948 | 801 | 0 | 0 | 0 | |
Bruttobudget | 12.390 | 12.158 | 11.506 | 11.506 | 11.506 | 11.506 |
Tilskud fra staten | -1.659 | -801 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Nettobudget | 10.731 | 11.357 | 11.506 | 11.506 | 11.506 | 11.506 |
Det skal bemsrkes at Projektmidler til projekt Screening spsdbørn ikke er omfattet Garantiområder med overførselsadgang på +/- 4%, men vedrører Puljer og Projekter, som har 100% overførselsadgang. Tilskud til projekt Et Sundt Fundament udløber 2022, da den oprindelige projektperiode løber til udgangen af 2022. Tidligere års mindreforbrug dskker projektets forlsngelse i 2023.
Sundhedsplejens budget 2023 øges med 0,150 mio. kr. ift. det oprindelige budget 2022. Årsagen til dette skyldes dels:
6 Der er tildelt midler til Aabenraa Kommune for vederlagsfritandpleje til de 18-21 årige. De indfases gradvis med en årgang pr år, begyndende fra 1. juli 2022. Tildelte midler pr år:
2022: 0,523 mio. kr. (18-årige fra årgang 2004 fra 1. juli)
2023: 1,649 mio. kr. (19-årige indfases)
2024: 2,796 mio. kr. (20-årige indfases)
2025: 3,951 mio. kr. (21-årige indfases, dvs. nu er alle fire årgange fuldindfaset) 2026: 3,951 mio. kr. (alm. drift).
• 164.000 kr. i opjustering af Sundhedsplejens budget pga. den tekniske demografisk korrektion (baseret på forventet antal børn i aldersgruppen 0-5 år fra Danmarks Statistiks befolkningsprognoser i maj 2022 sammenhold med sidste års forventninger).
• Resten skyldes tidligere års demografikorrektioner (-14.000 kr.) Der er ingen sndringer i budgettet til Hygiejne funktionen.
Sundhedscentret
Sundhedscentret varetager opgaver i forhold til de borgerrettede og patientrettede sundhedstilbud efter sundhedslovens § 119.
Sundhedscentret tilbyder en vifte af tilbud indenfor f.eks.:
Patientrettet forebyggelse, der hovedsagelig omfatter patienter, med kroniske lidelser. Borgerrettet forebyggelse, der omfatter tilbud af forebyggende og almen sundhedsmsssig karakter.
Tabel 13: Sundhedscentrets samlede økonomi
1.000 kr. i 2023 priser | ||||||
Sundhedscenter | Regnskab 2021 | Opr. budget 2022 | Budget 2023 | Budget 2024 | Budget 2025 | Budget 2026 |
Sundhedscenter | 6.381 | 6.639 | 6.715 0 453 | 6.715 | 6.715 | 6.715 |
Kommunal smitteopsporing | 451 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
Køb af terapeutydelser | 456 | 453 | 453 | 453 | 453 | |
Bruttobudget | 7.288 | 7.091 | 7.168 | 7.168 | 7.168 | 7.168 |
Salg af Projektledelse | -668 | -239 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Nettobudget | 6.620 | 6.853 | 7.168 | 7.168 | 7.168 | 7.168 |
Sundhedscentret budget 2023 øges med 0,315 mio. kr. ift. det oprindelige budget 2022. Årsagen til dette skyldes dels:
• -34.000 kr. effektiviseringskrav på 0,5%, som skyldes fsrre rygestop henvendelser.
• +250.000 kr. jf. budget forlig 2023-2026, som dskker over til styrket indsats for borgere med angst og depression.
+100.000 kr. jf. budget forlig 2023-2026 (nr. 31), som dskker over midler til forebyggende indsats mod brug af rusmidler i Rusmiddelcenteret. De er fejlplaceret i CSF og flyttes administrativt primo 2023.
Plan for udmøntning af besluttede effektiviseringer, servicetilpasninger og rammereduktioner
Ingen bemsrkninger.