KOMMISSIONENS BESLUTNING
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 26. oktober 1999
om de af Kongeriget Danmark meddelte nationale bestemmelser om begr nsning af markedsføring og anvendelse af creosot
(meddelt under nummer K(l999) 3427)
(Kun den danske tekst er autentisk) (E S-relevant tekst) (1999/835/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPRISKE FRLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 6, og
i ud fra følgende betragtninger:
I. SAGSFREMSTILLING
1. F llesskabets lovgivning: Direktiv 94/60/EF
(1) Rådets direktiv 76/769/E F af 27. juli 1976 om indbyr- des tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af mar- kedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (1), senest ændret ved direktiv 1999/77/EF (2), indeholder bestemmelser om forbud mod og begræns- ning af anvendelsen af visse farlige stoffer og præparater. Direktiv 76/769/E F ændres jævnligt med henblik på at supplere bilaget med yderligere stoffer, som er farlige for mennesker og miljø.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/60/EF (3), som er den 14. ændring af direktiv 76/769/E F, harmo- niserer bl.a. anvendelsen og markedsføringen af creosot og lignende stenkulstjæredestillater såvel som præpara- ter, der indeholder disse stoffer, ved at begrænse indhol- det af et bestemt stof, benzo-[a]-pyren, herefter B[a]P, og vandekstraherbar tjæresyre til brug til træbeskyttelse (punkt 32 i bilaget til direktiv 94/60/EF). Grænsen for B[a]P er fastsat til højst 50 ppm (=0,005 masseprocent) og grænsen for vandekstraherbar tjæresyre til højst
(1) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.
(2) EFT L 207 af 6.8.1999, s. 18.
(3) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 1.
3 masseprocent (=30 g/kg). Træ, der er behandlet med creosot, som ikke opfylder disse krav, må ikke markeds- føres.
(3) Som en undtagelse tillader direktivet imidlertid anven- delse af creosot og creosotholdige præparater med B[a]P op til 500 ppm (=0,05 masseprocent) og med vandeks- traherbar tjæresyre op til 30 g/kg til træbehandling i inudstrianlæg. Disse stoffer må ikke sælges til privat brug, og emballagen skal være mærket med sætningen
»Udelukkende til brug i industrianlæg«. Træ behandlet på denne måde, som markedsføres for første gang, må kun anvendes til erhvervsmæssig og industriel brug, dog ikke inde i bygninger, på steder, hvor det kan komme i berø- ring med produkter, der er bestemt til konsum eller foder, på legepladser og andre udendørs faciliteter til rekreative formål eller i andre situationer, hvor der er fare for, at det kan komme i berøring med huden. Gam- melt behandlet træ, der markedsføres som brugt træ, kan anvendes uanset den anvendte creosot-type, dog ikke i de ovennævnte tilfælde.
2. De danske bestemmelser
(4) I henhold til den danske lovgivning betragtes creosot og creosotholdige præparater som biocider, som Danmark har haft en godkendelsesordning for siden 1980, indført ved lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter (4). Godkendelsesordningen blev indført, fordi Danmark betragtede de pågældende stoffer som en bety- delig trussel mod sundhed og miljø. De nærmere regler for godkendelsesordningen findes i lovens kapitel 7 med titlen »Godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål«.
(5) Alle kemiske stoffer og produkter, der anvendes til en række formål, som er anført i lovens bilag, skal godken- des af miljøministeren forud for salg, import eller anven- delse. En af kategorierne i bilaget er »bekæmpelsesmid-
(4) Lov om kemiske stoffer og produkter, meddelt i form af Miljømini- steriets Iovbekendtgørelse, nr. 583 af 9. Juli 1993.
ler«, som omfatter kemiske stoffer og produkter, der er bestemt til bekæmpelse af:
— plantesygdomme
— træødelæggende svamp
— uønsket plantevækst
— algevækst
— slimdannende organismer i papirmasse
— og andet.
Alle træbeskyttelsesmidler, herunder creosot, hører under andet led.
(6) Godkendelser meddeles for en periode af otte år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af fire år. Ministeren kan i særlige tilfælde fast- sætte en kortere godkendelsesperiode.
(7) Godkendelser, der var meddelt før den 1. september 1987, bortfaldt den 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og
»giftig« bortfaldt godkendelsen dog den 1. september 1991. I henhold til loven skal ministeren fastsætte nærmere regler om fornyelse af godkendelser samt om ophør af retten til salg eller import af et stof eller et pro- dukt, som ikke kan godkendes.
(8) Ansøgninger om godkendelse skal indeholde sådanne oplysninger om stoffets eller produktets anvendelsesfor- mål, sammensætning og mulige virkning på sundheden og miljøet, at de fornødne vilkår for godkendelsen kan fastsættes. For godkendte stoffer eller produkter skal ministeren underrettes om væsentlige ændringer eller til- føjelser til de allerede indsendte oplysninger.
(9) Godkendelse kan ikke meddeles:
— til stoffer eller produkter, som i forbindelse med anvedelsen eller den dermed forbundne håndtering og opbevaring er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være særlig farlige for sundheden eller særlig skadelige for miljøet
— til stoffer eller produkter, hvis der findes stoffer, pro- dukter eller metoder med samme anvendelsesom- råde, som er eller på grundlag af foreliggende under- søgelser eller erfaringer formodes at være væsentligt mindre farlige for sundheden eller væsentligt mindre skadelige for miljøet.
(10) Godkendelse kan meddeles på nærmere fastsatte vilkår om stoffets eller produktets indhold, mængde, salg,
import, emballering, reklamering og mærkning med for- skrifter for anvendelse og opbevaring mv. Godkendelse kan endvidere i særlige tilfælde meddeles på vilkår om, at der inden en fastsat frist foretages videregående undersøgelser til belysning af sådanne egenskaber ved stoffet eller produktet, som kan være af betydning for sundheden eller miljøet.
(11) Indehavere af godkendelser skal betale et årligt gebyr og en supplerende afgift, der afhænger af salgets omfang.
(12) En godkendelse kan tilbagekaldes, såfremt vilkårene her- for overtrædes, eller hvis det skønnes nødvendigt som følge af nye oplysninger. En godkendelse skal straks til- bagekaldes, såfremt det konstateres, at det pågældende kemiske stof eller produkt medfører alvorlig fare for sundheden eller miljøet.
(13) Med henblik på at nedsætte det samlede forbrug af god- kendelsespligtige stoffer og produkter kan ministeren fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af sådanne stoffer eller produkter på bestemte arealer. Ministeren kan også fastsætte regler om, at erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kun må foretages af personer med bevis for at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssigt for- svarlig anvendelse af disse midler.
Anvendelse af kapitel 7 i loven om kemiske stoffer og produk- ter for så vidt angår creosot
(14) En kort periode efter lovens indførelse blev der givet dis- pensation til fortsat at anvende creosot uden en godken- delse, idet man skønnede, at det var rimeligt at give markedet længere tid til at imødekomme de kraftigt forøgede dokumentationskrav.
(15) I 1987 og 1989 belv der givet godkendelse til anven- delse af creosot til trykimprægnering af træ i lukkede systemer og alene til jernbanesveller og master til jern- baner, og samtidig blev den generelle dispensation ophævet. Før den tid havde stoffet været anvendt til imprægnering af et større antal produkter. Disse god- kendelser udløb den 1. januar 1991. Siden har ingen søgt om godkendelse af creosot til træimprægnering i Danmark.
(16) Den danske lovgivning blev, sammen med anmodningen om dispensation i henhold til EF-traktatens tidligere arti- kel 100 A, stk. 4, meddelt ved skrivelse af 20. december 1995. I denne skrivelse gav de danske myndigheder udtryk for deres intention om helt at forbyde anvendel- sen af creosot til træimprægnering på grundlag af det eksisterende regelsæt, dvs. ved ikke at godkende creosot- holdige produkter. Herudover ønsker Danmark helt at forbyde den eksisterende private anvendelse af træ behandlet med creosot, selv om B[a]P-indholdet er under 50 ppm, og til industrielle anvendelser, selv om B[a]P-
indholdet er under 500 ppm. De danske myndigheder understregede inidlertid i deres skriveldse, at den gældende godkendelsesordning ikke forhindrer markeds- føring og anvendelse af creosotholdige produkter, såfremt det kan dokumenteres, at markedsføringen eller anvendelsen ikke vil have uønskede sundsheds- eller mil- jømæssige konsekvenser.
(17) Danmark havde imidlertid ikke nogen specifik lovgiv- ning om creosot. Den beskrevne ordning gjaldt alle bekæmpelsesmidler, herunder creosot, til brug som træbeskyttelsesmidler.
(18) Som bilag til skrivelsen af 20. december 1995 meddeltes et udkast til en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørel- sen om begrænsning af salg og anvendelse af penta- chlorphenol (PCP), hvormed der indføres visse særlige bestemmelser om creosot. De danske myndigheder opgav imidlertid dette udkast, som aldrig trådte i kraft.
(19) I stedet meddelte Danmark ved skrivelse af 18. juli 1996 en bekendtgørelse om begrænsning af salg og anven- delse af creosot. Artikel 2 i denne bekendtgørelse nedlægger totalt forbud mod import, salg og anvendelse af creosot, bortset fra visse undtagelser. Disse undtagel-
ser er i princippet i overensstemmelse med bestemmel- serne i direktiv 94/60/EF, men der er tilføjet en betin- gelse: undtagelserene skal godkendes i overensstemmelse med kapitel 7 i loven om kemiske stoffer og produkter. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. juli 1996. Ifølge de danske myndigheder skal denne bekendtgørelse betragtes som en midlertidig foranstaltning, som ikke berører meddelelsen af 20. december 1995.
(20) Den danske lovgivning indeholdt ingen bestemmelser om markedsføring og anvendelse af træ behandlet med creosot før vedtagelsen af ovennævnte bekentgørelse.
3. Sammenligning mellem de danske bestemmelser og direktiv 94/60/EF
(21) Tabel 1 giver en detaljeret fremstilling af forskellene med hensyn til begrænsning af markedsføring og anven- delse af creosot og træ behandlet med creosot i medfør af direktiv 94/60/EF og i medfør af den danske lovgiv- ning, der var gældende på tidspunktet for direktivets godkendelse.
Tabel l
Sammenligning mellem direktiv 94/60/EF og den danske lovgivning
Rådets direktiv 94/60/EF | Den danske lovgivning | |
B[a]P < 50 ppm | Ingen begrænsning af salg eller anvendelse af creosot eller nyligt behandlet træ | Salg og anvendelse af creosot er forbudt, med- mindre der er indhentet godkendelse i henhold til loven om kemiske stoffer og produkter |
B[a]P 50-500 ppm | Begrænsninger af salg af creosot: — intet salg til private forbrugere — anvendelse kun tilladt i industrianlæg Må kun markedsføres i emballager med et rumfang på mindst 200 l. Der kræves særlig mærkning. Creosotbehandlet træ må kun anvendes til erhvervsmæssig og industriel brug: — jernbaner — elmaster — hegn — vandveje | Som ovenfor |
Rådets direktiv 94/60/EF | Den danske lovgivning | |
B[a]P 50-500 ppm (fortsat) | Udtrykkelige begrænsninger for anvendelsen af behandlet træ. Det må ikke anvendes: — inde i bygninger — i berøring med levnedsmidler og foder — til beholdere, der skal anvendes til dyrk- ning — på legepladser og andre steder, hvor der er fare for, at det kommer i kontakt med huden | |
B[a]P > 500 ppm eller vandoplø- selig tjæresyre > 3 % | Salg og anvendelse af creosot og behandlede produkter forbudt | Som ovenfor |
Gammelt behandlet træ | Kontrolleret anvendelse som for træ behand- let med creosot indeholdende B[a]P mellem 50 og 500 ppm | Ingen bestemmelser om gammelt behandlet træ |
(22) Det kan konkluderes, at de danske bestemmelser, som er genstand for nærværende beslutning, er mere restriktive i én henseende:
Creosotholdige produkter, der skal anvendes til træimprægnering, skal godkendes individuelt, inden de kan anvendes.
(23) Til forskel fra direktiv 94/60/EF indeholder den danske lovgivning, der var gældende inden direktivets ikraft- træden, ingen udtrykkelige regler om indholdet af B[a]P eller andre fysiske parametre for creosot, som kan anvendes til behandling af træ, og er derfor potentielt mindre restriktiv. Der er endvidere ingen begrænsning af anvendelsen af behandlet træ. De danske myndigheder kunne derfor godkende produkter, som ikke opfylder de grænser, der er fastsat ved direktivet.
II. PROCEDUREN
(24) Direktiv 94/60/EF blev vedtaget den 20. december 1994. På rådsmødet erklærede Danmark, at »et totalfor- bud mod creosot er den eneste acceptable løsning, hvis man vil tage hensyn til sundheds- og miljøbeskyttelsen. Danmark forbeholder sig derfor ret til at anvende stren- gere nationale bestemmelser«.
(25) Direktivet skulle gennemføres i medlemsstaternes natio- nale ret senest ét år efter vedtagelsen, dvs. den 20.
december 1995 (artikel 2, stk. 1, første afsnit), og de nationale bestemmelser skulle anvendes fra den 20. juni 1996 (artikel 2, stk. 1, andet afsnit).
(26) Den 20. december 1995 meddelte de danske myndighe- der Europa-Kommissionen, at Danmark begrundet i hen- synet til sundhedsbeskyttelsen havde til hensigt fortsat at anvende de gældende nationale bestemmelser om creo- sot, og at Danmark derfor ville fravige direktiv 90/60/EF for så vidt angår creosot under henvisning til EF-trakta- tens tidligere artikel 100 A, stk. 4.
(27) Ved skrivelse af 27. marts 1996 bad Kommissionen de andre medlemsstater om at fremsende deres bemærknin- ger til den danske anmodning. Kommissionen modtog bemærkninger fra strig, Tyskland og Grækenland.
(28) Østrig er enig med Danmark i, at creosot kan betragtes som kræftfremkaldende uafhængigt af indholdet af B[a]P.
strig støtter Danmarks holdning for så vidt angår behovet for at beskytte grundvandet, da dette er den vig- tigste drikkevandskilde i Danmark, og da creosot ned- brydes langsomt som følge af de fremherskende geogra- fiske og klimatiske forhold. strig understreger imidler- tid, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem den forurening, der finder sted nær et produktionsanlæg, og stoffets farlighed, når det anvendes. De østrigske myn- digheder finder det berettiget at tillade fortsat brug af creosot med et indhold på højst 500 ppm B[a]P til imprægnering af jernbanesveller og master i industri- anlæg med vakuumtrykimprægnering. Derimod er det nødvendigt at forbyde salg og anvendelse til private. Pri-
vate vil typisk påstryge produktet med pensel, hvilket kan medføre betydelig eksponering via indånding og berøring og forurening af miljøet som følge af spild, dryp og bortskaffelse af rester. strig støtter generelt Danmarks anmodning.
(29) Tyskland støtter Danmarks anmodning og henviser til sin egen meddelelse, hvor Tyskland anmoder om undtagelse fra direktiv 94/60/EF under henvisning EF-traktatens tid- ligere artikel 100 A, stk. 4.
(30) Grœkenland meddeler Kommissionen, at det støtter Dan- marks anmodning om at anvende nationale bestemmel- ser om creosot under henvisning til EF-traktatens tid- ligere artikel 100 A, stk. 4.
(31) Amsterdam-traktaten om ændrring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og visse tilknyttede akter, under- tegnet i Amsterdam den 2. oktober 1997, trådte i kraft den 1. maj 1999. Ved skrivelse af 24. august 1999 har Kommissionens generalsekretariat meddelt de danske myndigheder, at deres meddelelse vedrørende markeds- føring og anvendelse af creosot ville blive behandlet inden for rammerne af traktatens nye bestemmelser.
III. VURDERING
1. De g ldende regler
(32) Med Amsterdam-traktaten er der sket væsentlige ændrin- ger i bestemmelserne i den tidligere artikel 100 A i trak- taten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, idet denne artikels stk. 3, 4 og 5 er blevet erstattet med otte nye stykker, stk. 3-10. Som følge af den nye nummere- ring af samtlige artikler er den ændrede artikel nu artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles- skab.
(33) Amsterdam-traktaten indeholder ikke særlige overgangs- bestemmelser for reglerne om meddelelser, der er frem- sendt inden traktatens ikraftræden, som f.eks. den dan- ske meddelelse, der er genstand for nærværende beslut- ning.
(34) Da der ikke er særlige bestemmelser, der forlænger anvendelsen af de gamle bestemmelser i EF-traktatens artikel 100 A, stk. 4, anses disse for at være ophævet fra
dagen for de nye bestemmelsers ikraftræden (1. maj 1999). I stedet finder traktatens nye bestemmelser anvendelse umiddelbart fra denne dato på undersøgelsen af denne meddelelse.
2. Vurdering af, om betingelserne for anvendelse af traktatens undtagelsesbestemmelse er opfyldt
(35) De danske myndigheder giver i deres meddelelse udtryk for, at de ønsker tilladelse til at opretholde nationale bestemmelser, der strider mod direktiv 94/60/EF, som er en harmoniseringsforanstaltning vedtaget på grundlag af EF-traktatens tidligere artikel 100 A (nu artikel 95).
(36) I traktatens artikel 95, stk. 4, hedder det: »Hvis en med- lemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og om grundene til deres oprethol- delse.«
(37) Direktiv 94/60/EF blev vedtaget den 20. december 1994. Det skulle gennemføres af medlemsstaterne senest den 20. december 1995 og anvendes senest fra den
20. juni 1996. Danmark meddelte den danske lovgiv- ning om creosot, som havde været gældende siden 1980, den 20. december 1995, dvs. inden fristen for anvendelsen af de nationale bestemmelser, som gennem- fører direktivet.
(38) Som allerede nævnt, meddelte de danske myndigheder den 18. juli 1996 en ny bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot og træ behandlet med creosot, som trådte i kraft den 20. juli 1996. Denne bekendtgørelse skal betragtes som en midlertidig gen- nemførelse af direktiv 94/60/EF, hvilket de danske myn- digheder understreger i deres meddelelse, hvor de fremhæver, at den tidligere anmodning om undtagelse for den gældende lovgivning i medfør af EF-traktatens tidligere artikel 100 A, stk. 4, fortsat står ved magt.
(39) Det er derfor i dette tilfælde berettiget at antage, at betingelserne i traktatens artikel 95, stk. 4, er opfyldt, i henhold til hvilke de nationale bestemmelser, som er meddelt, og som en medlemsstat ønsker at opnå til- ladelse til at opretholde efter datoen for gennemførelsen af en fællesskabsharmoniseringsforanstaltning, er de bestemmelser, som var vedtaget inden vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.
(40) På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at Kongeriget Danmarks anmodning om undtagelse fra direktiv 94/60/EF som meddelt den 20. december 1995 opfylder betingelserne i EF-traktatens artikel 95, stk. 4.
3. Vurdering af sagens omst ndigheder
(41) Ifølge traktatens artikel 95 skal Kommissionen sikre sig, at alle betingelserne for, at en medlemsstat kan benytte de i denne artikel fastsatte undtagelsesmuligheder er opfyldt. Kommissionen skal navnlig undersøge, om de af medlemsstaten meddelte bestemmelser er begrundet i vigtige hehov, hvortil der henvises i artikel 30, eller om de vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejds- miljøet. Herudover skal Kommissionen, hvis den skøn- ner, at foranstaltningerne er berettigede, undersøge, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemssta- terne og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion (artikel 95, stk. 6).
(42) De danske myndigheder har begrundet deres anmodning i behovet for beskyttelse af sundhed og miljø. I lighed med andre træbeskyttelsesmidler anses creosot for at udgøre en betydelig trussel mod sundhed og miljø.
(43) Til støtte for anmodningen fremsendte Danmark et kort memorandum, dateret den 5. december 1995, om de miljø- og sundhedsmæssige betænkeligheder ved creosot, herunder en redegørelse for målinger af forureningen af jord og grundvand fra arealer, som tidligere havde været anvendt af creosotimprægneringsvirksomheder. Imidler- tid var oplysningerne i dette memorandum ret begrænsede. Det var derfor ikke muligt at undersøge anmodningens berettigelse udelukkende på grundlag af disse oplysninger.
(44) For at undersøge, om de danske bestemmelser om salg og anvendelse af creosotbehandlet træ virkelig er nød- vendige og rimelige i forhold til målet, bestilte Kommis- sionen en undersøgelse hos en ekstern konsulent (5). Heri søges det vurderet, om risikoen for kræft hos for-
(5) Dr. P. M. Xxxxx, Study on the Justification in Scientific Terms of Allowing Denmark to Retain ist National Laws on Creosote, Final Report, November 1996.
brugerne som følge af anvendelsen af creosot og creo- sotbehandlet træ har været undervurderet, og om den danske befolkning eller miljøet er udsat for usædvanligt høje doser af creosot som følge af salg og anvendelse af selve produktet eller anvendelsen af creosotbehandlet træ. Herudover bygger vurderingen af Danmarks anmodning på resultaterne af tre andre undersøgelser (6), som Kommissiones havde bestilt i forbindelse med lig- nende anmodninger fra andre lande.
(45) Det skal bemærkes, at denne betydelige indsats fra Kom- missionens side for at konstatere, om opretholdelsen af de danske bestemmelser var begrundet, på baggrund af den tidsramme, der er fastsat i artikel 95, stk. 6, som ikke fandtes i den tidligere 100 A, stk. 4, som den dan- ske anmodning blev meddelt i henhold til, ikke kan danne præcedens for fremtiden. Når Kommissionen undersøger, om nationale foranstaltninger meddelt i medfør af artikel 95, stk. 4, er begrundet i et vigtigt behov, skal den henholde sig til »de grunde«, den pågældende medlemsstat gør gældende for at begrunde opretholdelsen af sine nationale bestemmelser. Dette betyder, at ansvaret for at bevise, at sådanne foranstalt- ninger er berettigede, ifølge til traktatens bestemmelser, ligger hos den ansøgende medlemsstat. I betragtning af den proceudre, der skal følges i henhold til artikel 95, må Kommissionen normalt begrænse sig til at under- søge, om de af den ansøgende medlemsstat fremlagte oplysninger er relevante, uden selv at søge at til- vejebringe mulige grunde til støtte herfor.
(46) Ingen af ovennævnte undersøgelser nåede frem til helt klare resultater med hensyn til sundhedsvirkningerne af creosot, navnlig stoffets kræftfremkaldende virkninger, da en særlig langtidsundersøgelse af de kræftfremkal- dende virkninger stadig ikke var afsluttet. Denne under- søgelse (7) kom Kommissionen i hænde i begyndelsen af 1998. Resultaterne af alle disse undersøgelser er frem- stillet nedenfor. Endvidere er alle undersøgelserne blevet forelagt Den Videnkabelige Komité for Toksicitet, ko- toksicitet og Miljø, som den 27. november 1998 afgav en foreløbig udtalelse om forbrugernes udsættelse for risikoen for kræft fra creosot og/eller træ behandlet med creosot. Denne udtalelse blev revideret den 4. marts 1999.
(6) G. Grimmer, Study on the Justification in Scientific Terms of Allo- wing The Netherlands to retain ist National Laws on Creosote in Place of Council Directive 94/60/EC. Final report, Biochemisches Institut für Umweltcarcinogene, Großhansdorf (Germany), Decem- ber 1995.
Environmental Resources Management, Scientific Evaluation of the German Request for Derogation from Provisions of Council Direc- tive 94/60/CE Concerning Creosote, Final Report, 24 April 1996. WS Atkins International Ltd Study on the Justification in Scientific Terms of Allowing Sweden to Retain ist National Laws on Creosote in Place of Council Directive 94/60/EC, Final Report, August 1997.
(7) Fraunhofer-Institute of Toxicology and Aerosol Research, Dermal Carcinogenicity Study of two Coal Tar Proudcts (CTP) by Chronic Epicutaneous Application in Male CD-1 Mice (78 Weeks), Final Report, Hanover, October 1997.
3.1. Vчrderrπg af begrчπdelseπ r vrgtrge behov
3.1.1. Creosot — generelle oplysninger
(47) Creosot er en kompleks blanding af over 200 kemiske forbindelser, hovedsagelig aromatiske hydrocarboner såvel som phenolforbindelser og aromatiske nitrogen- og svovlforbindelser. Det er et mellemsvært destillat af stenkulstjære (kogepunkt ca. 200-400 °C).
(48) Creosot kan indeholde over 30 polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) med et muligt totalt PAH-indhold på 85 %. De vigtigste er:
— acenaphthen
— naphtalen
— phenanthren
— anthracen
— fluoren
— fluoranthen
— chrysen
— triphenylen
— benzo-[a]-anthracen
— benzo-[b]-fluoranthen
— benzo-[k]-fluoranthen
— benzo-[a]-pyren
(49) Benzo-[a]-pyren (B[a]P) er en af de grundigst undersøgte PAHIer, og B[a]P-indholdet anvendes som et indikator
— eller markørstof til klassificeringsformål og er ikke i sig selv udtryk for det samlede PAH-indhold i creosot. Afhængig af creosottype kan B[a]P-indholdet variere mellem 0,003 og 0,3 vægtprocent (30-3 000 ppm). Gennem raffineret destillation af stenkulstjære og udvæl- gelse af fraktionerne kan man opnå lavere B[a]P- eller phenolindhold. Det vesteuropæiske institut for træim- prægnering (Western European Institute for Wood Pre- servation) har udviklet forskellige industristandarder, hovedsageligt baseret på forskelligt indhold af nærmere specificerede destillationsfraktioner og, hvad der er vig- tigst i denne sammenhæng, forskelligt B[a]P-indhold. Grænseværdierne for klassifikationsstandarderne er 500 ppm og 50 ppm.
(50) Det er muligt at ændre både de fysiske og kemiske egen- skaber ved creosot, hvis dette er nødvendigt til de pågældende anvendelsesformål eller af miljøhensyn. Ved
med pensel. I direktiv 94/60/EF skelnes der ikke: det omfatter og behandler en lang række forskellige sten- kulstjæredestillater under ét, alle specificeret ved deres navne, EINECS- og CAS-numre.
(51) Creosot anvendes næsten udelukkende som træimpræg- neringsmiddel. Industrielle og erhvervsmæssige anven- delser i stor målestok er langt de vigtigste: jernbanesvel- ler, elmaster, vandbygning (bredbeskyttelse), landbrug og frugtproduktion. Creosot og lignende produkter anven- des også af private forbrugere til træimprægnering.
(52) De vigtigste egenskaber ved creosot er:
— effektivt svampebekæmpelsesmiddel
— effektivt insektbekæmpelsesmiddel
— langvarig persistens
— modstandsdygtighed over for udvaskning og påvirk- ning fra vejret.
(53) En meget begrænset mængde creosot anvendes i læge- midler til behandling af visse hudlidelser, f.eks. psoriasis.
C r e o s o t s t o k s i c i t e t Xxxxxxxxxxxxxxxxxx
(54) Skønt creosot har været anvendt som træimpræg- neringsmiddel i over et århundrede, er der kun publice- ret få oplysninger om sundhedsvirkningerne af langvarig udsætning for creosot. Mange af undersøgelserne er af ret gammel dato og opfylder ikke altid nutidens krav til dokumentation.
(55) Eksponering kan ske gennem indånding, indtagelse eller berøring med huden. Creosot vurderes som værende svagt til moderat giftigt ved indtagelse. Størstedelen af de virkninger, der er påvist i dyreforsøg og i samtlige epidemiologiske undersøgelser, skyldes dermal ekspone- ring.
(56) Hudens lysfølsomhed inudceret af stenkulstjære er beskrevet i en række undersøgelser. Hos creosotekspone- rede arbejdstagere er der rapporteret tilfælde af irrita- tionssymtomer, hyperkeratose fremkaldt af beg, misfarv- ning af huden og laset hud. Den seneste undersøgelse af creosoteksponerede arbejdstagere i Sverige og Norge blev offentliggjort i 1992 (8). Undersøgelsen omfatter arbejdstagere, som var udsat for creosot mellem 1950 og 1975. Forskerne fandt en noget lavere samlet kræftforekomst end ventet og en øget risiko for hud- og læbekræft og ikke-Hodgkin-lymphomer. Creosotens sam- mensætning var imidlertid ikke dokumenteret, og forfat-
at iblande komponenter med et lavere kogepunkt kan
man frembringe et produkt med lavere viskositet, til tider benævnt karbolineum, som er lettere at påstryge
(8) S. Xxxxxxxxxx et al., Cancer Incidence Among Creosote-Exposed Workers, Scand. J. Work Environ. Health, 1992: 18, s 26.
terne konkluderer, at antallet af tilfælde var for lille til, at der kunne drages brugbare konklusioner. Stigningen i antallet af sygdomstilfælde kunne tilskrives udsætning for både creosot og sollys. En anden undersøgelse (9) kunne påvise en øget risiko for dødelighed som følge af skrotalkræft hos arbejdstagere i murstensfabrikationen, der var eksponeret for creosot i perioden 1911-1938. Heller ikke i dette tilfælde kendes creosotens B[a]P-ind- hold, og der er heller ikke registreret noget klart dosis/ respons-forhold.
(57) Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) har klassificeret creosot som humant carcinogen (gruppe 2A), hovedsageligt baseret på et dyreforsøg, hvor for- søgsdyrenes (mus) hud gennem deres levetid regelmæs- sigt blev udsat for B[a]P-opløsninger i acetone (10). IARC skønner, at der for stoffer i denne kategori er tilstrække- lig dokumentation for, at creosot er kræftfremkaldende hos dyr, og en vis dokumentation fra epidemiologiske undersøgelser for, at creosot kan være kræftfremkal- dende hos mennesker. Senere undersøgelser har ikke givet signifikante nye resultater, som ændrer denne kon- klusion.
(58) Eksperter fra medlemsstaterne har i flere år behandlet spørgsmålet om klassificering af creosot, andre sten- kulstjæredestillater og yderligere såkaldte komplekse stoffer i tilknytning til Rådets direktiv 67/548/E F af
27. juni 1967 om klassificering, emballering og etikette- ring af farlige stoffer (11), senest ændret ved direktiv 1999/33/EF (12). På grundlag af stort set de samme oplysninger, som blev anvendt af IARC, nåede man i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens direk- tiv 94/69/EF (13) (den 21. tilpasning til den tekniske udvikling) frem til, at creosot og visse andre stenkuls- destillater skal klassificeres som kræftfremkaldende stof- fer i kategori 2, og at de skal mærkes med risikosætning R 45 »Kan forårsage kræft«. Imidlertid skal stoffet ikke nødvendigvis klassificeres som kræftfremkaldende, hvis det kan påvises, at det indeholder mindre end 0,005 vægtprocent B[a]P (= 50 ppm) (14). I denne henseende afviger direktivet fra IARC-klassificationen, som gælder uden hensyntagen til B[a]P-indholdet.
(59) Det var kun på grundlag af en fælles erklæring fra Kom- missionen og medlemsstaterne, at valget af en grænse på
(9) IARC, Monograph on the Evaluation of Carcinogenic Risk to Humans, Vol. 35, Polynuclear Aromatic Compounds, Part 4, Bitu- men, Coal Tars and Derived Proudcts, Shale Soils and Soots, Lyon, 1985.
50 ppm for koncentrationen af B[a]P som grundlag for at skelne mellem kræftfremkaldende og ikke-kræftfrem- kaldende stenkulstjære-destillater i fællesskabslovgivnin- gen blev accepteret af medlemsstaterne i arbejdsgruppen for tilpasning af direktiv 67/548/E F til den tekniske udvikling. I erklæringen hedder det, at situationen skal tages op på ny, når resultaterne af den ovennævnte videnskabelige undersøgelse ved Fraunhofer-instituttet forelå. Denne undersøgelse, som erhvervsbranchen havde indledt i samarbejde med IARC, var endnu ikke afsluttet på det tidspunkt. Det må erkendes, at der i 1994 ikke forelå eksperimentelle data, som kunne vise, om creosot med et indhold på under 50 ppm B[a]P var kræftfremkaldende eller ej. Denne situation har siden ændret sig, og resultaterne af Fraunhofer-undersøgelsen vil blive fremlagt nedenfor.
(60) Man har kun beskedent kendskab til creosots toksikoki- netik hos mennesker og forsøgsdyr. Kun i de allerseneste undersøgelser har man undersøgt den kvantitative absorption af PAHIer gennem huden ved måling af udsondrede pyren-metabolitter (15): absorptionen synes at variere mellem individer og mellem forskellige steder hos samme individ. I en separat undersøgelse (16) måltes den dermale absorption af forskellige PAH-forbindelser. PAHIer med højere molekylvægt såsom pyren, f.eks. B[a]P, absorberes langsommere. Vurdering af B[a]P-ab- sorptionen ud fra pyren-markøren vil derfor føre til overvurdering og kan betragtes som et konservativt skøn.
(61) Det skal bemærkes, at alle effekter, der er iagttaget i dyreforsøg eller i epidemiologiske undersøgelser, er baseret på kronisk eksponering for store doser. Litteratu- ren indeholder ikke eksempler på hudkræft (eller kræft andre steder), som kan tilskrives eksponering for creosot i ikke-erhvervsmæssig sammenhæng.
(62) Private kan eksponeres for creosot gennem anvendelse af præparater, der indeholder creosot (eller karboli- neum), til imprægnering af træ ved påstrygning med pensel (eksponering via huden eller via indånding) eller gennem anvendelse af behandlet træ (for voksne f.eks. i forbindelse med bygning af hegn eller andre træstruktu- rer til privat brug, for børn, der leger på strukturer af behandlet træ). Der foreligger ingen oplysninger om for- brugernes eksponering for creosot, enten direkte gen- nem anvendelse af produktet eller indirekte gennem berøring med creosot-imprægneret træ. Der er opstillet forskellige modeller og beregninger for eksponering i undersøgelserne, og de vil blive drøftet senere.
(10) J. M. Xxxxxxx, X. X. Frome, Advances in Modern Environmental
Toxicology, Vol. VI, Applied Toxicology of Petroleum Hydrocar- bons, ed. MacFarland xx.xx, Princeton Scientific Publishers 1984.
(11) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.
(12) EFT L 199 af 30.7.1999, s. 57.
(13) EFT L 381 af 31.12.1994, s. 1.
(14) Note M i forordet til bilag I i Rådets direktiv 67/548/E F gælder for creosot.
(15) Xxx Xxxxx, J. G. M., et. al., Absoprtion of Polycyclic Aromatic Hydrocarbons Through Human Skin: Differences between Anato- mical Sites and Indiviudals, J. Tox. Environ. Health38, 1993, s. 355.
(16) Xxx Xxxxx, J. G. M., Dermal Exposure to Poycyclic Aromatic Hydrocarbons Among Workers, Thesis ISBN 90-9007080-X, Nijmwegen 1993.
Miljøvirkninger
(63) Der er indberettet tilfælde af miljøforurening med creo- sot i en række lande, hvor gamle træimprægnerings- anlæg ofte har været kilde til forureningen. Det er såle- des udslip af creosot i industrien og forurening fra for- ladte creosotanlæg, der er kilde til hovedparten af de foreliggende oplysninger om creosots skæbne i miljøet. Miljøforureningen er sporet ved analyse af udvalgte PAH-forbindelser, navnlig B[a]P.
(64) Creosot er giftig for visse jordorganismer og meget giftig for vandlevende organismer (hvor 96h LC-50 værdierne ofte er under 1 mg/l). Mange af creosots bestanddele er bioakkumulerende.
(65) De vigtigste egenskaber ved PAHIer i miljøet er
— PAHIer binder stærkt til organisk materiale i jorden
— PAHI nedbrydes sædvaligvis langsomt i jord og andre dele af miljøet. Creosot-rester kan forblive i miljøet i mange år (mindst 20-30 år)
— de vigtigste nedbrydningsprocesser er fotonedbryd- ning (dvs. som følge af solstråling) og mikrobiel ned- brydning (dvs. ved visse bakterier). Mikrobiel ned- brydning kan ske under aerobe og anaerobe forhold. PAH-forbindelser med fire eller flere ringe kan være svært nedbrydelige
— PAHIer, der ledes ud i vandløb, transporteres hurtigt til sedimentet
— i vandløb forsvinder de fleste af PAHIerne med lav molekylvægt primært gennem mikrobiel nedbryd- ning, mens forbindelserne med højere molekylvægt forsvinder som følge af fotooxidering og sedimente- ring. Mikrobiel nedbrydning af de lettere vandoplø- selige PAHIer sker under aerobe og anaerobe betin- gelser. Det er påvist, at PAH-bestanddelene er bio- akkumulerende i vandlevende arter.
(66) PAH-udslip til luft, vand og jord kan finde sted i forbin- delse med imprægneringsprocessen og oplagring på imprægneringsanlægget såvel som i forbindelse med anvendelse af imprægneret træ. De PAHIèr, der findes i de forskellige miljømedier, stammer imidlertid fra mange forskellige kilder (f.eks. alle forbrændingsprocesser, trafik osv.), og det er ofte vanskeligt at henføre forekomsten heraf til én enkelt kilde, som f.eks. creosotbehandlet træ.
(67) En undersøgelse i Sverige (17) har vist, at creosotimpræg- nerede pæle efter 40 år i jorden havde afgivet en del af de forbindelser, der findes i creosot, navnlig dem med det laveste kogepunkt (under 270 °C). Tabet var størst fra den overjordiske del af pælene. De udvaskede forbin- delsers mobilitet var imidlertid meget begrænset, da de kun kunne påvises i jorden tæt ved pælene. Dette stem- mer overens med iagttagelsen af, at PAHIers mobilitet i jorden er uhyre lav som følge af stoffernes stærke bin- ding til organisk materiale.
(68) Tilstedeværelsen af store PAH i vandmiljøet er ofte ble- vet tilskrevet tilstedeværelsen af creosotbehandlet træ. Migrationen af creosot-bestanddele fra behandlet træ til vand er større til ferskvand end til havvand, hvilket er blevet påvist i mange undersøgelser. Migrationen synes at være mere begrænset i havvand. En af undersøgel- serne viste, at pæleværk efter ti år i havet fortsat inde- holdt 93 % af creosotforbindelsernes oprindelige sam- mensætning (18). Forurening af sedimenter med creosot, der udvaskes fra bredsikringsstrukturer, er blevet påvist i Nederlandene (19) og også i undersøgelser af forurening fra nedlagte imprægneringsanlæg.
(69) Hvad angår eksponering af mennesker, foreligger der kun få måledata om miljøforurening med PAHIer hidrø- rende fra creosot.
3.1.2. Det danske standpunkt
(70) Danmark anser creosot indeholdende en hvilken som helst koncentration af B[a]P for at være kræftfremkal- dende, og ikke kun hvis B[a]P-koncentrationen er over
50 ppm, som klassificeret i direktiv 94/69/EF vedrø- rende den 21. tilpasning af direktiv 67/548/E F til den tekniske udvikling. Til forskel fra EF-klassifikationen af creosot tager IARC-klassifikationen ikke hensyn til ind- holdet af B[a]P. Der foreligger ingen oplysninger om de kræftfremkaldende egenskaber ved creosot med under 50 ppm B[a]P.
(71) Creosot vurderes som svagt til moderat giftigt ved ind- tagelse og ved berøring med huden og som lokalirrite-
(17) S. Holmroos, Analys av kreosotstolpar i Simlågsdalen efter 40 års exponering i fælt. Rapport nr. M205-252.092. Älvkarleby: Vatten- fall Utveckling, 1994.
(18) L. L. Ingram xx.xx., Migration of Creosote and Its Components from Treated Piling Sections in a Marine Environment, Proc. Ann. Meet. Am. Wood Preserv. Assoc. 78, 1982, s. 120. Se også fodnote 8 og 18.
(19) Bkh consulting engineers, Foundation of the appeal against the EC-directive on creosote, Final report, Delft, 1 July 1995.
rende for hud og øjne. Stoffet inudcerer fototoksicitet i huden, og forsøg har vist, at det fremkalder hudkræft hos dyr. Tilstedeværelsen af co-carcinogener kan være af betydning for udviklingen af hudkræft. Det inducerer også fototoksisk eksem efter dermal eksponering i nærvær af sollys.
(72) Danmark mener, at erhvervsmæssig eksponering for stenkulstjærecreosot øger forekomsten af hudkræft hos arbejdstagere. Denne påstand støttes med henvisning til ovennævnte undersøgelse af arbejdstagere i skandinavi- ske creosotimprægeneringsanlæg (20).
(73) Ud over hudkontakt med creosot eller hermed behand- lede produkter finder erhvervsmæssig eksponering for PAHIèr også sted gennem indånding af kontamineret luft på arbejdspladsen. Træimprægnering med creosot bidra- ger til luftens forurening med PAH. Danmark har en grænseværdi på 200 µg/m3 på arbejdspladsen, målt i den benzenopløselige partikelformige fraktion. Det dan- ske memorandum giver ét eksempel på målinger i ét amerikansk anlæg (foretaget inden 1985), hvor der er fundet resultater i området 0,05-650 µg/m3. I nogle undersøgelser er koncentrationen af B[a]P blevet målt separat. Navnlig når det behandlede træ opvarmes, som det sker ved manuel lysbuesvejsning, er koncentrationen af B[a]P betydelig (0,39-0,89 µg/m3). Der fandtes meta- bolitter af creosotforbindelser i de creosotudsatte arbejdstageres urin efter indånding og dermal ekspone- ring.
(74) Ikke-erhvervsmæssig eksponering (af forbrugere) kom- mer fra behandlet træ, f.eks. anvender man i Danmark gamle jernbanesveller i haver og på legepladser. Dermal eksponering kan forekomme i forbindelse med uden- dørsaktiviteter, navnlig om sommeren, når høje tempe- raturer fører til øgede creosotkoncentrationer i træover- fladen, og hvor risiko for berøring med huden er større som følge af den lettere påklædning. I træprøver fra overfladen af gamle jerbanesveller anvendt på legeplad- ser fandtes en høj koncentration af B[a]P (der anføres ingen konkrete tal).
(75) Ikke erhvervsmæssig eksponering kan også finde sted, hvis imprægneret træ anvendes til byggeri og i forbin- delse med overfladebehandling med creosotholdig maling.
(76) Åben afbrænding af creosotbehandlede jernbanesveller resulterer i høje PAH-koncentrationer. Anvendes akku- mulerede levetidsdoser som den bedste indikator for kræftrisiko, indebærer enkeltvise akutte eksponeringer med tistrækkelig store mellemrum sandsynligvis kun ubetydelig risiko, mens gentagne eksponeringer kan
(20) Se fodnote 8.
udgøre en uacceptabel risiko (det danske memorandum indeholder ingen konkrete oplysninger om disse for- hold).
(77) De danske myndigheder nævner også, at creosot tillige har økotoksiske virkninger i både jord og vand. Creosot og creosotforurenede sedimenter udviser stærk akut tok- sicitet for vandlevende organismer. Mange af de stoffer, der er indeholdt i creosot, kan bioakkumuleres i natu- ren. Da creosot således er stærkt akut toksisk for vand- organismer, og da de lipofile egenskaber ved creosot og mange af stoffets bestanddele gør det bioakkumulerbart, er creosot et miljøfarligt stof.
(78) PAHIer fordamper fra creosotbehandlet træ, og sammen- sætningen ændrer sig med tiden. Nogle af PAH-forbin- delserne i jordoverfladen kan nedbrydes af sollys. Mikro- biel nedbrydning kan også bidrage til destruktion af PAH. Mikrobiel nedbrydning kan finde sted under aerobe og anaerobe betingelser. PAH-forbindelser med fire ringe og derover kan være svært nedbrydelige. Ned- brydningen er ikke fuldstændig, og undersøgelserne er foretaget ved vandtemperaturer på over 20 °C, mens temperaturen i Danmarks grundvand er under 10 °C. Da temperaturerne og solindfaldet er lavere i Danmark end i andre medlemsstater, er den fotokemiske og mikrobi- elle nedbrydning af creosot reudceret.
(79) Genoptagelse af anvendelsen af creosot i Danmark ville øge den forurening med PAHIern, som allerede findes, og som kun nedbrydes meget lansomt som følge af Danmarks geografiske beliggenhed og klimaforhold. Ved forbrænding af creosotbehandlet træ kan der frigives høje koncentrationer af PAH-forbindelser. Hvis behand- let træ brændes i ildsteder i private hjem, vil PAH-kon- centrationerne øge sundhedsrisikoen.
(80) Creosot indeholder også andre stoffer end B[a]P, som er sundhedsskadelige, og som ville kunne skade drikke- vandskvaliteten i Danmark, hvis de siver ned til grund- vandet. Phenoler, napthalin og benzopyrener er nogle af de stoffer i creosot, som kan nå grundvandet. Koncen- trationen overskrider de dankse kvalitetskriterier. I Dan- mark anvendes ubehandlet grundvand som drikkevand.
3.1.3. Vurdering af det danske standpunkt
(81) De danske myndigheders standpunkt skal vurderes på grundlag af oplysningerne om creosots toksicitet og økotoksicitet. Herudover skal det bemærkes, at alle de
oplysninger om sundheds- og miljøfarerne ved creosot, som de danske myndigheder har forelagt, var gamle og allerede forelå, da direktiv 94/60/EF blev udarbejdet. Navnlig opysningerne om carcinogenicitet blev drøftet indgående i forbindelse med klassificering af creosot som led i udarbejdelsen af direktivet.
(82) Alle resultaterne af de forskellige undersøgelser er blevet nævnt ovenfor i afsnittet med de generelle oplysninger. Kun for ganske nylig er der fremkommet data fra forsøg, som viser, at creosot, der indeholder under 50 ppm B[a]P, kan indebære en ikke uvæsentlig kræftrisiko.
(83) Hvad angår arbejdstagernes eksponering gennem ind- ånding, er det tvivlsomt, om de data, som blev målt for lang tid siden i et enkelt amerikansk anlæg, har betyd- ning i dansk sammenhæng, hvor der anvendes standar- der, som sikrer en høj beskyttelse af arbejdstagerne. End- videre har de nederlandske myndigheder i deres anmod- ning om anvendelse af EF-traktatens tidligere artikel 100 A, stk. 4, i anmodning om anvendelse af EF-tratatens tidligere artikel 100 A, stk. 4, i forbindelse med det samme direktiv også undersøgt risikoen for arbejds- tagerne ved eksponering gennem indånding og har kon- kluderet, at denne risiko er acceptabel.
(84) Den undersøgelse, de danske myndigheder lægger til grund for deres erklæring om, at udsætning for creosot fører til højere forekomst af hudkræft, er allerede nævnt ovenfor (21). Imidlertid er forfatternes egne konklusioner langt fra så klare som dem, de danske myndigheder har draget (»ingen gyldige konklusioner«). Det samme gælder konklusionerne af andre epidemiologiske undersøgelser.
(85) Hvad angår ikke-erhvervsmæssig eksponering skal det understreges, at alle de sundhedsfarlige virkninger af creosot er blevet iagttaget ved høje kroniske eksponerin-
ger i dyreforsøg eller i forbindelse med erhvervsmæssig eksponering. Litteraturen indeholder ingen eksempler på hudkræft (eller kræft andre steder), som kan tilskrives eksponering for creosot i ikke-erhvervsmæssig sam- menhæng.
(86) I Danmark har man behandlet træ med creosot i over 100 år. Der var træimprægneringsanlæg i drift i 1987, da godkendelsesordningen blev indført. De indiviudelle godkendelser tillod kun anvendelse af creosot til behand- ling af træ i lukkede industrianlæg. Behandlet træ måtte kun anvendes til jernbanesveller og master. Den sidste godkendelse udløb i januar 1991. Siden da er der ikke meddelt yderligere godkendelser. Tabel 2 viser anvendel- sen af creosotbehandlet træ i Europa i 1990, dvs. inden den sidste godkendelse til anvendelse af creosot i Dan- mark udløb.
(87) Allerede i 1990 var anvendelsen af creosotbehandlet træ i Danmark den næstlaveste pr. indbygger og en af de laveste pr. overfladeenhed. Allerede først i 70Ierne begyndte anvendelsen af creosotbehandlet træ at gå til- bage til fordel for andre imprægneringsmidler, som f.eks. kobber-chom-arsen-forbindelser (CCA).
(88) Danmark har ingen epidemiologisk dokumentation, ingen indberetninger om skader og ingen oplysninger om eller skøn over eksponeringen for creosot gennem de forskellige eksponeringsveje. Det er derfor ikke muligt at opstille direkte skøn over den mængde creo- sot, den danske befolkning er udsat for. Men i betragt- ning af den begrænsede anvendese pr. indbygger og overfladeenhed er eksponeringen sandsynligvis lav. Hvis direktiv 94/60/EF blev anvendt, ville der sandsynligvis ske en stigning i eksponeringen, men det er ikke muligt at foretage kvantitative skøn. Imidlertid ville selv en betydelig stigning ikke føre til højere eksponeringsvær- dier end i andre europæiske lande.
Tabel 2
Forbruget af creosotbehandlet tr i Europa (1990) (22)
Land | Årlig brug 1990 (m3/år) | Årlig anvendelse/indbygger (10-3 m3/indb.år) | Årlig anvendelse/km2 (m3/km2 år) |
Tyskland | 150 000 | 2,3 | 0,4 |
Nederlandene | 100 000 | 6,7 | 2,9 |
Spanien | 93 000 | 2,4 | 0,2 |
Italien | 74 000 | 1,3 | 0,3 |
(21) Se fodnote 8.
(22) Xxxxx: Se fodnote 19, s. 6.
Land | Årlig brug 1990 (m3/år) | Årlig anvendelse/indbygger (10-3 m3/indb.år) | Årlig anvendelse/km2 (m3/km2 år) |
Det Forenede Kongerige | 65 000 | 1,1 | 0,3 |
Sverige | 57 000 | 7,1 | 0,1 |
Frankrig | 45 000 | 0,8 | 0,08 |
Belgien | 26 000 | 2,6 | 0,8 |
Norge | 20 000 | 5,0 | 0,06 |
Irland | 20 000 | 5,0 | 0,3 |
Finland | 13 000 | 2,6 | 0,04 |
Danmark | 5 000 | 1,0 | 0,1 |
Europa | 1 000 000 | 2,0 | 0,2 |
(89) Danmark nævner emmissionen af PAHIer fra behandlet træ, hvis dette brændes af frobrugerne. Der gives ingen oplysninger om, hvor stor en mængde træ der bortskaf- fes på denne måde. Endvidere skal det bemærkes, at afbrænding af træ (behandlet eller ej) altid resulterer i en vis mængde PAHIer. De danske myndigheders betænke- ligheder ved bortskaffelsen af gamle og kasserede jern- banesveller adskiller sig ikke fra situationen i andre lande, der har et marked for brugt creosotbehandlet træ, og kan ikke bruges som bevis for, at der foreligger en særlig situation.
(90) Forurening af miljøet med creosot kan ske gennem udslip til luft og vand fra creosotimprægneringsanlæg, nedsivning og afstrømning fra nedlagte anlæg og spred- ning af creosotbestanddele fra behandlet træ til jord og vand. Som følge heraf er det muligt, at bestanddele, som f.eks. PAHIer, kan kontaminere jord- og vandlevende organismer. De PAHIer, der findes i de forskellige delmil- jøer, stammer imidlertid fra mange forskellige kilder. Det er ofte vanskeligt at henføre derres niveauer til en bestemt kilde, som f.eks. creosot.
(91) I Danmark har man kun fundet creosotforbindelser i jord og grundvand i nærheden af nedlukkede træimprægneringsanlæg. Danmark har opstillet vej- ledende grænseværdier for visse organiske stoffer i jord og i grundvand. Den samlede mængde PAH-forbindelser bør være under 1 mg/kg tørvægt for at undgå økotoksi- ske virkninger. For B[a]P alene er grænseværdien 0,1 mg/kg. For grundvandet er grænseværdien 0,2 µg/l for seks PAH-forbindelser tilsammen (herunder B[a]P). På nogle forurenede steder (nedlukkede imprægnerings- anlæg) har man fundet koncentrationer af B[a]P på op
til 320 mg/kg i jorden og op til 3 µg/l i visse vandprø- ver. Der er imidlertid ikke fremlagt data for den normale eller generelle situation.
(92) Hvad angår Danmarks særlige situation, som gøres gældende i anmodningen, ser analysen således ud: Dan- mark hævder at have et særligt problem, fordi drikke- vandet generelt stammer direkte fra ubehandlet grund- vand, som derfor kræver særlig bestkyttelse. Anvendelse af creosotbehandlet træ kan føre til forurening af grund- vandet som følge af udvaskning af creosotforbindelser fra træ, der er i berøring med jorden. På nuværende tids- punkt har man ved tre steder med nedlukkede creoso- timprægneringsanlæg i Danmark fundet høje PAH-ni- veauer i grundvandet, hvor de tilstødende grundvand- skilder ikke kan bruges til drikkevand. Denne forurening skyldes imidlertid driftsbetingelserne i imprægnerings- anlæggene og kan ikke generaliseres for creosotbehand- let træ anvendt til jernbanesveller eller master. Som det er vist ovenfor, er der liden sandsynlighed for betydelig udvaskning af PAHIer fra creosotbehandlet træ i jord eller grundvand, da creosotforbindelserne for det meste forbliver meget tæt ved de pæle og master, som de stammer fra, selv efter flere års berøring. PAHIer adsor- beres stærkt til organisk materiale i jorden, og mulighe- den for, at forbindelserne når grundvandet, er minimal. Argumentet med generell beskyttelse af grundvandet mod creosot stammende fra behandlet træ er derfor ikke relevant.
(93) Der foreligger ingen oplysninger om koncentrationen af creosot-bestanddele i vandmiljø og sedimenter i Dan- mark. De foreliggende oplysninger synes at vise, at der, bortset fra lokal kontaminering fra tre nedlukkede træimprægneringsanlæg, ikke er tale om bekym-
ringsvækkende kontaminering af Danmarks vandmiljø med creosot eller de deri indeholdte PAH-bestanddele.
(94) Hvis Danmark anvendte bestemmelserne i direktiv 94/60/EF, ville befolkningens eksponering potenielt kunne stige som følge af den i så fald tilladte private anvendelse af creosot, øget anvendelse af behandlet træ og højere B[a]P-indhold i creosot anvendt industrielt til behandling af jernbanesveller og master. Det er så godt som umuligt at vurdere, hvor stor denne stigning ville være, da creosot ikke har været på markedet i mange år.
(95) En særlig grund til betænkelighed, som de nederlandske og tyske myndigheder fremhæver i deres anmodning om undtagelse fra direktiv 94/60/EF i henhold til EF-trakta- tens tidligere artikel 100 A, stk. 4, er creosotbehandlet træudstyr til legepladser. Som i de andre ovennævnte til- fælde foreligger der ingen data for Danmark, men bereg- ninger og skøn ville sandsynligvis resultere i stort set de samme tal som i de undersøgelser, der er foretaget i for- bindelse med Nederlandenes, Tysklands og Sveriges anmodninger, da situationen med børn, der leger på creosotbehandlet legepladsudstyr, ikke er specifik for det enkelte land. De beregninger af eksponeringen der er foretaget i forbindelse med disse anmodninger, gælder derfor også for Danmarks vedkommende. Resultaterne er som følger:
(96) I den undersøgelse, som Kommissionen iværksatte i for- bindelse med Sveriges anmodning, blev det beregnet, at den dermale eksponering for børn, der leger på tørt creosotbehandlet træ, var 0,85 ng/kg lgv/dag for et sce- nario med to timer om dagen, 50 % nøgen hud, legemsvægt på 15 kg og 1,7 ng/kg lgv/dag ved en eks- ponering på fire timer dagligt. De nederlandske myndig- heder har i deres modelberegning — hvor de dog anvender en lidt anden metodologi — beregnet en dag- lig eksponeringsdosis på 2 ng/kg lgv/dag, hvilket ligger meget tæt på det ovennævnte resultat og dermed øger konfidensniveauet. Eksponeringen i Danmark må tænkes at være tilsvarende.
(97) De nederlandske myndigheder mener, at risikoen ved en eksponering på dette niveau er uacceptabel. Endvidere blev det i de forskellige undersøgelser anbefalet, at Kom- missionen ventede med at træffe en afgørelse, indtil resultaterne af den endnu igangværende langsigtede car- cinogenicitetsundersøgelse (23) (modtaget i begyndelsen af 1998) forelå. Den Vidensbaelige Komité for Toksici- tet, kotoksicitet og Miljø har gennemgået resultaterne af denne undersøgelse, og der gøres rede for analysen nedenfor.
3.1.4. Vurdering foretaget af Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø
(98) I forbindelse med udarbejdelsen af direktiv 94/69/EF, den 21. tilpasning af direktiv 67/548/E F til den tekni- ske udvikling, havde medlemsstaterne accepteret et B[a]P-indhold på 50 ppm som værende risikofrit. Som allerede nævnt i betragtning 59, afgav Kommissionen og medlemsstaterne en fælles erklæring om, at situationen skulle tages op på ny på baggrund af resultaterne af den undersøgelse af de krætfremkaldende egenskaber ved stenkulstjæredestillater, som var iværksat på initiativ af industribranchen og i samarbejde med IARC.
(99) Denne undersøgelsee (24) blev forelagt Kommissionen i januar 1998. I denne undersøgelse er de kræftfremkal- dende virkninger af to creosotprodukter, som sponsor- virksomheden (Rüttgers-VfT AG, Tyskland) havde til- vejebragt, blevet testet. Proudkterne indeholdt henholds- vis 10 og 275 ppm B[a]P. Da produkterne var stærkt viskøse, kunne de ikke påføres musenes hud direkte, men måtte fortyndes i toluen. Opløsninger med forskel- lige koncentrationer af produktet og dermed forskellige B[a]P-koncentrationer af produktet og dermed forskellige B[a]P-opløsninger og et kontrolstof bestående af ren toluen blev påført to grupper med 62 mus i 78 uger (to gange om ugen, 25 µl). Udvikling af tumorer blev obser- veret i dette tidsrum, og forsøgsdyrene blev underkastet en omhyggelig undersøgelse efter forsøgets afslutning.
(100) Kommissionen forelagde Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, kotoksicitet og Miljø denne undersøgelse og al anden dokumentation, der indeholdt videnskabelige oplysninger om creosot og creosoteksponering. Komi- téen blev anmodet om at vurdere, om der var tilstrække- lig videnskabelig evidens til støtte for den antagelse, at forbrugerne udsættes for kræftrisiko fra creosot indehol- dende under 50 ppm B[a]P og/eller fra træ behandlet med denne creosot, og, hvis der foreligger en sådan risiko, om det er muligt at vurdere eller kvantificere dens omfang. Komitéen vedtog sin udtalelse den 27. november 1998. Xxxxxxxxxx blev revideret den 4. marts 1999.
(101) Komitéen bemærker, at Fraunhofer-undersøgelsen er vel tilrettelagt, og at den på ny bekræfter de kræftfremkal- dende egenskaber ved stenkulstjærepræparater. Som følge af de genotoksiske egenskaber ved PAHIer, her- under B[a]P, er der ingen tærskelkoncentration til bestemmelse af cacinogenicitet. Undersøgelsen viser klart et lineært dosis/respons-forhold mellem B[a]P-indholdet i de administrerede præparater og antallet af dyr, som
(23) Se fodnote 7. (24) Se fodnote 7.
udviklede tumorer. Begge præparater har hudkræftindu- cerende egenskaber, der er fem gange stærkere end rent B[a]P, formodentlig fordi creosot også indeholder andre kræftfremkaldende stoffer. Det kan sluttes af undersøgel- sen, at creosot indeholdende 50 ppm B[a]P ville medføre en betydelig hudkræftincidens hos mus.
(102) Dataene er ikke tilstrækkelige til, at det med fuld sikker- hed kan vurderes, om de observerede virkninger i en undersøgelse med hudpensling af mus er relevant for situationer med human eksponering. Ekstrapolering af hudkræftdata fra mus til mennesker indebærer endvidere en række usikkerhedsmomenter, der gør det vanskeligt direkte at vurdere kræftrisikoen hos mennesker på grundlag af data om over for dermal eksponering for creosots kræftfremkaldende egenskaber påvirkes af hudens morfologi og fysiologi, af hudens stofskifteakti- vering og -inaktivering og af reparationsprocesser. På grundlag af de foreliggende oplysninger er det derfor vanskeligt at foretage en videnskabeligt baseret vurde- ring af kræftrisikoen, f.eks. ved dermal eksponering for børn, der leger på creosotbehandlet træ.
(103) Ud fra dataene i Fraunhofer-undersøgelsen beregnede Komitéen T25-værdien for de kræftfremkaldende egen- skaber for rent B[a]P til 13 µg/kg lgv/dap. T25 er den kroniske daglige dosis pr. kg legemsvægt, som hos 25 % af forsøgsdyrene fremkalder tumorer på et specifikt vævssted inden for den pågældende arts normale levetid. De kræftfremkaldende egenskaber ved de afprøvede creosotpræparater var globalt fem gange stærkere (2,7 µg/kg lgv/dag).
(104) Går man ud fra, at den beregnede eksponeringsværdi (0,85 ng B(a]P pr. kg lgv/dag (for to timers legetid) og 1,7 ng (for fire timers legetid) i den undersøgelse, som Kommissionen iværksatte i forbindelse med Sveriges anmodning, nærmer sig den sande eksponering, ville dette resultere i en kræftrisiko på 8,2 × 10-5 (henholdsvis 1,63 × 10-4) for livslang daglig eksponering, hvilket ville være klart bekymringsvækkende, en risiko på 1,16 × 10-5 (henholdsvis 2,33 × 10-5) for en daglig eksponering i ti ud af 70 år (den nederlandske antagelse) og 0,58 × 10-5 (henholdsvis 1,16 × 10-5) for en daglig eksponering i fem ud af 70 år (den tyske antagelse). Anvendes de eks- poneringsdoser, der er beregnet af de nederlandske myn- digheder (2 ng/kg lgv/dag) eller de tyske myndigheder (2,62 ng/kg lgv/dag), ville disse risikoværdier stige for- holdsmæssigt.
(105) Baseret på den seneste undersøgelse af dosis/respons-for- holdet for creosots kræftfremkaldende virkning ved der- mal eksponering, som beregnet af komitéen, er risikoen således, afhængigt af den valgte eksponeringsmodel, en anelse eller klart over den værdi på 1 × 10-5, som Ver-
denssundhedsorganisationen har foreslået som et accep- tablt risikoniveau for genotoksiske carcinogener i drikke- vand.
(106) Komitéen nævner også, at værdien på 2 ng B[a]P pr. kg lgv/dag som et »worts-case scenario« for eksponering for B[a]P ved leg på creosotbehandlet træ skal sammenlignes med skøn over indtagelsen af B[a]P gennem føden. Den årlige indtagelse af B[a]P gennem føden er blevet vurde- ret til 0,3-0,6 mg, hvilket ville føre til en daglig eks- ponering på 12-63 ng/kg lgv for en person på 70 kg (dvs. langt højere ende den dermale eksponering).
(107) Generelt konkluderer komitéen som følger:
1. I betragtning af B[a]PIs genotoksicitet og resultatet af Fraunnhofer-hudpenslingsundersøgelsen er der til- strækkelig videnskabelig dokumentation for at antage, at forbrugerne udsættes for en kræftrisiko fra creosot indeholdende under 50 ppm B[a]P og/eller fra træ behandlet med sådan creosot.
B[a]P er en god indikator for kræftrisikoen ved det undersøgte creosotpræparat, da der var et lineært forhold mellem kræftinicidens og B[a]P-dosis. Creo- sotpræparatets kræftfremkaldende egenskaber var imidlertid fem gange stærkere end bedømt ud fra præparatets B[a]P-indhold.
2. På grundlag af de foreliggende oplysninger giver risi- koens omfang klart grund til bekymring, selv i betragtning af den betydelige usikkerhed ved vurde- ringen af risikoen for børn, der kommer i berøring med creosotbehandlet træ. Den højeste beregnede eksponering er imidlertid ca. 6-30 gange lavere end den voksne befolknings orale eksponering for B[a]P gennem føden.
For at få et bedre skøn over eksponeringssituationen ville det være nødvendigt at udføre en livsnær undersøgelse af massebalancen af eksponerede børn. En sådan undersøgelse ville imidlertid, ud over at være uhyre kompliceret og resourcekrævende, rejse etiske spørgsmål.
3.1.5. General vurdering
(108) De danske myndigheder har ikke vist, og det har heller ikke gennem anden forskning kunnet påvises, at forhol- dene i Danmark er specielle med hensyn til den gene- relle forurening af miljøet med PAHIer eller menneskers
og miljøets eskponering for PAHIer som følge af anven- delsen af creosot og creosotbehandlet træ, eller at dette ville være tilfældet, hvis Danmark anvendete bestemmel- serne i direktiv 94/60/EF.
(109) Kommissionen har imidlertid modtaget yderligere oplys- ninger i forbindelse med tilsvarende anmodninger fra Nederlandene, Tyskland og Sverige om undtagelse fra direktiv 94/60/EF i henhold til EF-traktatens tidligere artikel 100 A, stk. 4, og ny videnskabelig dokumenta- tion fra en omfattende undersøgelse, der er gennemført efter direktivets vedtagelse.
(110) På grundlag af disse seneste eksperimentelle data har Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, kotoksicitet og Miljø skønnet, at creosot indeholdende under 50 ppm B[a]P og træ behandlet med sådan creosot indebærer en kræftrisiko for mennesker. Det kan imidlertid ikke vur- deres nøjagtigt, hvor stor denne risiko er. I betragtning af den usikkerhed, der hersker med hensyn til ekspone- ringens omfang, anser Kommissionen foranstaltninger til at mindske sandsynligheden for langvarig dermal eks- ponering for creosot, enten gennem direkte berøring med creosot eller med træ behandlet med creosot, for at være berettigede ud fra forsigtighedsprincippet.
(111) Sådanne foranstaltninger kan imidlertid kun anses for berettigede, hvis de er i overensstemmelse med det gene- relle prportionalitetsprincip, dvs. at foranstaltningerne ikke må være mere vidtgående, end hvad der er hen- sigtsmæssigt og nødvendigt for at nå det retmæssige mål. De bestemmelser, de danske myndigheder har med- delt Kommissionen, kan derfor kun godkendes, hvis den hermed indførte godkendelsesordning for anvendelse af creosot giver reel mulighed for at opnå en sådan god- kendelse, når det er foreneligt med hensynet til sundhed og miljø.
(112) Det skal bemærkes, at de danske bestemmelser, der var gældende inden vedtagelsen af direktiv 94/60/EF, omfat- ter en godkendelsesordning, der imidlertid ikke opstiller nogen grænse for B[a]P-indholdet eller for andre fysisk- kemiske parametre for creosot. I henhold til artikel 95, stk. 4, kan nationale bestemmelser kun godkendes, hvis de er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 30, eller hvis de vedrører miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet. Dette betyder, at der ikke kan anmodes om godkendelse af nationale foranstaltnin- ger, som yder ringere beskyttelse end de foranstaltnin- ger, der er fastsat i direktivet. Den danske anmodning kan derfor kun accepteres, fordi den faktiske håndhæ-
(113) Skønt de danske myndigheder i deres meddelelse af 20. december 1995 i henhold til EF-traktatens tidligere arti- kel 100 A, stk. 4, har givet udtryk for, at de har til hen- sigt at forbyde de eksisterende anvendelser af creosotbe- handlet træ, indeholder de nationale bestemmelser, som de danske myndigheder meddelte i deres anmodning, ingen bestemmelser om behandlet træ. Disse foranstalt- ninger kan derfor ikke godkendes ved nærværende beslutning, da de ikke formelt er blevet meddelt Kom- missionen.
(114) I medfør af traktatens artikel 95, stk. 7, er Kommissio- nen allerede i færd med at undersøge, om bestemmel- serne vedrørende creosot i direktiv 94/60/EF bør tilpas- ses til den tekniske udvikling. Derudover vil Kommissio- nen — som led i det undersøgelsesprogram, der er omhandlet i artikel 16 i Eruopa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (25) — vurdere anvendelsen af creosot inden for en tidsramme, der er forenelig med den generelle tidsplan for dette program, idet den ved iværksættelsen af programmet vil tage hensyn til even- tuelle andre prioriteter, der måtte være peget på. Desu- den gennemgår et igangværende forskningsprojekt under det fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling produktionskæden og brugslevetiden for elma- ster, behandlet med creosot (26).
3.2. Vчrderrπg af, om de pågœldeπde foraπstaltπrπger er et mrddel trl vrlkårlrg forskelsbehaπdlrπg
(115) Ifølge artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen konstatere, om de nationale foranstaltninger er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. Ifølge Domstolens afgørelse er der tale om forskelsbehandling, når identiske situationer behandles forskelligt, eller når forskellige situationer behandles identisk.
(116) De danske bestemmelser om begrænsning af markeds- føring og anvendelse af produkter, der indeholder creo- sot, er generelle, idet de omfatter alle produkter, der indeholder creosot. De danske bestemmelser opstiller ikke særlige regler for forskellige slags produkter. De berører ikke nogle produkter på anden måde end andre, enten nationale eller importerede, produkter, men gælder for alle produkter, der indeholder creosot. Der er intet, der tyder på, at bestemmelserne kan anvendes som middel til vilkårlig forskelsbehandling mellem økonomi- ske aktører inden for Fællesskabet.
velse af de nationale bestemmelser viser, at der ikke er
godkendt produkter, som overskred de i direktiv 94/60/EF fastsatte grænser. En herfra afvigende anven- delse af de danske bestemmelser kan ikke godkendes i henhold til artikel 95, stk. 4.
(25) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(26) Research Contract FAIR5-CT98-3933 (4th Framework Programme for RTD), Integrating the processes involved in the production of creosoted utility poles.
3.3. Vчrderrπg af, om de pågœldeπde foraπstaltπrπger er eπ skjчlt begrœπsπrπg af samhaπdeleπ mellem medlemsstaterπe
(117) Mere restriktive nationale foranstaltninger til begræns- ning af markedsføring og anvendelse af produkter, i form af en fravigelse fra bestemmelserne i et fællesskabs- direktiv, udgør normalt en handelshindring. Dvs. at pro- dukter, som lovligt kan markedsføres i resten af Fælles- skabet, ikke kan markedsføres i de pågældende med- lemsstater. Det princip, der er nedfældet i artikel 95, stk. 6, skal forhindre, at restriktioner baseret på kriterierne i stk. 4 anvendes af uretmæssige grunde og i virkelighe- den er økonomiske foranstaltninger, der skal forhindre import af produkter fra andre medlemsstater for indi- rekte at beskytte den nationale produktion.
(118) Kommissionen bestilte en undersøgelse (27) af, hvilke konsekvenser opretholdelsen af de nationale bestemmel- ser i Danmark ville få for det indre marked. Undersøgel- sen skulle indsamle alle foreliggende oplysninger om omfanget og værdien af handelen med andre berørte medlemsstater, om Danmarks eventuelle interesse i at anvende sine nationale bestemmelser til at fremme en national interesse i erstatningsstoffer og Danmarks even- tuelle interesse i at anvende sine nationale bestemmelser til at fremme alternativer til creosotbehandlet træ. I dette øjemed blev der gjort forespørgsler hos lovgiverne i Danmark, hos industriens repræsentanter og de rele- vante brancheforeninger.
(119) Det danske miljøministerium har inden for rammerne af sin lovgivning om træimprægneringsmidler begrænset eller søger at begrænse anvendelsen af en række produk- ter. Uorganiske metalsalte (CCA) blev anvendt som det primære alternativ til creosot i Danmark, indtil anven- delsen af træ behandlet hermed blev forbudt ved bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997.
(120) Der er fire producenter af »organiske« træbeskyttelses- midler, der fremstiller tin- og azobaserede beskyttelses- midler. Konkurrenter i andre lande har udtrykt betænke- lighed ved, at en af virkningerne af den danske politik med hensyn til træbeskyttelsesmidler ville være, at det kun ville være muligt at anvende produkter fremstillet i Danmark til behandling af træ, som skulle afsættes i Danmark, mens de eksisterende producenter af andre beskyttelsesmidler i Danmark fortsat ville eksportere til andre lande. Da anvendelse og import af creosotbehand- let træ imidlertid ikke er reguleret, har den danske lov- givning imidlertid ikke den påståede virkning på salget af behandlet træ i Danmark.
(27) Environmental Resources Management, Trade and Competition Assessment of the German and Danish Request for Derogations on the Marketing and Use of Creosote, Final Report, June 1996.
(121) Hvad angår import af træbeskyttelsesmidler, findes der ikke særlige regler for importerede produkter, som ikke gælder for indenlandsk producerede produkter. Den generelle danske politik med hensyn til træbeskyttelses- midler kan måske være til fordel for de indenlandske producenter af visse alternative træbeskyttelsesmidler, men denne politik er samtdig til skade for de indenlan- ske producenter af de generelt anvendte beskyttelsesmid- ler.
(122) De danske myndigheder bør tage i betragtning, at mulig- heden for eksport af creosot fra Danmark, mens anven- delse og dermed import heraf er forbudt i Danmark, vil kunne udgøre en skjult begrænsning af samhandelen til fordel for den danske creosotproducent.
(123) Som allerede nævnt, er der imidlertid et reelt problem for menneskers sundhed, som gør den mere restriktive nationale lovgivning berettiget, i lighed med den vurde- ring, der er blevet andre medlemsstater til del. Det primære mål med den nationale lovgivning er således at beskytte menneskers sundhed og ikke at fremme den indenlandske produktion.
(124) På denne baggrund mener Kommissionen, at der ikke er dokumentation for, at de danske bestemmelser vedrø- rende anvendelsen af xxxxxxx har en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne til følge.
3.4. Vчrderrπg af, om de pågœldeπde foraπstaltπrπger чdgør eπ hrπdrrπg for det rπdre markeds fчπktroπ
(125) Denne betingelse, som er fastsat i artikel 95, stk. 6, før- ste afsnit, er ny i sammenligning med teksten til EF-trak- tatens tidligere artikel 100 A, stk. 4. Denne betingelse kan ikke fortolkes på en sådan måde, at den forbyder godkendelse af enhver national foranstaltning, som vil kunne påvirke etableringen af det indre marked. Det for- holder sig rent faktisk således, at enhver national for- anstaltning, som afviger fra en harmoniseringsforanstalt- ning med henblik på oprettelsen af det indre marked og dettes funktion, reelt udgør en foranstaltning, som vil kunne påvirke det indre marked. Kommissionen finder derfor, at begrebet hindring for det indre markeds funk- tion for at bevare den hensigtsmæssige karakter af den undtagelsesprocedure, der er fastat i EF-traktatens artikel 95, må forstås som en uforholdsmæssig stor virkning i forhold til det forfulgte mål.
(126) Den europæiske creosotfremstillingsindustri er karakteri- seret ved følgende:
— creosot fremstilles som et biprodukt, ikke som et primært produkt
— produktionen overskrider langt forbruget
— der er kun et lille antal creosotproducenter
— efterspørgslen er dalende.
(127) Som følge af denne situation er leverandørerne generelt rede til at opfylde kundernes produktspecifikationer (hvis de har teknisk mulighed for det).
(128) Ifølge ERM (28) er der creosotproducenter i Tyskland,
strig, Belgien, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Ita- lien, Spanien og Det Forenede Kongerige. 90 % af creo- soten anvendes til industriel træimprægnering i profes- sionelle træimprægneringsvirksomheder. De resterende 10 % anvendes af private forbrugere, hovedsageligt i Det Forenede Kongerige og Irland.
(129) Imprægneringsvirksomhederne behandler primært træ, der skal anvendes til telekommunikations- og elmaster og jernbanesveller. Creosotens sammensætning varierer alt efter den anvendte stenkulstjære, den anvendte pro- duktionsmetode og kundens krav. De fleste store bru-
gere har således udviklet deres egne detaljerede specifi- kationer med hensyn til kogepunktskurver og koncen- trationen af specifikke bestanddele i creosoten. De fleste, men ikke alle, producenter kan fremstille creosot med et B[a]P-indhold på under 50 ppm.
(130) Tabel 3 nedenfor giver et overblik over situationen: antallet af producenter af creosot; deres geografiske lokalisering; om de kan fremstille creosot med et B[a]P- indhold på under 50 ppm, og om de har haft nogen samhandel med Danmark.
(131) Danmark er udelukkende eksportør af creosot. Der er én producent af creosot i Danmark, med en produktion på ca. 14 000 t pr. år. Produktionen af creosot tegner sig for ca. 4,5 % af den samlede produktion af produkter afledt af stenkulstjære (beg, kønrøg osv.). Hele creosot- produktionen eksporteres, hovedsagelig til Sverige, Norge og Tyskland. I Danmark blev der i 1987 solgt 630 t creosot, i 1988 552 t, i 1989 439 t og 0 t i 1990. En meget beskeden mængde creosot importeres som bestanddele i lægemiddelpræparater og i creosot-af- ledte karbolineum farvepræparater.
Tabel 3
Produktion, salg og handel med creosot i Europa (29)
Land | Antal producenter | Mulighed for at pro- ducere creosot med B[a]P < 50 ppm | Salg af creosot 1995 (t/år) | Samhandel med DK |
xxxxx | 0 | Nej | — | Nej |
Belgien | 1 | Ja | 3 900 | Nej |
Danmark | 1 | Ja | 0 | — |
Frankrig | 1 | Ja | 6 750 | Nej |
Tyskland | 1 | Ja | 5 000 | Ja |
Nederlandene | 1 | Ja | 5 000 | Nej |
Spanien | 2 | Ja/Nej | 13 950 | Nej |
Det forenede Kongerige | 2 | Ja | 20 000 | Nej |
Italien | — | — | 11 100 | Nej |
Grækenland | — | — | 6 700 | Ja |
Irland | — | — | 3 000 | Nej |
Sverige | — | — | 6 000 | Ja |
Finland | — | — | 5 000 | Nej |
(28) Jf. fodnote 26.
(29) Kilde: Se fodnote 27 og: X. D: Betts, Study of the Effects on Trade and Competition of the Retention by The Netherlands of its Natio- nal Rules in Place of the Rules to be Established by Directive 94/60/EC, Tar Industries Services, Chesterfield (UK), December 1995.
(132) Siden januar 1991 er der i Danmark ikke indgivet ansøgninger om godkendelse af creosot til anvendelse i træimprægneringsanlæg. Det sidste imprægneringsanlæg, der anvendte creosot, lukkede allerede i 1989. Der er stadig en begrænset efterspørgsel efter cresotbehandlede jernbanesveller og master, som importeres: 1 365 t i 1992 og 770 t i 1995 (omkring 7 500 m3). Der ekspor- teres ikke creosotbehandlet træ fra Danmark.
(133) Markedet for behandling af træ med creosot synes at have været dalende allerede inden udløbet af den sidste godkendelse til anvendelse af creosot i Danmark, men lovgivningen synes at have fremskyndet denne udvik- ling. Der var allerede inden da tendens til at anvende alternativer til de vigtigste anvendelser af behandlet træ (jernbanesveller og master): creosotbehandlede jern- banesveller blev erstattet med betonsveller, efterspørgs- len efter telefonmaster faldt, efterhånden som stadig flere linjer blev lagt under jorden, og creosotbehandlede træpæleværker blev erstattet med beton/stålpæleværker.
(134) Den danske træimprægneringsindustri producerer i alt omkring 220 000 m3 behandlet træ pr. år. Ifølge data fra Eurostat importerede Danmark i 1995 69 500 t behandlet træ (alle typer) (ca. det dobbelte af mængden i 1994) og eksporterede 2 700 t. Danmark er således net- toimportør af behandlet træ.
(135) På baggrund af ovenstående skønner Kommissionen, at der ikke er dokumentation for, at de danske bestemmel- ser, der er genstand for nærværende beslutning, udgør en uforholdsmæssig stor hindring for det indre markeds funktion set i forhold til de forfulgte mål.
IV. KONKLUSION
(136) På grundlag af ovenstående overvejelser mener Kommis- sionen, at de bestemmelser vedrørende anvendelse af creosot, som Kongeriget Danmark har meddelt i hen- hold til EF-traktatens tidligere artikel 100 A, stk. 4, og som Kommissionen har gennemgået på grundlag af EF- traktatens nye artikel 95, stk. 4 og 6:
— opfylder de formelle krav i de pågældende bestem- melser og bør godtages
— kan anses for begrundede i vigtige behov, som ved- rører beskyttelse af menneskers sundhed, forudsat at bestemmelserne anvendes i overensstemmelse med det generelle proportionalitetsprincip
— ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling, en skjult begrænsning af samhandelen mellem med- lemsstaterne eller en uforholdsmæssig stor hindring for det indre markeds funktion.
(137) Kommissionen har derfor grund til at skønne, at de meddelte nationale bestemmelser kan godkendes —
HAR VEDTAGET F LGENDE BESLUTNING:
Artikel l l
De bestemmelser vedrørende markedsføring og anvendelse af creosot, som er fastsat i kapitel 7 i lov nr. 212 af 23. maj 1979, godkendes, forudsat at de anvendes på en sådan måde
— at de ved direktiv 94/60/EF fastsatte grænser for benzo- [a]-pyren og vandekstraherbar tjæresyre ikke overskrides, og
— at creosot kan markedsføres og anvendes, når det er for- eneligt med behoved for at beskytte sundhed og miljø.
Artikel 22
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Danmark.
Udfærdiget i Bruxelles, den den 26. oktober 1999.
På Kommissionens vegne
Xxxxx XXXXXXXX
Medlem af Kommissionen