Aftale om optagelse af varmepumper på Energistyrelsens liste over LUFT/LUFT- VARMEPUMPER
Aftale om optagelse af varmepumper på Energistyrelsens liste over LUFT/LUFT-VARMEPUMPER
Denne aftale indgås mellem: | ||
Leverandør | og | Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter (På vegne af Energistyrelsen) |
Gade, nr. | Xxxxxxxxxxxx 00 | |
Postnr. By | 5230 Odense M |
Introduktion
Formålet med Energistyrelsens lister over varmepumper er at give forbrugerne mulighed for at vælge varmepumper, der er særligt energieffektive.
For at sikre, at varmepumperne er blandt de bedste på markedet, stiller Energistyrelsen krav til varmepumpen og til leverandørens dokumentation for varmepumpen.
Denne aftale giver leverandøren mulighed for at få optaget varmepumper, som lever op til optagelseskravene, og eksponere disse over for forbrugerne på Energistyrelsens liste over luft/luft-varmepumper.
Optagelsesforløb
For at få optaget varmepumper på Energistyrelsen liste skal leverandøren indgå denne aftale. Så snart sekretariatet har modtaget en underskrevet aftale, fremsendes et skema, som leverandøren udfylder og sender retur sammen med dokumentationen for varmepumpen. Skemaet kan også hentes her. Sekretariatet samler alle dokumenter, før disse videregives til det tekniske sekretariat, der kontrollerer, at alle krav er opfyldt.
Så snart al materiale er modtaget, kan der forventes et svar efter 7 hverdage. Sekretariatet forbeholder sig retten til at forlænge svarfristen i perioder med spidsbelastning. Leverandøren vil blive informeret, hvis svar ikke kan gives inden for svarfristen.
Sekretariatet vil skriftligt informere leverandøren om, hvorvidt varmepumpen kan optages. Kort efter leverandøren har fået besked om optagelse, vil billede samt information om varmepumpen blive lagt online på Energistyrelsens liste, medmindre andet aftales mellem sekretariatet og leverandøren.
Tekniske spørgsmål, som det tekniske sekretariat måtte have i forbindelse med vurdering af en varmepumpe, stilles direkte til leverandøren. Leverandøren kan ligeledes kontakte det tekniske sekretariat direkte for spørgsmål af teknisk karakter.
• Ved tekniske spørgsmål:
Det tekniske sekretariat
E-mail: xx-xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx Tlf.: 00 00 00 00
• Ved spørgsmål, rekvirering af dokumenter og optagelse af varmepumper: E-mail: Xxxxxxxxxxx@xxx-xxxxxxxxxxxx.xx
Tlf.: 00 00 00 00
Optagelseskrav
Krav til produkt
• Anlægget skal være en luft/luft-varmepumpeanlæg med en varmeydelse på mindre end 12 kW
• Varmepumpen skal leve op til Energistyrelsens effektivitetskrav (se skema herunder)
• Varmepumpen skal overholde øvrige gældende dansk ret og myndighedskrav
• Varmepumpen skal være tilgængelig på det danske marked fra det tidspunkt, hvor varmepumpen optages på Energistyrelsens liste
• Varmepumpen skal kunne reguleres ned til en indetemperatur på maksimum + 10 °C. Det skal kunne ske med den integrerede styring i varmepumpen
• Varmepumpen skal være beregnet til nordisk klima, og skal kunne afrime ved lav stuetemperatur.
I tabellerne indgår både de ”gamle” normeffektfaktorer og de ”nye” SCOP-værdier.
Krav til effektivitet:
Energistyrelsens kriterier for optagelse på liste, (SCOP) | |
1. januar 2013 | ≥ 3,8 |
1. januar 2014 | Kriteriet evalueres og strammes eventuelt |
Krav til leverandør
• Der skal være en agent for Danmark placeret indenfor EU, som er ansvarlig for kontakten til Energistyrelsen
• Leverandøren skal kunne henvise til en dansksproget kontaktperson i forbindelse med henvendelser fra danske forbrugere
• Aktøren skal henvise til udvalgte installatører, som kan installere det pågældende fabrikat
• Hvert år i marts skal sekretariatet modtage salgstal for varmepumper, der er på Energistyrelsens liste samt et samlet salgstal for de af leverandørens varmepumper, der ikke er på listen. Informationerne behandles fortroligt
Krav til dokumentation
• Varmepumpen skal leve op til Energistyrelsens effektivitetskrav. Dette bekræftes via en akkrediteret testrapport udført jf. EN 14825 af et laboratorium, hvis akkrediteringsmyndighed er medlem af ILAC (International Laboratory Accreditation Cooperation). Afrimning skal kunne verificeres ved en test efter metoden i EN-14511-4
• Energimærke skal indsendes
• Dokumentation for, at der linkes til udvalgte installatører som fil eller link
• Leverandøren skal levere en elektronisk fil med foto af anlæg samt typeskilt
• Der skal foreligge en brugermanual på forståeligt nordisk
• Der skal foreligge en installationsmanual på forståeligt nordisk
Yderligere information om optagelse af varmepumper findes i ”Vejledning til ansøgere om optagelse på Energistyrelsens lister over varmepumper”.
Generelle betingelser
Ændres produktet efter optagelse på listen, så det har indflydelse på varmepumpens energieffektivitet og kvalitet, skal der søges om optagelse på ny. Leverandøren er ansvarlig for at informere sekretariatet, hvis varmepumpen ændres eller udgår fra det danske marked.
I takt med udviklingen vil Energistyrelsen løbende skærpe kravene til optagelse på listen. Ændringer i ”Aftale om optagelse af varmepumper på Energistyrelsens liste over luft/luft-varmepumper” samt bilag skal varsles minimum 4 måneder i forvejen, medmindre andet aftales mellem leverandøren og sekretariatet.
Dumper varmepumpen i en stikprøvekontrol, vil sekretariatet enten fjerne anlægget fra listen eller angive i tekst ud for anlægget, at det ikke lever op til Energistyrelsens krav for optagelse af varmepumper. Se bilag 1 for information om stikprøvekontrol. Energistyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre resultaterne af kontrollen samt videregive resultaterne til relevante myndigheder. Eventuelle skader, som aktøren måtte forårsage overfor tredjemand, er Energistyrelsen uvedkommende.
Denne aftale kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel af begge uden begrundelse. Enhver misligeholdelse af vilkårene i aftalen kan medføre øjeblikkelig opsigelse af aftalen samt fjernelse af optagede varmepumper på Energistyrelsens liste over luft/luft-varmepumper.
Undertegnede bekræfter hermed at være bekendt med krav, betingelser samt stikprøvekontrolprocedurer i nærværende aftale samt bilag 1. Undertegnede bekræfter samtidig indgåelsen af ”Aftale om optagelse af varmepumper på Energistyrelsens liste over luft/luft-varmepumper”. Denne aftale træder i stedet for eventuelle tidligere indgåede aftaler, som leverandøren måtte have med Elsparefonden, Center for Energibesparelser
eller Go’ Energi.
Dato: | Dato: |
Underskrift – for leverandøren | Underskrift – Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter (på vegne af Energistyrelsen) |
Navn i BLOKBOGSTAVER | Navn i BLOKBOGSTAVER |
Bilag 1: Stikprøvekontrol af LUFT/LUFT-VARMEPUMPER
Rammer for stikprøvekontrol
Stikprøvekontrol af luft/luft-varmepumper på Energistyrelsens lister udføres af Sekretariat for Ecodesign og Ener- gimærkning af Produkter i forbindelse med de ordinære myndighedtilsyn af, hvorvidt luft/luft-varmepumperne lever op til ecodesign og energimærkning.
Energistyrelsen forbeholder sig retten til yderligere at kontrollere varmepumperne for særlige effektivitets-eller kvalitetsk- rav, der ligger til grund for optagelsen på listen over luft/luft- varmepumper, og som ikke er omfattede af ecodesign eller energimærkningen.
Stikprøvekontrollens resultat
Varmepumpen har bestået kontrollen, når de opstillede krav kan bekræftes. Kan kravene ikke bekræftes, fjernes varme- pumpen fra listen over luft/luft-varmepumper.