Notat
Notat
Til | P- og V-bestyrelsen |
Fra | Sekretariatet |
Dato | 3. december 2018 |
Finanslovsaftale for 2019
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik finanslovsaftale den 30. november 2019. Aftalen supplerer regeringens finanslovsudspil, som tidligere er blevet beskrevet i notat til P- og V-bestyrelsen. Som optakt til den endelige FL-19 aftale er der desuden blevet indgået en række delaftaler, bl.a. et forskningsforlig mv.
Finanslovsforhandlingerne for 2019 har været præget af, at det er den sidste finanslov inden et kommende folketingsvalg. Det har derfor været vigtigt for de borgerlige partier at signalere sammenhold og at få prioriteret de mest centrale emner for vælgerne i en kommende valgkamp – særligt udlændingeområdet og kernevelfærd. Lempelser for erhvervslivet har ikke været centrale i drøftelserne.
Under forhandlingerne har det derfor været en særlig prioritet for Landbrug & Fødevarer at få rettet aftaleparternes fokus over på erhvervets ønsker, bl.a. gennem tæt dialog med partierne og embedsmændene. Det er derfor meget glædeligt, at erhvervet har fået en lang række højt prioriterede ønsker med i finanslovsaftalen. Af vigtige elementer kan bl.a. fremhæves:
• Finansiering til sælgerpantebrevene
• Afskaffelse af foderfosfatafgiften
• Eksportindsats på fødevareområdet
• Ligestilling af landbrugsuddannelser med andre kostskolemiljøer
• Nedsættelse af udvalg og pulje til ammoniakreducerende tiltag
• Tilskudsordning til investeringer i slagtesvinestalde
• Mindre metanudslip fra biogasanlæg
• Kortere sagsbehandlingstider
• Styrkelse af dansk gastronomi (Gastro 2025)
• Styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre borgere
• Landsbypulje
• Højere hastighed for lastbiler på landevejene
Finansloven for 2019 er fuldt finansieret inden for de økonomiske rammer. Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti som led i finansieringen af aftalen besluttet at forhøje rentesatsen for selskabers restskat med et fast tillæg på 2 pct.
I finansloven er der ikke afsat midler til en afskaffelse eller reduktioner af pesticidafgiften eller jordskatten, hvilket Landbrug & Fødevarer arbejder for, da den tynger landbrugets konkurrenceevne.
Nedenfor gennemgås de elementer i aftalen, der påvirker Landbrug & Fødevarers medlemmer, og hvor aftalen afviger fra finanslovsforslaget.
Skatteministeriet
Bedre mulighed for generationsskifte i landbruget - sælgerpantebrev
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 70 mio. kr. i 2020 og 35 mio. kr. varigt til at indføre en sælgerpantebrevsmodel hvor op til 10 pct. af købssummen kan genanbringes i den solgte ejendom. Parterne skal blive enige om den konkrete model, så den kan træde i kraft 1. januar 2020.
Landbrug og Fødevarer har i mange år arbejdet på at skabe politisk opbakning til pantebrevsmodellen. Viljen til at finansiere forslaget har dog hidtil manglet. Derfor at det meget positivt, at der nu er kommet finansiering til en model. Selve modellen skal drøftes i ekspertgruppen for landbruget økonomi, der skal arbejde i foråret. L&F vil arbejde for, at man hurtigst muligt får vedtaget lovændringen i folketinget.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Afskaffelse af foderfosfatafgiften
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 20 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at afskaffe foderfosfatafgiften. Afskaffelsen vil træde i kraft 1. juli 2019. For en gennemsnitlig bedrift vil lempelsen udgøre ca. 19.500 kr. årligt for svin og 25.500 kr. årligt for fjerkræ.
Landbrug & Fødevarer er meget tilfreds med afskaffelsen af foderfosfatafgiften, som siden 2004 har gjort foder til grise og fjerkræ dyrere for landmændene. Afgiften reducerer ikke brugen af fosfor, da der sidste år kom ny reguleringen for tilførsel af fosfor på arealerne i form af nye fosforlofter. Afgiften på foderfosfat var derfor blevet unødig dobbeltregulering.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx, Xxxxxx Xxxx Xxxxxx xxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Mindre grænsehandel
Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter 95 mio. kr. i 2019 og 100 mio. kr. varigt til at sænke afgifterne på øl og vin.
Landbrug og Fødevarer er tilfreds med tiltaget, som kan nedbringe grænsehandlen til fordel for livet i landdistrikterne.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Permanentgørelse af styrket mobilitet i yderkommuner og på øer.
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 35 mio. kr. i 2019 og 90 mio. kr. varigt til at gøre det forhøjede kørselsfradrag i ydekommunerne permanent. 10 danske småøer tilføjes listen over yderkommuner. Derudover indføres et nyt fradrag på 200 kr. pr. overnatning til pendlere, som bor i disse yderkommuner og på småøer.
Landbrug og Fødevarer er tilfreds med tiltaget som vil give et mere mobilt arbejdsmarked i landdistrikterne, og dermed gøre det nemmere for landbruget at skaffe kvalificeret arbejdskraft, samt at fastholde unge i yderkommunerne.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Forhøjelse af rentesatsen for selskabers restskat
Regeringen og Dansk Folkeparti vil forhøje rentesatsen for selskabers restskat med et fast tillæg på 2 pct.-point. Forhøjelsen vil tilskynde virksomhederne til at sikre en korrekt acontobetaling af selskabsskat for at undgå restskat. Tiltaget skønnes at belaste det samlede erhvervsliv med ca. 70 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 120 mio. kr. i varig virkning.
Trods alle de gode elementer i FL19-aftalen er der også et negativt, som Landbrug & Fødevarer er kritisk over for. Tanken er, at forhøjelsen vil tilskynde virksomhederne til at sikre en korrekt acontobetaling af selskabsskat for at undgå restskat. Men netop som et år som i år med tørke er det tydeligt, at lige meget hvor præcist en landmand vil selvangive sin forventede skat, så kan man ikke ramme plet.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Udmøntning af klimainitiativer
Med finansloven gennemføres en række initiativer, som var del af regeringens klima- og luftudspil, herunder pulje til forbedrede opgørelser af CO2-optag ammoniakreducerende tiltag, reducerede metanudslip fra biogasanlæg, tilskud til investeringer i slagtesvinestalde og kampagne for klimavenlig adfærd, samt midler til forskning. I alt afsættes der ca. 370 på klima- og naturområdet.
Landbrug & Fødevarer er tilfreds med, at der afsættes midler til yderligere klimaforbedringer i landbruget igennem forbedrede stalde, optimering af biogasanlæg og mere viden om CO2-optag.
Kontakt: Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, xxx@xx.xx og Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, xx@xx.xx
Nedsættelse af elvarmeafgiften for sommerhuse
Finansloven afsætter 410 mio. kr. til nedsættelse af elvarmeafgiften, så den svarer til afgiften for helårsboliger.
Landbrug & Fødevarer mener, at det generelle afgiftsniveau for energi er for højt i Danmark, hvorfor det er positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti har fokus på at lempe afgifter. Nedsættelse af elvarmeafgiften for sommerhuse kan være med til at sænke udledninger af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren. Det er positivt for den grønne omstilling, hvilket Landbrug & Fødevarer bakker op om.
Kontakt: Xxxx Xxxxxx Xxxxxx, xx@xx.xx
Erhvervsministeriet
Landsbypulje
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke udviklingen i landdistrikterne. Der er i dag afsat 58 mio. kr. årligt i 2019-2020 til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landsbyer i Puljen til Landsbyfornyelse. Aftaleparterne er enige om at styrke denne indsats ved at omprioritere midlerne fra det statslige tilskud til kommunal byfornyelse og samle midlerne i en ny samlet Landsbypulje. De nærmere kriterier fastlægges efter drøftelse mellem aftalepartierne.
Der afsættes yderligere 68 mio. kr. i 2019, 85 mio. kr. årligt i perioden 2020-2021 og 95 mio. kr. i 2022 til landsbyfornyelse. Det indebærer, at bevillingen til den nye Landsbypulje samlet bliver 126 mio. kr. i 2019, 143 mio. kr. i 2020, 85 mio. kr. i 2021 og 95 mio. kr. i
2022.
Landbrug & Fødevarer ønsker mere liv uden for de store byer og ser nedrivning om en central mekanisme i udviklingen i landdistrikterne, og finder det derfor positivt, at der nu igen findes flere midler til nedrivning af faldefærdige bygninger.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxxxx xxx@xx.xx
Forbedret færgesejlads til øer
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 5,3 mio. kr. fra 2019 og frem med henblik på nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer. Tilskuddet er en kompensation til de kommuner, som ellers ville få et tab som følge af, at aftalen ændrer fordelingsnøglen på passagerområdet.
Landbrug og Fødevarer støtter initiativet, som er med til at øge mobiliteten i visse yderkommuner.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx@xx.xx
Miljø og Fødevareministeriet
Tilskudsordning til investeringer i slagtesvinestalde
Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter 2,4 mio. kr. til administration af en EU- finansieret tilskudsordning til investeringer i slagtesvinestalde, der skal udbrede ammoniak og drivhusgasreducerende teknologier, som fx anlæg til gylleforsuring. Ordningen vil give mulighed for at støtte investeringer i staldanlæg.
Det bemærkes, at det afsatte beløb til selve tilskudsordningen og timingen heraf fortsat ikke er kendt. Ordningen blev allerede annonceret ifm. regeringens klima og luftudspil i oktober. Det er forventningen at selve ordningen finansieres af hidtil ufbrugte midler fra landdistriktsprogrammet.
Landbrug & Fødevarer har arbejdet for en ny tilskudsordning til investeringer i slagtesvinestalde. Finansloven afsætter udelukkende midler til administration af en kommende ordning. Det er vigtigt med mere information om det konkrete indhold af ordningen, puljens størrelse, samt information om hvornår landmænd kan søge på ordningen. Det er vigtigt, at ordningen bliver enkel, at der prioriteres efter modenhed, samt at der bliver en hurtig behandling af ansøgninger og udbetalinger.
Kontakt: Xxxxx Xxxxxx Xxxxx xxx@xx.xx
Grøn Naturpulje
Med aftalen afsættes en ”grøn naturpulje” på 50 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022. Midlerne skal indfri ambitiøse naturmål som skal sætte retning på naturbeskyttelsen i staten og hos kommunerne. Sigtet er bl.a. mere sammenhængende naturarealer, at arealer med enge og overdrev øges og beskyttes bedre samt udlægning af arealer med urørt skov.
Den Grønne Naturpulje er en videreførelse af tilsvarende initiativ fra sidste års finanslov og skal anvendes til blandt andet at indfri regeringsgrundlagets tekst om ambitiøse naturmål og en indsats for enge og overdrev. Der er dog aftalt flere midler til puljen med denne finanslov. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der afsættes midler til en yderligere naturindsats. Landbrug & Fødevarer har spillet nogle konkrete forslag til udmøntning af en sådan pulje ind til miljø- og fødevareministeren og foreslår blandt andet, at nogle af midlerne afvendes til national finansiering af en naturplejeindsats på særligt værdifulde arealer.
Afskaffelse af administrationsgebyr på erhvervsaffald
Administrationsgebyret på erhvervsaffald afskaffes pr. 1. januar 2019. Kommunerne opkræver årligt et administrationsgebyr i størrelsesordenen 100 mio. kr. på erhvervsaffaldsområdet, fx udgifter til affaldsregulativer, affaldsplanlægning, anvisningsordninger mm. Desuden finansierer gebyret de statslige databaser som Affaldsdatasystemet. Ca. halvdelen beløbet går til administration, herunder virksomheders ansøgning om fritagelse fra gebyret.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at fjerne affaldsgebyret og dermed samtidig en række administrative byrder både i kommunerne og hos virksomheder i forbindelse med at administrere det.
Kontakt: Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, xxx@xx.xx
Nedsættelse af udvalg og pulje til ammoniakreducerende tiltag
Der nedsættes et udvalg, der skal se på mulighederne for at reducere udledningerne af ammoniak fra landbruget. Herudover afsættes der en pulje til opfølgning på konkrete tiltag fra udvalgets arbejde. Til den samlede indsats afsættes der 10 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr. i 2020, 50 mio. kr. i 2021 og 75 mio. kr. i 2022.
Danmark har under den tidligere regering forpligtiget sig til en urealistisk reduktion af ammoniak på 24 pct. i 2020 via NEC-direktivet. Landbrug & Fødevarer har derfor peget på behovet for en teknologipulje til finansiering af ny teknologi til at nedbringe ammoniakudledningen. Det er positivt, at regeringen og DF har afsat midler til ammoniakreducerende tiltag, selvom beløbet lang fra er tilstrækkeligt til, at Danmark kan komme i mål med kravet i NEC-direktivet. Det er vigtigt, at pengene går til investeringer i erhvervet fremfor administration af et ministerielt udvalgsarbejde.
Kontakt: Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, xxx@xx.xx
Kortere sagsbehandlingstider
Der afsættes en reserve til at afvikle sagspukler på udvalgte højt prioriterede områder, bl.a. på klagesager inden for planområdet samt natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet under Nævnenes Hus. Der afsættes 25 mio. kr. i 2019, 30 mio. kr. årligt i 2020-2021 og 35 mio. kr. i 2022 til formålet.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der målrettet fokuseres på at nedsætte sagsbehandlingstiderne i forbindelse med klager. På planområdet og i forbindelse med klager over miljøgodkendelser overholdes de vejledende sagsbehandlingstider ikke.
Landbrug & Fødevarer får et stigende antal henvendelse fra medlemmer vedrørende lange ventetider.
Kontakt: Xxxxxx Xxxxxxxxxxxx, xxx@xx.xx , Xxxxx Xxxxxxxx, xxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxx, xxx@xx.xx
Eksportindsats på fødevareområdet
Aftaleparterne er enige om at forlænge den eksisterende indsats til åbning, fastholdelse og udnyttelse af eksportmarkederne frem til og med 2022. Der afsættes således 7,2 mio. kr. i 2019 samt 7,9 mio. kr. årligt i 2020-2022.
Landbrug & Fødevarer finder det meget positivt, at den eksisterende ordning videreføres frem til og med 2022. Styrkelse af Fødevarestyrelsens indsats er afgørende for skabe markedsadgang for fødevareklyngens eksport i en tid med tendens til internationale handelshindringer.
Kontakt: Xxx Xxxxxxxx, xx@xx.xx
Gastro 2025
Aftaleparterne er enige om at afsætte midler til at styrke dansk gastronomi. Der afsættes således 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der sættes yderligere kræfter ind ift. det gastronomiske område, idet det hjælper til med at udnytte den danske fødevareklynges styrkeposition gennem øgede markedsmuligheder og fokus på ernæringsområdet.
Kontakt: Xxxxx Xxxxxxxxxx, xxx@xx.xx
Forskningsministeriet
Den 2. november blev der indgået forlig om både forskningsreserven (958 mio. kr.) og forskningsinitiativer på finansloven (436 mio. kr.).
Alle folketingets partier står bag forliget. Fra forliget kan særligt fremhæves:
• 30 mio. kr. til forskningstiltag i klimastrategi for landbruget (med intentioner om yderligere 30 mio. kr. i hhv. 2020 og 2021.)
• 30 mio. kr. til forskning i økologi (GUDP/ICROFS)
• 95 mio. kr. til forskning i Grøn Vækst (Innovationsfonden)
• 215 mio. kr. til forskning i nye teknologiske muligheder (Innovationsfonden)
• 250 mio. kr. til Energiforskning (EUDP)
Der er ikke yderligere væsentlige FoU initiativer på finansloven, men den baner vej for en kommende aftale om fleksible universitetsuddannelser.
L&F vurderer, at forskningsaftalen er overvejende positiv. Der vil være tilgængelige forskningsmidler til at løfte erhvervets forskningsstrategier, hvis de rigtige parter finder sammen om forskningsprojekter. Særligt at det positivt, at der for første gang er
en bevilling til forskningstiltag ift. klima og landbruget. Det er nødvendigt for, at landbruget kan fortsætte den grønne omstilling og reducere udledningen af drivhusgasser.
Der mangler særligt viden om effekten af forskellige klimavirkemidler. Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der ved de kommende forhandlinger af den kommende
klimastrategi, afsættes endnu flere midler til forskning og udvikling, så vi kan få flere og mere effektive klimavirkemidler i landbruget.
På økologiforskning blev beløbet 5 mio. kr. større end regeringens udspil. L&F vil fortsat arbejde for en mere langsigtet finansiering af økologiforskningen.
Kontakt: Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx xxx@xx.xx, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxx xxx@xx.xx og Xxxx Xxxxxx Xxxxxx xx@xx.xx
Transport- og bygningsministeriet
VVM-undersøgelser på transportområdet
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at igangsætte VVM-undersøgelser, samt udarbejde beslutningsgrundlag for en række konkrete anlægsprojekter:
• Vejforbindelse til Stevns
• Opgradering af E55 ved Nykøbing
• Omfartsvej ved Mariager
• Udbygning af kryds v. Rute 11 og 26 mod Thisted
• Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing
• 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
• Opdatering af VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse
• Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
• Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3. etape)
Der afsættes i alt 23 mio. kr. i 2019, 41,5 mio. kr. i 2020 og 15,0 mio. kr. i 2021 til gennemførsel af VVM-undersøgelser og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for infrastrukturprojekterne.
Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at prioritere 60 mio. kr. til en forundersøgelse af en potentiel Kattegatforbindelse. Forundersøgelsen vil være den første konkrete planlægningsundersøgelse af en Kattegatforbindelse og vil således give et billede af, hvordan en fremtidig forbindelse potentielt kan se ud. Der afsættes 15 mio. kr. i 2019, 25 mio. kr. i 2020 og 20 mio. kr. 2021 til forundersøgelsen.
Investeringer i infrastruktur frem til 2030
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastruktur i starten af 2019 på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Parterne er enige om, at fremtidige infrastrukturprojekter skal understøtte en høj mobilitet, et sammenhængende Danmark og give større vægt til forbedring af kapaciteten
og vedligeholdelsen af det danske vejnet.
Landbrug & Fødevarer hilser infrastrukturinitiativerne velkomne. Erhvervet har som led i sin transportpolitiske strategi længe peget på, at der er behov for udbygningen af vejnettet for at afhjælpe trængselsudfordringerne for fødevareklyngen.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx xxx@xx.xx
Øget hastighedsgrænse for lastbiler på landeveje
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve hastighedsgrænsen fra 70 km/t til 80 km/t for lastbilers uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje for at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet. For at fastholde et højt niveau for trafiksikkerhed fastholdes hastighedsgrænsen på 70 km/t i timen på de strækninger, hvor øget hastighed ikke er forsvarligt. Der afsættes derfor midler, så der kan nedskiltes på relevante kommunale og statslige veje.
Der afsættes 30 mio. kr. i 2019 til en pulje, hvorfra kommunerne kan ansøge om midler til skiltning. Der afsættes samtidig 1,5 mio. kr. i 2019 til skiltning på statsvejsnettet.
L&F er positive overfor den øgede hastighedsgrænse for lastbiler på landevejene som et middel til at øge mobiliteten på landevejene.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx xxx@xx.xx
Begrænsning af lastbilsoverhalinger på motorveje
Mange bilister er generet af lastbiler, der overhaler. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at lastbiler samt lette og tunge vogntogs mulighed for at overhale på tosporede motorveje fremadrettet skal begrænses på yderligere 270 km af landets 2-sporede motorvejstrækninger. Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til Vejdirektoratets arbejde med skiltning af overhalingsbegrænsningen på de statslige motorvejsstrækninger.
L&F støtter overvejende initiativet. Undersøgelser viser, at lastbilsoverhalinger på særligt motorvejsnettet skaber øget trængsel. Det konkrete initiativ vil skabe mere ro og sikkerhed i trafikken på en række 2-sporede strækninger med høj trafikintensitet.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx xxx@xx.xx
Undervisningsministeriet
Erhvervsuddannelser
Der afsættes med baggrund i aftalen om erhvervsuddannelse den 22. november forsat en kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne i 2019 på 168 mio. kroner samt en fjernelse af omprioriteringsbidraget svarende til 129 mio. kr.
Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at aftalen løfter erhvervsuddannelserne med i alt 297 mio. kr., og dermed friholder erhvervsuddannelserne for de store besparelser, som de stod over for. Ligeledes glæder L&F over, at en række af de negative særregler, som landbrugsskolerne er underlagt bliver afskaffet.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, xxxx@xx.xx
Landbrugsskolerne
På finansloven fjernes to af de negative særregler vedr. kostskoler, som landbrugsskolerne er ramt af. Derved ligestilles landbrugsuddannelser delvist med andre kostskolemiljøer, som betyder en økonomisk forbedring på 6,2 mio. kr. i 2019 og frem.
Landbrug & Fødevarer er meget tilfreds med, at aftalen løfter landbrugsskolernes økonomi med 6,2 mio. kr. og giver derved øget mulighed for kvalitetsfastholdelse på trods af faldende elevtal. Landbrug & Fødevarer vil forsat arbejde på, at de resterende negative særbehandlinger af landbrugsskolerne bliver afskaffet.
Kontakt: Morten Holm Østergaard xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, xxxx@xx.xx
Forhøjelse af fribeløbet for SU-modtagere
Med aftalen hæves det fribeløb som studerende kan tjene uden at blive modregnet i SU med 1.000 kr. pr. måned. Studerende på ungdomsuddannelser kan dermed tjene 8.749 kr. pr. måned og studerende på videregående uddannelser kan tjene 13.222 kr. pr. måned.
Landbrug & Fødevarer er positivt over for initiativer, der vil øge arbejdsudbuddet.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Sundheds- og Ældreministeriet
Styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal udvikle og afprøve en metode i regi af demonstrationsprojektet ”I sikre hænder”, der har vist, hvordan patientsikkerheden og kvaliteten kan forbedres i kommunerne med enkle og systematiske indsatser. Den nye metode skal bidrage til at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre borgere, der modtager hjemmepleje eller hjemmesygepleje i eget hjem eller på plejehjem og plejecentre mv. Der afsættes 5 mio. kr. i 2019.
Landbrug & Fødevarer har længe sat fokus på underernæring som et centralt sundhedsmæssigt problem, særligt hos ældre. Landbrug & Fødevarer har derfor, sammen med Forum for Underernæring, opfordret til, at der iværksættes en regelmæssige landsdækkende undersøgelser af forekomsten og varetagelsen af underernæring blandt patienter og ældre i Danmark. Landbrug & Fødevarer hilser en styrket indsats velkomment, men så gerne et højere ambitionsniveau.
Kontakt: Xxxxx Xxxxxx Jensen, xxxx@xx.xx
Beskæftigelsesministeriet
Reduktion i aftrapningen af folkepensionen for beskæftigede
Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og pensionstillægget aftrappes, når den supplerende indkomst fra fx pensionsudbetalinger overstiger henholdsvis 20.900 kr. og 72.600 kr. Med aftalen forhøjes disse fradragsbeløb med 15.000 kr. for enlige (og
30.000 kr. for par), således at folkepensionen ikke aftrappes i samme omfang. De forhøjede fradrag udfases over de næste 15 år.
Landbrug og Fødevarer er positive over for initiativet som øger værdien af pensionsindbetalinger for en del senior med mindre end 15 år til pensionsalderen.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Skattefri seniorpræmie
Med aftalen indføres en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for seniorer, som arbejder mindst 30 timer ugentligt i det første år efter folkepensionsalderen. Pengene kommer til udbetaling 12 måneder efter folkepensionsalderen.
Landbrug og Fødevarer er positive over for initiativet, som kan være med til at fastholde værdifulde medarbejdere på arbejdsmarkedet.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Reduceret aftrapning af folkepensionen ved indkomst fra ikke-pensioneret ægtefælle/samlever
Folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist får aftrappet folkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse som følge af ægtefællens indkomst. Med aftalen øges det eksisterende fradrag i indtægtsgrundlaget med 40.000 kr. ved at øge grænsen på 227.300 kr. med 80.000 kr. til 307.300 kr.
Landbrug og Fødevarer er positive over for initiativet som medfører, at det for arbejdende ægtefæller bedre kan betale sig at fortsætte på arbejde efter ægtefælles pension.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Reduceret aftrapning af førtidspension (ny ordning) ved indkomst fra ikke- pensioneret ægtefælle/samlever
For førtidspensionister på ny ordning (tilkendelser efter 2003) aftrappes førtidspensionen som følge af indkomst fra ægtefælle eller samlever. Med aftalen reduceres omfanget af denne aftrapning. Det eksisterende fradrag i indtægtsgrundlag på over 196.728 kr. øges med 40.000 kr.
Landbrug og Fødevarer er positive over for initiativet som medfører, at det for arbejdende ægtefæller bedre kan betale sig at fortsætte på arbejde efter ægtefælles tildeling af førtidspension.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxxxxx Xxxxxx xxxx@xx.xx
Ordnede forhold på arbejdsmarkedet
Med finansloven for 2019 er der prioriteret en række initiativer, som skal sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Indsatsen omhandler social dumping, kontrol med arbejdsmiljøet og udenlandsk arbejdskraft mv.
Indsatsen indebærer bl.a. en politiindsats for at sikre ordnede forhold på transportområdet samt en videreførelse af den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet målrettet kontrol med brancher, hvor der ses brud på reglerne, fx i byggeriet og på det grønne område.
Landbrug & Fødevarer er enig i, at der skal være ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Det er dog nødvendigt samtidig at sikre, at arbejdsgiverne ikke uforvarende kan komme til at overtræde reglerne pga. utydeligt regelsæt mv.
Kontakt: Xxxxxx Xxxx Østergaard, xxxx@xx.xx og Xxxxx Xxxxx Xxxxxx, xxxx@xx.xx