VEDTÆGTER FOR ANDELSHAVEFORENINGEN ISLEV
VEDTÆGTER FOR ANDELSHAVEFORENINGEN ISLEV
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
Indholdsfortegnelse:
§ 1 | Navn og hjemsted |
§ 2 | Foreningens formål |
§ 3 | Medlemmer |
§ 4 | Hæftelse |
§ 5 | Andel |
§ 6 | Haveleje |
§ 7 | Vedligeholdelse |
§ 8 | Haveloddens bebyggelse |
§ 9 | Udlån |
§ 10 | Husorden |
§ 11 | Overdragelse |
§ 12 | Pris |
§ 13 | Fællesarbejde |
§ 14 | Opsigelse |
§ 15 | Eksklusion |
§ 16 | Indkaldelse m.v. til ordinær generalforsamling |
§ 17 | Ordinær generalforsamling |
§ 18 | Ekstraordinær generalforsamling |
§ 19 | Afstemning |
§ 20 | Bestyrelsen |
§ 21 | Bestyrelsesmedlemmer |
§ 22 | Tegningsret |
§ 23 | Administration og regnskab |
§ 24 | Revision |
§ 25 | Opløsning |
§ 1. Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er Andelshaveforeningen Islev.
1.2 Foreningen er stiftet den 8. oktober 1941 som haveforening og overgik som andelsforening d. 1. august 1946.
1.3 Foreningen har hjemsted matr. nr. 33a, 33b, 33c, 33d, 34a, 34b, 34f og 34g Islev by, Rødovre.
§ 2. Foreningens formål
2.1 Foreningens formål er at eje og administrere de grundarealer, som foreningen har erhvervet, og i ethvert spørgsmål vedrørende haveforeningen at være medlemmernes repræsentant overfor offentlige myndigheder.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
2.2 Foreningen er forpligtet til at bevare grundarealerne til kolonihavebebyggelse og således, at haver og huse fremtræder i vedligeholdt stand.
§ 3. Medlemmer
3.1 Som medlemmer kan kun optages personer, der er myndige og har folkeregisteradresse i det storkøbenhavnske område, og som ikke er ude af rådighed over deres bo.
3.2 Et medlem kan kun råde over en andel.
3.3 På andelsbeviset kan højst stå to personer som andelshavere.
3.4 Andelen må alene benyttes til beboelse og ikke til erhverv i nogen form.
3.5 Et medlem er forpligtet til at holde kassereren ajour med sin bopæl, e-mail adresse og telefonnummer.
§ 4. Hæftelse
4.1 Foreningens medlemmer hæfter alene med deres indskud og øvrige andel i foreningens formue for foreningens forpligtelser overfor tredjemand.
4.2 Et fratrædende medlem eller medlemmets bo hæfter for forpligtelser overfor foreningen, indtil nyt godkendt medlem har overtaget andelen og hermed er indtrådt i forpligtelsen.
§ 5. Andel
5.1 Medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud og øvrige andel i foreningens formue.
5.2 Andele i foreningens formue kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller stilles til sikkerhed på nogen måde. Andelene kan ikke belånes, og der kan ikke gives transport i eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Andelen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i §§ 11 og 12.
5.3 For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer andelsbeviser, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.
§ 6. Haveleje
6.1 Haveleje og følgende gebyrer/bod fastsættes af generalforsamlingen:
- Handelsgebyr
- Rykkergebyr
- Nøglegebyr
- Udeblivelsesgebyr
- Ejendomsmæglergebyr
- Gebyr for opkrævning via indbetalingskort
- Gebyr for manglende oplysning om ændret adresse, telefon eller e-mail
- Gebyr for manglende vedligeholdelse
- Gebyr for manglende aflæsning af vand og bestyrelsen må aflæse.
Haveleje og gebyrer/bod af enhver art er pligtig ydelse til foreningen.
6.2 Indbetaling af haveleje skal ske på den måde, der er anvist af bestyrelsen.
6.3 Havelejen betales kvartalsvis forud med forfaldsdato henholdsvis d. 1/1, 1/4, 1/7 og 1/10. Sidste rettidige indbetalingsfrist er d. 6. i den pågældende måned.
6.4 Ved for sen indbetaling af haveleje skal medlemmet betale påkravsgebyr, som fastsættes af generalforsamlingen samt evt. påløbne inkassoomkostninger og andre omkostninger vedinddrivelse.
6.5 Bestyrelsen kan dispensere for betalingsfrister i særlige tilfælde ved midlertidige betalingsvanskeligheder.
§ 7. Vedligeholdelse
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
7.1 Et medlem er forpligtet til at foretage al fornøden vedligeholdelse af det grundareal, som pågældende råder over, samt af de bygninger, der er opført på arealet.
7.2 Såfremt et medlem groft forsømmer sine ovennævnte pligter, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse og/ eller fornyelse foretaget inden en af bestyrelsen fastsat frist. Denne frist skal være så lang, at den giver medlemmet muligheden for at lade arbejdet udføre af professionelle håndværkere.
Bestyrelsen skal forud for fastsættelse af frist give medlemmet et skriftligt påkrav om at bringe forholdene i orden, enten ved brev eller e-mail.
Overholdes fristen ikke, kan bestyrelsen lade arbejdet udføre af fremmed arbejdskraft for medlemmets regning.
Nægter medlemmet at betale denne regning, kan medlemmet ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør, jf. § 15, 1 b.
§ 8. Haveloddens bebyggelse
8.1 Bebyggelse af havelodder skal ske i overensstemmelse med den aftale, der til enhver måtte foreligge mellem haveforeningen og kommunen, for tiden aftale af 16.10. 2002, tinglyst d. 23.10. 2002 som deklarationen, hvortil henvises. Herunder gælder, at bygninger ikke må være mere end 4,0 m høje.
8.2 Alle bygninger skal opføres parallelt eller vinkelret på haveloddens grænser.
8.3 Byggeriet må ikke omfatte støbte bassiner over 1100 liter.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
8.4 Intet byggeri, hverken nyt eller ændringer i eksisterende bebyggelse, må iværksættes uden bestyrelsens skriftlige godkendelse. Til dette brug skal der indsendes målfaste tegninger i 2 eksemplarer med tilhørende beskrivelse og materialevalg m.v. samt forventet tidsplan for byggeriet. Bestyrelsen kan fastsætte frist for afslutning af byggeriet efter aftale med medlemmet.
Ved nybyggeri eller ændring i eksisterende bebyggelse forstås nyopførelse af bygning af enhver art og til- eller ombygning, der udvider det eksisterende bebyggede areal eller kan give nabogener eksempelvis i form af øget indkig fra højtsiddende vinduer eller lignende.
Til dette hører således ikke almindelig vedligeholdelse, herunder udskiftning af enkelte vægge, tag eller andre bygningsdele, som blot indebærer mindre udseendemæssige ændringer, eksempelvis isætning af nye døre eller vinduer eller nedtagning heraf.
8.5 Godkendelse eller begrundet afslag skal (i perioden 1/4 til 30/9) tilgå andelshaveren skriftligt hurtigst muligt og senest 3 uger efter indsendelse af tegninger til bestyrelsen. I vinterperioden skal godkendelse/ afslag ske på førstkommende bestyrelsesmøde.
8.6 Bestyrelsen er ikke ansvarlig for forsvarligheden eller lovligheden af eksisterende eller ny bebyggelse. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen eller tilladelse efter andre offentlige forskrifter, skal ansøgning om tilladelse søges gennem bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes.
8.7 Campingvogne, opslåede teltvogne, containere, skurvogne, mandskabsvogne, toiletvogne, uindregistrerede motoriserede køretøjer, andre midlertidige indretninger og andre større genstande, der ikke naturligt hører til i en kolonihave, må kun opstilles efter skriftlig aftale med bestyrelsen. Ligeledes aftales det skriftligt, i hvilken tidsbegrænset periode nævnte genstande må opbevares på haveloddet.
§ 9. Udlån
9.1 Udlån af haverne må kun ske til familie, venner og bekendte, og andelshaveren er ansvarlig for sine gæsters adfærd.
§ 10. Husorden
10.1 Generalforsamlingen kan til enhver tid, bindende for alle medlemmer, fastsætte ordensregler om husorden, husdyrhold m.v.
10.2 Husordenen har samme rang som vedtægterne.
§ 11. Overdragelse
11.1 Ønsker et medlem at overdrage sin andel, bygning m.v., eller skal overdragelsen ske som følge af dødsfald, skilsmisse/samlivsophør eller gave, kan det kun ske på en af foreningen udfærdiget overdragelsesaftale. Bestyrelsen skal godkende og påtegne enhver overdragelsesaftale. Dette gælder også overdragelse til nærtstående.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
Såfremt et medlem ønsker at overdrage, kan dette ske til den 1. eller den 15. i en måned. Et ønske om overdragelse skal varsles overfor bestyrelsen senest 2 uger før den ønskede overdragelsesdato.
Overdragelsessummen for bygninger m.v. aftales frit mellem sælger og køber og afregnes direkte mellem sælger og køber uden foreningens mellemkomst. Overdragelsessummen for andelen i foreningens formue fastsættes i overensstemmelse med § 12.1.
Inden aftalens indgåelse skal sælger til køber udlevere et eksemplar af foreningens deklarationer, vedtægter, ordensreglement samt sidste års regnskab, de to sidste generalforsamlingsreferater og gældende budget, samt en autoriseret kloakmestererklæring om at kloakinstallationen er i orden.
Sælger og køber betaler i lige forhold et af generalforsamlingen fastsat handelsgebyr.
Købesummen for andelen indbetales til foreningen, der efter fradrag af eventuelle restancer af enhver art, udbetaler denne del af købesummen til sælger. Udbetalingen skal ske senest 14 bankdage efter bestyrelsens godkendelse af den underskrevne overdragelsesaftale.
Bestyrelsen og foreningen hæfter ikke på nogen måde for eventuelle mangler, ulovlige bygninger eller indretninger m.v. på haveloddet. Enhver tvist mellem sælger og køber er foreningen uvedkommende.
Den enkelte andelshavers eventuelle finansiering af andelshaven er foreningen uvedkommende. Foreningen tiltræder derfor ikke dokumenter vedrørende finansieringsinstitutters ”indtrædelsesret” i foreningen.
11.2 Ønsker et medlem at overdrage sin andel til familie i lige linje og plejebørn, kan dette ske uden handelsgebyr.
11.3 Overdragelse til ægtefælle/ samlever ved dødsfald, skilsmisse eller ophævelse af samliv kan ske uden opkrævning af gebyr. Tilsvarende gælder udlæg af andel og havelod til arvinger.
11.4 Bestyrelsen oplyser om andelsværdien og udleverer kopi af de tilgængelige tegninger og andet foreliggende materiale for haveloddets bebyggelse og indretning.
§ 12. Pris
12.1 Andelen i foreningens formue fastsættes i overensstemmelse med foreningens seneste årsrapport. I årsrapporten optages værdien af foreningens grundareal i den senest fastsatte offentlige vurdering.
§ 13. Fællesarbejde
13.1 Alle medlemmer skal deltage i fællesarbejde mindst 1 gang årligt. Indkaldelsen sker sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. I sæsonen hænger oversigten på opslagstavlen. Ekstra fællesarbejde skal indkaldes ved brev eller e-mail.
13.2 Medlemmerne er selv ansvarlige for følgende: At orientere sig om, hvornår de skal til fællesarbejde. At en repræsentant for haven møder op til aftalen eller at bytte tid med en anden have.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
13.3 Udebliver et medlem fra fællesarbejde, pålægges medlemmet et gebyr, der fastsættes på generalforsamlingen. Gebyret anses som pligtig pengeydelse i lighed med havelejen.
§ 14. Opsigelse
14.1 Et medlem kan ikke opsige sit medlemskab af foreningen og brugsret til grundareal, men kan alene udtræde efter reglerne i §§ 11 og 12.
§ 15. Eksklusion
15.1 I følgende tilfælde kan et medlem ekskluderes af foreningen, og brugsretten bringes til ophør af generalforsamlingen:
a. Såfremt et medlem trods påkrav ikke betaler skyldig xxxxxxxx eller andre skyldige beløb af enhver art, herunder påløbne omkostninger.
b. Såfremt et medlem groft forsømmer sin pligt til at vedligeholde og forny og trods påkrav ikke udfører de pålagte arbejder inden udløbet af en fastsat frist, jf. § 7.
c. Såfremt et medlem optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed eller andre medlemmer.
d. Såfremt et medlem gør sig skyldig i forhold svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger udlejer til at ophæve lejemålet.
e. Såfremt et medlem ikke overholder de retningslinjer for byggeri, der er fastsat i deklaration, vedtægter og ordensregler.
f. Såfremt et medlem foretager udlejning eller udlån af havelodden i strid med vedtægterne og Rødovre Kommunes deklaration og/eller tilsidesætter § 8.7 om henstillen af campingvogne mv. på havelodden.
15.2 Bestyrelsen skal indbringe eksklusionssager for førstkommende ordinære generalforsamling, med mindre ekstraordinære forhold gør det påkrævet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen træffer afgørelse om eksklusion med almindelig stemmeflerhed. Xxxxxxxxxxxxx har ret til selv eller ved bisidder at tale sin sag på generalforsamlingen.
15.3 Ved eksklusion overgår brugsretten til foreningen. Det ekskluderede medlem skal afhænde sit havelod/andel og bygninger m.v. inden 3 måneder fra generalforsamlingens beslutning om eksklusion. Såfremt dette ikke er sket, kan foreningen afhænde havelod og andel gennem autoriseret, lokalkendt ejendomsmægler til den bedst opnåelige pris efter ejendomsmæglerens vurdering og efter normal annoncering og markedsføring hos ejendomsmægleren. Provenuet med fradrag af restancer, omkostninger til ejendomsmægler og annoncering m.v. afregnes til det ekskluderede medlem i overensstemmelse med reglerne i § 11.
15.4 Såfremt et medlem har indsigelser mod eksklusionen eller eksklusionsgrundende og indbringerdette for domstolene, er eksklusionen først endelig, når der foreligger endelig upåanket dom eller forlig.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
En sådan sag skal indbringes for domstolene inden 3 måneder fra generalforsamlingens beslutning om eksklusion.
§ 16. Indkaldelse m.v. til ordinær generalforsamling
16.1 En ordinær generalforsamling indkaldes skriftligt eller pr. e-mail med 3 ugers varsel. Forvarsel udsendes medio januar med angivelse af dato for generalforsamling og frist for indsendelse af forslag, der ønskes behandlet, jf. § 16,3.
16.2 Indkaldelse til generalforsamling skal indeholde dagsorden samt indkomne forslag.
16.3 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før.799
16.4 Kun medlemmer, der ikke er i restance til foreningen, kan stille forslag og stemme til generalforsamlingen.
16.5 Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 17. Ordinær generalforsamling
17.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
17.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest d. 1/5 med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Godkendelse af beslutningsreferat fra forrige generalforsamling
5. Bestyrelsens beretning
6. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport
7. Indkomne forslag
8. Godkendelse af diverse kontingenter/ gebyrer
a. Handelsgebyr
b. Rykkergebyr
c. Nøglegebyr
d. Udeblivelsesgebyr
e. Ejendomsmæglergebyr
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
f. Gebyr for opkrævning via indbetalingskort
g. Gebyr for manglende oplysning om ændring af adresse, telefon eller e-mail
h. Gebyr for manglende vedligeholdelse
i. Gebyr for leje af Lysthuset
9. Godkendelse af budget, herunder
a. Haveleje for det kommende år
b. Bestyrelsesdiæter
10. Valg til bestyrelse og suppleanter
11. Valg af ekstern registreret revisor
12. Eventuelt
På generalforsamlingen kan der udarbejdes ændringsforslag til de på dagsordenen indkomne forslag.
Medlemmer, der har forslag på generalforsamlingen, skal være til stede eller repræsenteret på generalforsamlingen. I modsat fald bortfalder forslaget.
§ 17.3 Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at stille ændringsforslag har ethvert medlem eller myndigt husstandsmedlem, jf. dog pkt. 15.2 og 16.4.
Revisor samt personer, der er indbudt af bestyrelsen, har adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.
17.4 Medlemmer, der er kommet i konflikt med foreningen, har ret til selv eller ved bisidder at fremlægge sin sag for generalforsamlingen.
17.5 Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent og referent.
17.6 Referenten skriver protokollat fra generalforsamlingen. Protokollatet underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen.
17.7 Bestyrelsen skal senest 6 uger efter generalforsamlingen udsende/omdele referat til hvert medlem. Vedtægtsændringer udsendes tillige som rettelsesblad til indlægning i vedtægterne.
§ 18. Ekstraordinær generalforsamling
18.1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling, et flertal af bestyrelsens medlemmer eller 1/4 af foreningens medlemmer skriftligt stiller krav herom med angivelse af den dagsorden, der skal behandles.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
18.2 Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling senest 2 uger efter modtagelse af en anmodning fra en fjerdedel af foreningens medlemmer.
18.3 For at en ekstraordinær generalforsamling indkaldt af ¼ af medlemmerne skal være lovlig, skal mindst 2/3 af underskriverne give møde.
18.4 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelse sker på samme måde som ved ordinær generalforsamling, jf. §16,1.
§ 19. Afstemning
19.1 Hver andel har en stemme. Et medlem kan kun give fuldmagt til et myndigt husstandsmedlem eller et andet andelshaveforeningsmedlem. Et andelshaveforeningsmedlem kan kun stemme med 1 fuldmagt.
Afstemningen kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 3 medlemmer forlanger det.
19.2 Generalforsamlingen tager beslutning ved simpelt flertal, undtagen hvor det drejer sig om beslutninger som nævnt i stk. 3 og stk. 5. Dog skal mindst 1/3 af samtlige mulige stemmer være repræsenteret.
19.3 Forslag om ændring af vedtægter, ordensreglement og deklaration samt havelejestigning på 25 % og derover kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor halvdelen af de stemmeberettigede andelshavere skal være til stede og mindst 2/3 af de fremmødte skal stemme for forslagene.
Er ikke mindst halvdelen af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnås et flertal på mindst 2/3 af de repræsenterede stemmer, kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.
På denne kan forslaget endeligt vedtages med et flertal på mindst 2/3 af de repræsenterede stemmer, uanset hvor mange stemmer, der er repræsenteret, jf. dog stk. 2 sidste punktum.
19.4 Ændring af deklarationen, anført i § 8, stk. 1, kræver uanset ovennævnte tillige samtykke fra kommunen.
19.5 Forslag om helt eller delvist salg af haveareal, der tilfører foreningen, eller forslag om foreningens opløsning kan kun vedtages med et flertal på ¾ af samtlige mulige stemmer.
Er ikke mindst ¾ af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnår forslaget et flertal på ¾ af de repræsenterede stemmer, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan forslaget endeligt vedtages med et flertal på mindst ¾ af de repræsenterede stemmer, uanset hvor mange stemmer, der er repræsenteret, jf. dog stk. 2 sidste punktum.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
§ 20. Bestyrelsen
20.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og at udføre generalforsamlingens beslutninger samt varetage medlemmernes interesser.
Formanden og kassereren vælges direkte på generalforsamlingen.
20.2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær.
20.3 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt hun/ han er inhabil.
20.4 Sekretæren skriver referat fra bestyrelsesmøder. Referatet underskrives af hele bestyrelsen. Xxxxxxxxx har ret til at læse referatet. Oplysninger af personlig karakter om det enkelte medlems personlige forhold, såsom sygdom, skilsmisse, erhverv o. lign. udelades af referatet, men kan vedlægges referatet som et fortroligt bilag, der ikke er ret til at læse.
20.5 I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden, som udsendes sammen med referatet fra generalforsamlingen.
20.6 Bestyrelsens og suppleanternes diæter fastsættes på generalforsamlingen.
20.7 Beslutninger tages ved almindelig stemmeflerhed. Xxx stemmeflerhed ikke opnås, bortfalder forslaget. Ethvert forslag kan genfremsættes.
§ 21. Bestyrelsesmedlemmer
21.1 Bestyrelsen består af:
- Formand, kasserer, 3-5 bestyrelsesmedlemmer, dog minimum 3 bestyrelsesmedlemmer, der alle vælges for 2 år ad gangen.
- Formanden og 2 (evt. 3) bestyrelsesmedlemmer vælges på lige årstal.
- Kasserer og 1 (evt.2) bestyrelsesmedlem (mer) vælges på ulige årstal.
21.2 Et bestyrelsesmedlem kan højst sidde i bestyrelsen i 3 valgperioder efter hinanden (6 år). Når man udtræder som bestyrelsesmedlem efter at have siddet i bestyrelsen i 3 valgperioder efter hinanden, er man først valgbar, når der er gået 2 år, efter man er udtrådt af bestyrelsen.
21.3 Valgbar er andelshaver eller dennes ægtefælle/samlever, dog højst en person fra samme husstand.
21.4 Ved formandens fratræden fungerer næstformanden i formandens sted indtil næste ordinære generalforsamling.
Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3, indkaldes til generalforsamling til nyvalg af bestyrelse for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
§ 22. Tegningsret
22.1 Foreningen tegnes af formanden og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
§ 23. Administration og regnskab
23.1 Bestyrelsen varetager foreningens administration.
Generalforsamlingen kan beslutte at antage en ekstern administrator til aflastning af bestyrelsen. Motiveret forslag skal fremgå af indkaldelsen.
23.2 Bortset fra en mindre kassebeholdning hos kassereren skal foreningens midler indsættes i et pengeinstitut. Udbetaling fra foreningens konti kan kun ske med 2 underskrifter blandt bestyrelsens medlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller kassereren. Alle indbetalinger til foreningen skal ske direkte til en sådan konto.
23.3 Kassereren er ansvarlig for bogholderi, opkrævninger og periodiske udbetalinger.
23.4 Foreningens årsrapport, der skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik, skal underskrives af hele bestyrelsen. Regnskabsåret er kalenderåret.
23.5 Alle bestyrelsesmedlemmer samt foreningens revisorer har til enhver tid adgang til foreningens regnskab, og kassereren har pligt til at give oplysninger og fremvise regnskabets bilag.
23.6 Ethvert medlem kan begære gennemsyn af foreningens regnskab og bogføring efter aftale med kassereren.
23.7 Alle aftaler, der indgås med bestyrelsen, skal foreligge skriftligt og fremgå af referat af bestyrelsesmøde og skal være underskrevet af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.
23.8 Bestyrelsen skal sikre, at der er tegnet forsikring for:
- bestyrelsesansvar, der omfatter bestyrelsens erstatningsansvar ved uagtsomme erstatningspådragende handlinger
- underslæb, der omfatter foreningens tab ved underslæb i forbindelse med administration af foreningens midler
- erhvervsansvar, der omfatter foreningens erstatningsansvar over for tredjemand
- ulykke, der omfatter skade på personer i forbindelse med fællesarbejde i foreningen.
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
§ 24. Revision
24.1 Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor til at revidere årsrapporten. Revisor skal føre revisionsreferat. Revisor vælges for 2 år ad gangen.
24.2 Den reviderede, underskrevne årsrapport samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
§ 25. Opløsning
25.1 Opløsning ved likvidation forestås af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.
25.2 Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden, deles den resterende formue mellem de til enhver tid værende medlemmer i forhold til deres indskud og øvrige andel i foreningens formue.
***************
Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling d. 25. august 2002, på foreningens ekstraordinære generalforsamling d. 15. september 2013, d. 17. september 2017, på foreningens ekstraordinære generalforsamling d. 24. september 2017, på foreningens ordinære generalforsamling den
22. april 2018 på foreningens ordinære generalforsamling den 28. april 2019, på foreningens ordinære generalforsamling 30. august 2020 samt på foreningens ordinære generalforsamling 23. april 2023.
Vedtægten er opdateret d. 2.6.2023 og underskrevet at bestyrelsen.
Dette dokument er underskrevet af nedenstående parter, der med deres underskrift har bekræftet dokumentets indhold samt alle datoer i dokumentet.
This document is signed by the following parties with their signatures confirming the documents content and all dates in the document.
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxx
Navnet returneret af dansk NemID var: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Bestyrelsesformand
På vegne af A/H Islev (matrikel 61) ID: 9208-2002-2-403827418583
Tidspunkt for underskrift: 19-06-2023 kl.: 14:49:14 Underskrevet med XxxXX
This document has esignatur Agreement-ID: 23df49xYYgH250151203
Xxxx Xxxxxxx
Navnet returneret af dansk MitID var: Xxxxx Xxxx
Bestyrelsesmedlem
På vegne af A/H Islev (matrikel 61)
ID: 330f14d9-7ac0-4ad2-93ae-3a41ef69628c Tidspunkt for underskrift: 06-06-2023 kl.: 14:49:37 Underskrevet med XxxXX
Navnet returneret af dansk MitID var: Xxxx Xxxxxxx
Bestyrelsesmedlem
På vegne af A/H Islev (matrikel 61)
ID: 9b07c41d-479a-43a9-a0e5-a9433cb94aee Tidspunkt for underskrift: 06-06-2023 kl.: 15:48:37 Underskrevet med XxxXX
This document is signed with esignatur. Embedded in the document is the original agreement document and a signed data object for each signatory. The signed data object contains a mathematical hash value calculated from the original agreement document, which secures that the signatures is related to precisely this document only. Prove for the originality and validity of signatures can always be lifted as legal evidence.
The document is locked for changes and all cryptographic signature certificates are embedded in this PDF.The signatures therefore comply with all public recommendations and laws for digital signatures.With esignatur's solution, it is ensured that all European laws are respected in relation to sensitive information and valid digital signatures. If you would like more information about digital documents signed with esignatur, please visit our website at xxx.xxxxxxxxx.xx.