Vedtægter
Vedtægter
for
Den selvejende Institution
Bostedet Xxxxxxxx Xxxxx
§ 1
Bostedets navn og hjemsted
Bostedets navn er Den selvejende Institution Bostedet Xxxxxxxx Xxxxx. Bostedets hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2
Bostedets formål
Bostedets formål er at være opholdssted og midlertidigt botilbud til børn og unge i henhold til lov om social service §§ 66, 76, og 107, jfr. §§ 142 og 144. Bostedet råder over op til 20 pladser i ejendommen Xxxxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx K, samt et an- tal udslusningsboliger.
Bostedet kan ikke eje fast ejendom.
Bostedet drives i overensstemmelse med principperne i Fonden Mariehjemmenes formålsbestemmelse.
§ 3
Bestyrelse
Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer, der udpeges af Fonden Mariehjemmene. Heraf skal mindst 1 af bestyrelsesmedlemmerne, så vidt det er muligt, have kendskab til lo- kalområdet.
Medlemmerne udpeges for 2 år ad gangen, så nye medlemmer tiltræder ved afslut- ningen af det møde, hvor den selvejende institutions årsregnskab behandles.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig hvert år på regnskabsmødet med formand og næstfor- mand.
Ved formandens fravær udøver næstformanden dennes beføjelser.
§ 4
Møder i bestyrelsen
Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt, og ellers så ofte den eller dens med- lemmer måtte ønske det, fortrinsvis på Bostedet. Formanden indkalder til og leder møderne.
Xxxxxxxxx forstander og Fonden Mariehjemmenes direktør eller dennes repræsentant deltager i bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling, når bestyrelsen finder det ønskeligt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
§ 5
Beslutninger i bestyrelsen
Beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, jfr. dog § 6 og § 10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bostedets forstander deltager uden stemmeret i bestyrelsens møder, dog ikke under punkter hvor spørgsmål/emner i relation til forstanderens embedsførelse behandles.
Tilsvarende kan en repræsentant for medarbejderne deltage, udelukkende med ob- servatørstatus og uden stemmeret i bestyrelsens møder, dog ikke under punk- ter/emner, hvor forstanderens eller repræsentantens egen embedsførelse behandles. Det præciseres, at der ikke er tale om en lovbestemt repræsentationsordning, hvorfor den valgte observatør ikke er omfattet af særlig beskyttelse mod afskedigelse eller forringelse af sine forhold.
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol, hvori bestyrelsen tillige indfører beslutninger og afgørelser af væsentlig interesse for Bostedet.
Er et bestyrelsesmedlem, Xxxxxxxxx forstander eller Fonden Mariehjemmenes direktør ikke enig i bestyrelsens beslutning, har vedkommende ret til at få sin mening indført i protokollen.
I sager, hvis afgørelse ikke tåler opsættelse til et bestyrelsesmøde, kan beslutninger tages af formanden i samråd med et bestyrelsesmedlem på bestyrelsens vegne, men
således at beslutningerne forelægges bestyrelsen til godkendelse ved første efterføl- gende møde.
§ 6
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsen ansætter og afskediger Bostedets forstander i samarbejde med Fonden Mariehjemmene.
Stillingen som forstander er uforenelig med medlemskab af bestyrelsen.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Bostedets udvikling, drift og økonomi un- der hensyntagen til Bostedets formål og de regler, der til enhver tid gælder for Boste- dets ledelse og drift, herunder at budgettet overholdes. Forstanderen varetager den daglige ledelse og drift af Bostedet.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over Bostedets daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Indgåelse og ophævelse af driftsaftaler kræver bestyrelsens beslutning. Forinden be- styrelsen træffer beslutning, skal Fonden Mariehjemmene høres, ligesom beslutningen kræver Fonden Mariehjemmenes godkendelse. Manglende godkendelse fra Fonden Mariehjemmene medfører aftalens ugyldighed (nullitet).
Bestyrelsen og Fonden Mariehjemmene har ret til at undersøge alle forhold, der ved- rører Bostedet og forlange oplysninger af Bostedets forstander.
Klager over Bostedets forhold skal forelægges bestyrelsen. Tilsynsrapporter fra offent- lige myndigheder mv. skal forelægges bestyrelsen og Fonden Mariehjemmene.
Bestyrelsens medlemmer er efter reglerne i forvaltningsloven underlagt tavshedspligt om forhandlingerne m.v. i bestyrelsen.
§ 7
Administration
Bostedets administration varetages af Fonden Mariehjemmene inden for budgettets rammer.
Fonden Mariehjemmene påtager sig andre opgaver efter nærmere aftale med besty- relsen. Sådanne opgaver honoreres særskilt.
Regnskabsåret er kalenderåret. Årsregnskabet revideres af Fonden Mariehjemmenes statsaut. revisor.
§ 8
Tegningsregel
Bostedet tegnes af formanden, respektive næstformanden eller af 3 bestyrelsesmed- lemmer i forening.
Ved indgåelse, ændring eller ophævelse af driftsaftaler samt påtagelse af kautionsfor- pligtelser kræves tillige underskrift af formanden eller næstformanden for Fonden Ma- riehjemmenes bestyrelse.
De værdipapirer m.v., som Bostedet måtte komme til at eje, skal forsynes med påteg- ning om, at de tilhører Bostedet, medmindre de er omfattet af loven om en værdipapir- central.
§ 9
Navn og varemærke
I tilfælde af påkrav fra Fonden Mariehjemmene er bestyrelsen forpligtet til at ændre vedtægterne, så ordet ”Xxxxx” udgår af Bostedets navn og herefter fjernes fra Bostedet og dennes registrering i offentlige registre, på brevpapir, tryksager etc.
§ 10
Vedtægtsændringer og ophør
Til vedtagelse af beslutning om ændring af Bostedets vedtægter i øvrigt eller om den- nes ophør udkræves, at 2/3 af bestyrelsens medlemmer, dog mindst 3 stemmer for, og at beslutningen tiltrædes af Fonden Mariehjemmenes bestyrelse.
Såfremt driften af Bostedet ophører, skal Bostedets formue efter bestemmelse af belig- genhedskommunen og Socialministeriet anvendes til andet socialt formål.
Nærværende selvejende institution er ikke omfattet af fondslovene, jfr. lov om er- hvervsdrivende fonde,
Virum, den 6. december 2019.
Bestyrelsen for Den Selvejende Institution Bostedet Xxxxxxxx Xxxxx
Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Anne-Xxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx
For Fonden Mariehjemmene
Xxxx Xxxxxxxx, formand Xxxxxx Xxxxxx, direktør