KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

OPSUMMERING AF ÆNDRINGER TIL KOMMUNEPLAN 2024

INDHOLD

1 Indledning 2

2 Hovedstruktur 2

3 Bestemmelser for tildeling af arealer 2

4 Generelle bestemmelser 3

5 Opdatering af delområder og kortgrundlag 4

6 Delområder i byer og bygder 4

6.1 Nuuk 4

6.2 Kapisillit 5

6.3 Qeqertarsuatsiaat 6

6.4 Paamiut 6

6.5 Arsuk 7

6.6 Tasiilaq 7

6.7 Sermiligaaq 8

6.8 Isortoq 8

6.9 Kulusuk 9

6.10 Tiniteqillaq 9

6.11 Kuummiut 9

6.12 Illoqqortoormiut 9

7 Delområder i det åbne land 10

Bilag A Generelle bestemmelser

Bilag B Bestemmelser for arealtildeling

1 Indledning

Den seneste udvikling i Kommuneqarfik Sermersooq, har været karakteriseret af en fortsat kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst i kommunen. Denne udvik- ling forventes at fortsætte, og kommuneplanens overordnede målsætninger skal derfor fastholdes og videreudvikles.

Det er derfor kommunalbestyrelsens vurdering, at de overordnede, planlægnings- mæssige udfordringer ikke har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af kommu- neplanen ”Xxxxxxxxxx0000.xx” og de strategier og udviklingsmål, der fremgår af planen. Der er derfor ikke behov for et nyt værdi- og strategigrundlag for planlæg- ningen i Kommuneqarfik Sermersooq, men for en strategi, der viderefører værdier- ne og principperne i kommuneplanen i konkrete indsatser.

På dette samlede grundlag har Kommunalbestyrelsen vedtaget, at ”Planstrategi 2014” skal indeholde beslutning om, at kommuneplanen skal revideres delvist, idet kommuneplanens strategier og udviklingsmål skal fastholdes, men at kommune- planens såkaldte ”planretlige forhold” skal gennemgås og forenkles. Det vil sige, at kommuneplanens bestemmelser for anvendelse og udnyttelse af de enkelte delom- råder og kommuneplanens bestemmelser for arealtildeling skal gennemgås med henblik på at opnå et mere enkelt og ensartet administrationsgrundlag på tværs af kommunen.

Dette notat indeholde en oversigt af de ændringer der gennemført under revisionen af kommuneplanen.

2 Hovedstruktur

Der er alene foretaget journalistiske tilretninger og konsekvensrettelser af tekster og links ift. den gældende kommuneplan.

Dog er redegørelsens afsnit om befolkningsudvikling opdateret med de senest til- gængelige data fra Grønlands Statistik.

3 Bestemmelser for tildeling af arealer

Med udgangspunkt i det eksisterende plangrundlag, er der foretaget en gennem- skrivning og justering af bestemmelserne for arealtildeling iht. lovens krav om ind- hold og proces, der sikrer et ensartet regelsæt for arealsagsbehandlingen i hele kommunen. Alle ændringer kan ses af bilag B.

Ud over en journalistisk og sproglig tilretning er der lavet følgende større ændrin- ger af de eksisterende bestemmelser:

› link til ansøgningsskemaer og vejledning til borgerne er indsat på forsiden

› nye muligheder for arealreservation til konkret rettighedshaver er indarbejdet

› bestemmelse om gebyr for behandling af arealansøgning iht. takstblad

› afsnit om mulige vilkår udgår og bestemmelserne er i relevant omfang medta- get i kommuneplanens generelle bestemmelser

› tidsfrister for udnyttelse af arealtildelinger er justeret iht. de nye regler, såle- des at de kan forlænges i op til 4 år.

› nyt afsnit om tilsyn og håndhævelse er tilføjet

› afsnit om standard vilkår udgår og bestemmelserne er i relevant omfang med- taget i kommuneplanens generelle bestemmelser

› nyt afsnit med særlige bestemmelser er tilføjet vedr. hundehold, bådoplag og opstilling af containere

› nyt afsnit om dispensationsmuligheder er tilføjet

De nye bestemmelser for Kommunalbestyrelsens tildeling af arealer er indarbejdet i den nye kommuneplan og kommer til at indgå som et særskilt afsnit iht. plan- og areallovens § 22.

4 Generelle bestemmelser

De generelle bestemmelser fastsættes dels for de enkelte delområdekategorier og dels som ensartede basisbestemmelser fælles for alle områdetyper. Alle ændringer kan ses af bilag A.

Ud over en journalistisk og sproglig tilretning er der lavet en større ændringer af de eksisterende bestemmelser der fremgår nedenfor.

Der er indarbejdet nye opdaterede bestemmelser for anvendelse af arealer i alle områdekategorier i både byer/bygder (A-E) og det åbne land (K-O).

For boligområder er der tilføjet konkrete bestemmelser om en række anvendelses- typer: Blandet boligområde, Bebyggelse i boligområder i Tasiilaq, Ubebyggede arealer i boligområder, Virksomheder i boligområder i Tasiilaq, Bådeoplag i bolig- områder i Nuuk, Bådeoplag i boligområder i bygderne, Paamiut, Tasiilaq og Illoq- qortoormiut, Institutioner i boligområder, samt Øvrige aktiviteter i boligområder.

For erhvervsområder er der tilføjet konkrete bestemmelser om: Erhvervs- og hav- neområder, Kapitel 5-virksomheder, samt Ubebyggede arealer i erhvervs- og hav- neområder.

Områdetype F "Infrastruktur" udgår og er indarbejdet i E-områder.

For områder til hytter mv. (K-områder) er der fastlagt en underinddeling i K1 (Hyt- te- og sommerhusområder) og K2 (Nedlagte bygder), med fastsættelse af bygge- muligheder.

For områder til fårehold, landbrug, hunde mv. (M-områder) er der fastlagt en un- derinddeling i M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug), M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter og M3: Hundeøer, med konkretisering af anvendelsesmulighe- der.

For områder til teknik og infrastruktur m.v. (N-områder) er der fastlagt en under- inddeling i N1 (Tekniske anlæg) og N2 (Infrastruktur), med konkretisering af an- vendelsesmuligheder.

Der er indarbejdet nye opdaterede "basisbestemmelser" i form af generelle be- stemmelser der er gældende i alle typer delområder vedrørende: Klausulerede zo-

ner, Ubebyggede arealer, Sneoplag, Sprængninger, Vejudlæg, Parkering, Slæde- spor og stier, Tilgængelighed, Teknisk forsyning, Xxxxxxxx og bevaring, Hunde- hold, Containere, samt Bådoplag.

5 Opdatering af delområder og kortgrundlag

Ved revision af kommuneplanen er der sket en del ændringer, opdateringer og til- føjelser til delområderne. Nedenfor gives en redegørelse for de væsentligste æn- dringer. Småjusteringer af delområdegrænser er ikke beskrevet.

Bestemmelser for klausulerede zoner er opdateret og indarbejdet i planen mht.

› sikkerhedszone ved sprængstofdepot

› sikkerhedszone ved tankanlæg

› drikkevandsområder

› indsigtszoner ved teleanlæg

Alle øvrige klausulerede zoner fremgår fortsat af NunaGIS.

6 Delområder i byer og bygder

Alle kommuneplantillæg til den gamle kommuneplan er integreret i den nye kommuneplan, og udgår dermed som kommuneplantillæg.

Ved alle byer og bygder er udlagt et D-område som bufferzone til det åbne land,

med baggrund i de tidligere by- og bygdezoner.

Generelt er alle delområder tilpasset så de så vidt muligt følger vejmidter, terræn og kystlinjer.

Bestemmelserne i alle 444 delområder er systematisk gennemgået. Bestemmelser- ne er i overvejende grad udarbejdet som generiske bestemmelser – dvs. standardi- serede formuleringer, der så vidt muligt kopieres og genbruges i de forskellige del- områder. Dette sæt af generiske bestemmelser suppleres med bestemmelser, der er tilpasset i forhold til de lokale forhold og behov, samt med eventuelle særlige be- stemmelser.

De specifikke ændringer til delområderne beskrives nedenfor. Alle kommuneplan- tillæg til den gamle kommuneplan er indarbejdet i den nye plan og er ikke omtalt nærmere.

6.1 Nuuk

› Gennemgang af erhvervsområder. Der er mulighed for Kap. 5. virksomhed i tre delområder: 1B1, 3B1 og 3E2. Ny formulering: "Der kan være særligt for- urenende virksomhed i om-rådet. Ved anlæggelse af særligt forurenende virk- somhed skal der ansøges om miljøgodkendelse efter Hjemmestyrets bekendt- gørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Ved arealtildelinger skal det sikres, at der træffes nødven- dige foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne."

› 1A1: Detailområde C, som fremgår af kommuneplantillæg 1A1-3 (nyt nr.

1C31-1), overgår til et nyt delområde, 1C31.

› 1A3: Delområdet udvides ved B-1459, B-3976 og B-9, så bygningerne ligger inden for området.

› 1A6: Delområdet udvides ved B-138, så bygningen ligger inden for området.

› 1A7: Delområdet er udvidet med de fire boliger vest for Børnehjemsvej (B- 1215, B-1216, B-1217 og B-1218)

› 1A11: Delområdet udvides efter afgrænsningen i kommuneplantillæg 1A11-2.

› 1C2: Delområdet udvides ved B-1937, så bygningen ligger inden for området.

› 1C3: Delområdet udvides ved B-1347, så bygningen ligger inden for området.

› 1C23 (1E3): Delområdets afgrænsning er uændret, men områdets anvendelse ændres til tekniske formål, da det reelt bruges hertil.

› 2A1: Delområdet er reduceret så det ubebyggede område syd for Nigerleq overføres til 2D1.

› 2B1: Delområdet udvides ved B-3121 og B-3186, så bygningerne ligger inden for området. Den sydlige del af området, som indeholder flere centerfunktio- ner, overgår til delområde 2C2.

› 2B2: Delområdet udvides efter afgrænsningen i kommuneplantillæg 2B2-3.

› 2B4: Delområde 2B4 udgår og overgår i sin helhed til delområde 2B2. Områ- dets anvendelse som midlertidigt affaldsdepot ophæves i kommuneplantillæg 2B2-3.

› 2C1: Delområde udvides ved B-2361, så bygningen ligger inden for området.

› 2D2: Delområdet udvides mod syd.

› 2D3: Den del af delområdet, som fremgår af kommuneplantillæg 3C5-2, over- går til et nyt delområde, 3C5.

› 3A3: Delområdet udvides ved B-3126, så bygningen ligger inden for området.

› 3E1: Delområdet udvides ved B-3764, så bygningen ligger inden for området.

› 3E5: Delområdet udvides med "tange" fra 4D8.

› 4A1: Delområdet udvides ved B-3748, så bygningen ligger inden for området.

› 4D3: Delområdet indskrænkes mod vandet.

› 4D10 (4E6): Delområdets afgrænsning er uændret, men områdets anvendelse ændres til tekniske formål, da det reelt bruges hertil.

6.2 Kapisillit

› 18A1: Delområdet udvides ved B-1874, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 18A2: Delområdet udvides mod syd ved et skur, så det ligger inden for områ- det.

› 18C1: Delområdet udvides ved B-3402, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 18D3 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Kapisillit, overgår til et nyt delområde, 18D3. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

› 18E1: Delområdet udvides ved u/B-nr. 2010, så bygningen ligger inden for området.

6.3 Qeqertarsuatsiaat

› 19B1: Delområdet udvides ved B-1159, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 19D6 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Qeqertar- suatsiaat, overgår til et nyt delområde, 19D6. Det nye delområde er en buffer- zone mellem bygden og det åbne land.

6.4 Paamiut

› 20A1: Områdeafgrænsning tilpasses vejmidte.

› 20A5: Den del af området, som rummer den gamle heliport, overgår til delom- råde 20D5.

› 20B1: Delområdet tilpasses kystlinjen og indskrænkes mod nord.

› 20B2: Delområde 20B2 indskrænkes mod syd og vest.

› 20B3: Delområde 20B3 indskrænkes mod syd.

› 20B6: Delområde 20B6 udgår og overgår i sin helhed til delområde 20B5.

› 20B5: Delområde 20B5 udvides mod syd og til vejen mod øst.

› 20C1: Delområdet udvides mod vest ved havnen.

› 20C2: Delområdet udvides ved B-158 og B-95, så bygningen ligger inden for delområdet.

› 20D1: Delområdet udvides med trekant fra 20A5.

› 20D6: Delområdet udvides til kysten.

› 20D8 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Paamiut, overgår til et nyt delområde, 20D8. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem byen og det åbne land.

› 20E1: Delområde 20E1 udvides til kystlinjen.

› 20E2: Delområde 20E2 tilpasses kystlinjen.

› 20E3: Delområde 20E3 udvides mod øst og vest.

› 20E7: Delområde 20E7 udvides til vejen mod vest.

› 20E9: Områdeafgrænsning ændres.

› 20E10 (nyt delområde): Den del af O-området, som rummer sprængstofmaga- sinet på Ny Lufthavnsvej, overgår til nyt delområde, 20E10

6.5 Arsuk

› 21A1: Delområdet udvides ved B-975 og B-241, så bygningerne ligger inden for delområdet.

› 21A3: Delområdet udvides ved B-1003, så bygningen ligger inden for delom- rådet. Desuden tilpasses området det tilstødende delområde, 21C1.

› 21A4: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 21B1: Delområdet tilpasses kystlinjen.

› 21B2: Delområdet tilpasses kystlinjen.

› 21B4: Delområdet tilpasses kystlinjen.

› 21C1: Delområdet udvides ved B-762 og B-525, så bygningerne ligger inden for delområdet.

› 21D3: Delområdet udvides lidt mod vest.

› 21D4: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 21D6 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Arsuk, overgår til et nyt delområde, 21D6. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

6.6 Tasiilaq

› Der er en fejl i listen med de bevaringsværdige bygninger. B-nummer i det gule hæfte stemmer ikke overens med kommuneplan. B-55 udtaget af beva- ringsbestemmelser.

› Nye muligheder i bufferzonen (D-område) for hundehold

› 30A1: Delområdet udvides til kystlinjen. Det betyder, at detailområde III i kommuneplantillæg 30A1-1, som ligger langs kysten, ikke kan anvendes til havneområde eller søværts rettede funktioner, som området var udlagt til i kommuneplantillægget.

› 30A3: Den nordligste del af området udgår og overgår til et nyt delområde, 30D12.

› 30A4: Delområdet udvides til kystlinjen (manglede lille trekant).

› 30A6: Den nordlige del af området overgår til et nyt delområde, 30D11.

› 30A7: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30B1: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30B2: Den nordligste del af området udgår og overgår til et nyt delområde, 30D12.

› 30B3: Delområdet udvides til fjeldkammen.

› 30C1: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30C2: Delområdet udvides til kystlinjen. Samtidig udvides området ved B- 155, så bygningen ligger inden for området.

› 30C7: Delområdet udvides ved B-1637, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 30C8: Delområdet udvides ved u/B-nr. 2012, så bygningen ligger inden for området.

› 30D2: Delområdet udvides ved B-1200, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 30D3: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30D4: Den del af området, som ligger ud mod kysten, overgår til et nyt delom- råde, 30D11.

› 30D6: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30D7: Den del af 30D7, som ligger nær kysten, udvides til kystlinjen. Den anden del af 30D7, som ligger ved siden af 30D8, udgår og overgår til delom- råde 30D8.

› 30D8: Delområdet indskrænkes ved Dolkhalesøen.

› 30D10 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Tasiilaq, overgår til et nyt delområde, 30D10. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

› 30D11 (nyt delområde): Nyt rekreativt område til bådhold.

› 30D12 (nyt område): Nyt friholdt område, der forbinder 30D3 med Blomster- dalen i 30D6.

› 30E2: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30E7: Delområdet udvides til kystlinjen.

› 30E12: Delområdet udvides til kystlinjen.

6.7 Sermiligaaq

› 35A1: Delområdet udvides ved B-749 og B-1634, så bygningerne ligger inden for området.

› 35B1: Delområdet udvides ved B-1519, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 35D4 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Sermi- ligaaq, overgår til et nyt delområde, 35D4. Det nye delområde er en bufferzo- ne mellem bygden og det åbne land

6.8 Isortoq

› 36A1: Delområdet udvides ved u/B-nr. 2012, så bygningen ligger inden for området.

› 36A2: Delområdet udvides ved B-1034, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 36B1: Delområdet udvides mod syd, så der bliver mere plads til havneaktivite- ter.

› 36C1: Den del af delområdet, som rummer kirkegården, overgår til et nyt del- område, 36D1. Delområdet udvides samtidig ved B-551, så bygningen ligger inden for området.

› 36D1 (nyt delområde): Nyt delområde til kirkegård.

› 36D2 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Isortoq, overgår til et nyt delområde, 36D2. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

6.9 Kulusuk

› 37A3: Den del af delområdet, som rummer kirkegården, overgår til et nyt del- område, 37D7.

› 37C5: Den del af delområdet, som rummer kirkegården, overgår til et nyt del- område, 37D7.

› 37D5 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Kulusuk, overgår til et nyt delområde, 37D5. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

› 37E3 (37D6): Delområdets afgrænsning er uændret, men områdets anvendelse ændres til friholdt område, da det reelt bruges hertil.

› 37E4: Området udvides ved B-1023, så bygningen ligger inden for området.

› 37E7 (nyt delområde): Nyt delområde til teleanlæg.

6.10 Tiniteqillaq

› 38A1: Delområdet udvides ved u/B-nr. 2012, så bygningen ligger inden for området.

› 38C2: Delområdet udvides ved B-1056, så bygningen ligger inden for områ- det.

› 38D2 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Tiniteqil- laq, overgår til et nyt delområde, 38D2. Det nye delområde er en bufferzone mellem bygden og det åbne land.

› 38E4 (nyt delområde): Nyt delområde til teleanlæg.

6.11 Kuummiut

› 39D5 (nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Kuummiut, overgår til et nyt delområde, 39D5. Det nye delområde er en bufferzone mel- lem bygden og det åbne land.

› 39E5 (nyt delområde): Nyt delområde til teleanlæg.

6.12 Illoqqortoormiut

› 40A1: Delområdet udvides ved B-270, så bygningen ligger inden for området.

› 40A2: Delområdet udvides ved B-204, så bygningen ligger inden for området.

› 40B1: Delområdet udvides ved B-397, så bygningen ligger inden for området.

› 40D1: Delområdet udvides ved u/B-nr. 2011, så bygningen ligger inden for området.

› 40D12 (Nyt delområde): Den del af O-området, som ligger nærmest Illoqqor- toormiut, overgår til et nyt delområde, 40D12. Det nye delområde er en buf- ferzone mellem byen og det åbne land.

› 40E4: Delområdet udvides ved B-601, så bygningen ligger inden for området.

› 40E8 (nyt delområde): Den del af O-området, som rummer Nerierit lnaat Lufthavn, overgår til nyt delområde, 40E8.

7 Delområder i det åbne land

› K48: Delområdet mangler i den digitale kommuneplan. Vi har tilføjet områ- det, som fremgår af Frilandsplan 2 og hedder Appannguit Iluat. Polygon for området var allerede i MapInfo.

› K60: Delområdet udvides, så den nedlagte bygd, Færinge Havn, ligger i om- rådet.

› K70 (nyt delområde): Det område nær Illoqqortoormiut, som rummer den nedlagte bygd ltterajivit, overgår til et nyt delområde, K70. Området var tidli- gere ikke planlagt.

› K71 (nyt delområde): Det område nær Illoqqortoormiut, som rummer den nedlagte bygd Uunarteq, overgår til et nyt delområde, K71. Området var tidli- gere ikke planlagt.

› K72 (tidligere M1): Det tidligere fåreholdersted Neriunaq-Kuussuaq nord for Kapisillit er omdannet til hytteområde.

› M3 (nyt delområde): Området øst for Arsuk og eksisterende bygninger har tidligere fungeret som fåreholdersted – denne anvendelse genindføres. Områ- det var tidligere ikke planlagt.

BILAG A

TITEL Generelle bestemmelser for alle områder i byer, bygder og det åbne land

DATO 17. august 2016

VERSION 1.4

NUVÆRENDE TEKST

FORSLAG TIL NY TEKST

Indledning Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Indledning Kommuneplanen omfatter hele kommunens areal: byer, bygder og det åbne land samt den del af indlandsisen, der ligger inden for kommunegræn- sen. Kommuneplanen fastlægger følgende ”generelle bestemmelser”, som gælder for hele kommunen, dvs. alle delområder i hele Kommuneqarfik Ser- mersooq. De generelle bestemmelser supplerer de overordnede bestemmelser for de enkelte delom- råder. De generelle bestemmelser er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og admini- stration af arealanvendelsen, medmindre andet er fastsat i en delområdeplan. Kommuneplanen skal fastlægge overordnede be- stemmelser for alle delområder i kommunen og detaljerede kommuneplanbestemmelser, der ud- stikker rammerne for de fysiske aktiviteter og den efterfølgende planlægning med detaljerede be- stemmelser: › Der fastlægges med udgangspunkt i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse en række generelle overordnede bestemmelser. › De overordnede bestemmelser for de enkelte delområder indgår i hovedstrukturen. › De detaljerede bestemmelser må ikke være i strid med de overordnede bestemmelser. De generelle bestemmelser gælder for alle kom- munens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne. Målet med at have sådanne bestemmelser er at give borgerne grundlæggende ensartede basisbestemmelser med ensartede vilkår i alle byer, bygder og det åbne land. De generelle bestemmelser giver fælles ret- ningslinjer for den konkrete planlægning og areal- administration i alle byer, bygder og det åbne land. For hvert delområde i by, bygd og det åbne land gælder desuden specifikke overordnede be- stemmelser, der er tilpasset i forhold til de lokale forhold og behov og i mange tilfælde suppleret med særlige bestemmelser for bevaring, ud- og indsigtsforhold, osv.

C:\Users\lojo\Documents\Grønland\Sermersooq KP-16\Hvidbog\Bilag A_Generelle bestemmelser_1-4.docx

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Områdetyper Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Generelle bestemmelser for områdetyper A-E
A: Boligområder Anvendelsen af områder udlagt til boligformål er i de specifikke, overordnede bestemmelser fastlagt til boligbebyggelse, herunder åben og lav boligbe- byggelse, tæt og lav boligbebyggelse eller etage- bolig-bebyggelse. Med åben og lav boligbebyggel- se menes der fritliggende enfamilies- og dobbelt- De detaljerede bestemmelser har til formål at ud- dybe kommuneplanens overordnede retningslinjer og konkretisere, hvad der må ske indenfor et nærmere afgrænset delområde. Der kan således ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for for- hold, der strider imod i de overordnede bestemmel- ser. Der skal udarbejdes detaljerede bestemmelser, inden der kan gives arealtildeling til større eller væ- sentlige bygge- eller anlægsarbejder og inden ned- rivning af større eller væsentlig bebyggelse.
Områdetyper Afgrænsningen af delområder er fastlagt i henhold til den primære anvendelse. Delområderne i byer og bygder tegnes inden for anvendelseskategori- erne A-E, mens delområderne i det åbne land be- tegnes inden for kategorierne K-O. Anvendelserne er fastlagt som følgende: A: Boligområder B: Erhvervs- og havneområder C: Områder til fælles formål D: Friholdte områder og fritidsanlæg E: Tekniske anlæg og infrastrukturanlæg K: Områder til fritidshytter, fritidshuse mv. L: Områder af særlig rekreativ karakter M: Områder til dyrehold, jordbrug, hundeøer mv. N: Områder til tekniske anlæg O: Områder, der friholdes Der er udarbejdet generelle bestemmelser for de enkelte områdetyper samt generelle bestemmelser for forhold, der gælder for alle områdetyper.
Generelle bestemmelser for områdetyper A-E De generelle bestemmelser for delområder i byer og bygder er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendel- sen, medmindre andet er fastsat i en delområde- plan.
A: Boligområder Boligområder omfatter såvel eksisterende som nye boligområder. I hovedstrukturen udlægges arealer til forskellige boligtyper og dertil hørende fælles- anlæg som parkering, opholds- og legeareal.

huse, mens begrebet tæt og lav boligbebyggelse dækker over kædehuse, rækkehuse og lignende. Det kan i nogle tilfælde tillades, at der i områder til boligformål kan drives virksomhed, såfremt virksomheden ikke medfører ulempe for de om- kringboende og såfremt områdets karakter af be- boelsesområde ikke brydes. For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til boligformål, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at områdets anvendelse fastsættes til boligformål, åben og lav boligbebyggelse, tæt og lav boligbebyggelse eller etageboligbebyggelse. Der skal udlægges areal til a) ophold og små børns leg svarende til mindst 10m2 pr. bolig og b) kvarters-legeplads svarende til mindst 15 m2 pr. bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål kan drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke bry- des. Virksomheden må ikke medføre ulempe for de omkringboende. Virksomheden må ikke medfø- re mærkbart øget behov for parkering.
Åben- lav boligbebyggelse
Ved åben og lav boligbebyggelse forstås enfami- liehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i 1 etage. Enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse skal fremstå og have karakter som sådanne. Et enfa- miliehus omfatter en bolig og et tofamilie- hus/dobbelthus omfatter 2 boliger. Der kan i begrænset omfang opføres række- og kæde- og klyngehusbebyggelse i områder udlagt til åben og lav boligbebyggelse. I tilknytning til åben og lav boligbebyggelse kan der tildeles et areal til have, åben terrasse o.l. på mak- simalt 50 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen. Ingen del af arealet må ligge nærmere anden bolig. I tilknytning til åben og lav boligbebyggelse kan der henstilles 1 båd på maksimum 26 fod pr. bolig.
Tæt - lav boligbebyggelse
Ved tæt og lav boligbebyggelse forstås række- og kæde- og klyngehuse i maximalt 2 etager. Der kan i begrænset omfang opføres enfamiliehu- se og tofamiliehuse/dobbelthuse i områder udlagt til tæt og lav boligbebyggelse. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet
Åben- lav boligbebyggelse
Ved åben-lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamilie- hus/dobbelthus omfatter 2 boliger. I tilknytning til åben-lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 50 m2 i direkte tilknytning til boligen. Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter. I nær tilknytning til den enkelte bolig kan der tilla- des opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 30 m2 samlet areal, når bygningsreglementets af- standskrav for det pågældende område er over- holdt. Arealtildeling kan kun meddeles såfremt terræn, brandafstande og naboers udsigtsforhold tillader det.
Tæt - lav boligbebyggelse
Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås række-, kæ- de- og klyngehuse i maksimalt 2½ etage. I tilknytning til tæt-lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen. Haver må indhegnes med hegn i maksi- mal højde på 1,2 meter.

formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. I tilknytning til en bolig i tæt og lav boligbebyggel- se kan der søges om arealtildeling til have, terras- se o.l. Der kan tildeles et areal på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen. Ingen del af arealet må ligge nærmere anden bolig. I tilknytning til tæt og lav boligbebyggelse kan der henstilles både på maksimum 26 fod på et nær- mere afgrænset fælles areal til bådoplæg.
Etageboligbebyggelse
Ved etagehusbebyggelse forstås karre-, blok- og punkthuse. Der kan i begrænset omfang opføres åben og lav samt tæt og lav boligbebyggelse i områder udlagt til etageboligbebyggelse. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. Arealerne må ikke benyttes til henstil- ling af både. I tilknytning til etageboligbebyggelse kan der hen- stilles både på maksimum 26 fod på et nærmere afgrænset fælles areal til bådoplæg.
Blandet boligområde
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Bebyggelse i boligområder i Tasiilaq
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Ubebyggede arealer i boligområder
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan. I tilknytning til en bolig i tæt - lav boligbebyggelse kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 20 m2 samlet areal, når bygningsregle- mentets afstandskrav og bestemmelserne i delom- rådeplanen for det pågældende område er over- holdt. Rækkehuse kan efter en konkret vurdering opføres med vandrette ejendomskel.
Etageboligbebyggelse
Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blokbebyggelse samt punkthuse i 3 etager eller højere.
Blandet boligområde
Blandede boligområder defineres som et område med en blanding af åben-lav-, tæt-lav- og etage- boligbebyggelse. Der kan udlægges arealer til haver i blandede bolig- bebyggelser, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes. Haver må indhegnes med hegn i maksimal højde på 1,2 meter.
Bebyggelse i boligområder i Tasiilaq
Ny bebyggelse skal opføres, enten som sanering eller udfyldning af eksisterende struktur, før struk- turen udbygges. Vinduer må kun tilskoddes med traditionelle træskodder.
Ubebyggede arealer i boligområder
Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. Ved etablering af boligbebyggelse, skal der udlægges arealer til legepladser for børn. I en arealtildeling kan der stilles krav om, at legeplad- serne etableres inden ibrugtagning af boligerne.

Blandede Erhvervs- og boligområder
I området udlagt til blandet erhvervs- og boligfor- mål kan der tillades etablering af virksomheder, som ikke påfører omgivelserne mærkbare gener, såsom kontorerhverv (reklamebureauer, IT- virksomheder og lignende), liberale erhverv (ad- vokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodte- rapeut, psykolog og lignende), detailhandelsbutik- ker med max. 100 m2 butiksareal m.m. I blandet erhvervs- og boligområder kan der ikke etableres særlige forurenende virksomheder.
Virksomheder i boligområder i Tasiilaq
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Bådeoplag i boligområder i Nuuk
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Bådeoplag i boligområder i bygderne, Paami- ut, Tasiilaq og Illoqqortoormiut
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Institutioner i boligområder
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan. For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende regulativer og vedtægter for bådoplag samt katte- og hundehold i Kommu- neqarfik Sermersooq. Bestemmelser omkring op- stilling af containere reguleres via arealtildelingen.
Virksomheder i boligområder
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål drives virksomhed og mindre butik i tilknytning til eller fra en bolig, når følgende betin- gelser er opfyldt: Virksomheden skal drives af den, der bebor ejen- dommen. Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke bry- des, herunder ved skiltning og belysning. Virksomheden må ikke medføre gener for de om- kringboende, f.eks. i form af røg- og lugtgener. Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering. Virksomheden må ikke hindre etablering af en børneinstitution i området.
Virksomheder i boligområder i Tasiilaq
Der kan opføres eller indrettes "Bed and Break- fast" og "Guesthouse" i eksisterende bebyggelse.
Bådeoplag i boligområder i Nuuk
Det må ikke opstilles både i boligområderne i Nu- uk.
Bådeoplag i boligområder i bygderne, Paami- ut, Tasiilaq og Illoqqortoormiut
I tilknytning til boligbebyggelse i de øvrige byer og i bygderne kan der henstilles 1 båd på maksimum 26 fod pr. bolig.
Institutioner i boligområder
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål etableres institutioner, når følgende betingelser er opfyldt: › Institutionen skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning. › Institutionen må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af øget støj og trafikbelastning › Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget

Øvrige aktiviteter i boligområder
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
B: Erhvervs- og havneområder Anvendelsen af områder udlagt til erhvervs- og havneformål er i de specifikke, overordnede be- stemmelser fastlagt til erhvervsformål, havnefor- mål og havnebetinget erhvervsvirksomheder. Ved erhvervsformål forstås arealer eller bebyggel- se til industri- og værkstedsvirksomhed, entrepre- nør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, trans- portvirksomhed, engroshandel og lignende. Hvor det er fastlagt i de overordnede bestemmel- ser, og hvor miljøforholdene tillader det, kan kommunalbestyrelsen tillade, at der i områder ud- lagt til erhvervsformål kan etableres enkelte boli- ger i tilknytning til virksomhederne. Ved havneformål og havnebetinget erhvervsvirk- somhed forstås havne havneområder, tankanlæg, fiskefabrik, skibsværft og lignende. Der kan i om- råder til havneformål tillades etablering af daglig- varebutik til havneområdets forsyning. For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til erhvervsformål, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at områ- dets anvendelse fastsættes til erhvervsformål, herunder til havneformål, havnebetinget erhvervs- virksomhed eller blandet erhvervs- og boligformål. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til erhvervsformål kan opføres eller indrettes en enkelt bolig (portnerbolig) i tilknytning til virksom- heden. Til grund for kommunalbestyrelsens be- slutning skal der foreligge en vurdering af miljøpå- virkningerne på den pågældende bolig. Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal efter kommunalbestyrelsens skøn er til gene for omgivelserne eller på anden måde begrunder opsætning af hegn, kan kommu- nalbestyrelsen forlange hegn opsat. Det fastlægges i de konkrete rammeområder om der kan etableres stadepladser. I områder udlagt til særligt forurenende erhvervs- virksomhed, jvf. kapitel 5 i Landstingsforordning behov for parkering
Øvrige aktiviteter i boligområder
I boligområder kan der indpasses friarealer, bebo- erhuse, fællesbygninger og anlæg til områdets tekniske forsyning. I boligområder skal det sikres, at adgangsforhold til den enkelte bolig er hensigtsmæssige, bl.a. af hensyn til vandforsyning og afhentning af dagre- novation.
B: Erhvervs- og havneområder Der skelnes mellem erhvervsområder og erhvervs- og havneområder. Fælles for begge typer B- områder er afhængigheden af direkte adgang til det primære vejnet.

nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, som ændret ved Landstingsforordning nr. 7. af 13. maj 1993, skal det sikres, at der fast- lægges nærmere retningslinjer for varetagelsen af miljøhensyn. I forbindelse med lokalplaner for områder med *mærkede virksomheder kan landsstyret træffe afgørelse om, at kapitel 5 godkendelse efter lands- tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, med senere ændringer, ikke er nødvendig. For øvrige særligt forurenende virk- somheder skal kapitel 5 godkendelse indhentes.
Erhvervsområder
I områder til erhvervsformål kan der indrettes areal eller opføres bebyggelse til industri- og værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirk- somhed, garageanlæg, transportvirksomhed, en- groshandel og lignende.
Havneområder
I områder udlagt til havneformål og havnebetinget erhvervsvirksomhed skal områdets anvendelse fastlægges til havneformål, tankanlæg, fiskefabrik, skibsværft og lignende. Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til havneområdets forsyning.
Erhvervs- og havneområder
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
Kapitel 5-virksomheder
Der kan anlægges virksomheder af særlig forure- nende karakter, jf. kapitel 5 i Landstingsforordning nr. 12. af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, som ændret ved Landstingsforordning nr. 7 af 13. maj 1993. Det skal derfor sikres, at der fastlægges nærmere retningslinjer for varetagel- sen af miljøhensyn. I forbindelse med lokalplaner for områder med *mærkede virksomheder kan landsstyret træffe afgørelse om, at kapitel 5 godkendelse efter lands- tingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet, med senere ændringer, ikke
Erhvervsområder
Områder til erhvervsmæssige formål kan anven- des til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, trans- port, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel og tekniske anlæg.
Havneområder
I områder udlagt til havneformål og havnebetinget erhvervsvirksomhed skal områdets anvendelse fastlægges til havneformål, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og moleanlæg skibsværft, terminalfunktioner, oplag og lignende. Der kan tillades etablering af dagligvarebutik til havneområdets forsyning.
Erhvervs- og havneområder
Områder til erhvervs- og/eller havnemæssige for- mål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksom- hed, lager og pakhus, håndværk, værksted, pro- duktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel, tankanlæg, fiskefabrik, kaj- og mo- leanlæg, skibsværft, terminalfunktioner, oplag og tekniske anlæg. Der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af eventuelle røg-, støj-, støv- og lugtgener.
Kapitel 5-virksomheder
I B-områder kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt foru- renende virksomhed (kapitel 5-virksomheder). I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemika- lie- og metalaffald. Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv., men må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l.

er nødvendig. For øvrige særligt forurenende virk- somheder skal kapitel 5 godkendelse indhentes.
Ubebyggede arealer i erhvervs- og havneom- råder
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
C: Områder til fælles formål Anvendelsen af områder udlagt til fælles formål er i de specifikke, overordnede bestemmelser fastlagt til centerformål eller offentlige formål. Ved centerformål forstås detailhandelsvirksomhed, liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. I hvert delområde præciseres det desuden, hvorvidt der kan opføres mindre, ikke miljøbelastende er- hvervsvirksomhed i tilknytning til butik og lignen- de. Indenfor områder udlagt til centerformål kan etableres enkelte bebyggelser til offentlige formål. Ved offentlige formål forstås kirke, universitet, hjemmestyreadministration, kommunal admini- stration, skoler, institutioner og lignende samt en- kelte boliger. Indenfor områder udlagt til offentligt formål kan etableres enkelte bebyggelser til cen- terformål. For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til fælles formål, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at områdets anvendelse fastsættes til centerformål eller offent- ligt formål.
Centerområder
Ved centerformål forstås detailhandelsvirksomhed, liberalt erhverv, servicevirksomhed, boliger samt mindre, ikke miljøbelastende erhvervsvirksomhed i tilknytning til butik og lignende. Indenfor områder udlagt til centerformål kan etab- leres enkelte bebyggelser til offentligt formål. Det fastlægges i de konkrete rammeområder om der kan etableres stadepladser.
Ubebyggede arealer i erhvervs- og havneom- råder
Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige. Såfremt brugen af et areal er til gene for omgivelserne, eller anvendelsen på anden måde betinger det, kan Kommunalbestyrelsen kræve at området ind- hegnes.
C: Områder til fælles formål Anvendelsen af områder udlagt til fælles formål er i de specifikke, overordnede bestemmelser fastlagt til centerformål eller offentlige formål. Ved centerformål forstås detailhandelsvirksomhed, liberale erhverv, servicevirksomhed og boliger. Indenfor områder udlagt til centerformål kan etab- leres enkelte bebyggelser til offentlige formål. Der er mulighed for at opføre ældreboliger. Ved offentlige formål forstås kirke, universitet, hjemmestyreadministration, kommunal admini- stration, skoler, institutioner og lignende samt en- kelte boliger. Indenfor områder udlagt til offentligt formål kan etableres enkelte bebyggelser til cen- terformål.
Centerområder
I centerområder kan bymæssige funktioner ind- passes som butikker, liberale erhverv, (reklame- bureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lig- nende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service, offentlig administration, bo- liger, hotel, restaurant, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvidere indpasses ikke-miljøbelastende erhvervstyper som værk- steds- og håndværksvirksomhed, lager, transport o.l. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

Offentlige formål
Ved offentligt formål forstås kirke, universitet, hjemmestyreadministration, kommunal admini- stration, skole, institution (for børn, unge, ældre, handicappede m.m.) og lignende samt enkelte boliger. Indenfor områder udlagt til offentligt formål kan etableres enkelte bebyggelser til centerformål Bebyggelse til center- eller offentligt formål må ikke opføres med mere end 3 etager, med mindre andet fremgår af rammebestemmelserne for det pågældende enkeltområde. For boliger i områder til center- eller offentligt formål gælder også de under boligområder (A) relevante bestemmelser. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer. Arealerne må ikke benyttes til henstil- ling af både, undtagen arealer i tilknytning til en- familiehuse og tofamilie/dobbelthuse.
D: Friholdte områder og fritidsanlæg Områder udlagt som D-områder i de overordnede bestemmelser omfatter friholdte områder samt områder til større rekreative anlæg. Ved friholdte områder forstås områder, som frihol- des for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål og lignende. Ved større rekreative anlæg forstås idrætsområ- der, lystbådehavne, kirkegårde og lignende. Om- råder udlagt til større rekreative anlæg friholdes i almindelighed for permanent bebyggelse udover den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift.
Friholdt område
For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til friholdte områder, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at om- rådets anvendelse fastsættes til rekreative formål og lignende.
Fritidsanlæg og rekreative anlæg
For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til større rekreative anlæg, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at områdets anvendelse fastsættes til idrætsområde, lystbådehavn, kirkegård og lignende. Offentlige formål
Offentlige formål omfatter skole/undervisning, in- stitutioner for børn unge og ældre, kirke, offentlig administration, boliger, kulturelle formål, fritids- og rekreative formål, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.
D: Friholdte områder og fritidsanlæg De friholdte områder og områder til fritidsanlæg skal friholdes for bebyggelse udover den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er ikke til hinder for realisering af de i ho- vedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer så som tele-, navigati- ons-, tekniske observations- og ledningsanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige for områ- dernes anvendelse til fiskeri og fangst, samt re- kreative formål. I D-områder kan der endvidere placeres hoteller og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg af turistmæssig interesse. Områdernes landskabelige og rekreative værdier skal bevares.
Friholdt område
Ved friholdte områder forstås områder, som gene- relt friholdes for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål - f.eks. bynært naturområde, fælles friareal, grønt område/park, stier, slæde- spor - samt områder til kirkegård, hundehold o.l.
Fritidsanlæg og rekreative anlæg
Områder til fritidsanlæg omfatter funktioner som f.eks. idrætsanlæg, skisportsanlæg, lystbådehavn, skydebane, teltplads, museums- og udstillingsom- råde o.l.

Området skal friholdes for bebyggelse udover den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er dog ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, led- ningsanlæg og tekniske installationer. De friholdte arealers landskabelige og rekreative værdier skal bevares. Midlertidige anlæg i friholdte områder kan etable- res efter kommunalbestyrelsens godkendelse.
E: Tekniske anlæg og infrastruktur Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er kendetegnet ved større tekniske anlæg som for eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings – eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt i udnyttelse af levende ressourcer. Der kan etable- res helårsboliger, stationer, camps og lignende i tilknytning til de enkelte delområders virksomhe- der og anlæg. Der må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse i disse områder, da delområderne er forbeholdt ovennævnte virksomheder og anlæg.
Tekniske anlæg
For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til tekniske anlæg, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at områ- dets anvendelse fastsættes til henholdsvis tankan- læg, sprængstofmagasin, stenbrud, dag- og nat- renovationspladser, dumpe, forbrændingsanlæg og lignende.
Infrastrukturanlæg
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
F: Infrastruktur For områder, hvis fremtidige anvendelse i hoved- strukturen er fastlagt til infrastrukturanlæg, skal det ved udarbejdelse af lokalplaner sikres, at om- rådets anvendelse fastsættes til veje, lufthavn, højspændingsmast og lignende.
Generelle bestemmelser for områdetyper K-O Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
E: Tekniske anlæg og infrastruktur Områder til tekniske anlæg og infrastruktur er ofte områder, der er omfattet af kapitel 5 i miljøbe- skyttelsesloven eller funktioner med sikkerhedsri- siko for de tilstødende områder. I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spilde- vand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaf- fald.
Tekniske anlæg
Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, af- faldsforbrændingsanlæg o.l.
Infrastrukturanlæg
Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l.
F: Infrastruktur Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan. Se E-områder
Generelle bestemmelser for områdetyper K-O De generelle bestemmelser for delområder i det åbne land er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendel- sen, medmindre andet er fastsat i en delområde- plan.

K: Hytter, fritidshuse, sommerhuse mv.

Områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. er karakteriseret ved at være udlagt til fritidshytter og sommerhuse, og disse delområder må ikke om- fatte anvendelse til helårsbeboelse. I delområder- ne kan der i begrænset omfang etableres turist- hytter samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på delområdets over- ordnede anvendelse som område til fritidshytter og sommerhuse m.v. Kendetegnet ved områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. er, at de enkelte hytter skal ligge forholdsvis frit (minimumsaf- stand: 60 meter) og at der ikke skal ske nogen form for ’bydannelse’ i disse områder. I nedlagte bygder kan minimumsafstanden sættes til 30 me- ter, hvis det fastlægges i de overordnede be- stemmelser for det enkelte område.

I de overordnede bestemmelser nævnes forskelli- ge typer af hytter:

Fritidshytter er små hytter til privat anvendelse. Sommerhuse er større hytter til privat anvendelse.

Turisthytter kan udlejes på erhvervsmæssig basis. Udlejningen vil typisk være til turister eller lokale borgere, som ønsker et ferieophold i det åbne land.

Fangsthytter og overlevelseshytter er offentligt tilgængelige hytter, som oftest vil være etableret af kommunen eller af organisationer.

Følgende tabel giver en oversigt over kendetegne- ne ved de forskellige typer af hytter.

	Adgangs- forhold	Størrelse	Administra- tion
Fritidshytte	Privat anvendelse	≤ 20 m2	Kræver ikke byggetilladelse
Sommerhus	Privat anvendelse	> 20 m2	Kræver byg- getilladelse
Turisthytte	Kan udlejes på erhvervs- mæssig basis	Ingen ret- ningslinjer	Kræver byg- getilladelse
Fangsthytte / Overle- velseshytte	Offentligt tilgængelig	Ingen ret- ningslinjer	Kræver byg- getilladelse

De fire hyttetyper nævnes både separat og samlet under et. Når der blot nævnes begrebet hytter, er der tale om en generel, samlet henvisning til alle de fire typer af hytter. For alle typer af hytter gælder, at de ikke kan anvendes til helårsbeboel- se.

Der skelnes mellem de forskellige definitioner, for- di der til de forskellige typer hytter knytter sig for-

K: Områder til fritidshytter, fritids- huse mv.

Områder til hytter, fritidshuse m.v. er karakterise- ret ved at være udlagt til fritidshytter og sommer- huse, der ikke har status af helårsbeboelse. I del- områderne kan der i begrænset omfang etableres turisthytter samt fangsthytter og overlevelseshyt- ter, så længe antallet ikke ændrer på delområdets overordnede anvendelse som område til fritidshyt- ter og sommerhuse m.v.

Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, have- brug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte.

I K-områder skelnes der mellem fem typer af hyt- ter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- og overlevelseshytter:

Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan anvendes privat, og må højst have et areal på op til 20 kvadratmeter i etageareal. Det kræver ikke en byggetilladelse at opføre en fritidshytte.

Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 kvadratmeter. Det kræver en byggetilla- delse at opføre sommerhuse i henhold til gælden- de lovgivning om byggeri.

Ved turisthytter/hotel forstås hytter, der bruges eller udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan ty- pisk være til turister eller lokale borgere. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på turisthytter. Turisthytter kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved lejrskoler forstås bebyggelse, der bruges af eksempelvis folkeskoler, fritidsklubber eller offent- lige institutioner. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter der er offentligt tilgængelige. Oftest vil disse hyt- ter være etableret af kommunen eller en organisa- tion. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse kræ- ver byggetilladelse i henhold til gældende lovgiv- ning om byggeri.

skellig anvendelse. De forskellige delområder i det åbne land er præget af forskellige typer af hytter. Dette kan være af afgørende betydning for, hvor- dan delområdets overordnede anvendelse skal kategoriseres. I for eksempel et område til fritids- hytter og sommerhuse m.v. er den overordnede anvendelse bebyggelse af fritidshytter og som- merhuse, mens turisthytter, fangsthytter og over- levelseshytter kun kan etableres i et omfang og antal, så det ikke ændrer på delområdets overord- nede anvendelse.
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
For de forskellige hyttetyper gælder følgende:

	Adgangsforhold	Størrelse	Højde	Bygning
Fritidshytte	Privat	max 20 m²	1½ etage max 6 m	Kræver ikke byggetilladelse
Sommerhus	Privat	max 40 m2	1½ etage max 6 m	Kræver bygge- tilladelse
Turisthytte	Kan udlejes erhvervs- mæssigt	max 60 m²	1½ etage max 6 m	Kræver bygge- tilladelse
Lejrskole	Kan udlejes	Ingen max størrelse	2½ etage max 8,5 m	Kræver bygge- tilladelse
Overlevelses-/ Fangst- hytte	Offentlig tilgængelig	Ingen be- stemmelser	1 etage max 6 m	Kræver bygge- tilladelse

NB: Alle typer hytter kræver en arealtildeling.

For alle hyttetyper gælder, at de er omfattet af reglerne om arealtildeling.

Fast affald skal enten forbrændes eller tages med. Afbrændingen skal foretages på en sådan måde, at den ikke indebærer risiko for omkringliggende bygninger eller natur eller er til gene for andre. Til natrenovation kan anvendes toiletspande, hvor indholdet tømmes direkte i havet, komposteres eller bortledes på en sådan måde, at det ikke er til gene for andre eller det omgivende miljø. For eksi- sterende huse, der er forsynet med kloset, skal spildevandet bortskaffe tilsvarende. K-områderne er inddelt i to kategorier: › K1: Hytte- og sommerhusområder › K2: Nedlagte bygder

K1: Hytte- og sommerhusområder Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
K2: Nedlagte bygder Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan. K1: Hytte- og sommerhusområder Kendetegnet ved hytte- og sommerhusområder er, at de enkelte hytter ligger forholdsvis frit og, at der ikke skal ske nogen form for "bydannelse". Derfor skal al aktivitet knyttet til arealudnyttelse være i tilknytning til de enkelte hytter.
Hytter skal opføres med minimum 60 meter til nærmeste nabohytte. Kommunalbestyrelsen kan vedtage andre større minimumsafstande i forbin- delse med udarbejdelse af detaljerede bestemmel- ser. Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksi- mum 1½ etage, hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. Fundamenter må maksimum have en højde på en meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelse skal løbende vedligeholdes, så den ik- ke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. Der må i områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. ikke anlægges veje, kørespor, stier, anløbs- broer eller fælles tekniske forsyningsanlæg. Tekni- ske forsyningsanlæg må kun etableres som små selvstændige anlæg i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. Det kan eksempelvis være genera- torer samt solceller eller andre anlæg til energi- produktion. Desuden må alle mindre anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis.
K2: Nedlagte bygder Nedlagte bygder er som hovedregel udlagt til K- områder. Hytter kan placeres med en minimums- afstand på 30 meter. Fritidshytter og sommerhuse må opføres i maksimum 1½ etage, hvilket svarer til en etage med udnyttet tagetage. Lejrskoler kan opføres i 2½ etage. Fundamenter må maksimum have en højde på en meter ved laveste sokkeldel. Bebyggelsen skal løbende vedligeholdes, så de ik- ke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. I nedlagte bygder kan de eksisterende systemer af veje, kørespor, stier og anløbsbroer vedligeholdes og udbygges. Tekniske forsyningsanlæg må kun etableres som små selvstændige anlæg i umiddel- bar tilknytning til den enkelte hytte. Det kan ek- sempelvis være generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion. Desuden må alle mindre anlæg kun etableres, så de ved anvendelse ikke er til gene for naboer med støj, røg, lugt, ry- stelser eller på anden vis.

L: Områder af særlig rekreativ karak- ter Områder af særlig rekreativ karakter er karakteri- seret ved at være udlagt til bebyggelse og anlæg i tilknytning til fritidsformål af forskellig karakter. Det kan være skisportsanlæg, koncentrationer af turisthytter, lejrskoler, hoteller, vandreruter og andre sports- eller fritidsaktiviteter. I mindre om- fang er der mulighed for etablering af andre typer erhverv, så længe det ikke ændrer på delområder- nes overordnede karakter som områder af særlig rekreativ karakter. Der kan dertil i begrænset om- fang etableres fritidshytter og sommerhuse til pri- vat brug samt fangsthytter og overlevelseshytter. I tilknytning til fritidshytter og sommerhuse kan der etableres mindre anlæg, som tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende. Områder af særlig rekreativ karakter åbner således i lidt større grad end områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. op for en mere intensiv bebyg- gelse og arealanvendelse. Der er for eksempel mu- ligheder for etablering af veje, fælles tekniske for- syningsanlæg og en tættere bebyggelse, der kan give disse delområder en mere ’bymæssig’ karak- ter. L: Områder af særlig rekreativ karak- ter L-områder er udlagt til bebyggelse og anlæg i til- knytning til fritidsformål i områder af særlig rekre- ativ karakter. Det kan eksempelvis være skisports- anlæg, koncentrationer af turisthytter, lejrskoler, hoteller, vandreruter og andre sports- eller fritids- aktiviteter. Der kan etableres anlæg, som kan anvendes til aktivitet af mindre erhvervsmæssig karakter i form af for eksempel tørrestativ, rygeovn, havebrug og lignende, så længe dette er til eget brug. Disse anlæg skal etableres i umiddelbar tilknytning til den enkelte hytte. I mindre omfang er der mulighed for etablering af andre typer erhverv, så længe det ikke ændrer på delområdernes overordnede karakter som områder af særlig rekreativ karakter. Der kan hertil i be- grænset omfang etableres fritidshytter og som- merhuse til privat brug samt fangsthytter og over- levelseshytter – efter samme regler som i K- områder. Endvidere kan der etableres ve- je/kørespor, fælles tekniske forsyningsanlæg og en tættere bebyggelse, der kan give disse delområder en mere ’bymæssig’ karakter end K-områder.
Hytter kan opføres med en afstand på minimum 30 meter til nærmeste nabohytte eller anden form for bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre minimumsafstande efter ønske, når der skal fastlægges detaljerede bestemmelser for de enkel- te delområder. Al bebyggelse og anlæg skal løben- de vedligeholdes, så det ikke virker unødigt skæmmende på omgivelserne. Områder af særlig rekreativ karakter kan forsynes med anløbsbro. Der kan anlægges veje, kørespor, stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse til rekre- ative formål. Der kan etableres tekniske forsy- ningsanlæg til henholdsvis el, vand og kloakering til de enkelte delområders lokale forsyning. Etable- ring af anlæg til ferskvandsindvinding og spilde- vandsudledning samt større energiforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut. Dertil kan der etableres tekniske forsyningsanlæg, som eksempelvis generatorer samt solceller eller andre anlæg til energiproduktion, i umiddelbar til- knytning til enkelte hytter.

For at sikre rekreative og landskabelige interesser er der generelt fastsat en lavere maksimal højde for hytter end ift. K-områder.

Forskellige typer anlæg, der ikke er direkte tilknyt- tet delområdets anlæg til rekreative formål, må ikke etableres, så de ved anvendelse kan være til gene for naboer med støj, røg, lugt, rystelser eller på anden vis.

I L-områder skelnes der mellem fem typer af hyt- ter: Fritidshytter, sommerhuse, turisthytter/hotel, lejrskole, fangst- og overlevelseshytter:

Ved fritidshytter forstås en hytte der er beregnet til ophold i kortvarige perioder. Fritidshytter kan an- vendes privat, og må højst have et areal på op til 20 kvadratmeter i etageareal. Det kræver ikke en byggetilladelse at opføre en fritidshytte.

Ved sommerhuse forstås en fritidshytte til privat brug. Sommerhuse må have et etageareal større end 20 m² og op til maksimalt 100 m². Det kræver en byggetilladelse at opføre sommerhuse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved turisthytter/hotel forstås bebyggelse, der bru- ges eller udlejes erhvervsmæssigt. Udlejning kan typisk være til turister eller lokale borgere. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på turisthytter. Turisthytter kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved lejrskoler forstås bebyggelse, der bruges kommunalt af eksempelvis folkeskoler, fritidsklub- ber eller offentlige institutioner. Lejrskoler er kommunalt ejede. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på lejrskoler, men opførelse kræver en byggetilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ved fangst- og overlevelseshytter forstås hytter der er offentligt tilgængelige. Oftest vil disse hytter være etableret af kommunen eller en organisation. Der er ingen retningslinjer for størrelsen på fangst- og overlevelseshytter, men opførelse kræver byg- getilladelse i henhold til gældende lovgivning om byggeri.

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan. For de forskellige hyttetyper gælder følgende:

	Adgangsforhold	Størrelse	Højde	Bygning
Fritidshytte	Privat	max 20 m²	1 etage max 6 m	Kræver ikke byggetil- ladelse
Sommerhus	Privat	max 40 m2	1 etage max 6 m	Kræver byggetilladel- se
Turisthytte	Kan udlejes er- hvervsmæssigt	max 60 m²	1 etage max 6 m	Kræver byggetilladel- se
Lejrskole	Udlejes	Ingen max stør- relse	1 etage max 6 m	Kræver byggetilladel- se
Overlevelses-/ Fangsthytte	Offentlig tilgængelig	Ingen bestemmel- ser	1 etage max 6 m	Kræver byggetilladel- se

For alle hyttetyper gælder, at de er omfattet af reglerne om arealtildeling.

M: Områder udlagt til fåreholderste- der, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. er kendetegnet ved en overordnet anvendelse til bebyggelse, an- læg og anden intensiv arealanvendelse i tilknyt- ning til nævnte aktiviteter og de omkringliggende arealer knyttet hertil. Med andre ord kan der etab- leres bebyggelse, anlæg og anden intensiv areal- anvendelse i henhold til erhverv, der baserer sig på udnyttelse af levende ressourcer. Der kan ikke etableres andre former for erhverv i disse delom- råder. Byggeri og anlæg i områder udlagt til fåre- holdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hun- deøer m.v. er i mange tilfælde kendetegnet ved at være store enkeltstående bebyggelser med til- knyttede anlæg, der vil være afhængig af forsy- ning med infrastruktur og teknisk forsyning. Det kan være i form af gode transportmuligheder. Der- for er der mulighed for etablering af denne forsy- ning i tilknytning til bebyggelse og anlæg i disse delområder. Der kan i begrænset omfang være fritidshytter, sommerhuse samt fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke ændrer på delområdernes overordnede anvendelse.

M: Områder til dyrehold, jordbrug, hundeøer mv. Områder udlagt til dyrehold og jordbrug er kende- tegnet ved en overordnet anvendelse til bebyggel- se, anlæg og anden intensiv arealanvendelse i til- knytning til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v., og de omkringliggende arealer knyttet hertil. Med andre ord kan der etab- leres bebyggelse, anlæg og anden intensiv areal- anvendelse i henhold til erhverv, der baserer sig på udnyttelse af levende ressourcer. Der kan ikke etableres andre former for erhverv i disse delområder. Byggeri og anlæg i M-områder er i nogle tilfælde kendetegnet ved at være en- keltstående bebyggelser med tilknyttede anlæg, der vil være afhængig af forsyning med infrastruk- tur og teknisk forsyning, eksempelvis i form af gode transportmuligheder. Derfor er der mulighed for etablering af denne forsyning i tilknytning til bebyggelse og anlæg i M-områder, hvor der desu- den i tilknytning til erhverv kan etableres helårs- boliger i op til 1½ etage svarende til 7,5 meter. Der kan i begrænset omfang være fritidshytter, sommerhuse samt fangsthytter og overlevelses- hytter, så længe antallet ikke ændrer på delområ- dernes overordnede anvendelse. For bebyggelse i områder til dyrehold og jordbrug gælder det, at der skal være mindst 60 meter til en hytte fra områdets erhvervsmæssige bebyggel- se. Desuden skal hytter opføres med minimum 60 meters indbyrdes afstand.

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug) Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
M3: Hundeøer Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
N: Områder til teknik og infrastruk- tur m.v. Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er kendetegnet ved større tekniske anlæg som for eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings- eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt i udnyttelse af levende ressourcer. Der kan etable- res helårsboliger, stationer, camps og lignende i tilknytning til de enkelte delområders virksomhe- der og anlæg. Der må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse i disse områder, da delområderne er forbeholdt ovennævnte virksomheder og anlæg. Der kan anlægges anløbsbroer, veje, kørespor el- ler stier i tilknytning til anlæg og bebyggelse i dis- se delområder. Der kan også etableres tekniske forsyningsanlæg, herunder anlæg til el, vand, tele og kloakering til de enkelte delområders lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsind- vinding og spildevandsudledning samt større ener- giforsyningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalakkersuisut.
M-områderne er inddelt i: › M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug) › M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter › M3: Hundeøer
M1: Landbrug (dyrehold og jordbrug) I områder udlagt til landbrug forstås områder, hvor dyrehold og dyrkning af grøntsager og afgrø- der er tilladt. Det er i disse områder tilladt at opfø- re bebyggelse der relaterer sig til landbrugser- hvervet, som eksempelvis drivhuse, maskinbyg- ninger og lignende.
M2: Forarbejdning af fiskeri- og fangstprodukter I områder udlagt til forarbejdning af produkter kan der etableres byggeri og anlæg til rygning og tør- ring af fisk og kødprodukter samt forarbejdning af skindprodukter, med erhvervsmæssig karakter, men i mindre skala.
M3: Hundeøer I områder udlagt til hundeøer må der kun opføres mindre bebyggelse til oplag, der relaterer sig til pleje/forsyning af hundene.
N: Områder til tekniske anlæg
Områder udlagt til teknik og infrastruktur m.v. er kendetegnet ved større tekniske anlæg som for eksempel vandkraftanlæg samt andre forsynings- eller fremstillingsvirksomheder m.v. Det er med andre ord erhverv, der ikke tager udgangspunkt i udnyttelse af levende ressourcer. Områderne kan i øvrigt omfatte være større infrastrukturforbindel- ser i det åbne land.

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
N1: Tekniske anlæg Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
N2: Infrastruktur Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.
O: Områder, der friholdes Områder, der friholdes, er beliggende uden om byer, bygder samt udenfor K-, L-, M-og N- områderne og er karakteriseret ved at være helt uden eller næsten uden bebyggelse eller anlæg. N-områderne er inddelt i: › N1: Tekniske anlæg › N2: Infrastruktur
Der kan etableres anløbsbro eller anden form for havneanlæg samt helistop, da det kan være nød- vendigt for områder til teknik og infrastruktur m.v. Der kan etableres veje, kørespor eller stier i til- knytning til anlæg og bebyggelse i disse delområ- der. Der kan etableres yderligere tekniske forsy- ningsanlæg, som for eksempel anlæg til el, vand, tele og kloakering til delområdets lokale forsyning. Etablering af anlæg til ferskvandsvandindvinding og spildevandsudledning samt større energiforsy- ningsanlæg må kun ske efter tilladelse fra Naalak- kersuisut.
N1: Tekniske anlæg N1-områder er udlagt til store tekniske anlæg som vandkraftanlæg, vandsøer, udvinding af sand, muld og tørv mv,. Der kan etableres helårsboliger, stationer, camps og lignende i tilknytning til de enkelte delområders virksomheder og anlæg. Dis- se virksomheder vil være naturligt afhængige af lokal infrastruktur og teknisk forsyning. Et vand- kraftanlæg vil naturligt selv producere el til lokal forsyning. Der må ikke etableres fritidshytter og sommerhuse i disse områder, da delområderne er forbeholdt ovennævnte virksomheder og anlæg. Der kan etableres enkelte fangst- og overlevelses- hytter i oplandet til vandsøer for vandkraftanlæg, så længe hytterne ikke har beliggenhed i nærhe- den af et teknisk anlæg.
N2: Infrastruktur N2-områder er udlagt til transportkorridorer og kørezoner i det åbne land med færdsel til motori- serede køretøjer. Ved motoriserede køretøjer for- stås ethvert motoriseret bælte- eller hjuldrevet køretøj, der er konstrueret til eller anvendes til kørsel på is, sne, fjeld og andre naturlige land- skabstyper. Anvendelse af de udlagte korridorer og kørezoner er begrænset til erhvervsmæssig kørsel for nær- mere fastsatte erhvervstyper, der fastsættes i kommunale vedtægter.
O: Områder, der friholdes Områder, der friholdes, er enten karakteriseret ved at være helt uden eller næsten uden bebyg- gelse eller anlæg. I O-områder kan der således ikke etableres fritidshytter, sommerhuse samt er- hvervsmæssig bebyggelse eller anlæg. Det eneste,

Det kan være enten i form af › Områder udlagt til ekstensiv græsning (O- I-områder) › Udisponerede områder (O-II-områder, der er inddelt i områderne O1, O3 og O5) › Vildmark (O-III-områder, der er inddelt i områderne O2, O4 og O6) Der kan ikke etableres fritidshytter, sommerhuse samt erhvervsmæssig bebyggelse eller anlæg i områder, der friholdes. Det eneste, der undtagel- sesvist kan etableres, er fangsthytter og overle- velseshytter, så længe antallet ikke er i et omfang, der ændrer på delområdernes overordnede an- vendelse som områder, der friholdes.
OI: Ekstensiv græsning Områder udlagt til ekstensiv græsning (O-I- områder), som er for græsning af husdyr, såsom får, rensdyr, heste, køer eller lignende, og hvor arealanvendelsen er af en intensitet, der ikke æn- drer på delområdernes overordnede karakter som områder, der friholdes.
OII: Udisponerede områder Udisponerede områder (O-II-områder, der er ind- delt i områderne O1, O3 og O5), som er kende- tegnede ved at være udlagt uberørte eller næsten uberørte delområder uden bebyggelse og anlæg.
O3: Vildmark Vildmark (O-III-områder, der er inddelt i områ- derne O2, O4 og O6), som udgøres af uberørte naturområder med minimum fem kilometer fra et indgreb. Et indgreb kan være: › By-og bygdeområder › Områder til fritidshytter og sommerhuse. › Områder af særlig rekreativ karakter. › Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. › Områder til teknik og infrastruktur m.v. › Stier og mindre korridorer opfattes ikke som indgreb. der undtagelsesvist kan etableres, er fangsthytter og overlevelseshytter, så længe antallet ikke er i et omfang, der ændrer på delområdernes over- ordnede anvendelse som områder, der friholdes. O-områder er inddelt i: › O1: områder udlagt til ekstensiv græsning › O2: udisponerede områder › O3: vildmark
O1: Ekstensiv græsning Områder udlagt til ekstensiv græsning er for græsning af husdyr, såsom får, rensdyr, heste, køer eller lignende, og hvor arealanvendelsen er af en intensitet, der ikke ændrer på delområdernes overordnede karakter som områder, der friholdes. Der er ikke udlagt områder til ekstensiv græsning (O1) i Kommuneqarfik Sermersooq.
O2: Udisponerede områder Udisponerede områder er kendetegnede ved at være uberørte eller næsten uberørte og uden be- byggelse og anlæg. Der er som hovedregel udlagt et delområde som udisponeret område som en 5 km bufferzone om alle indgreb i det åbne land.
O3: Vildmark Vildmark er uberørte naturområder med minimum fem kilometer fra et indgreb. Et indgreb kan være: › By- og bygdeområder. › Områder til fritidshytter og sommerhuse. › Områder af særlig rekreativ karakter. › Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundeøer m.v. › Områder til teknik og infrastruktur m.v. › Stier og mindre korridorer opfattes ikke som indgreb.

Generelle bestemmelser for al- le områdetyper	Generelle bestemmelser for alle områdetyper
Bebygget areal	Bebygget areal
Ved det bebyggede areal forstås det areal, som in- denfor samme arealtildeling optages af bygningen, herunder medregnet lukkede indgangspartier, ude- stuer, drivhuse, udhuse, materiale- eller redskabs- skure, bådeskure, garager, eller lignende lukkede rum.	Udgår ikke relevant.
Terrasser, altaner, halvtage, carporte, eller lignende konstruktioner medregnes ikke i det bebyggede areal, hvis konstruktionen enten har mindst en fuld, åben bygningsside eller er uden tagflade.
Uanset om bygninger og konstruktioner medregnes i det bebyggede areal eller ej, skal de ligge indenfor det i en eventuel lokalplan udlagte byggefelt.
Terrasser som er mindre end 0,5 m over terræn må placeres udenfor byggefeltet.
Bolig	Bolig
En bolig forstås som bestående af mindst et beboel- sesrum, et køkken og et bad- og toiletrum. En bolig skal fremstå og have karakter af en bolig. Ved vurdering heraf lægges vægt på, at boligen be- bos af en husstand, og hvortil der f.eks. hører 1 el- måler, 1 vandmåler, 1 postkasse, 1 affaldsstativ, eller lignende og at ingen dele af boligen kan udle- jes som en selvstændig bolig.	Udgår ikke relevant.
I en bolig skal der være indvendig forbindelse mel- lem boligens rum.
I områder, hvor det er tilladt at drive en virksomhed i tilknytning til boligen, kan der indrettes erhvervs- lokaler i ejendommen. I den forbindelse stilles der ikke krav om, at der er forbindelse mellem boligde- len og erhvervsdelen. Drift af virksomhed fra så- danne erhvervslokaler skal forestås af beboeren af boligen.
Etageantal	Etageantal
Denne kommuneplan definerer en bygnings hoved- etage, som den etage, hvortil hovedadgangen fra det omliggende terræn finder sted.	Udgår ikke relevant.
En tagetage, der kan udnyttes, medregnes ikke som en etage, medmindre tagetagen udføres med en trempel på 100 cm eller derover.
Hvor terrænet tillader det, kan der indrettes kæl- deretage. I så fald skal terrænet reetableres ind til bebyggelsens fundament. Kælderetagen indregnes ikke som etage.

Figur: Ved den venstre bygning tillader terrænet udnyttelse af soklen til beboelse. Ved bygningen til højre tillader terrænet ikke udnyttelse af soklen til beboelse.
Beboelsesrum	Beboelsesrum
Såfremt et tagrum eller kælderrum er udformet, så det i henhold til anden lovgivning kan godkendes til beboelse, medregnes rummet til boligen.	Udgår ikke relevant.
Taghældning	Taghældning
Såfremt en lokalplan fastsætter bestemmelser om taghældning, kan tagetagen udnyttes, hvis anden lovgivning i øvrigt giver mulighed herfor. Ved genopførelser og om- og tilbygninger i ikke- lokalplanlagte områder må den eksisterende tag- hældning ikke ændres.	Udgår ikke relevant.
Bebygget areal	Bebygget areal
Ved det bebyggede areal forstås det areal, som in- denfor samme arealtildeling optages af bygningen, herunder medregnet lukkede indgangspartier, ude- stuer, drivhuse, udhuse, materiale- eller redskabs- skure, bådeskure, garager, eller lignende lukkede rum.	Udgår ikke relevant.
Terrasser, altaner, halvtage, carporte, eller lignende konstruktioner medregnes ikke i det bebyggede areal, hvis konstruktionen enten har mindst en fuld, åben bygningsside eller er uden tagflade.
Uanset om bygninger og konstruktioner medregnes i det bebyggede areal eller ej, skal de ligge indenfor det i en eventuel lokalplan udlagte byggefelt.
Terrasser som er mindre end 0,5 m over terræn må placeres udenfor byggefeltet.
Anvendelse	Anvendelse
Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.	Der fastlægges en primær anvendelse for det enkelte delområde. Den fremtidige arealanven- delse skal ske som fastlagt i hovedstrukturen, og for udnyttelsen af de enkelte delområder gælder, at selv om andre anvendelser tillades skal det primære hovedformål fastholdes.
	Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en arealtildeling fastsætte nærmere vilkår og krav

for arealers ibrugtagning og anvendelse.

Klausulerede zoner

Sikkerhedszoner, spærrezoner samt indflyvningszo- ner skal i lokalplaner vises med •••••••• signatur

Ryddelig

Enhver anvendelse af et ubebygget areal er ikke tilladt uden arealtildeling, med mindre anvendelsen er af ganske midlertidig karakter og uden gene for andre f.eks. container ved flytning.

I en del ældre lokalplaner er anvendt udtryk såsom, at "ubebyggede arealer skal holde ryddelige" eller at der "på ubebyggede arealer skal være orden", lige- som sådanne og tilsvarende udtryk er brugt i vilkår til arealtildelinger. Hermed forstås, at anvendelse af et sådant areal til enhver tid skal være i overens- stemmelse med den tilladte anvendelse på en sådan måde, at anvendelse ikke er til gene for andre.

I tilfælde af ændring i anvendelsen af et areal skal der søges om en ny arealtildeling.

Klausulerede zoner

Klausulerede zoner fastlægges af de relevante myndigheder, enten for at beskytte tekniske an- læg eller for at beskytte drikkevandet.

Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone eller sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvin- dingsområder, telemaster, sprængstofmagasiner, tankanlæg, havne, lufthavne, heliporte mv. skal respekteres. Arealer omfattet af disse zoner må ikke bebygges eller anvendes til andre formål, medmindre der er indhentet dispensation hos den ansvarlige myndighed. Nødvendige driftsan- læg er undtaget.

Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges eller anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige myndighed.

Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af hovedstrukturen og de overordnede bestemmel- ser for det pågældende delområde.

For at sikre anlæg til teleinfrastruktur og radio- transmission, skal der forud for etablering af bygninger og anlæg i det åbne land i en radius af 1 kilometer, eller 150 meter og -25 meter i kote, fra et teleanlæg, søges om særlig tilladelse hos Tele Greenland A/S (telemyndighed). Dette gør sig også gældende, hvis det på nogen måde skønnes, at etableringen vil påvirke telekommu- nikationen.

Ubebyggede arealer

Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes til bebyggelse eller anlæg, og ikke er omfattet af en arealtildeling til andet formål administreres som ubebygget areal. Ubebygget areal skal hen- ligge uberørt eller i naturtilstand og ryddeligt, uden anlæg, oplag og affald. Afbrænding af af- fald må ikke finde sted, og anvendelsen af ube- byggede arealer må ikke være til gene for andre.

Offentlighedens adgang til ubebyggede områder skal sikres.

Arealer, der midlertidigt har været anvendt i for- bindelse med bygge- og anlægsarbejde, skal re- etableres og henligge i naturtilstand.

Fundament og sokkel

Kommuneplanen definerer en bygnings fundament, som det bærende element i en bygning, der forbin- der bygningen til terræn. Som fundament regnes de bygningsdele, som på 3 sider (på yder-, inder- og underside) er omgivet af jord/fjeld.

Den del af en bygning, som er over det omgivende terræn og lavere end gulvet kaldes soklen, dvs. at koten til overkanten af soklen er lig med gulvkoten. Gulvkoten defineres som overkanten af det færdige gulv.

En bygnings sokkel må ikke gives en større højde end nødvendigt for at holde hovedetagen fri af op- rindeligt terræn. I bygninger med krybekælder ovenpå oprindeligt terræn, må soklens mindste høj- de over oprindeligt terræn ikke overstige 1,0 meter.

Figur Soklens højde over oprindeligt terræn må ikke overstige 1,0 m på terrænets højeste punkt.

Kommunalbestyrelsen kan tillige stille krav om at ubebygget areal gives en udformning, der har- monerer med områdets beliggenhed og frem- træden i byen.

Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning af hegn i op til 1,8 meter omkring ubebyggede arealer i tilknytning til erhvervsvirk- somheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af et hegn.

Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal i form af træstakit med en maksi- mal højde på 1,2 m eller trådhegn med en mak- simal højde på 1,8 meter.

Terrænregulering og sokkelhøjder

Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksiste- rende terræn. Terrænændringer må kun foreta- ges i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførel- se af byggeriet. Kommunalbestyrelsen kan dog ved nybyggeri stille krav om terrænregulering for at et område kan afvandes. Der må alene indret- tes kælderetage, hvor terrænet på en naturlig måde tilsiger det.

I visse ældre, eksisterende lokalplaner foreskrives, at fundamentets mindste højde ikke må overstige 0,5 meter over oprindeligt terræn. Sådanne be- stemmelser giver med den ovenfor nævnte definiti- on af et fundament ikke mening. Fremover vil disse bestemmelser blive administreret således, at sok- lens højde over oprindeligt terræn ikke må oversti- ge 1,0 meter på terrænets højeste punkt.

Hvor der i en lokalplan er fastsat en maksimal sok- kelkote for det enkelte byggefelt, har denne kote gyldighed frem for den generelle bestemmelse om mindste sokkelhøjde over oprindeligt terræn.

I områder med bevaringsinteresser skal der ske en individuel vurdering af sokkelhøjder under hensyn- tagen til de omgivne bebyggelser.

Sneoplag

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Sprængninger

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Vejudlæg

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Sokler og fundamenter må ikke gives en større højde, end det er nødvendigt for at holde stue- etagen fri af terræn.

I bygder kan tillades højere sokler end i byerne, da snerydning kan være vanskeligt.

Synlige træfundamenter og søjlefundamenter skal beklædes i gavl- og facadelinjen samt ma- les. I enkelte tilfælde kan der stilles krav om at betonfundamenter og sokler beklædes som ydervægge, for at bebyggelse opnår et ønsket arkitektonisk udtryk.

Sneoplag

Deponering af sne kan kun ske efter nærmere godkendelse fra Kommuneqarfik Sermersooq. Sneoplagring ikke må være til gene for det dag- lig virke i området. Kommunen kan bortkøre sneoplag for arealrettighedshaverens regning, hvis dette ikke er overholdt.

Sprængninger

Terrænet skal skånes mest muligt under bygge- modning og byggeri. Beskadiget terræn skal re- tableres og området skal renses for sprængstyk- ker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport.

I forbindelse med sprængning og byggemodning skal den eksisterende muld og vegetation, så vidt muligt bevares eller behandles og opmaga- sineres på en måde, så det kan reetableres i for- bindelse med afslutning af byggeri.

Overskydende sprængsten fra bygge- og an- lægsprojekter skal som udgangspunkt afleveres til en af kommunens anvist deponeringsplads.

Vejudlæg

Nye områder skal tilsluttes vejnettet og sikres en tilfredsstillende vejadgang. Vejnettet er inddelt i fire kategorier:

Primære trafikveje - der forbinder de enkelte bydele. Vejene er præget af tung og gennemkø- rende trafik. De lette trafikanter er separeret.

Vejen er facadeløs og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t.

Sekundære trafikveje - der forbinder de enkelte kvarterer inden for en bydel. Disse veje er præ-

	get af meget biltrafik, men ikke så meget tung trafik. De lette trafikanter er separeret fra de tunge. Vejen er facadeløs og evt. adgangsbe- grænset og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t.
	Lokalveje - der forbinder enkelte boliggrupper inden for et kvarter. Vejene betjener kun lokal- trafik og er derfor præget af moderat trafik. Tra- fikantgrupperne kan både være blandet og sepa- reret. Den tilladte hastighed er 40 km/t.
	Boligveje – der sikre adgang til de enkelte delom- råder, og har ringe trafik. Alle trafikantgrupper er blandet. Boligveje anbefales etableret som ”Lege og opholdsområde” med en tilladt hastighed på 15 km/t. Disse veje skal udformes så det ikke er mu- ligt at køre med en højere hastighed.
	Ved planlægningen af vejnettet bør nye veje kun tilsluttes veje af samme, eller tilgrænsende klasse.
	Udlæg af areal til veje omfatter vejbane, evt. fortov, grøft, ledningsføring og sneoplæg mv. Nye veje skal – med mindre særlige forhold taler for det – udlægges i følgende bredder, inkl. ra- batter/grøft:
	› Primære trafikveje: 25 m
	› Sekundære trafikveje: 16 m
	› Lokalveje: 12 m
	› Boligveje: 10 m
	Primære og sekundære veje fremgår af hoved- strukturkortet for den enkelte by.
	I bygder udlægges areal til veje, kørespor mv., som – med mindre særlige forhold taler for det – skal udlægges i 8 meters bredde, inkl. rabat- ter/grøft og lignende.
Byggelinier og teknisk forsyning	Vejbyggelinjer
Nuup Kommuneas veje er inddelt i 4 kategorier med tilhørende vejledende byggelinjer fra vejens midte, som p.t. er således: › Primære trafikveje: 40 meter	Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for an- det, søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte:
› Sekundære trafikveje: 25 meter	› Primære trafikveje: 20 m
› Lokalveje: 10 meter	› Sekundære Trafikveje: 12 m
› Boligveje: 7,5 meter	› Lokalveje: 10 m › Boligveje: 7,5 m
Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at vejene pålægges byggelinier i henhold hertil, hvor ikke særlige forhold taler for andre afstande.	› Lukket vej: 3,0 m (der kun betjener en enkelt bolig)

Ved udarbejdelse af lokalplaner kan der fastsættes støjbyggelinjer fra vej eller virksomheder, som kun kan afviges ved etablering af tekniske foranstaltnin- ger til nedbringelse af støjen, såsom facadeisole- ring.

Retningslinjer for anlæg af parke- ringsarealer i Nuuks byzone

§1 Formål

Nærværende bestemmelser er retningsgivende for administrationen af det gældende bygningsregle- ments bestemmelser om en bebyggelses parke- ringsareal

Bemærkninger:

Formålet med regningslinierne er at give regler for parkeringskrav i arealtildelings-l byggesager. Reg- lerne er retningsgivende for administrationen. Der tilstræbes en ensartet sagsbehandling og reglerne vil derfor blive fulgt undtagen i ganske særlige til- fælde jf. § 3, stk. 2.

§2 Anvendelsesområde

Retningslinierne bringes i anvendelse ved ansøgnin- ger om opførelse af nybebyggelse og tilbygninger, ved ombygninger og ved ændret anvendelse, som medfører øget parkeringsbehov.

Bemærkninger:

Ved ændret anvendelse af en eksisterende bebyg- gelse vil der i almindelighed kun blive stillet krav om anlæg af parkeringsareal svarende til det øgede behov for parkering.

Hvis eksempelvis et lager på 200 m2 overgår til re- staurationsvirksomhed, vil parkeringskravet stige fra 1 bilplads pr. 100 m2 til 1 bilplads pr. 25 m².

Det betyder, at parkeringskravet som følge af æn- dringen er 6 bilpladser svarende til forskellen mel- lem det hidtidige og det fremtidige behov. Der ses altså bort fra, at der eventuelt er et underskud af parkeringspladser i forvejen. Er der i forvejen et overskud af parkeringspladser, kan disse pladser bruges til en hel eller delvis dækning af det øgede parkeringsbehov. Det er således nødvendigt i disse tilfælde at have kendskab dels til ejendommens tid- ligere anvendelse og dels til størrelsen af det parke- ringsareal, der var knyttet til denne anvendelse.

Når ombygningens omfang nærmer sig nybyggeri, skal reglerne herfor bringes i anvendelse.

Der kan i de detaljerede bestemmelser altid fast- lægges vejbyggelinjer i en større afstand fra vejmidte end angivet ovenfor.

Inden for byggelinjerne tillades ikke opført byg- geri eller andre anlæg, der kan være til hinder for vejanlæggets drift, herunder snerydning, re- paration mm.

Parkering

Der skal ved nybyggeri og nye funktioner etable- res det nødvendige antal parkeringspladser. Par- kering kan etableres i konstruktion. Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav:

› Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: 2 p-pladser pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: 1 p-pladser pr. bolig

› Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles par- kering: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bolig

› Etageboliger > 50 m²: 1 p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ½ p-pladser pr. bo- lig

› Etageboliger ≤ 50 m²: ½ p-plads pr. bolig - i delområde 1 i Nuuk dog: ¼ p-plads pr. bolig

› Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger

› Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m²

› Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m²

› Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr.

50 m²

› Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m²

› Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddeplad- ser

› Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal

› Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads pr. 100 m²

› Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt til- fælde

§3 Parkeringsarealernes størrelse

Stk. 1: Medmindre andet er bestemt i en lokalplan fastsættes følgende parkeringskrav for de i § 2 nævnte bebyggelser:

Boligbyggeri	Parkeringskrav
Enfamiliehuse og dobbelthuse, række-, kæde- og gruppehuse Med individuel parkering Med individuel parkering og gæ- ste-parkeringsplads på fælles p- plads Uden individuel parkering	2 pr. bolig 1,5 pr. bolig 1 pr. bolig
Etagebyggeri (i område 1 – Nuuk) Bolig > 50 m² Bolig ≤ 50 m2	1 pr. bolig 0,25 pr. bolig
Etagebyggeri (udenfor område 1 – Nuuk) Bolig > 50 m² Bolig ≤ 50 m2	1 pr. bolig 0,5 pr. bolig
Xxxxxxxxx og boliger for uddannel- sessøgende	0,2 pr. bolig
Erhvervsbyggeri Kontorbyggeri Fabriks- og værkstedsbyggeri Lagerbyggeri Udvalgsvarebutikker Dagligvarebutikker, kiosk og grill Restauranter	1 pr. 50 m² 1 pr. 50 m² 1 pr. 100 m² 1 pr. 50 m² 1 pr. 25 m² 1 pr. 50 m²
Andet byggeri	Anlægges efter FTM's skøn

Bemærkninger:

Erhvervsbyggeri og offentligt byggeri, der ikke kan henføres til de i fortegnelsen nævnte kategorier, betragtes som "andet byggeri".

Stk. 2: Udvalget for Teknik og Miljø kan, hvor gan- ske særlige omstændigheder gør sig gældende, fra- vige de i stk. 1 fastsatte krav til parkeringsarealer.

Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til de pågældende bygninger eller an- læg. Parkeringsarealer skal afvandes og holdes ryddelige.

I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets ibrugtagning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige om- stændigheder gør sig gældende, fravige parke- ringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser.

Bemærkninger:

Parkeringskravet kan i specielle tilfælde både skær- pes og lempes.

§4 Parkeringsarealernes anlæg Parkeringsarealerne skal anlægges inden den be- byggelse, hvortil kravet er knyttet, tages i brug, medmindre Udvalget for Teknik og Miljø bestemmer andet.

Bemærkninger:

Om projektering af p-anlæg kan nævnes: Længdeparkering langs vejene skal så vidt muligt undgås af hensyn til snerydning.

Overkørsel til offentlig vej eller privat fællesvej skal placeres efter aftale med Forvaltning for Teknik og Miljø, Driftsafdelingen.

Parkeringsarealernes placering skal specielt i midt- byen ske under hensyntagen til fremskaffelse af velbeliggende opholdsarealer.

Indretningen skal være i overensstemmelse med Vej- ledning i projektering af vejanlæg i Nuuk jf. figur 56. Befæstelse, afvanding, belysning m.v. skal udføres i en standard, der svarer til den forventede brug af par- keringsarealet. Dvs. der kræves en høj standard for eksempelvis kundeparkeringspladser og eftertragtede parkeringspladser i midtbyen, mens kravene for bil- pladser ved et enfamiliehus er minimale.

Hvor ikke særlige forhold taler for andet, må arealet over Nukissiorfiits ledningsanlæg ikke bebygges el- ler befæstes.

§5 Bidrag til kommunens parkeringsfond (Denne paragraf træder først i kraft, når der er op- rettet en kommunal parkeringsfond)

Stk. 1: Hvis det ikke er muligt at anlægge det kræ- vede antal bilpladser, kan Udvalget for Teknik og Miljø godkende, at der anlægges færre bilpladser mod, at der indbetales et bidrag til Kommunens parkeringsfond.

Stk. 2: Kommunen anvender de indbetalte bidrag til finansiering af Kommunens udgifter til etablering af et tilsvarende antal parkeringspladser.

Stk. 3: De parkeringspladser, som Kommunen an- lægger, skal etableres i nærheden af hvorfra bidra- get er indbetalt.

Stk. 4: Alle erstatningspladser anlægges som of- fentlig tilgængelige, hvorfor bidraget pr. bilplads i 200x er fastsat til kr. xx.xxx,-, samt et årlig vedli- geholdelsesbidrag på kr. x.xxx,- til bl.a. snerydning. Bidragene reguleres årligt i forbindelse med budget- lægningen.

Stk. 5: Bidraget betales kontant til Kommunen in- den udstedelse af byggetilladelse.

Figur: Indretning af parkeringspladser

Slædespor og stier

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Tilgængelighed

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Slædespor og stier

Der må ikke opføres bygninger og anlæg eller opstilles ting mv., der forhindrer brug af slæde- spor eller stier.

Slædespor skal sikres, således at der sikres god forbindelse fra det bebyggede område til baglan- det, havisen og ud til fangstområderne.

Stier, trapper og stisystemer skal i sammenhæng med veje sikres således, at gående kan færdes mellem de enkelte områder.

Tilgængelighed

Ved udformning af veje, stier, bygninger og an- dre anlæg, hvor borgerne skal have adgang, skal det tilstræbes at tilgængeligheden for gangbe- sværede og handicappede er så god som muligt.

I detailplanlægningen skal der fastlægges be- stemmelser, hvor det tilstræbes at etablere lige adgang for alle, herunder at ældre og handicap- pede kan færdes overalt i bymiljøet.

Etablering af og tilslutning til bygge- modning

Ved byggemodning forstås et områdes forsyning med vej, vand, kloak, el og evt. fast el-varme.

Ved byggemodning af nye og eksisterende områder pålægges alle nye arealtildelingsindehavere i det pågældende område tilslutningspligt til byggemod- ningen.

Hvor ikke særlige forhold taler for andet, må arealet over Nukissiorfiits ledningsanlæg ikke bebygges el- ler befæstes. En evt. omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for Nukissiorfiit og skal følge Nukis- siorfiits regler.

Etablering af øvrige fællesanlæg

Ved øvrige fællesanlæg forstås parkeringspladser, legearealer, beboerhuse etc.

Bestemmelser om etablering af eventuelle øvrige fællesanlæg optages i rammebestemmelserne for det pågældende område.

Teknisk forsyning

Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt elforsy- ningsanlæg, fjernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fremført og etableret mulighed herfor.

I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at til- slutte til offentlig kloak, kan der fra kommunal- bestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, el- ler etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af gråt og sort spilde- vand.

Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at gråt spildevand, der udledes på terræn, ikke er til gene for nabobebyggelse eller for den offentli- ge færdsel på veje og stier. Natrenovation må kun udledes, såfremt sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb, og der er opnået miljøgodkendelse. Tømning af natrenova- tionsspande på terræn eller i havn er ikke tilladt, undtaget herfra er tømning fra en natrenovati- onsrampe.

Udledning af olie, benzin og kemikalier på ter- ræn, i afløb eller grøfter er ikke tilladt.

Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for omkringliggende be- byggelse, veje, stier og ubebyggede arealer.

Vand-, el- og kloakledninger, TV-kabler o.l. skal føres under terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke bebygges, medmin- dre særlige forhold taler for det.

Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der etableres passende overkørsler, trapper, gang- broer o.l. til sikring af færdsel i området. Led- ningsejer kan kræve omlægning af ledningsan- læg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel om- lægning af ledningsanlæg er uden udgift for led- ningsejer og skal følge ledningsejers regler.

Ved detailplanlægning af nye byområder skal der så vidt muligt fastlægges traceer for fremføring af el-, vand- og spildevandsledninger mm.

Etablering af øvrige fællesanlæg

Udgår

Bevaringsværdige bygninger

For bygninger omfattet af Hjemmestyrets bekendt- gørelse nr. 31 af 30. oktober 1991 om varetagelse af bevaringshensyn i kommuneplanlægningen § 2, må strukturelle ændringer samt ændringer i byg- ningens ydre fremtræden kun foretages efter særlig tilladelse fra Nuup Kommunea.

Hundehold

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Containere

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

Fredning og bevaring

Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke nedri- ves, ombygges eller på anden måde ændres, uden at der er opnået accept af ændringen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste over fredede bygninger kan ses her: Grønlands nationalmuseum.

Fredede områder i by- eller bygdeområder skal bevares uændret, dvs. at der ikke må ske æn- dringer i terræn, beplantning, opføres bebyggel- se eller anlæg, uden at der er opnået tilladelse fra den pågældende fredningsmyndighed.

Bevaringsværdige områder, samt bygninger og anlæg skal søges bevaret. Kommunalbestyrelsen kan stille krav til ansøgte ændringer for at sikre bevaringsinteresserne. Naalakkersuisut skal, ef- ter forhandling med kommunen, godkende æn- dringer. Tilbygninger eller indpasning af ny be- byggelse i bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til bebyggelsens karak- ter og særpræg. Istandsættelse og vedligehold af bevaringsværdige bygninger skal udføres med respekt for det oprindelige formsprog, konstruk- tion og materialevalg.

Hundehold

I kommuneplanen udlægges hundeøer i det åbne land (M-områder) og områder til hundehold i by- er og bygder, som fremgår af hovedstrukturen. Der kan endvidere fastlægges områder til hun- dehold i tilknytning til eksisterende boliger.

Ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hun- dehold medmindre det fremgår af bestemmel- serne for det pågældende delområde. Delområ- der, der i kommuneplanen er udlagt til en anden fremtidig anvendelse, kan anvendes til hunde- hold, indtil udbygningen af delområdet påbegyn- des.

Containere

I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til op- stilling af en container i bolig- og centerområder. Denne tilladelse kan alene være tidsbegrænset. Der kan stilles krav om at beklædning, farve og anvendelse tilpasses det område, en container opstilles i.

Ønskes containere anvendt som skure o.l. i bo- lig- og centerområder mv. kan dette kun ske ef- ter tilladelse fra kommunen og ved at container- ne håndteres som et udhusbyggeri, der beklæ- des med træ og/eller males i overensstemmelse

Bådoplag

Ingen bestemmelser i den nuværende kommune- plan.

med hovedbebyggelsens farver.

Kommunalbestyrelsen kan udpege containerom- råder i byerne, hvor både private og virksomhe- der kan foretage oplag med en lukket container. Opstilling af containere kan foregå i følgende til- fælde:

› I en byggeperiode, i forbindelse med bygge- pladser til nybyggeri, om og tilbygninger.

Containere skal senest fjernes i forbindelse med meddelelse om ibrugtagningstilladelse.

› I forbindelse med flytning i maksimalt 4 uger.

› I erhvervsområder kan en virksomhed opstille op til 6 stk. 20 fods containere på eget op- lagsareal, når containerne males i samme farve som virksomhedens bygninger.

Opstilling af containere skal overholde det til en- hver tid gældende bestemmelser for arealtilde- ling.

Bådoplag

Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs- og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. Vinter- oplag af både kan tillades i forbindelse med en- familiehuse, når båd- og husejer er den samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med andels- eller lejeboliger, når der foreligger en accept fra boligforeningen/-ejeren, og i forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Båd- oplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene kan være tidsbegrænset.

BILAG B

TITEL Bestemmelser for arealtildeling

DATO 2. december 2015

VERSION 1.5

NUVÆRENDE TEKST	FORSLAG TIL NY TEKST
Arealtildeling Enhver ibrugtagning af et nyt areal kræver kom- munalbestyrelsens tilladelse i form af en arealtilde- ling. Det gælder også ved ændringer af arealers eller bygninger anvendelse, ved midlertidig areal- anvendelse, ved terrænændringer samt ved både nedrivning og genopførelse af bygninger. Tilladelse til arealanvendelse i medfør af anlægslo- ve og landsplandirektiver m.v. kan gives af Naalakkersuisut. Bestemmelserne for arealtildeling i Kommuneqar- fik Sermersooq er fastsat af kommunalbestyrelsen med baggrund i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealan- vendelse, § 14, stk. 2, § 22 samt §§ 37-52.	Arealtildeling Enhver ibrugtagning af et nyt areal kræver kom- munalbestyrelsens tilladelse i form af en arealtilde- ling. Det gælder også ved ændringer af arealers eller bygninger anvendelse, ved midlertidig areal- anvendelse, ved terrænændringer samt ved både nedrivning og genopførelse af bygninger. En arealtildeling er personlig og en overdragelse til en ny rettighedshaver skal tiltrædes af den areal- forvaltende myndighed. Derfor skal der ved køb og salg af bygninger og/eller anlæg fra en ejer til en anden, eller ved arv og realisering af panteret- tigheder, gennemføres overdragelse af brugsretten gennem en arealtildeling. Tilladelse til arealanvendelse i medfør af anlægslo- ve og landsplandirektiver m.v. kan gives af Naalakkersuisut. Bestemmelserne for arealtildeling i Kommuneqar- fik Sermersooq er fastsat af kommunalbestyrelsen med baggrund i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealan- vendelse, § 14, stk. 2, § 22 samt §§ 37-52.
Bestemmelserne er delt op i otte kategorier: • Definitioner • Tildelingsprocedure • Mulige vilkår • Tidsfrister • Overdragelse og opdeling • Misligholdelse • Andre myndigheder • Standardvilkår Klik på de enkelte kategorier i listen eller i menuen til venstre for at læse bestemmelserne.	Bestemmelserne er delt op i otte kategorier: • Definitioner • Tildelingsprocedure • Mulige vilkår • Tidsfrister • Overdragelse • Misligholdelse • Andre myndigheder • Særlige bestemmelser • Dispensation • Klager Klik på de enkelte kategorier i listen eller i menuen til venstre for at læse bestemmelserne.
	Du kan søge om arealtildeling på to måder: - Digital ansøgning om arealtildeling via xxxx://xxx.xxxxxxx.xx. - Ved at bruge det almindelige ansøgningsskema om arealtildeling. Link til pdf af skema på xxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xx/ Eller du kan kontakte dit lokale borgerservicecen- ter eller bygdekontor og få vejledning der.

Definitioner 1. Arealreservation Stk. 1. En arealreservation er Kommunalbestyrel- sens tilsagn til ansøgeren, om at kunne anvende arealet til et bestemt formål, hvis ansøgeren efter ansøgning opnår arealtildeling til arealet. Stk. 2. En arealreservation giver ikke brugsret til arealet. Stk. 3. En arealreservation tidsbegrænses til en periode på maksimalt tre måneder. For arealer til større byggerier eller anlægsarbejder kan reserva- tionsperioden fastsættes til maksimalt seks måne- der. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 3 fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes at arealtildelingsindehaveren kan færdig- gøre projektet, og vil overholde de fastsatte vilkår for arealreservationen, hvis skriftlig begrundet an- søgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget.
2. Arealtildeling Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til en ansøger meddele arealtildeling til et ledigt areal. Ved areal- tildeling meddeles brugsret til en bestemt anven- delse af et nærmere afgrænset areal. Stk. 2. En arealtildeling gives på nærmere angivne vilkår, jf. retningslinjerne vedrørende Mulige vil- kår, Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndigheder og Standardvilkår. Definitioner 1. Arealreservation Stk. 1. En arealreservation er en tilkendegivelse af Kommunalbestyrelsens intention om at meddele tilsagn til ansøgeren, om at kunne anvende arealet til et bestemt formål, hvis ansøgeren efter ansøg- ning opnår arealtildeling til arealet – dvs. at de stillede betingelser kan opfyldes. Stk. 2. En arealreservation giver ikke brugsret til arealet - men skal betragtes som en periode hvor ansøger, har mulighed for at afklare projektet, dvs. en periode hvor arealet ikke kan gives til en anden ansøger. Stk. 3. En arealreservation tidsbegrænses til en periode på maksimalt seks måneder. For arealer til større byggerier eller anlægsarbejder kan reserva- tionsperioden fastsættes til maksimalt seks måne- der. En arealreservation bortfalder uden yderligere varsel, når den fastsatte frist i reservationen udlø- ber. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 3 fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes at arealtildelingsindehaveren kan færdig- gøre projektet, og vil overholde de fastsatte vilkår for arealreservationen, hvis skriftlig begrundet an- søgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan reservere brugs- retten til et afgrænset areal til en bestemt rettig- hedshaver i op til 2 år, såfremt den ansøgte areal- anvendelse forudsætter miljøvurdering eller VVM, jf. § 44a i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilvejebringelsen af et forslag til et kommune- plantillæg for et delområde reservere brugsretten til det pågældende delområde til en ansøger om arealtildeling i op til 2 år, jf. § 45a i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse.
2. Arealtildeling Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til en ansøger meddele arealtildeling til et ledigt areal. Ved areal- tildeling meddeles brugsret til en bestemt anven- delse af et nærmere afgrænset areal. Stk. 2. En arealtildeling gives på nærmere angivne vilkår, jf. bestemmelserne vedrørende Mulige vil- kår, Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndigheder og Standardvilkår. Stk. 3. Der kan udstedes permanente arealtildelin-

ger til byggeri med tilknyttede anlæg og til større anlæg. Der kan udstedes tidsbegrænsede arealtil- delinger til anvendelser med midlertidig karakter eller hvor der er tale om brug af et areal i en kor- tere periode. Stk. 4. Tidsbegrænsede arealtildelinger kan opsi- ges med et varsel på 3 måneder. Stk. 5. Ved en kortvarig arealanvendelse, i en pe- riode kortere end 2 måneder, udløser normalt ikke krav om arealtildeling. Dog er der krav om at der indhentes en skriftlig tilladelse hos kommunen. Stk. 6. Arealtildelinger i boligområder gives til fod- aftrykket af den enkelte bygning med terrasse og tilknyttede anlæg f.eks. trapper og eller privat an- lagte p-pladser. I erhvervsområder gives arealtildeling til hele byg- gefeltet som det er udlagt i de detaljerede be- stemmelser i kommuneplantillægget. Hvis der ikke er angivet byggefelter i de detaljerede bestemmel- ser gives arealtildeling som i boligområder til byg- ningens fodaftryk inkl. tilknyttede anlæg.

Tildelingsprocedure 3. Annoncering af ledige arealer Stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager løbende annoncering af ledige arealer til forskellige formål, på hvilken baggrund interesserede kan indgive ansøgning om arealreservation eller arealtildeling. Stk. 2. I områder omfattet af nye kommuneplantil- læg er et areal ledigt, når annoncering herom er foretaget. Annoncering skal foretages senest på dagen for bekendtgørelse af kommuneplantillæg- gets endelige vedtagelse. Stk. 3. I forbindelse med annoncering af et ledigt areal skal kommunalbestyrelsen angive, hvilke vilkår der stilles for at kunne ansøge om arealet. Kommunalbestyrelsen kan i annoncen kræve, at en ansøgning skal vedlægges tidsplan for arealets anvendelse samt dokumentation for ansøgers øko- nomiske evne til at tage arealet i brug. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i annoncen angive, hvilke generelle vilkår der vil gælde for en arealtildeling, herunder andelen af byggemod- ningsudgifter. Stk. 4. Hvis det af kommuneplanens bestemmelser for et delområdefremgår, at der kan ske ekspro- priation af et byggeri/anlæg med tilhørende areal- tildeling, kan Kommunalbestyrelsen undtage et areal fra annoncering og tilbyde arealet som er- statningsareal, med henblik på at muliggøre en videreførelse af aktiviteten på det eksproprierede areal. Der er intet krav til, at det eksproprierede

Tildelingsprocedure 3. Annoncering af ledige arealer Stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager løbende annoncering af ledige arealer til forskellige formål, på hvilken baggrund interesserede kan indgive ansøgning om arealreservation eller arealtildeling. Stk. 2. I områder omfattet af nye kommuneplantil- læg er et areal ledigt, når annoncering herom er foretaget. Annoncering skal foretages senest på dagen for bekendtgørelse af kommuneplantillæg- gets endelige vedtagelse. Stk. 3. I tilfælde, hvor der på baggrund af en an- søgning om arealtildeling tilvejebringes detaljerede bestemmelser i et kommuneplantillæg for det på- gældende område, kan der, for arealer omfattet af de detaljerede bestemmelser, ses bort fra kravet om annoncering efter stk. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan se bort fra kra- vet om annoncering, hvor et mageskifte ønskes gennemført til sikring af kommuneplanens gen- nemførelse. Stk. 5. I områder omfattet af nye kommuneplantil- læg annonceres arealer ledige med oplysning om: a. At en ansøgning kan indeholde en liste med prioriterede ønsker til de ledige arealer b. At en ansøgning om flere arealer skal ved- lægges en tidsplan og finansieringsplan for et samlet byggeprojekt omfattende alle ansøg- ninger c. At der, hvis der er sammenfald mellem mod-

areal og erstatningsarealet skal være beliggende i samme område. Stk. 5. I områder omfattet af nye kommuneplantil- læg annonceres arealer ledige med oplysning om: a. At en ansøgning kan indeholde en liste med prioriterede ønsker til de ledige arealer b. At en ansøgning om flere arealer skal ved- lægges en tidsplan og finansieringsplan for et samlet byggeprojekt omfattende alle an- søgninger c. At der, hvis der er sammenfald mellem modtagne ansøgningers prioriteringer, fore- tages lodtrækning blandt ansøgerne, således at den udtrukne ansøger reserveres det le- dige areal, som er prioriteret højest i ansøg- ningen d. Der kan kun reserveres et areal, som indgår i ansøgningens prioriteringsliste e. Hvis der ikke kan reserveres et prioriteret areal, noteres ansøger på en venteliste til hvert af de i ansøgningen prioriterede area- ler. Stk. 6. I tilfælde, hvor der på baggrund af en an- søgning om arealtildeling tilvejebringes detaljerede bestemmelser i et kommuneplantillæg for det på- gældende område, kan der, for arealer omfattet af de detaljerede bestemmelser, ses bort fra kravet om annoncering efter stk. 2.
4. Ansøgning, lodtrækning og areal- reservation Stk. 1. Ansøgning om arealreservation sker ved udfyldelse af et fortrykt ansøgningsskema, der indsendes til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller kommune- kontor. Ansøgningsskemaet rekvireres hos An- lægs- og Miljøforvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på kommunens hjemmeside. Stk. 2. Enhver juridisk person, dvs. enkeltperso- ner, firmaer, selskaber og foreninger, kan ansøge om et areal. Stk. 3. Ved ansøgning i forbindelse med annonce- ring af nye ledige arealer skal der først søges om arealreservation og dernæst om arealtildeling. Det samme gælder arealer til byggeri efter visse til- skudsformer. Stk. 4. Ansøgning om arealreservation skal ved- lægges tidsplan for arealets påtænkte anvendelse samt dokumentation for ansøgers økonomiske ev- ne til at tage arealet i brug. Stk. 5. Ansøgninger modtaget pr. post eller per- sonligt samme dag betragtes som modtaget sam- tidigt. Modtages flere ansøgninger samtidigt, re- tagne ansøgningers prioriteringer, foretages lodtrækning blandt ansøgerne, således at den udtrukne ansøger reserveres det ledige areal, som er prioriteret højest i ansøgningen d. Der kan kun reserveres et areal, som indgår i ansøgningens prioriteringsliste e. Hvis der ikke kan reserveres et prioriteret areal, noteres ansøger på en venteliste til hvert af de i ansøgningen prioriterede area- ler.
4. Ansøgning, lodtrækning og areal- reservation Stk. 1. Ansøgning om arealreservation sker ved udfyldelse af et fortrykt ansøgningsskema, der indsendes til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller kommune- kontor. Ansøgningsskemaet kan hentes på kom- munens hjemmeside. Der kan også ansøges om arealtildeling via NunaGIS. Ansøgningsskemaet kan også rekvireres hos Anlægs- og Miljøforvalt- ningen (Arealmyndigheden), Kommuneqarfik Ser- mersooq. Stk. 2. For behandling af arealansøgninger opkræ- ves der jf. § 54 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. no- vember 2010 om planlægning og arealanvendelse et gebyr, i henhold til kommunens offentliggjorte takstblad. Stk. 3. Enhver juridisk person, dvs. enkeltperso- ner, firmaer, selskaber og foreninger, kan ansøge om et areal, uanset bopæl eller hjemsted. Stk. 4. Ved ansøgning i forbindelse med annonce- ring af nye ledige arealer skal der først søges om arealreservation og dernæst om arealtildeling. Det samme gælder arealer til byggeri efter visse til- skudsformer.

serveres arealet ved lodtrækning blandt ansøgnin- gerne. Stk. 6. Når arealer annonceres ledige, vil al- le ansøgninger, der indkommer før en i annoncen fastsat dato, blive betragtet som samtidige. Hvis der på denne dato er flere ansøgere til samme areal, vil det gennem lodtrækning blive afgjort, hvem der får arealreservation til arealet. Ved lod- trækning udtrækkes de resterende, ansøgere til en venteliste. Lodtrækningen foretages af et kommu- nalbestyrelsesmedlem eller af en dommer ved kredsretten. Stk. 7. Annoncerede arealer, hvortil der kun er modtaget én ansøgning, reserveres til ansøgeren uden lodtrækning. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl- de, eksempelvis ved udvidelser, ændret anvendel- se og i forbindelse med realisering af målene i den kommunale planlægning, fastsætte en anden pro- cedure for annoncering, evt. lodtrækning og ven- teliste, end den i stk. 6 anviste. Begrundelse for en ændret procedure skal i givet fald anføres i annon- cen. Stk. 9. Ved bortfald af en arealreservation tilbydes arealet til den ansøger, der ifølge ventelisten står næst i rækken til det pågældende areal. Stk. 10. Bliver et areal ledigt, efter at ventelisten er opbrugt, vil ansøgninger herefter blive behand- let i den rækkefølge, de indkommer jf. stk. 5. Stk. 11. Overholder ansøgeren ikke en meddelt tidsfrist eller fremkommer ansøgeren ikke med den fornødne dokumentation, bortfalder arealre- servationen uden varsel ved fristens udløb.
5. Ansøgning om arealtildeling Stk. 1. Ansøgning om arealtildeling sker ved udfyl- delse af et fortrykt ansøgningsskema, der indsen- des til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller kommunekontor. An- søgningsskemaet rekvireres hos Anlægs- og Miljø- forvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqar- fik Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på kommunens hjemmeside. Der kan også ansøges om arealtildeling via NunaGIS. Stk. 2. Det påhviler ansøger at sikre sig, at ansøg- ningen er fyldestgørende og korrekt udfyldt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse Stk. 5. Ansøgning om arealreservation skal ved- lægges tidsplan for arealets påtænkte anvendelse samt dokumentation for ansøgers økonomiske ev- ne til at tage arealet i brug. Stk. 6. Ansøgninger modtaget pr. post eller per- sonligt samme dag betragtes som modtaget sam- tidigt. Modtages flere ansøgninger samtidigt, re- serveres arealet ved lodtrækning blandt ansøgnin- gerne. Stk. 7. Når arealer annonceres ledige, vil alle an- søgninger, der indkommer før en i annoncen fast- sat dato, blive betragtet som samtidige. Hvis der på denne dato er flere ansøgere til samme areal, vil det gennem lodtrækning blive afgjort, hvem der får arealreservation til arealet. Ved lodtrækning udtrækkes de resterende, ansøgere til en venteli- ste. Lodtrækningen foretages med adgang for of- fentligheden af en uvildig person. Stk. 8. Annoncerede arealer, hvortil der kun er modtaget én ansøgning, reserveres til ansøgeren uden lodtrækning. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl- de, eksempelvis ved udvidelser, ændret anvendel- se og i forbindelse med realisering af målene i den kommunale planlægning, fastsætte en anden pro- cedure for annoncering, evt. lodtrækning og ven- teliste, end den i stk. 6 anviste. Begrundelse for en ændret procedure skal i givet fald anføres i annon- cen. Stk. 10. Ved bortfald af en arealreservation tilby- des arealet til den ansøger, der ifølge ventelisten står næst i rækken til det pågældende areal. Stk. 11. Bliver et areal ledigt, efter at ventelisten er opbrugt, vil ansøgninger herefter blive behand- let i den rækkefølge, de indkommer jf. stk. 5. Stk. 11. Overholder ansøgeren ikke en meddelt tidsfrist eller fremkommer ansøgeren ikke med den fornødne dokumentation, bortfalder arealre- servationen uden varsel ved fristens udløb.
5. Ansøgning om arealtildeling Stk. 1. Ansøgning om arealtildeling sker ved udfyl- delse af et fortrykt ansøgningsskema, der indsen- des til Kommuneqarfik Sermersooq eller indleveres på det lokale bygde- eller kommunekontor. An- søgningsskemaet rekvireres hos Anlægs- og Miljø- forvaltningen (Arealmyndigheden), Kommuneqar- fik Sermersooq. Ansøgningsskemaet kan også hentes på kommunens hjemmeside. Der kan også ansøges om arealtildeling via NunaGIS. Stk. 2. Det påhviler ansøger at sikre sig, at ansøg- ningen er fyldestgørende og korrekt udfyldt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at behandle en ansøgning om arealtildeling

for at behandle en ansøgning om arealtildeling kræve yderligere oplysninger, herunder: a. Dokumentation for sagens økonomiske re- alisme i form af bankgaranti for egenfinan- siering, lånetilsagn fra realkreditinstitut og/eller støttetilsagn fra kommunen og selvstyret b. Projektmateriale i form af plan- og facade- tegninger tilpasset det aktuelle terræn samt, hvad der i sagens natur er nødven- digt for sagens afgørelse Stk. 4. Før der kan gives arealtildeling i et område, som ikke er omfattet af detaljerede bestemmelser, skal offentligheden gøres bekendt med ansøgnin- gen ved en offentliggørelse på mindst 2 uger. Det gælder også ved dispensationsansøgninger, hvis arealtildelingen ikke er i overensstemmelse med gældende detaljerede bestemmelser for området. Inden for denne frist har borgerne mulighed for at fremkomme med indsigelser mod det ansøgte. Kommunen er forpligtet til at lade indsigelser ind- gå i behandlingen af ansøgningen. Stk. 5. Inden der kan meddeles arealtildeling i det åbne land (områdetyperne K-O), skal ansøgningen offentliggøres i mindst tre uger og sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelle parter, jf. dog § 44, stk. 2 og 4 i Inatsisartutlov nr. 17. Stk. 6. Kravene om offentliggørelse kan fraviges i de tilfælde, hvor der er tale om mindre væsentlige arealer, bygninger, anlæg eller anden arealanven- delse samt overdragelse af brugsretten etc. jf. § 42, stk. 3 og § 44, stk. 4 i Inatsisartutlov nr. 17. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afvise en ansøgning, hvis de i stk. 3 nævnte op- lysninger ikke er fremkommet inden en af Kom- munalbestyrelsen fastsat frist.
6. Arealtildeling Stk. 1. En arealtildeling må ikke stride imod de landsplanmæssige interesser, herunder Selvstyrets sektorlovgivning, eller de landsplanmæssige inte- resser i den fysiske planlægning. En arealtildeling skal endvidere være i overensstemmelse med kommuneplanen, herunder bestemmelserne for det pågældende delområde. Stk. 2. Såfremt disse betingelser er opfyldt, skal ansøgningen om arealtildeling imødekommes, medmindre Kommunalbestyrelsen træffer beslut- ning om nedlæggelse af forbud efter § 32 i Inatsisartutlov nr. 17, af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse og der efterføl- gende tilvejebringes bestemmelser for det pågæl- dende delområde, som forhindrer en ansøgt areal- kræve yderligere oplysninger, herunder: a. Dokumentation for sagens økonomiske rea- lisme i form af udtalelse fra bank om egen- finansiering, lånetilsagn fra realkreditinsti- tut og/eller støttetilsagn fra kommunen og selvstyret b. Projektmateriale i form af plan- og facade- tegninger tilpasset det aktuelle terræn samt, hvad der i sagens natur er nødven- digt for sagens afgørelse, herunder oplys- ning om arealets anvendelse og dennes overensstemmelse med kommuneplanen Stk. 4. Før der kan gives arealtildeling i et område, som ikke er omfattet af detaljerede bestemmelser, skal offentligheden gøres bekendt med ansøgnin- gen ved en offentliggørelse på mindst 2 uger. Det gælder også ved dispensationsansøgninger, hvis arealtildelingen ikke er i overensstemmelse med gældende detaljerede bestemmelser for området. Inden for denne frist har borgerne mulighed for at fremkomme med indsigelser mod det ansøgte. Kommunen er forpligtet til at lade indsigelser ind- gå i behandlingen af ansøgningen. Stk. 5. Inden der kan meddeles arealtildeling i det åbne land (områdetyperne K-O), skal ansøgningen offentliggøres i mindst tre uger og sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelle parter, jf. dog § 44, stk. 2 og 4 i Inatsisartutlov nr. 17. Stk. 6. Kravene om offentliggørelse kan fraviges i de tilfælde, hvor der er tale om mindre væsentlige arealer, bygninger, anlæg eller anden arealanven- delse samt overdragelse af brugsretten etc. jf. § 42, stk. 3 og § 44, stk. 4 i Inatsisartutlov nr. 17. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen er berettiget til at afvise en ansøgning, hvis de i stk. 3 nævnte op- lysninger ikke er fremkommet inden en af Kom- munalbestyrelsen fastsat frist.
6. Arealtildeling Stk. 1. En arealtildeling må ikke stride imod de landsplanmæssige interesser, herunder Selvstyrets sektorlovgivning, eller de landsplanmæssige inte- resser i den fysiske planlægning. En arealtildeling skal endvidere være i overensstemmelse med kommuneplanen, herunder bestemmelserne for det pågældende delområde. Stk. 2. Såfremt disse betingelser er opfyldt, skal ansøgningen om arealtildeling imødekommes, medmindre Kommunalbestyrelsen træffer beslut- ning om nedlæggelse af forbud efter § 32 i Inatsisartutlov nr. 17, af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse og der efterføl- gende tilvejebringes bestemmelser for det pågæl- dende delområde, som forhindrer en ansøgt areal- anvendelse.

anvendelse. Stk. 3. Såfremt betingelserne under stk. 1 og 2 er opfyldt, skal arealtildelingen meddeles senest 12 uger efter udløb af fristerne angivet i afsnit 5 vedr. ansøgning om arealtildeling. Stk. 4. En meddelt arealtildeling giver indehaveren brugsret til en nærmere angivet anvendelse af arealet. Stk. 5. En arealtildeling gives på nærmere angivne vilkår, jf. retningslinjerne vedrørende Mulige vil- kår, Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndighe- der og Standardvilkår. Stk. 6. Et areal må ikke tages i brug, før der skriftligt er meddelt arealtildeling. Stk. 7. Offentlig orientering om meddelte arealtil- delinger sker ved opslag på Kommuneqarfik Ser- mersooqs hjemmeside.	Der kan ikke nedlægges § 32-forbud ved ansøg- ning om overdragelse, hvis denne ikke medfører ændring af de eksisterende forhold. Her gælder princippet om fortsat lovlig anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at se bort fra kravet om annoncering, og dermed udlodning i tilfælde, hvor et mageskifte ønskes gennemført til sikring af kommuneplanens gen- nemførelse. Stk. 4. En meddelt arealtildeling giver indehaveren brugsret til en nærmere angivet anvendelse af arealet. Stk. 5. En arealtildeling gives på nærmere angivne vilkår, jf. retningslinjerne vedrørende Mulige vil- kår, Tidsfrister, Misligholdelse, Andre myndigheder og Standardvilkår. Stk. 6. Et areal må ikke tages i brug, før der skrift- ligt er meddelt arealtildeling. Stk. 7. Offentlig orientering om meddelte arealtil- delinger sker ved opslag på Kommuneqarfik Ser- mersooqs hjemmeside. Arealmyndigheden skal registrere nye arealtilde- linger i NunaGIS/NIN - Grønlands Arealregister. Arealmyndigheden foretager i fornødent omfang en gennemgang og ajourføring af eksisterende rettigheder i byer og bygder, således at kommu- nen tilvejebringer en samlet oversigt over gælden- de arealrettigheder i kommunen.
Mulige vilkår	Mulige vilkår
7. Anvendelse, udnyttelse, bygge- modning, tilslutningspligt, ophør, m.m.	Afsnittet udgår Bestemmelserne er i relevant omfang medtaget i de generelle bestemmelser – se bilag A.
Stk. 1. En arealtildeling skal angive arealets an- vendelse og fristen (maks. 2 år) for dens udnyttel- se.
Stk. 2. En arealtildeling skal angive eventuel til- slutningspligt tiloffentlig byggemodning.
Stk. 3. En arealtildeling skal angive størrelsen af eventuel byggemodningsandel.
Stk. 4. En arealtildeling skal angive dens eventuel- le ophør.
Stk. 5. En arealtildeling kan angive vilkår om færdsels-, parkerings- og adgangsforhold.
Stk. 6. En arealtildeling skal angive beliggenheden af rør- og ledningsanlæg.
Stk. 7. En arealtildeling kan angive vilkår for udfø- relse af byggemodningsarbejder. Byggemodnings- arbejder, der omfatter el og vand, må kun ske ef-

ter aftale med Nukissiorfiit. Stk. 8. En arealtildeling skal angive vilkår for op- rydning og retablering i forbindelse med arealan- vendelsens ophør. Stk. 9. Arealtildelinger til hundehold kan uden vi- dere opsiges med tre måneders varsel. Stk. 10. En arealtildeling kan angive vilkår vedr. andre forhold af betydning for realisering af kom- muneplanen, herunder bestemmelser om bygnin- gers udformning, materialer, farvevalg, ubebygge- de arealer, hegning, udendørs oplag, bådoplag, offentlig adgang m.v. Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan vælge at lade udførelse af byggemodningsarbejde afhænge af, at et områdes arealtildelingsindehavere har forudind- betalt byggemodningsandel beregnet ud fra over- slag over områdets samlede byggemodningsarbej- de. Den enkelte byggemodningsandel beregnes og efterreguleres ved byggemodningsarbejdets af- slutning. Seafsnittet om principper for fordeling af byggemodningsudgifter på oversigten over mulige vilkår. Stk. 12. I områder omfattet af nye kommuneplan- tillæg kan Kommunalbestyrelsen annoncere et del- område (omfattende flere byggefelter, infrastruk- turanlæg såsom vej, kloak m.m.) ledigt med hen- blik på, at arealtildelingsindehaverne selv udfører byggemodningsarbejder i henhold til arealtildelin- gen. Byggemodning af el og vand kan kun udføres efter aftale med Nukissiorfiit.
8. Principper for fordeling af bygge- modningsudgifter Stk. 1. I boligområder (A) fordeles byggemod- ningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 2. I erhvervsområder (B) fordeles byggemod- ningsudgiften forholdsmæssigt efter erhvervsarea- lernes størrelse. Stk. 3. I områder til centerformål (C) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 4. I områder for fællesanlæg (D og E) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 kan prin- cipperne for fordeling af byggemodningsudgifter inden for et afgrænset område fastlægges i en særskilt betalingsvedtægt, når der i hvert tilfælde anføres, hvilke særlige forhold der ligger til grund for at fravige degenerelle principper.
7. Principper for fordeling af bygge- modningsudgifter Stk. 1. I boligområder (A) fordeles byggemod- ningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 2. I erhvervsområder (B) fordeles byggemod- ningsudgiften forholdsmæssigt efter erhvervsarea- lernes størrelse. Stk. 3. I områder til centerformål (C) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 4. I områder for fællesanlæg (D og E) fordeles byggemodningsudgiften forholdsmæssigt efter de udlagte byggefelters tilladte maksimalt bebyggede areal. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 kan prin- cipperne for fordeling af byggemodningsudgifter inden for et afgrænset område fastlægges i en særskilt betalingsvedtægt, når der i hvert tilfælde anføres, hvilke særlige forhold der ligger til grund for at fravige de generelle principper. Stk. 6. Forestås byggemodning af områdets areal-

Stk. 6. Forestås byggemodning af områdets areal- tildelingsindehavere, kan der stilles vilkår herom i arealtildelingen. Stk. 7. Byggemodningsandelen skal senest betales på datoen for Kommuneqarfik Sermersooqs udle- vering af arealtildelingen. Kommuneqarfik Sermer- sooq er berettiget til at kræve dokumentation for betalingen forud for udlevering af arealtildelingen. Stk. 8. Eksisterende bygninger, som senere tilst- luttes kloaknettet, betaler byggemodningsandele for anlægsudgifterne til kloaknettet. Stk. 9. I det åbne land (områdetype K-O) er byg- gemodning i forbindelse med etablering af fx hyt- ter den enkelte bygherres eget ansvar.

tildelingsindehavere, kan der stilles vilkår herom i arealtildelingen. Stk. 7. Byggemodningsandelen skal senest betales på datoen for Kommuneqarfik Sermersooqs udle- vering af arealtildelingen. Kommuneqarfik Sermer- sooq er berettiget til at kræve dokumentation for betalingen forud for udlevering af arealtildelingen. Beløb på byggemodningsandel kan oplyses ved tildeling af arealreservation. Stk. 8. Eksisterende bygninger, som senere tilslut- tes kloaknettet, betaler byggemodningsandele for anlægsudgifterne til kloaknettet. Stk. 9. I det åbne land (områdetype K-O) er byg- gemodning i forbindelse med etablering af f.eks. hytter og anlæg den enkelte bygherres eget an- svar.

Tidsfrister 9. Tidsfrister for udnyttelse af en arealtildeling Stk. 1. En arealtildeling til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist på maksimalt 2 år for udnyttelse af arealtildelingen. Stk. 2. Arealtildelinger til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist for at ansøge om byggetilladelse senest 12 måneder efter arealtilde- lingsdatoen. Stk. 3. Arealtildelinger vedrørende arealer, hvortil der ikke skal søges byggetilladelse, tildeles med frist for at tage arealet i brug til det ansøgte og godkendte formål senest et år efter arealtilde- lingsdatoen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 1-3 fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at arealtildelingsindehaveren kan færdig- gøre projektet og vil overholde de fastsatte vilkår for arealtildelingen, hvis skriftlig, begrundet an- søgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget. Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan endvidere for- længe de i stk. 1-3 fastsatte frister i forbindelse med store byggerier og tekniske anlæg, hvor pro- jektering og udførelse ikke kan gennemføres på to år.

Tidsfrister 8. Tidsfrister for udnyttelse af en arealtildeling Stk. 1. En arealtildeling til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist på maksimalt 2 år for udnyttelse af arealtildelingen. Kommunalbestyrelsen kan for større bygge og an- lægsprojekter forlænge fristen for udnyttelsen af arealtildelingen til det pågældende areal for 1 år ad gangen, såfremt projektet er igangsat og der aktivt arbejdes på en udnyttelse af arealet, dog maksimalt i op til samlet 4 år, jf. § 46 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Stk. 2. Arealtildelinger til byggeri, som kræver byggetilladelse, tildeles med frist for at ansøge om byggetilladelse senest 12 måneder efter arealtilde- lingsdatoen. Stk. 3. Arealtildelinger vedrørende arealer, hvortil der ikke skal søges byggetilladelse, tildeles med frist for at tage arealet i brug til det ansøgte og godkendte formål senest et år efter arealtilde- lingsdatoen. For fritidshytter kan fristen forlænges til 2 år. Stk. 4. En uudnyttet arealtildeling bortfalder uden yderligere varsel, såfremt den fastsatte frist i are- altildelingen er overskredet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan forlænge de i stk. 1-3 fastsatte frister i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at arealtildelingsindehaveren kan færdig- gøre projektet og vil overholde de fastsatte vilkår for arealtildelingen, hvis skriftlig, begrundet an- søgning herom er indgivet inden udløbet af den frist, som søges forlænget. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan endvidere for- længe de i stk. 1-3 fastsatte frister i forbindelse

	med store byggerier og tekniske anlæg, hvor pro- jektering og udførelse ikke kan gennemføres på to år.
Overdragelse 10. Overdragelse af en arealtildeling Stk. 1. En arealrettighed bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for fristen herfor (jf. § 11, stk. 2) og kan kun overdrages, når arealet er tilført en væsentlig, nagelfast værdi i form af byggeri, byg- gemodning, udsprængning, støbning, etc. Stk. 2. Overdragelse af en arealrettighed er ikke tilladt i det tilfælde, hvor en ny ejer ansøger om en ændret anvendelse i strid med den hidtidige og faktiske anvendelse af arealet. Stk. 3. Overdragelse af en arealrettighed må ikke være i strid med kommuneplanen. Stk. 4. En ny ejer, der ved køb eller arv erhverver en ejendom, har altid fortrinsret til en arealtilde- ling. Stk. 5. En arealreservation kan ikke overdrages.	Overdragelse 9. Overdragelse af en arealtildeling Stk. 1. En arealrettighed bortfalder, såfremt den ikke udnyttes (inden for fristen herfor) og kan kun overdrages, når arealet er tilført en væsentlig, na- gelfast værdi i form af byggeri, byggemodning, udsprængning, støbning, etc. Stk. 2. Overdragelse af en arealrettighed er ikke tilladt i det tilfælde, hvor en ny ejer ansøger om en ændret anvendelse i strid med den hidtidige og faktiske anvendelse af arealet. Stk. 3. Overdragelse af en arealrettighed må ikke være i strid med kommuneplanen. Stk. 4. En ny ejer, der ved køb eller arv erhverver en ejendom, har altid fortrinsret til en arealtilde- ling. Enhver overdragelse af brugsretten til et areal skal dog uanset godkendes af arealmyndigheden, jf. § 37 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Stk. 5. En arealreservation kan ikke overdrages.
Misligholdelse 11. Overskridelse af frist Stk. 1. En arealreservation er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i reserva- tionen er overskredet. Stk. 2. En uudnyttet arealtildeling er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i arealtildelingen er overskredet. Stk. 3. Hvis en frist overskrides i en udnyttet are- altildeling, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr .17 af 17. november 2010 om planlægning og are- alanvendelse. 12. Misligholdelse af vilkår Stk. 1. Såfremt Kommunalbestyrelsen skønner, at øvrige vilkår i en udnyttet arealtildeling ikke er overholdt, kan Kommunalbestyrelsen meddele en frist for berigtigelse af forholdet. Såfremt fristen ikke overholdes, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr .17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Stk. 2. Såfremt en ansøger bevidst eller groft uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om for-	Misligholdelse 10. Overskridelse af frist Stk. 1. En arealreservation er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i reserva- tionen er overskredet. Stk. 2. En uudnyttet arealtildeling er bortfaldet uden yderligere varsel, såfremt en fastsat frist i arealtildelingen er overskredet. Stk. 3. Hvis en frist overskrides i en udnyttet are- altildeling, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. 11. Misligholdelse af vilkår Stk. 1. Såfremt Kommunalbestyrelsen skønner, at øvrige vilkår i en udnyttet arealtildeling ikke er overholdt, kan Kommunalbestyrelsen meddele en frist for berigtigelse af forholdet. Såfremt fristen ikke overholdes, indleder Kommunalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet, jf. § 60 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse. Stk. 2. Såfremt en ansøger bevidst eller groft

hold af væsentlig betydning for arealtildelingen, kan arealtildelingen bortfalde. Forinden bortfald underrettes arealtildelingsindehaveren skriftligt herom og meddeles en frist på mindst tre uger til at fremkomme med korrekte oplysninger med henblik på en fornyet sagsbehandling. Stk. 3. En arealtildeling meddelt i forbindelse med byggeri er bortfaldet, såfremt byggetilladelsen er bortfaldet uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger om for- hold af væsentlig betydning for arealtildelingen, kan arealtildelingen bortfalde. Forinden bortfald underrettes arealtildelingsindehaveren skriftligt herom og meddeles en frist på mindst tre uger til at fremkomme med korrekte oplysninger med henblik på en fornyet sagsbehandling. Stk. 3. En arealtildeling meddelt i forbindelse med byggeri er bortfaldet, såfremt byggetilladelsen er bortfaldet.
12. Tilsyn og håndhævelse Stk. 1. Kommunen har tilsynspligt og bliver kom- munalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt for- hold i arealanvendelsen, har den pligt til at søge forholdet lovliggjort. Stk. 2. Den kommunale planmyndighed eller Areal og bygningsmyndigheden kan efter forudgående underretning til brugsretsindehaveren eller ejeren forlange adgang til ethvert areal og privat ejendom for at udføre tilsyn samt opmålinger og andre tek- niske forarbejder ved planlægning efter denne for- ordning, jf. § 59 i Inatsisartutlov nr.17 af 17. no- vember 2010 om planlægning og arealanvendelse. Stk. 3. Kommunen kan tilbagetage en arealtilde- ling i følgende situationer: - Rettighedshaver meddeler ophør af arealan- vendelsen, jf. stk. 4 nedenfor. - Kommunen konstaterer ophør af arealanven- delsen, jf. stk. 5 - 7 nedenfor. - Kommunen konstaterer misligholdelse af vilkår for arealtildeling, jf. § 12. Stk. 4. Rettighedshaver har pligt til at meddele kommunen når arealanvendelsen ophører. Stk. 5. Benyttes arealet ikke som anvist i arealtil- delingen over en længere årrække, dvs. 2 år, bort- falder arealtildelingen. Stk. 6. Rettighedshaveren skal fremkomme med en redegørelse indenfor en frist på 2 uger, der klarlægger årsagen til ophør af arealanvendelsen. Såfremt fristen ikke overholdes indleder kommu- nalbestyrelsen skridt til at berigtige forholdet ved fremsendelse af varsling om tilbagetagelse. Stk. 7. Ved udsigt til krav om omfattende opryd- ning og evt. nedrivning varsles rettighedshaver, så denne får mulighed for at revurdere situationen, herunder afhænde værdier på arealet med henblik på tredjemands videreførelse af arealanvendelsen. Hvis rettighedshaver fastholder ophør, så gennem- føres tilbagetagelsen. Stk. 8. Den til enhver tid værende ejer af en byg- ning eller et anlæg eller bruger af et areal er for- pligtet til at berigtige et ulovligt forhold og sankti- oneres i henhold til § 62 i Inatsisartutlov nr.17 af

	17. november 2010 om planlægning og arealan- vendelse.
Andre myndigheder 13. Andre myndigheders tilladelser Stk. 1. En arealtildeling vedrører alene de byplan- mæssige forhold. Godkendelse fra andre myndigheder, herunder byggetilladelse, skal søges separat. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en arealtilde- ling oplyse om andre nødvendige myndighedsgod- kendelser eller tilladelser, der skal indhentes forud for arealets ibrugtagning, herunder byggetilladel- se, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser til hovedkloaknet, el-, vand-, varme- og telenet, etc. Stk. 3. Det er arealtildelingsindehaverens eget an- svar at indhente relevante tilladelser, godkendel- ser o.l., uanset om Kommunalbestyrelsen i en are- altildeling måtte oplyse om indhentning af enkelte myndigheders tilladelser.	Andre myndigheder 13. Andre myndigheders tilladelser Stk. 1. En arealtildeling vedrører alene de byplan- mæssige forhold. Godkendelse fra andre myndigheder, herunder byggetilladelse og eventuel miljøgodkendelse, skal søges separat. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en arealtilde- ling oplyse om andre nødvendige myndighedsgod- kendelser eller tilladelser, der skal indhentes forud for arealets ibrugtagning, herunder byggetilladel- se, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser til hovedkloaknet, el-, vand-, varme- og telenet, etc. Stk. 3. Det er arealtildelingsindehaverens eget an- svar at indhente relevante tilladelser, godkendel- ser o.l., uanset om Kommunalbestyrelsen i en are- altildeling måtte oplyse om indhentning af enkelte myndigheders tilladelser. Stk. 4. De nødvendige myndighedstilladelser skal indhentes inden arealet kan ibrugtages.
Standardvilkår	Standardvilkår
14. Generelle standardvilkår	Afsnittet udgår
Stk. 1. Som generelle vilkår for en arealtildeling gælder følgende, medmindre andet udtrykkeligt bestemmes:	Bestemmelserne er i relevant omfang medtaget i de generelle bestemmelser – se bilag A.
• At arealtildelingsindehaveren ved byggeri- ets start selv forestår afsætning af bygge- riet og er ansvarlig for placering af bygge- riet • At muldjord og bevoksning forud for an- lægsarbejdets start lægges i depot til brug ved anlægsarbejdets afslutning • At terrænet ikke beskadiges unødigt. Eventuelle terrænbeskadigelser skal retab- leres efter anlægsarbejdets afslutning for bygherrens regning efter aftale med An- lægs- og Miljøforvaltningen, således, at det retablerede areal har de samme egenska- ber som det oprindelige areal, herunder egenskaber som bæreevne, deformations- evne og dræningsevne • At der ved tilrettelægning af udsprængning tages hensyn til, at terrænet uden for det tildelte areal skånes mest muligt • At arealtildelingsindehaveren renser områ- det for alle sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport

• At enhver form for omlægning af eksiste- rende vejanlæg, afløbs- og forsyningsled- ninger sker på arealtildelingsindehaverens regning og kun efter forud indhentet tilla- delse/godkendelse fra de respektive vej- og ledningsejere

• At ledninger i eksisterende byområder fø- res under terræn. I områder omfattet af nye kommuneplantillæg fastlægges dette forhold i de detaljerede bestemmelser for området

• At arealer omkring bygninger både under og efter byggeri holdes rene og ryddelige

• At arealer for oplag og lignende stedse holdes ryddelige og kun anvendes i over- ensstemmelse med den ansøgte og god- kendte anvendelse

• At der skal søges arealtildeling til etable- ring af nye forhold, som kræver byggetil- ladelse på et allerede tildelt erhvervsareal (dog ikke ved nødvendig ombygning og renovering af eksisterende ejendomme med uændret anvendelse)

• At der på erhvervsarealer i overensstem- melse med arealets anvendelse må place- res materialeoplag, containere, skure, telte og lignende, som ikke kræver særskilt byggetilladelse, når vilkår i arealtildeling, detaljerede bestemmelser for delområdet og afstandsbestemmelser i gældende byg- ningsreglement i øvrigt er overholdt

• At det opførte skal holdes i forsvarlig ved- ligeholdelsesstand

• At overskydende sprængsten ved alle byg- geprojekter tilhører Kommuneqarfik Ser- mersooq, som værende kommunes ejen- domme, og skal som udgangspunkt afleve- res til en af kommunes anviste depone- ringspladser efter nærmere aftale med Kommuneqarfik Sermersooq.

15. Standardvilkår for parkerings- pladser og stikveje

Stk. 1. Hvor forholdet ikke er tilstrækkeligt belyst i det foreliggende plangrundlag, kan der efter vel- begrundet ansøgning og offentlig høring meddeles arealtildeling til parkeringsplads og/eller stikvej tilknyttet en eller flere bygninger på disse vilkår:

1. I det omfang den godkendte parkerings- plads/stikvej ligger nærmere end 5 meter fra bygningen, er arealtildelingen en brugsret forbeholdt bygningens ejer. Al- menheden har fortsat fri og uhindret ad- gang til benyttelse af den del af parke- ringspladsen/stikvejen, som ligger mere end 5 meter fra bygningen

2. Etablering og drift af det ansøgte anlæg er

helt og fuldt for ansøgers egen regning. 16. Standardvilkår for ledningsanlæg Stk. 1. Arealtildelinger vedrørende ledningsanlæg udarbejdes på baggrund af ledningsplaner udar- bejdet af ledningsejeren. Kommunalbestyrelsen foretager ikke kontrolmålinger af ledningsplaner- ne, og ansvaret for fejl eller unøjagtighed i areal- tildelinger udarbejdet på baggrund af ledningspla- ner kan Kommunalbestyrelsen ikke gøres ansvarlig for. Stk. 2. Arealtildelinger meddeles til ledningsan- læggets midte og er uden beskyttelseszone. Stk. 3. Hvor arealtildeling til ledningsanlæg er be- liggende i samme trace som andet ledningsanlæg med arealtildeling, er ledningsejerne forpligtet til gensidigt at respektere hinandens ledningsanlæg. Stk. 4. Enhver beskadigelse af ledningsanlæg som følge af beliggenheden i den fælles tracé er areal- myndigheden uvedkommende. Stk. 5. Ledningsanlæg anlagt i vejanlæg skal overholde de af kommunen til enhver tid fastsatte retningslinjr herfor. Stk. 6. Enhver form for omlægning eller nedlæg- ning af eksisterende ledningsanlæg må kun ske efter forud indhentet godkendelse fra Kommunal- bestyrelsen.

Nyt afsnit

Særlige bestemmelser 14. Hundehold Stk. 1. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt til hundehold, gi- ves en permanent arealtildeling. Stk. 2. Såfremt hundehold placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt med en anden an- vendelsesbestemmelse end til hundehold, men som endnu ikke er taget i brug, gives en tidsbe- grænset arealtildeling. Stk. 3. Den til enhver tid gældende vedtægt for hunde- og kattehold gælder, og supplerer nærvæ- rende bestemmelser for Kommunalbestyrelsens bestemmelser for arealtildelinger i op til 1 år. Stk. 4. Kommunens sædvanlige praksis med fly- ting af hundehold fortsætter, så hundeholdsejeren får hjælp til flytning af skure, hundegårde og an- dre faste genstande. Der kan i særlige tilfælde ydes økonomisk erstatning. 15. Bådoplag Stk. 1. Såfremt både placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag, gives en

permanent arealtildeling.

Stk. 2. Såfremt både placeres i delområder, der i kommuneplanen er udlagt med en anden anven- delsesbestemmelse end til bådoplag, men som endnu ikke er taget i brug, gives en tidsbegrænset arealtildeling i op til 1 år.

Stk. 3. Den til enhver tid gældende vedtægt for bådoplæg gælder, og supplerer nærværende be- stemmelser for Kommunalbestyrelsens bestem- melser for areal-tildelinger.

16. Opstilling af containere

Stk. 1. Arealtildelinger til containere gives med permanent status, hvis de overholder minimums- krav i bestemmelserne nedenfor.

Stk. 2. Containere, der benyttes som bygninger eller bygningsdele, skal overholde kravene i Grøn- lands Bygningsreglement.

Stk. 3. For delområder i byer og bygder gælder, at:

- Containere, som anvendes i boligområder skal males eller beklædes, så de fremtræder som en bygning.

- Containere, som anvendes som skure eller min- dre lagerbygninger i havne- og erhvervsområder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fast- gjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området.

- Containere, som anvendes i centerområder skal males eller beklædes, så de fremtræder som en bygning.

Containere, som undtagelsesvist opstilles i frihold- te områder, skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres med beklædning, så de fremtræder som skure.

Små containere, der anvendes som skure ved hundeholdspladserne, skal males, med en afdæm- pet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres med beklædning, så de fremtræ- der som skure.

- Containere i E-områder, som anvendes som sku- re eller mindre lagerbygninger i havne- og er- hvervsområder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området.

- Containere i bygderne, som anvendes som skure eller mindre lagerbygninger i bygderne, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i bygdens

visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå contai- nere skal placeres ryddeligt og fastgjort så forsvar- ligt, at det ikke medfører fare for færdsel i områ- det. Stk. 4. For delområder i det åbne land gælder, at: - Containere i K-områder, kan kun undtagelsesvist opstilles i hytteområder, og skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller camoufleres med beklædning, så de fremtræder som skure. - Containere i L-områder, kan kun undtagelsesvist opstilles områder med særlig rekreativ karakter, og skal enten males med en afdæmpet farve, så de syner mindst muligt i landskabet eller camou- fleres med beklædning, så de fremtræder som skure. - Containere i M-områder, som anvendes som sku- re eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. - Containere i N-områder, som anvendes som sku- re eller mindre lagerbygninger i disse områder, skal enten males eller beklædes, så de falder ind i virksomhedens visuelle samlede udtryk. Evt. oplag ovenpå containere skal placeres ryddeligt og fast- gjort så forsvarligt, at det ikke medfører fare for færdsel i området. - Der må ikke opstilles containere i friholdte områ- der i det åbne land (O-områder).

Nyt afsnit

Dispensation 17. Dispensation Stk. 1. Dispensationer fra de detaljerede bestem- melser, for et delområde kan meddeles af kom- munalbestyrelsen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i kommuneplanens be- stemmelser for det pågældende delområde. Stk. 2. En bestemmelse for et delområde, hvis indhold er fastlagt efter aftale med en selvstyre- myndighed eller en statslig myndighed, kan kun fraviges med den pågældende myndigheds god- kendelse. Stk. 3. Videregående afvigelser fra de for delom- rådet gældende bestemmelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af nye bestemmelser for det pågældende delområde. Stk. 4. Dispensationer fra bestemmelser, som har betydning for naboerne eller andre parter, kan først meddeles, når der er forløbet mindst 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har hørt naboerne eller andre der skønnes at have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Høringen skal

indeholde oplysninger om, hvortil der søges di- spensation, og om at eventuelle bemærkninger skal fremsendes indenfor en frist på mindst 2 uger.

Klager 17. xxxxxxxxx Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse af forhold omkring arealtildelinger kan, jf. Inatsisartutlov nr. 17, § 56, indbringes for Plan- og arealklagenæv- net. Dog kan afgørelser om ekspropriation ikke indbringes for Plan- og arealklagenævnet. Stk. 2. Xxxxxxxxxxxxxxx er den, til hvem afgørelsen er rettet, samt enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 3. Klagen skal indgives senest otte uger efter, at Kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørel- se. Stk. 4. Den, der har modtaget Kommunalbestyrel- sens tilladelse, skal underrettes om klagen af Plan- og arealklagenævnet. Stk. 5. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbrin- ges for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kan indbringes for domstolene med Retten i Grøn- land som 1. instans. Stk. 6. Plan- og arealklagenævnet kan tillægge en klage opsættende virkning for tilladelser, godken- delser eller forbud, indtil klagenævnets afgørelse foreligger, eller klagenævnet bestemmer andet.

Klager 18. Klageregler Stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse af forhold omkring arealtildelinger kan, jf. Inatsisartutlov nr.17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, § 56, ankes til Naalakkersuisut. Klager skal indsendes til Kommuneqarfik Sermer- sooq, der videresender klager til Naalakkersuisut med bemærkninger om sagens behandling i kom- munen. Stk. 2. Xxxxxxxxxxxxxxx er den, til hvem afgørelsen er rettet, samt enhver, der skønnes at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 3. Klagen skal indgives senest otte uger efter, at Kommunalbestyrelsen har meddelt sin afgørel- se. Stk. 4. Den, der har modtaget Kommunalbestyrel- sens tilladelse, skal underrettes om klagen af Naalakkersuisut. Stk. 5. Naalakkersuisuts afgørelser kan ikke ind- bringes for anden administrativ myndighed. Afgø- relsen kan indbringes for domstolene med Retten i Grønland som 1. instans. Der er ikke fastsat nogen frist for en sags prøvelse ved domstolene. Stk. 6. Naalakkersuisut kan give en klage opsæt- tende virkning. Det betyder, at en given tilladelse ikke kan udnyttes, før klagesagen er behandlet.