Af advokat Peter Bjerre Bøystrup og advokatfuldmægtig Henrik Sehested Hansen, Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Tandlæger i klinikfælleskab - fællesskabsaftalen
Af advokat Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx og advokatfuldmægtig Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx, Advokatfirmaet Rödstenen I/S
Denne artikel har til formål at belyse de forskellige overvejelser, man bør gøre sig, når man sammen med andre tandlæger indgår i et klinikfælles og derfor bør udarbejde en fællesskabsaftale.
Har man som tandlæge valgt at indgå i et klinikfællesskab med andre tandlæger, værende enten et om- kostningsfællesskab eller interessentskab, er det vigtigt, at man indbyrdes aftaler nogle retningslinjer, som skal gælde for driften af klinikken. Da alle parter har et fælles ansvar for klinikken, herunder patienttilfreds- hed m.v., er det vigtigt, at der foreligger en løsning eller en fremgangsmåde for at finde en løsning ved in- tern uenighed.
Fælleskabsaftalen bør tage højde for forskellige situationer, så klinikejerne så vidt muligt undgår konflikter. Opstår konflikten alligevel, tager den gode fællesskabsaftale stilling til, hvad fremgangsmåden for konflikt- løsning er, og såfremt konflikten ikke kan løses - hvordan samarbejdet afsluttes på bedste vis.
I forbindelse med udarbejdelsen af fællesskabskontrakten, er forventningsafstemning et nøgleord. Det er vigtigt, at parterne overvejer og diskuterer de mulige forhold, der vil kunne give anledning til en konflikt på et senere tidspunkt. I det følgende beskrives nogle af de forhold, som en fællesskabskontrakt som mini- mum bør indeholde.
Kvaliteten af det udførte arbejde og behandlingen af patienter
Kvaliteten af tandplejen skal naturligvis være af høj. Det er derfor vigtigt, at parterne sammen aftaler, hvor- dan man sikrer denne kvalitet og løbende fører kontrol hermed. For at sikre ensartethed heri, kan det være vigtigt at ensrette arbejdsgangene, således at man diagnosticerer og behandler på samme måde. Heri lig- ger også, at man med fordel kan fastlægge nogle procedurer for de typiske arbejdsopgaver, samt procedu- rer for, hvordan man anvender og instruerer de øvrige ansatte og sikrer disses korrekte udførsel af opga- verne.
Herudover bør der aftales en fast procedure for kundebetjening, så kunderne kan forvente samme høflig- hed og tryghed på hele klinikken. Der bør ligeledes være ensretning af informationsmateriale, tidsbestilling og øvrige patientrelaterede forhold på klinikken.
Personale
Parterne bør inden ansættelse af personale drøfte, hvordan man bedst sikrer personalets trivsel, faglighed og engagement. Herudover bør man aftale, om en af parterne bør fungere som personalechef eller om parterne skal klare alt i samråd. Det bør overvejes, om alt personale skal ansættes og afskediges i enighed, eller om der skal gælde andre procedurer.
Såfremt parterne vælger at være fælles om nogle ansatte, fx en receptionist eller en klinkassistent, så bør det aftales, hvordan man internt fordeler denne personaleudgift, således at der er sammenhæng mellem udgiften og den anvendte arbejdskraft. Dette vil særligt have betydning, når den ene part har langt flere patienter end de andre og derved anvender personalet i højere grad.
Patientkartotek
Patienter er tandlægeklinikkens eksistensgrundlag og derfor af højeste værdi. I interessentskaber har tand- lægerne ét patientkartotek, mens tandlægerne ved et omkostningsfælleskab har deres eget.
Ved interessentskaber bør parterne således aftale, hvordan klienterne fordeles ligeligt under hensyntagen til kapacitet, behandlingsniveau og klinikkens generelle sammensætning.
Forretningsforståelse
Parterne bør have en grundlæggende forståelse for driftsregnskab og statusopgørelse, idet de herved har
et almindeligt kendskab til klinikkens økonomi, hvilket er essentielt for enhver forretning.
I den forbindelse bør man diskutere investeringer, personalegoder, nøgletal, opsparing, hvilket eventuelt kan ske i samråd med en økonomisk rådgiver.
Overskudsdeling og øvrige kapitalforhold
Som i enhver anden virksomhed med flere ejere, skal der være enighed om, hvordan overskuddet og et eventuelt underskud fordeles mellem parterne. Fordelingen kan i interessentskaber fx ske ved, at der over- skudsdeles efter omsætning, eventuelt efter afskrivninger på klinikken.
Det daglige samarbejde og beslutningstagen
Et af de væsentligste punkter i fællesskabsaftalen er, hvordan parterne skal træffe beslutninger. Skal der være enighed om alt, eller kan den enkelte træffe beslutninger i mindre økonomiske og omfangsrige sager? Herunder er det også vigtigt at fastlægge, hvor ofte der skal afholdes møder om klinikken.
De administrative opgaver skal også fordeles på en hensigtsmæssig måde, og da de ikke generer en selv- stændig indtægt, kan man eventuelt beslutte, at én part påtager sig opgaven mod et særskilt honorar.
Som en del af den indledende forventningsafstemning bør parterne også have en ide om, hvad formålet med klinikken er på længere sigt: Skal man ekspandere i forhold til klinikken størrelse, udvalg af behandlin- ger m.v.?
Tilrettelæggelse af arbejdet
Parterne går ikke nødvendigvis ind til samarbejdet med samme ambitioner for arbejdet og deres privatliv i øvrigt. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, om der bør gælde et minimumskrav for omsætning og indsats, ligesom det bør aftales, hvor meget ferie der kan afholdes, herunder koordineringen heraf. Den gode fæl- lesskabsaftale giver fleksibilitet til parterne, således at de har mulighed for at tilpasse arbejdsliv og familieliv
på en hensigtsmæssig måde. Der bør derfor også tages stilling til muligheden for orlov, rejser, efteruddan- nelse og kurser, idet dette alle er områder, der kan koste fællesskabet penge til fordel for den enkelte part.
Sygdom og barsel
Klinikken bør inddækkes forsikringsmæssigt, således at klinikken er dækket ved en af partenes sygdom.
Parterne bør fastlægge, hvad der skal gælde, hvis en part bliver syg og ude af stand til at arbejde. Hvordan skal den sygemeldte honoreres og hvem skal aflønne en eventuel vikar? Ved langvarig sygdom bør der også være retningslinjer for, hvordan man kan udtræde af fællesskabet, herunder vilkårene herfor.
Ligeledes bør der fastsættes regler for, hvad der gælder, såfremt en part ønsker at gå på barsel, samt reg- ler for, hvad der gælder, ved den ene parts død.
Udtræden af klinikfælleskabet
Parterne bør overveje, hvordan det skal håndteres, såfremt en af parterne ønsker at udtræde af fællesska- bet, enten pga. sygdom, samarbejdsvanskeligheder eller øvrige årsager. I disse situationer bør der fastsæt- tes et passende varsel fra udtræden, ligesom vilkårene herfor bør være klare.
Skal den eller de tilbageværende parter have en forkøbsret til andelen og vil det kræve de tilbageværende parters godkendelse af en ny tandlæge, såfremt andelen udbydes til tredjemand?
Er der tale om et omkostningsfælleskab, bør man så gives muligheden for at opsige samarbejdet og tage sin del af virksomheden og flytte til en anden location? Bør man pålægges konkurrence- og patientklausul, således at man ikke kæmper om hinandens klienter? Ved interessentskaber kan man overveje, om de til- bageværende parter skal kompenseres, således man ikke er tvunget til et salg ved en anden parts udtræ- den.
Konflikter
Parterne bør have klare regler for, hvad der gælder ved interne konflikter. Der kan aftales en form for eska- lationstige, hvor første skridt er at tale problemet igennem og andet skridt kan være brug af mediator til at fremme dialogen. En retssag bør være allersidste udvej.
Det gode råd er at forventningsafstemme så meget som overhovedet muligt. Fællesskabsaftalen bør ikke indeholde en løsning på enhver situation, men den bør fastlægge fremgangsmåder, der kan komme de fleste situationer i møde. Herved kan man minimere risikoen for økonomiske og juridiske slagsmål, som i værste fald kan betyde, at et ellers godt og langt samarbejde får en dårlig afslutning.
Advokatfirmaet Rödstenen har hovedsæde i Aarhus.
Advokat Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx betjener klienter inden for tandlægebranchen i hele landet.
Bistår ud over den løbende rådgivning vedrørende personaleret, lejeforhold, og har særlig stor erfaring med praksis- overdragelser. Har arbejdet med tandlægebranchen i knap 10 år.
Ovenstående artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning.