Betingelser for deltagelse i ”Fleksibel Fjernvarme - Årsdale” - Nationalt Center for Grøn Energi
Betingelser for deltagelse i ”Fleksibel Fjernvarme - Årsdale” - Nationalt Center for Grøn Energi
”Fleksibel Fjernvarme – Årsdale” er et demonstrationsprojekt som udgør en del af det EU-støttede projekt National Center for Grøn Energi. Projektet støttes med midler fra den Europæiske Social fond og den Europæiske Fond for Regional Udvikling via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Formålet med projektet er at teste teknologiske løsninger, der kan gøre varmen billigere. Konkret skal projektet undersøge muligheden for at øge effektiviteten i fjernvarmen ved at styre fjernvarmeforbrug intelligent, og anvende data til fejlfinding, planlægning og investeringer.
Forbrugsdata for varme og vand anvendes til at styre fjernvarmeforbruget i din bolig på en intelligent og optimeret måde. På baggrund af forbrugsdata, temperaturen i boligen, historiske vejrdata og vejrudsigter vil installationen kunne tilpasse sig de lokale forhold i boligen og sørge for at der ikke bruges unødvendig varme til opvarmning samt produktion af varmt brugsvand. Indsamlede data bruges ligeledes til fejlfinding, planlægning og investeringsplanlægning af fjernvarmenettet.
Ved at deltage i projektet er du som kunde med til at understøtte en bedre udnyttelse af fjernvarmen og en effektiv drift og udvikling af vores fælles varmesystem. I et lignende projekt, som dog var væsentligt mindre, så man gode resultater med reduceret varmeforbrug og stabil drift. Det skal bemærkes at du ikke er garanteret en lavere varmepris som følge af deltagelse i projektet.
Projektet er et samarbejde mellem følgende danske partnere:
• Bornholms Energi og Forsyning: Producerer og distribuerer fjernvarme på Bornholm gennem Bornholms Varme A/S.
• DTU (videns-institution): Laver simuleringer og analyser af data fra fjernvarmenettet.
• NeoGrid (teknologileverandør): Leverer intelligent energistyring af fjernvarmen i husstande og er databehandler i forbindelse med projektet.
• Utiligize (softwarevirksomhed): Udvikler digitalt investerings- og planlægningsværktøj. Utiligize er lige ledes databehandler i forbindelse med projektet.
1. Anvendelsesområde
Nærværende betingelser omfatter aftale om tilmelding til deltagelse i projektet ”Fleksibelt Fjernvarme
– Svaneke” indgået mellem
Bornholms Energi og Forsyning A/S, XXX.xx. 00000000 Xxxxxxxxx 0
3700 Rønne Og
Den på tilmeldingsblanketten angivne person (herefter Kunden).
Ved indgåelse af aftalen skal Xxxxxx oplyse overfor Bornholms Energi og Forsyning, om denne er ejer af ejendommen. Hvis Kunden er lejer, skal der indhentes en skriftlig tilladelse fra ejendommens tinglyste ejer til at installere udstyret.
Kunden giver Bornholms Energi og Forsyning A/S tilladelse til at modtage forbrugsoplysninger fra Bornholms Varme A/S, XXX.xx. 31582148 og Bornholms Vand A/S, XXX.xx. 31582083 til brug for projektet.
2. Installation og udstyr
Som deltager i projektet vil Kunden få installeret udstyr fra teknologileverandøren NeoGrid. Installationen vil gøre det muligt at indhente temperaturmålinger fra Kundens bolig samt varme- og vanddata1 til brug for projektet.
Installationen består af en kommunikationsenhed (10x10x2,5 cm) og en temperaturføler (10x2,5x2,5 cm), der skal installeres inde hos Kunden. Installation og nedtagning sker uden omkostning for Kunden og foretages af Bornholms Energi og Forsyning. Udbedring af evt. skruehuller m.m. foretages dog af Kunden og for egen regning.
For skader, som Kunden påfører kommunikationsenheden eller temperaturføleren, under installationens varighed, er Bornholms Energi og Forsyning berettiget til at foretage udbedring, og udskiftning m.v. for Kundens regning.
3. Data og kommunikation
Bornholms Energi og Forsyning er dataansvarlige for projektet, og data vil blive anvendt i overensstemmelse med Bornholms Energi og Forsynings privatlivspolitik, som kan findes her: Privatlivspolitikker og håndtering af persondata (xxxx.xx)
Kundens varme- og vanddata indsamles og opbevares af Bornholms Energi og Forsyning, der kan videregive oplysninger til projektets partnere, der udelukkende må anvende de indsamlede data til brug for opfyldelse af formålet med projektet.
De indsamlede oplysninger vil alene blive anvendt i forbindelse med projektet, og vil ikke blive videregivet til udenforstående. Bornholms Energi og Forsyning og projektets partnere er forpligtet til at behandle og opbevare de indsamlede oplysninger i overensstemmelse med Persondataforordningen. Generelle offentligt tilgængelige oplysninger og anonymiserede oplysninger vil kunne anvendes og videregives af Bornholms Energi og Forsyning.
4. Kontaktinformationer
Oplever du problemer med din installation eller har du andre spørgsmål bedes du kontakte vores installatører: Xxxxxx Xxxxxxxx (tlf.: 0000 0000) på hverdage mellem kl. 7:00 og 15:00.
5. Ophør af aftalen
1 Vanddata indsamles, fordi projektet også vil se på data og styring af brugsvandsopvarmningen, som fjernvarmen bruges til.
Da projektet er fortløbende og ikke har et ophørstidspunkt, kan Kunden opsige aftalen med 3 måneders varsel. Ved ophør af aftalen vil Bornholms Energi og Forsyning stå for nedtagning af udstyret umiddelbart efter aftalens ophør.
6. Tvister
Tvister og uenigheder, der opstår i forbindelse med deltagelse i projektet, og som ikke kan løses af parterne i mindelighed, er underlagt dansk ret og skal afgøres ved de danske domstole med Xxxxxx på Bornholm som stedligt værneting.