RESUMÉ
4. marts 2021
Udkast til Tilkendegivelse om Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg
RESUMÉ
Dansk Energi har den 25. marts 2019 anmeldt standardiseret vejledning for nettilslut- ningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg til Forsyningstilsynet. Anmeldel- sen er siden blevet suppleret, senest ved anmeldelse den 29. januar 2021 af et yderli- gere afsnit om betaling af tilslutningsbidrag og overgangsordning vedrørende anlæg, som først nettilsluttes i 2023 eller senere.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med Energibranchens standardiserede vejledninger i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
Den anmeldte standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg er en standardtekst, som brancheorganisationen Dansk Energi har udarbejdet til brug for de danske elnetvirksomheder. Den standardiserede vejled- ning indeholder standardtekster, som elnetvirksomhederne kan benytte som aftale- grundlag ved nettilslutning af produktionsanlæg i kategori B, C og D.
Det er frivilligt for elnetvirksomhederne om de ønsker at benytte den standardiserede vejledning fra Dansk Energi.
Elnetvirksomhederne skal have godkendt de vilkår og betingelser som virksomhederne benytter. Dette fremgår af elforsyningslovens § 73 a og metodebekendtgørelsens1 § 1, stk. 1 og 2. Dette gælder uanset om elnetvirksomhederne bygger deres vilkår og betin- gelser på standardiserede vejledninger som Forsyningstilsynet har taget til efterretning i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
FORSYNINGSTILSYNET
Xxxxxxxxx 00
3300 Frederiksværk
1 Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010.
Tlf. 0000 0000
xxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
TILKENDEGIVELSE
Forsyningstilsynet tager Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslutnings- aftaler for kategori B, C og D-produktionsanlæg til efterretning i medfør af elforsynings- lovens 73 b med de begrundelser og forbehold, der fremgår af vurderingsafsnittet.
Forsyningstilsynet kan dog ikke tage vejledningens punkt 11.2-11.7 til efterretning. Forsyningstilsynets tilkendegivelse tidsbegrænses indtil den 1. januar 2023.
Sagens baggrund og begrundelsen, herunder de forudsætninger som Forsyningstilsy- net har lagt til grund for sin konklusion, fremgår nedenfor i tilkendegivelsens begrun- delsesafsnit.
SAGSFREMSTILLING
Dansk Energi har den 25. marts 2019 anmeldt standardiseret vejledning for nettilslut- ningsaftale af kategori B, C og D-produktionsanlæg.
Anmeldelen er sket til Forsyningstilsynet, i forbindelse med, at Forsyningstilsynet gen- nemfører tilsyn med energibranchens standardiserede vejledninger.
Dansk Energi har ikke tidligere udarbejdet en standardiseret vejledning til brug for el- netvirksomhedernes nettilslutning af produktionsanlæg.
Forsyningstilsynet har således ikke tidligere taget branchevejledninger til efterretning, som udgør standardtekster til brug for nettilslutning af produktionsanlæg.
Den anmeldte vejledning vedrører i hovedtræk forhold om:
– Produktionsanlæggets etablering
– Særlige betingelser og krav til nettilslutningen
– Nettilslutning og verifikation
– Driften af produktionsanlægget
– Elmåler mv.
– Overvågning af overholdelse af tekniske betingelser
– Løbende betalinger
– Aftalens løbetid, opsigelse og genforhandling
– Misligholdelse og afbrydelse af den elektriske forbindelse
– Betaling af tilslutningsbidrag og overgangsordning
– Øvrige forhold
– Tvistigheder
Af den standardiserede vejledning fremgår, at en række punkter i vejledningen følger fastsatte lovkrav, og at disse punkter ikke forelægges tilsynet i medfør af elforsynings- lovens § 73 b. Det fremgår videre, at en række punkter anmeldes til tilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 b.
Dansk Energi har lavet følgende oversigt over vejledningens punkter:
Forsyningstilsynet har den 29. november 2019 bedt Dansk Energi om at ændre ordly- den af vejledningens punkt 3.4 og 3.5.
Tilsynet har i sin henvendelse den 29. november 2019 nærmere bestemt anført, at det følger af afsnit 3.4 i vejledningen, at netvirksomheden i særlige tilfælde kan dispensere fra de tekniske betingelser i overensstemmelse med kriterier fastsat af Forsyningstilsy- net i medfør af NC RfG.
Forsyningstilsynet bemærker, at det er Forsyningstilsynet, der har hjemmel til at træffe afgørelse om dispensation fra tekniske betingelser, uanset de tekniske betingelser fastsættes af TSO og DSO efter NC RfG (Forordning 2016/631/EU af 14. april 2016). Netvirksomhederne kan således ikke uden videre dispensere fra de tekniske betingel- ser, jf. NC RfG art. 60 og 61.
Det fremgår af det følgende afsnit 3.5 i vejledningen, at netvirksomheden er forpligtet til at fremsende anmodning til Forsyningstilsynet, når dette er påkrævet.
Uanset dette, er det Forsyningstilsynets vurdering, at afsnit 3.4 og 3.5 skal præciseres, således at det ikke fremstår som om, netvirksomheden har hjemmel til at dispensere fra de tekniske betingelser. Det skal tydeligt fremgår, at denne kompetence udeluk- kende ligger hos Forsyningstilsynet.
Dansk Energi har den 19. november 2020 fremsendt fornyet formulering af punkt 3.4 og 3.5. Punkterne er herefter anmeldt med følgende ordlyd:
3.4 Netvirksomheden kan dispensere fra krav i de tekniske betingelser, som er fastsat i medfør af elforsyningsloven.
3.5 Dispensation fra krav i de tekniske betingelser, som er fastsat i medfør af NC RfG, skal behandles af Forsyningstilsynet.
Dansk Energi har den 29. januar 2021 anmeldt nyt punkt 11 til den anmeldte standar- diserede vejledning af 25. marts 2019.
Det nye punkt 11 til vejledningen er udarbejdet på baggrund af, at der den 21. decem- ber 2020 er indgået en opfølgende politisk aftale om Ny kompensationsordning for net- tilslutning af VE-anlæg i 2022, som bygger videre på Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020. Det følger af disse politiske aftaler, at udgifterne til nettilslutning af VE-anlæg fra 2023 skal afholdes af anlægsejer af VE-produktionsanlæg, og ikke som
hidtil af netselskaberne. Netselskaberne har hidtil fået omkostninger til nettilslutning af VE-anlæg dækket over udligningsordningen, som har været finansieret af henholdsvis PSO-betalingerne og via finansloven.
Det nye punkt 11 skal informere om - og tage højde for - afskaffelsen af udligningsord- ningen, og indførelsen af en producentbetaling fra 1. januar 2023, som dette er aftalt ved opfølgende politisk aftale af 21. december 2020.
Det nye punkt 11 har følgende ordlyd:
”11 Betaling af tilslutningsbidrag og overgangsordning
11.1 Anlægsejeren og netvirksomheden er bekendte med, at Energistyrelsen i forbindelse med implementeringen af klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 har oplyst, at der med virkning pr. 1. januar 2023 forventes at blive indført et krav om produ- centbetaling for nettilslutning (tilslutningsbidrag) af nye produktionsanlæg i forbindelse med udfasning af udligningsordningen og overgangen til producentbetaling for nettilslutning (tidspunktet for ikrafttræden af et sådant krav herefter "Producentbetalingsdatoen"). Fra ud- ligningsordningens ophør og frem til ikrafttrædelsen af producentbetaling for nettilslutning indføres forventeligt en overgangsordning ("Overgangsordningen"), hvor netvirksomheden fortsat kan få kompenseret netvirksomhedens omkostninger ved nettilslutning af produkti- onsanlæg såfremt omkostningerne er afholdt inden en bestemt dato ("Overgangsordnin- gens Anmeldelsesfrist"), forventeligt 1. november 2022, og nettilslutning sker inden en be- stemt dato ("Overgangsordningens Tilslutningsfrist"), forventeligt senest 31. december 2022.
11.2 Såfremt produktionsanlægget nettilsluttes på Producentbetalingsdatoen eller derefter er anlægsejeren forpligtet til at betale, og netvirksomheden berettiget til hos anlægsejeren at opkræve, det fulde tilslutningsbidrag for nettilslutning af produktionsanlægget, dog såle- des at det fulde tilslutningsbidrag skal fratrækkes et beløb svarende til den kompensation for de med nettilslutningsarbejderne af netvirksomheden afholdte omkostninger, som net- virksomheden måtte være kompenseret for under udligningsordningen eller Overgangsord- ningen.
11.3 Såfremt produktionsanlægget nettilsluttes før Producentbetalingsdatoen, er anlægs- ejeren ikke forpligtet til at betale tilslutningsbidrag i det omfang netvirksomheden er blevet kompenseret for omkostningerne under Overgangsordningen eller på anden vis.
11.4 Tilslutningsbidrag i henhold til pkt. 11.2 eller 11.3 forfalder til betaling ved nettilslutning af produktionsanlægget.
11.5 Anlægsejeren er indforstået med og accepterer, at netvirksomheden kan kræve sikker- hedsstillelse for det tilslutningsbidrag som skal betales af anlægsejeren i henhold til pkt.
11.2 eller 11.3 fra det tidspunkt, hvor de påkrævede ændringer til elforsyningsloven og lov om fremme af vedvarende energi om producenters betaling af tilslutningsbidrag er vedtaget og bekendtgjort i Lovtidende. Såfremt der ikke er stillet fornøden sikkerhed for tilslutningsbi- draget i form og på vilkår svarende til allerede stillede garantier, jf. bilag 2, eller på anden for netvirksomheden tilfredsstillende måde senest 30 dage efter netvirksomhedens anmod-
ning xxxxx, har netvirksomheden ret til at ophæve aftalen straks og uden forudgående var- sel samt kræve fuld kompensation af anlægsejeren for allerede afholdte omkostninger til nettilslutning af produktionsanlægget.
11.6 Anlægsejeren skal efter bedste evne bistå netvirksomheden med fremskaffelse af nødvendig dokumentation til brug for anmodning om kompensation for omkostninger ved nettilslutning af produktionsanlægget i overgangsperioden fra 1. januar 2022 til og med 1. november 2022 eller den dag, som måtte blive fastsat som frist for netselskabernes anmod- ning om kompensation for omkostninger til nettilslutning af produktionsanlæg i henhold til overgangsordningen.
11.7 Bestemmelserne i pkt. 11.2-11.6 finder kun anvendelse såfremt og i det omfang, at konkrete regler herom vedtages af de relevante myndigheder, og eventuelt godkendes af Forsyningstilsynet.”
Dansk Energi har foretaget en sammenskrivning af de skete ændringer af 19. novem- ber 2020 og tilføjelser af 29. januar 2021, og fremsendt en sammenskrevet version af vejledningen til Forsyningstilsynet den 2. februar 2021.
Nærværende sag behandler den sammenskrevne vejledning af 2. februar 2021.
Forsyningstilsynet har den 5. februar 2021 fremsendt spørgsmål til Dansk Energi ved- rørende den anmeldte vejledning.
Forsyningstilsynet har stillet spørgsmål til vejledningens punkt 2.2 samt 5.19, 2.3, 5.12
og 9.3.
Forsyningstilsynet har bl.a. spurgt ind til forholdet mellem – på den ene side - vejled- ningens tekst om anlægsejers forpligtigelse til at overholde de til enhver tid gældende regler og betinger, og – på den anden side – det forhold, at produktionsanlæg skal overholde de tekniske krav for nettilslutning, som er gældende på nettilslutningstids- punktet. Anlæg skal som udgangspunkt ikke overholde senere ændringer af de tekni- ske krav for nettilslutning.
Tilsynet har endvidere stillet spørgsmål til vejledningens punkt 5.2 om netvirksomhe- dernes mulighed for at fastsætte et maksimum for den aktuelle elproduktion fra et pro- duktionsanlæg. Tilsynet har nærmere bestemt spurgt til, hvorledes denne bestem- melse forventes udmøntet i praksis, og hvorledes vejledningens punkt 5.2 forholder sig til øvrige afhjælpende tiltag, som en systemoperatør kan foretage.
Forsyningstilsynets spørgsmål fremgår i sin helhed som bilag 2 til tilkendegivelsen.
Dansk Energi har den 16. februar 2021 svaret på Forsyningstilsynets spørgsmål af 5. februar 2021.
Dansk Energi har til punkt 2.2 samt 5.19 svaret, at Dansk Energi er enig i Forsynings- tilsynets betragtning, hvorefter anlægsejer er forpligtet til at overholde gældende tekni-
ske krav for nettilslutning på tilslutningstidspunktet, men ikke er forpligtet til at over- holde senere ændringer. Dansk Energi foreslår på denne baggrund følgende nye ord- lyd af vejledningens punkt 2.2 og 5.19:
Punkt 2.2 Anlægsejer er ansvarlig for, at produktionsanlægget opfylder de tekniske regler og betingelser, som er gældende på nettilslutningstidspunktet i hele produktions- anlæggets levetid, og skal ikke leve op til senere ændringer af de tekniske regler for nettilslutning, medmindre proceduren i forordning 2016/631 (RfG) artikel 4 anvendes.
Punkt 5.19 Produktionsanlægget skal stille den del af anlæggets reaktive regulerings- evne til rådighed for netvirksomheden, som ligger i det krævede reguleringsområde iht. netvirksomhedens tekniske betingelser, som var gældende på nettilslutningstidspun- ket. Produktionsanlægget er kun forpligtet til at levere/optage reaktiv effekt til/fra det kollektive elforsyningsnet, når produktionsanlægget samtidig leverer aktiv effekt til net- tet. Den aftalte reguleringsform og –indstillinger er anført i bilag 3.
For så vidt angår Forsyningstilsynet spørgsmål til vejledningens punkt 2.3 har Dansk Energi svaret, at vejledningen finder anvendelse på alle typer anlæg. Punkt 2.3 er så- ledes ikke afgrænset til kun at gælde anlæg der er omfattet af nettilslutningsbekendt- gørelsen.
Til Forsyningstilsynets spørgsmål til vejledningens punkt 5.12 om netvirksomhedernes mulighed for at fastsætte et maksimum for den aktuelle elproduktion fra et produktions- anlæg, har Dansk Energi svaret, at netvirksomheden vil anvende beføjelserne ved fejl eller omlægninger i det kollektive elforsyningsnet, når der er direkte fare for overbelast- ning af netkomponenter eller spændingsstabilitetsproblemer.
Dansk Energi har videre i sit svar oplyst, at ”Skærpet drift”, er et fast begreb i kontrol- rummene. Begrebet bruges i sammenhænge, hvor Energinet har mulighed for at melde ”Skærpet drift” til netselskaberne. Konsekvensen heraf er, at netselskaberne skal foretage aktionerne i distributionsnettet med henblik på at hjælpe med at ”redde” transmissionsnettet/systemet ud af en presset situation.
Energinet skal betale kompensation for afhjælpende tiltag efter System Operation Guideline art. 20, stk. 1, jf. art. 22, stk. 12.
For så vidt angår tilsynets spørgsmål til vejledningens punkt 9.3 vedrørende parternes mulighed for genforhandling af nettilslutningsaftalen, har Dansk Energi svaret, at an- lægsejer er ansvarlig for, at produktionsanlægget opfylder de tekniske regler og betin- gelser, som er gældende på nettilslutningstidspunktet i hele produktionsanlæggets le- vetid, og ikke skal leve op til senere ændringer af de tekniske regler for nettilslutning, medmindre proceduren i forordning 2016/6313 (RfG) artikel 4 anvendes.
2 Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer
3 Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg
Dansk Energi har oplyst, at reglen har til formål at sikre anlægsejer mod, at der efter nettilslutning stilles nye krav til nettilslutning. Der synes således ikke at være anledning til at anskue de regler, der gælder på nettilslutningstidspunktet, som en ændring til af- talen, idet anlægsejer gennem hele forløbet har kunne overskue og agere i henhold til dette vilkår.
Dansk Energi kan naturligvis ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor der på trods af dette vilkår sker væsentlige ændringer, som efter kontrakten giver ret til gen- forhandling.
Dansk Energis svar af 16. februar 2021 fremgår som bilag 3 til tilkendegivelsen.
HØRING
Forsyningstilsynet har gennemført offentlig høring af den sammenskrevne standardise- ret vejledning fra den 3. februar 2021 til og med den 16. februar 2021.
Forsyningstilsynet har modtaget høringssvar fra Better Energy A/S, EuroWind Project A/S, Wind Denmark samt samlet høringssvar fra European Energy, Be Green og Nor- dic Solar.
Better Energy har i deres høringssvar anført forhold omkring formatet for anmeldelse af vejledningens punkt 11 samt bemærkninger til selve vejledningens punkt 11.
Better Energy har anført, at det ikke fremgår af nettilslutningsaftalen eller Forsyningstil- synets høringsbrev, at pkt. 11 er anmeldt til Forsyningstilsynet i medfør af elforsynings- lovens § 73 b.
For Better Energy er det vigtigt at gøre Forsyningstilsynet opmærksom på, at de af Energistyrelsen annoncerede regelændringer, bl.a. om betaling af tilslutningsbidrag for anlægsejer, der har nødvendiggjort indsættelsen af punkt 11 i nettilslutningsaftalen, skaber usikkerhed om vilkårene for nettilslutning. Usikkerheden har medført, at der er sket en pludselig opbremsning i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler, der er nogle af de vigtigste og mest kritiske for etableringen og nettilslutningen af nye VE-anlæg. Den pludselige opbremsning i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler har dermed også en direkte - og potentielt markant – effekt på den grønne omstilling og de danske kli- mamål. Det er derfor kritisk, at der hurtigt foreligger en standard for nettilslutningsafta- ler som aktørerne kan anvende.
EuroWind Project A/S har i deres høringssvar i hovedtræk anført, at den standardise- ret vejlednings punkt 11.5 om sikkerhedsstillelse er problematisk.
Eurowind Energy A/S har udfordringer med tidslinjen, da ændringerne til elforsynings- loven og lov om fremme af vedvarende energi om producenters betaling af tilslutnings- bidrag forventes at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2022, mens anlægsejernes betaling af tilslutningsbidraget først træder i kraft fra 1. januar 2023. Derfor virker det helt naturligt, at sikkerhedsstillelsen for tilslutningsbidraget udelukkende fremgår af nettilslutningsaftaler, der vedkommer energiprojekter, der forventes nettilsluttet fra og med 1. januar 2023. Ellers kan anlægsejeren risikere at stille sikkerhed for udgifter,
som i 2022 stadig dækkes af overgangsperioden for udligningsordningen og ikke af anlægsejerne, hvilket vil være uhensigtsmæssigt.
EuroWind Project A/S anfører, at det vil være stærkt uhensigtsmæssigt for anlægs- ejerne, at netvirksomhederne kan kræve sikkerhedsstillelse for omkostninger til tilslut- ningsbidrag, trods omfanget af anlægsejernes betaling af nettilslutning ikke er kendt. Det må være en forudsætning for sikkerhedsstillelsen, at anlægsejerne har kendskab til størrelsen af omkostningerne til tilslutningsbidrag, som netvirksomhederne beder om sikkerhedsstillelse for.
EuroWind Project A/S anfører videre, at både anlægsejer og investorer mangler i den aktuelle situation sikkerhed for, hvordan reglerne for nettilslutning vil se ud i fremtiden. Traditionelt har regulatorisk usikkerhed været en af grundene til fald i investeringer og dalende hastighed af den grønne omstilling. Samtidigt er beklageligt, at man har valgt at gennemføre en så stor omlægning af nettilslutningsområdet med kort varsel. Virk- somheder som Eurowind Energy A/S arbejder typisk med en horisont på 3-5 år på vo- res projekter, og har derfor brug for den regulatoriske transparens over den samme tidshorisont, da det ellers giver en betydelig øget risiko for vores store investeringer i danske projekter.
Wind Denmark har i deres høringssvar anført, at det er Wind Denmarks vurdering, at Dansk Energis udkast til vejledning lider af et par væsentlige behov for præciseringer, som bør afklares inden Forsyningstilsynet tager stilling til vejledningen.
Wind Denmark finder det urimeligt, at udkastet til vejledning i afsnit 11 angiver, at an- lægsejerens forpligtigelse til at betale tilslutningsbidrag afhænger af, hvorvidt netvirk- somheden enten fuldt eller eventuelt i et begrænset omfang er blevet kompenseret for omkostningerne til nettilslutning.
Det er Wind Denmarks opfattelse, at anlægsejerens forpligtigelse til at betale tilslut- ningsbidrag alene bør afhænge af, hvorvidt produktionsanlægget nettilsluttes før den af Dansk Energi benævnte dato ”producentbetalingsdatoen” (dvs. 31. december 2022). Hvorvidt netvirksomheden formår at ansøge om og opnå kompensation inden for de angive tidsfrister i overgangsordningen bør ikke være bestemmende for, hvorvidt an- lægsejeren skal betale tilslutningsbidrag.
Netvirksomhederne bør derfor ikke under nogen omstændigheder kunne opkræve et fuldt eller delvist tilslutningsbidrag hos anlægsejeren, hvis anlægget er nettilsluttet in- den 31. december 2022. Det er Wind Denmarks opfattelse, at dette er hensigten i kli- maaftalen for energi og industri af 22. juni 2020, og at Dansk Energis standardiserede vejledning bør afspejle dette.
Udkastet angiver desuden i afsnit 11.5, at netvirksomheden kan kræve sikkerhedsstil- lelse for et tilslutningsbidrag hos anlægsejeren. Det bør præciseres i afsnittet, at sik- kerhedsstillelsen udelukkende kan anvendes til sikkerhed for et tilslutningsbidrag og ikke som sikkerhed for øvrige betalinger til nettilslutning. Det bør derudover fremgå af afsnit 11.5, at netvirksomhedens anvendelse af sikkerhedsstillelsen for tilslutningsbi- drag udelukkende kan ske for anlæg, hvor den fysiske nettilslutning sker efter 31. de- cember 2022.
Det samlede høringssvar fra European Energy, Be Green og Nordic Solar vedrører i hovedtræk den standardiserede vejlednings punkt 11.5 om sikkerhedsstillelse.
Det vil efter høringsparternes vurdering være problematisk for producenterne, såfremt netselskaberne fremadrettet vil kunne kræve sikkerhedsstillelse for omkostninger til til- slutningsbidrag, selvom omfanget af producenternes betaling af nettilslutning ikke er kendt. Det må som minimum være en forudsætning for sikkerhedsstillelsen, at produ- centerne har kendskab til størrelsen af omkostningerne til tilslutningsbidrag, som nets- elskaberne beder dem om at stille sikkerhed for.
Samtidig bemærker høringsparterne, at ændringerne til elforsyningsloven og lov om fremme af vedvarende energi om producenters betaling af tilslutningsbidrag forventes at træde i kraft med virkning fra 1. januar 2022. Dog er det selkabernes forståelse, at producenternes betaling af tilslutningsbidraget tidligst træder i kraft fra 1. januar 2023. Derfor bør sikkerhedsstillelsen for tilslutningsbidraget udelukkende fremgå af nettilslut- ningsaftaler, der vedkommer vedvarende energiprojekter, som forventes nettilsluttet fra og med 1. januar 2023. Alternativt må det formodes, at producenter kan blive bedt om at stille sikkerhed for udgifter, som i 2022 stadig bør dækkes af overgangsperioden for udligningsordningen og ikke af producenterne, hvilket vil være yderst uhensigtsmæs- sigt set fra producenternes side.
European Energy, Be Green og Nordic Solar finder den aktuelle situation meget bekla- gelig, da producenter og investorer, indtil nye regler er fastlagt, ikke har sikkerhed for, hvordan det fremtidige regime for nettilslutning kommer til at se ud, hvilket vil reducere investeringerne i den grønne omstilling og dermed sænke hastigheden herfor.
RETSGRUNDLAG
Lov om elforsyning Lovbekendtgørelse nr. 119 af 06/02/2020
En kollektiv elnetvirksomhed skal stille sine ydelser til rådighed på de vilkår som frem- går af elforsyningslovens § 6 d. Et eksempel på en ydelse som en kollektiv elforsy- ningsvirksomhed leverer, er nettilslutning af produktionsanlæg til distributionsnettet.
§ 6 d
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for elforbrugerne på gennem- sigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår
I forbindelse med drift af det kollektive elnet, skal en netvirksomhed sikre og opret- holde den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Dette fremgår af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1:
§ 22, stk. 1, nr. 1
En netvirksomhed skal
1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet
(…)
Netvirksomhederne skal udarbejde og offentliggøre metoder for priser og betingelser af deres ydelser. Metoderne skal anmeldes til og godkendes af Forsyningstilsynet, inden metoderne må anvendes af netvirksomhederne. Formålet med godkendelse er at sikre, at metoderne er i overensstemmelse med elforsyningslovens regler. Af elforsyningslo- ven § 73 a, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:
§ 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsynings- tilsynet.
§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Forsyningstilsynet anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til trans- missions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a.
Energibranchens organisationer kan udarbejde skabeloner (såkaldte standardiserede vejledning), som de kollektive virksomheder kan tage udgangspunkt i (eller benytte i deres helhed), når virksomhederne skal udarbejde metoder for priser og betingelser som skal godkendes i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1. Forsyningstilsynet fører tilsyn med de standardiserede vejledninger. At energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger har hjemmel i elforsyningslovens § 73 b, der lyder:
§ 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet fø- rer tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet.
Bekendtgørelse nr. 1085. af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Xxxxxxxxx.xx’s metoder for fastsættelse af tarif- fer m.v.
Bekendtgørelsen fastsætter i § 1 nærmere bestemmelser om anmeldelse af de meto- der, som netvirksomhederne udarbejder i forbindelse med at fastsættelse priser og be- tingelser for adgangen til netvirksomhedernes distributionsnet.
§ 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Xxxxxxxxx.xx skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse.
Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer.
Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets god- kendelse.
Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder æn- dringer som følge af pålagte myndighedskrav.
Bekendtgørelse nr. 743 af 30. maj 2020 om nettilslutning af vindmøller, solcelle- anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker
Bekendtgørelsen vedrører nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (VE-anlæg). Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser om sikkerhedsstillelse i forbindelse med nettilslutning af VE-anlæg.
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for elproducerende vindmøller, solcelleanlæg, vandkraftværker og bølge- kraftanlæg på land og på havet, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor aftale om nettil- slutning med net- eller transmissionsvirksomhed
er indgået den 1. juli 2020 eller senere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for havvindmøller, som er etableret efter udbud, jf. § 23, stk. 1, jf. §
22, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om fremme af vedvarende energi. (…)
4. Hvis det sted på det kollektive elforsyningsnet, som netvirksomheden anviser, jf. § 3, ligger længere
fra anlægget end den nærmeste eksisterende 50-60 kV station, er netvirksomheden forpligtet til at for- stærke det eksisterende kollektive elforsyningsnet eller føre nyt kollektivt elforsyningsnet frem til et til- slutningspunkt, som ikke ligger længere fra anlægget end den nærmeste eksisterende 50-60 kV sta- tion, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. Afstanden til den nærmeste eksisterende 50-60 kV station måles som afstanden mellem det punkt i anlægget og det punkt i den nærmeste eksisterende 50-60 kV station, som ligger nærmest. Netvirksomheden fastsætter spændingsniveauet. Netvirksomhe- den skal anvise det tilslutningspunkt og fastsætte det spændingsniveau med de laveste samlede om- kostninger ved nettilslutning.
Bekendtgørelse nr. 2242 af 29. december 2020 om varetagelse af netvirksom- hedsaktiviteter
Bekendtgørelsens kapitel 5 og 6 fastsætter regler om netvirksomhedernes anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser og fleksibilitetsydelser. Disse ydelser kan netvirksomhederne benytte i forbindelse med at sikre og opretholde den tekniske kvalitet i eldistributionsnettet. Metoderne der ligger til grund for an- skaffelserne skal godkendes af Forsyningstilsynet.
Kapitel 5
Anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser
§ 18. En netvirksomhed skal anskaffe ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, der er nødven- dige for opretholdelsen af den tekniske kvalitet i netvirksomhedens elforsyningsnet eller for at sikre, at netvirksomheden kan efterkomme de forpligtelser, som til enhver tid er pålagt netvirksomheden og som indebærer anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser, efter gennemsigtige, ikkefor- skelsbehandlende og markedsbaserede metoder, der er godkendt af Forsyningstilsynet, jf. § 20.
Stk. 2. Kravet om markedsbaseret anskaffelse efter stk.1, gælder ikke for ydelser, der leveres af net- virksomhedens fuldt integrerede netkomponenter, såfremt de pågældende netkomponenter ikke bru- ges til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
Stk. 3. Netvirksomheders fastsættelse af krav for adgang til tilslutning til distributionsnettet i medfør af § 16 anses ikke som at indebære levering af ydelser, der er underlagt krav om markedsbaseret anskaf- felse efter stk. 1, hvis Forsyningstilsynet har metodegodkendt kravene i medfør af § 73 a i lov om elfor- syning og kravet om offentliggørelse i medfør af § 73, stk. 2, i lov om elforsyning er overholdt.
§ 19. Metoden efter § 18, stk. 1, skal sikre, at
1) behovet for de pågældende ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser bringes til kend- skab af alle markedsdeltagere, der kan være interesseret i at levere de pågældende ydelser,
2) alle kvalificerede markedsdeltagere har fri og lige adgang til markedet og effektivt kan del- tage på lige vilkår, herunder at teknologineutralitet af de efterspurgte ydelser sikres, og
3) netvirksomheden indgår aftale med den markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for den pågældende ydelse, og som lever op til de tekniske krav, som netvirksomheden fastsæt- ter i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Med henblik på stk. 1, nr. 2, fastsætter netvirksomheden tekniske krav til deltagelse på marke- derne for levering af ydelserne.
Stk. 3. Fastsættelsen af de tekniske krav skal ske i tæt samarbejde med Energinet og andre relevante netvirksomheder og under åben og gennemsigtig inddragelse af alle kvalificerede markedsdeltagere, på grundlag af de relevante markeders tekniske karakteristika.
§ 20. Netvirksomheden skal inden anvendelse af metoden ansøge Forsyningstilsynet om godkendelse af metoden, herunder de tekniske krav, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af metoderne.
§ 21. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af metoderne efter § 19.
Kapitel 6
Anskaffelse af fleksibilitetsydelser
§ 22. En netvirksomheds anskaffelse af fleksibilitetsydelser skal ske efter gennemsigtige, ikkediskrimi- nerende og markedsbaserede metoder, der er godkendt af Forsyningstilsynet, jf. § 24.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en netvirksomhed kan dække sit behov for fleksibilitet via anven- delse af andre metoder end markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser, herunder tidsdifferen- cerede tariffer eller afbrydelighedsaftaler, forudsat at Forsyningstilsynet har metodegodkendt disse i medfør af § 73 a i lov om elforsyning og
kravene i §§ 73 og 73 a i lov om elforsyning i øvrigt er overholdt.
§ 23. Metoden efter § 22, stk. 1, skal sikre, at
1) behovet for de pågældende fleksibilitetsydelser bringes til kendskab af alle markedsdeltagere, der kan være interesseret i at levere de pågældende ydelser,
2) alle kvalificerede markedsdeltagere har fri og lige adgang til markedet og effektivt kan deltage på lige vilkår, herunder at teknologineutralitet for de efterspurgte
ydelser sikres, og
3) netvirksomheden indgår aftale med den markedsdeltager, der tilbyder den laveste pris for den på- gældende ydelse, og som lever op til de specifikationer og de vilkår for standardiserede markedspro- dukter, som netvirksomheden fastsætter i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Med henblik på stk. 1, nr. 2, fastsætter netvirksomheden specifikationer for de fleksibilitetsydel- ser, den anskaffer. Specifikationerne kan fastsætte forhold som eksempelvis typen af fleksibilitets- ydelse, størrelsen, varigheden, responshastigheden, målenøjagtigheden, den geografiske placering og spændingsprofilen for den efterspurgte ydelse. Hvor relevant, fastsætter netvirksomhederne i fælles- skab standardiserede markedsprodukter samt vilkår for disse, som minimum på national plan.
Stk. 3. Specifikationerne og standardiserede markedsprodukter skal udarbejdes i tæt samarbejde med Energinet og under åben og gennemsigtig inddragelse af alle markedsdeltagere og brugere af det sam- menhængende elforsyningsnet. Ved udarbejdelsen af specifikationerne skal netvirksomheden endvi- dere inddrage andre relevante netvirksomheder.
§ 24. Netvirksomheden skal inden anvendelse af metoden ansøge Forsyningstilsynet om godkendelse af metoden, herunder de fastsatte specifikationer, og, hvor relevant, standardiserede markedsproduk- ter, jf. § 23, stk. 2.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af metoderne.
§ 25. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af metoderne efter § 23.
§ 26. Netvirksomheder skal udveksle alle nødvendige oplysninger og koordinere tæt indbyrdes og med Energinet angående forhold vedrørende en markedsbaseret anskaffelse af fleksibilitetsydelser for at sikre optimal udnyttelse af ressourcer, garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende elfor- syningsnet og fremme udviklingen af fleksibilitetsmarkeder under hensyntagen til sammenspillet med andre elektricitetsmarkeder.
FORSYNINGSTILSYNETS VURDERING FOR TILKENDEGIVEL- SEN
Denne sag drejer sig om Forsyningstilsynets tilkendegivelse af Dansk Energis standar- diseret vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg.
Tilkendegivelsen er truffet i medfør af elforsyningslovens § 73 b. Forsyningstilsynet fø- rer tilsyn med Energibranchens standardiserede vejledninger i medfør af elforsynings- lovens § 73 b, og skal ved sit tilsyn sikre, at energibranchens standardiserede vejled- ninger er i overensstemmelse med gældende ret, herunder elforsyningsloven og tilhø- rende bekendtgørelser. Tilsynet skal i den forbindelse bl.a. vurdere om en standardise- ret vejledning kan anses som rimelig, objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende i medfør af elforsyningslovens § 6 d.
Nærværende sag behandler den sammenskrevne vejledning af 2. februar 2021.
Forsyningstilsynet bemærker, at Dansk Energi har anmeldt følgende punkter i den standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktions- anlæg til tilsyn hos Forsyningstilsynet:
Tilsynet anser sig kompetent til, som led i sit tilsyn med Energibranchens standardise- rede vejledninger, at føre tilsyn med den fulde tekst af den sammenskrevne vejledning af 2. februar 2021. Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet ikke tidligere har taget no- gen standardiseret vejledning for nettilslutningsaftaler for produktionsanlæg til efterret- ning.
Forsyningstilsynets tilsyn med den standardiserede vejledning for nettilslutningsaftaler for kategori B, C og D-produktionsanlæg, har givet tilsynet anledning til at vurdere en række af vejledningens bestemmelser nærmere.
Vejledningens punkt 2.2 samt 5.19
Af vejledningens punkt 2.2 fremgår det, at anlægsejer er ansvarlig for, at produktions- anlægget opfylder de til enhver tid gældende tekniske regler og betingelser. Til oriente- ring er de på aftaletidspunktet gældende regler, forskrifter og betingelser listet i bilag 8.
Forsyningstilsynet har den 5. februar 2021 fremsendt spørgsmål til Dansk Energi ved- rørende vejledningens punkt 2.2 samt 5.19.
Forsyningstilsynet har spurgt ind til det forhold, at anlægsejer er forpligtet til at over- holde de tekniske krav for nettilslutning som er gældende på nettilslutningstidspunktet, mens anlægsejer i udgangspunktet ikke er forpligtet til at overholde senere ændringer.
Dansk Energi har den 16. februar 2021 svaret, at Dansk Energi er enig i Forsyningstil- synets betragtning. Dansk Energi foreslår på denne baggrund følgende nye ordlyd af vejledningens punkt 2.2 og 5.19:
Punkt 2.2 Anlægsejer er ansvarlig for, at produktionsanlægget opfylder de tekniske regler og betingelser, som er gældende på nettilslutningstidspunktet i hele produktions- anlæggets levetid, og skal ikke leve op til senere ændringer af de tekniske regler for nettilslutning, medmindre proceduren i forordning 2016/631 (RfG) artikel 4 anvendes.
Punkt 5.19 Produktionsanlægget skal stille den del af anlæggets reaktive regulerings- evne til rådighed for netvirksomheden, som ligger i det krævede reguleringsområde iht. netvirksomhedens tekniske betingelser, som var gældende på nettilslutningstidspunk- tet. Produktionsanlægget er kun forpligtet til at levere/optage reaktiv effekt til/fra det kollektive elforsyningsnet, når produktionsanlægget samtidig leverer aktiv effekt til net- tet. Den aftalte reguleringsform og –indstillinger er anført i bilag 3.
Forsyningstilsynet vurderer, at de nye formuleringer af punkt 2.2 og 5.19 på behørig vis tager hensyn til Forsyningstilsynets spørgsmål.
Forsyningstilsynet vurderer, at det nye punkt 2.2 og 5.19 udgør en præcisering af an- lægsejers forpligtigelser, og at denne præcisering er egnet til at understøtte gennem- sigtigheden af de rettigheder og forpligtigelser som gælder mellem nettilslutningsafta- lens parter.
Forsyningstilsynet vurderer i øvrigt, at punkt 2.2 og 5.19 bygger på rimelige, objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forhold, som findes at være i overensstem- melse med gældende ret.
Vejledningens punkt 2.3
Punkt 2.3 i vejledningen har følgende ordlyd:
Netvirksomhedens igangsætning af projektet og tilslutning ifølge denne aftale er betinget af, at der er stillet sikkerhed overfor eller indbetalt beløb ifølge bilag 2 til netvirksomheden og at nærværende aftale er underskrevet af både anlægsejeren og netvirksomheden. Har dette ikke fundet sted senest 30 dage fra netvirksomhedens fremsendelse af aftalen, skal aftalen genforhandles.
Forsyningstilsynet bemærker, at punkt 2.3 henviser til vejledningens bilag 2. Vejlednin- gens bilag 2 indeholder en henvisning til nettilslutningsbekendtgørelsen – Bekendtgø- relse nr. 743 af 30. maj 2020 – som finder anvendelse på vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker4.
Forsyningstilsynet har den 5. februar 2021 fremsendt spørgsmål til Dansk Energi. For- syningstilsynet har spurgt til, om punkt 2.3 også vedrører anlæg, der ikke er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen.
Dansk Energi har den 16. februar 2021 svaret bekræftende, hvorefter punkt 2.3 finder anvendelse på alle typer produktionsanlæg. Punkt 2.3 er således ikke afgrænset til kun at gælde anlæg der er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen.
Forsyningstilsynet bemærker, at nettilslutningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, fastsætter, at netvirksomhederne kan kræve sikkerhedsstillelse for, at der opføres vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og/eller vandkraftværker med en samlet installeret ef- fekt på mindst 1,5 MW. Nettilslutningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på f.eks. termiske anlæg.
Idet vejledningens punkt 2.3 også er angivet at skulle gælde produktionsanlæg, der ikke er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen, vil Forsyningstilsynet i det følgende vurdere anvendelsen af vejledningens punkt 2.3 på produktionsanlæg, der ikke er om- fattet af nettilslutningsbekendtgørelsen.
4 Jf. dog bekendtgørelsens § 1, stk. 2, hvorefter bekendtgørelsen ikke gælder for havvindmøller, som er etableret efter udbud, jf. § 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om fremme af vedvarende energi
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at de forhold der i medfør af nettilslutningsbe- kendtgørelsens § 4, stk. 1, giver anledning til krav om sikkerhedsstillelse, vil gøre sig tilsvarende gældende for nettilslutning af anlæg der ikke er omfattet af nettilslutnings- bekendtgørelsen.
Forsyningstilsynet finder det på denne baggrund rimeligt, at netvirksomhederne kan kræve en sikkerhedsstillelse vedrørende produktionsanlæg der ikke er omfattet af net- tilslutningsbekendtgørelsen, og som opføres med en samlet installeret effekt på 1,5 MW eller derover. Sikkerhedsstillelsen skal være i lighed med den sikkerhedsstillelse som netvirksomhederne kan kræve i medfør af nettilslutningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Forsyningstilsynet vurderer, at gennemførelsen af en administrativ praksis for sikker- hedsstillelse, som administreres ens for anlæg inden for nettilslutningsbekendtgørel- sen henholdsvis uden for nettilslutningsbekendtgørelsen, understøtter en ikke-diskrimi- nerende behandling af nettilslutning af produktionsanlæg og er egnet til at skabe gen- nemsigtighed i reguleringen for nettilslutning af produktionsanlæg i overensstemmelse med elforsyningslovens § 6 d.
Forsyningstilsynet vurderer på denne baggrund, at vejledningens punkt 2.3 er rimelig, objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende samt i overensstemmelse med gæl- dende ret.
Vejledningens punkt 3.4 og 3.5
Forsyningstilsynet har den 29. november 2019 oplyst Dansk Energi om, at den an- meldte ordlyd af punkt 3.4 og 3.5 ønskes præciseret, således at det ikke fremstår som om at netvirksomheden har hjemmel til at dispensere fra de tekniske krav for nettilslut- ning der er omfattet af forordning 2016/631 (RfG). I medfør af forordning 2016/631 (RfG) artikel 60 og 61 er det Forsyningstilsynet der har hjemmel til at træffe afgørelse om dispensation.
Dansk Energi har den 19. november 2020 fremsendt fornyet formulering af punkt 3.4 og 3.5. Punkterne er herefter anmeldt med følgende ordlyd:
3.4 Netvirksomheden kan dispensere fra krav i de tekniske betingelser, som er fastsat i medfør af elforsyningsloven.
3.5 Dispensation fra krav i de tekniske betingelser, som er fastsat i medfør af NC RfG, skal behandles af Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet vurderer, at den fornyede ordlyd af punkt 3.4 og 3.5 på behørig vis tager hensyn til Forsyningstilsynet henvendelse af 29. november 2019.
Forsyningstilsynet finder på denne baggrund, at den fornyede ordlyd af punkt 3.4 og
3.5 er i overensstemmelse med gældende ret samt vurderes som rimelig, objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende.
Vejledningens punkt 5.12
Vejledningens punkt 5.12 har følgende ordlyd:
Ved begrænsninger af overførselsevnen i det kollektive elforsyningsnet jf. pkt. 3.1 og i skærpede driftssituationer, f.eks. ved fejl eller omlægninger i det kollektive elforsy- ningsnet, kan netvirksomheden fastsætte et maksimum for den aktuelle elproduktion på produktionsanlægget.
Forsyningstilsynet har den 5. februar 2021 fremsat spørgsmål vedrørende vejlednin- gens punkt 5.2. Forsyningstilsynet har spurgt til hvorledes netvirksomhederne forven- ter at ville udføre sin beføjelse i medfør af punkt 5.12, herunder hvorledes anlægsejer forventes afregnet for en sket nedregulering.
Dansk Energi har den 16. februar 2021 svaret, at netvirksomheden vil anvende befø- jelserne ved fejl eller omlægninger i det kollektive elforsyningsnet, når der er direkte fare for overbelastning af netkomponenter eller spændingsstabilitetsproblemer.
Dansk Energi har videre svaret, at Energinet har mulighed for at melde ”Skærpet drift” til netselskaberne. Konsekvensen heraf er, at netselskaberne skal foretage aktionerne i distributionsnettet med henblik på at hjælpe med at ”redde” transmissionsnettet/syste- met ud af en presset situation.
Energinet skal betale kompensation for afhjælpende tiltag efter System Operation Guideline art. 20, stk. 1, jf. art. 22, stk. 15.
Forsyningstilsynet lægger til grund, at begrebet ”skærpet drift” er sammenfaldende med begrebet ”alarmtilstand” som defineret i forordning (EU) 2017/1485 om fastsæt- telse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer artikel 18, stk. 2.
Forsyningstilsynet lægger til grund, at en regulering af produktionsanlæg i eldistributi- onsnettet som beskrevet i vejledningens punkt 5.12 kan ske ved enten 1) meddelelse fra Energinet, eller 2) som led i netvirksomhedens forpligtigelser til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet i medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, fastsætter bekendtgørelse om vareta- gelse af netvirksomhedsaktiviteter6 i kapitel 5 regler for netvirksomhedernes anskaf- felse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, og fastsætter i kapitel 6 reg- ler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Sådanne metoder i med- før af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter kapitel 5 og 6 skal godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan finde anvendelse i medfør af vejlednin- gens punkt 5.12.
Under disse forudsætninger vurderer Forsyningstilsynet, at vejledningens punkt 5.12 er i overensstemmelse med gældende ret, og vurderer, at vejledningens punkt 5.12 er
5 Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer
6 Bekendtgørelse nr. 2242 af 29. december 2020.
rimelig, objektiv, ikke-diskriminerende samt gennemsigtig, ved at oplyse om tilstede- værelsen af regler der giver nettilslutningsaftalens parter mulighed for at regulere et produktionsanlægs overførelsesevne.
Vejledningens punkt 9.3
Vejledningens punkt 9.3 fastsætter, at begge parter er berettiget til at kræve nettilslut- ningsaftalen genforhandlet, såfremt der sker væsentlige ændringer i aftalens forudsæt- ninger.
Forsyningstilsynet har den 5. februar 2021 fremsendt spørgsmål til Dansk Energi ved- rørende vejledningens punkt 9.3.
Forsyningstilsynet har spurgt, om det er korrekt forstået, at en part ikke kan bede om genforhandling af nettilslutningsaftalen, på baggrund af ændringer i de tekniske krav for nettilslutning.
Dansk Energi har den 16. februar 2021 svaret, at anlægsejer er ansvarlig for, at pro- duktionsanlægget opfylder de tekniske regler og betingelser, som er gældende på net- tilslutningstidspunktet i hele produktionsanlæggets levetid, og at anlægget ikke skal leve op til senere ændringer af de tekniske regler for nettilslutning, medmindre proce- duren i forordning 2016/631 (RfG) artikel 4 anvendes.
Dansk Energi har endvidere svaret, at reglen har til formål at sikre anlægsejer mod, at der efter nettilslutning stilles nye krav til nettilslutning. Der synes således ikke at være anledning til at anskue de regler, der gælder på nettilslutningstidspunktet, som en æn- dring til aftalen, idet anlægsejer gennem hele forløbet har kunnet overskue og agere i henhold til dette vilkår.
Dansk Energi har angivet, at deres svar skal ses i sammenhæng med den nye formu- lering af vejledningens punkt 2.2.
Forsyningstilsynet bemærker indledningsvis, at vejledningens punkt 9.1 fastsætter, at nettilslutningsaftalen træder i kraft på tidspunktet for parternes underskrift. Det er tilsy- nets vurdering, at forhold der indtræder efter aftalens ikrafttræden – afhængig af deres betydning for parternes forudsætninger - kan danne grundlag for en genforhandling af aftalen. Det fremgår således heller ikke af bestemmelsen, at genforhandling alene er afgrænset til forhold, der indtræder efter nettilslutningstidspunktet.
Forsyningstilsynet vurderer, at Dansk Energis svar af 16. februar 2021 er – sammen- holdt med den nye formulering af punkt 2.2 - egnet til at skabe gennemsigtighed i rets- stillingen mellem parterne i nettilslutningsaftalen.
Forsyningstilsynet skal ved sit tilsyn af energibranchens standardiserede vejledninger påse, at disse er i overensstemmelse med gældende ret, herunder vurdere om en vej- ledning kan anses som rimelig, objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende.
For så vidt angår kravet om objektivitet bemærker Forsyningstilsynet, at vejledningens punkt 9.3 har karakter af en opsamlingsbestemmelse. De forhold som kan give anled-
ning til genforhandling lader sig efter tilsynets vurdering ikke udtømmende opliste. For- syningstilsynet vurderer kravet om objektivitet i lyset af bestemmelsens karakter som opsamlingsbestemmelse.
Forsyningstilsynet vurderer, at punkt 9.3 opfylder kriteriet til objektivitet, idet de forhold, som kan give anledning til genforhandling af nettilslutningsaftalen ikke udtømmende lader sig opliste.
For så vidt angår kravet om ikke-diskrimination vurderer Forsyningstilsynet i det føl- gende om det er foreneligt med kravet, at have en genforhandlingsklausul i nettilslut- ningsbestemmelserne.
Forsyningstilsynet bemærker, at betingelser for anvendelse af distributionsnettet fast- sættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Nettilslutningsaftaler der indeholder betingelser om priser og anvendelse af distributi- onsnettet skal godkendes af Forsyningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1, samt § 1, stk. 1, i metodebekendtgørelsen.7 Krav om godkendelse kan ikke fra- viges ved en genforhandlingsklausul. Dette indebærer, at eventuelle ændringer i nettil- slutningsaftalens bestemmelser om priser og betingelser, skal anmeldes til og godken- des af tilsynet inden de kan træde i kraft.
At betingelser for anvendelse af distributionsnettet skal godkendes af Forsyningstilsy- net medfører, at disse betingelser ikke er genstand for en individuel forhandling mel- lem netvirksomheden og anlægsejer. Dette følger af metodebekendtgørelsens § 1, stk. 2 og stk. 4, hvorefter Energitilsynets [nu Forsyningstilsynet] godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, samt at virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne.
Når Forsyningstilsynet godkender en nettilslutningsaftale, forudsætter dette, at aftalen er i overensstemmelse med såvel dansk ret som EU-ret. Såfremt Forsyningstilsynet skal godkende bestemmelser der vedrører priser og omkostninger, er der f.eks. såle- des også krav om omkostningsægthed mv.
Kravet om ikke-diskrimination skal derfor vurderes under hensyn til, at nettilslutningsaf- taler indeholder betingelser der forudsætter Forsyningstilsynets godkendelse, og såle- des ikke er genstand for en individuel forhandling mellem netvirksomheden og anlægs- ejer.
Under hensyn til ovenstående forudsætninger vurderer Forsyningstilsynet samlet, at vejledningens punkt 9.3 er i overensstemmelse med gældende ret samt vurderes som rimelig, objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende.
Vejledningens punkt 11
7 Bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010
I medfør af elforsyningslovens § 73 b fører Forsyningstilsynet tilsyn med energibran- chens standardiserede vejledninger. Ved udførelsen af sit tilsyn, vurderer Forsynings- tilsynet om standardiserede vejledninger er rimelige, objektive, gennemsigtige, ikke- diskriminerende samt i overensstemmelse med gældende ret.
Forsyningstilsynets tilsynsbeføjelse i medfør af elforsyningslovens § 73 b vedrører til- syn med den aktuelle retsstilling. Forsyningstilsynets tilsynskompetence vedrører såle- des ikke retstillinger der endnu ikke er vedtaget eller trådt i kraft eller i øvrigt ikke er ak- tuelle.
Forsyningstilsynet vurderer, at vejledningens punkt 11.1 ikke vedrører en materiel re- gulering af forholdet mellem aftalens parter. Vejledningens punkt 11.1 kan anses for en information om den politiske aftale om ophør af udligningsordningen, og at der som følge heraf kan forventes at blive vedtaget nye regler, som kan få betydning for retsfor- holdet mellem parterne.
Forsyningstilsynet kan på dette grundlag tage vejledningens punkt 11.1 til efterretning.
Dansk Energis standardiserede vejledning for nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg indeholder i punkt 11.2-11.7 bestemmelser, der hviler på en for- ventning til en kommende lovgivning om indførelsen af en producentbetaling for nettil- slutning af produktionsanlæg.
Forsyningstilsynet vurderer, at punkt 11.2-11.7 ikke vedrører en aktuel retstilling mel- lem nettilslutningsaftalens parter idet bestemmelser om en producentbetaling for nettil- slutning af produktionsanlæg endnu ikke er trådt i kraft.
Forsyningstilsynet bemærker indledende, at vejledningens punkt 11.2-11.7 ikke alene er af informativ karakter, men også indeholder bestemmelser, der sigter på en materiel regulering af forholdet mellem parterne.
Vejledningens punkt 11.2-11.6 må anses for en implementering af den regulering, som Dansk Energi forventer bliver vedtaget af Folketinget på grundlag af den politiske af- tale af 21. december 2020.
Det følger af vejledningens punkt 11.7, at betingelserne i punkt 11.2-11.6 kun vil finde anvendelse, såfremt og i det omfang, at konkrete regler herom vedtages af de rele- vante myndigheder, og eventuelt godkendes af Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet kan ikke vurdere, i hvilket omfang bestemmelserne i punkt 11.2-
11.7 vil være udtryk for kommende gældende ret, når og hvis der vedtages konkrete regler om indførelsen af en producentbetaling. Forsyningstilsynet har kun beføjelse til at inddrage de retsregler der er gældende på tidspunktet for Forsyningstilsynets sags- behandling.
Idet punkt 11.2-11.7 ikke vedrører en aktuel retsstilling mellem nettilslutningsaftalens parter, kan Forsyningstilsynet ikke tage stilling til vejledningens punkt 11.2-11.7. Forsy- ningstilsynet kan derfor af denne grund heller ikke afgive en tilkendegivelse om vejled- ningens punkt 11.2-11.7.
Forsyningstilsynet har modtaget høringssvar fra Better Energy, EuroWind Project A/S, European Energy, Be Green og Nordic Solar, hvorefter Forsyningstilsynet gøres op- mærksom på, at de forventede regelændringer på grundlag af den politiske aftale af
21. december 2020, bl.a. om betaling af tilslutningsbidrag for anlægsejer, skaber usik- kerhed om vilkårene for nettilslutning. Better Energy har anført, at det derfor er kritisk for Better Energy, at der hurtigt foreligger en standard for nettilslutningsaftaler som ak- tørerne kan anvende.
Forsyningstilsynet bemærker, at forhold der indtræder efter indgåelse af nettilslutnings- aftalen, og som ændrer på retstilstanden mellem nettilslutningsaftalens parter, kan give anledning til genforhandling i medfør af vejledningens punkt 9.3 om væsentlige æn- dringer i forudsætningerne for nettilslutningsaftalens indgåelse, jf. også det ovenstå- ende afsnit om vurdering af vejledningens afsnit 9.3 om mulighederne for genforhand- ling af aftalen.
Forsyningstilsynet vurderer, at indførelsen af regler om en producentbetaling for nettil- slutning af produktionsanlæg, må kunne anses for at udgøre en væsentlig ændring i parternes forudsætning for indgåelse af nettilslutningsaftalen, og således være omfat- tet af vejledningens punkt 9.3 om genforhandling.
Det kan således overvejes, om vejledningens punkt 9.3 kunne indeholde et ikke ud- tømmende eksempel om, at væsentlige ændringer bl.a. kunne være ændringer i forde- lingen af afholdelse af nettilslutningsomkostninger mellem anlægsejer og netvirksom- hed, som følge af den politiske aftale af 21. december 2020.
En sådan supplerende tekst ville kunne understøtte kravet om gennemsigtige vilkår i medfør af elforsyningslovens § 6 d.
Forsyningstilsynet vil ligeledes anse en reference i vejledningens afsnit 11.1 om den forventede nye regulering på grundlag af den politiske aftale af december 2020 til vej- ledningens afsnit 9.3 om genforhandling, som en måde vejledningen ville kunne få mere gennemsigtige vilkår.
Forsyningstilsynet vurderer, at en tilføjelse af sådanne præciseringer til vejledningens punkt 9.3 og punkt 11 vil kunne sikre en øget gennemsigtighed for hvilke betingelser, der gælder for indgåelse af nettilslutningsaftaler i perioden frem til at der foreligger re- viderede nettilslutningsbestmmelser på grundlag af de kommende lovændringer som forventes ultimo 2021.
Samlet vurderer Forsyningstilsynet, at tilsynet kun har beføjelse til at inddrage de rets- regler der er gældende på tidspunktet for Forsyningstilsynets sagsbehandling.
På denne baggrund vurderer Forsyningstilsynet sig ikke i stand til afgive en tilkendegi- velse om vejledningens punkt 11.2-11.7.
For så vidt angår vejledningens punkt 11.1 vurderer Forsyningstilsynet, at vejlednin- gens punkt 11.1 kan anses for en information om den politiske aftale om ophør af ud- ligningsordningen, og at der som følge heraf kan forventes at blive vedtaget nye regler,
som kan få betydning for retsforholdet mellem parterne. Forsyningstilsynet kan derfor tage punkt 11.1 til efterretning.
Indkomne høringssvar
Høringssvarende fra EuroWind Project A/S, Wind Denmark, European Energy, Be Green og Nordic Solar indeholder bemærkninger til vejledningens punkt 11.2-11.7.
Forsyningstilsynet vurderer, at tilsynet kun har beføjelse til at inddrage de retsregler der er gældende på tidspunktet for Forsyningstilsynets sagsbehandling.
På denne baggrund vurderer Forsyningstilsynet sig ikke i stand til afgive en tilkendegi- velse om vejledningens punkt 11.2-11.7.
Forsyningstilsynet har derfor ikke i sin sagsbehandling inddraget de dele af hørings- svarene, der vedrører punkt 11.2 – 11.7.
Forsyningstilsynet har ved sin sagsbehandling inddraget høringssvarenes øvrige dele.
SAMLET TILKENDEGIVELSE
På baggrund af ovenstående vurdering, tager Forsyningstilsynet den anmeldte stan- dardiseret vejledning af 2. februar 2021 vedrørende nettilslutningsaftale for kategori B, C og D-produktionsanlæg til efterretning.
Forsyningstilsynets tilkendegivelse er tidsbegrænset indtil den 1. januar 2023.
For så vidt angår vejledningens punkt 2.3 vedrørende sikkerhedsstillelse, lægger tilsy- net til grund, at bestemmelsen alene gælder for produktionsanlæg på 1,5 MW eller derover.
Vejledningens punkt 5.12 benytter begrebet ”skærpede driftssituationer”. Forsyningstil- synet har ved sin tilkendegivelse om at tage vejledningen punkt 5.12 til efterretning, lagt til grund, at begrebet ”skærpede driftssituationer” er sammenfaldende med begre- bet ”alarmtilstand” som defineret i forordning (EU) 2017/1485 om fastsættelse af ret- ningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer artikel 18, stk. 2.
Forsyningstilsynets tilkendegivelse om at tage vejledningens punkt 5.12 til efterretning,
bygger endvidere på det grundlag, at regulering af produktionsanlæg i eldistributons- nettet som beskrevet i vejledningens punkt 5.12 kan ske ved enten 1) meddelelse fra Energinet, eller 2) som led i netvirksomhedens forpligtigelser til at opretholde den tek- niske kvalitet i nettet i medfør af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Til at opretholde den tekniske kvalitet i nettet, fastsætter bekendtgørelse om vareta- gelse af netvirksomhedsaktiviteter8 i kapitel 5 regler for netvirksomhedernes anskaf- felse af ikke-frekvensrelaterede systembærende ydelser, og fastsætter i kapitel 6 reg- ler for netvirksomhedernes anskaffelse af fleksibilitetsydelser. Sådanne metoder i med- før af bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter kapitel 5 og 6 skal
8 Bekendtgørelse nr. 2242 af 29. december 2020.
godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan finde anvendelse i medfør af vejlednin- gens punkt 5.12.
For så vidt angår vejledningens punkt 9.3 om genforhandling tager Forsyningstilsynet bestemmelsen til efterretning under forudsætning af, at genforhandlingen ikke kan af- grænses til forhold der indtræder efter nettilslutningstidspunktet, og at nettilslutningsaf- taler der indeholder betingelser om priser og anvendelse af distributionsnettet skal godkendes af Forsyningstilsynet efter de sædvanlige regler om godkendelse af så- danne bestemmelser, hvorefter nettilslutningsaftalen skal være i overensstemmelse med såvel dansk ret som EU-ret.
For så vidt angår vejledningens punkt 11.1 tager Forsyningstilsynet dette punkt til ef- terretning. Forsyningstilsynet vurderer, at vejledningens punkt 11.1 kan anses for en information om den politiske aftale om ophør af udligningsordningen, og at der som følge heraf kan forventes at blive vedtaget nye regler, som kan få betydning for retsfor- holdet mellem parterne.
Forsyningstilsynet er ikke i stand til at afgive en tilkendegivelse om vejledningens punkt 11.2-11.7. Forsyningstilsynet har kun beføjelse til at inddrage de retsregler der er gældende på tidspunktet for Forsyningstilsynets sagsbehandling. Vejledningens punkt 11.2-11.7 hviler på en forventning til en kommende lovgivning om indførelsen af en producentbetaling for nettilslutning af produktionsanlæg, hvor Forsyningstilsynet ikke kan efterprøve foreneligheden med denne fremtidige regulering. På denne bag- grund er Forsyningstilsynet ikke i stand til afgive en tilkendegivelse om vejledningens punkt 11.2-11.7.
Med venlig hilsen
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx (FSTS) Specialkonsulent
Tlf. 00000000