OK - 2018

Redegørelse om resultatet af aftale- og overenskomst- forhandlingerne for staten, kommuner og regioner for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2021

Akademikernes bestyrelse træffer – efter indstilling fra forhandlings- udvalget for den offentlige sektor (FHO) – beslutning om, hvorvidt et opnået forhandlingsresultat skal tiltrædes eller forkastes.

Et af bestyrelsen tiltrådt forhandlingsresultat sendes til vedtagelse eller forkastelse i de deltagende medlemsorganisationer/fællesre- præsentationer. Akademikernes bestyrelse udarbejder til medlems- organisationernes brug ved afstemninger om et af bestyrelsen til- trådt forhandlingsresultat en redegørelse for dette.

Akademikernes bestyrelse har den 8. maj 2018 godkendt neden- nævnte forhandlingsresultater:

- CFU-resultatet af 28. april 2018

- Resultatet på Akademikernes statslige overenskomstområde af

28. april 2018

- Forhandlingsfællesskabet - resultatet af 28. april 2018 med KL

- Resultatet på Akademikernes kommunale tjenestemands- og overenskomstområde:

• Akademikerfællesoverenskomsten 4. maj 2018

• GL af 8. maj 2018

• BF af 3. maj 2018

• ATO og TF den 3. maj 2018

• YL af xx. maj 2018

• FAS af xx. maj 2018

- Forhandlingsfællesskabet - resultatet af 28. april 2018 med RLTN

- Resultatet på Akademikernes regionale tjenestemands- og overenskomstområde:

• FAS af 1. maj 2018

• YL af 2. maj 2018

• Akademikerfællesoverenskomsten af 3. maj 2018

København den 8. maj 2018 Bestyrelsen i Akademikerne

Indholdsfortegnelse

Rammerne på hhv. det statslige, kommunale og regionale område 3

Samlede økonomiske rammer OK18 4

De fælles elementer i CFU-resultatet og Akademikerresultatet af 28. april 2018 5

Akademikerresultatet af 28. april 2018 på det statslige område 13

Forhandlingsfællesskabet - resultatet af 28. april 2018 (KL’s område) 18

Akademikerresultatet af 4. maj 2018 på det kommunale tjenestemands-

og overenskomstområde 21

Forhandlingsfællesskabet - resultat af 28. april 2018 (RLTN’s område) 23

Akademikerresultatet af 2. maj 2018 på det regionale tjenestemands- og overenskomstområde 26

RAMMERNE PÅ HHV. DET STATSLIGE, KOMMUNALE OG REGIONALE OM- RÅDE

Anm.: Den stiplede linje er den ventede prisudvikling gennem overenskomstperioden, som skønnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2017. Her blev skønnet en prisudvikling på 4,90 pct. over overenskomstperioden.

SAMLEDE ØKONOMISKE RAMMER OK18

Den samlede økonomiske ramme på det statslige område - CFU forliget

	1.4.2018	1.10.2018	1.4.2019	1.10.2019	1.4.2020	1.10.2020	1.2.2021	I alt OK18
1. Generelle lønforbedringer	0,80%	0,50%	1,30%	0,86%	1,46%	0,00%	0,68%	5,60%
2. Udmøntning fra reguleringsordningen	0,33%	0,00%	0,02%	0,00%	0,02%	0,00%	0,10%	0,47%
3. Aftalte lønforbedringer, i alt (1.+2.)	1,13%	0,50%	1,32%	0,86%	1,48%	0,00%	0,78%	6,07%

4. Puljer og andre formål	0,00%	0,53%	0,00%	0,00%	0,00%	0,00%	0,00%	0,53%
5. Forbedringer i alt (3.+4.)	1,13%	1,03%	1,32%	0,86%	1,48%	0,00%	0,78%	6,60%

6. Forudsat reststigning	0,50%	0,00%	0,50%	0,00%	0,50%	0,00%	0,00%	1,50%
7. Lønudvikling, i alt (5.+6.)	1,63%	1,03%	1,82%	0,86%	1,98%	0,00%	0,78%	8,10%

Anm.: Reststigningen er på det statslige område er forudsat til 0,5 pct. om året, og dækker over den del af lønudviklingen, der tilskrives personaleforskydninger, anciennitet, den lokale løndannelse mv.

Den samlede økonomiske ramme på det kommunale område

6,10%

0,70%

0,40%

1,60%

1,00%

0,00%

1,30%

1,10%

1. Generelle lønforbedringer

1.4.2018 1.10.2018 1.4.2019 1.10.2019 1.1.2020 1.4.2020 1.10.2020 I alt OK18

2. Udmøntning fra reguleringsordningen 0,00% 0,02% 0,00% 0,34% 0,00% 0,00% 0,36% 0,72%

3. Aftalte lønforbedringer, i alt (1.+2.) 1,10% 1,32% 0,00% 1,34% 1,60% 0,40% 1,06% 6,82%

4. Rekrutteringspulje 0,00% 0,03% 0,27% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,30%

5. Organisationspulje og andre formål 0,00% 0,00% 0,35% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,35%

6. Øvrige formål 0,00% 0,00% 0,03% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,03%

7. Forbedringer i alt (3.+4.+5.+6.) 1,10% 1,35% 0,65% 1,34% 1,60% 0,40% 1,06% 7,50%

8. Forudsat reststigning 0,20% 0,00% 0,20% 0,00% 0,00% 0,20% 0,00% 0,60%

9. Lønudvikling, i alt (7.+8.)

1,30% 1,35% 0,85% 1,34% 1,60% 0,60% 1,06% 8,10%

Anm.: Reststigningen er på det kommunale område er forudsat til 0,2 pct. om året, og dækker over den del af lønudviklingen, der tilskrives personaleforskydninger, anciennitet, den lokale løndannelse mv.

Den samlede økonomiske ramme på det regionale område

6,10%

0,70%

0,40%

1,70%

1,00%

0,00%

1,20%

1,10%

1. Generelle lønforbedringer

1.4.2018 1.10.2018 1.4.2019 1.10.2019 1.1.2020 1.4.2020 1.10.2020 I alt OK18

2. Udmøntning fra reguleringsordningen 0,00% -0,08% 0,00% 0,42% 0,00% 0,00% 0,37% 0,71%

3. Aftalte lønforbedringer, i alt (1.+2.) 1,10% 1,12% 0,00% 1,42% 1,70% 0,40% 1,07% 6,81%

4. Rekrutteringspulje 0,00% 0,00% 0,30% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,30%

5. Organisationspulje og andre formål 0,00% 0,00% 0,35% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,35%

6. Øvrige formål 0,00% 0,00% 0,04% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,04%

7. Forbedringer i alt (3.+4.+5.+6.) 1,10% 1,12% 0,69% 1,42% 1,70% 0,40% 1,07% 7,50%

8. Forudsat reststigning 0,20% 0,00% 0,20% 0,00% 0,00% 0,20% 0,00% 0,60%

9. Lønudvikling, i alt (7.+8.)

1,30% 1,12% 0,89% 1,42% 1,70% 0,60% 1,07% 8,10%

DE FÆLLES ELEMENTER I CFU-RE- SULTATET OG AKADEMIKERRE- SULTATET AF 28. APRIL 2018

STAT

Parterne i centralorganisationssamarbej- det (CFU) er Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfælles- skab (CO10 og LC) samt Offentligt Ansat- tes Organisationer (OAO). Centralorgani- sationerne dækker ca. 98% af alle stats- ansatte, idet det dog skal bemærkes, at Akademikerne formelt kun er tilsluttet CFU med sine ca. 11.000 tjenestemands- ansatte medlemmer i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Alle over- enskomstansatte (ca. 55.000) dækkes af Akademikerforliget.

OVERENSKOMSTSPERIODE

Overenskomster og aftaler fornyes for en periode af 3 år fra 1. april 2018.

SAMLET ØKONOMISK RAMME

Der henvises til oversigten over den sam- lede økonomiske ramme på side 3 og 4.

ØKONOMI

Det statslige forlig indebærer en pæn re- allønsfremgang. Derved får de statsan- satte også glæde af det opsving som dansk økonomi befinder sig i. Forliget be- tyder, at de statsansattes løn stiger med mindst 6,07 pct., svarende til, at statsan- satte akademikere ved udgangen af over- enskomstperioden mindst vil have opnået en lønforhøjelse på ca. 3.000 kr. om må- neden. Dermed skønnes også en realløns- fremgang på 1,2 pct. gennem overens- komstperioden.

Optakten til dette års overenskomstfor- handling var præget af resultatet fra overenskomstforhandlinger i 2015. Her fyldte navnlig diskussionen om hensigts- erklæringen og det såkaldte ”løngab” me- get. Et centralt resultat fra overenskomst- forhandlingerne i 2015 var, at regule- ringsordningen blev suppleret med privat- lønsværnet samt en suspendering af

udmøntningen af reguleringsordningen i 2016.

Finansministeriet mente ved indgangen til overenskomstforhandlingerne fortsat, at der var et ”løngab”, og insisterede på at rammen - i tråd med ovenfor nævnte hensigtserklæring – skulle sikre, at det såkaldte ”løngab” skulle bringes til ophør. Finansministeriet ønskede endvidere en videreførelse af privatlønsværnet samt suspenderinger af udmøntninger fra regu- leringsordningen i perioden.

Det stod i skarp kontrast til Akademi- kerne, CFU og lønmodtagernes holdning, der med afsæt i et stort fælles teknisk samarbejde gennemført i overenskomst- perioden stillede spørgsmål ved Finansmi- nisteriets krav. Navnlig deres opgørelse af det såkaldte ”løngab”. Det tekniske sam- arbejde viste også, at privatlønsværnet fremadrettet ville komme til at medføre, at den statslige lønudvikling ville halte ef- ter den private lønudvikling.

Den væsentligste uenighed mellem par- terne var om det såkaldte løngab. Akade- mikerne, CFU og resten af lønmodtagersi- den mente ikke, at det såkaldte ”løngab” eksisterede. Finansministeriet opgjorde deres ”løngab” med afsæt i 1. kvartal 2008. Dette var misvisende af flere grunde, hvilket illustreres af, at hvis løn- udviklingen i hhv. den private og statslige sektor blev opgjort med afsæt i 3. kvartal 2008 eller senere kan der ikke længere måles et ”løngab”, tværtom.

Dertil kommer, at trepartsstatistikudval- get, bestående af Finansministeriet, Øko- nomi- og Indenrigsministeriet, DA og LO i deres rapport fra november 2017 konsta- terede, at den statslige og private xxxxx- xxxxxxx havde fulgtes ad siden 2015. Så, ved forligets indgåelse, var det såkaldte ”løngab” ikke længere et tema på for- handlingsbordet.

Akademikernes hovedkrav til den økono- miske ramme var, at den statslige

lønudvikling skulle følge den private løn- udvikling, og dette krav er opfyldt med det indgåede forlig.

Privatlønsværnet blev også afskaffet.

Dermed er der opnået enighed om, at man vender tilbage til den oprindelige re- guleringsordning, som var gældende ind- til 2015, hvorved der udmøntes symme- trisk, hvad enten det er den private løn- udvikling, som overstiger den offentlige lønudvikling eller omvendt.

Forliget sikrer også, at den statslige løn- udvikling fremadrettet vil følge den pri- vate.

Allerede den 1. april 2018 skulle der have været udmøntet generelle lønstigning, hvilket så sker med tilbagevirkende kraft, når forliget er endelig indgået.

Derudover udmøntes generelle lønstig- ninger den 1. oktober 2018, den 1. april

2019, den 1. oktober 2019, den 1. april

2020 samt den 1. februar 2021.

Reguleringsordningen udmønter den 1. april 2018, 1. april 2019, 1. april 2020

samt den 1. februar 2021.

PULJER TIL ANDRE FORMÅL

Udover den økonomiske ramme er der også afsat midler svarende til 0,53 pct. point af den samlede økonomiske ramme til en række forskellige andre formål.

Her kan fx nævnes, at puljerne er anvendt til en overgangsordning, der sikrer ferie til nyuddannede, at ph.d’er kommer til at optjene fuld pension, at der sikres et be- tydeligt løft af de første basistrin på det statslige område til gavn for et voksende bachelorarbejdsmarked i fremtiden.

Derudover er der også blevet plads til en lang række andre forbedringer i forliget, som er beskrevet nedenfor.

EKSPLICITERING AF SPISEPAUSEN

Det var ikke muligt at nå til enighed med arbejdsgiversiden inden forhandlingerne gik i gang, om at spisepausen er en ret efter overenskomsten.

Sikring af spisepausen blev derfor et ho- vedkrav fra Akademikernes side.

Kravet blev rejst på alle tre offentlige om- råder via CFU i staten og Forhandlingsfæl- lesskabet i kommuner og regioner.

Under forhandlingerne viste det sig rigtig vanskeligt at få en aftale om sikring af spisepausen. Først i den allersidste fase i Forligsinstitutionen lykkedes det, at få landet en samlet aftale, hvori indgår en overenskomstsikret ret til spisepause, hvor medarbejderen står til rådighed. Usikkerheden om retten til spisepause for akademikerne og alle andre statslige grupper er hermed væk. Også i kommu- ner og regioner er usikkerheden for aka- demikergruppen fjernet. Her har LO og FTF -grupperne imidlertid ikke valgt at in- sistere på samme sikring af retten.

ÆNDRING AF ATP-SATS

Parterne har aftalt, at ansatte inden for Akademikernes forhandlingsområde op- rykkes fra ATP-sats F til ATP-sats A pr. 1. april 2020. Akademikerne har således nået samme niveau som andre grupper 1. april 2020, som forudsat i tidligere politi- ske aftaler.

ATP-sats F for fuldtidsansatte udgør i dag 251,60 kr. om måneden, hvor den an- satte betaler en tredjedel af (83,65 kr.), og ATP-sats A udgør i dag 284 kr. om må- neden, hvor den ansatte betaler en tred- jedel af (94,65 kr.).

KOMPETENCEUDVIKLING

Akademikerne gik til forhandlingsbordet med et ønske om, at midlerne til kompe- tenceudvikling i højere grad bliver an- vendt til udvikling af medarbejdernes in- dividuelle kompetencer. heri er ligeledes indeholdt et ønske om at sikre medarbej- dernes employability og adgang til kom- petenceudvikling gennem hele arbejdsli- vet. Som resultat af forhandlingerne vil der ske en målretning og tilpasning af parternes kompetenceindsats til indivi- duel kompetenceudvikling.

Parterne er således enige om en større omlægning af den partsfælles indsats for kompetenceudvikling af statens medar- bejdere. Statens medarbejdere kan frem- adrettet søge om midler fra en nyetable- ret fond (Den Statslige Kompetencefond) til individuel, kompetencegivende kompe- tenceudvikling. Konstruktionen af den ny fond beror på et mål om, at midlerne i hø- jere grad kommer ud til medarbejderne.

De to hidtidige fonde, Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) og Kompetencefonden nedlægges, og mid- lerne overføres til Den Statslige Kompe- tencefond.

Den Statslige Kompetencefond tilføres i alt 172 mio. kr. Midlerne i fonden fordeles på fire fondsområder– et for hver af de fire centralorganisationer opgjort efter lønsum – hvorfra medarbejderne kan søge om midler til kompetenceudvikling.

Midlerne fordeles som følger:

- Akademikerne: 28. mio. pr. år

- OAO: 12,4 mio. pr år

- CO10: 9,2 mio. pr. år

- LC: 7,5 mio. år. år

Der kan søges om midler til:

- Uddannelses- og kursusgebyr (ex moms)

- Materialer

- Transport og ophold

Midlerne fra fonden tildeles alene ansøg- ninger, hvor der er arbejdsgivermedfi- nansiering samt en underskrift fra medar- bejder og nærmeste personaleleder. Par- terne fastlægger for hvert fondsområde rammekriterier for støtte.

Parterne er enige om, at det partsfælles sekretariat Kompetencesekretariatet fort- sat varetager administration og tildeling af midler fra fondene samt understøtter de lokale arbejdspladsers arbejde med ef- fekt af kompetenceudvikling. Herudover vil Kompetencesekretariatets konsulenter fortsat bl.a. varetage følgende opgaver:

- Understøtte og rådgive statens ar- bejdspladser om kompetenceud- vikling bl.a. effekt og videndeling

- Opsamling og formidling af erfa- ringer om kompetenceudvikling på statens arbejdspladser

- Sekretariatsbetjene parternes ev- entuelle særlige indsatser inden for eller på tværs af fondsområ- derne fx udvikling af uddannelses- forløb

Inden udgangen af 2018 uddyber og kon- kretiserer parterne Den Statslige Kompe- tencefonds virke.

SAMARBEJDSOMRÅDET

Samarbejdssekretariatet er et partsfæl- lessekretariat som rådgiver statslige sam- arbejdsudvalg. Parterne har ved OK18 af- talt, at Samarbejdssekretariatet viderefø- res uændret.

UDVIKLING AF TILBUD OM FRIVIL- LIG LEDERUDDANNELSE I PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Parterne er enige om i perioden at udvikle en frivillig lederuddannelse, som kan un- derstøtte ledere med personaleansvar i deres arbejde med at skabe et godt psy- kisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

CHEFOMRÅDET

AFTALE OM NYE AFTALEGRUNDLAG FOR CHEFER PÅ UDDANNELSES- OG UNDERVISNINGSINSTITUTIONER

Aftaler om nye aftalegrundlag for chefer på uddannelses- og undervisningsinstitu- tioner, samt partsprojekt om en lignende aftale for universitetsområdet (store dele af selvejeområdet i staten).

I 2017 tabte Akademikerne en sag om, hvorvidt akademikeroverenskomsten dækker chefer og ledere på dele af selv- ejeområdet. Allerede før OK18 tog Akade- mikerne derfor initiativ til at få dækket området ved at anmode om forhandling af området. Disse forhandlinger blev ikke af- sluttet inden OK18.

Finansministeriet rejste imidlertid et krav om én chefaftale på hele selvejeområdet ved OK, hvorefter det var ønsket at om- fatte både det udækkede AC-område, op- hæve gældende leder- og rektoraftaler og omfatte dele af LC/CO10s område, såle- des at der kunne etableres én samlet chefaftale. Kravet omfattede alle instituti- oner fra AMU-centre til universiteter.

Kravet blev ikke fuldt ud imødekommet. Parterne enes om to aftaler for chefer med personaleledelse. En aftale for dele af Undervisningsministeriets område, hvilket vil sige institutioner omfattet af lov om almengymnasiale uddannelser og al- men voksenuddannelse, samt lov om er- hvervsrettet uddannelse. Dog undtaget selvstændige AMU-centre, SOSU-skoler og grundskoleafdelinger ved private gym- nasier. Samt en aftale for dele af Uddan- nelses- og Forskningsministeriets

område, hvilket vil sige institutioner om- fattet af lov om professionshøjskoler, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier, samt lov om mari- time uddannelser.

En af udfordringerne på selvejeområdet har været nye institutionstyper, fx ved fu- sioner og spaltninger og ny lovgivning. Parterne har derfor endvidere aftalt, at såfremt der opstår nye institutionstyper, som ikke er omfattet af aftalerne, så op- tages der forhandlinger herom, således at der ikke igen opstår huller i aftaledæknin- gen.

Fælles for de to nye aftaler og som en ny- skabelse i statslig overenskomstsammen- hæng, så er aftalerne cifferløse. Hvilket vil sige, at de ikke indeholder basislønninger ol. Aftalerne indeholder i stedet en beskri- velse af organisationsstrukturer og ledel- seshierarki. Årsagen hertil er blandt andet størrelsesforskellene på institutionerne. Chefen indgår selv aftale med ledelsen om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om ansættelsen skal ske på åremål. Afta- len skal sendes til organisationerne til ori- entering. Pensionen er 18 pct. og ved uansøgt afsked kan der aftales en fratræ- delsesgodtgørelse for øverste leder op til 9 måneder og for andre op til 3 måneder, ligesom der kan aftales forlængede opsi- gelsesvarsler. Cheflønspuljestyringen er endvidere ophævet for institutionerne omfattet af aftalen.

Aftalerne afskiller sig ved, at man på Ud- dannelses- og forskningsministeriets om- råde grænsedrager mellem CO10/LC og Akademikerne efter gældende aftaler og sædvanligt dækningsområde. På Under- visningsministeriets område har man imidlertid aftalt frit organisationsvalg.

Aftalerne træder i kraft 1. januar 2019.

For både Akademikerne og LC/CO10 er det helt centralt, at professionshøjskoler, Erhvervsakademier, gymnasier og er- hvervsgymnasier m.m. med den nye

aftale faktisk har mulighed for lokalt at af- tale løn og øvrige vilkår med den enkelte leder, som afspejler kvalifikationer og an- svar, uden at der fra centralt hold sker unødig begrænsning af de lokale friheds- grader. Der er derfor i aftalen en hen- sigtserklæring herom, ligesom parterne har aftalt at evaluere aftalernes imple- mentering og anvendelse i OK-perioden.

Ydermere har parterne aftalt, at der i pe- rioden skal gennemføres en analyse af chefområdet på universiteterne med hen- blik på en modernisering af løn- og an- sættelsesvilkår her.

UDVIDELSE AF RAMMEAFTALE OM KONTRAKTANSÆTTELSE AF CHEFER

Parterne har aftalt, at dækningsområdet for rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten ændres, således at afta- len fremover dækker alle chefer i admini- strative stillinger i staten (undtagen selv- ejeområdet, dog omfattes institutionen Madkulturen). Følgende statsinstitutioner undtages dog; institutioner indenfor un- dervisning, uddannelse og forskning, Kri- minalforsorgen, visse stillinger indenfor kirken og forsvaret, samt under Dom- stolsstyrelsen.

AFTALE OM CHEFLØN OG OPSKRIV- NING AF CHEFLØNSPULJEMIDLER TIL DOMMERE M.FL.

Parterne har aftalt, at cheflønspuljen op- hæves på statsinstitutioner og i folkekir- ken. Cheflønsaftalens forhandlingssystem bevares på områderne. Følgende institu- tioner er undtaget fra ophævelsen af pul- jer: statsinstitutioner indenfor undervis- ning, uddannelse og forskning, samt Domstolsstyrelsen for så vidt angår stil- linger som dommer og øvrige judicielle stillinger. Der er aftalt en opskrivning af cheflønspuljemidler for dommere m.fl. på 13,6 mio. over 3 år.

Puljestyringen ophæves endvidere for in- stitutioner omfattet af de to nye chefafta- ler på uddannelses- og forskningsinstitu- tioner. Merudgifter til lønforbedringer

afholdes herefter uden puljebegrænsnin- ger, også for chefer der ikke er ansat efter de nye aftaler.

PLUSTID

Finansministeriet fremsatte en række krav til forenkling og fleksibilitet, herun- der krav om mulighed for at kunne øge arbejdstiden op til 48 timer ved aftale med medarbejderen. Den sidste del af kravet blev afvist. Parternes enes dog om, at kravet om såkaldte iværksættelsesaf- tale udgår af overenskomsterne, således at der nu kan indgås aftale direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om plustid uden accept af TR (op til 42 timer som hidtil).

GEOGRAFISKE UDFLYTNINGER

FORBEDRINGER AF VILKÅR VED GEO- GRAFISK FLYTNING

Siden OK15 har der på det statslige om- råde været to runder af geografiske flyt- ninger af ansatte. Regeringens Bedre Ba- lance I og II. De geografiske flytninger har haft stor indvirkning på mange aka- demiske medlemmers arbejdsliv. Akade- mikerne og CFU gik derfor til forhandlin- gerne med henblik på at forbedre de be- rørte medarbejderes rettigheder og vil- kår, uagtet om medarbejderen flytter med arbejdspladsen, siger nej tak til til- buddet eller om medarbejderen vælger at pendle til arbejdspladsens nye placering. Specifikt blev der stillet krav om forbed- rede vilkår vedr. ansættelsessted, flytte- godtgørelse samt vilkår ved flytning af ansættelsessted.

Det viste sig ikke muligt at få imødekom- met kravet om, at statens medarbejdere ansættes med ét ansættelsessted, som ved ændringer i den geografiske placering giver sig udslag i en væsentlig stillings- ændring. Arbejdsgiverne var dog imøde- kommende over for at se på medarbej- dernes vilkår og fastholdelsesmuligheder i forbindelse med geografisk flytning.

Parterne blev enige om i perioden at ud- arbejde en fælles vejledning om statslige arbejdsgiveres mulige tiltag for berørte medarbejdere i forbindelse med en geo- grafisk flytning af en arbejdsplads. Såle- des vil gode eksempler på tiltag (fx flek- sibilitetspakker, fastholdelsesmuligheder, pendlerpakker m.v.) for flytningsramte medarbejdere være mere synlige, enkle at tilgå og orientere sig i for såvel leder som medarbejder.

FLYTTEGODGØRELSE

Herudover blev parterne også enige om, at reglerne om flyttegodtgørelse tilpasses nutidige behov fx i forbindelse med en geografisk flytning af en arbejdsplads. Således afskaffes satsen for enlige, så der kun er én stats for supplerende flytte- godtgørelse, og Ph.d.-studerende får også ret til flyttegodtgørelse. Fremadret- tet udbetales der en éngangsgodtgørelse svarende til 100 pct. af det fastsatte år- lige boligbidrag, når medarbejderen fra- flytter en tjenestebolig ved dispensation grundet helbredsmæssige forhold.

ÆNDRINGER I AFTALE OM TILLIDS- REPRÆSENTANTER I STATEN M.V.

Tillidsrepræsentanter er afgørende for et velfungerende lokalt samarbejde og ikke mindst i perioder med omstillinger og for- andringer. I forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser har det imid- lertid kunne konstateres, at TR-aftalen ikke understøttede mulighederne for, at der på alle lokaliteter tidligt og smidigt er en tillidsrepræsentant, og parterne er derfor blevet enige om at styrke TR-afta- len på dette område. Det betyder, at der ved geografisk flytning af en institution, og hvor dele af institutionen flytter før an- dre dele, kan vælges en midlertidig tillids- repræsentant, hvis der ikke allerede er en tillidsrepræsentant. Hvervet bortfalder når hele institutionen er endelig flyttet, eller hvis der på en af institutionerne er mere end én tillidsrepræsentant. Endvi- dere kan der på nyetablerede institutioner og på institutioner, der flytter geografisk, vælges end tillidsrepræsentant med

kortere anciennitet end 9 måneder, hvis ingen kandidater opfylder anciennitets- kravet.

Endelig er det aftalt, at selv om elever og lærlinge ikke er valgbare, så kan det af- tales, at en valgt tillidsrepræsentant, som påbegynder en uddannelse som elev/lær- ling, fortsætter med hvervet.

GRUPPELIVSORDNING NR. 85034

Gruppelivsordning nr. 85034 omfatter tjenestemænd m.fl. og visse overens- komstansatte i staten og folkekirken m.v.

Parterne har aftalt, at gruppelivsordnin- gen ændres, således at forsikringssum- men ved død forhøjes fra 370.000 kr. til

425.000 kr., og at forsikringssummen ved kritisk sygdom forhøjes fra 100.000 kr. til

150.000 kr. Samtidig bortfalder kravet om, at timelønnede skal have mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæfti- gelse for at være omfattet af ordningen.

Ovennævnte forbedringer finansieres af bonusmidler.

ÆNDRING AF AFTALE OM TJENESTE- FRIHED AF FAMILIEMÆSSIGE ÅRSA- GER

Parterne har aftalt, at aftale af 12. juni 2007 om tjenestefrihed af familiemæs- sige årsager ændres, således at en ansat har ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med den ansattes hospitalsindlæggelse sammen med et hjemmeværende barn under 14 år. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet eller modtager ambulant behandling, der træ- der i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse.

Der er således tale om, at frihed i forbin- delse med børns hospitalsindlæggelse ikke kun gælder i forhold til egne børn, men også andre hjemmeboende børn, herunder også stedbørn m.v. Retten til fravær udvides samtidig til at omfatte

situationer, hvor barnet under indlæggel- sen opholder sig i hjemmet eller modta- ger ambulant behandling, der træder i stedet for hospitalsindlæggelse, og som kræver den ansattes tilstedeværelse.

Parterne har endvidere aftalt, at en ansat, der efter §118 i lov om social service an- sættes af kommunen til at passe en nært- stående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og varig nedsat fysisk el- ler psykisk funktionsevne eller indgri- bende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse, har ret til fravær. Der ydes ikke løn i perioden under fravæ- ret, og perioden medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten.

Ændringen træder i kraft 1. oktober 2018.

INDGÅELSE AF NY FERIEAFTALE

Parterne har aftalt, at de nye ferieregler, der bl.a. betyder overgang til samtidig- hedsferie, implementeres på det statslige område ved indgåelse af en ny ferieaftale med tilhørende vejledning, der træder i kraft pr. 1. september 2020. Dermed er ferieaftalen tilpasset den nye ferielov, som træder den samme dato.

Med den nye ferieaftale indføres samtidig- hedsferie, hvormed ferie optjenes og af- holdes på samme tid i stedet for forskudt. Det giver nyansatte mulighed for at holde betalt ferie allerede i deres første ansæt- telses år.

Den nye ferieaftale med samtidighedsfe- rie gælder 1.-5. ferieuge. De særlige fe- riedage (6. ferieuge) fortsætter som hid- til, hvor optjening og afholdelse sker for- skudt. Alle nuværende rettigheder vedrø- rende 6. ferieuge videreføres.

Parterne er enige om at nedsætte en ar- bejdsgruppe, der skal udarbejde den nye aftale med tilhørende vejledning. Ar- bejdsgruppens arbejde tilstræbes at være tilendebragt ultimo 2018.

FORENKLING AF FUNKTIONSAFTA- LEN

Funktionsaftalen beskriver de regler, som gælder om aflønning m.v. i forbindelse med en medarbejders midlertidige funk- tion i en højere stilling. Reglerne inde- holdt en række komplicerede opgørelses- regler. Parterne har derfor aftalt, at disse regler om fx fradrag ved sygdom og af- vikling af ferie/særlige feriedage udgår mod, at karensperioden forlænges fra 15 dage til 30 dage. Det er fortsat muligt lo- kalt at afvige hele regelsættet ved lokal aftale.

JUBILÆUMSGRATIALE

Henset til en stigende grad af mobilitet mellem de offentlige sektorer, samt på tværs mellem det offentlige og private ar- bejdsmarked er anciennitetsberegninger for den enkeltes statslige tjeneste blevet mere kompleks. Parterne er derfor enige om i OK-perioden at afdække modeller for forenkling af opgørelser af jubilæumsan- ciennitet. Det er forudsat, at det ikke må medføre besparelser i de samlede udbe- talinger af gratialer i staten.

RET TIL FRIHED TIL AT SØGE A- KASSE VED AFSKED

Parterne er enige om at supplerede de fælles regelsæt med følgende ret for med- arbejdere, som er blevet afskediget. ”Medarbejdere, som afskediges på grund af institutionens forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelse og efter aftale med ansættelsesmyndigheden til at søge vejledning i a-kassen”.

OVERENSKOMSTDÆKNING AF TIME- LØNNET UNDERVISNING

Akademikerne har siden 2001 stillet krav om overenskomstdækning af timelærerne på universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, der indtil nu har været aflønnet i henhold til Finansmini- steriets ensidigt fastsatte cirkulære om timelønnet undervisning. Kravet er blevet afvist hver gang.

Ved OK18 blev Akademikerne enige med det øvrige CFU om at stille det som et samlet CFU-krav. Finansministeriet har nu imødekommet kravet delvist med en aftale om, at timelønscirkulæret i løbet af overenskomstperioden omarbejdes til en eller flere deciderede overenskomster. Det er forudsat, at ændringen er udgifts- neutral, hvilket betyder, at timelærerne ikke i første omgang vil opleve nogen løn- fremgang ved at blive overenskomstdæk- kede. Ikke desto mindre er der tale om et vigtigt skridt, idet det er det største udækkede område, der hermed forsvin- der, og vejen vil endvidere være banet for, at området kan udvikles ved fremti- dige overenskomstforhandlinger.

Udover det samlede CFU og Akademiker- resultat, beskrevet ovenfor, er der ind- gået et selvstændigt AKADEMIKER-RE- SULTAT AF 28. APRIL 2018 PÅ DET STATSLIGE OMRÅDE

Der blev således den 28. april 2018 op- nået enighed mellem ministeren for of- fentlig innovation og Akademikerne om fornyelse af overenskomsten for akade- mikerne i staten (Akademikeroverens- komsten) og af overenskomsterne for gymnasiemagistre og for læger for en pe- riode af 3 år fra 1. april 2018.

I optakten til forhandlingerne og under forhandlingerne har finansministeriet haft et højt prioriteret krav om, at en større andel af løndannelsen skal foregå lokal for akademikergrupperne, ligesom ministe- riet ønskede, at lønforhandlingerne i endnu højere grad blev individualiseret. Det blev imidlertid udfordringen af real- lønssikring, som gjorde, at parterne ikke kunne enes om en ændring af lønsyste- met. Derfor er der ingen ændringer hver- ken i måden løndannelsen findes sted el- ler i, hvem der forhandler.

FORHØJELSE AF DE FØRSTE LØNTRIN

I fremtiden forventes det, at der vil være flere bachelorer på arbejdsmarkedet, hvorfor parterne er blevet enige om, at overenskomsterne skal understøtte frem- tidens arbejdsmarked, og gøre det mere attraktivt for bachelorer at være i beskæf- tigelse. På den baggrund er der opnået enighed om at ændre basistrinforlø- bet. Det indebærer, at basistrin 1 hæves med ca. 15.000 kr. (grundbeløb) årligt, og at basistrin 2 hæves med ca. 20.000 kr. (grundbeløb) årligt, samtidig med at de øvrige basistrin er uændrede. Dette er et betydeligt løft for de første løntrin, hvil- ket også ses i tabellen neden for. Her ses, at opgjort i lønniveau fra 1. januar 2018 vil basistrin 1 øges med knap 20.000 kr., og basistrin 2 med godt 25.000 kr., jf. ta- bellen nedenfor.

	Grundbeløb 31.02.2012	Løn uden pension	Løn med pen- sion
Trin 1 - før	245.399	259.559	303.944
Trin 1 - Efter	261.000	276.060	323.266
Trin 2 - før	251.119	265.609	311.028
Trin 2 – efter	272.000	287.695	336.891

Ændringen træder i kraft 1. oktober 2018.

NY STILLINGSKATEGORI I AKADEMI- KEROVERENSKOMSTEN FOR CHEF- KONSULENTER MED PERSONALELE- DELSE

Parterne er enige om, at der indføres en ny stillingskategori i akademikeroverens- komsten for chefkonsulenter med perso- naleledelse fx teamledere eller lignende under lønramme 37/løngruppe 1 i ram- meaftalen om kontraktansættelse af che- fer i staten. Intentionen med den nye stil- lingskategori er i højere grad at synlig- gøre de allerede eksisterende karriere- veje for de akademiske medarbejdere i staten og chefliggøre chefkonsulenter med ledelse. Alle chefkonsulenter med le- delse får derfor en basisløn på 515.000 kr. samt en fratrædelsespakke, hvor uan- søgt afsked, der ikke skyldes medarbej- deren, udløser 2-6 måneders godtgø- relse. Der er endvidere mulighed for at af- tale forlænget opsigelsesvarsel.

Som konsekvens heraf benævnes chef- konsulenter fremover som seniorkonsu- lent, når der ikke er direkte personalean- svar i stillingen.

Parterne er endvidere enige om, at over- enskomststillinger i lønramme 35 og 36 fremover ikke skal klassificeres ved aftale med den relevante akademikerorganisa- tion, ligesom oprykning til special- og chefkonsulent samt indplacering i nye stil- linger kan besluttes lokalt af ledelsen. En- delig er det aftalt, at indplacering i lønin- terval samt aftaler om tillæg indgås di- rekte mellem ledelsen og medarbejderen uden godkendelse fra den forhandlings- berettigede organisation, dog kan medar- bejderen delegere til TR efter vanlig prak- sis.

Parterne er enige om i overenskomstperi- oden at evaluere anvendelsen af den nye stillingskategori.

Ændringen træder i kraft 1. oktober 2018 for nuværende og fremtidige ansatte.

MOBILITET OG KOMPETENCEUDVIK- LING

Det er i både medarbejdernes og samfun- dets interesse at fremme et offentligt ar- bejdsmarked, hvor arbejdskraften bevæ- ger sig hen, hvor der er brug for den, samt at der sker en udveksling af viden på tværs af arbejdspladser. Derfor er par- terne blevet enige om etablering af et projekt om mobilitet og kompetenceud- vikling via rotationsstillinger.

Der udformes i overenskomstperioden en rotationsordning med oprettelse af tre sammenhængende rotationsstillinger af hvert ét års varighed. I alt et treårigt tids- begrænset forløb, som søges aktivt og af- sluttes efter de tre år.

Medarbejderen ansættes i staten og vil igennem den treårige periode rotere til i alt tre forskellige arbejdspladser i samme regionale nærområde. Undervejs vil der blive faciliteret videndeling imellem de in- volverede medarbejdere og arbejdsplad- serne i sammenhængsprojektet. Projek- tet vil så vidt muligt både have relevans for hhv. generalister og specialister.

Rotationsstillingerne skal ses som en mu- lighed for praksisnær udvikling af kompe- tencer for erfarne medarbejdere og som en karrierestilling for nyuddannede.

Parterne opstarter projektet umiddelbart efter indgåelse af overenskomsten med henblik på at få konkretiseret og uddybet projektet.

UDVIDELSE AF AKADEMIKEROVER- ENSKOMSTENS DÆKNINGSOMRÅDE

Ved faglig voldgift af 19. september 2017 blev det afgjort, at akademikeroverens- komsten ikke fandt anvendelse på

selvejeområdet, hvor dette ikke var spe- cifikt aftalt. Dermed mistede adskillige tu- sinde administrativt ansatte akademikere deres overenskomstdækning.

Ud over de principielle problemer hermed så skabte det også en uoverskuelig situa- tion på en række uddannelsesinstitutio- ner, hvor underviserne fortsat var over- enskomstdækkede, mens teknisk og ad- ministrativt personale var ansat på indivi- duelle kontrakter.

Akademikerne har stillet krav om, at hele selvejeområdet skal overenskomstdæk- kes igen. Finansministeriet har ikke været klar til ved OK18 at indgå en komplet af- tale for hele selvejeområdet, Parterne er dog enige om at overenskomstdække teknisk og administrativt personale på alle de institutioner under Undervisnings- ministeriet og Uddannelses- og Forsk- ningsministeriet, som havde mistet over- enskomstdækningen med kendelsen af

19. september 2017. Denne gruppe udgør langt størstedelen af de ansatte på selv- ejeområdet, og der er således tale om en løsning af store dele af problemet.

DRØFTELSE AF GRÆNSEDRAGNING EFTER BILAG A

Parterne har en fælles forståelse af, at grænsedragningen i overenskomstens bi- lag A, som anviser hvilke organisationers forhandlingsret som de respektive uddan- nelser er grænsedraget til, skal være enkle og forståelige i praksis. Udviklingen i udbuddet af uddannelser over de sene- ste 5-10 år har imidlertid gjort, at nogle af grænsedragningerne i uddannelsesbi- laget ikke fremstår så tydeligt, som da de oprindeligt blev formuleret. Parterne er derfor enige om at gennemgå bilag A med henblik på, om der kan laves formule- ringsmæssige ændringer, der gør det let- tere læseligt for medlemmerne og de lo- kale arbejdsgivere.

FRIHED TIL NYUDDANNEDE

Per 1. september 2020 overgår Danmark til en ny ferielov, hvormed ferie fremover

skal afvikles løbende i det år, hvor den bliver optjent. Dermed vil fremtidige ge- nerationer af dimittender ikke opleve pro- blemerne ved at skulle optjene ferie det første år på arbejdsmarkedet. Den løs- ning ligger imidlertid fortsat mere end to år ude i fremtiden, og parterne har derfor aftalt, at nyuddannede kandidater, der får ansættelse inden den nye ferielov træder i kraft, får lov til at afholde fem fridage med løn i løbet af deres første ansættel- sesår. Ordningen er midlertidig og bort- falder, når den nye ferielov er trådt i kraft.

UDENLANDSK AKKREDITEREDE UD- DANNELSER

I de senere år har flere danske uddannel- sesinstitutioner udbudt uddannelser, der ikke er akkrediterede i Danmark. Det vil sige, at man udbyder betalingsuddannel- ser, der er tilrettelagt og gennemført i Danmark, men som fører til en grad, fx BA eller MA, fra et fx engelsk, amerikansk eller kinesisk universitet.

Denne model udfordrer strukturen for akademikeroverenskomsterne, hvor det er forudsat, at løn- og ansættelsesvilkår følger det uddannelsesniveau, som man er ansat til at undervise på. Det vil sige, at hvis man er gymnasielærer, så følger der et sæt vilkår og tillægsniveauer med, som er anderledes, hvis man er professi- onshøjskolelærer, og igen anderledes, hvis man er universitetsforsker. Overens- komsten følger således det danske ud- dannelsessystem, og har ikke taget højde for, at man kan være ansat på en uden- landsk uddannelse på en dansk institu- tion. Derfor har underviserne på de på- gældende uddannelser hidtil ikke haft ret til hverken tillæg eller øvrige vilkår, som de øvrige undervisere har.

Med aftalen forpligter parterne sig på i pe- rioden at diskutere de overenskomst- mæssige udfordringer ved, at der udby- des udenlandske uddannelser på danske institutioner, men nok så vigtigt sikres det allerede nu, at undervisere på de uden- landske uddannelser har ret til samme

vilkår som deres kolleger på de danske uddannelser på samme institutioner. Der- med sikrer akademikerorganisationerne, at der ikke opstår et lavtlønsområde på de danske uddannelsesinstitutioner, som kan underbyde de traditionelle uddannel- ser og dermed føre til en generel forrin- gelse af løn- og ansættelsesvilkårene for undervisere.

OMKLASSIFICERING PÅ UC SYD

Parterne er enige om, at rektorstillingen på UC Syd fremover indplaceres på basis- løntrin 2 i henhold til protokollat om rek- torstillinger ved professionshøjskolerne. UC Syd var af historiske årsager den ene- ste professionshøjskole, som xxxxxx har haft sin rektorstilling indplaceret på et la- vere basisløntrin. Akademikerne stillede krav om at ændre stillingens indplacering, da der ikke længere var nogle reel be- grundelse for den lavere indplacering, og Finansministeriet var enig heri.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Parterne er enige om at optage forhand- linger om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole. Scene- kunstskolen udbyder fremover bachelor- og kandidatuddannelser og skal derfor akkrediteres på lige fod med øvrige typer af uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser på disse niveauer. Derfor har Akademikerne stillet krav om, at der skal indgås en aftale om løn- og ansættelses- vilkår for de akademiske undervisere på Scenekunstskolen, som svarer til dem, der gælder for øvrige institutioner, der udbyder uddannelser på samme niveau.

Da der endnu ikke foreligger en færdig stillingsstruktur for Scenekunstskolen har Akademikerne og Finansministeriet aftalt, at der skal indgås en aftale i løbet af over- enskomstperioden, når stillingsstrukturen er færdig, og at de aftalte løn- og ansæt- telsesvilkår skal have virkning fra stil- lingsstrukturens ikrafttrædelsestids- punkt.

Der har imidlertid endnu ikke kunnet op- nås enighed om, at de ikke-akademiske undervisere på Scenekunstskolen skulle omfattes af akademikeroverenskomsten. Dette spørgsmål vil Akademikerne derfor fortsat forfølge for at forhindre, at der op- står for store lønforskelle mellem akade- miske og ikke-akademiske undervisere på Scenekunstskolen.

HARMONISERING AF BARSELSRET- TIGHEDER FOR TIDSBEGRÆNSET AN- SATTE PÅ STILLINGSSTRUKTUROM- RÅDERNE

Postdocs på universiteterne har længe haft ret til at få deres midlertidige ansæt- telse forlænget ved fravær pga. barsels- eller adoptionsorlov. På det øvrige forsk- ningsområde har en sådan ret imidlertid ikke eksisteret. Derfor har postdocs på fx arkitektskoler eller sektorforskningsinsti- tutioner kunnet risikere, at fravær pga. barsel eller adoption har forhindret dem i at kunne færdiggøre deres – ofte eksternt finansierede – projekter inden for deres ansættelse. De har derfor enten måtte ar- bejde gratis eller opgive projektet.

Akademikerne rejste ved OK18 krav om, at den beskyttelse, der gælder på univer- sitetsområdet, udstrækkes til det øvrige forskningsområde, hvilket det lykkedes at komme igennem med. Postdocs på arki- tekt-, design og konservatorskoler, sek- torforskningsinstitutioner, GEUS samt ar- kiver, biblioteker og museer m.v. får fremover krav på forlængelse af deres midlertidige ansættelse ved barsel eller adoption. Der er tale om et emne, som Akademikerne har arbejdet for ved de sidste mange overenskomstforhandlin- ger. Det er centralt for både den enkeltes perspektiv og generelt for at sikre attrak- tive karriereveje for forskere, at barsel el- ler adoption ikke kan komme en ung for- sker til skade.

PENSION TIL PH.D.-STIPENDIATER

Siden 2005 har vilkårene for ph.d.-stipen- diater på universiteterne været uæn- drede. Indtil da var der en fælles

forståelse mellem Akademikerne og Fi- nansministeriet om, at ph.d.-stipendiater skulle sidestilles med øvrige nyuddan- nede, og derfor på sigt løftes op på samme lønniveau som disse. Dette pro- jekt har imidlertid ligget stille i de 13 år, der er gået, selvom Akademikerne ved hver overenskomstforhandling har rejst kravet.

En central forskel på vilkårene har været, at ph.d.-stipendiater i modsætning til alle andre ansatte, udelukkende har fået be- regnet pension af 85 pct. af basislønnen. Dette har været særligt problematisk, da det netop er de penge, der indbetales til pension i starten af en karriere, der gør størst forskel for, hvilken levestandard man kan opretholde i pensionisttilværel- sen.

Ved OK18 er det endelig lykkedes at opnå enighed om, at ph.d.-stipendiater frem- over skal have beregnet den fulde pen- sion af basislønnen.

Dette vil få virkning fra 1. oktober 2018, både for nuværende og fremtidige an- satte.

FLYTTEGODTGØRELSE

Parterne er enige om, at ph.d-studeren- de fremover også har ret til flyttegodtgø- relse.

Ændringen træder i kraft 1. oktober 2018.

EKSTERNE LEKTORER VED UNIVER- SITETER M.FL. UNDER MINISTERIET FOR FORSKNING, INNOVATION OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (UD- DANNELSESMINISTERIET)

Parterne er enige om at ophæve ekstern lektor aftalens §4, stk. 2, også kendt som 100-timersreglen. Reglen betød, at selvom en ekstern lektor havde færre end 100 arbejdstimer (svarende til ca. 29 un- dervisningstimer med forberedelse) i lø- bet af et undervisningsår, så skulle den pågældende have løn for mindst 100 ti- mer.

Finansministeriet har rejst kravet om, at reglen fjernes fordi den har været stærkt kritiseret af Rigsrevisionen.

ØVRIGE OVERENSKOMSTOMRÅDER

OVERENSKOMST FOR SPECIALLÆGER I STATEN

Parterne er enige om at foretage en re- daktionel gennemgang af overenskom- sten i perioden med henblik på forenkling af det nuværende regelsæt. Parterne er desuden enige om, at overenskomstens § 17., stk. 1, vedrørende opslagsregler ved vikariater ophæves.

PRÆSTEFORENINGENS FORHAND- LINGER MED KIRKEMINISTERIET

Parterne har aftalt, at man i den kom- mende overenskomstperiode skal udvik- les karriereveje for præster, hvori der li- geledes er fokus på udvikling af løndan- nelsen for præster. Det skal i projektet undersøges, hvilke udviklingsmuligheder der skal bidrage til at understøtte dette, således at folkekirkens rolle i samfundet tydeliggøres og den fortsat forbliver rele- vant, hvormed folkekirken fortsat kan til- trække, fastholde og udvikle talenter. Det skal undersøges, om der er kompetencer og færdigheder, der skal opkvalificeres.

PENSIONSORDNING FOR ANSATTE

PÅ IDA’S FORHANDLINGSOMRÅDE

Der er indgået aftale om, at de medarbej- dere, der hører under IDA’s forhandlings- område, og som ansættes 1. oktober 2018 eller senere får indbetalt deres pen- sionsbidrag til Danske Civil- og Akademi- ingeniørers Pensionskasse (DIP). Ændrin- gen får ikke umiddelbart betydning for personer, der er ansat før 1. oktober 2018.

FORHANDLING AF DE AF MODERNI- SERINGSSTYRELSENS DELEGEREDE OMRÅDER – FÆLLESOVERENSKOM- STEN

DYRLÆGER VED EKSPORTSLAGTE- RIER

Parterne er blevet enige om at indsætte en hensigtserklæring i arbejdstidsbe- stemmelsen for dyrlæger ved eksport- slagterierne om, at det tilstræbes, at de ansatte kender deres arbejdstid to uger i forvejen. Derudover er det for deltidsan- satte specificeret, at eventuelle ugentlige fridage skal fremgå af ansættelsesbrevet, samt at deltidsansatte har pligt til at på- tage sig overarbejde ligesom fuldtidsan- satte, men at der individuelt kan aftales friholdelse herfra.

HOD’s FORHANDLINGER MED FOR- SVARETS PERSONALESTYRELSE

Parterne er enige om, at der etableres et nyt ansættelsesgrundlag for løjtnanter.

Herudover er parterne enige om, at alle officerer i Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet overgår til årsnorm, således at arbejdstiden og merarbejdet opgøres en gang årligt. Endvidere så æn- dres overenskomstansatte officerers rå- dighedstillæg til et fleksibilitetstillæg, som dækker en generel rådigheds- og bered- skabsforpligtelse. Tillægget omfatter ikke honorering af merarbejde. Honorering af merarbejde udgår desuden af bered- skabsofficerers redningsberedskabstillæg og kommunikations- og rekrutteringsråd- giveres fleksibilitets- og rådighedstillæg.

Endelig hæves tjenestemandsansattes of- ficerstillæg med 15 pct.

Parterne er enige om i perioden at drøfte ændringer til par 7 om funktionstillæg til ansatte med specialoperationsstyrkeud- dannelse, såfremt der findes behov herfor foranlediget af ændringer i andre aftale- grundlag. Der er endvidere enighed om et analyseprojekt sammen med CS og HKKF, hvor der bl.a. ses på honoreringen for del- tagelse i internationale og nationale ope- rationer med særligt fokus på INTOPS.

DOKS’ FORHANDLINGER MED KIRKE-

MINISTERIET

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FORHANDLINGSFÆLLESKA- BET OG KL AF 28. APRIL 2018

OVERENSKOMSTPERIODE

Overenskomster og aftaler fornyes for en periode af 3 år fra 1. april 2018.

SAMLET ØKONOMISK RAMME

Der henvises til side 3 OG 4, hvor der er en oversigt over den samlede økonomi på det kommunale område.

ØKONOMI

Det kommunale forlig indebærer en bety- delig reallønsfremgang. Derved får de kommunalt ansatte glæde af det opsving som dansk økonomi aktuelt er inde i. Med forliget skønnes, at en reallønsfremgang på 1,8 pct. gennem overenskomstperio- den.

Der er i forliget enighed om, at alle kom- munalt ansattes løn skal stige mindst med 6,8 pct., hvilket svarer til at de kommu- nalt ansatte akademikere i gennemsnit vil have fået en lønforhøjelse på 3.500 kr. om måneden ved overenskomstperiodens udgang.

Forliget indebærer også, at der er enighed om, at den kommunale lønudvikling frem- adrettet skal følge den private lønudvik- ling. Dermed er der opnået enighed om, at man vender tilbage til den oprindelige reguleringsordning, hvor der blev udmøn- tet symmetrisk, hvad enten det er den private lønudvikling, som overstiger den offentlige lønudvikling eller omvendt.

Dermed er der gjort op med privatløns- værnet og suspenderinger, som var en væsentlig forringelse fra overenskomstre- sultatet fra 2015. En forringelse, der fremadrettet i realiteten ville have bety- det, at den offentlige lønudvikling ville halte efter den offentlige lønudvikling.

Allerede den 1. april 2018 udmøntes før- ste generelle, hvilket så sker med tilbage- virkende kraft, når overenskomsten er på

plads. Derudover udmøntes der den 1. oktober 2018, den 1. oktober 2019, den

1. januar 2020, den 1. april 2020 samt den 1. oktober 2020.

Reguleringsordningen udmønter den 1. oktober 2018, 1. oktober 2019 og 1. ok-

tober 2020.

SPISEPAUSE

Optakten op til overenskomstforhandlin- gerne var en udmelding fra den statslige arbejdsgiver, Finansministeriet, om at den arbejdsgiverbetalte spisepause, hvor man står til rådighed, ikke er en rettighed efter overenskomsten, men kan betragtes som en kutyme, der kan opsiges af ar- bejdsgiver på arbejdspladserne. Spise- pausen udgør en værdi af 7,25 pct. og en opsigelse vil betyde en forlængelse af ar- bejdsugen på 2½ time uden lønkompen- sation for medarbejderen. Det var ikke muligt at nå til enighed med arbejdsgiver- siden inden forhandlingerne gik i gang, om at spisepausen er en ret efter over- enskomsten. Sikring af spisepausen blev derfor et hovedkrav fra Akademikernes side.

Kravet blev rejst på alle tre offentlige om- råder via CFU i staten og Forhandlingsfæl- lesskabet i kommuner og regioner. Årsa- gen var en bekymring om, at usikkerhe- den fra det statslige område ligeledes skulle opstå i kommuner og regioner.

Under forhandlingerne viste det sig rigtig vanskeligt at få en aftale om sikring af spisepausen. Først i den allersidste fase i Forligsinstitutionen lykkedes det, at få landet en samlet aftale, hvori indgår en overenskomstsikret ret til spisepause, hvor medarbejderen står til rådighed. Usikkerheden om retten til spisepause for akademikerne er hermed væk. LO og FTF- grupperne valgte i kommuner og regioner ikke sammen sikring af spisepausen som en overenskomstret.

MED, TR OG AKUT

Med henblik på at afsøge mulighederne for, at de centrale parter i højere grad kan understøtte det lokale MED-samarbejde med rådgivning og vejledning, er par- terne er enige om at fortsætte drøftel- serne om udvikling af den fælles partsråd- givning.

Parterne er endvidere enige om at fort- sætte arbejdet med udbygning af digital udveksling af dokumenter mellem ar- bejdsgiver, TR og faglig organisation. Dette sker bl.a. med igangsætning af et Unikt-ID-pilotprojekt, der skal sikre, at der kan ske udveksling af oplysninger med entydig identifikation, uden at der sker udveksling af CPR-numre. Datatilsy- net inddrages i arbejdet, når det skønnes nødvendigt. Endvidere fortsættes dialo- gen om betydningen af den nye person- dataforordning i forhold til udveksling af oplysninger mellem arbejdsgivere og til- lidsrepræsentanter i forhold til de be- stemmelser i overenskomster og aftaler, der indebærer, at der lokalt udveksles data. Formålet er bl.a. at drøfte, hvordan tillidsrepræsentanten fortsat kan anvende persondata, hvor det er relevant for til- lidsrepræsentantens opgaver.

Endelig er der enighed om, at AKUT-bi- draget og lokal AKUT reguleres i overens- komstperioden i forhold til værdien af det samlede overenskomstresultat.

SENIOR

Forhandlingsfællesskabet stillede krav om at forbedre seniorvilkår ved OK18, mens man fra både KL og RTLNs side ønskede at indeksere tidspunktet for, hvornår se- niorrettigheder træder i kraft, således at man fremadrettet følger pensionsalderen minus 5 år. Det var således ikke muligt at nå til enighed om vilkårsændringer. Par- ternes enes om på seniorområdet i fæl- lesskab at afdække seniorpolitiske behov samt analysere indsatser og effekter af seniorpolitiske tiltag ud fra en fælles mål- sætning om at fastholde seniorer på

arbejdsmarkedet samt understøtte et langt og godt arbejdsliv for medarbej- derne.

Resultaterne skal bl.a. medvirke til at vur- dere, om indsatser og ressourcer på om- rådet anvendes hensigtsmæssigt i forhold til målsætningen. Seniorområdet drøftes igen ved OK21.

FERIE

Parterne er enige om at indgå en ny aftale om ferie for personale ansat i kommuner og regioner, der træder i kraft den 1. sep- tember 2020. Dermed er ferieaftalen til- passet den nye ferielov, som træder i kraft på denne dato.

Parterne er desuden enige om at indføre en ny mulighed for, at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale at holde ferie, før den er optjent (forskudsferie).

Den nye ferieaftale med samtidighedsfe- rie gælder 1.-5. ferieuge.

6. ferieuge fortsætter som hidtil, hvor op- tjening og afholdelse sker forskudt. Alle nuværende rettigheder vedrørende 6. fe- rieuge videreføres og reguleres fra 1. sep- tember 2020 i en separat aftale. I denne aftale reguleres også den del af den sær- lige feriegodtgørelse og feriegodtgørelse mv., som ligger ud over ferielovens ni- veau.

RAMMEAFTALE OM ÅREMÅLSANSÆT- TELSE

Parterne har indgået aftale om ændring af rammeaftalen om åremålsansættelser. Ændringen betyder, at ved nyansættelser på åremål, hvor tiltrædelse sker den 1. august 2018 eller senere, optjenes ret til fratrædelsesbeløb svarende til 1 måneds

løn for hvert fulde års åremålsansættelse. Ændringen betyder endvidere, at der ikke kan udbetales fratrædelsesbeløb ved for- længelse, når den åremålsansatte bliver forlænget på åremålsvilkår i samme stil- ling. Ændringen gælder for forlængelser, hvor aftalen om forlængelse er indgået den 1. august 2018 eller senere.

Krav om ændring af åremålsaftalen var stillet af KL. Motivationen bag kravet har været at undgå, at der fremadrettet igen opstår kritik i medierne af fratrædelses- beløbs størrelse, samt af at ledere mod- tager fratrædelsesbeløb og samtidig fort- sætter i stillingen.

SORGORLOV

Der er enighed om, at retten til sorgorlov i medfør af aftalen om fravær af familie- mæssige årsager udvides således, at det fremover er hver af forældrene, og ikke kun moderen, der har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter bar- nets død eller bortadoption. For adoptan- ter udvides retten til sorgorlov til at om- fatte begge adoptanter. Ændringerne har virkning pr. 1. april 2019.

OMSORGSDAGE FOR PLEJEFORÆL- DRE

Der er enighed om, at retten til omsorgs- dage i medfør af aftalen om fravær af fa- miliemæssige årsager udvides til også at omfatte plejeforældre. Det er en forud- sætning, at barnet har adresse hos pleje- forældrene. Ændringen har virkning pr. 1. april 2019.

RET TIL FRAVÆR MED LØN VED FER- TILITETSBEHANDLING

Der er enighed om, at retten til fravær med løn ved fertilitetsbehandling i medfør af aftalen om fravær af familiemæssige årsager udvides til at omfatte alle an- satte, der undersøges og/eller behandles for barnløshed, som skyldes sygelige for- hold. Ændringen har virkning pr. 1. april 2019.

AFTALE OM UDVIKLINGSMÆSSIGE AKTIVITETER

Parterne er enige om en række tilpasnin- ger og ændringer i Aftalen om udviklings- mæssige aktiviteter (AUA). Aftalen dan- ner bl.a. grundlag for, at der i perioden kan gennemføres partsfælles udviklings- projekter, herunder udvikling af persona- lepolitik og overenskomster og aftaler, li- gesom det partsfælles site ”Viden på Tværs” videreføres.

AKADEMIKER-RESULTATET AF 4. MAJ 2018 FOR TJENESTEMÆND OG OVER- ENSKOMSTANSATTE PÅ DET KOMMU- NALE OMRÅDE

Der blev den 4. maj 2018 indgået forlig om fornyelse af aftaler og overenskom- ster for akademikere ansat i kommuner pr. 1. april 2018. Herudover har Akade- mikerne tiltrådt forliget mellem KL og For- handlingsfællesskabet af 28. april 2018, der således også finder anvendelse på Akademikernes overenskomstområde.

GRUNDLØNSFORHØJELSER

Da der eksisterer et politisk ønske om, at flere bachelorer skal direkte ud på ar- bejdsmarkedet uden en kandidatoverbyg- ning, har det været centralt for Akademi- kerne ved OK18 at sikre lønniveauerne for bachelorer, så der ikke opstår et akade- miske lavtlønsarbejdsmarked. Ved OK18 er det lykkedes at forhøje bachelorlønnen i både stat, regioner og kommuner til et ensartet niveau.

RÅDIGHEDSTILLÆG

KL har givet udtryk for, at udbredelsen og anvendelse af rådighedsforpligtelsen og rådighedstillægget i kommunerne giver anledning til en række spørgsmål og uenigheder på de lokale arbejdspladser. Parterne vil gennemføre et projekt om en fælles evaluering af lønstruktur og ar- bejdstidsregler for administrativt perso- nale i overenskomstperioden. I forhold til rådighedstillægget har parterne ydermere aftalt en fastfrysning, så det ikke regule- res efter den 1. april 2018 og resten af overenskomstperioden. Dette indgår som en del af den samlede løsning på det kom- munale AC-område.

PENSIONSFORBEDRINGER

Parterne er enige om at forhøje pensions- procenten for kommunalt ansatte akade- mikere fra 18,30 til 18,63 med virkning fra 1. april 2019. Det enkelte medlem kan vælge i stedet at få den forøgede pensi- onssats udbetalt som løn.

LOKAL LØNDANNELSE

§9. Parterne er enige om, at det er en ge- vinst for de lokale arbejdspladser, at man kan indrette forhandlingssystemet, så det passer til de lokale forhold. Derfor har parterne aftalt, at denne mulighed gøres permanent. Forhandlingsregler i §9 gæl- der stadig alle de steder, hvor de lokale parter ikke måtte blive enige om andet.

PLUSTID

Forsøgsordningen med adgang til, at der mellem den enkelte ansatte og arbejdsgi- veren kan indgås individuel aftale om en arbejdstid, der er højere end 37 timer per uge (dog højst 42 timer per uge) gøres permanent. Ordningen er ikke blevet an- vendt meget i kommunerne og Akademi- kerne kan derfor konstatere, at plustids- ordningerne ikke har ført til nogen mærk- bar forhøjelse af arbejdstiden generelt. Imidlertid har der været tilfredshed med ordningen de steder, hvor den har været i anvendelse, og der er derfor ingen grund til ikke at skrive den permanent ind i over- enskomsten.

UDVIKLINGSPROJEKTER

Parterne har aftalt en række udviklings- projekter i overenskomstperioden:

- Periodeprojekt om lønstruktur og arbejdstidsregler for akademisk personale

- Mobilitet og Kompetenceudvikling via rotationsstillinger

- Projekt om beskæftigelsesfremme for dimittender i kommuner

- Talent- og karriereudviklingspro- gram for seniorer.

ØVRIGE OVERENSKOMSTOMRÅDER

PENSIONSORDNING FOR ANSATTE

PÅ IDA’S FORHANDLINGSOMRÅDE

PSYKOLOGER

Parterne er enige om at præcisere, at psykologer beskæftiget inden for PPR ved skolevæsnet både kan oppebære tillæg a) og b), jf. protokollat 1, pkt. 4.1.

Parterne er endvidere enige om at drøfte behov og muligheder for etablering af en specialpsykologuddannelse inden for bør- neområdet i perioden.

FARMACEUTER

Parterne er enige om, at protokollat 1, pkt. 3.1 udgår, da ingen kommunalt an- satte farmaceuter er eller fremover kan blive omfattet af bestemmelsen.

BIBLIOTEKARER

Parterne er enige om visse grundlønsfor- bedringer for såvel basisstillinger som mellemledere. Derudover er ændringerne på fællesoverenskomsten for så vidt an- går reglerne for lokal løndannelse og reg- lerne om højere individuel arbejdstid også implementeret i aftalen for tjeneste- mandsansatte bibliotekarer.

Endelig er parterne enige om et udvik- lingsprojekt med titlen Digitale kompe- tencer– digitalt lederskab i folkebibliote- ket, som sætter fokus på de nye krav og muligheder, som digitaliseringen giver for biblioteksområdet.

ORGANISATIONSAFTALE FOR TAND- LÆGER

Parterne er enige om at forhøje pensions- bidraget for måneds- og timelønnede

tandlæger fra 20,27 til 20,74 pct. Samti- dig afskaffes karensbestemmelserne.

Parterne er endvidere enige om at fort- sætte og videreudvikle periodeprojektet om arbejdstid, ledelsesopgaver og nor- mering i den kommunale tandpleje.

Endelig er parterne enige om at perma- nentliggøre muligheden for lokale lønfor- handlingsregler og muligheden for indgå- else af aftaler om højere individuel ar- bejdstid på samme vis, som det er gjort for den akademiske fællesoverenskomsts vedkommende.

SANKT ANNÆ GYMNASIUM

Parterne er enige om, at lærerne på Sankt Annæ Gymnasium får ekspliciteret retten til betalt spisepause på linje med øvrige akademikergrupper. Derudover er der enighed om en mindre forhøjelse af pen- sionsprocenten.

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FORHANDLINGSFÆLLES- SKABET OG RLTN AF 28. APRIL 2018

OVERENSKOMSTPERIODE

Overenskomster og aftaler fornyes for en periode af 3 år fra 1. april 2018.

SAMLET ØKONOMISK RAMME

Der henvises til side 3 og 4, hvor der er en oversigt over den samlede økonomi på det kommunale område.

ØKONOMI

Ansatte akademikere i regionerne vil også opleve en betydelig reallønsfremgang gennem overenskomstperioden, og får deraf glæde af det opsving, som dansk økonomi aktuelt befinder sig i. Det skøn- nes, at forliget vil medføre en realløns- fremgang på 1,8 pct. gennem overens- komstperioden.

Med forliget sikres de regionalt ansatte akademikeres en lønstigning på 6,8 pct. Det svarer til at deres månedsløn ved ud- gangen af overenskomstperioden vil være ca. 3.500 kr. højere end nu.

Der er i forliget også enighed om, at den regionale lønudvikling skal følge den pri- vate lønudvikling i fremtiden. Det er i dette lys opnået enighed om, at man ven- der tilbage til en symmetrisk regulerings- ordning, ligesom det var tilfældet før overenskomstresultatet fra 2015. En symmetrisk reguleringsordning indebæ- rer, at 80 pct. af forskellen mellem den offentlige og private lønudvikling udmøn- tes gennem, reguleringsordningen, hvad enten det er den private lønudvikling som overstiger den offentlige lønudvikling eller omvendt. Dermed er der gjort op med pri- vatlønsværnet, som i realiteten ville inde- bære, at den offentlige lønudvikling ville halte efter den private lønudvikling.

Allerede den 1. april 2018 skulle der have været udmøntet generelle lønstigning, hvilket så sker med tilbagevirkende kraft, når forliget er indgået. Derudover

udmøntes der den 1. oktober 2018, den

1. oktober 2019, den 1. januar 2020, den

1. april 2020 samt den 1. oktober 2020.

Reguleringsordningen udmønter den 1. oktober 2018, 1. oktober 2019 og 1. ok-

tober 2020.

NYT GRUNDLØB

Parterne er enige om at omlægge grund- beløbsniveauet i overenskomsterne til ni- veau af 31. marts 2018. Overenskomst- mæssige lønninger regnes altid i et grundbeløbsniveau, som er et specifikt tidsmæssigt udgangspunkt, og herefter procentreguleres beløbet så med den i overenskomsten aftalte lønudvikling. Grundbeløbene ændres typisk, når pro- centreguleringen har nået et niveau på ca. 33 pct., så der ikke bliver for stor for- skel mellem grundbeløbene og det fakti- ske lønniveau i nutidskroner.

Der er tale om en teknisk ændring, som ikke medfører nogen ændringer i det fak- tiske lønniveau for medlemmerne. Grund- beløbene på det regionale område blev sidst opdateret i 2000.

MED, TR OG AKUT

Parterne er enige om at fortsætte arbej- det med udbygning af digital udveksling af dokumenter mellem arbejdsgiver, TR og faglig organisation. Dette sker bl.a. med igangsætning af et Unikt-ID-pilot- projekt, der skal sikre, at der kan ske ud- veksling af oplysninger med entydig iden- tifikation, uden at der sker udveksling af CPR-numre. Datatilsynet inddrages i ar- bejdet, når det skønnes nødvendigt. End- videre drøftes betydningen af den nye persondataforordning i forhold til udveks- ling af oplysninger mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter i forhold til de be- stemmelser i overenskomster og aftaler, der indebærer, at der lokalt udveksles data. Formålet er bl.a. at drøfte, hvordan tillidsrepræsentanten fortsat kan anvende persondata, hvor det er relevant for til- lidsrepræsentantens opgaver.

Endelig er der enighed om, at AKUT-bi- draget reguleres i overenskomstperioden i forhold til værdien af det samlede over- enskomstresultat.

OMSORGSDAGE TIL PLEJEFORÆLDRE

RET TIL FRAVÆR VED FERTILITETS- BEHANDLING

SORGORLOV

ORLOV I FORBINDELSE MED AKUT- PLEJE AF SPÆDBARN

Der er enighed om, at plejeforældre, der akut tager et spædbarn (barn under 1 år) i pleje i medfør af serviceloven, pr. 1. april 2019 har ret til orlov uden løn i op til 1 år.

FERIE

Parterne er desuden enige om at indføre en ny mulighed for, at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale at holde ferie, før den er optjent (forskudsferie).

Den nye ferieaftale med samtidighedsfe- rie gælder 1.-5. ferieuge.

AFTALE OM UDVIKLINGSMÆSSIGE AKTIVITETER

Parterne er enige om at afsætte midler til udviklingsmæssige aktiviteter. En del af disse midler anvendes på en række pro- jektet som fx ”Et godt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser”, ”Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft” samt et pro- jekt om seniorpolitik og seniorpolitiske til- tag.

ET GODT ARBEJDSMILJØ PÅ DE REGI- ONALE ARBEJDSPLADSER

Parterne er enige om at fortsætte det fæl- les arbejde med fokus på arbejdsmiljøet i regionerne, hvor arbejdsmiljø og løsning af kerneopgaven tænkes sammen.

For at kunne imødekomme fremtidens nye muligheder og behov, vil der fortsat ske forandringer og tilpasninger i den re- gionale organisering. Og karakteren af de opgaver, der løses på de regionale ar- bejdspladser vil påvirke og præge ram- merne for medarbejdernes mulighed for at løse deres kerneopgaver.

Det er et fælles anliggende for medarbej- dere, ledere, arbejdsmiljørepræsentan- ter, TR samt MED- og arbejdsmiljøorgani- sationen at styrke det gode arbejdsmiljø. Dialog er derfor et vigtigt element, hvis der er udfordringer med arbejdsmiljøet.

Regionerne tilbyder allerede medarbej- dere og de regionale arbejdspladser en professionel og mangefacetteret arbejds- miljøindsats for at sikre, at alle medarbej- dere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Som supplement hertil iværksætter par- terne en række initiativer, som kan bi- drage til skabe og anvende ny viden og inspiration om det gode arbejdsmiljø.

REKRUTTERING AF KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT PÅ DE REGIONALE ARBEJDSPLADSER

For at fastholde og udvikle attraktive re- gionale arbejdspladser, der har mulighed for at rekruttere og fastholde medarbej- dere, igangsættes projekt vedr. rekrutte- ring af kvalificeret arbejdskraft på de re- gionale arbejdspladser. Projektet er for- ankret i Forhandlingsfællesskabet, men Akademikerne forventer indgå som en central part i projektet.

PROJEKT OM SENIORPOLITIK OG SE- NIORPOLITISKE TILTAG

Forhandlingsfællesskabet stillede krav om at forbedre seniorvilkår ved OK18, mens man fra både KL og RTLN’s side ønskede at indeksere tidspunktet for, hvornår se- niorrettigheder træder i kraft, således at man fremadrettet følger pensionsalderen minus 5 år. Det var således ikke muligt at nå til enighed om vilkårs-ændringer. Par- ternes enes om på seniorområdet i fæl- lesskab at afdække seniorpolitiske behov samt analysere indsatser og effekter af seniorpolitiske tiltag ud fra en fælles mål- sætning om at fastholde seniorer på ar- bejdsmarkedet samt understøtte et langt og godt arbejdsliv for medarbejderne.

Resultaterne skal bl.a. medvirke til at vur- dere, om indsatser og ressourcer på om- rådet anvendes hensigtsmæssigt i forhold

til målsætningen. Seniorområdet drøftes igen ved OK21.

RAMEAFTALE OM ÅREMÅLSANSÆT- TELSE

Parterne har indgået aftale om ændring af rammeaftalen om åremålsansættelser. Ændringen betyder, at ved nyansættelser på åremål, hvor tiltrædelse sker den 1. april 2019 eller senere, optjenes ret til fratrædelsesbeløb svarende til 1 måneds løn for hvert fulde års åremålsansættelse. Ændringen betyder endvidere, at der ikke kan udbetales fratrædelsesbeløb ved for- længelse, når den åremålsansatte bliver forlænget på åremålsvilkår i samme stil- ling. Ændringen gælder for forlængelser, hvor aftalen om forlængelse er indgået den 1. april 2019 eller senere.

Krav om ændring af åremålsaftalen var stillet af RLTN. Motivationen bag kravet har været at undgå, at der fremadrettet igen opstår kritik i medierne af fratrædel- sesbeløbs størrelse, samt af at ledere modtager fratrædelsesbeløb og samtidig fortsætter i stillingen.

AKADEMIKER-RESULTATET AF 2. MAJ 2018 FOR TJENESTEMÆND OG OVER- ENSKOMSTANSATTE PÅ DET REGIO- NALE OMRÅDE

Der blev den 28. april 2018 indgået forlig om fornyelse af aftaler og overenskom- ster for akademikere ansat i regioner pr.

1. april 2018. Herudover har Akademi- kerne tiltrådt forliget mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet af 28. april 2018, som således også finder anven- delse på Akademikernes overenskomst- område.

GRUNDLØNSFORHØJELSER

FRIT VALG

Den hidtidige bestemmelse om frit valg mellem løn og pension i regionerne angav ti forskellige procentsatser, som man som medarbejder kunne vælge at veksle fra pensionsbidrag til løn. Parterne er enige om, at den bestemmelse lægger unødige bånd på medlemmernes frie valg. Derfor bliver bestemmelsen ændret, så medlem- met kan vælge af få hele eller dele af den del af pensionsbidraget, som overstiger 16,4 pct., udbetalt som løn efter eget valg. Det er således fremover det enkelte medlem, der selv fastsætter sin egen sats for udbetalt pensionsbidrag.

BIBLIOTEKARER

Der er fast praksis for, at tjenestemands- ansatte bibliotekarer i regionerne har vil- kår, der svarer til de tjenestemandsan- satte bibliotekarer i kommunerne, og par- terne er enige om, at dette fortsat skal være tilfældet.

LOKAL LØNDANNELSE

I de sidste overenskomstperioder har par- terne som en forsøgsordning givet de lo- kale ledelser og tillidsrepræsentanter mu- lighed for at aftale andre forhandlingsreg- ler for de lokale lønforhandlinger, end dem der fremgår af overenskomstens §9. Parterne er enige om, at det er en gevinst for de lokale arbejdspladser, at man kan indrette forhandlingssystemet, så det passer til de lokale forhold. Derfor har parterne aftalt, at denne mulighed gøres permanent. Forhandlingsregler i §9 gæl- der stadig alle de steder, hvor de lokale parter ikke måtte blive enige om andet.

PLUSTID

Forsøgsordningen med adgang til, at der mellem den enkelte ansatte og arbejdsgi- veren kan indgås individuel aftale om en arbejdstid, der er højere end 37 timer per uge (dog højst 42 timer per uge) gøres permanent. Ordningen er ikke blevet an- vendt meget i regionerne, og Akademi- kerne kan derfor konstatere, at plustids- ordningerne ikke har ført til nogen mærk- bar forhøjelse af arbejdstiden generelt. Imidlertid har der været tilfredshed med ordningen de steder, hvor den har været i anvendelse, og der er derfor ingen grund til ikke at skrive den permanent ind i over- enskomsten.

ØVRIGE OVERENSKOMSTOMRÅDER

Der er endvidere indgået forhandlingsre- sultater med følgende organisationer

PENSIONSORDNING FOR ANSATTE

PÅ IDA’S FORHANDLINGSOMRÅDE

TANDLÆGER

Forhandlingerne mellem RLTN og Tandlæ- geforeningen er i skrivende stund uafslut- tet. Det var dog en del af det samlede for- lig på RLTN-området, at RLTN skulle til- byde Tandlægeforeningen muligheden for på linje med øvrige akademikergrupper at få ekspliciteret retten til betalt spise- pause.

FAS

Parterne er enige om, at lægegrupperne får ekspliciteret retten til betalt spise- pause på linje med øvrige akademiker- grupper. Derudover er der enighed om at forhøje pensionsprocenten for overens- komstens grupper med 0,33 procentpo- int.

Document Metadata

Table of Contents

OK - 2018

Document Metadata