Klausul om arbejdsvilkår Løn – og arbejdsvilkår
Arbejdsklausuler om kædeansvar mv. i AU’s kontrakter (paradigme/tekstbidder)
”Klausul om arbejdsvilkår Løn – og arbejdsvilkår
Entreprenøren/Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Entreprenøren/Leverandøren og eventuelle underentreprenører/underleverandører, som medvirker til at opfylde Aftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele det danske område. Der henvises til ILO-konventionens nr. 94, jf. cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter
Tilsvarende gælder også arbejde, der udføres af underentreprenører/underleverandører eller af personer, der har fået overdraget (dele af) Aftalen til udførelse. I så tilfælde påhviler det den virksomhed, der står som Entreprenør/Leverandør, at påse, at bestemmelsen finder anvendelse.
AU kan til enhver tid udbede sig nødvendig og relevant dokumentation for, at løn - og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter, jf. forpligtelsen i ILO- konventionens nr. 94. Entreprenøren/Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe nødvendig dokumentation fra såvel egne som eventuelle underentreprenørers/underleverandørers arbejdstagere.
Dokumentationen skal være AU i hænde senest to arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Entreprenøren/Leverandøren og AU kan i særlige tilfælde aftale en forlængelse af fristen. Relevant dokumentation kan være lønsedler, lønregnskab, timesedler, tidsregistrering, ansættelseskontrakter, ansættelsesbeviser eller udskrift fra e-indkomstregistret.
AU er desuden berettiget til at anmode Entreprenørens/Leverandørens ansatte om at fremvise den nødvendige dokumentation for deres løn- og ansættelsesvilkår. Entreprenørens/Leverandøren giver ved indgåelsen af Aftalen sin accept til, at AU kontakter den ansatte direkte.
AU kan til brug for sin vurdering af, om Entreprenøren/Leverandøren eller underentreprenører/underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.
Orientering om løn - og arbejdsvilkår
Entreprenøren/Leverandøren skal ved arbejdets start orientere medarbejderne om løn- og arbejdsvilkårene. Tilsvarende gælder også arbejde, der udføres af underleverandører eller af personer, der har fået overdraget Aftalen til udførelse. På opfordring fra AU skal Entreprenøren/Leverandøren inden 5 dage dokumentere, at medarbejderne er orienteret herom.
Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) mm.
Entreprenøren/Leverandøren skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, herunder anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT).
Entreprenører/Leverandører, der har anmeldelsespligt til RUT-registret, skal på eget initiativ sende kvittering for anmeldelsen til AU straks efter anmeldelsen er sket.
Entreprenøren/Leverandøren skal desuden sikre at eventuelle underentreprenører/underleverandører eller personer, der har fået overdraget Aftalen til udførelse overholder gældende lovgivning, herunder anmeldelse til RUT-registret.
På opfordring fra AU skal Entreprenøren/Leverandøren inden 3 dage fra arbejdets påbegyndelse dokumentere, at anmeldelsen til RUT-registret er sket.
Misligholdelse og håndhævelse af krav
Hvis Entreprenøren/Leverandøren efter påkrav eller forhandlinger ikke sender relevant dokumentation, herunder anmeldelse til RUT-registret, kan AU kræve dagbøder à 10.000 kr. pr. påbegyndt arbejdsdag, indtil dokumentationen er modtaget. AU er berettiget til at modregne boden i betalingen til Entreprenøren/Leverandøren.
Ligeledes kan AU kræve dagbøder à 10.000 xx.xx. påbegyndt arbejdsdag, hvis det viser sig, at Entreprenøren/Leverandøren ikke lever op til betingelserne i denne klausul. Dagbøderne kan opkræves, indtil forholdene bringes i orden. AU er berettiget til at modregne boden i betaling til Entreprenøren/Leverandøren.
Hvis Entreprenøren/Leverandøren ikke inden for rimelig tid opfylder betingelserne i klausulen eller sender den krævede dokumentation, kan det sidestilles med væsentlig misligholdelse af Aftalen.
Uanset ovenstående forbeholder AU sig ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning ved overtrædelse af nærværende afsnit.
Etik og socialt ansvar
Entreprenøren/Leverandøren og dennes underentreprenører/underleverandører skal overholde internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner:
• Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og nr. 105)
• Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og nr. 111)
• Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og nr. 182)
• Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, nr. 98 og nr. 135)
• Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155)
Entreprenøren/Leverandøren og dennes underentreprenører/underleverandører skal respektere grundlæggende menneskerettigheder, herunder leve op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Såfremt AU bliver bekendt med, at Entreprenøren/Leverandøren eller dennes underentreprenører
/underleverandører ikke lever op til betingelserne i denne klausul, kan AU:
• kræve en tilsvarende ydelse, som opfylder Aftalens krav, eller
efter påkrav kræve dagbøder à 10.000 kr. pr. påbegyndt arbejdsdag, eller
• vælge at sidestille forholdet med væsentlig misligholdelse af Aftalen
Entreprenørens/Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet med at opfylde Aftalen med en tilsvarende ydelse er AU uvedkommende
Dagbøder kan opkræves, indtil forholdene bringes i orden. AU er berettiget til at modregne boden i betaling til Entreprenøren/Leverandøren.
Miljø, arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og bekendtgørelser samt de af Arbejdstilsynet udsendte meddelelser, forskrifter, cirkulæreskrivelser og anvisninger mv. for miljø, arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed.
Det forudsættes, at Entreprenøren/Leverandøren, ud fra et almindeligt kendskab til de af Aftalen omfattede opgaver, har viden om særlige og væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse og det regelgrundlag, som gælder herfor.
Entreprenøren/Leverandøren skal kontrollere, at krav vedrørende miljø, arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed opfyldes. Entreprenøren/Leverandøren skal på anmodning kunne dokumentere dette.
Påbud fra Arbejdstilsynet
Entreprenøren/Leverandøren har pligt til omgående at orientere AU’s aftaleansvarlige, såfremt Entreprenøren/Leverandøren modtager påbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med udførelse af arbejder for AU.
Medarbejdere Ansættelsesvilkår
Alle medarbejdere på opgaven skal inden arbejdets påbegyndelse have modtaget ansættelsesbevis efter ansættelsesbevisloven. Efter anmodning fra AU fremsender Entreprenøren/Leverandøren inden for 5 hverdage kopi af ansættelsesbevis til AU.
Alle medarbejdere på opgaven skal være ansat af Entreprenøren/Leverandøren eller af en godkendt underentreprenør/underleverandør. Det er ikke tilladt for medarbejderne at gøre brug af egne medhjælpere, familiemedlemmer m.fl. ved arbejdets udførelse.
Entreprenøren/Leverandøren er ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse eller registreringsbevis. Medarbejdere, der er omfattet af disse regler, skal på AU’s forlangende fremvise gyldig opholds- og arbejdstilladelse eller registreringsbevis.
Efter anmodning fra AU fremlægger Entreprenøren/Leverandøren inden for 5 hverdage dokumentation for, at der er sket indberetning af A-indkomst og A-skat for de medarbejdere, der er tilknyttet opgaven. Dokumentation fremlægges i form af udskrift fra e-indkomstregistret.
Identifikation af medarbejdere
Alle medarbejdere på opgaven skal bære synligt ID-kort, udstedt af Entreprenøren/Leverandøren eller en godkendt underleverandør. Kortet skal være forsynet med medarbejderens billede og en entydig identifikation af medarbejderen (medarbejdernummer el. lign.). Firmanavn skal tydeligt fremgå på medarbejdernes arbejdstøj.